L 179 Forslag til lov om ændring af SU-loven.

(Fribeløb i forbindelse med SU til uddannelsessøgende ved politiets grunduddannelse).

Af: Undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V)
Udvalg: Uddannelsesudvalget
Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 10-05-2011

Afgivet: 10-05-2011

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 10. maj 2011

20101_l179_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 10. maj 2011

1. Ændringsforslag

Undervisningsministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.


2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 30. marts 2011 og var til 1. behandling den 12. april 2011. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget.


Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.


Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 4. marts 2011 dette udkast til udvalget, jf. UDU alm. del - bilag 194. Den 29. marts 2011 sendte undervisningsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.


Spørgsmål

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.


3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.


Radikale Venstre stemmer for lovforslaget ved 3. behandling under henvisning til svaret på spørgsmål 1, der afklarer spørgsmålet om brug af SU i tilfælde af et eventuelt omvalg af uddannelse efter påbegyndt politiuddannelse.


Liberal Alliance støtter op om lovforslaget, der tilsigter, at politielever vil blive sikret mod overskridelse af fribeløbet for politiarbejde i løbet af uddannelsen. Politiet udfylder en vigtig funktion i det danske samfund, hvorfor det bl.a. er vigtigt at sikre politiet gode rekrutteringsmuligheder. Lovforslaget er et skridt i den retning, og Liberal Alliance er tilfreds med, at lovforslaget, sammenlignet med den tidligere aftale, forbedrer politiets rekrutteringsmuligheder.


Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.


En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.


4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af undervisningsministeren, tiltrådt af udvalget:

1) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 24, stk. 2, nr. 2 og 3, ændres »nr. 5« til: »nr. 6«.«

[Teknisk korrektion]

Af undervisningsministeren, tiltrådt af udvalget:

2) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:

»02. I § 24, stk. 5, ændres »9« til: »10«.«

[Teknisk korrektion]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr. 2.


Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr. 3.


Per Bisgaard (V) Britta Schall Holberg (V) Ulla Tørnæs (V) Peter Juel Jensen (V) Troels Christensen (V) Marlene Harpsøe (DF) nfmd. Hans Kristian Skibby (DF) Charlotte Dyremose (KF) fmd. Villum Christensen (LA) Christine Antorini (S) Carsten Hansen (S) Kim Mortensen (S) Hüseyin Arac (S) Pernille Vigsø Bagge (SF) Nanna Westerby (SF) Marianne Jelved (RV) Johanne Schmidt-Nielsen (EL)

Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)47
Socialdemokratiet (S)45
Dansk Folkeparti (DF)24
Socialistisk Folkeparti (SF)23
Det Konservative Folkeparti (KF)17
Radikale Venstre (RV)9
Enhedslisten (EL)4
Liberal Alliance (LA)3
Kristendemokraterne (KD)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Tjóðveldi (T)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)2

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 179


Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2
Tidsplan for udvalgets behandling af forslaget
3
Ændringsforslag, fra undervisningsministeren
4
Udkast til betænkning
  


Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 179


Spm.nr.
Titel
1
Spm. om en uddybende kommentar til den problematik, som FTF og Politiforbundet gør opmærksom på i høringssvarene, om at uddannelsessøgende skal anvende SU-klip til politiets nuværende grunduddannelse, som ikke er meritgivende, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå


Bilag 2

Udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål og svar er optrykt efter ønske fra udvalget.


Spørgsmål 1:


Vil ministeren i fortsættelse af 1. behandling uddybende kommentere den problematik, som FTF og Politiforbundet gør opmærksom på i høringssvarene, om at uddannelsessøgende skal anvende SU-klip til politiets nuværende grunduddannelse, som ikke er meritgivende, og at de uddannelsessøgende dermed, hvis de afbryder politiuddannelsen, vil blive begrænset i muligheden for at gennemføre anden SU-godkendt uddannelse?


Svar:


Indledningsvis vil jeg nævne, at spørgsmålet om, hvorvidt der skal gives merit for tidligere gennemførte uddannelseselementer, normalt beror på en konkret faglig vurdering af, om det gennemførte uddannelseselement kan erstatte dele af den ny uddannelse. Vurderingen gennemføres af den modtagende institution. Der er derfor i princippet ikke noget i vejen for, at et uddannelseselement, der er gennemført ved en videregående uddannelse, der ikke er en professionsbacheloruddannelse, kan meriteres ind i en professionsbacheloruddannelse. På den anden side er der ingen ret til meritoverførsel, i øvrigt heller ikke mellem to professionsbacheloruddannelser, da meritoverførslen - som nævnt - beror på en konkret faglig vurdering. Jeg har ikke oplysninger om muligheden for merit fra den nuværende politiuddannelse til andre videregående uddannelser eller om kommende meritmuligheder, men afgørelser om merit bør efter min opfattelse alene bero på konkrete faglige vurderinger af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele.


Hvad angår muligheden for at gennemføre anden uddannelse med SU, vil de uddannelsessøgende ved politiuddannelsen være omfattet af de almindelige regler om tildeling af støttetid. De uddannelsessøgende ved politiet er således stillet som andre studerende, der af den ene eller anden årsag vælger at afbryde en uddannelse til fordel for anden uddannelse - hvad jeg finder rimeligt.


SU til videregående uddannelse gives i klippekortet inden for en ramme på op til 70 klip. Politiets nye grunduddannelse og den kommende professionsbacheloruddannelse i politivirksomhed vil som den nuværende grunduddannelse have en varighed på tre år og vil være praksisnær med perioder med lønnet praktik (hvor der ikke ydes SU). Det vil allerede af den grund være begrænset, hvor meget SU den enkelte uddannelsessøgende kan have brugt på politiuddannelsen inden et eventuelt afbrud.


Jeg deler derfor ikke FTF og Politiforbundets bekymring for, at et eventuelt afbrud kan begrænse de pågældendes muligheder for at gennemføre anden uddannelse med SU.