Fremsat den 27. oktober 2010 af
undervisningsministeren (Tina Nedergaard)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om statens
voksenuddannelsesstøtte (SVU)
(Forkortelse af perioden med statens
voksenuddannelsesstøtte på videregående niveau,
afskaffelse af beregningsperioden på 5 år for gentagen
ret til statens voksenuddannelsesstøtte til uddannelse
på videregående niveau, nedsættelse af
støttesatsen på både alment og
videregående niveau m.v.)
§ 1
I lov om statens voksenuddannelsesstøtte
(SVU), jf. lovbekendtgørelse nr. 554 af 8. juni 2009, som
ændret ved lov nr. 727 af 25. juni 2010, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 2, stk. 5, 1. pkt.,
indsættes efter »i uddannelse«: », mens
lønmodtageren er i uopsagt stilling«.
2. I
§ 3, stk. 1, ændres
»jf. dog stk. 4« til: »jf. dog stk. 3«.
3. § 3,
stk. 3, affattes således:
»Stk. 3.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
betingelserne efter stk. 1 og 2 og kan herunder fastsætte
regler om, at der kan ses bort fra disse betingelser, når der
søges SVU til bestemte uddannelser. Undervisningsministeren
kan desuden fastsætte regler om, i hvilke situationer der kan
ses bort fra skolegang eller erhvervsrettet uddannelse.«
4. § 3,
stk. 4, ophæves.
5. § 8,
stk. 1, nr. 2, ophæves.
Nr. 3 bliver herefter nr. 2.
6. I
§ 8, stk. 2, nr. 4, udgår
»og fagspecifikke kurser«.
7. § 8,
stk. 4, ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 4.
8. I
§ 9, stk. 1, ændres
»52« til: »40«, og »inden for en
periode på 5 år« udgår.
9. I
§ 13, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »svarende til«: »80 pct.
af«, og », jf. dog stk. 2.« udgår.
10. § 13,
stk. 2, ophæves.
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 2-6.
11. I
§ 13, stk. 5, der bliver stk. 4,
udgår »og 2«.
12.
Efter § 22 indsættes:
Ȥ 22
a. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
digital kommunikation mellem den uddannelsessøgende eller
arbejdsgiveren og uddannelsesstedet, arbejdsløshedskassen,
restanceinddrivelsesmyndigheden, Undervisningsministeriet eller
Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte. Ministeren kan
herunder fastsætte regler om, at digital signatur eller anden
sikker personidentifikation skal anvendes.«
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2011, jf. dog stk. 3.
Stk. 2.
Ansøgninger, der er modtaget før den 1. januar 2011,
jf. stk. 1, behandles efter de hidtil gældende regler i
§ 2, stk. 5, § 3, stk. 1, 3 og 4, og § 8, stk. 4, i
lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU).
Stk. 3. Bestemmelserne i
§ 8, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr. 4, § 9, stk. 1, §
13, stk. 1, 1. pkt., § 13, stk. 2, og § 13, stk. 5, i lov
om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 5, 6, 8, 9, 10 og 11, træder i kraft
den 1. januar 2012.
Stk. 4.
Ansøgninger, der er modtaget før den 1. januar 2012,
jf. stk. 3, behandles efter de hidtil gældende regler i
§ 8, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr. 4, § 9, stk. 1, §
13, stk. 1, 1. pkt., § 13, stk. 2, og § 13, stk. 5, i lov
om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU).
Stk. 5. I adgangen til
at deltage i uddannelse på videregående niveau med SVU
i 40 uger, jf. § 9, stk. 1, i lov om statens
voksenuddannelsesstøtte (SVU), som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 8, skal der ske fradrag for det antal uger, som
ansøgeren har anvendt til deltagelse i uddannelse på
videregående niveau med SVU i perioden 1. januar 2007 til 31.
december 2011.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets hovedindhold
1.2. Lovforslagets baggrund
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. SVU
til uddannelse i opsigelsesperioden
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Den foreslåede ordning
2.2. SVU
til forberedende voksenundervisning, specialundervisning for voksne
og danskuddannelsen til voksne udlændinge
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Den foreslåede ordning
2.3. SVU
til fagspecifikke kurser
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Den foreslåede ordning
2.4. SVU
til afgangsprojekter
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Den foreslåede ordning
2.5. Antal uger med SVU til uddannelse på
videregående niveau
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Den foreslåede ordning
2.6. SVU-satsen
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Den foreslåede ordning
2.7. Digital kommunikation
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for
stat, regioner og kommuner
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
5. Administrative konsekvenser for
borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og
organisationer
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
1.1. Lovforslagets hovedindhold
Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk
Folkeparti har indgået "Aftale om genopretning af dansk
økonomi" i maj måned 2010. Dette lovforslag er et led
i udmøntningen af denne aftale.
Lovforslaget har til formål at forkorte perioden med
mulighed for SVU til uddannelse på det videregående
niveau og at afskaffe den nugældende beregningsperiode
på 5 år for det maksimale antal uger med mulighed for
at deltage i uddannelse med SVU på det videregående
niveau. Desuden har det til formål at nedsætte
støttesatsen til uddannelse på både det almene
og det videregående niveau. Derudover har lovforslaget til
formål at afskaffe muligheden for at indgå aftaler om
orlov til uddannelse med SVU efter en opsigelse.
Endvidere har lovforslaget til formål at ophæve
bestemmelserne om SVU til fagspecifikke kurser. Bestemmelserne om
SVU til fagspecifikke kurser blev indført med virkning fra
1. juli 2008, og var en opfølgning på aftaler mellem
regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), KL, Danske
Regioner, FTF, LO og AC om øget aktivitet på de
fagspecifikke kurser med henblik på efteruddannelse af
medarbejdergrupper med en fortrinsvis mellemlang videregående
uddannelse. Det indgik i aftalerne, at ordningen skulle dække
perioden 2008-2011.
Lovforslaget rummer endelig en række mindre justeringer,
som tilsigter forenklinger og en mere smidig administration af
bestemmelserne om SVU, herunder mulighed for at etablere digital
kommunikation.
1.2. Lovforslagets baggrund
De statslige udgifter til voksen- og efteruddannelse er vokset
i de senere år, fordi de ordninger, der giver mulighed for
støtte under uddannelse, er blevet anvendt mere end
tidligere. Da lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)
blev vedtaget i maj 2000, var der en forventning om, at
støtten hovedsageligt ville blive anvendt til
deltidsundervisning, kombineret med beskæftigelse (på
det almene niveau), eller til kortere perioder på fuld tid
(på det videregående niveau). Tendensen har imidlertid
været, at bestemmelsen i § 2, stk. 7, i lov om
åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 952 af 2. oktober 2009, om, at det er
muligt at tilrettelægge op til et år af en uddannelse
på heltid inden for rammerne af åben uddannelse, er
blevet benyttet i vidt omfang på det videregående
niveau. Deltagelse i disse forløb er ofte sket med
SVU.
