Fremsat den 9. december 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

(Autorisation som optometrist m.v.)

§ 1

I lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1350 af 17. december 2008, som ændret ved § 15 i lov nr. 140 af 9. februar 2010 og § 2 i lov nr. 706 af 25. juni 2010, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 3, og § 21, stk. 1, ændres » og kontaktlinseoptikere« til: », kontaktlinseoptikere og optometrister«.

2. I § 53, stk. 1, udgår »i Danmark«.

3. Overskriften i kapitel 23 affattes således:

»Optikere, kontaktlinseoptikere og optometrister.«

4. I § 67, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Ansøgning om autorisation som optiker skal indgives til Sundhedsstyrelsen inden den 1. juli 2014.«

5. I § 67, stk. 2, indsættes efter »autorisation som optiker«: »eller optometrist, jf. § 68«.

6. I § 67, stk. 3, indsættes efter »stk. 6«: »og § 68, stk. 5«.

7. Overskriften før § 68 affattes således:

»Autorisation som kontaktlinseoptiker og optometrist«

8. § 68 affattes således:

»§ 68. Autorisation som kontaktlinseoptiker meddeles den, der har opnået autorisation som optiker, og som herudover har bestået en af undervisningsministeren godkendt uddannelse i kontaktlinsetilpasning eller gennemført et udenlandsk uddannelsesforløb, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3. Ansøgning om autorisation som kontaktlinseoptiker skal indgives til Sundhedsstyrelsen inden den 1. januar 2016.

Stk. 2. Autorisation som optometrist meddeles den, der har bestået dansk optometristeksamen eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3.

Stk. 3. Ret til at betegne sig som kontaktlinseoptiker og optometrist har kun den, der har autorisation som kontaktlinseoptiker eller optometrist.

Stk. 4. Ret til at udøve virksomhed som kontaktlinseoptiker og optometrist har kun den, der har autorisation som kontaktlinseoptiker eller optometrist, jf. dog stk. 7.

Stk. 5. Virksomhed som kontaktlinseoptiker og optometrist omfatter ud over virksomhed som optiker, jf. § 67, stk. 4, tillige tilpasning, kontrol og udlevering af kontaktlinser.

Stk. 6. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om udøvelse af virksomhed som kontaktlinseoptiker og optometrist, jf. stk. 5, og om afgrænsning heraf.

Stk. 7. Lægers virksomhed berøres ikke af bestemmelserne i stk. 4-6.«

9. § 69, stk. 2, ophæves.

10. I § 78 ændres »§ 68, stk. 2« til: »§ 68, stk. 3«.

11. I § 79 ændres »§ 68, stk. 3» til: »§ 68, stk. 4«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. marts 2011.

§ 3

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2. Loven kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de færøske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning og hovedindhold

Med lovforslaget tilpasses lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven) den nye uddannelsesordning for professionsbachelorer i optometri, der afløser den hidtidige erhvervsuddannelse som optiker. Lovforslaget indebærer, at professionsbachelorer i optometri meddeles autorisation som optometrister med ret til at betegne sig som optometrist, kontaktlinseoptiker og optiker, og med ret til at udøve såvel optikervirksomhed som kontaktlinseoptikervirksomhed.

2. Autorisation som optometrist

2.1. Gældende ret

Efter autorisationslovens § 67 meddeler Sundhedsstyrelsen autorisation som optiker til personer, der har bestået dansk optikereksamen eller en udenlandsk uddannelse, der kan sidestilles hermed. Autorisationen indebærer en eneret for optikere til at benytte betegnelsen optiker og til at udøve optikervirksomhed. Optikervirksomhed omfatter synsbestemmelse med henblik på tilpasning, kontrol og udlevering af briller og andre individuelt udformede synshjælpemidler, dog ikke kontaktlinser.

