Transportudvalget (TRU) Alm. del

Samling: 2011-12

Spørgsmål 1019

Krydset Flynderborgvej-Stubbedamsvej i Helsingør er en sort trafik-plet med meget tung trafik, herunder mange lastbiler. Vejdirektoratet var tilbage i 2004 klar over den meget dårlige trafiksikkerhed i krydset, men fravalgte alligevel den optimale løsning med en rundkørsel pga. økonomien. I stedet blev der etableret et trefaset lyskryds med venstresvingsignal for trafik fra Stubbedamsvej. Alligevel er der fortsat store problemer med trafiksikkerheden i krydset. Siden 2007 har der været seks ulykker i krydset, og tirsdag den 26. juni mistede en bilist livet efter hans bil påkørte en lastbil. Flere fortæller i Helsingør Dagblad den 28. juni 2012, at de oplever, at rigtig mange biler og lastbiler kører over for rødt i det farlige kryds, ligesom det bliver påpeget, at det er meget svært at orientere sig i krydset. I den forbindelse bedes ministeren redegøre for: • Hvad ministeren vil foretage sig for at øge trafiksikkerheden i krydset Flynderborgvej-Stubbedamsvej? • Hvilke løsninger, der vil kunne øge trafiksikkerheden i krydset Flynderborgvej-Stubbedamsvej? • Hvorvidt ministeren vil overveje etablering af en rundkørsel i stedet for det trefasede lyskryds, som har vist sig ikke at være en god løsning, hvad angår trafiksikkerheden?
Dato: 07-09-2012
Status: Endeligt besvaret

Endeligt svar

Dokumentdato: 17-09-2012
Modtaget: 17-09-2012
Omdelt: 17-09-2012

TRU alm. del - svar på spm. 1019, fra transportministeren

Besvarelse at TRU-spm 1019 (pdf-version)
Html-version

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 07-09-2012
Modtaget: 07-09-2012
Omdelt: 07-09-2012

MFU spm. om hvad ministeren vil foretage sig for at øge trafiksikkerheden i krydset Flynderborgvej-Stubbedamsvej m.v., til transportministeren

Spørgsmål 1019 på TRU alm. del (pdf-version)
Html-version