L 81 Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og ligningsloven.

(Ændring af skatteordningen for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere).

Af: Skatteminister Troels Lund Poulsen (V)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 17-11-2010
1. behandlet / henvist til udvalg 01-12-2010
Betænkning afgivet 08-12-2010
2. behandlet/direkte til 3. behandling 14-12-2010
3. behandlet, vedtaget 17-12-2010
Ministerområde:
Skatteministeriet
Resumé:
Loven gør det muligt at anvende forskerskatteordningen i 5 år til en bruttoskattesats på 26 pct. mod tidligere enten 25 pct. i 3 år eller 33 pct. i 5 år. Samtidig er den periode, hvor man skal have været ude af dansk skattepligt for at kunne anvende forskerskatteordningen, forlænget fra 3 år til 10 år.

Lovforslaget var blevet til i enighed mellem partierne bag finanslovaftalen for 2011 (regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne) og partierne bag jobplanen fra februar 2008 (regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance).
Afstemning:
Vedtaget 105 stemmer for forslaget (V, S, DF, SF, KF, RV, LA, UFG) 0 stemmer imod forslaget 2 stemmer hverken for eller imod forslaget (EL)