L 49 Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, lov om værdipapirhandel m.v., møntloven og forskellige andre love.

(Kompetencekrav for finansielle rådgivere, risikomærkning af lån, aflønningspolitik, oplysningsforpligtelse for udstedere af værdipapirer, offentliggørelse, administrative bødeforelæg, clearing og afvikling af betalinger, indløsning af mønter m.v.).

Af: Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (KF)
Udvalg: Erhvervsudvalget
Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 09-12-2010

Afgivet: 09-12-2010

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 9. december 2010

20101_l49_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 9. december 2010

1. Ændringsforslag

Økonomi- og erhvervsministeren har stillet 28 ændringsforslag til lovforslaget.


2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 9. november 2010 og var til 1. behandling den 23. november 2010. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget.


Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.


Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og økonomi- og erhvervsministeren sendte den 26. oktober 2010 dette udkast til udvalget, jf. ERU alm. del - bilag 29. Den 5. november 2010 sendte økonomi- og erhvervsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.


Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:


Andelskassen Fælleskassen,


Faster Andelskasse,


Finansrådet,


Forsikring & Pension,


Merkur Andelskasse,


Realkreditforeningen,


Realkreditrådet og


Ryslinge Andelskasse.


Økonomi- og erhvervsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.


Teknisk gennemgang

Der har den 11. november 2010 været afholdt teknisk gennemgang af lovforslaget for udvalget i Økonomi- og Erhvervsministeriet.


Spørgsmål

Udvalget har stillet 38 spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.


3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.


Enhedslistens medlem af udvalget udtaler, at loven er et fremskridt, selv om EL gerne havde set strammere regler for ledelse af finansielle virksomheder og et totalt forbud mod aflønninger med variable løndele.


Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.


En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.


4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til titlen

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:

1) I undertitlen udgår »ophævelse af stemmeretsbegrænsninger,«.

[Præcisering af lovforslagets undertitel]

Til § 1

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:

2) I den under nr. 3 foreslåede ændring af § 1, stk. 2, indsættes efter »§ 71, stk. 1, nr. 9,«: »og stk. 2,«.

[Teknisk korrektion]

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:

3) Nr. 18 og 26-29 udgår.

[Reglerne om stemmeretsbegrænsninger udgår]

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:

4) I den under nr. 24 foreslåede affattelse af § 77 a, stk. 8, ændres »Økonomi- og erhvervsministeren« til: »Finanstilsynet«.

[Teknisk korrektion]

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:

5) I den under nr. 24 foreslåede affattelse af § 77 a indsættes som stk. 10:

»Stk. 10. Stk. 1-7 finder ikke anvendelse på ordninger, der i medfør af § 7 A i ligningsloven ikke medregnes i ansattes skattepligtige indkomst.«

[Indsættelse af undtagelsesbestemmelse]

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:

6) Efter nr. 24 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 77 a, stk. 1, nr. 3, ændres »der opfylder kravene i § 129, stk. 2, jf. dog stk. 2.« til: »som defineret i regler udstedt af Finanstilsynet i medfør af § 128, stk. 2, jf. dog stk. 2. Den hybride kernekapital, der kan anvendes i medfør af 1. pkt., skal, såfremt virksomheden ikke opfylder kapitalkravet i § 127 eller på anden måde er nødlidende, konverteres til aktie-, garanti- eller andelskapital eller konverteres på Finanstilsynets initiativ, hvis Finanstilsynet vurderer, at der er nærliggende risiko for, at virksomheden ikke overholder kapitalkravet i § 127.««

[Konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 32]

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:

7) I den under nr. 25 foreslåede § 77 d indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder skal i årsrapporten offentliggøre det samlede vederlag for hvert enkelt medlem af bestyrelsen og direktionen, som vedkommende som led i dette hverv har modtaget fra virksomheden i det pågældende regnskabsår, og som vedkommende i samme regnskabsår har modtaget som medlem af bestyrelsen eller direktionen i en virksomhed inden for samme koncern.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.


