L 49 Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, lov om værdipapirhandel m.v., møntloven og forskellige andre love.

(Kompetencekrav for finansielle rådgivere, risikomærkning af lån, aflønningspolitik, oplysningsforpligtelse for udstedere af værdipapirer, offentliggørelse, administrative bødeforelæg, clearing og afvikling af betalinger, indløsning af mønter m.v.).

Af: Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (KF)
Udvalg: Erhvervsudvalget
Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 09-11-2010
1. behandlet / henvist til udvalg 23-11-2010
Betænkning afgivet 09-12-2010
2. behandlet/direkte til 3. behandling 14-12-2010
3. behandlet, vedtaget 16-12-2010
Ministerområde:
Økonomi- og Erhvervsministeriet
Resumé:
Loven gennemfører en række initiativer som opfølgning på den finansielle krise. Initiativerne vedrører aflønning, øget gennemsigtighed, rådgivning, styrket tilsyn og skærpede sanktionsmuligheder. Finanstilsynet får bl.a. hjemmel til at udstede administrative bødeforelæg i nærmere angivne sager.

Ved ændringsforslag fra økonomi- og erhvervsministeren udgik en foreslået ophævelse af stemmeretsbegrænsninger for spare- og andelskasser. Desuden samles udstedelsen af regler om visse aflønninger hos Finanstilsynet. Der blev indsat en bestemmelse om, at finansielle virksomheder i årsrapporten skal offentliggøre det samlede vederlag for hvert enkelt medlem af bestyrelsen og direktionen, og de foreslåede regler i hvidvaskloven om registrering af almennyttige organisationer udgik.
Afstemning:
Vedtaget 111 stemmer for forslaget (V, S, DF, SF, KF, RV, EL, LA, UFG) 0 stemmer imod forslaget 0 stemmer hverken for eller imod forslaget