Fremsat 06-10-2010
1. behandlet / henvist til udvalg 12-10-2010
Betænkning afgivet 17-11-2010
2. behandlet/direkte til 3. behandling 10-12-2010
3. behandlet, vedtaget 16-12-2010
Ministerområde:
Beskæftigelsesministeriet
Loven indebærer en række ændringer på området for arbejdsløshedsforsikring. Bl.a. afskaffer man retten til feriedagpenge for dimittender og ved udbetaling af Statens Voksenuddannelsesstøtte, og man afvikler statens tilskud til ATP-bidrag af efterløn og fleksydelse.
Samlet set indebærer loven en besparelse for det offentlige på godt 200 mio. kr.
Lovforslaget var en del af udmøntningen af aftalen mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti om genopretning af dansk økonomi og skulle ses i sammenhæng med lovforslag nr. L 7 (omprioritering af partsindsatsen) og lovforslag nr. L 8 (beskæftigelseskravet m.v.).
Loven trådte i kraft den 1. januar 2011, enkelte ændringer dog først på et senere tidspunkt.
Vedtaget
58 stemmer for forslaget (V, DF, KF, LA)
51 stemmer imod forslaget (S, SF, RV, EL, UFG)
0 stemmer hverken for eller imod forslaget