[Indsættelse af regler om offentliggørelse]

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:

8) Efter nr. 43 indsættes som nyt nummer:

»02. I § 188 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Finanstilsynet kan uanset stk. 1, nr. 8, fastsætte regler om pligt til modregning.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.«


[Teknisk korrektion]

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:

9) Nr. 46 affattes således:

»46. I § 254 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Administrator skal respektere aftaler om netting ved slutafregning, jf. § 58 h i lov om værdipapirhandel m.v., af finansielle kontrakter, der kan indgå i gruppen af aktiver i medfør af § 159, stk. 1.«

[Teknisk korrektion]

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:

10) Efter nr. 53 indsættes som nyt nummer:

»03. I § 354, stk. 6, nr. 22, ændres »stk. 10 og 11« til: »stk. 11 og 12«.«

[Konsekvensrettelse]

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:

11) I den under nr. 65 foreslåede affattelse af § 373, stk. 9, ændres »og« til: »samt«.

[Korrektion]

Til § 2

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:

12) Nr. 2, 3, 6 og 7 udgår.

[Reglerne om registrering af almennyttige organisationer udgår]

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:

13) I den under nr. 4 foreslåede affattelse af § 25, stk. 1, ændres »og noteringspligt,« til: »samt noteringspligt,«.

[Teknisk korrektion]

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:

14) Det under nr. 5 foreslåede § 34 a udgår.

§§ 34 b-34 d bliver herefter §§ 34 a-34 c.


[Konsekvens af ændringsforslag nr. 12]

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:

15) I den under nr. 5 foreslåede § 34 d, der bliver § 34 c, ændres »§ 34, stk. 7, eller § 34 a, stk. 4« til: »eller § 34, stk. 7«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 12]

Til § 3

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:

16) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 37, stk. 3, nr. 3, ændres »3. pkt.« til: »4. pkt.««

[Konsekvensrettelse]

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:

17) Efter nr. 9 indsættes som nyt nummer:

»02. I § 57, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes efter »en aftale om netting«: », der ikke er omfattet af stk. 3, og som er indgået«.«

[Teknisk korrektion]

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:

18) Nr. 10 og 11 udgår, og i stedet indsættes som nye numre:

»10. § 57, stk. 5, der bliver stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Aftaler i henhold til stk. 1 og 4 skal indeholde objektive betingelser for, i hvilke tilfælde indgåede, men ikke afviklede overførselsordrer enten

1) opfyldes i overensstemmelse med nettingaftalen eller

2) tilbageføres.«



11. I § 57 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.«

[Teknisk korrektion]

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:

19) Efter nr. 13 indsættes som nyt nummer:

»03. I § 57 b, stk. 4, indsættes efter »aftaler om sikkerhedsstillelse«: », der ikke er omfattet af stk. 3, og som er«.«

[Teknisk korrektion]

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:

20) I den under nr. 15 foreslåede affattelse af § 57 e, stk. 2, ændres »§ 57, stk. 2« til: »§ 57, stk. 3«.

[Konsekvensrettelse]

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:

21) I den under nr. 15 foreslåede affattelse af § 57 e, stk. 3, ændres »udenlandsk betalingssystem, der« til: »udenlandsk betalingssystem, der ikke er omfattet af stk. 2, og som«.

[Teknisk korrektion]

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:

22) Efter nr. 20 indsættes som nyt nummer:

»04. I § 58 h, stk. 7, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.«

[Konsekvensrettelse]

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:

23) Efter nr. 25 indsættes som nyt nummer:

»05. I § 84 d, stk. 1, ændres »stk. 2, nr. 6-8 og 10« til: »stk. 2, nr. 6-8 og 13«.«

[Konsekvensrettelse]

Til § 12

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:

24) I det under nr. 2 foreslåede § 4, stk. 2, indsættes efter »som har haft«: »eller med rimelighed kunne forventes at have«.

[Præcisering af bestemmelsens anvendelsesområde]

Ny paragraf

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:

25) Efter § 26 indsættes som ny paragraf:

Ȥ 01

I lov om et skibsfinansieringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 1376 af 10. december 2007, som ændret ved § 12 i lov nr. 516 af 12. juni 2009, § 3 i lov nr. 579 af 1. juni 2010, § 32 i lov nr. 718 af 25. juni 2010 og § 17 i lov nr. 724 af 25. juni 2010, foretages følgende ændring:

1. I § 9, stk. 2, 2. pkt., ændres »renten beregnet i henhold til § 213, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed« til: »den rente, Finanstilsynet fastsætter i medfør af § 213, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed«.«

[Konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 44]

Til § 27

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:

26) I stk. 2 indsættes efter »20,«: »01,«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 6]

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:

27) Stk. 5 og stk. 11 udgår.

[Reglerne om stemmeretsbegrænsninger udgår]

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:

28) I stk. 8 ændres »finansielle virksomheders eller« til: »finansielle virksomheders og«.

