Fremsat den 17. november 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen)

Forslag

til

Lov om ændring af kildeskatteloven

(Ændring af skatteordningen for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere)

§ 1

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, som ændret bl.a. ved lov nr. 522 af 17. juni 2008, § 3 i lov nr. 462 af 12. juni 2009, § 1 i lov nr. 521 af 12. juni 2009, § 7 i lov nr. 1278 af 16. december 2009 og senest ved § 6 i lov nr. 724 af 25. juni 2010, foretages følgende ændringer:

1. I § 48 E, stk. 3, nr. 1, ændres »3 år« til: »10 år«.

2. I § 48 E, stk. 6, 1. pkt., ændres »inden for de seneste 3 år« til: »inden for de perioder, der er nævnt i disse bestemmelser,«.

3. § 48 F, stk. 1, 1. pkt., affattes således: »For personer, som vælger beskatning efter §§ 48 E og 48 F, beregnes A-skatten som 26 pct. af vederlaget i penge i henhold til ansættelseskontrakten.«

4. I § 48 F, stk. 1, 4. pkt., ændres »jf. dog stk. 8« til: »jf. dog stk. 3«.

5. I § 48 F, stk. 1, 6. pkt., udgår », jf. dog stk. 3 og 4«.

6. I § 48 F, stk. 2, 1. pkt., ændres »36 måneders« til: »60 måneders«.

7. § 48 F, stk. 3-7, ophæves.

Stk. 8-13 bliver herefter stk. 3-8.

8. I § 48 F, stk. 8, som bliver stk. 3, ændres i 1. pkt. »efter stk. 1-3« til: »efter stk. 1«.

9. I § 48 F, stk. 9, som bliver stk. 4, ændres »efter stk. 1-3« til: »efter stk. 1«.

10. I § 48 F, stk. 10, som bliver stk. 5, ændres to steder i 1. pkt. »efter stk. 1-3« til: »efter stk. 1«.

11. I § 48 F, stk. 11, som bliver stk. 6, ændres »efter stk. 1-3« til: »efter stk. 1«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Loven har virkning fra indkomståret 2011.

Stk. 3. § 1, nr. 6, finder ikke anvendelse for personer, som forud for indkomståret 2011 har været beskattet i 36 måneder efter kildeskattelovens §§ 48 E og 48 F i nogen hidtidig affattelse af disse bestemmelser.

Stk. 4. Personer, som ved påbegyndelsen af indkomståret 2011 har valgt beskatning efter kildeskattelovens §§ 48 E og 48 F som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, som ændret bl.a. ved lov nr. 522 af 17. juni 2008, § 3 i lov nr. 462 af 12. juni 2009, § 1 i lov nr. 521 af 12. juni 2009, § 7 i lov nr. 1278 af 16. december 2009 og senest ved § 6 i lov nr. 724 af 25. juni 2010, beskattes med 26 pct. i den resterende del af den periode, hvor beskatning efter § 48 F, stk. 3, som affattet ved førnævnte lov kunne have været valgt. 1. pkt. gælder uanset bestemmelserne i lovens § 1, nr. 1.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne har den 8. november indgået aftale om finansloven for 2011.

Følgende element fra finanslovsaftalen for 2011 indgår i dette lovforslag:

»Bruttoskatteordningen for forskere og nøglemedarbejdere

Bruttoskatteordningen letter danske virksomheders muligheder for at rekruttere kvalificeret udenlandsk arbejdskraft.

Regeringen, dansk Folkeparti og Kristendemokraterne er enige om at gøre ordningen enklere og forbedre mulighederne for at tiltrække udenlandske eksperter til opgaver, der varer mere end 3 år. Flere højt kvalificerede medarbejdere er med til at styrke danske virksomheders konkurrenceposition i en stadig mere global verden og dermed øge vækstmulighederne i dansk økonomi.

Regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne er derfor enige om, at det skal være muligt at anvende ordningen i 5 år til en skattesats på 26 pct.

(…)

Fremover kan bruttoskatteordningen kun anvendes af personer, der ikke har været skattepligtige i Danmark inden for de seneste 10 år (…).

Initiativet drøftes med partierne bag Jobplanen.«

2. Lovforslagets formål og baggrund

Formålet med lovforslaget er at lette danske virksomheders muligheder for at kunne rekruttere højt kvalificeret arbejdskraft i udlandet. Forskerskatteordningen gøres efter lovforslaget enklere, og mulighederne for at tiltrække udenlandske eksperter til opgaver, der varer mere end tre år, forbedres. Flere højt kvalificerede medarbejdere vil styrke danske virksomheders konkurrenceposition i en stadigt mere global verden og dermed øge vækstmulighederne i dansk økonomi.

