Fremsat den 30. marts 2011 af
undervisningsministeren
Forslag
til
Lov om ændring af SU-loven
(Fribeløb i forbindelse med SU til
uddannelsessøgende ved politiets grunduddannelse)
§ 1
I lov om statens uddannelsesstøtte
(SU-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 29. juni 2009,
som ændret ved § 1 i lov nr. 1524 af 27. december 2009,
§ 1 i lov nr. 78 af 27. januar 2010, § 1 i lov nr. 581 af
1. juni 2010 og § 3 i lov nr. 1567 af 21. december 2010,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 24, stk. 2, nr. 4, ændres
»nr. 5« til: »nr. 4 og 6«.
2. I
§ 24, stk. 3, indsættes
efter nr. 3 som nyt nummer:
»4) ved
politiets grunduddannelse gennemgår perioder med praktik, der
ikke giver ret til uddannelsesstøtte, eller har
lønnet orlov fra uddannelsen,«
Nr. 4-6 bliver herefter nr. 5-7.
3. I
§ 24 indsættes efter stk. 7
som nyt stykke:
»Stk. 8.
Årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet kan
for uddannelsessøgende ved politiets grunduddannelse efter
ansøgning forhøjes med den indtægt, som den
uddannelsessøgende modtager ved udførelse af
særlige politiopgaver.«
Stk. 8-10 bliver herefter stk. 9-11.
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juli 2011.
Stk. 2. Loven finder
anvendelse for uddannelsessøgende, der påbegynder
politiets grunduddannelse den 1. juli 2011 eller senere.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Politielevers uddannelsesforløb m.v. samt
overgang til SU i skoleperioder
2.1. Politielevers grunduddannelse
2.2. Politielevers aflønnings- og
ansættelsesform
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Højeste fribeløb i uddannelsesperioder
med praktik
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Den foreslåede ordning
3.2. Forhøjelse af årsfribeløbet
eller uddannelsesfribeløbet ved udførelse af
særlige politiopgaver
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Den foreslåede ordning
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
stat, regioner og kommuner
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og
organisationer
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Det følger af Finansloven for 2011 (Aftale
mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og
Kristendemokraterne om politiets og anklagemyndighedens
økonomi i 2011 (politiforliget af 6. november 2010)), at
aflønningen af politielever skal ændres, så de
overgår til statens uddannelsesstøtte (SU) i
skoleperioder. Aftalen følger på dette punkt
anbefalingen i rapporten fra Udvalget for en budgetanalyse af
politiet 2009-2010 afsnit, 2.2.12. Aftalen forudsættes
gennemført for politielever, der starter på politiets
grunduddannelse på Politiskolen i 2011.
Lovforslaget indeholder et forslag om, at det
højeste fribeløb, jf. SU-lovens § 24, finder
anvendelse i de måneder, hvor politieleverne er i praktik og
dermed modtager løn, eller hvor politieleven har
lønnet orlov fra uddannelsen, f.eks. i forbindelse med
barselsorlov. Hermed kommer politieleverne ikke i en situation,
hvor deres indtjening i perioder med løn under uddannelsen
overstiger det fribeløb, som de efter SU-reglerne kan tjene,
uden at det får indflydelse på den
uddannelsesstøtte, der tildeles. Endvidere indeholder
lovforslaget en adgang til at søge fribeløbet
forhøjet med den indtægt, som opnås ved
politielevers deltagelse i særlige politiopgaver. Hermed
sikres det, at der kan dispenseres for en eventuel overskridelse af
årsfribeløbet, hvis overskridelsen skyldes deltagelse
i særlige politiopgaver.
2. Politielevers
uddannelsesforløb m.v. samt overgang til SU i
skoleperioder
I overensstemmelse med den terminologi, der i
øvrigt anvendes i SU-loven, vil politielever, der
påbegynder politiets grunduddannelse efter 1. juli 2011, i
det følgende blive betegnet som
uddannelsessøgende.
2.1. Politielevernes
grunduddannelse
Politiets grunduddannelse er en offentligt
anerkendt heltidsuddannelse med en samlet varighed af 3 år.
