L 97 Forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.

(Autorisation som optometrist m.v.).

Af: Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V)
Udvalg: Sundhedsudvalget
Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 09-12-2010
1. behandlet / henvist til udvalg 14-01-2011
Betænkning afgivet 02-02-2011
2. behandlet/direkte til 3. behandling 10-02-2011
3. behandlet, vedtaget 22-02-2011
Ministerområde:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Resumé:
Loven giver professionsbachelorer i optometri autorisation som optometrister med ret til at betegne sig som optometrist, kontaktlinseoptiker og optiker og med ret til at udøve både optiker- og kontaktlinsevirksomhed.

Erhvervsuddannelsen til optiker og uddannelsen i kontaktlinsetilpasning bortfalder efter en overgangsperiode, og derfor fastlægger loven frister for, hvornår ansøgning om autorisation som optiker og kontaktlinseoptiker skal være indgivet til Sundhedsstyrelsen, for at der kan gives autorisation som optiker eller kontaktlinseoptiker.
Afstemning:
Vedtaget 108 stemmer for forslaget (V, S, DF, SF, KF, RV, EL, LA) 0 stemmer imod forslaget 0 stemmer hverken for eller imod forslaget