Med aftalen af 29. januar 2009 om en grøn transportpolitik blev der etableret en infrastrukturfond på 94 mia. kr., der skulle finansiere de kommende års investeringer på transportområdet. Der kunne tilføres provenu fra øvrige finansieringskilder, lige som uforbrugte midler, herunder reserver fra konkrete projekter, skulle tilbageføres til fonden. Aftalen omfattede perioden frem til og med 2020.
På baggrund heraf ønskes det oplyst:
1.Hvilke midler, der er tilført infrastrukturfonden i 2009, 2010 og 2011
2.Hvilke midler, der på nuværende tidspunkt forventes tilført infrastrukturfonden hvert af årene 2012-2020 (incl.)
3.Om de 94 mia. kr., hvormed infrastrukturfonden blev etableret også skulle dække korrektionstillægget på 30 pct., eller om det lå uden for fonden.
4.Hvilke anlægsprojekter, finansieret af infrastrukturfonden, der er givet anlægsbemyndigelse og/eller bevilling til i 2009, 2010 0g 2011.
5.Hvilke anlægsprojekter, der på nuværende tidspunkt er aftalt finansieret af infrastrukturfonden i hvert af årene 2012-2020 (incl.)
6.Størrelsen af de forventede udisponerede midler i infrastrukturfonden for hvert af årene 2012-2020 (incl.)
7.Hvor stort et beløb, der på nuværende tidspunkt henstår udisponeret af korrektionstillægget på de indtil nu givne anlægsprojekter finansieret af infrastrukturfonden.
Dato: 04-01-2012
Status: Endeligt besvaret