Uddannelsen er opdelt i tre moduler, hvoraf modul et og tre er
skolemoduler, der gennemføres på Politiskolen, og
modul to er et praktikmodul, der afvikles i en politikreds.
Uddannelsen giver i dag ikke ret til SU, idet politieleverne
modtager løn under hele uddannelsesforløbet.
Politielevernes overgang til SU i skoleperioder
forudsætter, at politiets grunduddannelse godkendes som SU
berettigende uddannelse efter § 3, stk. 1, i SU-loven med
virkning for uddannelsessøgende, der starter på
uddannelsen efter 1. juli 2011. Det er Uddannelsesstyrelsen, der
står for godkendelsesproceduren. Fra og med 2014 forventes
uddannelsen desuden godkendt og udbudt som en
professionsbacheloruddannelse i politivirksomhed med fem moduler,
heraf tre skolemoduler og to praktikmoduler. Uddannelsen vil
fortsat have en samlet varighed af tre år. Rigspolitiet
forventer dog allerede fra et tidligere tidspunkt, end uddannelsen
er godkendt som professionsbachelor, at omlægge
grunduddannelsen til en fem moduls uddannelse.
2.2. Politielevers
aflønnings- og ansættelsesform
Politieleverne er i dag ansat i politiet som
tjenestemænd på prøve og modtager under hele
uddannelsen en gennemsnitlig grundløn på ca. 310.000
kr. pr. år (inkl. indbetaling til tjenestemandspension).
Herudover modtager de uddannelsessøgende i deres
praktikperioder tillæg for skiftende tjeneste. Dette
medfører et væsentligt højere indkomstniveau
end for studerende på andre uddannelser, hvor de studerende
modtager ca. 65.800 kr. årligt i SU. Udvalget for en
budgetanalyse af politiet 2009-2010 anbefaler derfor i sin rapport,
at politielevernes aflønning ændres, og at dette sker
efter en model, hvor politieleverne modtager SU i skoleperioderne
og løn i praktikperioderne.
I dag betragtes politieleverne - særligt i
praktikperioderne - som en ressource for politiet og en del af
politiets generelle beredskab. Under skoleperioderne anvendes
politieleverne normalt ikke til operativt politiarbejde, medmindre
der er tale om såkaldte honnøropgaver eller opgaver
med særligt store mandskabsmæssige behov.
Ændringen i aflønningen af de
uddannelsessøgende, der starter på politiets
grunduddannelse på Politiskolen i 2011, som blev besluttet i
forbindelse med aftalen om politiets økonomi for 2011,
vedrører alene skoleperioderne, mens der ikke er forudsat
ændringer i aflønningen i praktikperioderne. Endvidere
er det intentionen, at de uddannelsessøgende i
skoleperioderne med SU også fremover skal kunne anvendes -
mod en given honorering - til særlige politiopgaver.
Formålet med lovforslaget er at
undgå, at uddannelsessøgende på politiets
grunduddannelse tvinges til at fravælge måneder med SU
for ikke at blive mødt med krav om tilbagebetaling af for
meget modtaget støtte alene på grund af for høj
indkomst i de måneder under uddannelsen, hvor de modtager
løn. Endvidere har lovforslaget til formål at give
mulighed for at søge om forhøjelse af
årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet, hvis
de uddannelsessøgende ved udøvelse af særlige
politiopgaver, herunder særlige politiopgaver som
politieleverne skal deltage i løsningen af under
skoleperioderne, har haft en indkomst, der overstiger
fribeløbene.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Højeste
fribeløb i uddannelsesperioder med praktik
3.1.1. Gældende ret
Det følger af lov om statens
uddannelsesstøtte (SU-loven), at SU udbetales med
foreløbige beløb i støtteåret.
Støtten tildeles med endelige beløb efter
støtteårets afslutning, jf. § 28 i SU-loven. Den
endelige tildeling sker efter udgangen af hvert
støtteår i forbindelse med indkomstkontrollen. Her
sammenholder styrelsen den uddannelsessøgendes egenindkomst
i støtteåret, jf. § 23 i SU-loven, med
årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet, jf.
§ 24. Overstiger egenindkomsten den uddannelsessøgendes
årsfribeløb eller uddannelsesfribeløb, skal den
uddannelsessøgende tilbagebetale en del af eller hele den
modtagne støtte, jf. §§ 22, 22 a og 30 i
SU-loven.
Årsfribeløbet eller
uddannelsesfribeløbet, som egenindkomsten sammenholdes med,
er sammensat af 12 månedlige fribeløb, jf. SU-lovens
§ 24:
- Det laveste
fribeløb på 8.625 kr. (2011 sats), der gælder i
måneder, hvor den uddannelsessøgende modtager SU
indenfor klippekortet, herunder slutlån.
- Det mellemste
fribeløb på 17.432 kr. (2011 sats), der blandt andet
gælder i de måneder, hvor den uddannelsessøgende
har valgt SU og studielån fra, har orlov fra uddannelsen
eller har været i praktik, der ikke giver ret til
uddannelsesstøtte.
- Det
højeste fribeløb på 33.552 kr. (2011 sats), der
blandt andet gælder i måneder, hvor den
uddannelsessøgende er udenfor uddannelse.
Indeholdt arbejdsmarkedsbidrag fradrages i
egenindkomsten efter § 23 i SU-loven.
Det bemærkes, at politieleverne i dag ikke
har adgang til SU, da de som ovenfor beskrevet får løn
under hele uddannelsen.
3.1.2. Den foreslåede
ordning
Det foreslås, at det højeste
fribeløb (33.552 kr. i 2011) anvendes i de måneder,
hvor de uddannelsessøgende ved politiets grunduddannelse er
i praktik, der ikke giver ret til uddannelsesstøtte eller
har lønnet orlov fra uddannelsen.
Uddannelsessøgende, der som led i
uddannelse har været i praktik, der ikke giver ret til
uddannelsesstøtte, eller har lønnet orlov fra
uddannelsen, har efter de gældende regler ret til det
mellemste fribeløb (17.432 kr. i 2011) i måneder med
praktik eller lønnet orlov. De uddannelsessøgende ved
politiets grunduddannelse vil i praktikperioder modtage en
løn, der fastsættes efter aftale mellem Rigspolitiet
og Politiforbundet. Lønnen udgør for tiden ca. 25.000
kr. pr. måned samt et tillæg i praktikken på ca.
3.000 kr. pr. måned. I praktikperioderne udfører de
uddannelsessøgende ved politiets grunduddannelse i stort
omfang politiopgaver svarende til opgaver, fastansatte politifolk
varetager, og indgår som en ressource i politikredsen.
Endvidere tages der med reglen hensyn til eventuelle perioder, hvor
den uddannelsessøgende har orlov fra uddannelsen, men stadig
modtager løn. Sådanne lønnede orlovsperioder
vil f.eks. kunne forekomme, såfremt den
uddannelsessøgende har krav på løn under
barsel. I den udstrækning den uddannelsessøgende har
orlov i forbindelse med fødsel eller adoption og i den
forbindelse har krav på løn, tildeles den
pågældende ikke også fødselsklip.
Den høje indkomst i de lønnede
praktikperioder samt i eventuelle perioder med lønnet orlov
vil umiddelbart betyde, at egenindkomsten - med et fribeløb
svarende til mellemste fribeløb, som sædvanligvis
gælder i disse perioder - som udgangspunkt vil overskride
årsfribeløbet. For at undgå krav om
tilbagebetaling af for meget udbetalt støtte, vil den
uddannelsessøgende derfor være nødt til at
framelde måneder med SU. Der er i dag ingen regler for, hvor
meget politieleverne må have af indtægt ud over deres
indtægt ved politiet. Med den foreslåede ordning,
hvorefter de uddannelsessøgende ved politiets
grunduddannelse har det højeste fribeløb i
måneder med praktik og i eventuelle perioder med
lønnet orlov, vil indtægten herved kunne rummes
indenfor årsfribeløbet uden fravalg af SU-klip. Med
det nuværende lønniveau vil der også være
mulighed for, at de uddannelsessøgende ved politiet fortsat
vil kunne have arbejde af et vist omfang ved siden af
uddannelsesstøtten. De uddannelsessøgendes
egenindkomst forudsættes opgjort efter SU-lovens almindelige
bestemmelser herom.
3.2. Forhøjelse af
årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet ved
udførelse af særlige politiopgaver
3.2.1. Gældende ret
Det følger af § 24 i SU-loven, at
årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet i
visse tilfælde kan forhøjes. Det gælder blandt
andet for uddannelsessøgende, der har indgået kontrakt
med forsvaret om deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende,
fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver i
udlandet, og som indtjener løn og tillæg m.v. som
følge af deltagelse i ovennævnte tjenester. Også
uddannelsessøgende, der fx modtager legater eller lignende
(givet med uddannelsesformål for øje), udbetalinger i
henhold til lov om arbejdsskadesikring, lov om
arbejdsskadeforsikring og lov om erstatningsansvar, kan efter
ansøgning få forhøjet
årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet. Som
beskrevet indledningsvis modtager politieleverne i dag ikke SU.
3.2.2. Den foreslåede
ordning
Det foreslås, at uddannelsessøgende
ved politiets grunduddannelse efter ansøgning kan få
forhøjet årsfribeløbet eller
uddannelsesfribeløbet, hvis egenindkomsten overstiger
årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet som
følge af, at de uddannelsessøgende har udført
særlige politiopgaver.
Politiet kan i visse situationer være
nødsaget til at iværksætte et særligt
beredskab, hvorunder også de uddannelsessøgende
benyttes til udførelse af særlige politiopgaver. Det
kan være i forbindelse med særlige begivenheder som fx
COP15, men behovet vil også kunne opstå i forbindelse
med andre former for assistancer, herunder
katastrofesituationer.
I de tilfælde, hvor de
uddannelsessøgende under skoleperioderne anmodes om at yde
assistance til løsning af en politiopgave, vil der altid
være tale om udførelse af en særlig politiopgave
som nævnt i bestemmelsen. Som følge heraf vil
indtægten forbundet hermed altid kunne medføre
forhøjelse af årsfribeløbet eller
uddannelsesfribeløbet.
Hvis der til udførelse af særlige
politiopgaver deltager uddannelsessøgende, der i den
pågældende periode er i praktik, vil indtægten
forbundet hermed også kunne begrunde en ansøgning om
forhøjelse af årsfribeløbet eller
uddannelsesfribeløbet. Det forudsætter dog, at der
sker særskilt honorering heraf i form af udbetaling af
afspadseringsfrihed. Derimod vil indtægt - herunder
overarbejdsgodtgørelse eller anden godtgørelse for
ændringer i tjenesten - for udførelse af almindelige
politiopgaver under praktikperioder ikke kunne medføre
forhøjelse af årsfribeløbet eller
uddannelsesfribeløbet.
4. Økonomiske og
administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner
Det skønnes at udgifter, som følge
af øget behov for vejledning og sagsbehandling i forbindelse
med dispensationsansøgninger i Uddannelsesstyrelsen, vil
udgøre 0,2 mio. kr. i 2012 og 0,3 mio. kr. om året fra
og med 2013.
Desuden skønnes det, at ændringer i
Uddannelsesstyrelsens eksisterende fagsystem vil andrage 0,2 mio.
kr. i 2012.
Endvidere skønnes lovforslaget at
medføre udgifter hos politiet til administration af
dispensationsreglen og vejledning af de studerende på 0,1
mio. kr. i 2012, 0,3 mio. kr. i 2013 og 0,2 mio. kr. i 2014 og
frem.
Der vil blive taget højde for disse
udgifter ved fastlæggelsen af den endelige besparelse
forbundet med politielevernes overgang til SU i skoleperioderne.
Finansieringen af myndighedernes udgifter ved den foreslåede
ændring vil ligeledes indgå i forbindelse med
fastlæggelsen af politiets økonomi efter
udløbet af den nuværende aftale for 2011.
Ved et fribeløb på 17.432 kr. pr.
måned og en praktikløn på 27.253 kr. pr.
måned i en periode på op til 37 uger i et
kalenderår ville den uddannelsessøgende efter de
nugældende bestemmelser i SU-loven få et
tilbagebetalingskrav på op til 84.172 kr. (med mindre der
blev fravalgt SU-klip), dvs. et krav om tilbagebetaling af op til
ca. 36 pct. af lønnen. Dog kan tilbagebetalingskravet aldrig
overstige årets tildelte SU-støtte.
Lovforslaget indebærer imidlertid et
fribeløb i måneder med praktik og lønnet orlov
på 33.552 kr., hvilket gør at de
uddannelsessøgende ved politiets grunduddannelse ikke ved
deres indtjening i perioder med praktik eller lønnet orlov
vil komme i en situation, hvor de må fravælge eller
tilbagebetale SU. Lovforslaget vil derfor formentlig
indebære, at de uddannelsessøgende ikke, som andre
SU-modtagere, vil skulle tilbagebetale 1,2 pct. af de tildelte
stipendier. I fx 2014 forventes der tildelt ca. 35 mio. kr. i
stipendier. De 1,2 pct. udgør ca. 0,4 mio. kr., som ikke vil
blive krævet tilbagebetalt.
5. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har ingen økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser
for borgerne
Lovforslaget vil betyde, at
uddannelsessøgende på politiets grunduddannelse, hvis
egenindkomst overstiger årsfribeløbet eller
uddannelsesfribeløbet, skal ansøge om et
forhøjet fribeløb for at undgå
tilbagebetalingskrav.
7. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter.
9. Hørte myndigheder og
organisationer
Lovforslaget har været sendt i
høring til følgende myndigheder, organisationer
m.m.:
Akademikernes Centralorganisation,
Ankenævnet for Uddannelsesstøtten, Danmarks
Evalueringsinstitut, Danmarks Medie og Journalisthøjskole,
Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Handicaporganisationer (DH),
Danske Regioner, Danske Studerendes Fællesråd, Danske
Universiteter, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd,
Forbundet af Offentlige Ansatte (FOA), Foreningen af Offentlige
Anklagere, Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd (FTF), Landsklubben for HK Politiet,
Kommunernes Landsforening, Konkurrence- og forbrugerstyrelsen,
Landsorganisationen i Danmark (LO), Uddannelsesforbundet,
Politidirektørforeningen, Politiforbundet,
Politilederforeningen, Professionshøjskolernes
rektorkollegiums sekretariat, Rigsadvokaten, Rigspolitiet,
Rigsrevisionen, SU-rådet.
10. Sammenfattende skema
| Positive konsekvenser/mindre
udgifter | Negative konsekvenser/merudgifter | Økonomiske konsekvenser for stat,
regioner og kommuner | Ingen | 2012: 0,5 mio. kr.; 2013: 0,6 mio. kr. og
2014: 0,5 mio. kr. | Administrative konsekvenser for stat,
regioner og kommuner | Ingen | Vejledning af de uddannelsessøgende
samt administration af dispensationsreglen henholdsvis ved politiet
og i Uddannelsesstyrelsen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ved overskridelse af
årsfribeløbet, vil de uddannelsessøgende ved
politiets grunduddannelse skulle søge om forhøjelse
af fribeløbet for at undgå tilbagebetalingskrav. | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 og 2
Den foreslåede ændring af § 24,
stk. 3, indebærer, at uddannelsessøgende, der
gennemgår politiets grunduddannelse, har ret til det
højeste fribeløb, jf. § 24, stk. 3, i perioder
med praktik, der ikke giver ret til uddannelsesstøtte, eller
har lønnet orlov fra uddannelsen. Det er med ændringen
forudsat, at politiets grunduddannelse giver ret til
uddannelsesstøtte, jf. SU-lovens § 3, og at de
uddannelsessøgende, der starter på politiuddannelsen
efter 1. juli 2011, vil modtage SU i skoleperioderne og løn
i praktikperioderne.
Endvidere indebærer den foreslåede
regel, at det er det højeste fribeløb, der anvendes
såfremt den uddannelsessøgende har orlov fra
uddannelsen med løn. Sådanne lønnede
orlovsperioder vil f.eks. kunne forekomme, såfremt den
uddannelsessøgende har krav på løn i
forbindelse med fødsel eller adoption.
Til nr. 3
Den foreslåede ændring af § 24
indebærer, at der indsættes et nyt stykke, der giver
mulighed for, at årsfribeløbet eller
uddannelsesfribeløbet efter ansøgning kan
forhøjes, hvis egenindkomsten overstiger
årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet.
Årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet vil
blive forhøjet med den indtægt, som er optjent ved
udførelse af særlige politiopgaver. Hermed sikres det,
at uddannelsessøgende ved politiets grunduddannelse, som
under uddannelsen benyttes ved løsning af særlige
politiopgaver med særlige mandskabsmæssige behov,
f.eks. større topmøder og katastrofesituationer, ikke
vil komme i en situation, hvor de - grundet udførelsen af
denne opgave - bliver stillet overfor et krav om at tilbagebetale
SU eller fravælge SU for at undgå at komme i denne
situation.
I de tilfælde, hvor de
uddannelsessøgende under skoleperioderne anmodes om at yde
assistance til løsning af en politiopgave, vil der altid
være tale om udførelse af en særlig politiopgave
som nævnt i bestemmelsen. Som følge heraf vil
indtægten forbundet hermed altid kunne medføre
forhøjelse af årsfribeløbet eller
uddannelsesfribeløbet.
Hvis der til udførelse af særlige
politiopgaver deltager uddannelsessøgende, der i den
pågældende periode er i praktik, vil indtægten
forbundet hermed også kunne begrunde en ansøgning om
forhøjelse af årsfribeløbet eller
uddannelsesfribeløbet. Det forudsætter dog, at der
sker særskilt honorering heraf i form af udbetaling af
afspadseringsfrihed. Derimod vil indtægt - herunder
overarbejdsgodtgørelse eller anden godtgørelse for
ændringer i tjenesten - for udførelse af almindelige
politiopgaver under praktikperioder ikke kunne medføre
forhøjelse af årsfribeløbet eller
uddannelsesfribeløbet.
I forbindelse med ansøgning om
forhøjelse vil den uddannelsessøgende skulle
godtgøre, at beløbet er optjent i forbindelse med
deltagelse i særlige politiopgaver med særlige
mandskabsmæssige behov.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft
den 1. juli 2011, og at ændringen har virkning for
uddannelsessøgende, der starter på politiets
grunduddannelse på Politiskolen den 1. juli 2011 eller
senere.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget | | | § 1 I lov om statens
uddannelsesstøtte (SU-loven), jf. lovbekendtgørelse
nr. 661 af 29. juni 2009, som ændret ved § 1 i lov nr.
1524 af 27. december 2009, § 1 i lov nr. 78 af 27. januar
2010, § 1 i lov nr. 581 af 1. juni 2010 og § 3 i lov nr.
1567 af 21. december 2010, foretages følgende
ændringer: | § 24. Laveste fribeløb
udgør 1) 6.370 kr. for uddannelsessøgende, der
modtager SU uden for klippekortet, og 2) 7.870 kr. for uddannelsessøgende, der
modtager SU inden for klippekortet. Stk. 2.
Fribeløbet er 15.908 kr. pr. måned (mellemste
fribeløb) for hver måned i støtteåret
eller uddannelsesperioden, hvor den uddannelsessøgende
har 1) valgt stipendium og studielån
fra, 2) været indskrevet ved en uddannelse,
der giver ret til uddannelsesstøtte, men har haft orlov fra
uddannelsen, jf. dog stk. 3, nr. 5, 3) været indskrevet ved en uddannelse,
der giver ret til uddannelsesstøtte, men ikke har
været studieaktiv, jf. dog stk. 3, nr. 5, eller 4) været i praktik, der ikke giver ret
til uddannelsesstøtte, jf. dog stk. 3, nr. 5. Stk. 3.
Fribeløbet er 30.619 kr. pr. måned (højeste
fribeløb) for hver måned i støtteåret
eller uddannelsesperioden, hvor den uddannelsessøgende 1) ikke gennemgår en uddannelse i Danmark
eller i udlandet, der giver ret til uddannelsesstøtte efter
afsnit I, 2) ikke opfylder aldersbetingelsen for at
få uddannelsesstøtte, jf. § 2, stk. 1,
nr. 3, og stk. 2, 3) gennemgår en uddannelse, der giver ret
til uddannelsesstøtte, men ikke er dansk statsborger eller i
støttemæssig henseende ligestillet med danske
statsborgere, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, jf. § 2 a, 4) i perioder, der i øvrigt giver ret
til uddannelsesstøtte, får anden offentlig
støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne, jf.
§ 2, stk. 1, nr. 5, 5) ikke kan få stipendium og
studielån, fordi støttetiden, jf. § 17, er
brugt, og ikke får udbetalt slutlån eller 6) ikke kan få stipendium og
studielån som følge af bestemmelserne i § 2,
stk. 4 og 5. Stk. 4.
Årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet
forhøjes med 1.917 kr. pr. måned for hvert af den
uddannelsessøgendes børn, der er under 18
år. Stk. 5.
Fribeløbet og beløbene i stk. 4 og 9 reguleres
en gang årligt efter bestemmelsen i § 12. Stk. 6.
Årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet
forhøjes, hvis en uddannelsessøgende i et
støtteår gennemgår ph.d.-studiet og får
SU-ph.d.-stipendium efter afsnit II, med: 1) Beløb, den uddannelsessøgende
får i SU-ph.d.-stipendium. 2) Beløb, den uddannelsessøgende
får i supplerende ph.d.-stipendium i forbindelse med
rejseudgifter til studierejser i Danmark og i udlandet, jf.
§ 52, og beløb, stipendiegiver afholder til
rejseudgifter til studierejser i Danmark og i udlandet, når
de er indkomstskattepligtige i støtteåret for den
uddannelsessøgende, jf. § 52. Stk. 7.
Årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet kan
efter ansøgning forhøjes med det beløb, en
uddannelsessøgende får som: 1) Legater eller lignende, der gives med
uddannelsesformål for øje, hvis sådanne
beløb indgår i egenindkomsten. 2) Udbetalinger i henhold til lov om
arbejdsskadesikring, lov om arbejdsskadeforsikring og lov om
erstatningsansvar, hvis sådanne beløb indgår i
egenindkomsten. Årsfribeløbet eller
uddannelsesfribeløbet forhøjes dog ikke for
uddannelsessøgende, som modtager tillæg efter §
7, stk. 3. Stk. 8.
Årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet
forhøjes for uddannelsessøgende, der har
indgået kontrakt med forsvaret om deltagelse i
konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende,
humanitære og andre lignende opgaver i udlandet. Indgår
følgende særlige indtægter i egenindkomsten,
forhøjes fribeløbet med disse indtægter efter
fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, jf. § 23, stk. 3,
nr. 3: 1) Løn og tillæg, der er indtjent
under ovennævnte særlige tjenester i udlandet samt de
hertil knyttede missionsforberedelses- og afviklingsperioder. 2) Særlig godtgørelse og bonus,
der udbetales eller frigøres i henhold til kontrakten. 3) Feriegodtgørelse af de
indtægter, der er nævnt i nr. 1 og 2. Stk. 9.
Årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet
nedsættes med 5.227 kr. for hver måned i
støtteåret eller uddannelsesperioden, hvor den
uddannelsessøgende har modtaget tillæg efter § 7,
stk. 3. Stk. 10.
Undervisningsministeren fastsætter regler om
forhøjelse af fribeløbet efter stk. 7. | | 1. I § 24, stk. 2, nr. 4,ændres
»nr. 5« til: »nr. 4 og 6«. | | | 2. I § 24, stk. 3,indsættes efter nr. 3
som nyt nummer: »4)ved politiets grunduddannelse
gennemgår perioder med praktik, der ikke giver ret til
uddannelsesstøtte, eller har lønnet orlov fra
uddannelsen,«. Nr. 4-6 bliver herefter nr. 5-7. | | | 3. I § 24indsættes efter stk. 7 som nyt
stykke: »Stk. 8.
Årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet kan
for uddannelsessøgende ved politiets grunduddannelse efter
ansøgning forhøjes med den indtægt, som den
uddannelsessøgende modtager ved udførelse af
særlige politiopgaver.« Stk. 8-10 bliver herefter stk. 9-11. | | | § 2 Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juli 2011. Stk. 2. Loven
finder anvendelse for uddannelsessøgende, der
påbegynder politiets grunduddannelse den 1. juli 2011 eller
senere. |
|