Betænkning afgivet af Udvalget for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 19. januar 2011
1. Ændringsforslag
Justitsministeren har stillet 8 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 13. oktober 2010 og var til 1.
behandling den 4. november 2010. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Udvalget for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring. Den 13. oktober 2010 sendte
justitsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom
til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 3 spørgsmål til
justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i udvalget (udvalget
med undtagelse af Christian H. Hansen (UFG)) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med de
stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (Christian
H. Hansen (UFG)) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget.
Christian H. Hansen (UFG) vil stemme for de stillede
ændringsforslag.
Christian H. Hansen (UFG) bemærker, at lovforslaget
indeholder en række forbedringer, men det er langt fra nok.
Det er Christian H. Hansens klare opfattelse, at næbtrimning
skal forbydes. Til trods for at Danmark ikke kan forbyde import af
næbtrimmede dyr fra andet EU land, mener Christian H. Hansen,
at regler for hold af slagtekalkuner skal indeholde stærke
incitamenter til, at danske producenter afviser import af
næbtrimmede dyr. Amputering af dele af et dyr er stærkt
dyreetisk kritisabelt og uacceptabelt og kunne være erstattet
af en langt lavere belægningsgrad, end lovforslaget
lægger op til.
Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit,
Siumut, Tjóðveldi og Sambandsflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 17
Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget:
1) I
stk. 1, 1. pkt., ændres
»Sekretariatet for Fødevare- og
Veterinærklager« til: »Fødevare- og
Veterinærklager«.
[Navneændring]
Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget:
2) I
stk. 1, 3. pkt., ændres
»Sekretariatet« til: »Fødevare- og
Veterinærklager«.
[Navneændring]
Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget:
3) I
stk. 1, 4. pkt., ændres
»sekretariatet« til: »Fødevare- og
Veterinærklager«.
[Navneændring]
Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget:
4) I
stk. 2 ændres
»Sekretariatet for Fødevare- og
Veterinærklagers« til: »Fødevare- og
Veterinærklagers«.
[Navneændring]
Til § 21
Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget:
5) I
den under nr. 1 foreslåede
affattelse af § 34, stk. 1, 1.
pkt., ændres »Sekretariatet for Fødevare-
og Veterinærklager« til: »Fødevare- og
Veterinærklager«.
[Navneændring]
Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget:
6) I
den under nr. 1 foreslåede
affattelse af § 34, stk. 1, 3.
pkt., ændres »Sekretariatet« til:
»Fødevare- og Veterinærklager«.
[Navneændring]
Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget:
7) I
den under nr. 1 foreslåede
affattelse af § 34, stk. 1, 4.
pkt., ændres »sekretariatet« til:
»Fødevare- og Veterinærklager«.
[Navneændring]
Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget:
8) I
den under nr. 1 foreslåede
affattelse af § 34, stk. 2,
ændres »Sekretariatet for Fødevare- og
Veterinærklagers« til: »Fødevare- og
Veterinærklagers«.
[Navneændring]
Bemærkninger
Til nr. 1-8
De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at
Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager den 3.
november 2010 skiftede navn til Fødevare- og
Veterinærklager.
Torsten Schack Pedersen (V) nfmd. Louise Schack Elholm (V) Erling
Bonnesen (V) Jens Kirk (V) Eyvind Vesselbo (V) René
Christensen (DF) fmd. Bent
Bøgsted (DF) Kristian Thulesen Dahl (DF) Tage Leegaard (KF)
Bjarne Laustsen (S) Ole Vagn Christensen (S) Benny Engelbrecht (S)
Christian H. Hansen (UFG) Kristen Touborg (SF) Pia Olsen Dyhr (SF)
Bente Dahl (RV) Per Clausen (EL)
Liberal Alliance, Kristendemokraterne,
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og
Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 45 |
Dansk Folkeparti (DF) | 24 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 23 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 17 |
Radikale Venstre (RV) | 9 |
Enhedslisten (EL) | 4 |
Liberal Alliance (LA) | 3 |
Kristendemokraterne (KD) | 1 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Tjóðveldi (T) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 2 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 27
Bilagsnr. | Titel |
1 | Høringsnotat og høringssvar,
fra justitsministeren |
2 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget |
3 | Ændringsforslag, fra
justitsministeren |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende
L 27
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. , om der er problemstillinger i
forhold til adgang til rent drikkevand i den økologiske
produktionsform, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå |
2 | Spm. om, hvordan man fremover vil
føre kontrol med trædepudesvidninger, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå |
3 | Spm. om, hvorfor arbejdsgruppens mindretal
i spørgsmålet om belægningsgrad ikke er fulgt,
når en højere belægningsgrad vanskeliggør
tilsynet og kontrollen med det enkelte dyr, til justitsministeren,
og ministerens svar herpå |