3. Gældende ret

Den særlige skatteordning for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere - »forskerskatteordningen« - kan anvendes af enhver, der opfylder en række objektivt fastsatte betingelser. Der er intet skønselement og ingen dispensationsmuligheder i ordningen. Enten opfylder man betingelserne, eller også gør man det ikke.

Hovedbetingelserne er følgende:

- Man skal blive skattepligtig til Danmark i forbindelse med påbegyndelse af et ansættelsesforhold hos en dansk arbejdsgiver.

- Man må ikke inden for de seneste tre år have været skattepligtig til Danmark af lønindkomst eller indkomst ved selvstændig virksomhed.

- Man må ikke inden for de seneste fem år have haft direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed, hvor man skal ansættes.

- Man må ikke inden for tre år før eller et år efter ophør af tidligere skattepligt have været ansat i den virksomhed, hvor man nu skal ansættes, eller i dermed koncernforbundet dansk eller udenlandsk virksomhed.

- Man skal efter ansættelseskontrakten være garanteret en løn på i gennemsnit mindst 69.300 kr. om måneden (2010-niveau). Dette krav gælder ikke for personer, hvis kvalifikationer som forskere er godkendt af en forskningsinstitution eller et forskningsråd.

Når disse betingelser er opfyldt, kan man vælge enten at blive bruttobeskattet med 25 pct. i tre år eller med 33 pct. i fem år. I begge tilfælde skal der betales arbejdsmarkedsbidrag. Der kan ikke foretages fradrag i den bruttobeskattede indkomst.

Efter udløbet af perioden på bruttoskat kan man som alt overvejende hovedregel blive i Danmark på almindelige skattevilkår i ubegrænset tid. Kun i de tilfælde, hvor en person inden for fem år forud for ansættelsen under forskerskatteordningen har været fuldt skattepligtig til Danmark eller begrænset skattepligtig af lønindkomst eller indkomst ved selvstændig virksomhed, gælder der et efterbeskatningskrav. Dette indebærer, at man mister skattefordelen for den tid, hvor forskerskatteordningen har været anvendt, hvis man ikke inden fire år efter udløbet af perioden på bruttoskat bringer sin skattepligt til Danmark til ophør i mindst tre år.

Denne regel omfatter kun personer, der har været ude af dansk skattepligt i mellem tre og fem år forud for ansættelsen under forskerskatteordningen.

4. Lovforslaget

Lovforslaget går ud på, at det fremover skal være muligt at anvende forskerskatteordningen i fem år til en skattesats på 26 pct. Partierne bag forslaget er enige om, at der i det nye enstrengede system ikke er behov for efterbeskatning af personer, som vælger at arbejde i Danmark i år 4 og 5. Partierne er endvidere enige om at fjerne det efterbeskatningskrav, der gælder for personer, som kun har været ude af dansk skattepligt i en periode på mellem tre og fem år. Dette skal ses i sammenhæng med, at partierne også er enige om at forlænge den periode, hvor en person skal have været ude af dansk skattepligt for at kunne gøre brug af forskerskatteordningen. Denne er i øjeblikket tre år. Perioden foreslås forlænget til 10 år.

Som nævnt under gennemgangen af gældende ret ovenfor kan forskerskatteordningen i sin nuværende form anvendes enten i tre år til 25 pct. skat eller i fem år til 33 pct. skat. Efter lovforslaget kan ordningen anvendes i fem år til en skattesats på 26 pct. Samlet set giver den nye ordning således en lavere beskatning, uanset om den nye ordning sammenlignes med den ene eller den anden variant af den eksisterende.

5. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget består af to elementer, som har modsatrettede provenumæssige konsekvenser. Lovforslaget skønnes samlet set at være provenuneutralt.

Omlægning af den nuværende bruttoskatteordning, så det i fremtiden bliver en enstrenget ordning med en skattesats på 26 pct. (ca. 31,9 pct. inkl. AM-bidrag) i fem år, medfører isoleret set et provenutab i størrelsesordenen 50 mio. kr. Modsat medfører forslaget om at forlænge den periode, man skal have været ude af dansk skattepligt for at kunne gøre brug af ordningen, fra tre til 10 år, isoleret set et merprovenu i størrelsesordenen 50 mio. kr.

Det strukturelle niveau for antal personer på bruttoskatteordningen skønnes at udgøre ca. 3.500 personer om året. Heraf skønnes antallet af personer, som anvender 33 pct. ordningen, at udgøre ca. 350 personer årligt, mens de resterede ca. 3.150 personer anvender 25 pct. ordningen.

