L 179 Forslag til lov om ændring af SU-loven.

(Fribeløb i forbindelse med SU til uddannelsessøgende ved politiets grunduddannelse).

Af: Undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V)
Udvalg: Uddannelsesudvalget
Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 30-03-2011
1. behandlet / henvist til udvalg 12-04-2011
Betænkning afgivet 10-05-2011
2. behandlet/direkte til 3. behandling 19-05-2011
3. behandlet, vedtaget 30-05-2011
Ministerområde:
Undervisningsministeriet
Resumé:
Lovforslaget var en opfølgning på en aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2011 (politiforliget fra den 6. november 2010). Aftalen indebærer, at aflønningen af politielever bliver ændret, så de overgår til statens uddannelsesstøtte (SU) i skoleperioder.

Aftalen gennemføres for politielever, der starter på politiets grunduddannelse på Politiskolen i 2011. Der er Uddannelsesstyrelsen, som står for godkendelsesproceduren i forhold til, at politiets grunduddannelse kan godkendes som SU-berettigende uddannelse.

Loven indeholder bestemmelser, som sikrer, at politieleverne ikke kommer i en situation, hvor deres indtjening i perioder med løn under uddannelsen overstiger det fribeløb, som de efter SU-reglerne kan tjene, uden at det får indflydelse på den uddannelsesstøtte, der tildeles. Man sikrer også, at der kan dispenseres for en eventuel overskridelse af årsfribeløbet, hvis overskridelsen skyldes deltagelse i særlige politiopgaver.

Lovforslaget er en opfølgning på en aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2011 (politiforliget fra 6. november 2010).
Afstemning:
Vedtaget 107 stemmer for forslaget (V, S, DF, SF, KF, RV, EL, LA) 0 stemmer imod forslaget 0 stemmer hverken for eller imod forslaget