Tilpasning, kontrol og udlevering af kontaktlinser er - ligesom retten til at anvende titlen kontaktlinseoptiker - forbeholdt kontaktlinseoptikere. En autoriseret optiker kan meddeles autorisation som kontaktlinseoptiker, hvis vedkommende har bestået en af undervisningsministeren godkendt uddannelse i kontaktlinsetilpasning eller en udenlandsk uddannelse, der kan sidestilles hermed, jf. autorisationslovens § 68.

En overtrædelse af reglerne om titelbeskyttelsen af optikere og kontaktlinseoptikere eller af reglerne om disses forbeholdte virksomhedsområde er strafbar, jf. autorisationslovens §§ 78 og 79.

Nærmere regler om udøvelse af optikervirksomhed og kontaktlinseoptikervirksomhed er i øvrigt med hjemmel i autorisationslovens § 67, stk. 5, og § 68, stk. 5, fastsat ved bekendtgørelse nr. 817 af 14. september 1994 om optikervirksomhed.

Med hensyn til vurderingen af, om en udenlandsk uddannelse kan sidestilles med den danske optikereksamen eller uddannelsen i kontaktlinsetilpasning, er nærmere regler for nordiske statsborgere fastsat ved overenskomst af 14. juni 1993 om fælles nordisk arbejdsmarked for bl.a. visse personalegrupper inden for sundhedsvæsenet, jf. bekendtgørelse nr. 81 af 8. september 1994, med ændringer bekendtgjort ved bekendtgørelse nr. 23 af 28. juni 2001. For EU/EØS-statsborgere er nærmere regler om vurderingen fastsat ved bekendtgørelse nr. 49 af 13. januar 2010, der med hensyn til autorisation af sundhedspersoner implementerer direktiv nr. 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.

De to separate autorisationsordninger for optikere og kontaktlinseoptikere skal ses i sammenhæng med, at den hidtidige erhvervsuddannelse som optiker har kvalificeret eleven til at opnå autorisation som optiker, men ikke som kontaktlinseoptiker, jf. Undervisningsministeriets tidligere gældende bekendtgørelse nr. 705 af 1. juli 2005.

Ved Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 779 af 28. juni 2007 er der indført en ny uddannelse til professionsbachelor i optometri af en varighed på 3½ år, som kvalificerer den studerende til at opnå autorisation både som optiker og som kontaktlinseoptiker, jf. bekendtgørelsens § 1, nr. 7. Undervisningsministeriet har oplyst, at de første professionsbachelorer i optometri vil være færdiguddannede ved udgangen af februar 2011.

Samtidig med indførelsen af uddannelsen til professionsbachelor i optometri er den hidtidige erhvervsuddannelse til optiker ophævet. Elever, der har påbegyndt erhvervsuddannelsen, kan dog efter aftale færdiggøre erhvervsuddannelsen, forudsat at uddannelsen afsluttes inden udgangen af 2012, jf. § 18 i bekendtgørelse nr. 779 af 28. juni 2007. I tilknytning hertil har Undervisningsministeriet oplyst, at den nuværende uddannelse i kontaktlinsetilpasning vil blive opretholdt i en periode mindst til og med udgangen af 2012 med henblik på, at bl.a. de studerende, der færdiggør erhvervsuddannelsen som optiker, også har mulighed for at tage uddannelsen i kontaktlinsetilpasning og dermed opnå autorisation som kontaktlinseoptikere. Undervisningsministeriet har samtidig oplyst, at uddannelsen i kontaktlinsetilpasning forventes nedlagt senest ved udgangen af første halvår 2014.

2.2. Overvejelser og forslag

2.2.1. En samlet autorisation til professionsbachelorer i optometri

På baggrund af indførelsen af den nye professionsbacheloruddannelse i optometri foreslås det at tilpasse autorisationsloven med henblik på at sikre hjemmel til, at Sundhedsstyrelsen kan meddele én samlet autorisation til personer, der består professionsbacheloruddannelsen, der giver de pågældende ret til at udøve såvel optikervirksomhed som kontaktlinseoptikervirksomhed.