[Justering af bemærkningerne til bestemmelsen]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvens af, at reglerne om ophævelse af stemmeretsbegrænsninger udgår.


Til nr. 2

Der er tale om en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 23.


Til nr. 3

Med ændringen udgår den foreslåede ophævelse af de gældende lovbestemte regler om stemmeretsbegrænsninger for spare- og andelskasser. Det sker for at sikre, at der gennemføres den planlagte 3. behandling den 16. december 2010 med henblik på ikrafttrædelse af lovforslaget den 1. januar 2011 af hensyn til den politiske aftale og rettidig implementering af en række EU-regler. Det er dog fortsat vurderingen, at en ophævelse af de lovbestemte stemmeretsbegrænsninger vil kunne give spare- og andelskasserne en øget fleksibilitet i forhold til at sikre kapitaltilførsel m.v. Ophævelsen af de lovbestemte stemmeretsbegrænsninger vil derfor fortsat blive overvejet og drøftet med de berørte parter med henblik på at kunne lade en ophævelse være en del af et lovforslag om fonde og foreninger og andre selskabsretlige forhold, som forventes fremsat primo 2011.


Til nr. 4

Der er tale om en ændring, der indebærer, at hjemmelen for økonomi- og erhvervsministeren i det foreslåede § 77 a, stk. 8, til at fastsætte nærmere regler om forholdene i bestemmelsens stk. 1-7 om aflønning, overføres til Finanstilsynet. Dette skal ses i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser i § 71, stk. 2, og § 77 d, stk. 3, der med dette ændringsforslags nr. 6 bliver stk. 4, hvorefter Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om virksomhedernes lønpolitik- og praksis og om offentliggørelse af oplysninger om aflønning. Med forslaget samles udstedelsen af regler om aflønning hos Finanstilsynet, hvor de vil blive udstedt i én samlet bekendtgørelse.


Til nr. 5

Der er tale om en præcisering af, at § 77 a, stk. 1-7, ikke finder anvendelse på ordninger efter ligningslovens § 7 A.


Bestemmelsen betyder, at ordninger, der opfylder betingelserne for ikke at skulle medregnes i ansattes skattepligtige indkomst i ligningslovens § 7 A, ikke skal betragtes som en del af den variable løn i relation til lovforslagets § 77 a, stk. 1-7.


Baggrunden for, at ordninger, som er omfattet af ligningslovens § 7 A, foreslås undtaget fra lovforslagets § 77 a, stk. 1-7, er navnlig, at der er tale om ordninger af generel karakter, der er betingede af, at de som udgangspunkt skal tilbydes til alle ansatte, ligesom ordningerne er betingede af, at aktierne m.v. i en periode er båndlagt således, at de ansatte ikke kan sælge eller pantsætte de modtagne aktier m.v. i en vis periode efter erhvervelsen. Det vurderes derfor, at der ikke er tale om ordninger, som vil give (direktionen eller) de væsentlige risikotagere et incitament til at handle uhensigtsmæssigt for at opnå bestemte resultater med henblik på at påvirke værdien af de modtagne aktier m.v. Derudover lægges der vægt på, at der i ordninger omfattet af ligningslovens § 7 A er fastlagt en øvre økonomisk grænse for tildeling.


Undtagelsen i stk. 10 betyder endvidere, at loftet for aktieoptioner og lignende instrumenter på 12,5 pct. af den faste grundløn inklusive pension, der gælder for medlemmer af den finansielle virksomheds direktion eller bestyrelse, ikke skal iagttages ved tildeling omfattet af ligningslovens § 7 A til medlemmer af direktionen.


Til nr. 6

Der er tale om en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 32.


Til nr. 7

Det foreslås i stk. 3 at indsætte en bestemmelse om, at finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder i årsrapporten skal offentliggøre det samlede vederlag for hvert enkelt medlem af bestyrelsen og direktionen, som vedkommende som led i dette hverv har modtaget fra virksomheden i det pågældende regnskabsår, og som vedkommende i samme regnskabsår har modtaget som medlem af bestyrelsen eller direktionen i en virksomhed inden for samme koncern.


Oplysninger om enkeltpersoners lønforhold er personoplysninger omfattet af lov om behandling af personoplysninger (persondataloven) § 6. Behandlingen (offentliggørelsen) af oplysningerne skal ske i overensstemmelse med persondatalovens § 5, der indeholder grundlæggende principper for behandling af oplysninger, og behandlingsreglen i § 6. Endvidere skal virksomhederne i forbindelse med offentliggørelsen af de individuelle lønninger navnlig iagttage kravene i persondataloven om datakvalitet, herunder berigtigelse af urigtige eller vildledende oplysninger, samt den registreredes rettigheder, jf. kapitel 8-10 i persondataloven.


Persondatalovens § 6 opregner en række betingelser for, hvornår det er muligt at offentliggøre personoplysninger, eksempelvis hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke hertil, eller hvis det følger af lovgivningen. Ifølge persondatalovens § 5 skal enhver behandling af oplysninger være saglig, proportional og ske til udtrykkeligt angivne formål. Det skal med forslaget være muligt for virksomheden at offentliggøre direktionens og bestyrelsesmedlemmernes vederlag, uden at de pågældende har givet deres udtrykkelige samtykke hertil, idet det vurderes, at oplysninger om det enkelte ledelsesmedlems samlede vederlag på årsbasis er af væsentlig interesse for offentligheden, herunder navnlig for virksomhedens indskydere og investorer. Det sikres herved, at virksomhedens interessenter får et indblik i, hvordan virksomheden aflønner de personer, der står for virksomhedens daglige ledelse (direktionen), og de personer, der har det overordnede ansvar for virksomheden og dennes overlevelse på længere sigt (bestyrelsen). Indsigten i virksomhedens aflønning af ledelsen kan således være grundlæggende for kundernes og investorernes vurdering af, om der er en fornuftig sammenhæng mellem virksomhedens resultater og belønning af ledelsen. På den baggrund foreslås det, at kravet om, at virksomhederne skal offentliggøre det samlede vederlag for hvert enkelt medlem af bestyrelsen og direktionen, indføres som en pligt for de finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder i overensstemmelse med persondatalovens bestemmelser.


Ved det samlede vederlag forstås både fast og variabel løn/honorar inklusive pension. Det er alene vederlag, som ledelsesmedlemmet modtager som led i hvervet som enten direktør eller bestyrelsesmedlem i den finansielle virksomhed og i andre virksomheder inden for koncernen. Det betyder eksempelvis, at den løn, som et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem modtager som led i sin almindelige ansættelse, ikke er omfattet af offentliggørelsespligten.


At vederlaget skal være modtaget i regnskabsåret betyder, at der er tale om det vederlag i form af fast eller variabel løn/honorar, som ledelsesmedlemmerne får udbetalt eller overdraget i dette regnskabsår. I forhold til variabel løn, som modtages i regnskabsåret, vil der oftest være tale om variabel løn, som er optjent på baggrund af resultater, der er skabt i tidligere regnskabsår, men som først udbetales eller overdrages i det pågældende regnskabsår.


Det fremgår af forslaget til stk. 3, at offentliggørelsen af bestyrelsens og direktionens individuelle vederlag skal ske i årsrapporten. På den måde sikres det, at virksomhedens kunder og investorer m.v. får vederlagsoplysningerne samtidig med den seneste årsrapport. Bestemmelsen indeholder ikke krav om, hvor i årsrapporten oplysningerne skal gives, og de kan således gives i ledelsesberetningen eller i en note. Virksomheden kan eksempelvis vælge at give oplysningerne i noten om aflønning af ansatte, der skal gives i henhold til regnskabsreglerne.


Til nr. 8

Det foreslås at indsætte en bemyndigelse for Finanstilsynet til at udstede regler om fravigelse af modregningsforbuddet ved udarbejdelsen af årsrapporten som nævnt i lov om finansiel virksomhed § 188, stk. 1, nr. 8. Bemyndigelsen skal anvendes til at indsætte regler om undtagelser til modregningsforbuddet i overensstemmelse med reglerne i de internationale regnskabsregler (IFRS), således at det er muligt løbende at tilpasse reglerne til de internationale regnskabsregler (IFRS). Dette gøres mest smidigt på bekendtgørelsesniveau.


De gældende internationale regnskabsregler (IFRS) indeholder, ligesom den danske lovgivning, et generelt forbud mod modregning ved udarbejdelse af årsrapporten. De internationale regnskabsregler (IRFS) indeholder samtidig regler om, at forbuddet skal fraviges i særlige begrænsede tilfælde. Det er denne mulighed for fravigelse, der med forslaget foreslås indsat i den danske lovgivning. Bemyndigelsen vil bl.a. blive anvendt til at udstede regler herom i regnskabsbekendtgørelserne, som er udstedt med hjemmel i lovens § 196.


Til nr. 9

Henvisningen i lovforslaget til § 160, stk. 1, nr. 3, og de specielle bemærkninger hertil kan skabe uklarhed omkring konsekvenserne af lovændringen. Det fremgår af bemærkningerne, at aktiverne »indgår« i de registrerede aktiver, hvilket rettelig skal være »kan indgå.« Desuden er sætningen om, at administrator ikke skal »respektere aftaler om netting, der vedrører ikke-registrerede finansielle kontrakter eller der vedrører både registrerede og ikke-registrerede finansielle kontrakter« ikke klar.


Det er derfor fundet nødvendigt at ændre forslaget, så bestemmelsen i stedet for henviser til § 159, stk. 1. Det ønskes dermed præciseret, at administrator skal respektere nettingaftaler, der omfatter finansielle kontrakter, som kan indgå i de registrerede aktiver.


Til nr. 10

Der er tale om en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 54.


Til nr. 11

Der er tale om en formel ændring af ordlyden af lovforslagets § 373, stk. 9, således at der kan foretages en præcisering af de specielle bemærkninger til bestemmelsen. Der er ikke tilsigtet en materiel ændring af den foreslåede bestemmelse.


Det fremgår af bemærkningerne til § 373, stk. 9, at »ved overtrædelse af § 145, stk. 3, § 152, stk. 3, 1. pkt., og § 175 a, stk. 1, vedrørende overtrædelse af kravet om indberetning til Finanstilsynet, forudsættes det, at førstegangstilfælde som udgangspunkt vil udløse en bøde på 20.000 kr.«. Henvisningen til § 145, stk. 3, skal rettelig være til § 145, stk. 4.


Til nr. 12

Med ændringsforslaget udgår de foreslåede regler i hvidvaskloven om bl.a. registrering af almennyttige organisationer. Det sker for at sikre, at der gennemføres den planlagte 3. behandling den 16. december 2010 med henblik på ikrafttrædelse af lovforslaget den 1. januar 2011 af hensyn til den politiske aftale og rettidig implementering af en række EU-regler. Det er dog fortsat vurderingen, at Danmark bør implementere og overholde Financial Action Task Forces (FAFT) anbefaling (SR VIII) om almennyttige organisationer. Anbefalingen sikrer bl.a., at terrororganisationer ikke kan fremstå som legitime almennyttige organisationer, og sikrer, at midler indsamlet af eller overført via almennyttige organisationer ikke er anvendt til at støtte terroristers aktiviteter eller terrororganisationer.


Til nr. 13

Der er tale om en formel præcisering, således at der kan foretages en præcisering af bestemmelsens specielle bemærkninger.


Det fremgår af bemærkningerne til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme § 25, som affattet ved lovforslagets § 2, nr. 4, at »tilsidesættelse af denne opmærksomhedspligt er imidlertid ikke kriminaliseret, hvilket skal ses i sammenhæng med, at tilsidesættelse vil være vanskelig at bevise. Tilsidesættelse af opmærksomhedspligten er imidlertid ikke strafbelagt« samt at »konkrete tilsidesættelser af opmærksomhedspligten vil indebære en tilsidesættelse af undersøgelses- og noteringspligten, jf. § 6, stk. 2, som er kriminaliseret i § 37, stk. 1«.


Sætningerne vedrører hvidvasklovens § 6 og ikke den foreslåede ændring af § 25, hvilket kan give anledning til misforståelser.


Til nr. 14 og 15

Der er tale om en konsekvens af, at reglerne om almennyttige organisationer udgår.


Til nr. 16

Der er tale om en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 3.


Til nr. 17

Udenlandske clearingcentraler m.v., der er hjemmehørende i et land uden for den Europæiske Union eller et land, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, kan vælge at være reguleret af lovgivningen i et EU-land. Hvis systemet derudover har mindst en deltager, der er hjemmehørende i det pågældende EU-land, kan systemet notificeres til Kommissionen i medfør af finalitydirektivets artikel 10 og dermed være omfattet af den foreslåede § 57, stk. 2, som bliver stk. 3. Tilføjelsen til den foreslåede stk. 3, som bliver stk. 4, præciserer, at et system beliggende i et tredjeland, som er notificeret til Kommissionen og dermed omfattet af den foreslåede stk. 2, som bliver stk. 3, ikke også er omfattet af den foreslåede stk. 3, som bliver stk. 4.


Til nr. 18

Der er tale om en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 9.


Til nr. 19

Den foreslåede tilføjelse præciserer, at systemer hjemmehørende i lande uden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen ikke har indgået aftale med, der er omfattet af § 57 b, stk. 3, ikke tillige er omfattet af stk. 4.


Til nr. 20

Der er tale om en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 9.


Til nr. 21

Der er tale om en præcisering af, at systemer hjemmehørende i lande uden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen ikke har indgået aftale med, der er omfattet af § 57 e, stk. 2, ikke tillige er omfattet af stk. 3.


Til nr. 22

Der er tale om en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 19.


Til nr. 23

Der er tale om en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 26 og 27.


Til nr. 24

Der er tale om en præcisering af, at lovforslaget også omfatter indlevering af mønter, som har været udsat for en behandling, som med rimelighed kunne forventes at have modificerende virkninger. Dette fremgår allerede af lovforslagets bemærkninger, hvorfor der alene er tale om en præcisering af lovteksten.


Til nr. 25

Der er tale om en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 44.


Til nr. 26

Der er tale om en konsekvens af, at §§ 129-139, jf. lovforslagets § 1, nr. 32, ophæves den 1. juli 2011.


Til nr. 27

Der er tale om en konsekvens af forslaget om at lade ophævelsen af de lovbestemte stemmeretsbegrænsninger udgå.


Til nr. 28

Der er tale om en formel ændring af ordlyden af lovforslagets § 27, stk. 8, således at der kan foretages en præcisering af lovforslagets bemærkninger. Der er ikke tilsigtet en materiel ændring af den foreslåede bestemmelse.


Det ønskes præciseret, at det følger af § 27, stk. 8, at begrænsningerne for brug af variabel løn, der følger af lovens §§ 77 a og 77 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 24, finder anvendelse på de aftaler, som virksomhederne indgår efter lovens ikrafttræden. Det præciseres endvidere i stk. 8, at det samme gør sig gældende i forhold til allerede indgåede aftaler, som ifølge aftalen eller virksomhedens praksis i øvrigt, skal forlænges eller fornys efter lovens ikrafttræden.


Forslaget betyder eksempelvis, at der ikke efter lovens ikrafttræden kan indgås aftaler, der overstiger grænsen for tildeling af aktieoptioner eller lignende instrumenter på 12,5 pct. af honoraret eller den faste grundløn inklusive pension til henholdsvis bestyrelsen og direktionen, ligesom aftaler herom, der allerede er indgået, ikke kan forlænges eller fornyes. På tilsvarende måde betyder det eksempelvis også, at der efter lovens ikrafttræden ikke i forhold til bestyrelsesmedlemmer i virksomheder, der modtager statsstøtte, herunder statsligt kapitalindskud eller individuel statsgaranti, eller som er ejet af Finansiel Stabilitet A/S, kan igangsættes nye aktieoptionsprogrammer eller lignende ordninger, jf. den foreslåede § 77 b, stk. 2, ligesom sådanne eksisterende programmer ikke kan forlænges eller fornyes efter lovens ikrafttræden. Sidstnævnte krav følger allerede for direktionen i de kreditinstitutter, der har modtaget statsligt kapitalindskud, jf. lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter § 8, stk. 2, nr. 7, og for direktionen i de pengeinstitutter, datterselskaber i Danmark af udenlandske pengeinstitutter samt realkreditinstitutter, der har fået stillet en individuel statsgaranti efter kapitel 4 a i lov om finansiel stabilitet.


Helge Sander (V) fmd. Torsten Schack Pedersen (V) Marion Pedersen (V) Lars Christian Lilleholt (V) Erling Bonnesen (V) Colette L. Brix (DF) nfmd. Pia Adelsteen (DF) Carina Christensen (KF) Rasmus Jarlov (KF) Orla Hav (S) Benny Engelbrecht (S) Henrik Dam Kristensen (S) Niels Sindal (S) Karsten Hønge (SF) Steen Gade (SF) Morten Østergaard (RV) Frank Aaen (EL)

Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)47
Socialdemokratiet (S)45
Dansk Folkeparti (DF)24
Socialistisk Folkeparti (SF)23
Det Konservative Folkeparti (KF)17
Radikale Venstre (RV)9
Enhedslisten (EL)4
Liberal Alliance (LA)3
Kristendemokraterne (KD)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Tjóðveldisflokkurin (TF)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)2

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 49


Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og erhvervsministeren
2
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Henvendelse af 18/11-10 fra Faster Andelskasse
4
Henvendelse af 19/11-10 fra Finansrådet
5
Henvendelse af 19/11-10 fra Merkur Andelskasse, Andelskassen Fælleskassen og Ryslinge Andelskasse
6
Henvendelse af 19/11-10 fra Forsikring & Pension
7
Henvendelse af 2/12-10 fra Merkur Andelskasse
8
Henvendelse af 6/12-10 fra Finansrådet, Realkreditforening og Realkreditrådet
9
Høringsnotat og ændringsforslag, fra økonomi- og erhvervsministeren
10
Yderligere ændringsforslag, fra økonomi- og erhvervsministeren
11
1. udkast til betænkning
12
Yderligere ændringsforslag, fra økonomi- og erhvervsministeren
13
Nyhedsbrevet »Nyt lovforslag truer det danske foreningslov«, fra CEPOS


Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 49


Spm.nr.
Titel
1
Spm. om kommentar til henvendelse af 18/11-10 fra Faster Andelskasse, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om kommentar til henvendelse af 19/11-10 fra Finansrådet, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om kommentar til henvendelse af 19/11-10 fra Merkur Andelskasse m.fl., til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om kommentar til henvendelse af 19/11-10 fra Forsikring & Pension, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. , om ministeren vil bekræfte sit løfte fra 1. behandling af lovforslaget om, at det 100 pct. er op til den enkelte spare- eller andelskasse, om den vil ophæve stemmeretsbegrænsningerne, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. , om ministeren vil bekræfte, at uden en beslutning af repræsentantskabet/ henholdsvis generalforsamlingen kan ingen kapitalfond m.v. - uanset indskudt kapital - få mere end 20 stemmer, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om kommentar til artiklen i Dagbladet Børsen d. 25/11-10 »Sparekasser i panik over ny lovgivning«, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om kommentar til artiklen i Dagbladet Børsen d. 24/11-10 »Sparekasser kan slagtes af fjendtlige opkøb«, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. , om ministeren har drøftet forslaget om ophævelse af stemmeretsbegrænsning i sparekasser og andelskasser særskilt med henholdsvis Finansrådet og brancheorganisationen Lokale Pengeinstitutter, inden lovforslaget blev fremsat, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om en uddybning af lovforslagets bemærkninger, afsnit 2.4.3, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm. om, hvordan processen vil forløbe, hvis en spare- eller andelskasse ønsker at frasige sig stemmeretsbegrænsningerne, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om en redegørelse for muligheden for fjendtlige overtagelse af en spare- eller andelskasse - henholdsvis med og uden stemmeretsbegrænsning, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. , om ministeren vil redegøre for baggrunden for, at forslaget om ophævelse af stemmeretsbegrænsning i sparekasser og andelskasser er medtaget i lovforslaget - på hvis foranledning og med hvilket sigte, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
14
Spm. , om ministeren kan bekræfte, at der er foretaget en grundig juridisk vurdering af, at ophævelse af lovkravet om stemmeretsbegrænsninger for sparekasser og andelskasser ikke er et ekspropriativt indgreb i forhold til den enkelte sparekasse eller andelskasse, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
15
Spm. , om ministeren har overvejet risikoen for - og de eventuelt ekspropriationsretlige aspekter i forbindelse med, at en mindre sparekasse eller andelskasse kan blive udsat for et fjendtligt overtagelsesforsøg, hvor eksempelvis en byggespekulant eller en kapitalfond ønsker at bruge pengeinstituttet til egne formål, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm. om kommentar til henvendelse af 2/12-10 fra Merkur Andelskasse, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
17
Spm. om, på hvilken måde FATFs anbefalinger er implementeret i henholdsvis Norge og Sverige, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
18
Spm. , om ministeren erkender, at en ny ejerkreds kan sikre sig kontrol over de opbyggede reserver i sparekassen, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
19
Spm. , om ministeren har overvejet risikoen for, at en mindre sparekasse eller andelskasse kan blive udsat for et fjendtligt overtagelsesforsøg, hvor eksempelvis en byggespekulant eller en kapitalfond ønsker at bruge pengeinstituttet til egne formål, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
20
Spm. om teknisk bistand til ændringsforsalg, hvorefter bestemmelserne i lovforslagets § 2 om registrering af almennyttige organisationer udgår, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
21
Spm. , om bestemmelserne i lovforslagets § 2 reelt vil betyde et krav om registrering af foreninger i Danmark, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
22
Spm. om, hvilke konkrete krav de nævnte indsamlingsorganisationer skal opfylde, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
23
Spm. om, efter hvilke kriterier og med bistand fra hvem det afgøres, om en samarbejdspartner er »pålidelig«, jf. lovforslagets § 2, stk. 3, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
24
Spm. , om de byrder, som med lovforslaget pålægges indsamlingsorganisationerne, står mål med det forventede udbytte (proportionalitet), til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
25
Spm. , om der har været nogle eksempler på, at almennyttige organisationer er blevet misbrugt til finansiering af terrorisme, til økonomi- og erhvervsministeren, kopi til justitsministeren, og ministerens svar herpå
26
Spm. om, hvordan ministeren mere præcist mener, at en almennyttig organisation skal træffe rimelige foranstaltninger for at opnå kendskab til enkelte grupper af bidragsmodtagere, til økonomi- og erhvervsministeren, kopi til justitsministeren, og ministerens svar herpå
27
Spm. om, hvor mange almennyttige organisationer regeringen forventer vil være omfattet af de nye regler om registrering, til økonomi- og erhvervsministeren, kopi til justitsministeren, og ministerens svar herpå
28
Spm. om, hvordan en almennyttig organisation skal afgøre, om en samarbejdspartner i et andet land er pålidelig, til økonomi- og erhvervsministeren, kopi til justitsministeren, og ministerens svar herpå
29
Spm. , om en almennyttig organisation, der ønsker at støtte et projekt i et andet land, vil skulle henvende sig til Udenrigsministeriet for at få oplyst, om modtageren anses for pålidelig af den danske regering, for at være sikker på ikke at kunne straffes for medvirken til terror, til økonomi- og erhvervsministeren, kopi til justitsministeren, og ministerens svar herpå
30
Spm. om, hvad ministeren forstiller sig, at der konkret skal indgå i de skriftlige interne regler, som de almennyttige organisationer nu pålægges ved lov at udarbejde, til økonomi- og erhvervsministeren, kopi til justitsministeren, og ministerens svar herpå
31
Spm. , om lovforslaget betyder, at alle almennyttige organisationer, der samarbejder med organisationer/enkeltpersoner i andre lande, fremover pålægges, at de skal have nedskrevne vedtægter, en hjemmeside og en statsautoriseret eller registreret revisor, til økonomi- og erhvervsministeren, kopi til justitsministeren, og ministerens svar herpå
32
Spm. , om ministeren har overvejet, at lovforslagets bestemmelser om almennyttige organisationer er så stor en ændring i forhold til den hidtil gældende foreningsfrihed i Danmark, at dette bør udskilles i et særskilt lovforslag, til økonomi- og erhvervsministeren, kopi til justitsministeren, og ministerens svar herpå
33
Spm. om, hvad forslaget til ny § 34 a i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme indebærer, til økonomi- og erhvervsministeren, kopi til justitsministeren, og ministerens svar herpå
34
Spm. om oplysninger om, hvem en almennyttig organisation i Danmark samarbejder med i et andet land, kan kræves udleveret af Finanstilsynet og derefter videreudleveres til myndigheder i et andet land, til økonomi- og erhvervsministeren, kopi til justitsministeren, og ministerens svar herpå
35
Spm. om, i hvilket omfang regeringen forventer, at lovforslaget vil begrænse støtte fra almennyttige organisationer i Danmark til organisationer i andre lande, til økonomi- og erhvervsministeren, kopi til justitsministeren, og ministerens svar herpå
36
Spm. , om ministeren kan bekræfte, at det allerede er strafbart at yde støtte til terrorisme - også for almennyttige organisationer, til økonomi- og erhvervsministeren, kopi til justitsministeren, og ministerens svar herpå
37
Spm. om, efter hvilke kriterier ministeriet har besluttet, hvilke foreninger der skulle høres i forhold til den del af lovforslaget, der omhandler almennyttige foreninger, til økonomi- og erhvervsministeren, kopi til justitsministeren, og ministerens svar herpå
38
Spm. om kommentar til henvendelse af 6/12-10 fra Finansrådet m.fl., til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå