Tillægsbetænkning afgivet af
Kommunaludvalget den 15. december 2010
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 17. november 2010 og var til 1.
behandling den 30. november 2010. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Kommunaludvalget. Udvalget
afgav betænkning den 9. december 2010. Lovforslaget var til
2. behandling den 14. december 2010, hvorefter det blev henvist til
fornyet behandling i Kommunaludvalget.
Møder
Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet
udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1 møde.
Spørgsmål
Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget
stillet 13 spørgsmål til indenrigs- og
sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, hvoraf de 7
spørgsmål er besvaret. De øvrige 6
spørgsmål forventes besvaret forud for 3.
behandling.
8 af udvalgets spørgsmål til indenrigs- og
sundhedsministeren og dennes svar herpå samt brev af 13/12-10
fra indenrigs- og sundhedsministeren til Kommunaludvalget er
optrykt som bilag 2 til tillægsbetænkningen.
2. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, DF og
KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det
foreligger efter 2. behandling.
Et mindretal i udvalget (S, SF, RV
og EL) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3.
behandling.
Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten er
enige i lovforslagets intentioner om at sikre lovhjemmel for, at
nye eller forhøjede fradrag for forbedringer ikke giver
grundlag for omberegning af skatteloftet, som dermed forbliver
uændret i disse situationer.
Men der er i lovforslagets indhold og i processen omkring
lovforslagets tilblivelse så mange uklare forhold, at
partierne hverken kan stemme for eller imod lovforslaget.
Lovforslagets indhold med de ved 2. behandling vedtagne
ændringsforslag er problematisk, fordi det i sit bogstav ikke
stemmer overens med de vidtgående udtalelser, som indenrigs-
og sundhedsministeren er kommet med til flere medier og i en
række svar over for udvalget. Indenrigs- og
sundhedsministeren har garanteret over for borgerne, at Folketinget
med lovforslaget ikke lovgiver med tilbagevirkende kraft.
Af ændringsforslag nr. 2 fremgår alene, at
forældelsesfristen udskydes til 2014 for de grundejere, der
har krav på omberegning efter den hidtidige bestemmelse i
§ 1, stk. 5, hvilket vil sige de grundejere, som har
fået eller når at få forhøjet deres
fradrag inden den 1. januar 2011.
Ændringsforslaget og bemærkningerne hertil
omfatter efter sin ordlyd ikke de situationer, hvor en grundejer
først efter lovens ikrafttrædelse får
forhøjet fradraget for de skatteår, der ligger
før den 1. januar 2011. Det fremgår heller ikke af
ordlyden af lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse eller
bemærkningerne hertil.
Indenrigs- og sundhedsministeren har anført, at disse
grundejere også vil være sikret en omberegning efter
almindelige lovgivningsmæssige principper, fordi man ikke
lovgiver bagudrettet, men har gentagne gange afvist at
præcisere forholdet i enten lovteksten eller
lovbemærkningerne.
Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Enhhedslisten
finder, at der med den nuværende udformning af lovforslaget
kan opstå fortolkningstvivl om lovforslagets virkning i
tidsmæssigt perspektiv. Fordi lovforslaget kun
vedrører selve omberegningssituationen, har lovforslaget
isoleret set kun fremadrettet virkning. Men en indirekte
følge af den fremadrettede virkning, hvor der ikke
længere skal omregnes efter den 1. januar 2011, er en
bagudrettet virkning på baggrund af vurderings- og
genoptagelsesreglerne på området.
Set i lyset af, at lovforslaget har som sit formål at
rette op på en lovgivning (lovforslag nr. L 39,
folketingsåret 2002-03), hvor der ikke er en
tilstrækkelig klar overensstemmelse i formuleringen af lovens
formål og de enkelte bestemmelser, finder Socialdemokratiet,
Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten det kritisabelt, at
indenrigs- og sundhedsministeren ikke sikrer sig, at lovforslaget
formuleres, så der ikke i fremtiden opstår problemer
med implementeringen og fortolkningen af lovens formål og
bogstav.