2.2.2. Valg af betegnelsen optometrist

En person, der er autoriseret som optiker på grundlag af den hidtidige erhvervsuddannelse om optiker, bør også fremover kun have ret til at udøve kontaktlinseoptikervirksomhed, hvis optikeren samtidig har autorisation som kontaktlinseoptiker.

Lovforslaget indebærer derfor, at personer, der opnår autorisation på grundlag af professionsbacheloruddannelsen i optometri eller en tilsvarende udenlandsk uddannelse, autoriseres med betegnelsen optometrister. Herved sikres det, at det fremover vil være muligt, herunder i Sundhedsstyrelsens autorisationsregister, at sondre mellem på den ene side optometrister og på den anden side optikere, som har et mere begrænset virksomhedsområde end optometrister.

Det bemærkes hertil, at ca. 3200 personer på nuværende tidspunkt har autorisation som optikere, mens ca. 2000 af dem samtidig har autorisation som kontaktlinseoptikere. Der er således fortsat et betydeligt antal optikere, der ikke har ret til at udøve kontaktlinseoptikervirksomhed.

2.2.3. Optometristers forbeholdte virksomhedsområde

Optometrister får med lovforslaget samme forbeholdte virksomhedsområde, som kontaktlinseoptikere har efter gældende regler, dvs. tilpasning, kontrol og udlevering af briller, kontaktlinser og andre individuelt udformede synshjælpemidler. Det forbeholdte virksomhedsområde udvides således ikke indholdsmæssigt med lovforslaget. Lovforslaget indebærer, at det fremover vil være strafbart at udøve virksomhed på dette område uden autorisation som optometrist eller kontaktlinseoptiker.

2.2.4. Beskyttelse af betegnelsen optometrist

Lovforslaget indebærer endvidere, at betegnelsen optometrist fremover vil være beskyttet på samme måde som betegnelserne optiker og kontaktlinseoptiker. Efter lovforslaget må betegnelsen som optometrist kun anvendes af optometrister eller af kontaktlinseoptikere. Lovforslaget indebærer, at uberettiget anvendelse af betegnelsen optometrist fremover vil være strafbar.

Med hensyn til forslaget om, at også kontaktlinseoptikere får ret til at betegne sig som optometrister, bemærkes det, at optometrister og kontaktlinseoptikere har samme virksomhedsområde. Der er således ikke grundlag for af hensyn til beskyttelsen af patienterne at nægte kontaktlinseoptikere mulighed for at anvende betegnelsen optometrist.

2.2.5. Optometristers brug af betegnelsen optiker og kontaktlinseoptiker

Af hensyn til optometristernes fremtidige praktiske virke og som følge af, at optometristernes virksomhedsområde såvel er optikervirksomhed som kontaktlinseoptikervirksomhed, foreslås det, at en optometrist ud over at anvende betegnelsen optometrist også vil kunne betegne sig som optiker og kontaktlinseoptiker. Baggrunden herfor er, at betegnelsen optiker må forventes fortsat at være den almindeligt kendte betegnelse for personer, der udøver optikervirksomhed, og dermed også en betegnelse, optometrister vil kunne have behov for at anvende i forretningsmæssig henseende.

2.2.6. Behov for opretholdelse af autorisation som optiker og kontaktlinseoptiker

Professionsbacheloruddannelsen i optometri vil efter en overgangsperiode, der udløber med udgangen af 2012, helt afløse den hidtidige erhvervsuddannelse i optometri. I tilknytning hertil vil også den nuværende uddannelse i kontaktlinsetilpasning bortfalde efter en overgangsperiode. Undervisningsministeriet har således oplyst, at uddannelsen i kontaktlinsetilpasning forventes nedlagt senest ved udgangen af første halvår af 2014. Efter udløbet af disse overgangsperioder bortfalder behovet for, at Sundhedsstyrelsen kan meddele autorisationer som optiker og kontaktlinseoptiker.