Det er væsentligt, at arbejdsstyrken både
vedligeholder sine kompetencer og tilegner sig nye, men dette
bør ske både hurtigere og mere målrettet end i
dag.
På voksen- og efteruddannelsesområdet er der
tidligere som led i regeringens genopretningsplan gennemført
en ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte
(SVU), der forkortede perioden med mulighed for SVU fra 80 til 40
uger til uddannelse på folkeskoleniveau og til gymnasial
uddannelse, jf. lov nr. 727 af 25. juni 2010.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. SVU til uddannelse i
opsigelsesperioden
2.1.1. Gældende ret
Lov om statens voksenuddannelsesstøtte § 2, stk.
6, rummer en bemyndigelse til undervisningsministeren til at
fastsætte nærmere regler om betingelserne for at
få SVU. Det fremgår af bemærkningerne til §
2 i det oprindelige forslag til lov om statens
voksenuddannelsesstøtte, lovforslag nr. 254 af 30. marts
2000, at "Med hjemmel i bemyndigelsen i stk. 6 vil der blive
fastsat regler, hvorefter lønmodtagere, der bliver
afskediget i en periode, hvor de modtager SVU, vil kunne få
SVU til resten af uddannelsesforløbet". Reglerne
fremgår af SVU-bekendtgørelsens § 6, stk. 1,
hvorefter en uddannelsessøgende, der bliver afskediget under
uddannelsen med SVU, kan færdiggøre den med SVU,
også efter at vedkommende er fratrådt. Opsiger den
uddannelsessøgende imidlertid selv sin stilling under
uddannelsesforløbet, kan der kun gives SVU til den del af
uddannelsen, der ligger før fratrædelsestidspunktet,
jf. SVU-bekendtgørelsens § 6, stk. 3.
Der er således ikke tvivl om, at hvis en person, der er
påbegyndt en uddannelse med SVU, bliver afskediget, kan den
pågældende færdiggøre
uddannelsesforløbet med SVU. Praksis har dog vist, at der er
behov for at præcisere retstilstanden i de situationer, hvor
der er indgået en aftale om orlov til uddannelse på et
tidspunkt, hvor den pågældende er blevet afskediget,
men endnu ikke er fratrådt.
Behovet for præcisering skyldes til dels de før
1. januar 2001 gældende regler - det vil sige lov om
støtte til voksenuddannelse og lov om orlov - som gav
mulighed for at indgå en orlovsaftale efter en afskedigelse,
men før fratrædelsesdatoen, med den virkning, at den
pågældende kunne færdiggøre uddannelsen
med enten støtte til voksenuddannelse (VUS) eller
orlovsydelse, blot uddannelsen var påbegyndt senest i
umiddelbar fortsættelse af ansættelsesforholdet. Det
indgik således i overvejelserne i forbindelse med det
lovforberedende arbejde i 2000, at de kommende SVU-regler i
afskedigelsessituationen ville svare til de den gang gældende
VUS- og orlovsregler, uanset at det ikke kom til at fremgå af
selve lovforslaget. Praksis har hidtil på dette grundlag
været, at en lønmodtager kunne indgå aftale om
orlov til uddannelse med SVU i tilfælde, hvor den
pågældende var blevet afskediget, men endnu ikke var
fratrådt.
2.1.2. Den foreslåede
ordning
Det foreslås, at det fremover klart kommer til at
fremgå af loven, at der ikke kan indgås en aftale
mellem en lønmodtager og en arbejdsgiver om orlov til
uddannelse med den virkning, at der er mulighed for at modtage SVU
under uddannelsen, hvis lønmodtageren enten er sagt op eller
selv har sagt op. Lønmodtageren skal også
påbegynde uddannelsen med SVU inden opsigelsen, jf. det
ovenfor fra bemærkningerne citerede, hvis det skal være
muligt at afslutte uddannelsen med SVU efter en fratræden. Er
orlovsaftalen indgået efter en opsigelse, kan
lønmodtageren kun deltage i uddannelsen med SVU frem til
datoen for sin fratræden.
Det har indgået i overvejelserne, at der er sket en
stigning i de længerevarende uddannelsesforløb med SVU
inden for de senere år, og at det vurderes, at der
primært har været tale om forløb, der er aftalt
i forbindelse med en opsigelse. Dette er ikke i overensstemmelse
med udgangspunktet for loven om statens
voksenuddannelsesstøtte (SVU), som har til formål at
skabe økonomisk mulighed for, at voksne beskæftigede
kan deltage i uddannelse. I en situation, hvor lønmodtageren
er blevet afskediget eller selv har sagt op, og opsigelsesvarslet
er begyndt at løbe, kan en aftale om uddannelse med SVU
betragtes som et alternativ til ledighed. Ledige, herunder
også snart ledige, skal som udgangspunkt omfattes af den
almindelige beskæftigelsesindsats, som tilrettelægges
efter målsætningen om, at ledige hurtigst muligt skal i
beskæftigelse igen.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og
bemærkningerne hertil.
2.2. SVU til forberedende
voksenundervisning, specialundervisning for voksne og
danskuddannelsen til voksne udlændinge
2.2.1. Gældende ret
Det fremgår af SVU-lovens § 3, stk. 1, jf. §
4, stk. 1, at det er en betingelse for at få SVU til
deltagelse i uddannelse på alment niveau, dvs. forberedende
voksenundervisning, almen voksenundervisning, gymnasial uddannelse
og anden uddannelse på tilsvarende niveau, at den
uddannelsessøgende er kortuddannet. Efter § 3, stk. 2,
er kortuddannede personer, der har indtil 7-8 års skolegang,
suppleret med en erhvervsrettet uddannelse eller uddannelse
svarende hertil, eller 9-10 års skolegang, suppleret med 2
års erhvervsrettet uddannelse.
Efter § 3, stk. 3, kan undervisningsministeren
fastsætte nærmere regler om betingelserne efter stk. 2,
og kan herunder fastsætte regler om, i hvilke situationer der
kan ses bort fra skolegang eller erhvervsrettet uddannelse.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 767 af
25. juni 2010, hvor det i § 10, stk. 1-4, er fastsat, hvilken
skolegang eller erhvervsrettet uddannelse, der helt eller delvist
kan ses bort fra. Der kan fx ses bort fra uddannelse, der ikke er
afsluttet, forældet uddannelse eller uddannelse, der af
forskellige grunde ikke kan anvendes, herunder udenlandsk
uddannelse.
Efter § 3, stk. 4, 1. pkt., kan undervisningsministeren
fastsætte regler om, at der kan ses bort fra betingelsen om
at være kortuddannet i forbindelse med ansøgninger om
SVU til forberedende voksenundervisning og specialundervisning for
voksne. Efter § 3, stk. 4, 2. og 3. pkt., kan
undervisningsministeren fastsætte regler om, hvilke grupper
der kan komme i betragtning, at der højst kan gives SVU i op
til 18 uger omregnet til heltid, og at der gives SVU til de
nævnte grupper inden for en af ministeren fastsat ramme for
antallet af støttemodtagere. Sidstnævnte bemyndigelse
er udnyttet til at skabe hjemmel til årligt at give op til
3.000 personer med en erhvervsuddannelse adgang til at deltage i
forberedende voksenundervisning og specialundervisning for voksne
med SVU i op til 18 uger, omregnet til heltid.
Lovens § 3, stk. 4, rummer hjemlen til den såkaldte
faglærteordning, der er udmøntet i
bekendtgørelsen § 10, stk. 5 og 6. Efter
bekendtgørelsens § 10, stk. 5, kan der ses bort fra
betingelsen i lovens § 3 om, at den uddannelsessøgende
skal være kortuddannet, når den pågældende
har en afsluttet uddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau,
og søger om SVU til deltagelse i forberedende
voksenundervisning, herunder ordblindeundervisning for voksne, og
specialundervisning for voksne. Det følger af
bekendtgørelsens § 10, stk. 6, at der kan gives SVU til
uddannelsessøgende som nævnt i stk. 5 til op til 3.000
personer pr. kalenderår.
2.2.2. Den foreslåede
ordning
Forslaget indebærer, at § 3, stk. 3, nyaffattes, og
at § 3, stk. 4, ophæves. Formålet med
ændringerne er både at lette adgangen til bestemte
uddannelser og at smidiggøre administrationen.
Som nævnt ovenfor under 2.2.1. er der et krav om, at
ansøgeren skal være kortuddannet for at kunne modtage
SVU ved deltagelse i uddannelse på alment niveau. Der kan som
også nævnt ovenfor i forskellige situationer ses bort
fra kravet, men det forudsætter - som det fremgår af
bemærkningerne til det oprindelige lovforslag L 254 af 30.
marts 2000, § 3, stk. 3, - at der ved afgørelsen af, om
der kan ses bort fra kravet om at være kortuddannet, skal ske
en egentlig sagsbehandling, hvor ansøgeren skal
fremlægge en begrundelse for, at der skal kunne ses bort fra
kravet om at være kortuddannet. Det giver en tung og
tidskrævende administration, og det er derfor hensigten at
ændre bekendtgørelsen, så kravet om at
være kortuddannet bortfalder generelt i forhold til at kunne
deltage i forberedende voksenundervisning, specialundervisning for
voksne og danskuddannelsen til voksne udlændinge. Det
bemærkes, at reglerne om ordblindeundervisning for voksne
tidligere stod i lov om specialundervisning for voksne, mens de nu
findes i lov om forberedende voksenundervisning, se nærmere i
lov nr. 592 af 24. juni 2005 om ændring af lov om
folkeskolen, lov om specialundervisning for voksne, lov om
forberedende voksenundervisning (FVU) og forskellige andre
love.
Karakteristisk for de ovennævnte forløb er, at de
bibringer deltagerne basale færdigheder, som de har et reelt
behov for, uanset deres uddannelsesbaggrund. Der er ikke
belæg for at forvente, at en lempeligere adgang til disse
forløb vil medføre hverken misbrug eller overforbrug.
Skulle der vise sig behov for at begrænse forbruget, vil der
være mulighed for at genindføre den nuværende
retstilstand ved en bekendtgørelsesændring.
Kravet om at være kortuddannet har været en
barriere for en del ansøgere, som ikke kan betragtes som
kortuddannede, men som har store læse-, skrive- eller
regneproblemer, eller eventuelt problemer med ordblindhed.
Ligeledes har kravet om at være kortuddannet været en
barriere for voksne udlændinge, som ønsker at deltage
i danskuddannelsen for voksne udlændinge. Ofte har det vist
sig, at udenlandske ansøgere har for lang skolegang eller
for meget erhvervsuddannelse fra hjemlandet, og de har derfor
fået et afslag, selv om det har været åbenbart,
at de havde behov for at lære mere dansk.
Det bemærkes, at det alene er i forbindelse med de tre
nævnte uddannelser, at kravet om at være kortuddannet
ønskes fjernet, og det vil fremover komme til at
fremgå af bekendtgørelsen. I andre tilfælde,
hvor en ansøger fremsætter ønske om, at der ses
bort fra kravet om at være kortuddannet, skal der fortsat ske
en nærmere sagsbehandling og træffes en konkret
afgørelse.
Lovforslaget indebærer som nævnt, at § 3,
stk. 4, ophæves. Baggrunden herfor er, at kvoten på de
3000 personer aldrig er blevet udnyttet fuldt ud, da der maksimalt
har været 1000 ansøgere om året. Desuden er
faglærteordningen administrativt omstændelig på
grund af den fastlagte kvote, som betyder, at der skal ske en
løbende optælling af ansøgningerne.
Ophævelsen af § 3, stk. 4, tilsigter ikke at
afskære personer med en erhvervsuddannelse fra at deltage i
forberedende voksenundervisning eller specialundervisning for
voksne, da den ovenfor beskrevne påtænkte
bekendtgørelsesændring med hjemmel i § 3, stk. 3,
vil sikre, at personer, der ikke opfylder kravet om at været
kortuddannede, fortsat vil have mulighed for at deltage i disse
forløb med SVU.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, 3 og 4, og
bemærkningerne hertil.
2.3. SVU til fagspecifikke kurser
2.3.1. Gældende ret
Efter den gældende SVU-lovs § 8, stk. 1, nr. 2,
§ 8, stk. 2, nr. 4, og § 13, stk. 2, er der mulighed for
at modtage SVU til fagspecifikke kurser inden for både
Undervisningsministeriets og Ministeriet for Videnskab, Teknologi
og Udviklings områder. Fagspecifikke kurser er kurser af 1-4
ugers varighed, omregnet til heltid, som uddannelsesinstitutionerne
fastlægger på baggrund af de videregående
kompetencegivende heltids- og deltidsuddannelser, som institutionen
er godkendt til at udbyde, og som den modtager tilskud til.
2.3.2. Den foreslåede
ordning
Lovforslaget indebærer, at hjemlen til at tildele SVU
til fagspecifikke kurser afskaffes. Dette skal ses på
baggrund af den trepartsaftale, der blev indgået mellem
regeringen, kommuner og regioner og arbejdsmarkedets parter som
beskrevet ovenfor i indledningen i afsnit 1.1. Aftalen
udløber med udgangen af 2011.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, 6, 9, 10 og
11, og bemærkningerne hertil.
2.4. SVU til afgangsprojekter
2.4.1. Gældende ret
I SVU-lovens § 8, stk. 4, findes en bemyndigelsen til
undervisningsministeren til at fastsætte regler om omfanget
af SVU til afgangsprojekter og specialeskrivning. Denne
bemyndigelse er udnyttet i § 16 i bekendtgørelse nr.
767 af 25. juni 2010 (SVU-bekendtgørelsen), hvor det
fastlægges, at der højst kan gives SVU i 4 uger til
udarbejdelse af afgangsprojekter på videregående
voksenuddannelse og i 8 uger på diplom- og masteruddannelser
efter lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående
uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1049 af 9. november 2009. For at
afgangsprojekter skal kunne give mulighed for SVU, skal de
være tilrettelagt på heltid, jf.
bekendtgørelsens § 24, stk. 1 og 2.
2.4.2. Den foreslåede
ordning
Lovforslaget rummer en bestemmelse om, at bemyndigelsen til
undervisningsministeren til at fastsætte tidsmæssige
rammer for afgangsprojekter afskaffes. Bestemmelsen komplicerer
administrationen i væsentlig grad, fordi der skal arbejdes
med flere rammer for SVU inden for den overordnede ramme på
40 uger. Bestemmelsen har i øvrigt kun mindre betydning for
forbruget af SVU, da afgangsprojekter i praksis kan kombineres med
andre fag i uddannelsen således, at heltidskravet i
SVU-lovens § 12, stk. 2, kan opfyldes, og der dermed er
mulighed for SVU. Afgørende for tildelingen af SVU er i dag
udstrækning og arbejdsbelastning målt i ECTS-point. 60
ECTS-point svarer til et års studier på heltid, og
heltidskravet anses ved administrationen af SVU for at være
opfyldt, når antallet af ECTS-point i en bestemt periode
opfylder heltidskravet, fx hvis et modul, der har en varighed af en
måned, har et omfang på mindst 5 ECTS-point.
Det bemærkes, at det ikke er hensigten med dette forslag
at afskaffe SVU til afgangsprojekter og specialeskrivning, men at
sikre, at SVU til afgangs- og specialemoduler beregnes og tildeles
på linje med andre moduler i en videregående uddannelse
for dermed at smidiggøre administrationen.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7, og
bemærkningerne hertil.
2.5. Antal uger med SVU til
uddannelse på videregående niveau
2.5.1. Gældende ret
Efter den gældende § 9 i SVU-loven er der mulighed
for at modtage SVU til uddannelse på videregående
niveau i 52 uger på heltid inden for en periode på 5
år. Det indebærer, at der er mulighed for
løbende videreuddannelse, dog således at der hele
tiden højest kan ydes støtte i en periode på
sammenlagt 52 uger inden for de seneste fem år.
Det bemærkes, at efter vedtagelsen af lov nr. 727 af 25.
juni 2010 om ændring af lov om statens
voksenuddannelsesstøtte (SVU) (Forkortelse af perioden med
statens voksenuddannelsesstøtte til uddannelse på
folkeskoleniveau og til gymnasial uddannelse) kan der ydes SVU i op
til 40 uger til uddannelse på alment niveau, jf. § 5,
stk. 1.
2.5.2. Den foreslåede
ordning
Lovforslaget indebærer i overensstemmelse med, hvad der
fremgår af regeringens genopretningsplan, at der sker en
nedsættelse af det maksimale antal uger, som det er muligt at
anvende til deltagelse i uddannelse med SVU på det
videregående niveau, fra 52 til 40. Dermed sker der en
harmonisering af mulighederne for at deltage i uddannelse med SVU
på alment niveau og på videregående niveau, idet
der fremover alene bliver mulighed for at modtage SVU i 40 uger til
uddannelse på videregående niveau, lige som det nu er
tilfældet på det almene niveau. Desuden afskaffes
beregningsperioden på 5 år for gentagne
uddannelsesperioder med SVU. Herved forstås, at der efter
forløbet af en periode på 5 år igen er mulighed
for at anvende det maksimale antal uger til uddannelse med SVU
på det videregående niveau, og det foreslås
afskaffet.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, og
bemærkningerne hertil.
2.6. SVU-satsen
2.6.1. Gældende ret
Efter den gældende § 13, stk. 1, i SVU-loven,
udgør støtten ved deltagelse i heltidsuddannelse,
både på det almene og på det videregående
niveau, et beløb, der pr. uge svarer til
arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf.
§ 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Beløbet reguleres en gang om året med virkning fra den
første mandag i januar måned, og udgør i 2010
kr. 3.760,00 pr. uge.
2.6.2. Den foreslåede
ordning
Lovforslaget indebærer, ligeledes i overensstemmelse med
regeringens økonomiske genopretningsplan, at den
nuværende støttesats for SVU nedsættes. Satsen
vil også fremover være knyttet til dagpengesatsen, men
vil med virkning fra 1. januar 2012 svare til 80 pct. af
højeste dagpengesats. Nedsættelsen af satsen vil have
virkning både for uddannelse med SVU på det almene
niveau og på det videregående niveau.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9, og
bemærkningerne hertil.
Det bemærkes, at satsen for godtgørelse ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse også
vil blive reduceret til 80 pct. af højeste dagpengesats med
virkning fra 1. januar 2012 således, at satserne for SVU og
godtgørelse fortsat vil være ens. Dette vil ske i
bekendtgørelsesform med hjemmel i § 6 i lov nr. 639 af
14. juni 2010 om godtgørelse og tilskud til befordring ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
2.7. Digital kommunikation
2.7.1. Gældende ret
SVU-loven indeholder en bestemmelse i § 20, stk. 3,
hvorefter undervisningsministeren kan fastsætte regler om
adgangen til at indhente oplysninger og herunder fastsætte,
hvilke oplysninger der skal gives i elektronisk form.
2.7.2. Den foreslåede
ordning
Lovforslaget rummer endelig en bestemmelse om, at
undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om
digital kommunikation mellem den uddannelsessøgende eller
arbejdsgiveren og uddannelsesstedet, arbejdsløshedskassen,
restanceinddrivelsesmyndigheden, Undervisningsministeriet eller
Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte. Ministeren kan
herunder fastsætte regler om, at digital signatur eller anden
sikker personidentifikation skal anvendes. Bemyndigelsen vil blive
anvendt til at fastsætte regler om, at digital kommunikation
i visse tilfælde skal være obligatorisk. Dette er i
overensstemmelse med regeringens målsætning om, at al
relevant kommunikation mellem virksomheder og det offentlige som
udgangspunkt skal kunne foregå digitalt med udgangen af 2012
(jf. aftale mellem regeringen, KL og Danske Regioner fra juni 2007
"Mod bedre digital service, øget effektivisering og
stærkere samarbejde").
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 12, og
bemærkningerne hertil.
3. Økonomiske og
administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner
Lovforslaget indebærer, at der sker en nedsættelse
af det maksimale antal uger med SVU på det videregående
niveau fra 52 til 40, og at den nugældende beregningsperiode
på 5 år for det maksimale antal uger med mulighed for
SVU til uddannelse på videregående niveau afskaffes.
Det skønnes at medføre, at ca. 400 personer
årligt vil få begrænset støtten, heraf ca.
40 som følge af afskaffelsen af den løbende
genoptjening. Besparelsen skønnes at udgøre ca. 7
mio. kr. årligt fra og med 2012.
Desuden indebærer lovforslaget, at den nuværende
støttesats nedsættes, så den svarer til 80 pct.
af højeste dagpengesats. Nedsættelsen af satsen vil
have virkning både for uddannelse med SVU på det almene
niveau og på det videregående niveau. Fra 2012
skønnes besparelsen årligt at udgøre ca. 40
mio. kr. på det almene niveau og ca. 70 mio. kr. på det
videregående niveau. Hertil kommer en skønnet
aktivitetsnedgang som følge af satsreduktionen.
Aktivitetsnedgangen indebærer årligt en besparelse
på støtteudgifterne på ca. 24 mio. kr. på
det almene niveau og på ca. 42 mio. kr. på det
videregående niveau. Aktivitetsnedgangen indebærer
også en driftsbesparelse på ca. 20 mio. kr. på
det almene niveau og på ca. 8 mio. kr. på det
videregående niveau.
Lovforslaget indeholder en bestemmelse om, at der fremover
ikke kan indgås en aftale mellem en lønmodtager og en
arbejdsgiver om orlov til uddannelse med den virkning, at der kan
tildeles SVU til uddannelsen, hvis lønmodtageren enten er
sagt op eller selv har sagt op. Det skønnes, at forslaget
kan indebære, at ca. 160 personer, som i dag deltager i
forløb over 40 uger, årligt vil få afslag
på SVU, og at besparelsen derfor kan udgøre ca. 10
mio. kr. i 2011 og ca. 20 mio. kr. årligt fra 2012 og frem.
Desuden kan der forventes et mindre provenu ved forløb under
40 uger.
Endelig indebærer lovforslaget hjemmel til en generel
afskaffelse af kravet om at være kortuddannet for at kunne
deltage i forberedende voksenundervisning, specialundervisning for
voksne og danskuddannelsen til voksne udlændinge med SVU. Det
skønnes, at ændringen kan medføre et merforbrug
på 0,7 mio. kr. årligt i 2011 og frem, som dog
modsvares af en administrativ besparelse på administrationen
af SVU.
Alle provenuskøn bygger på aktivitetstal fra
regnskabet for 2009, og provenuet kan således ændre sig
ved eventuelle aktivitetsændringer i 2010 og frem.
Tabel 1. Økonomiske konsekvenser af lovforslaget.
(Mio. kr. i 2011-priser) | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 |
Afkortning af støtteperioden fra 52
til 40 uger | - | -7 | -7 | -7 |
Nedsættelse af SVU-satsen | - | -204 | -204 | -204 |
Afskaffelse af SVU i
opsigelsesperioden | -10 | -20 | -20 | -20 |
Afskaffelse af kravet om at være
kortuddannet på enkelte uddannelser | 0,7 | 0,7 | 0,7 | 0,7 |
I alt | 9,3 | 230,3 | 230,3 | 230,3 |
Udløbet af muligheden for at få SVU til
fagspecifikke kurser er udmøntet på
finanslovsforslaget for 2011 ved, at den midlertidige bevilling til
ordningen bortfalder i 2012.
4. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget vil medføre, at de virksomheder, der
udbetaler løn til deres medarbejdere under de
pågældendes deltagelse i uddannelse med SVU, og som
derfor modtager SVU som refusion, jf. SVU-lovens § 13, stk. 7,
får udbetalt 80 pct. af dagpengenes højeste
beløb mod 100 pct. i dag. Det skønnes at
medføre mindreudbetalinger til erhvervslivet på 162
mio. kr. i 2012 og 166 mio. kr. i 2013 og fremover.
Samlet set fordeler udbetalingerne af SVU sig således,
at ca. 15 pct. udbetales til de uddannelsessøgende selv,
mens ca. 85 pct. udbetales til arbejdsgiverne.
5. Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og
organisationer
Lovforslaget har været sendt i høring hos
følgende myndigheder, organisationer m.m.:
Akademikernes Centralorganisation,
Arbejdsløshedskassernes Samvirke,
Arbejdsløshedskassen for selvstændige
Erhvervsdrivende, Cirius, CVU Rektorkollegiet, Danmarks
Evalueringsinstitut, Datatilsynet, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Industri, Dansk Landbrug, Danske Handicaporganisationer,
Danske Regioner, Danmarks Journalisthøjskole, Det Centrale
Handicapråd, Erhvervs-akademirådet, Foreningen af
Skoleledere ved de Tekniske Skoler, Foreningen af
Studenterkursusrektorer, Lederforeningen for VUC,
Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd, Gymnasieskolernes Rektorforsamling, HFI -
Interesseorganisationen for Handelsskolernes Ledelse,
Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening,
Landsorganisationen i Danmark, Landsforbundet af Voksen- og
Ungdomsundervisere, Landssammenslutningen af Kursusstuderende,
Ledernes Hovedorganisation, Lærerseminariernes
Rektorforsamling, MVU-Rådet, Ordblinde/Dysleksiforeningen i
Danmark, Pædagogseminariernes Rektorforsamling,
Rektorkollegiet, Rektorforsamlingen for Teknika, Rektorforsamlingen
for de Sociale Højskoler, Rektorforsamlingen for
Sygeplejerskeuddannelsen, Rigsrevisionen, Rådet om
Kortuddannedes Fortsatte Uddannelse, Sammenslutningen af
Landbrugets Arbejdsgivere.
9. Sammenfattende skema
| | Positive konsekvenser/mindreudgifter | Negative konsekvenser/merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Staten skønnes at få ca. 9,3
mio. kr. i mindreudgifter til SVU i 2011, og herefter ca. 230,3
mio. kr. i mindreudgifter årligt. | Staten skønnes at få ca. 0,7
mio. i merudgifter i 2011 og frem. |
Administrative konsekvenser for stat,
kommer og regioner | Der forventes en forenklet og smidigere
administration inden for staten. | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Virksomheder, der udbetaler løn til
deres medarbejdere under disses uddannelse med SVU, og som modtager
SVU som refusion, vil fremover modtage 80 pct. af dagpengenes
højeste beløb mod 100 pct. i dag. Det skønnes, at forslaget vil
betyde mindreudbetalinger til erhvervslivet på 162 mio. kr.
2012 og 166 mio. kr. i 2013 og frem. |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Forslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Den foreslåede ændring af § 2, stk. 5,
indebærer, at det ikke længere vil være muligt
for en lønmodtager og en arbejdsgiver at indgå en
aftale om orlov til uddannelse med den virkning, at der er mulighed
for at modtage SVU under uddannelsen, når
lønmodtageren enten er sagt op eller selv har sagt op. Der
skal med andre ord være tale om et uopsagt
ansættelsesforhold, for det er alene i den situation, at der
er et behov for at beskytte lønmodtagerens berettigede
forventning om at kunne færdiggøre den
påbegyndte uddannelse.
Det vil sige, at det er en betingelse for at kunne
færdiggøre et uddannelsesforløb med SVU, at der
er indgået en aftale om orlov til uddannelse før
opsigelsen. Er der derimod indgået en aftale om orlov til
uddannelse med SVU efter en opsigelse, kan lønmodtageren kun
deltage i uddannelsen med SVU frem til datoen for sin
fratræden.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
2.1.
Til nr. 2, 3 og 4
Den foreslåede ændring af § 3
indebærer, at stk. 4 ophæves. Det medfører, at
den specifikke adgang til at fastsætte regler om, at
betingelsen om at være kortuddannet kan fraviges i
forbindelse med forberedende voksenundervisning og
specialundervisning for voksne, falder bort, hvilket
indebærer, at den såkaldte faglærteordning
også ophører. I stedet for vil den generelle adgang
til at fastsætte regler om, i hvilke situationer der kan ses
bort fra kravet om at være kortuddannet i det nyaffattede
stk. 3, blive anvendt. Det er hensigten i
bekendtgørelsesform at fastsætte bestemmelser om, at
der i forbindelse med forberedende voksenuddannelse (herunder
ordblindeundervisning for voksne), specialundervisning for voksne
og danskuddannelsen for voksne udlændinge ikke er et krav om,
at ansøgeren skal være kortuddannet.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
2.2.
Til nr. 5 og 6
De foreslåede ændringer af § 8 betyder, at
der fremover ikke vil være hjemmel til at bestemme, at der
kan gives SVU til deltagelse i fagspecifikke kurser, hverken
på Undervisningsministeriets eller på Ministeriet for
Videnskab, Teknologi og Udviklings område. Fagspecifikke
kurser er erhvervsrettede undervisningsforløb af 1-4 ugers
varighed, og formålet med kurserne er faglig
ajourføring og opkvalificering for personer, der tidligere
har taget en kort, mellemlang eller lang videregående
uddannelse. De fagspecifikke kurser afsluttes ikke med en eksamen
og er således ikke formelt kompetencegivende. Fagspecifikke
kurser gav mulighed for SVU i perioden 1. januar 2001 til 1. januar
2003, hvorefter muligheden blev afskaffet, da der var opstået
et ønske om, at SVU i højere grad blev prioriteret
til formelt kompetencegivende uddannelsesaktiviteter. Muligheden
for at få SVU til fagspecifikke kurser blev genindført
1. juli 2008 for perioden 2008-2011 med henblik særlig
på efteruddannelsesmuligheder for personer med en mellemlang,
videregående uddannelse.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
2.3.
Til nr. 7
Efter de gældende regler i SVU-lovens § 8, stk. 4,
kan undervisningsministeren fastsætte regler om omfanget af
SVU til afgangsprojekter, og disse regler er fastsat i
SVU-bekendtgørelsens § 16, stk. 2. Der er mulighed for
at få SVU i 4 uger til afgangsprojekter inden for
videregående voksenuddannelse og i 8 uger på diplom- og
masteruddannelser inden for videreuddannelsessystemet for voksne.
Forslaget i nr. 7 indebærer, at disse særlige rammer
for afgangsprojekter ophæves. I praksis kan afgangsprojekter
udarbejdes som deltidsuddannelse over et semester. De
uddannelsessøgende opnår SVU ved at kombinere
afgangsprojektet med et eller flere andre moduler, tilrettelagt
på deltid, således at der samlet set er tale om
heltidsuddannelse. Bemyndigelsen til at fastsætte rammer har
derfor i praksis kun haft mindre betydning. Adgangen til at modtage
SVU til afgangsprojekter berøres ikke af den
foreslåede ændring.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
2.4.
Til nr. 8
Med den nuværende formulering af § 9 gives der
mulighed for at deltage i uddannelse på det
videregående niveau i højst 52 uger på heltid
inden for en periode på 5 år. Det indebærer, at
personer, der har en uddannelse, der er adgangsgivende til det
videregående niveau, gennem et helt arbejdsliv kan deltage i
uddannelse med SVU i adskillige år. Det er vigtigt, at
også den veluddannede arbejdskraft vedligeholder og udbygger
sine kompetencer, men uddannelsen skal ske målrettet og
koncentreret om de kvalifikationer, som arbejdsmarkedet
efterspørger. Forslaget i nr. 8 indebærer, at der sker
en ligestilling af mulighederne for at deltage i uddannelse med SVU
på det almene og på det videregående niveau, idet
der fremover vil være mulighed for 40 uger på begge
niveauer. Forslaget indebærer også, at den
nuværende beregningsperiode på 5 år, hvorefter
der igen er mulighed for at anvende det maksimale antal uger til
uddannelse med SVU på det videregående niveau,
afskaffes.
40 uger svarer til et almindeligt uddannelsesår, og der
vil således fortsat være mulighed for, at
ansøgere kan gennemføre et år af en
videregående uddannelse med SVU.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
2.5.
Til nr. 9
Med den nuværende formulering af SVU-lovens § 13,
stk. 1, er satsen for SVU fastsat således, at den svarer til
arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf.
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 47. Det
foreslås, at satsen fremover skal svare til 80 pct. af
dagpengenes højeste beløb. Forslaget indebærer,
at personer, der deltager i uddannelse med SVU, og som selv
får SVU udbetalt, vil modtage et beløb, der er 20 pct.
mindre end i dag. Tilsvarende vil arbejdsgivere, der udbetaler fuld
løn til deres ansatte under deltagelse i uddannelse med SVU,
og som derfor får SVU udbetalt som refusion, jf. § 13,
stk. 7, også modtage et beløb, der er 20 pct. mindre
end i dag.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
2.6.
Den anden del af forslaget i nr. 9 om at lade henvisningen til
stk. 2 udgå, er en konsekvens af forslagene i nr. 5 og 6, om
at afskaffe muligheden for at få SVU til fagspecifikke
kurser.
Til nr. 10 og 11
Forslagene er konsekvenser af forslagene i § 1, nr. 5 og
6, om at afskaffe muligheden for at få SVU til fagspecifikke
kurser.
Til nr. 12
Forslaget i nr. 12 rummer en bemyndigelse for
undervisningsministeren til at fastsætte regler om digital
kommunikation mellem de parter, der typisk vil have berøring
med en ansøgning om SVU, og det vil sige den
uddannelsessøgende, arbejdsgiveren, uddannelsesstedet,
arbejdsløshedskassen, restanceinddrivelsesmyndigheden,
Undervisningsministeriet og Styrelsen for Statens
Uddannelsesstøtte. Bemyndigelsen vil blive anvendt til at
fastsætte regler om, at digital kommunikation i visse
tilfælde skal være obligatorisk, og da formålet
med den foreslåede bestemmelse hovedsageligt er at kunne leve
op til målsætningen om, at kommunikation som
udgangspunkt skal kunne foregå digitalt mellem virksomheder
og det offentlige fra udgangen af 2012, vil reglerne dreje sig
herom. Det er på nuværende tidspunkt ikke hensigten at
fastsætte regler om obligatorisk digital kommunikation mellem
den uddannelsessøgende og det offentlige.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
2.7.
Til § 2
Det forslås, at lovforslaget får forskudt
ikrafttræden. Med lovforslagets § 2, stk. 1,
foreslås det, at loven træder i kraft den 1. januar
2011, og det indebærer, at bestemmelserne i § 1, nr. 1,
2, 3, 4, 7 og 12, træder i kraft denne dato. Forslagene
drejer sig om henholdsvis indgåelse af en orlovsaftale i en
opsigelsesperiode, uddannelseskravet i forbindelse med forberedende
voksenundervisning, specialundervisning for voksne og
danskuddannelsen til voksne udlændinge, SVU til
afgangsprojekter og indførelse af bestemmelser om digital
kommunikation, jf. de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.,
2.2., 2.4. og 2.7.
Det foreslås med lovforslagets § 2, stk. 3, at de
øvrige bestemmelser i loven træder i kraft den 1.
januar 2012, og det indebærer, at bestemmelserne i § 1,
nr. 5, 6, 8, 9, 10 og 11, træder i kraft denne dato.
Forslagene drejer sig om afskaffelse af muligheden for SVU til
fagspecifikke kurser, forkortelse af perioden med SVU på det
videregående niveau fra 52 til 40 uger og nedsættelse
af satsen for SVU fra 100 pct. af højeste dagpengesats til
80 pct. af højeste dagpengesats, jf. de almindelige
bemærkninger afsnit 2.3, 2.5 og 2.6.
Forslagets § 2, stk. 2 og 4 rummer overgangsbestemmelser,
hvorefter de nye regler vil gælde for ansøgninger om
SVU, der modtages hos en administrator på
ikrafttrædelsesdatoen eller senere. Tidligere indgivne
ansøgninger vil blive behandlet efter de hidtil
gældende regler.
For så vidt angår deltagelse i uddannelse med SVU
på det videregående niveau er retstilstanden i dag, at
der er mulighed for at modtage SVU i 52 uger inden for 5 år,
jf. ovenfor under bemærkningerne til § 1, nr. 8. Ved
behandlingen af ansøgninger, indleveret til en
SVU-administrator den 1. januar 2012 eller senere, vil der blive
foretaget en opgørelse af, hvilket forbrug af SVU til
videregående uddannelse den pågældende har haft i
perioden 1. januar 2007 - 31. december 2011. Hvis forbruget i denne
periode svarer til 40 uger eller derover, har den
pågældende ikke mulighed for yderligere uddannelse med
SVU på videregående niveau. Svarer forbruget til fx 15
uger, har den pågældende mulighed for at deltage i
videregående uddannelse med SVU i 25 uger. Har der ikke
været et forbrug i perioden, har den pågældende
mulighed for 40 ugers uddannelse på videregående niveau
med SVU.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med
gældende lov
Gældende
formulering |
| Lovforslaget |
§ 2.
(…) Stk. 5.
For uddannelsessøgende, der er i beskæftigelse som
lønmodtagere, jf. stk. 1, nr. 2, er det yderligere en
betingelse, at lønmodtageren træffer aftale med sin
nuværende arbejdsgiver om orlov til deltagelse i uddannelse.
Aftalen skal indeholde nærmere vilkår for den
uddannelsessøgendes tilbagevenden til arbejdspladsen efter
uddannelsesperiodens udløb eller afbrydelse. Stk. 6.
(…) | | § 1 I lov om statens
voksenuddannelsesstøtte (SVU), jf. lovbekendtgørelse
nr. 554 af 8. juni 2009, som ændret ved lov nr. 727 af 25.
juni 2010, foretages følgende ændringer: 1. I § 2, stk. 5, 1. pkt. indsættes
efter »i uddannelse«: », mens
lønmodtageren er i uopsagt stilling«. |
§ 3.
For at få SVU efter bestemmelserne i kapitel 3 til uddannelse
på folkeskoleniveau og til gymnasial uddannelse skal de
uddannelsessøgende være kortuddannede, jf. dog
stk. 4. Stk. 2.
(…) | | 2. I § 3, stk. 1, ændres »jf. dog
stk. 4« til: »jf. dog stk. 3«. |
Stk. 3.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
betingelserne efter stk. 2 og kan herunder fastsætte regler
om, i hvilke situationer der kan ses bort fra skolegang eller
erhvervsrettet uddannelse. | | 3.§ 3, stk. 3, affattes
således: »Stk. 3.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
betingelserne efter stk. 1 og 2 og kan herunder fastsætte
regler om, at der kan ses bort fra disse betingelser, når der
søges SVU til bestemte uddannelser. Undervisningsministeren
kan desuden fastsætte regler om, i hvilke situationer der kan
ses bort fra skolegang eller erhvervsrettet
uddannelse.« |
Stk. 4.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at der kan
ses bort fra betingelsen om, at den uddannelsessøgende skal
være kortuddannet, når der søges SVU til
forberedende voksenundervisning eller specialundervisning for
voksne. Undervisningsministeren kan herunder fastsætte regler
om, hvilke grupper der kan komme i betragtning, og om, at der
højst kan gives SVU i op til 18 uger omregnet til heltid.
Undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at
der gives SVU til de nævnte grupper inden for en af
ministeren fastsat ramme for antallet af
støttemodtagere. | | 4.§ 3, stk. 4, ophæves. |
§ 8.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om,
hvilke uddannelser der på følgende områder kan
gives SVU til: 1) Videregående uddannelse, der
udbydes som åben uddannelse, og som er omfattet af en
uddannelsesbekendtgørelse. 2) Fagspecifikke kurser på niveau
som anført i nr. 1, der udbydes som åben
uddannelse. 3) Supplerende uddannelsesaktiviteter med
henblik på at opfylde adgangskrav på uddannelser, hvor
der er fastsat adgangskrav, og som er udbudt efter § 2,
stk. 2, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet
voksenuddannelse) m.v. | | 5.§ 8, stk. 1, nr. 2, ophæves. Nr. 3 bliver herefter nr. 2. |
Stk. 2.
Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med
ministeren for videnskab, teknologi og udvikling nærmere
regler om, hvilke uddannelser, som ikke udbydes som
indtægtsdækket virksomhed, der på følgende
områder kan gives SVU til: 1) Masteruddannelse, der udbydes efter
§ 5, stk. 1, nr. 1, i lov om universiteter
(universitetsloven), og som er omfattet af en
uddannelsesbekendtgørelse. 2) Anden efter- og videreuddannelse, der
udbydes efter § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om
universiteter (universitetsloven), og som er omfattet af en
uddannelsesbekendtgørelse. 3) Supplerende uddannelsesaktivitet med
henblik på at opfylde adgangskrav på
kandidatuddannelse, der udbydes efter § 5, stk. 1,
nr. 3, i lov om universiteter (universitetsloven). 4) Enkeltfag på deltid og
fagspecifikke kurser fra de uddannelser, som universiteterne er
godkendt til at udbyde på heltid, jf. § 5,
stk. 2, i lov om universiteter (universitetsloven). Stk. 3.
(…) | | 6. I § 8, stk. 2, nr. 4, udgår
»og fagspecifikke kurser«. |
Stk. 4.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om omfanget af
SVU, der kan gives til afgangsprojekter og specialeskrivning i
forbindelse med uddannelser, der er omfattet af lov om
erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse
(videreuddannelsessystemet) for voksne. Stk. 5.
(…) | | 7.§ 8, stk. 4, ophæves. Stk. 5 bliver herefter stk. 4. |
§ 9.
SVU til videregående uddannelse gives efter et
begrænset støttesystem på højst 52 uger
på heltid inden for en periode på 5 år. Stk. 2.
(…) | | 8. I § 9, stk. 1, ændres
»52« til: »40«, og »inden for en
periode på 5 år« udgår. |
§ 13.
SVU til heltidsuddannelse udgør et beløb pr. uge
svarende til arbejdsløshedsdagpengenes højeste
beløb, jf. § 47 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. dog stk. 2. Ved
deltidsuddannelse nedsættes SVU forholdsmæssigt. | | 9. I § 13, stk. 1, 1. pkt., indsættes
efter »svarende til«: »80 pct. af«, og
», jf. dog stk. 2.« udgår. |
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at der ved
beregningen af SVU til fagspecifikke kurser, jf. § 8, stk. 1,
nr. 2, og stk. 2, nr. 4, tages udgangspunkt i et mindre
beløb end arbejdsløshedsdagpengenes højeste
beløb, jf. § 47 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Stk. 3.
(…) | | 10.§ 13, stk. 2, ophæves. Stk. 3-7 bliver herefter stk. 2-6. |
Stk. 5.
SVU gives ikke til uddannelse, der i alt berettiger til mindre end
ugesatsen for heltidsuddannelse, jf. stk. 1 og 2. Stk. 6.
(…) | | 11. I § 13, stk. 5, der bliver stk. 4,
udgår »og 2«. |
| | | 12. Efter §
22 indsættes: »§ 22
a. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
digital kommunikation mellem den uddannelsessøgende eller
arbejdsgiveren og uddannelsesstedet, arbejdsløshedskassen,
restanceinddrivelsesmyndigheden, Undervisningsministeriet eller
Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte.« |
| | | § 2 Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2011, jf. dog stk. 3. Stk. 2.
Ansøgninger, der er modtaget før den 1. januar 2011,
jf. stk. 1, behandles efter de hidtil gældende regler i
§ 2, stk. 5, § 3, stk. 1, 3 og 4 og § 8, stk. 4, i
lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU). Stk. 3.
Bestemmelserne i § 8, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr. 4, §
9, stk. 1, § 13, stk. 1, 1. pkt., § 13, stk. 2 og §
13, stk. 5, i lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU),
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, 6, 8, 9, 10 og 11,
træder i kraft den 1. januar 2012. Stk. 4.
Ansøgninger, der er modtaget før den 1. januar 2012,
jf. stk. 3, behandles efter de hidtil gældende regler i
§ 8, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr. 4, § 9, stk. 1, §
13, stk. 1, 1. pkt., § 13, stk. 2 og § 13, stk. 5, i lov
om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU). Stk. 5. I
adgangen til at deltage i uddannelse på videregående
niveau med SVU i 40 uger, jf. § 9, stk. 1, i lov om statens
voksenuddannelsesstøtte (SVU), som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 8, skal der ske fradrag for det antal uger, som
ansøgeren har anvendt til deltagelse i uddannelse på
videregående niveau med SVU i perioden 1. januar 2007 til 31.
december 2011. |