For personer, som er tilknyttet kortere arbejdsopgaver, betyder omlægningen en beskeden skattestigning på ca. 0,9 pct. enheder om året, svarende til en skattestigning på ca. 9.000 kr. for en person med en indkomst på 1 mio. kr. Omvendt betyder omlægningen også, at de personer, som i forvejen anvender ordningen, vil få et større incitament til at forlænge deres ophold i Danmark. For personer på 33 pct. ordningen vil skatten falde med ca. 6,5 pct. enheder om året, svarende til skattelettelse på knap 65.000 kr. ved en indkomst på 1 mio. kr.

For nogle vil det efter de gældende regler være aktuelt at anvende 25 pct. ordningen i 3 år efterfulgt af 1-2 år på almindelig beskatning. For denne persongruppe vil omlægningen betyde, at de i de tre første år vil få en beskeden skattestigning, mens de i de to sidste år vil få en skattelettelse svarende til forskellen mellem almindelig indkomst skat og en bruttoskat på ca. 31,9 pct. (inkl. AM-bidrag). Størrelsen af denne persongruppe kendes ikke.

Samlet set skønnes disse bevægelser, med stor usikkerhed, at medføre et nettoprovenutab på ca. 50 mio. kr. årligt.

Personer, som har et forudgående tilknytningsforhold til Danmark, vil være mindre påvirkelige overfor skatteændringer end personer uden et sådant tilknytningsforhold, da mange sådanne personer vil have andre årsager (familieforhold mv.) til at bosætte sig i Danmark end de rent skattemæssige. Derfor må det også formodes, at personer med et forudgående tilknytningsforhold til Danmark vil være tilbøjelige til at vende tilbage til Danmark igen efter en kortere eller længere årrække, og uanset om det er muligt at anvende bruttoskatteordningen eller ej.

Forlængelsen af den periode, hvor man skal have været ude af dansk skattepligt, fra tre år til 10 år skønnes med stor usikkerhed at bevirke, at der i fremtiden er ca. 75 pct. færre personer med forudgående tilknytningsforhold til Danmark, som vil opfylde kravene.

Det skønnes, at antallet af sådanne personer, som i dag anvender bruttoskatteordningen, udgør i størrelsesordenen 350-400 personer årligt. Dermed skønnes regelændringen at medføre, at ca. 250-300 personer i fremtiden, vil betale almindelig dansk indkomstskat frem for den lavere sats på bruttoskatteordningen. På denne baggrund skønnes regelændringen med stor usikkerhed at medføre et merprovenu i størrelsesordenen 50 mio. kr. årligt.

6. Administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter til systemtilretninger i størrelsesordenen 1,5 mio. kr.

7. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Med lovforslaget imødekommes erhvervslivets ønsker om at skabe bedre forhold for personer tilknyttet længerevarende arbejdsopgaver. De forbedrede rekrutteringsforhold må forventes at medføre en øget tilgang af forskere m.v. tilknyttet længerevarende arbejdsopgaver og projekter, der ellers ikke ville være kommet til landet. I det omfang, at virksomhederne i sjældnere grad skal ansætte ny arbejdskraft (gennemsnitsopholdet stiger), vil erhvervslivets omkostninger til rekruttering falde.

8. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet.

9. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

10. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

11. Forholdet til EU-retten

Da den særlige skatteordning i sin tid blev indført, blev den anset for at være en statsstøtteordning og blev godkendt af Kommissionen efter statsstøttereglerne. I 2000 blev ordningen godkendt som en generel foranstaltning, og de foreslåede ændringer ændrer ikke grundlaget herfor. Lovforslaget har således ikke nogen EU-retlige konsekvenser.

12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Forslaget er ved fremsættelsen sendt til høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks Idræts-Forbund, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Den Danske Skatteborgerforening, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Kommunernes Landsforening.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter de gældende regler er det en betingelse for at kunne gøre brug af forskerskatteordningen, at man ikke har været fuldt skattepligtig til Danmark eller har været skattepligtig til Danmark af lønindkomst eller indkomst ved selvstændig virksomhed i de seneste tre år forud for ansættelsen. Denne periode foreslås forlænget til 10 år.

Til nr. 2

Der eksisterer forskellige steder i forskerskatteordningen særligt lempelige regler for personer, hvis kvalifikationer som forsker er godkendt af en forskningsinstitution eller et forskningsråd. Et af disse steder er en regel om, at en forsker i et vist omfang godt kan have været begrænset skattepligtig til Danmark af lønindkomst som gæsteunderviser og lign. på universiteter forud for ansættelse under forskerskatteordningen. Tidsfristerne i denne regel foreslås justeret som en konsekvens af den ændring, der er beskrevet under nr. 1.

Til nr. 3

I øjeblikket kan der vælges mellem en skattesats på 25 pct. i tre år og en skattesats på 33 pct. i fem år. Det foreslås, at der fremover kun kan vælges en enhedssats på 26 pct.

Til nr. 4

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at de gældende stk. 3-7 foreslås ophævet.

Til nr. 5

Der er tale om en konsekvensændring i form af fjernelse af en henvisning. Indkomstskattepligten for indkomst omfattet af forskerskatteordningen er som udgangspunkt endeligt opfyldt ved erlæggelse af bruttoskatten. I øjeblikket er der en mulighed for at vælge om fra 25 pct. skat i tre år til 33 pct. skat i fem år, og i denne situation skal forskellen erlægges. Med ophævelse af bestemmelserne om valg mellem to satser bliver henvisningen overflødig.

Til nr. 6

Det foreslås, at forskerskatteordningen fremover skal kunne anvendes i 60 måneder i alle tilfælde.

Til nr. 7

De bestemmelser, der foreslås ophævet, vedrører for det første muligheden for at vælge mellem 25 pct. skat i tre år og 33 pct. skat i fem år. Efter forslaget vil der fremover kun kunne vælges 26 pct. skat i fem år.

Dernæst vedrører forslaget en ophævelse af de sidste rester af det gamle generelle efterbeskatningskrav. Oprindeligt gjaldt dette krav for alle. Efter tre år på forskerskatteordningen skulle man efter et bestemt åremål bringe sin skattepligt til Danmark til ophør igen - dvs. flytte væk fra Danmark igen. Gjorde man ikke det, mistede man skattefordelen for den tid, hvor forskerskatteordningen havde været anvendt. Man blev med andre ord efterbeskattet. Dette blev i 1998 ophævet for forskere og i 2002 for de fleste andre. Nu gælder kravet kun for personer, som har været ude af dansk skattepligt i en periode på mellem tre og fem år. Forslaget om helt at afskaffe dette krav skal ses i sammenhæng med, at den periode, hvor en person skal have været ude af dansk skattepligt for at kunne gøre brug af forskerskatteordningen, nu foreslås forlænget til 10 år.

Til nr. 8-11

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at der fremover kun vil kunne vælges beskatning efter én sats.

Til § 2

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Til stk. 2

Det foreslås, at loven har virkning fra indkomståret 2011.

Til stk. 3

Det foreslås, at forlængelsen af den periode, hvor forskerskatteordningen kan anvendes, fra tre til fem år ikke skal finde anvendelse for personer, som forud for indkomståret 2011 allerede er blevet beskattet i 36 måneder efter forskerskatteordningen, uanset i hvilken tidligere udformning. Personer, der allerede har anvendt forskerskatteordningen fuldt ud, får hermed ikke mulighed for at komme på forskerskat igen i to år ekstra.

En sådan person vil være omfattet af ophævelsen af det gamle efterbeskatningskrav, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 7, hvis noget sådant skulle være aktuelt for den pågældende. Dette vil være tilfældet, hvis den pågældende havde været ude af dansk skattepligt i under fem år forud for anvendelsen af forskerskatteordningen, og den pågældende endnu ikke har været omfattet af de almindelige skatteregler i fire år efter ophør af treårsperioden på forskerskat.

Til stk. 4

Endelig foreslås det at personer, som er omfattet af den gældende forskerskatteordning på tidspunktet for påbegyndelsen af indkomståret 2011, beskattes med 26 pct. i den resterende del af den periode, hvor 33 pct. beskatning efter den nugældende ordning kunne have været valgt. Dette indebærer, at alle, der nu er i forskerskatteordningen, vil kunne være omfattet af ordningen i fem år, uanset om man oprindeligt har valgt 25 pct. skat eller 33 pct. skat, og at alle fremadrettet beskattes med 26 pct.

Dette skal gælde uanset bestemmelserne i lovens § 1, nr. 1, dvs. den bestemmelse, hvorefter en person skal have været uden for dansk skattepligt forlænges fra tre år til 10 år for at kunne gøre brug af forskerskatteordningen. De personer, som ved påbegyndelsen af indkomståret 2011 er omfattet af forskerskatteordningen, fortsætter således under ordningen, selvom de ikke opfylder den nye betingelse om at have været ude af dansk skattepligt i mindst 10 år.

Bilag 1