Der vil imidlertid i en længere årrække være optikere og kontaktlinseoptikere, der udøver virksomhed på grundlag af autorisationer meddelt efter de gældende regler i autorisationslovens § 67, stk. 1, og § 68, stk. 1. Der er derfor fortsat i en længere årrække behov for at opretholde reglerne om de pågældendes titelbeskyttelse, forbeholdte virksomhedsområde, journalføringspligt m.v. Af hensyn hertil videreføres de nuværende bestemmelser i autorisationsloven vedrørende optikere og kontaktlinseoptikere med enkelte lovtekniske ændringer, jf. dog nedenfor under punkt 2.2.7. om frister for ansøgning om autorisation som optiker og kontaktlinseoptiker.

Lovforslaget indebærer således ingen ændringer i optikere og kontaktlinseoptikeres virksomhedsområde. De optikere og kontaktlinseoptikere, der er eller inden overgangsperiodens udløb vil blive autoriseret efter autorisationslovens §§ 67 og 68, vil kunne drive virksomhed i samme omfang som hidtil.

2.2.7. Frister for ansøgning om autorisation som optiker og kontaktlinseoptiker

Af hensyn til, at erhvervsuddannelsen som optiker og uddannelsen i kontaktlinsetilpasning bortfalder efter en overgangsperiode, fastsættes der i autorisationslovens § 67, stk. 1, og § 68, stk. 1, frister for, hvornår ansøgning om autorisation som optiker henholdsvis kontaktlinseoptiker senest skal være indgivet til Sundhedsstyrelsen for, at der kan meddeles autorisation som optiker eller kontaktlinseoptiker.

Det følger i den forbindelse af lovforslaget, at personer, der færdiggør erhvervsuddannelsen som optiker, skal indgive ansøgning om autorisation til Sundhedsstyrelsen inden 1. juli 2014 for at kunne meddeles autorisation som optiker. De pågældende vil således have mindst halvandet år efter færdiggørelsen af uddannelsen til at indgive ansøgningen om autorisation. Tilsvarende foreslås det, at ansøgning om autorisation som kontaktlinseoptiker skal være indgivet til Sundhedsstyrelsen inden 1. januar 2016. Fristen giver personer, der gennemfører uddannelsen i kontaktlinsetilpasning, mindst halvandet år til at indgive ansøgningen om autorisation, idet uddannelsen i kontaktlinsetilpasning efter Undervisningsministeriets oplysninger vil blive nedlagt senest med udgangen af første halvår af 2014.

Undervisningsministeriet har oplyst, at Undervisningsministeriet vil sikre, at udbyderne af erhvervsuddannelsen som optiker og udbyderne af uddannelsen i kontaktlinsetilpasning til kontaktlinseoptiker gøres opmærksomme på de omhandlede frister med henblik på, at uddannelsesstederne kan henlede elevernes opmærksomhed på fristerne. Af hensyn hertil og til, at de enkelte elever altid vil have mindst halvandet år fra færdiggørelsen af uddannelsen til ansøgning om autorisation skal være indgivet, vurderes der ikke at være behov for at give adgang til dispensation fra de nævnte frister.

2.2.8. Særligt om autorisation af personer uddannet i udlandet

Forslaget om fastsættelse af ansøgningsfrister indebærer, at en person uddannet i udlandet, som indgiver en ansøgning om autorisation inden for de pågældende frister, har krav på at få autorisation som enten optiker, kontaktlinseoptiker eller optometrist, hvis vedkommendes udenlandske uddannelse kan sidestilles med en af de pågældende danske uddannelser. Vurderingen heraf vil som hidtil ske i overensstemmelse med de nærmere regler herom for henholdsvis nordiske statsborgere og EU/EØS-statsborgere. Det forudsættes, at Sundhedsstyrelsen meddeler en person, hvis udenlandske uddannelse kan sidestilles med uddannelsen som optometrist, autorisation som optometrist.

Hvis ansøgning om dansk autorisation indgives efter udløbet af de foreslåede frister i autorisationslovens § 67, stk. 1, og § 68, stk. 1, vurderes det med respekt for de nævnte regler for henholdsvis nordiske statsborgere og EU/EØS-statsborgere, om den udenlandske uddannelse kan stilles med den danske uddannelse til professionsbachelor i optometri.

3. Øvrige ændringer

Med lovforslaget foretages endvidere en mindre justering med henblik på kodifikation af praksis for administration af reglerne om tilladelse til selvstændigt virke som kiropraktor, jf. autorisationslovens § 53.

Ændringen indebærer, at Sundhedsstyrelsen kan meddele tilladelse til selvstændigt virke som kiropraktor både på grundlag af gennemførelsen af en nærmere bestemt supplerende praktisk uddannelse i Danmark, som det fremgår af den gældende regel, og på grundlag af gennemførelse af en tilsvarende praktisk uddannelse i udlandet. Bestemmelsen administreres allerede på denne måde af Sundhedsstyrelsen i overensstemmelse med direktiv nr. 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner.

5. Administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget har ingen erhvervsøkonomiske konsekvenser.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget sikrer, at personer, der består professionsbacheloruddannelsen i optometri, meddeles én samlet autorisation, der giver de pågældende ret til at udøve såvel optikervirksomhed som kontaktlinseoptikervirksomhed. Forslaget indebærer således, at de pågældende ikke skal ansøge om autorisation både som optiker og som kontaktlinseoptiker.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

9. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Forslaget har ingen EU-retlige aspekter.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Danmarks Optikerforening, Dansk Blindesamfund, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner, Dansk Erhverv, Dansk Glaukom Forening, Dansk Industri, Dansk Keratoconus Forening, Dansk Kiropraktor Forening, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Det Centrale Handicapråd, Forbrugerrådet, Foreningen af Speciallæger, Foreningen af Svagsynsspecialister, Færøernes Landsstyre, Grønlands Selvstyre, Kennedy Centret, KL, Lægeforeningen, Patientforeningen i Danmark, Praktiserende Lægers Organisation, Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Serviceforbundet - Urmagerne og Optikerne, Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, Videnscenter for Synshandicap og Øjenforeningen Værn om Synet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 3

Der er tale om konsekvensændringer af forslaget om, at professionsbachelorer i optometri autoriseres som optometrister, jf. forslaget til § 68, stk. 2, i autorisationsloven.

Med ændringerne under nr. 1 tilføjes optometrister til opregningen i autorisationslovens § 1, stk. 3, af de grupper af autoriserede sundhedspersoner, der er forbeholdt ret til at udøve en bestemt sundhedsfaglig virksomhed. Det sikres samtidig, at optometrister - på samme måde som optikere og kontaktlinseoptikere, der er autoriseret efter de hidtil gældende regler - bliver omfattet af pligten til at føre patientjournaler over deres virksomhed, jf. autorisationslovens § 21, stk. 1.

Med ændringen under nr. 3 tilpasses overskriften til kapitel 23 i autorisationsloven, således at optometrister også indgår i opregningen.

Til nr. 2

Der er tale om en mindre justering med henblik på kodifikation af praksis. Ændringen indebærer, at tilladelse til selvstændigt virke som kiropraktor ikke kun kan gives på grundlag af gennemførelsen af en supplerende praktisk uddannelse i Danmark, men også på grundlag af gennemførelse af en tilsvarende praktisk uddannelse i udlandet. Dette følger som nævnt allerede af Sundhedsstyrelsens praksis, der er i overensstemmelse med reglerne i direktiv nr. 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.

Til nr. 4

Med bestemmelsen fastsættes en frist for ansøgning om autorisation som optiker. Fristen har den virkning, at personer, der ansøger efter fristens udløb, ikke kan meddeles autorisation som optiker. Det forudsættes i den forbindelse, at autorisation som optiker meddeles den, der har bestået erhvervsuddannelsen som optiker eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed. Det følger af Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 779 af 28. juni 2007, at erhvervsuddannelsen som optiker nedlægges med udgangen af 2012. Ansøgning skal efter bestemmelsen indgives til Sundhedsstyrelsen inden 1. juli 2014. Fristen sikrer således, at alle, der færdiggør erhvervsuddannelsen som optiker, i en periode på mindst halvandet år herefter har mulighed for at ansøge om og opnå autorisation som optiker. Der kan ikke dispenseres fra denne frist.

Forslaget begrænser anvendelsesområdet for autorisationslovens § 67, stk. 1, om meddelelse af autorisation som optiker. Om baggrunden herfor henvises til punkt 2.2.6. og 2.2.7. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Med forslaget ændres autorisationslovens § 67, stk. 2, med henblik på at sikre, at ikke alene personer med autorisation som optikere, men også personer med autorisation som optometrister, fremover har ret til at benytte betegnelsen optiker på samme måde som kontaktlinseoptikere. Om baggrunden for forslaget herom henvises til punkt 2.2.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Med ændringen præciseres det i autorisationslovens § 67, stk. 3, at ikke kun personer med autorisation som optikere, men også personer med autorisation som optometrister, har ret til at udøve optikervirksomhed. Forslaget er i overensstemmelse med forslaget til optometristers forbeholdte virksomhedsområde, jf. forslaget til autorisationslovens § 68, stk. 4 og 5. Om baggrunden for forslaget herom henvises til punkt 2.2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Med forslaget konsekvensændres overskriften til autorisationslovens § 68 som følge af forslaget om, at professionsbachelorer i optometri autoriseres som optometrister med samme virksomhedsområde som kontaktlinseoptikere.

Til nr. 8

Med bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., videreføres den gældende hjemmel i autorisationslovens § 68, stk. 1, til at meddele autorisation som kontaktlinseoptiker til personer, der har bestået en af undervisningsministeren godkendt uddannelse i kontaktlinsetilpasning eller gennemført et udenlandsk uddannelsesforløb, der kan sidestilles hermed.

Der fastsættes samtidig med bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., en frist for ansøgning om autorisation som kontaktlinseoptiker med den virkning, at personer, der ansøger efter fristens udløb, ikke kan meddeles autorisation som kontaktlinseoptiker. Undervisningsministeriet har oplyst, at uddannelsen i kontaktlinsetilpasning senest vil blive nedlagt ved udgangen af første halvår af 2014. Under hensyn til, at de pågældende kan opnå autorisation som kontaktlinseoptikere i en vis periode efter gennemførelsen af uddannelsen i kontaktlinsetilpasning, fastsættes det, at ansøgning om autorisation som kontaktlinseoptiker skal være indgivet inden den 1. januar 2016. Hermed får alle personer, der gennemfører uddannelsen i kontaktlinsetilpasning, mulighed for i en periode på mindst halvandet år efter gennemførelsen af uddannelsen at ansøge om autorisation som kontaktlinseoptikere. Der kan ikke dispenseres fra denne frist.

Om baggrunden for forslaget om fastsættelse af en ansøgningsfrist henvises til punkt 2.2.7. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Med bestemmelsens stk. 2 etableres der hjemmel til at meddele autorisation som optometrist til den, der har bestået dansk optometristeksamen, hvorved forstås professionsbacheloruddannelsen i optometri. Om baggrunden for forslaget om at autorisere de pågældende som optometrister henvises til punkt 2.2.1. og 2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter bestemmelsens stk. 3 forbeholdes retten til at anvende betegnelserne optometrist og kontaktlinseoptiker for optometrister eller kontaktlinseoptikere, jf. bestemmelsens stk. 1 og 2. Bestemmelsen indebærer, at optikere, der ikke samtidig har autorisation som kontaktlinseoptikere, ikke har ret til at anvende betegnelsen optometrist, ligesom de pågældende som hidtil ikke har ret til at anvende betegnelsen kontaktlinseoptiker, jf. om baggrunden herfor punkt 2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger. Bestemmelsen indebærer endvidere som noget nyt, at betegnelsen optometrist kun kan benyttes af personer med autorisation som optometrist eller kontaktlinseoptiker, jf. om baggrunden herfor punkt 2.2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger. Bestemmelsen indebærer desuden som noget nyt, at betegnelsen kontaktlinseoptiker også kan benyttes af personer med autorisation som optometrist, jf. om baggrunden herfor punkt 2.2.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger. Hvis en person uberettiget anvender betegnelserne optometrist eller kontaktlinseoptiker eller betegner sig eller handler på anden måde, der er egnet til at vække forestilling om, at den pågældende har en sådan autorisation, kan vedkommende straffes med bøde, jf. konsekvensændringen af autorisationslovens § 78.

Optometrister får med bestemmelsens stk. 4 og 5 samme forbeholdte virksomhedsområde som kontaktlinseoptikere, jf. tillige punkt 2.2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger. Dette forbeholdte virksomhedsområde er som hidtil afgrænset til tilpasning, kontrol og udlevering af kontaktlinser. Det følger desuden af bestemmelserne, at optometrister også har ret til at udøve optikervirksomhed, dvs. tilpasning, kontrol og udlevering af briller og andre individuelt udformede synshjælpemidler end kontaktlinser, jf. autorisationslovens § 67, stk. 4. Det forbeholdte virksomhedsområde indebærer, at ingen andre end optometrister og kontaktlinseoptikere har ret til at udøve kontaktlinseoptikervirksomhed. Tilsidesættelse af reglen herom kan medføre bødestraf, jf. konsekvensændringen af autorisationsloven § 79. Som hidtil berøres lægers virksomhed ikke af bestemmelserne om optometristers og kontaktlinseoptikeres virksomhedsområde, jf. bestemmelsens stk. 7.

Indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges med bestemmelsens stk. 6 til at fastsætte regler om udøvelse af virksomhed som kontaktlinseoptiker og optometrist og om afgrænsningen heraf. Der er for så vidt angår kontaktlinseoptikere tale om en videreførelse af bemyndigelsen i autorisationslovens § 68, stk. 5. Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse vil der som følge af forslaget om autorisation af optometrister blive foretaget de fornødne konsekvensændringer i bekendtgørelse nr. 817 af 14. september 1994 om optikervirksomhed.

Til nr. 9

Efter bestemmelsen ophæves autorisationslovens § 69, stk. 2, ifølge hvilken personer, der har bestået en uddannelse som optiker, der omfatter kvalifikation som kontaktlinseoptiker, tillige har ret til at betegne sig som kontaktlinseoptiker. Bestemmelsen har ikke længere praktisk betydning, da alle autorisationer som kontaktlinseoptiker nu meddeles med hjemmel i autorisationslovens § 68, stk. 1.

Til nr. 10 og 11

Som konsekvens af den foreslåede ændring af autorisationslovens § 68 ændres henvisningerne til § 68 i straffebestemmelserne i autorisationslovens §§ 78 og 79.

Ændringerne indebærer samtidig i sammenhæng med forslaget til autorisationslovens § 68, dels at det vil være strafbart for andre end optometrister eller kontaktlinseoptikere at betegne sig som optometrister eller kontaktlinseoptiker, jf. autorisationslovens § 78, dels at det vil være strafbart for andre end optometrister og kontaktlinseoptikere at udøve kontaktlinseoptikervirksomhed, jf. autorisationslovens § 79.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts 2011. Det bemærkes hertil, at de første nye professionsbachelorer ifølge Undervisningsministeriets oplysninger vil være færdiguddannede ved udgangen af februar 2011.

Til § 3

Efter bestemmelsens stk. 1 finder loven ikke anvendelse for Grønland og Færøerne.

Loven kan dog efter stk. 2 ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de afgivelser, som de færøske forhold tilsiger, på helt samme måde som hovedloven, jf. autorisationslovens § 97.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov