Fremsat den 10. januar 2012 af René
Christensen (DF), Karina Adsbøl (DF), Kristian Thulesen Dahl
(DF), Mette Hjermind Dencker (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Karin
Nødgaard (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om etablering af et rejsehold til sikring af
kvaliteten i kommunernes anbringelsessager
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af
juni 2012 at etablere et statsligt rejsehold under Social- og
Integrationsministeriet, der i en 5-årig periode skal
hjælpe, vejlede og rådgive kommunerne i sager om
anbringelse af børn og unge, for at udvikle og sikre
kvaliteten i kommunernes sagsbehandling og tilsynet med
anbringelsesstederne.
Bemærkninger til forslaget
Hver dag anbringes otte børn og unge i Danmark.
12.565 børn og unge mellem 0 og 17 år er anbragt uden
for hjemmet, heraf er 14 pct. tvangsanbragt. Teenagere
bliver hyppigere anbragt end yngre børn.
Mange anbringes på
forældrenes foranledning.
I 2010 traf kommunerne 2.805 afgørelser om anbringelse af
børn eller unge uden for hjemmet. Det er et fald på 12
pct. i forhold til 2009. Det faldende antal afgørelser
har medført et mindre fald på ca. 2 pct. i det samlede
antal anbragte børn og unge. Ved udgangen af 2010 var 12.565
børn og unge anbragt, mens 12.833 børn og unge var
anbragt i 2009.
Regeringen har fokus på børns rettigheder og
vilkår. Således står der i regeringsgrundlaget
»Et Danmark, der står sammen«, oktober 2011, side
47 og 48:
»STYRKELSE AF BØRNS RETTIGHEDER OG VILKÅR
Regeringen vil prioritere børns rettigheder
højere, og regeringen vil derfor have særlig fokus
på de udsatte børn.
Børn er uden indflydelse på deres sociale og
økonomiske levevilkår. Vi skylder derfor særligt
børnene at værne om deres muligheder for at deltage i
de fællesskaber, som børn normalt deltager i.
[. . . ]
Ingen børn og unge skal svigtes. Derfor skal tilsynet med
anbragte børn forbedres. Indsatsen skal have en
højere kvalitet, og det skal være lettere at gribe ind
over for de familier, der ikke giver deres børn og unge en
ordentlig opvækst. Den tidlige indsats skal styrkes, og der
sikres bedre efterværnsordninger for børn, der har
været anbragt. Parallelt hermed skal strukturen og
finansieringen på anbringelsesområdet
overvejes.«
Dansk Folkeparti bakker op om regeringens intentioner om
øget kvalitet.
Kommunerne brugte 15 mia. kr. på udsatte børn og
unge i 2010. Men kan kommunerne så dokumentere, at denne
indsats har virket og givet et positivt udfald i forhold til de
enkelte børn og unge? Det kan bestemt diskuteres.
Sagen er, at i 2003 var hele 34,6 pct. (nyeste
tilgængelige tal) af alle, der blev løsladt fra en
ubetinget fængselsstraf, personer, som havde været
anbragt uden for hjemmet i løbet af opvæksten.
Fejl i behandlingen af sager om
anbringelser
Der er desværre ofte fejl i behandlingen af sager om
anbragte børn og unge.
I en ny praksisundersøgelse fra november 2011,
»Flytning og hjemgivelse af anbragte unge«, konkluderer
Ankestyrelsen, at 83 pct. af de undersøgte sager ikke fuldt
ud opfylder lovgivningens krav til god sagsbehandling. De
undersøgte sager handler om unge mellem 12 år og 17
år, som kommunen har afgjort skal flytte anbringelsessted
eller hjemgives til deres forældre. I sagerne mangler der
ofte dokumentation for, at kommunerne har holdt en egentlig
børnesamtale, som loven stiller krav om.
Godkendelse og tilsyn
Den stedlige kommunalbestyrelse skal ifølge serviceloven
godkende plejefamilier og opholdssteder m.v. for børn og
unge som generelt egnede. Godkendelsen skal meddeles i en
skriftligt begrundet afgørelse og skal angive, hvilke
målgrupper opholdsstedet eller plejefamilien er egnet til og
antallet af pladser.
Kommunen skal føre to former for tilsyn: det individuelle
og det driftsorienterede. Det individuelle tilsyn har fokus
på det enkelte barn og den enkelte unge. Det generelles
driftsorienterede tilsyn skal sikre,
- at lovgivningen
overholdes,
- at private
opholdssteder lever op til deres godkendelsesgrundlag,
- at de offentlige
midler anvendes forsvarligt og i overensstemmelse med
formålet for anbringelsesstedet, og
- at det
pædagogiske arbejde har kvalitet og bliver udført,
herunder at udviklingen af anbringelsesstedet støttes.
Der er desværre tydelige tegn på, at kommunerne kun
i ringe grad lever op til lovgivningen både i forhold til
praksi?sundersøgelsen fra Ankestyrelsen og i den senere tids
sager fra medierne.
Økonomi
Forslaget pålægger regeringen inden udgangen af juni
2012 at etablere et rejsehold, som i samarbejde med kommunerne skal
øge kvaliteten i sagsbehandlingen og kvaliteten i det
driftsorienterede tilsyn.
Forslagsstillerne skønner, at det statslige rejsehold vil
bestå af 4-5 personer, der aflægger de 98 kommuner
besøg af i gennemsnit 14 dages varighed. Rejseholdet skal
have de nødvendige faglige kompetencer i forhold til at
kunne sikre kvaliteten i økonomistyring, pædagogik og
sagsbehandling på børn og unge-området.
Besøgene skal både omfatte selve sagsbehandlingen i
kommunen og deltagelse i kommunens tilsyn med anbringelsesstederne.
Såfremt ca. 20 kommuner besøges årligt, vil alle
kommuner have haft besøg af rejseholdet efter 5 år,
hvorefter rejseholdets virksomhed ophører.
Baseret på dette skøn vil de årlige
omkostninger beløbe sig til maksimalt 5 mio. kr., der
dækker løn, kørsel, overnatning osv., og ca. 25
mio. kr. i alt over 5 år.
Som finansieringskilde kan man forestille sig en model, hvor
Social- og Integrationsministeriet og kommunerne i fællesskab
og efter aftale med KL deles om udgifterne. Den kommunale
medfinansiering vil givetvis styrke kommunernes interesse i
rejseholdets arbejde og i de råd og den vejledning, som
rejseholdet måtte komme med. Rejseholdets anbefalinger skal
styrke kvaliteten i kommunernes anbringelsestilbud og skal
også medføre forslag til ændringer i
eksisterende praksis, der kan medføre besparelser.
En anden finansieringskilde kunne være satspuljen for
2012. Børn og unge med særlige behov skal altid have
den hjælp, de har krav på. Men der er behov for at
styrke forebyggelsen, så vi så vidt muligt forhindrer,
at børn kommer i alvorlige trivsels- og
indlæringsproblemer og derved fratages muligheder for at
få en uddannelse og komme i beskæftigelse, når de
bliver voksne. Derfor har satspuljepartierne afsat 100 mio. kr.
over 4 år til en national forebyggelsesstrategi.
Forslagsstillerne mener, at rejseholdet eventuelt kan indgå i
dette.
En tredje finansieringskilde kan være at finde pengene
under Barnets Reform, hvor partierne er enige om at afsætte
midler til at gennemføre en række konkrete justeringer
af lovgivningen. Der afsættes 84,1 mio. kr. over 4 år
til initiativer, der bidrager til en mere handlekraftig indsats
over for udsatte børn og unge.
Forslagsstillerne er i øvrigt åbne over for,
hvordan finansieringen findes, og er indstillet på en
drøftelse herom blandt de partier, der støtter
forslaget, ligesom ikrafttrædelsen af forslaget kan tages op
til diskussion.
Skriftlig fremsættelse
René
Christensen (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
etablering af et rejsehold til sikring af kvaliteten i kommunernes
anbringelsessager.
(Beslutningsforslag nr. B 26)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.