L 9 Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om fleksydelse og lov om seniorjob.

(Afskaffelse af feriedagpenge til dimittender m.fl., afvikling af statsligt tilskud til ATP-bidrag af efterløn og fleksydelse m.v.).

Af: Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V)
Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget
Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 06-10-2010

Fremsættelse: 06-10-2010

Skriftlig fremsættelse (6. oktober 2010)

20101_l9_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (6. oktober 2010)

Beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:


Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om fleksydelse og lov om seniorjob (Afvikling af feriedagpenge til dimittender m.fl., afvikling af statsligt tilskud til ATP-bidrag af efterløn og fleksydelse, m.v.)

(Lovforslag nr. L 9)

Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige udmøntning af aftalen om genopretning af dansk økonomi, maj 2010, som er indgået mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti.


Lovforslaget udmønter den del af aftalen om genopretning af dansk økonomi på arbejdsløshedsforsikringsområdet, der drejer sig om følgende elementer:


- Afskaffelse af optjening af ret til feriedagpenge ved udbetaling af statens voksen­uddan­nelsesstøtte (SVU) eller VEU-godtgørelse.

- Afskaffelse af feriedagpenge til dimittender.

- Afvikling af statsligt tilskud til ATP-bidrag af efterløn og fleksydelse.



Lovforslaget indeholder tillige en række ændringer af lov nr. 118 af 17. februar 2009 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om seniorjob, som er nødvendiggjort af en række efterfølgende lovændringer, bl.a. harmoniseringen af beskæftigelseskravet.


Forslagene skønnes fuldt indfaset at medføre offentlige mindreudgifter på lidt over 200 mio. kr. årligt. Forslagene på feriedagpengeområdet vil medføre årlige mindreudgifter på 108 mio. kr., mens forslaget om afvikling af statsligt tilskud til ATP-bidrag til efterløn og fleksydelse vil medføre mindreudgifter lige under 100 mio. kr.


Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2011, dog således, at reglerne om afskaffelse af feriedagpenge til dimittender træder i kraft den 1. maj 2011, afviklingen at statstilskud til ATP-bidrag til efterløn og fleksydelse den 1. januar 2012 og konsekvensændring i lov om seniorjob den 2. juli 2012. Det foreslås videre, at bestemmelserne om ændringer af lov nr. 118 af 17. februar 2009 træder i kraft efter beskæftigelsesministerens bestemmelse svarende til ikrafttrædelsen af lov nr. 118 af 17. februar 2009.


Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.