Processen omkring lovforslagets tilblivelse, høring og
behandling er karakteriseret ved at være usædvanlig
lukket, kortvarig og utilfredsstillende.
Høringsprocessen har været næsten lukket, i
den forstand at indenrigs- og sundhedsministeren kun har sendt
lovforslaget i høring hos et begrænset antal
høringsparter og blandt andre undladt at høre
organisationerne, der repræsenterer borgere, som bor i
andelsbolig og almenbolig.
Indenrigs- og sundhedsministerens besvarelse af en lang
række spørgsmål er ganske enkelt besvaret
særdeles utilfredsstillende. Flere af
spørgsmålene er blevet stillet mere end én gang
for at sikre, at indenrigs- og sundhedsministeren kunne få en
ny chance for at besvare spørgsmålet
fyldestgørende, men der er gentagne gange blevet besvaret
med bevidst udenomssnak.
Konsekvensen af denne proces - med flere uklarheder end
afklaringer fra ministerens side - er, at S, SF og EL finder, at
loven bliver uklart formuleret, og partierne vil derfor ikke tage
et medansvar for indenrigs- og sundhedsministerens manglende evne
og vilje til at lave en klar og letforståelig
lovgivning.
Bagudrettet ønsker S, SF og EL at holde indenrigs- og
sundhedsministeren fast på, at kommunerne ikke skal betale
regningen for en forkert fortolkning og implementering af
loven.
Fremadrettet mener S, SF og EL, at det er Folketingets opgave
at skabe klarhed over, hvordan regeringen over en længere
årrække uden lovhjemmel har opkrævet for meget
ejendomsskat fra grundejere.
Af Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953, § 43,
fremgår det: »Ingen skat kan pålægges,
forandres eller ophæves uden ved lov …«. Da
regeringens administration er i strid med grundlovens § 43,
mener S, SF og EL, at regeringen over for Folketinget skal bringe
klarhed over, hvordan det er sket, hvornår det er sket, og
hvad regeringen har gjort for at stoppe den ulovhjemlede
ejendomsskatteopkrævning.
Ud fra en samlet vurdering kan S, SF og EL hverken stemme for
eller imod det samlede lovforslag.
Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit,
Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var
på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse
ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
udtalelser i tillægsbetænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
tillægsbetænkningen.
Sophie Løhde (V) Erling
Bonnesen (V) Hans Christian Thoning (V) Per Bisgaard (V) Flemming
Damgaard Larsen (V) Hans Kristian Skibby (DF) fmd. Henrik Brodersen (DF) Rasmus
Jarlov (KF) nfmd. Jørgen
S. Lundsgaard (KF) Rasmus Prehn (S) Maja Panduro (S) Thomas Jensen
(S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Meta Fuglsang (SF) Karl H.
Bornhøft (SF) Johs. Poulsen (RV) Line Barfod (EL)
Liberal Alliance, Kristendemokraterne,
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og
Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 45 |
Dansk Folkeparti (DF) | 24 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 23 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 17 |
Radikale Venstre (RV) | 9 |
Enhedslisten (EL) | 4 |
Liberal Alliance (LA) | 3 |
Kristendemokraterne (KD) | 1 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Tjóðveldisflokkurin (TF) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 2 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 65 efter
betænkningsafgivelse
Bilagsnr. | Titel |
18 | Betænkning |
19 | Udkast til
tillægsbetænkning |
20 | Brev vedrørende status på
lovforslaget, fra indenrigs- og sundhedsministeren |
21 | 2. udkast til
tillægsbetænkning |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende
L 65 efter betænkningsafgivelse
Spm.nr. | Titel |
97 | Spm. om kommentar til artiklen:
»Skattemyndigheder anklages for nyt lovbrud« i
Morgenavisen Jyllands-Posten lørdag den 11. december 2010,
til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar
herpå |
98 | Spm. om, hvornår SKAT henholdsvis
Skatteministeriet første gang blev gjort bekendt med den
potentielle problemstilling vedrørende ejendomsskattelovens
§ 1, stk. 4, til indenrigs- og sundhedsministeren, og
ministerens svar herpå |
99 | Spm. om, hvornår Indenrigs- og
Sundhedsministeriet første gang blev gjort bekendt med den
potentielle problemstilling vedrørende ejendomsskattelovens
§ 1, stk. 4, til indenrigs- og sundhedsministeren, og
ministerens svar herpå |
100 | Spm. om redegørelse for, om SKAT og
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har afklaret, hvem der har
ansvaret for ejendomsskattelovens § 1, stk. 4, til indenrigs-
og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå |
101 | Spm. om, hvorfor der er en
uoverensstemmelse mellem notatet fra Kammeradvokaten og L 65 - svar
på spørgsmål 79-81, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå |
102 | Spm. om, hvem der rent faktisk foretog
omberegningen efter § 1, stk. 5, frem til 2005, til indenrigs-
og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå |
103 | Spm. om, hvorvidt det kan dokumenteres, at
grundværdierne var for lave i 2001, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå |
104 | Spm. om garanti for, at borgeren ikke
kommer i klemme i sager, når dette skyldes
SKAT/Ankenævnets lange sagsbehandlingstider, til indenrigs-
og sundhedsministeren |
105 | Spm. om en præcisering af svar
på L 65 - spørgsmål 91, til indenrigs- og
sundhedsministeren |
106 | Spm. om, hvornår de enkelte
ankenævn har fået stillet et sekretariat til
rådighed, til indenrigs- og sundhedsministeren |
107 | Spm. om, hvorvidt der blandt de utallige
genoptagelsessager kan være truffet afgørelser efter
it-ændringen i 2005, der vedrører skatteårene
før 2005, og hvor omberegningen efter § 1, stk. 5, som
en følge af it-ændringen ikke er foretaget, til
indenrigs- og sundhedsministeren |
108 | Spm. om, hvorvidt sagsbehandlingstiden hos
SKAT forventeligt er 3 år, og om der derefter forventeligt er
en yderligere sagsbehandlingstid på 31 måneder i
Vurderingsankenævnet, til indenrigs- og
sundhedsministeren |
109 | Spm. om, hvorvidt vurderingsopgaven altid
har tilhørt Told og Skat eller SKAT, og at kommunerne
udelukkende har ydet sekretariatsbistand, til indenrigs- og
sundhedsministeren |
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til
indenrigs- og sundhedsministeren og dennes svar herpå samt
brev af 13/12-10 til Kommunaludvalget fra indenrigs- og
sundhedsministeren
Spørgsmål 3, 10, 19, 22, 24, 64, 96 og 97 og
indenrigs- og sundhedsministerens svar herpå samt brev af
13/12-10 er optrykt efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål 3:
Ministeren bedes redegøre for retsstillingen for de
borgere, der har betalt for meget i grundskat, med hensyn til,
hvilke krav der stilles, for at man kan få
efterprøvet, om man har betalt for meget og med hensyn til,
om der er tidsgrænser for, hvornår man skal søge
om tilbagebetaling, og hvilken periode man kan få
tilbagebetaling for.
Svar:
Kammeradvokaten har vurderet, at det følger af
almindelige offentligretlige principper, at kommunerne i den
aktuelle sag har pligt til at søge at finde de grundejere,
som har fået opkrævet for meget i kommunal
ejendomsskat.
Det forventes, at det vil være muligt ved hjælp af
IT-systemet, der beregner grundskylden, eller manuelt, at finde de
grundejere, der ud fra anerkendte fradrag for forbedringer eller
rejste krav om ændringer i fradrag for forbedringer kan have
tilbagebetalingskrav, og dette vil blive forsøgt.
I det omfang det mod forventning måtte vise sig, at det
ikke er muligt, at finde alle de berørte grundejere, vil
dette blive offentliggjort, og det vil samtidig blive oplyst, inden
for hvilken frist kravet skal være gjort gældende for
at forhindre, at forældelse indtræder.
For grundejere, der ikke har rejst krav om fradrag, skal disse
krav om genoptagelse ifølge fristerne i
skatteforvaltningsloven indgives seneste 1. maj 2011 for
almindelige ejerboliger og senest 1. maj 2012 for øvrige
ejendomme.
Er der grundejere, som mener sig berettiget til fradrag uden
tidligere at have rejst kravet, har de således mulighed for
at henvende sig inden for disse frister, og herefter få sagen
behandlet.
Spørgsmål 10:
Ministeren bedes redegøre for retsstillingen for de
berørte borgere i en overgangsperiode på f.eks. 3
år ved konkrete eksempler.
Svar:
Det er ved besvarelsen lagt til grund, at
spørgsmålet vedrører lovforslagets
overgangsbestemmelser.
Der skal her sondres mellem to situationer.
For langt de fleste grundejere, der har fået nye fradrag
eller forhøjet et fradrag, gælder, at de som
følge af ændringen i IT-systemet, der beregner den
kommunale grundskyld, har fået beregnet deres grundskyld
efter lovens hensigt, men imod lovens bogstav.
I og med at lovforslaget indebærer en fremadrettet
lovliggørelse af den kommunale praksis for beregningen af
grundskylden, vil disse grundejere med den foreslåede
overgangsbestemmelse ikke mærke nogen stigning udover
reguleringsprocenten i de kommende år. Den grundskyld, der er
opkrævet ulovligt, vil blive tilbagebetalt.
Der kan herudover være en formentlig lille gruppe af
grundejere, der har fået beregnet grundskylden efter lovens
ordlyd og derfor har betalt en i forhold til lovens hensigt for lav
grundskyld de seneste år. Disse grundejere vil i
skatteåret 2011 ikke opleve nogen stigning ud over
reguleringsprocenten, idet lovforslagets overgangsbestemmelse
bevirker, at disse først i 2012 vil skulle betale grundskyld
efter de foreslåede regler. Det er fundet
hensigtsmæssigt, at de pågældende grundejere
får rimelig tid til at indrette sig på
ændringen.
Spørgsmål 19:
Ministeren bedes begrunde ønsket om at fjerne
omberegning ved forhøjelser af allerede eksisterende
fradrag, idet bemærkningerne til lovforslaget alene
indeholder en begrundelse for at fjerne omberegningsadgang ved
meddelelse af nye fradrag. Herunder vedlægge et eller flere
beregningseksempler, der skitserer problematikken ved
forhøjelse af fradrag.
Svar:
Det fremgår af de almindelige bemærkninger til
lovforslaget L 65 under 1. Lovforslagets baggrund og
formål:
»Sammenligningen (mellem den aktuelle grundværdi
og den omberegnede loftsværdi) sker imidlertid efter de
nugældende bestemmelser på et ikke-sammenligneligt
grundlag, når der gives nye fradrag for forbedringer. Dette
skyldes, at fradrag i grundværdien for grundforbedringer
efter vurderingsloven alene gives - for en 30 års periode - i
det omfang, hvori forbedringerne må antages at virke
værdiforøgende ved ansættelse af
grundværdien. Et nyt fradrag for forbedringer vil derfor
samtidig resultere i en påvirkning i opadgående retning
af den aktuelle vurdering af grundværdien. Den aktuelle
vurdering, der udgør værdien i § 1, stk. 2, nr.
1, er derfor i realiteten upåvirket af de forbedringer, der
har udløst et nyt fradrag. Grundskatteloftet, der
udgøres af det beregnede sammenligningsgrundlag i § 1,
stk. 2, nr. 2 vil derimod efter de gældende regler kun blive
påvirket af det nye fradrag i nedadgående retning,
når værdien af det nye fradrag fratrækkes i
basisårets grundværdi, opreguleret med
reguleringsprocenten til det aktuelle år. Dette er baggrunden
for, at skatteloftet i disse situationer kan få en utilsigtet
lav værdi, der ikke som tilsigtet udgør et relevant
sammenligningsgrundlag, der muliggør en isolering af den
stigning, som alene skyldes ændringer i niveauet for
grundvurderinger.«
Når der i det citerede afsnit tales om, at der gives nye
fradrag, omfatter det både den situation, hvor der gives helt
nye fradrag og den situation, hvor eksisterende fradrag
forhøjes.
Følgende eksempel, der også blev
præsenteret i forbindelse med den tekniske gennemgang af
lovforslaget den 2. december 2010, illustrerer problemet med den
nuværende omberegningsregel.
I eksemplet forhøjes et fradrag i 2006 fra hidtil
20.000 kr. til 150.000. Efter gældende lov skal dette
højere fradrag nu trækkes fra i grundværdien
helt tilbage i 2001, hvorefter den afgiftspligtig grundværdi
nu kun er 10.000 kr. Dette giver selvsagt en meget lav
afgiftspligtig grundværdi med deraf følgende meget lav
ejendomsskat, hvilket aldrig har været hensigten med
grundskatteloftet.
Skatteår | 2001 | 2006 inden genoptagelse af fradraget | 2006 efter forhøjelse af fradrag (L
65) | 2006 hvis fradraget tilbageføres
(de gældende regler) |
Grundværdi | 160.000 | 600.000 | 600.000 | 600.000 |
Fradrag for grundforbedringer | 20.000 | 20.000 | 150.000 | 150.000 |
Grundværdi fratrukket fradrag | 140.000 | 580.000 | 450.000 | 450.000 |
Grundskatteloft/det der betales skat
af | 140.000 | 180.000 | 180.000 | 10.000 tillagt pct.-regulering |
Det er efter regeringens opfattelse ikke i overensstemmelse
med grundskatteloftet, hvis man efterfølgende ved en
forhøjelse af fradraget skal kunne fratrække det
forhøjede fradrag i den lave grundværdi fra
2001.
Det er imidlertid denne uheldige virkning, som utilsigtet
følger af den nugældende § 1, stk. 5 i
ejendomsskatteloven, og som lovforslaget sigter mod at undgå
med fremadrettet virkning.
Lovforslaget indebærer, at det nye fradrag alene skal
trækkes fra i den aktuelle grundværdi i 2006. Det giver
så en grundværdi på 450.000 kr. Den skal
sammenlignes med den opregulerede værdi af den
afgiftspligtige grundværdi, som grundskylden blev beregnet af
året før - dvs. 180.000 kr. i tabellen.
For grundejeren betyder det, at den årlige stigning i
grundskylden fortsat holdes nede af grundskatteloftet i
overensstemmelse med hensigten med loftet, mens den utilsigtede
virkning i form af en omberegning, der i eksemplet resulterer i en
meget lav afgiftspligtig grundværdi bortfalder.
Spørgsmål 22:
Ministeren bedes uddybe, om ikrafttrædelsesbestemmelsen
skal forstås sådan, at der i sager der afgøres
efter 1. januar 2011, men som vedrører skatteår
før 1. januar 2011, ikke skal foretages omberegning ved nye
fradrag eller forhøjelse af eksisterende fradrag, hvorved
ændringen i praksis sker bagudrettet?
Svar:
Lovforslaget har alene fremadrettet virkning. Det betyder, at
for så vidt angår sager vedrørende
skatteårene før 2011, gælder bestemmelserne i
den nuværende lov, hvorfor der vil skulle ske en omberegning
af grundskatteloftet frem til og med 2010.
Fra skatteåret 2011 vil loftet blive hævet, idet
omberegningen her bortfalder i overensstemmelse med, at den
hidtidige bestemmelse om omberegning i forbindelse med nye eller
ændrede fradrag for forbedringer afskaffes.
Spørgsmål 24:
Ministeren bedes uddybe, om ikrafttrædelsesbestemmelsen
skal forstås sådan, at der i sager der afgøres
efter 1. januar 2011, men som vedrører skatteår
før 1. januar 2011, beregnes renter af den nye bestemmelse
for hele perioden, heller om den gamle rentebestemmelser er
gældende for skatteårene frem til og med 2010.
Svar:
Det er foreslået, at nærværende lovforslag
træder i kraft pr. 1. januar 2011. Derfor vil de
forslåede rentebestemmelser ligeledes få virkning fra
den 1. januar 2011 og frem.
For så vidt angår forrentningen af
skattebeløb, der skal tilbagebetales, fra perioden
før den 1. januar 2011, vil de nuværende
rentebestemmelser være gældende indtil udgangen af
2010, hvorefter de nu foreslåede rentebestemmelser vil
være gældende.
Spørgsmål 64:
Ministeren bede kommentere henvendelse af 8/12-10 fra Rafn
& Søn ApS, jf. L 65 - bilag 16.
Svar:
Jeg skal indledningsvis bemærke, at der i bilag 16
henvises til en forkert udgave af ændringsforslaget.
Årstallet i lovteksten skal være 2014 og ikke som
anført i bilag 16 2011.
Vedrørende de synspunkter, der fremsættes i bilag
16, bemærker jeg, at de tilsyneladende beror på en
misforståelse af grundlæggende principper for, hvilke
regler der finder anvendelse, når der gennemføres en
lovændring:
Lovforslaget har naturligvis alene fremadrettet virkning.
Dette fremgår også af lovforslagets bemærkninger
og er endvidere beskrevet i besvarelsen af spørgsmål
22. Det betyder, at for så vidt angår sager
vedrørende skatteårene før 2011, gælder
bestemmelserne i den nuværende lov, hvorfor der vil skulle
ske en omberegning af grundskatteloftet frem til og med 2010.
Omberegningen skal naturligvis også foretages, selv om
der først træffes afgørelse i en sag om et
fradrag for forbedringer efter den 1. januar 2011. I modsat fald
ville der jo være tale om lovgivning med tilbagevirkende
kraft, hvilket der naturligvis ikke er.
Tilsvarende gælder med hensyn til rentebestemmelsen.
Dette fremgår også af lovforslagets bemærkninger
og er endvidere beskrevet i besvarelsen af spørgsmål
24. Det fremgår således af sidstnævnte
besvarelse, at den i lovforslaget foreslåede rentebestemmelse
træder i kraft og får virkning fra den 1. januar 2011
og frem.
Det er videre i besvarelsen af spørgsmål 24
anført, at for skattebeløb, der skal
tilbagebetales, fra perioden før den 1. januar 2011, vil de
nuværende rentebestemmelser være gældende indtil
udgangen af 2010, hvorefter de nu foreslåede
rentebestemmelser vil være gældende.
Der er således heller ikke i forhold til
rentebestemmelserne på nogen måde tale om, at
lovforslaget indebærer lovgivning med tilbagevirkende kraft,
idet reglerne i lovforslaget alene gælder fremadrettet.
Jeg ser på den baggrund ikke noget behov for det forslag
til ændring af ikrafttrædelsesbestemmelsen, som er
indeholdt i bilag 16.
Spørgsmål 96:
Ministeren bedes med henvisning til besvarelsen af L 65 -
spørgsmål 64 uddybe, hvorfor man ikke i lovforslaget
eller bemærkningerne hertil kan præcisere det i
spørgsmål 64 anførte om ændringen af
§ 1, stk. 5, når man i lovforslagets bemærkninger
har fundet anledning til at præcisere ikrafttrædelsen
vedrørende ændringen af rentebestemmelsen? Herunder om
det ikke i et teknisk lovforslag, som berører vurderings-
genoptagelses- og loftsreglerne ikke er relevant at præcisere
forståelsen af ikrafttrædelsesbestemmelsen? Herunder om
det har utilsigtede konsekvenser at præcisere det i
spørgsmål 64 anførte i enten lovforslaget eller
bemærkningerne til lovforslaget?
Svar:
Da der ikke i nærværende lovforslag er nogen som
helst antydning af, at lovforslaget har tilbagevirkende kraft,
må det helt naturligt læses, som anført i svaret
på spørgsmål 64.
Jeg må endvidere bemærke, at svaret på
spørgsmål 64 for fremtiden vil kunne danne grundlag
for fortolkning, hvis der hos nogen måtte opstå
tvivl.
Spørgsmål 97:
Ministeren bedes kommentere artiklen: »Skattemyndigheder
anklages for nyt lovbrud« i Morgenavisen Jyllands-Posten
lørdag den 11. december 2010? Herunder om
ejendomsskattelovens § 1, stk. 4, er fuldt implementeret i det
it-system, der beregner grundskatteloftet?
Svar:
Der henvises til indenrigs- og sundhedsministerens brev af 13.
december 2010 til kommunaludvalget.
Som det fremgår heraf, vil jeg nu bede Kammeradvokaten
om en vurdering af den rette fortolkning af § 1, stk. 4 i
ejendomsskatteloven. På det grundlag må det så
vurderes, hvorvidt der er grundejere, som er blevet opkrævet
for meget i grundskat efter den gældende bestemmelse, og om
der i givet fald måtte være fejl i IT-systemet.
Brev af 13/12-10 til Kommunaludvalget fra indenrigs- og
sundhedsministeren
Ny problemstilling i forhold til
ejendomsskatteloven
Der har i weekenden i pressen været omtalt en sag vedr.
beregningen af ejendomsskatten for en ny andelsboligforening i
Århus. Der bliver i den forbindelse også mere generelt
sat spørgsmålstegn ved administrationen af § 1,
stk. 4 i ejendomsskatteloven.
Bestemmelsen omhandler fastlæggelsen af
grundskatteloftet for nye grunde og grunde, hvor der er sket
ændring af ejendommens areal, anvendelse eller planforhold,
og hvor Skat skal foretage en ansættelse efter
vurderingslovens § 33, stk. 16, 17 og 18. I bestemmelsen
indgår endvidere en beregningsregel, hvor fradrag for
forbedringer indgår. En sådan bestemmelse indgår
i øvrigt også i stk. 6 i loven.
Der synes imidlertid at være tvivl om den korrekte
indregning af fradrag for forbedringer i forbindelse med
anvendelsen af stk. 4.
De for mig nye oplysninger, som her er fremkommet, giver mig
anledning til, at jeg nu vil bede Kammer-advokaten om en vurdering
af den rette fortolkning af bestemmelserne samt overveje, om der
eventuelt også her kan være tale om et skattehul. De
lovbestemmelser, som dette vedrører, henhører som
bekendt under min ressort.
Måtte det vise sig, at der også efter denne
bestemmelse er grundejere, som er blevet opkrævet for meget i
grundskat efter den gældende bestemmelse, der som bekendt
vedrører stk. 5. i samme paragraf, vil disse sager så
vidt muligt også blive inddraget i den igangværende
tilbagebetalingssag. Dette vil naturligvis ske i samarbejde med
Skatteministeriet og KL.
Jeg vil samtidigt gerne tilkendegive, at hvis det viser sig,
at der også her er tale om, at gældende bestemmelser
har nogle utilsigtede virkninger i forhold til indregningen af
fradrag for forbedringer, kan der blive behov for et nyt
lovinitiativ, så et eventuelt skattehul bliver lukket.
Men jeg ser nu frem til, at vi får vedtaget L 65.
Med venlig hilsen
Bertel Haarder