Fremsat den 23. marts 2011 af undervisningsministeren (Troels Lund Poulsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

(Tilpasninger med henblik på at modvirke utilsigtet anvendelse af godtgørelsesordningen, tilpasninger på grund af digitalisering m.v.)

§ 1

I lov nr. 639 af 14. juni 2010 om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »godtgørelse eller tilskud til befordring« til: »godtgørelse og tilskud til befordring«.

2. I § 1 udgår »eller arbejdsmulighed«.

3. § 2, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de betingelser, der skal være opfyldt for at opnå godtgørelse og tilskud til befordring, jf. stk. 1, og kan herunder fastsætte nærmere regler om, hvilke former for beskæftigelse der kan berettige til godtgørelse og tilskud til befordring.«

4. I § 3, stk. 1, indsættes efter »opnå godtgørelse«: »og tilskud til befordring«.

5. § 3, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke godtgørelsesordninger der er omfattet af stk. 1, nr. 2, og regler om hvilke offentlige ydelser der er omfattet af stk. 1, nr. 3.«

6. I § 5, stk. 1, og stk. 2, 2. pkt., udgår »eller arbejdsmulighed«.

7. § 5, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at der ikke kan udbetales godtgørelse efter stk. 1 til en deltager, der har deltaget i den samme uddannelse flere gange med godtgørelse inden for det samme kalenderår. Endvidere kan undervisningsministeren fastsætte en øvre grænse for det antal uger, beregnet på grundlag af en normeret ugentlig arbejdstid, jf. stk. 2, for hvilke der kan udbetales godtgørelse til den enkelte deltager inden for det samme kalenderår.«

8. I § 5 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om godtgørelse efter stk. 2, herunder regler om, i hvilket omfang der kan ydes godtgørelse til deltidsbeskæftigede deltagere i uddannelse.«

9. I § 7 indsættes som stk. 2 og 3:

»Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at der ikke kan ske udbetaling af godtgørelse til arbejdsgivere, jf. stk. 1, før det er konstateret, at der er sket lovpligtig indberetning til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, af lønoplysninger for den periode, hvori uddannelsen har fundet sted.

Stk. 3. Uddannelsesstyrelsen kan til brug for administrationen af godtgørelse og tilskud til befordring få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret. Tilsvarende gælder for arbejdsløshedskasserne, dog kun for så vidt angår oplysninger om arbejdsløshedskassens egne medlemmer. Oplysningerne er undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne. Straffelovens §§ 152 og 152 c-152 f finder anvendelse.«

10. I § 8 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Tilskud til befordring kan udbetales til en arbejdsgiver, hvis denne er forpligtet til enten at udbetale et beløb, der mindst svarer til det befordringstilskud, som lønmodtageren ellers kunne have fået udbetalt, eller til at afholde alle udgifter til lønmodtagerens befordring i forbindelse med uddannelsen. Det er en betingelse, at lønmodtageren har godkendt, at udbetaling af tilskud til befordring sker til arbejdsgiveren.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

11. § 8, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud til befordring, herunder om, at der ikke kan opnås tilskud til befordring, hvis der ikke kan opnås godtgørelse, jf. § 5. Undervisningsministeren kan desuden fastsætte en bagatelgrænse for udbetaling af tilskud til befordring.«

12. §18, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Registre, som er oprettet af undervisningsministeren efter stk. 1, kan samkøres i det omfang, det tjener administrative eller tilsynsmæssige formål. Registrene kan ligeledes samkøres med Skatteministeriets registre med henblik på kontrol af, om en arbejdsgiver har foretaget lovpligtig indberetning til indkomstregisteret, jf. § 7, stk. 2. Arbejdsløshedskassernes registre kan også, med henblik på kontrol af, om en arbejdsgiver har foretaget lovpligtig indberetning til indkomstregisteret, samkøres med Skatteministeriets registre for så vidt angår den enkelte arbejdsløshedskasses egne medlemmer. Registre, oprettet af undervisningsministeren efter stk. 1, kan endelig samkøres med arbejdsløshedskassernes registre med henblik på kontrol af, om tilskudsbetingelserne er opfyldt.«

13. I § 19 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om indgivelse og behandling af klage, herunder om frister for behandlingen af klagen.«

§ 2

I lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 381 af 26. marts 2010, som ændret ved § 22 i lov nr. 639 af 14. juni 2010, foretages følgende ændring:

1. § 21, stk. 1-3, affattes således:

»§ 21. Deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, og deltagere i individuel kompetencevurdering efter denne lov, kan opnå tilskud til kost og logi, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Det er en betingelse for adgangen til at modtage tilskud til kost og logi, at deltageren opfylder betingelserne for tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Stk. 3. Tilskuddet til deltagere til kost og logi bortfalder i det omfang, hvori uddannelsesstedet modtager tilskud fra staten for at yde kost og logi til de pågældende. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom og herunder bestemme, at tilskuddet ikke eller kun delvist bortfalder.«

§ 3

Stk. 1. Undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 10 og 13 træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Justering af muligheden for at deltage i uddannelse med godtgørelse efter fratræden

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Den foreslåede ordning

2.2. Afskaffelse af muligheden for tilskud til befordring til ikke beskæftigede og en række andre grupper

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Den foreslåede ordning

2.3. Præcisering af, hvilke offentlige ydelser, der tilsigter at dække leveomkostningerne, der afskærer modtagelse af godtgørelse og tilskud til befordring

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Den foreslåede ordning

2.4. Afskaffelse af begrebet "godtgørelse for tabt arbejdsmulighed"

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Den foreslåede ordning

2.5. Modvirkning af utilsigtet anvendelse af godtgørelsesordningen

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Den foreslåede ordning

2.5.2.1. Begrænsning af godtgørelse til samme uddannelse inden for et kalenderår

2.5.2.2. Begrænsning af antal uddannelsesuger med godtgørelse inden for et kalenderår

2.5.2.3. Kontrol af, om der er udbetalt løn

2.5.2.4. Adgang til samkøring af registre

2.6. Mulighed for, at arbejdsgiveren indtræder i deltagerens ret til tilskud til befordring

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Den foreslåede ordning

2.7. Regler for indgivelse af klage

2.7.1. Gældende ret

2.7.2. Den foreslåede ordning

2.8. Afskaffelse af muligheden for tilskud til kost og logi til ikke beskæftigede samt justering af regel om kost og logi fra uddannelsesstedet

2.8.1. Gældende ret

2.8.2. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

I indledning til bemærkningerne til forslaget til ny hovedlov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, lovforslag nr. 148 af 25. februar 2010, vedtaget som lov nr. 639 den 14. juni 2010, tilkendegives det, at et væsentligt sigte med forslaget er at etablere retlige rammer for digital ansøgning om godtgørelse og tilskud til befordring. Digitaliseringen af området har til formål at lette arbejdet med ordningen for både arbejdsgivere, uddannelsessteder og arbejdsløshedskasser, og digitaliseringsarbejdet blev påbegyndt kort efter lovens vedtagelse. Det blev i den forbindelse efterhånden klart, at der er enkelte punkter i den nye hovedlov, som bør tilpasses, for at digitaliseringen af ansøgningsproceduren kan ske på en måde, der mærkbart letter administrationen og ansøgningsproceduren.

Specielt for så vidt angår tilskud til befordring og tilskud til kost og logi har lovforslaget til formål at forenkle tilskudssystemet og dermed lette arbejdsgangene og mindske det manuelle arbejde ved tildeling af tilskud. Formålet er desuden at målrette anvendelsen af de midler, der er afsat til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse mod personer, der er i ordinær beskæftigelse. Midlerne tilvejebringes overvejende gennem indbetalinger fra arbejdsgiverne gennem overførsler fra Arbejdsgivernes Elevrefusion.

I løbet af de sidste par år er Undervisningsministeriet og herunder Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte gennem en række konkrete sager blevet opmærksomme på, at der i en vis udstrækning sker en uhensigtsmæssig anvendelse af reglerne om godtgørelse og tilskud til befordring. Ved ændringsbekendtgørelse nr. 1545 af 27. december 2009 af bekendtgørelse nr. 802 af 22. september 2003 om fælles kompetencebeskrivelser for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., blev der indført en stramning af adgangskravene til arbejdsmarkedsuddannelser m.v. gennem skærpede krav til deltagernes beskæftigelse og, for så vidt angår personer uden fast bopæl i Danmark, deres bopælsforhold under opholdet her i landet. Herudover blev der i foråret 2010 indgået en partnerskabsaftale med skoleforeningerne om at indføre en "nultolerancepolitik" over for brud på det regelsæt, der regulerer AMU-området. Nultolerancepolitikken har medført en skærpet sanktionering i form af tilbagetrækninger af tilskud og udbudsgodkendelser over for godkendte institutioner af udbud, der ikke har overholdt reglerne. Det skønnes dog nødvendigt med yderligere forholdsregler mod utilsigtet anvendelse af godtgørelsesordningen i form af en række stramninger af betingelserne for at modtage godtgørelse og tilskud til befordring. I denne forbindelse foreslås det også, at der oprettes en fælles database med oplysninger om alle udbetalinger inden for det samlede godtgørelsessystem, som skal være tilgængelig for både Undervisningsministeriet og arbejdsløshedskasserne.

Dette lovforslag har således til formål at foretage tilpasninger, der kan smidiggøre digitaliseringsprocessen, foretage en række stramninger, der kan modvirke utilsigtet brug af ordningen, samt at forenkle tilskudssystemet og målrette det mod personer i ordinær beskæftigelse for dermed at lette arbejdsgangene for både arbejdsgivere, uddannelsessteder og arbejdsløshedskasser. Desuden rummer forslaget en række mindre præciseringer.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Justering af muligheden for at deltage i uddannelse med godtgørelse efter fratræden

2.1.1. Gældende ret

De gældende regler for deltagelse i uddannelse med godtgørelse omkring en opsigelse fremgår i dag af § 2, stk. 2, nr. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 564 af 8. juni 2009 om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. I overensstemmelse med at godtgørelse er forbeholdt personer i beskæftigelse, defineres det i disse bestemmelser, hvad der skal forstås ved beskæftigelse i en opsigelsessituation. Det fremgår således af § 2, stk. 2, nr. 1, at en person, der begynder på en uddannelse i umiddelbar forlængelse af et ansættelsesforholds ophør, anses for beskæftiget under uddannelsen, hvis der mellem den pågældende og dennes arbejdsgiver er indgået en aftale om deltagelse i uddannelse, før den pågældende blev afskediget. Af § 2, stk. 2, nr. 2, fremgår det, at en person, der er opsagt eller selv har sagt op, og som deltager i uddannelse i opsigelsesperioden, anses for beskæftiget. Hvis uddannelsesperioden strækker sig ud over opsigelsesperioden, anses den pågældende fortsat som beskæftiget, hvis den pågældende har fået adgang til uddannelsen, før den pågældende blev sagt op eller selv sagde op.

2.1.2. Den foreslåede ordning

I forslaget til den kommende nye hovedlov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, lovforslag nr. L 148, fremsat den 25. februar 2010, tilkendegives det i bemærkningerne til § 2, stk. 2, at "Det er tillige hensigten at anvende bemyndigelsen til at fastsætte regler om, at opsagte og fratrådte lønmodtagere i visse tilfælde kan opnå godtgørelse, som det er tilfældet efter den gældende bekendtgørelse om godtgørelse".

Det forekommer imidlertid, at den gældende bekendtgørelse, jf. ovenfor, udstrækker beskyttelsen af lønmodtagerens interesse i at kunne færdiggøre et uddannelsesforløb meget langt ved også at dække tilfælde, hvor den pågældende selv har sagt op. Det er derfor hensigten at justere bekendtgørelsens bestemmelser med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse således, at der kun vil være mulighed for at afslutte en uddannelse med godtgørelse ud over fratrædelsestidspunktet, hvis den pågældende er blevet afskediget, men ikke i tilfælde, hvor den pågældende selv har sagt op.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

2.2. Afskaffelse af muligheden for tilskud til befordring til ikke beskæftigede og en række andre grupper

2.2.1. Gældende ret

Efter de nu gældende regler er målgruppen for tilskud til befordring beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende samt personer, der hverken er berettiget til dagpenge eller andre ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller introduktionsydelse efter lov om integration af udlændinge i Danmark. Det indebærer, at en række personer uden for arbejdsmarkedet kan modtage tilskud til befordring. Der er fx tale om pensionister, personer, der forsørges af ægtefællen, personer, der lever af deres formue og lignende. Definitionen af hvilke ikke beskæftigede personer, der har mulighed for at få tilskud til befordring, blev oprindeligt fastlagt i § 21, stk. 1, i lov nr. 446 af 10. juni 2003 om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., og er ikke ændret siden, selv om reglerne om tilskud til befordring nu er overført til lov nr. 639 af 14. juni 2010 om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Både i henhold til de gældende regler i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og efter reglerne i den kommende hovedlov er der mulighed for, at en række andre grupper end de ovenfor nævnte kan modtage tilskud til befordring, også selv om de ikke har mulighed for at modtage godtgørelse. Der er tale om elever på erhvervsuddannelserne, modtagere af statens uddannelsesstøtte og statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), modtagere af offentlige ydelser, som ikke falder ind under de kategorier, som udtrykkeligt afskærer tilskud til befordring, jf. ovenfor, og endelig personer, som deltager i uddannelse i deres fritid.

2.2.2. Den foreslåede ordning

Hensigten med den foreslåede ordning er at knytte godtgørelse og tilskud til befordring tæt sammen således, at kun hvis betingelserne for at modtage godtgørelse er opfyldt, kan der også udbetales tilskud til befordring. Formålet er at målrette anvendelsen af de midler, der er afsat til erhvervsrrettet voksen- og efteruddannelse, til personer i ordinær beskæftigelse, som er den gruppe, godtgørelsesreglerne tager sigte på, jf. § 1 i den kommende hovedlov. Der vil tillige være tale om en administrativ forenkling, idet enkeltsager om tilskud til befordring fremover kan undgås.

Gruppen af ikke beskæftigede, der har mulighed for at få tilskud til befordring, blev som nævnt ovenfor oprindelig defineret i lov om arbejdsmarkedsuddannelser, og det fremgår af bemærkningerne til § 21, stk. 1, i lovforslag nr. L 73, forslag til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., som blev fremsat den 6. november 2002, at "Der vil derfor komme til at ske en tilsvarende afgrænsning af den gruppe, der får ret til befordringstilskud og tilskud til kost og logi svarende til gruppen med ret til godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse".

Bemærkningsteksten har indtil nu mest haft karakter af en hensigtserklæring, som ikke hidtil er blevet realiseret. Gruppen af personer uden beskæftigelse, som enten er selvforsørgende eller forsørges af ægtefællen, har ikke på noget tidspunkt haft mulighed for at modtage ydelser efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, hverken efter den nugældende lov eller den kommende, men har fortsat mulighed for at modtage tilskud til befordring.

Det foreslås derfor, at bemyndigelsen i § 2, stk. 2, 2. pkt., til undervisningsministeren til at fastsætte nærmere regler om, at personer, der er uden beskæftigelse i Danmark, også kan opnå tilskud til befordring, ophæves. Det indebærer, at personer, der hverken er berettiget til dagpenge eller andre ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller introduktionsydelse efter lov om integration af udlændinge i Danmark, ikke længere får mulighed for at opnå tilskud til befordring ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, og ved deltagelse i individuel kompetencevurdering efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Det bemærkes, at de pågældende efter den gældende lovgivning om arbejdsmarkedsuddannelser fortsat vil have mulighed for at deltage i arbejdsmarkedsuddannelser m.m., men de vil fremover som hidtil ikke kunne modtage godtgørelse og, som noget nyt, heller ikke tilskud til befordring.

Med forslaget om at ændre indledningen til den kommende hovedlovs § 3, stk. 1, foreslås det, at erhvervsuddannelseselever (§ 3, stk. 1, nr. 1), uddannelsesstøttemodtagere (§ 3, stk. 1, nr. 2) og modtagere af offentlige ydelser, der tilsigter at dække leveomkostningerne (§ 3, stk. 1, nr. 3), også afskæres fra at modtage tilskud til befordring, lige som de i dag er afskåret fra at modtage godtgørelse. For de to førstnævnte persongruppers vedkommende er der tale om personer, som er i uddannelse, enten med løn fra en arbejdsgiver eller med støtte fra andre støtteordninger, og selv om det eventuelt kan være praktisk for dem at inkludere et forløb fra det erhvervsrettede efter- og videreuddannelsesområde i deres igangværende uddannelse, bør det ikke føre til, at der bliver adgang til tilskud til befordring. For den sidstnævnte gruppes vedkommende gør det sig gældende, at der typisk vil være tale om personer, der kun i mindre omfang har tilknytning til arbejdsmarkedet, da de modtager offentlige ydelser, der tilsigter at dække leveomkostningerne.

Det bemærkes, at elever på erhvervsuddannelserne kan modtage tilskud til befordring fra deres arbejdsgiver, som har mulighed for at få beløbet godtgjort via tilskud fra Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 24. juni 2010 om Arbejdsgivernes Elevrefusion kapitel 3.

Med forslaget til den ændrede affattelse af § 8, stk. 3, der bliver stk. 4, foreslås det at bemyndige undervisningsministeren til at fastsætte nærmere regler om, at hvis der ikke kan udbetales godtgørelse, uanset årsagen hertil, kan der heller ikke udbetales tilskud til befordring. Der foreslås således en sammenknytning af betingelserne for at modtage godtgørelse og tilskud til befordring, hvilket både vil lette den digitale godtgørelsesadministration og afskære den restgruppe, der ikke omfattes af de ovenfor beskrevne ændringer, fra at modtage godtgørelse. Der er tale om personer, der deltager i uddannelse i deres fritid. De har ikke mulighed for at modtage godtgørelse, da de ikke har noget tab af arbejdsindtægt under uddannelsen, men de kan i dag modtage tilskud til befordring. Disse personer har selv valgt at deltage i uddannelse i deres fritid, hvorfor de selv må udrede deltagerbetalingen, og det forekommer derfor naturligt, at de også selv må bære de befordringsudgifter, der er forbundet med uddannelsen.

Som en konsekvens af sammenknytningen af muligheden for at få godtgørelse og muligheden for at få tilskud til befordring foreslås det i lovforslagets nr. 1, at "godtgørelse eller tilskud til befordring" alle steder i loven ændres til "godtgørelse og tilskud til befordring", da udbetaling af tilskud til befordring alene ikke længere vil kunne forekomme.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, 3, 4 og 11, og bemærkningerne hertil.

2.3. Præcisering af, hvilke offentlige ydelser, der tilsigter at dække leveomkostningerne, der afskærer modtagelse af godtgørelse

2.3.1. Gældende ret

Efter den gældende lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 555 af 8. juni 2009, har det ingen betydning for retten til at modtage godtgørelse, at ansøgeren modtager offentlige ydelser, der tilsigter at dække leveomkostningerne. Eneste undtagelse herfra er, at der ikke kan modtages godtgørelse ved siden af statens uddannelsesstøtte (SU) og statens voksenuddannelsesstøtte (ved deltagelse i heltidsuddannelse), jf. § 4, stk. 2, nr. 2.

Af den nye lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, lov nr. 639 af 14. juni 2010, fremgår det af § 3, stk. 1, nr. 3, at der ikke kan opnås godtgørelse, hvis den pågældende modtager andre ydelser, der tilsigter at dække leveomkostningerne. Bemærkningerne i lovforslaget, L 148 af 25. februar 2010, til § 3, stk. 1, nr. 3, rummer en række eksempler på, hvad offentlig støtte til dækning af leveomkostningerne kan være. Der kan fx være tale om dagpenge ved sygdom og fødsel, sociale pensioner, arbejdsløshedsdagpenge eller andre forsørgelsesydelser under beskæftigelses- eller sociallovgivningen. Det er hensigten at præcisere, hvilke ydelser der er tale om, og det vil ske i den bekendtgørelse, der vil være gældende pr. 1. juli 2011.

2.3.2. Den foreslåede ordning

Som nævnt ovenfor vil det fremover ikke være muligt at modtage godtgørelse, hvis der samtidig modtages andre offentlige forsørgelsesydelser, men lovteksten giver ikke mulighed for at foretage en vurdering af, om en offentlig ydelse tilsigter at dække leveomkostningerne, og giver heller ikke mulighed for undtagelser fra § 3, stk. 1, nr. 3. På den baggrund foreslås det, at bemyndigelsen til undervisningsministeren i § 3, stk. 2, til at fastsætte nærmere regler om de betingelser, der følger af stk. 1, nyaffattes således, at det præciseres, at bemyndigelsen kan anvendes til at fastsættes nærmere regler om hvilke godtgørelsesordninger, der er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2, og hvilke offentlige ydelser, der er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 3.

Bemyndigelsen vil bl. a. blive brugt til at fastsætte nærmere regler om, i hvilket omfang der skal være tale om ydelser, der tilsigter at dække leveomkostningerne fuldt ud, eller om der blot skal være tale om delvis offentlig forsørgelse, for at muligheden for at modtage godtgørelse udelukkes. Det skønnes hensigtsmæssigt med en mulighed for at præcisere, at fx en delpension eller supplerende dagpenge, der ikke udgør et fuldt forsørgelsesgrundlag, ikke udelukker modtagelse af godtgørelse, men vil medføre et reduceret godtgørelsesbeløb.

Eksempler på andre offentlige ydelser, der kan udelukke godtgørelse efter § 3, stk. 1, nr. 3, er forsørgelse i forbindelse med anbringelse i døgninstitution eller i en af kriminalforsorgens anstalter, efterløn, folkepension, kontanthjælp, førtidspension, plejevederlag, revalideringsydelse og tjenestemandspension.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkningerne hertil.

2.4. Afskaffelse af begrebet "godtgørelse for tabt arbejdsmulighed"

2.4.1. Gældende ret

Både i henhold til den gældende godtgørelseslovs § 4, stk. 1, og i henhold til den kommende lovs § 5, stk. 1, er der mulighed for at modtage godtgørelse for tabt arbejdsmulighed. Dette begreb har været brugt i mange år, og det betyder efter fast praksis, at der kan gives godtgørelse til en deltidsbeskæftiget for et antal timer, hvor den pågældende deltager i uddannelse, men - hvis den pågældende ikke deltog i uddannelse - ellers ville have været ufrivilligt uden beskæftigelse. Den tabte arbejdsmulighed beregnes som forskellen mellem det antal timer, hvori en deltidsbeskæftiget aktuelt har beskæftigelse, og det antal timer, som den pågældende gerne ville have beskæftigelse og derfor står tilmeldt jobcenteret som arbejdssøgende til; tilmeldingen til jobcenteret er obligatorisk i forbindelse med godtgørelse for tabt arbejdsmulighed. Praksis indebærer, at hvis en person, der deltager i heltidsuddannelse, arbejder 25 timer om ugen og står tilmeldt som arbejdssøgende til 37 timer om ugen, kan der udbetales godtgørelse for 37 timer. Godtgørelsen for de 25 timer dækker tabt arbejdsfortjeneste, mens godtgørelsen for de sidste 12 timer dækker tabt arbejdsmulighed.

Der er som nævnt langvarig praksis for at godtgøre tabt arbejdsmulighed, da dette også var muligt i henhold til den lovgivning, der var gældende før voksen- og efteruddannelsesreformen i 2000. Hverken regler eller praksis er i tidens løb gået dybere ind i, om godtgørelse for tabt arbejdsmulighed korresponderer med et egentligt tab. Tilmeldingen til arbejdsformidlingen under den tidligere lovgivning og til jobcenteret under den nuværende lovgivning som arbejdssøgende til et højere timetal end det aktuelle betragtes som tilstrækkelig dokumentation for, at der er et tab.

Efter gældende praksis kan der udbetales godtgørelse for tabt arbejdsmulighed både til deltidsbeskæftigede, der er arbejdsløshedsforsikrede, og til deltidsbeskæftigede, der ikke er forsikrede.

2.4.2. Den foreslåede ordning

For at konstatere, om der er et tab for den enkelte, er det nødvendigt at se nærmere på, hvilke ydelser den pågældende eventuelt modtager ved siden af lønnen for deltidsbeskæftigelsen.

For så vidt angår arbejdsløshedsforsikrede, der arbejder på deltid og modtager supplerende dagpenge, foreligger der et tab, hvis de vælger at deltage i uddannelse i flere timer, end hvad der svarer til deres arbejdstid. Det skyldes, at deres supplerende dagpenge ophører i forbindelse med uddannelsen, da der som hovedregel ikke må udbetales dagpenge til personer, der deltager i uddannelse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 62 a, stk. 1. Hvis de pågældende har mistet retten til supplerende dagpenge, hvilket efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan ske af flere forskellige årsager, vil de pågældende imidlertid alligevel kunne få udbetalt godtgørelse for tabt arbejdsmulighed, også selv om der ikke længere er et tab at dække.

På baggrund af, at begrebet "godtgørelse for tabt arbejdsmulighed" ikke har noget entydigt indhold, og at det i visse situationer efter den gældende praksis bidrager til en overkompensation til personer, der deltager i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, foreslås det, at begrebet afskaffes. Med hjemmel i det under nr. 8 foreslåede nye § 5, stk. 4, vil der i stedet for blive fastsat nærmere regler i bekendtgørelsesform om, i hvilket omfang deltidsbeskæftigede kan modtage godtgørelse. For de arbejdsløshedsforsikredes vedkommende vil retten til godtgørelse som kompensation for mistede supplerende dagpenge blive knyttet til de relevante bestemmelser i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Arbejdsløshedskasserne vil få til opgave at efterprøve den enkelte uddannelsessøgendes dagpengeret, før der kan udbetales godtgørelse, og viser det sig, at den pågældende ikke er dagpengeberettiget, vil der ikke kunne udbetales godtgørelse som kompensation for mistede supplerende dagpenge. Denne kontrol vil kunne ske digitalt.

Med hensyn til de ikke forsikrede vil der blive fastsat regler i bekendtgørelsen om, at der kun kan ydes godtgørelse for det antal timer, hvor de deltager i uddannelse.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2 og 6, og bemærkningerne hertil.

2.5. Modvirkning af utilsigtet anvendelse af godtgørelsesordningen

2.5.1. Gældende ret

Både i den gældende lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og i den kommende lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er det forudsat, at der kun søges om godtgørelse til uddannelsesforløb, som berettiger til godtgørelse, og som den uddannelsessøgende rent faktisk har deltaget i. Det forudsættes desuden, at den uddannelsessøgende er i lønnet beskæftigelse, og at deltagelsen i uddannelsen har medført et tab. Det er ligeledes forudsat, at der afgives de nødvendige oplysninger på ansøgningsskemaet, og at disse er korrekte. I begge love er der en straffebestemmelse, som hjemler bødestraf for afgivelse af urigtige oplysninger eller svigagtig fortielse af oplysninger, mens grovere forhold vil kunne medføre strengere straf efter anden lovgivning.

For så vidt angår mulighederne for at kontrollere, om betingelserne for godtgørelse er opfyldt ved samkøring af registre uden for Undervisningsministeriets regi, giver lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse kun en meget begrænset mulighed for det, da lovens § 18, stk. 3, kun åbner mulighed for, at registre, som er oprettet af undervisningsministeren, kan samkøres indbyrdes og med arbejdsløshedskassernes registre med henblik på administrative og tilsynsmæssige formål.

2.5.2. Den foreslåede ordning

I løbet af de seneste par år er der forekommet et stigende antal sager, hvor det er blevet afdækket, at der er blevet søgt om godtgørelse til personer, der af en eller flere grunde ikke er berettiget til godtgørelse, eller hvor formålet med deltagelse i uddannelse ikke så meget har været opkvalifice­ring, men snarere et ønske om at få udbetalt godtgørelse. Der har været eksempler på, at personer, rekrutteret fortrinsvis fra Østeuropa, er blevet ansat alene for at deltage i uddannelse. Der har ofte været tale om lange uddannelsesforløb, sammensat af flere fortløbende kurser, og der er adskillige eksem­pler på, at den samme person har deltaget i det samme kursus flere gange. De pågældende personer har ikke i alle tilfælde fået udbetalt løn, men alligevel er der søgt om udbetaling til arbejdsgiveren, hvilket ikke er i overensstemmelse med de gældende regler, jf. lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse § 9.

På baggrund af det stigende antal sager om utilsigtet anvendelse af godtgørelsesordningen skøn­nes der at være et behov for at modvirke forsøgene på at opnå uberettigede udbetalinger. Der fore­slås derfor en række modforholdsregler i lovforslagets nr. 7, 9 og 12.

2.5.2.1. Begrænsning af godtgørelse til samme uddannelse inden for et kalenderår

I nr. 7 foreslås det, at § 5, stk. 3, i den kommende lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse nyaffattes således, at den kommer til at inde­holde to bemyndigelser til undervisningsministeren. Den ene bemyndigelse kan anvendes til at fast­sætte nærmere regler om, at der ikke kan udbetales godtgørelse til en deltager, der har deltaget i den samme uddannelse flere gange inden for det samme kalenderår. Det er hensigten at begrænse antallet af godtgørelsesudløsende del­tagelse i samme uddannelse til tre gange, hvilket skaber en parallel til det øvrige uddannelsessy­stem, hvor man typisk kan gå til eksamen tre gange. Hvis den uddannelsessøgende vitterligt har behov for at deltage mere end tre gange, vil det fortsat kunne ske, men uden godtgørelse. Alternativt må den pågældende vente til året efter, hvor der vil være mulighed for at gentage kurset endnu en gang med godtgørelse.

Når der ikke er fastsat et bestemt antal gange, hvor det er muligt at deltage i den samme uddannelse med godtgørelse, i lovteksten, skyldes det, at Uddannelsesstyrelsen ønsker at gøre erfaringer med ordningen. Skulle det så vise sig, at er behov for at fastsætte et højere eller lavere antal gange, hvor det er muligt at deltage i den samme uddannelse med godtgørelse, kan ændringen hurtigt foretages i bekendtgørelsesform.

Det bemærkes, at der i den tidligere omtalte bekendtgørelse nr. 1545 af 27. december 2009 om ændring af bekendtgørelsen om fælles kompetencebeskrivelser for erhvervsrettet voksen- og efter­uddannelse og om arbejdsmarkedsuddannelser i § 8, stk. 8, findes en regel om, at en ansøgning om optagelse på en arbejdsmarkedsuddannelse kan afslås, hvis en ansøger har deltaget i flere uddannel­ser end nødvendigt af erhvervsmæssige årsager. Denne regel har imidlertid vist sig vanskeligt an­vendelig i praksis, da et afslag forudsætter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. En fast grænse som nævnt ovenfor vil kunne administreres digitalt på længere sigt, se nærmere under 2.5.2.4.

Det bemærkes desuden, at hvis en uddannelse ændres, fx som følge af den tekniske udvikling, vil der efter omstændighederne ikke være tale om deltagelse i den samme uddannelse. Uddannelser, der principielt drejer sig om at bibringe deltagerne de samme kompetencer, fx gulvlæggeruddannelsen, men inden for forskellige materialetyper så som træ, metal eller plastic, vil blive betragtet som forskellige uddannelser.

2.5.2.2. Begrænsning af antal uddannelsesuger med godtgørelse inden for et kalenderår

Den anden bemyndigelse i § 5, stk. 3, kan anvendes til at fastsætte regler om, at en bestemt ud­dannelsessøgende kun kan deltage i uddannelse med godtgørelse i et bestemt antal uger, beregnet på grundlag af en normeret ugentlig arbejdstid, pr. kalenderår. Dermed fastlægges en øvre grænse for, hvor meget uddannelse den enkelte kan deltage i med godtgørelse. Har den pågældende yderligere ud­dannelsesbehov, vil der efter den gældende lovgivning om arbejdsmarkedsuddannelser fortsat være mulighed for at deltage i uddannelsesforløb, men uden godtgø­relse, lige som det vil være muligt at vente til året efter, hvor der igen vil være adgang til et vist antal uger med godtgørelse.

Grænsen vil blive fastsat under hensyntagen til, at den ikke må lægge hindringer i vejen for en gennemsnitlig standard-uddannelsessøgende. Et udtræk fra Undervisningsministeriets statistik over antal årselever fordelt på kursusvarighed og elevuger i årene 2004-2009 viser for alle årene, at et meget stort antal personer deltager i uddannelse i op til en uge pr. år (360.867 personer i 2009). Når det drejer sig om deltagelse i uddannelse i 2 uger pr. år, falder deltagerantallet til under 10 pct. (24.881 personer i 2009), og ved deltagelse i uddannelse i op til 6 uger pr. år falder antallet af deltagere yderligere (5.608 personer i 2009). En grænse på 10 uger forventes derfor at tilgodese langt de fleste deltageres behov.

Også for så vidt angår den foreslåede øvre grænse for deltagele i uddannelse med godtgørelse fremgår det præcise ugetal ikke af lovteksten, og det skyldes også, at Uddannelsesstyrelsen ønsker at gøre erfaringer med ordningen. Skulle der være behov for det, vil den øvre grænse hurtigt kunne ændres i bekendtgørelsesform.

Det bemærkes, at lange uddannelsesforløb som fx erhvervsuddannelse+, grundlæggende voksen­uddannelse, arbejdsmarkedsuddannelser tilrettelagt som særlige uddannelser for flygtninge og ind­vandrere og visse andre uddannelser, hvortil der er knyttet særlige myndighedskrav, vil blive undta­get fra ugebegrænsningen.

2.5.2.3. Kontrol af, om der er udbetalt løn

Som en yderligere foranstaltning til at modvirke utilsigtet brug af godtgørelsesordningen foreslås der indsat et nyt stk. 2 i § 7, som bemyndiger undervisningsministeren til at fastsætte nærmere reg­ler om, at en arbejdsgiver ikke kan indtræde i den ansattes ret til godtgørelse, før det er konstateret, at der er sket lovpligtig indberetning af lønoplysninger til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister (e-indkomstregisteret) for den periode, hvori uddannelsen har fundet sted.

Det er efter § 7, stk. 1, en betingelse for, at arbejdsgiveren kan indtræde i den ansattes ret til godt­gørelse, at der udbetales sædvanlig løn i uddannelsesperioden. Alligevel har de konkrete sager, der er opstået inden for de sidste par år, givet anledning til mistanke om, at denne betingelse ikke altid overholdes. Der er eksempler på, at det er sandsynligt, at arbejdsgiveren slet ikke udbetaler løn, men alligevel modtager godtgørelsesbeløbet, hvor­efter en del af beløbet udbetales til medarbejderen, mens arbejdsgiveren beholder resten af beløbet til dækning af fx udgifter ved, at medarbejderen er hentet til Danmark fra udlandet. Det bemærkes, at der i sager af denne art typisk er afgivet urigtige oplysninger på ansøgningsskemaet om godtgø­relse.

Indførelse af muligheden for at undersøge gennem e-indkomstregisteret om der er indberettet lønoplysninger i uddannelsesperioden, vil afskære sager som ovenfor beskrevet, for hvis det viser sig, at der ikke er indberettet lønoplysninger i perioden, vil der heller ikke blive udbetalt godtgørelse.

Det er hensigten at fastsætte nærmere regler om, at hvis der ikke er sket lovpligtig indberetning af lønoplysninger til e-indkomstregisteret inden for en nærmere fastsat frist på fx to måneder, vil ansøgningen om godtgørelse blive afslået. Ansøgningen vil kunne tages op igen, hvis der efter fristens udløb forelægges dokumentation for, at der er sket indberetning. Der vil også blive fastsat en frist for genoptagelse af sagen.

For at en kontrol gennem e-indkomstregisteret kan være retvisende, kan den tidligst finde sted den 11. i måneden efter, at uddannelsesperioden er afsluttet, da lønoplysninger skal være indrapporteret til e-indkomstregisteret senest den 10. i måneden efter udløbet af den kalendermåned, oplysningerne vedrører, jf. lov nr. 403 af 8. maj 2006 om et indkomstregister § 4, stk. 1. Det kan betyde, at godtgørelsesbeløb kommer senere til udbetaling end i dag.

For at såvel Uddannelsesstyrelsen som arbejdsløshedskasserne kan få adgang til de nødvendige oplysninger i e-indkomstregisteret, foreslås også indsat et nyt stk. 3 i § 7 om, at der kan gives terminaladgang. Da der er tale om adgang til følsomme oplysninger, foreslås det også, at oplysningerne er undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne.

2.5.2.4. Adgang til samkøring af registre

Med forslaget til den ændrede affattelse af § 18, stk. 3, tilsigtes det at give mulighed for, at Undervisningsministeriets registre med oplysninger om godtgørelse og tilskud til befordring kan samkøres med Skatteministeriets e-indkomstregister med henblik på at klarlægge, om der er sket den lovpligtige indberetning af lønoplysninger til e-indkomstregisteret. Desuden foreslås det, at arbejdsløshedskasserne, der står for ca. 90 pct. af administrationen på godtgørelsesområdet, får den samme adgang til at foretage samkøring med e-indkomstregisteret for så vidt angår egne medlemmer.

Det bemærkes, at de eksisterende registre ikke i tilstrækkeligt omfang giver mulighed for at indhente oplysninger om den samlede godtgørelsesadministration, dvs. oplysninger både om den del, som arbejdsløshedskasserne administrerer, og om den del, som Uddannelsesstyrelsen administrerer. Det er derfor hensigten på lidt længere sigt at opbygge en database, som skal rumme samtlige oplysninger, og hvor det vil være muligt at foretage udtræk til belysning af en persons samlede forbrug af uddannelse med godtgørelse inden for et bestemt tidsrum, uanset om den pågældende er arbejdsløshedsforsikret eller ej, skifter forsikringsstatus under vejs eller skifter fra den ene arbejdsløshedskasse til den anden.

Indtil den påtænkte database er opbygget, vil det ikke være muligt at kontrollere en række oplysninger digitalt. I stedet for vil der kunne indføjes rubrikker på ansøgningsskemaet om godtgørelse, hvor arbejdsgivere og lønmodtagere selv må afgive oplysninger om fx deltagelse i samme kursus flere gange og det samlede kursusforbrug inden for et kalenderår.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7, 9 og 12, og bemærkningerne hertil.

2.6. Mulighed for, at arbejdsgiveren indtræder i deltagerens ret til tilskud til befordring

2.6.1. Gældende ret

Efter de nugældende regler kan tilskud til befordring alene udbetales til den uddannelsessøgende/lønmodtageren. Der er ikke mulighed for, at arbejdsgiveren kan modtage tilskuddet som refusion eller indtræde i retten til tilskud, således som det er tilfældet for godtgørelsens vedkommende efter henholdsvis den gældende og den kommende lov. Hvis arbejdsgiveren skal kunne modtage tilskuddet, skal lønmodtageren i hvert enkelt tilfælde give arbejdsgiveren en fuldmagt.

Det bemærkes, at satsen for tilskuddet til befordring ikke fastsættes i loven, men ved bekendtgørelse. I overensstemmelse med "Aftale om genopretning af dansk økonomi" fra maj 2010 er satsen for tilskud til befordring nu harmoniseret med Skatterådets satser, som fremgår af bekendtgørelse nr. 1088 af 10. november 2009 om Skatterådets satser for 2010 vedrørende fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads og udbetaling af skattefri godtgørelse for erhvervsmæssig befordring. Harmoniseringen er sket ved udstedelse af bekendtgørelse nr. 1163 af 7. oktober 2010 om ændring af bekendtgørelse om tilskud til befordring ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse. Tilskuddet udgør i 2011 1,00 kr. pr. km.

2.6.2. Den foreslåede ordning

Med forslaget i nr. 10 om at indsætte et nyt stk. 3 i § 8 skabes en mulighed for, at tilskud til befordring kan udbetales til arbejdsgiveren. Det er en betingelse, at arbejdsgiveren er forpligtet, fx ved overenskomstbestemmelser, i forhold til lønmodtageren til enten at ville udbetale et beløb, der mindst svarer til det statslige tilskud til befordring, eller til at påtage sig at afholde alle udgifter til lønmodtagerens transport i forbindelse med et uddannelsesforløb. Desuden er det en betingelse, at lønmodtageren har godkendt, at udbetaling af tilskud til befordring kan ske til arbejdsgiveren.

Forslaget om at skabe mulighed for, at tilskud til befordring kan udbetales til arbejdsgiveren skyldes, at arbejdsgivernes organisationer har gjort opmærksom på, at det fremgår af et antal overenskomster, at lønmodtagerne har krav på tilskud til befordring fra arbejdsgiveren. Det giver en enklere administration, at lønmodtagerens statslige tilskud til befordring kommer til udbetaling til arbejdsgiveren, i stedet for at arbejdsgiveren efterfølgende skal kræve det tilbagebetalt fra lønmodtageren som refusion af det overenskomstmæssige tilskud, som arbejdsgiveren har udbetalt.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10, og bemærkningerne hertil.

2.7. Regler for indgivelse af klage

2.7.1. Gældende ret

Der er ikke med den nuværende formulering af klagebestemmelsen i § 19 i lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse mulighed for at fastsætte nærmere regler om indgivelse af klage.

2.7.2. Den foreslåede ordning

Det skønnes hensigtsmæssigt at have mulighed for at fastsætte nærmere regler om indgivelse af klage, således at det i bekendtgørelsesform kan præciseres, hvorledes sagsgangen er for afgørelser, der er truffet af henholdsvis arbejdsløshedskasserne, uddannelsesstederne og Uddannnelsesstyrelsen. Det foreslås derfor, at der indsættes et nyt stk. 5 i § 19, der bemyndiger undervisningsministeren til at fastsætte nærmere regler for indgivelse af klage. Reglerne vil blive udformet på linje med hvad der gælder i dag, og der henvises til § 20 i bekendtgørelse nr. 564 af 8. juni 2009 om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen og efteruddannelse.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13, og bemærkningerne hertil.

2.8. Afskaffelse af muligheden for tilskud til kost og logi til ikke beskæftigede samt justering af regel om kost og logi fra uddannelsesstedet

2.8.1. Gældende ret

Ifølge § 21, stk. 1, i den gældende lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 381 af 26. marts 2010, kan beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og personer, der hverken er berettigede til dagpenge eller ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om en aktiv socialpolitik eller introduktionsydelse efter lov om integration af udlændinge i Danmark, opnå tilskud til kost og logi ved indkvartering og til dækning af udgifter til befordring ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, og ved deltagelse i individuel kompetencevurdering efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Det er dog ifølge stk. 2 en betingelse for at opnå ydelser efter stk. 1, at den pågældende ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles hermed, med mindre uddannelsen ikke har været anvendt de sidste 5 år.

Foruden beskæftigede - lønmodtagere og selvstændige - kan selvforsørgende således opnå tilskud til kost og logi ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelse. Endvidere er andre grupper, der - fx på grund af forhold omkring deres beskæftigelse, herunder beskæftigelsesgraden eller andre indkomster så som statens uddannelsesstøtte - fremover vil være udelukket fra at modtage tilskud til befordring ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelse, omfattet af den aktuelle målgruppe for tilskud til kost og logi. Reglerne om tilskud til kost og logi indeholder heller ikke en begrænsning svarende til § 8, stk. 2, i den kommende lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, hvorefter der ikke kan opnås tilskud til befordring, hvis uddannelsen foregår på den virksomhed, hvor deltageren er ansat.

Lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. § 21, stk. 3, bestemmer, at tilskud til kost og logi bortfalder helt eller delvist, hvis uddannelsesstedet yder kost og logi.

2.8.2. Den foreslåede ordning

Det vil umiddelbart give anledning til usikkerhed, hvis der sker en forskellig afgrænsning med hensyn til to former for tilskud til afholdelse af udgifter, der er fremkaldt af den samme situation, nærmere bestem deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Der henvises til afsnit 2.1.2., 2.3.2., 2.4.2., 2.5.2.1. og 2.5.2.2. i bemærkningerne ovenfor vedrørende de begrænsninger i målgruppen for tilskud til befordring, som dette lovforslag rummer. Hertil kommer den ovennævnte regel, der udelukker tilskud til befordring ved undervisning på den virksomhed, hvor deltageren er beskæftiget, men som ikke har noget sidestykke vedrørende kost og logi.

Af hensyn til overskueligheden for både deltagerne og uddannelsesinstitutionerne foreslås der nu indført en regel, som vil sikre parallelitet mellem tilskud til befordring og tilskud til kost og logi. Dette vil navnlig - i lighed med, hvad der foreslås vedrørende tilskud til befordring, jf. afsnit 2.2.2. ovenfor - indebære, at tilskud til kost og logi fremover vil være forbeholdt beskæftigede. Begrundelsen for ændringen er for så vidt angår personer uden beskæftigelse den samme som begrundelsen for at ændre befordringsreglerne, nemlig at det ikke forekommer rimeligt at opretholde en tilskudsordning, der tilgodeser personer uden for arbejdsmarkedet. Dette svarer til, hvad der er tilkendegivet ovenfor, men også herudover taler praktiske hensyn for, at der også på andre punkter bør gælde samme regler om, hvem der kan komme i betragtning til tilskuddene.

Det må endvidere forventes, at uddannelsesstederne fremover vil tilbyde deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser, undervisning i enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, og individuel kompetencevurdering kost og logi på varierende vilkår, og strukturen omkring tilskud til dels institutioner, dels deltagere kan vise sig at skulle justeres på længere sigt. Derfor foreslås bestemmelsen i § 21, stk. 3, tilpasset således, at den svarer til situationen i dag, men giver undervisningsministeren mulighed for at udstede regler, som mere nuanceret tager højde for samspillet mellem kost og logi, tilvejebragt af uddannelsesstedet, og retten til tilskud.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner

Lovforslaget indebærer, at der skabes hjemmel til, at der i bekendtgørelsesform kan ske en begrænsning af antallet af uddannelsesuger med godtgørelse inden for et kalenderår. På baggrund af Uddannelsesstyrelsens statistik over forbruget af godtgørelse blandt personer, der ikke er arbejdsløshedsforsikrede, kan det med meget betydelig usikkerhed skønnes, at med en grænse på 10 uger pr. kalenderår vil ca. 1,4 pct. af godtgørelsesmodtagerne blive berørt, og det vil medføre en mindreudbetaling af godtgørelse på 60 mio. kr. om året i 2012-aktivitetsniveau, svarende til 5,5 pct. af den samlede godtgørelsesbevilling.

Lovforslaget indebærer ligeledes, at der skabes hjemmel til, at der i bekendtgørelsesform kan ske en begrænsning af det antal gange, hvor en person kan deltage i den samme uddannelse inden for et kalenderår. Med en begrænsning på tre gange kan det skønnes med meget betydelig usikkerhed, at ca. 0,9 pct. af det antal personer, der modtager godtgørelse, vil blive berørt. Af disse vil 0,3 pct. også blive berørt af den ovennævnte begrænsning af det samlede antal uddannelsesuger. De resterende 0,6 pct. vil få en mindreudbetaling af godtgørelse svarende til ca. 12 mio. kr. om året i 2012-aktivitetsniveau, svarende til ca. 1,1 pct. af den samlede godtgørelsesbevilling.

Lovforslaget rummer desuden en bestemmelse om, at en arbejdsgiver ikke kan indtræde i retten til en ansats ret til godtgørelse, før det er konstateret, at der er sket lovpligtig indberetning af lønoplysninger til e-indkomstregisteret for den periode, hvori uddannelsen har fundet sted. Uddannelsesstyrelsen har i de senere år haft en række sager, hvor godtgørelsen er blevet udbetalt som refusion til virksomheder, selv om der var begrundet mistanke om, at der ikke var udbetalt løn i uddannelsesperioden, men der har ikke været mulighed for at undersøge det nærmere. Det vides ikke, hvor mange personer det drejer sig om, men hvis det antages, at der ikke indberettes lønoplysninger for ca. 1 pct. af godtgørelsesansøgerne, vil en afvisning af disse ansøgninger fremover medføre en reduktion af udgifterne til godtgørelse på ca. 10 mio. kr. årligt i 2012-aktivitetsniveau.

De ovennævnte reduktioner af uddannelsesdage og dermed af udgifterne til godtgørelse vil også medføre reducerede udgifter til tilskud til befordring. Reduktionen vil udgøre ca. 5 mio. kr. årligt i 2012-aktivitetsniveau. For så vidt angår tilskud til kost og logi skønnes reduktionen at udgøre 9 mio. kr. årligt i 2012-aktivitetsniveau.

Lovforslaget indeholder også bestemmelser om, at der fremover ikke vil kunne udbetales tilskud til befordring, hvis der ikke kan udbetales godtgørelse, uanset årsagen hertil. Det skønnes, at ca. 1.300 personer herefter ikke vil kunne modtage tilskud til befordring, og det medfører en reduktion i udgifterne til tilskud til befordring på 0,1 mio. kr. årligt i 2012-aktivitetsniveau.

Endelig indeholder lovforslaget bestemmelser om, at det er en forudsætning for tilskud til kost og logi, at deltageren opfylder betingelserne vedrørende tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Det forventes, at denne betingelse vil reducere udgifterne til kost og logi med 0,2 mio. kr. årligt i 2012-aktivitetsniveau.

Tilretning som følge af dette lovforslag af Uddannelsesstyrelsens it-systemer til administration og udbetaling af godtgørelse til de ikke arbejdsløshedsforsikrede, herunder kontrolkørsler op imod e-indkomstregisteret, skønnes at medføre en engangsudgift på 0,8 mio. kr. samt udgifter til løbende vedligeholdelse på 0,2 mio. kr. om året.

Etableringen af en ny fælles database til brug for godtgørelsesadministrationen har til formål at kunne opbevare og stille oplysninger til rådighed om såvel forsikrede som ikke forsikrede godtgørelsesmodtagere, samt muliggøre en kontrol af, om uddannelsessøgende har deltaget i den samme uddannelse med godtgørelse mere end 3 gange på et år, lige som det skal kunne kontrolleres, om uddannelsessøgende har deltaget i uddannelse med godtgørelse i mere end 10 uger på et år. Desuden vil den fælles database kunne samle alle oplysninger fra både Undervisningsministeriet og arbejdsløshedskasserne, hvilket vil kunne effektivisere tilsynsarbejdet og give et mere præcist overblik over, hvad godtgørelsesmidlerne anvendes til.

Det skønnes, at udgifter til etablering af den fælles database udgør en engangsudgift på 11,5 mio. kr. samt udgifter til løbende vedligeholdelse på 2,3 mio. kr. om året. Det forudsættes, at arbejdsløshedskasserne afholder eventuelle udgifter, der måtte være i forbindelse med arbejdsløshedskassernes opkobling til systemet samt anvendelsen heraf.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget vil medføre, at godtgørelse, som skal udbetales til arbejdsgivere, fordi de udbetaler løn til deres medarbejdere under disses uddannelse, kan blive udbetalt senere end i dag, da der først skal ske en kontrol ved hjælp af e-indkomstregisteret af, om der er indberettet lønoplysninger. Dette kan først ske efter udgangen af den måned, hvori uddannelsen har fundet sted eller er afsluttet. Den lidt senere udbetaling af godtgørelsen kan medføre en minimal likviditetsforringelse for virksomhederne.

Lovforslaget vil også medføre, at tilskud til befordring i en række tilfælde vil kunne udbetales til arbejdsgivere. Det medfører en administrativ lettelse og en lille likviditetsforbedring for virksomhederne.

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsReguleringen (CKR) med henblik på vurdering af, om forslaget skal forelægges for Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. CKR finder ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at lovforslaget bliver forelagt for virksomhedspanelet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

8. Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

A-kassernes Samvirke, Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, ASE, ATP, Bestyrelsesforeningen for professionshøjskoler, Bestyrelsesforeningen for social- og sundhedsskoler, Danmarks Evalueringsinstitut, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk El-Forbund, Dansk Erhverv, Dansk Metal, Danske Erhvervsskoler - bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler - lederne, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Datatilsynet, Det centrale Handicap Råd, DI - Organisation for erhvervslivet, Fagligt Fælles Forbund - 3F, FOA - Fag og Arbejde, Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark, Foreningen af Direktører og Forstandere ved AMU-centrene, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Handelsskolernes Lærerforening, HK/Danmark, KL (Kommunernes Landsforening), Konkurrencestyrelsen, Landorganisationen i Danmark (LO), Landssammenslutningen af kursusstuderende (LAK), Ledernes Hovedorganisation, Nærings- og Nydelsesmiddelarbejderforbundet, Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Rigsrevisionen, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet), Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, SOSU-lederforeningen, TEKNIQ og Uddannelsesforbundet.

9. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1, 4 og 11

Da det er hensigten at sammenknytte retten til tilskud til befordring med retten til godtgørelse således, at der kun er ret til tilskud til befordring, hvis der også er ret til godtgørelse, er det nødvendigt at ændre formuleringen "godtgørelse eller tilskud til befordring" til "godtgørelse og tilskud til befordring" i alt 7 steder i loven.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.

Til nr. 2, 6 og 8

Begrebet "godtgørelse for tabt arbejdsmulighed" stammer oprindelig fra arbejdsmarkedslovgivningen, og har eksisteret i mange år. Det siges fx i en vejledning fra 1990, at "tab af arbejdsmuligheder er tilstrækkeligt til at opnå godtgørelse", og der gives som eksempel, at en hjemmearbejdende husmoder vil have ret til godtgørelse, hvis kursusdeltagelsen forhindrer hende i at påtage sig et arbejde. I tidens løb er betingelserne blevet strammet, så der nu skal være tale om personer, der er i beskæftigelse, men med et mindre timetal, end de egentlig gerne vil have. De skal desuden stå tilmeldt jobcenteret som arbejdssøgende til det højere timetal, som de gerne vil have.

De foreslåede ændringer i nr. 2 og 6 tilsigter at afskaffe begrebet "godtgørelse for tabt arbejdsmulighed", og gennem en bemyndigelse til undervisningsministeren, som foreslås i nr. 8, erstatte det med nærmere regler om, i hvilket omfang der kan ydes godtgørelse til deltidsbeskæftigede deltagere i uddannelse. Reglerne vil blive udformet således, at der ikke længere kan udbetales godtgørelse, hvis den pågældende ikke mister en ydelse, som ellers ville være blevet udbetalt som supplement til lønnen for deltidsarbejdet. Hermed understreges det, at der kun kan ydes godtgørelse, hvis der reelt er lidt et tab.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.

Til nr. 3

Den foreslåede nyaffattelse af § 2, stk. 2, i lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse indebærer, at der kan fastsættes nærmere regler om, hvilke former for beskæftigelse der kan berettige til godtgørelse og tilskud til befordring.

Den foreslåede bestemmelse vil blive anvendt til at præcisere, i hvilket omfang en person, der selv har sagt op, kan modtage godtgørelse i forbindelse med uddannelse, der ligger efter den pågældendes fratræden.

Nyaffattelsen af § 2, stk. 2, indebærer tillige, at bemyndigelsen til undervisningsministeren til at fastsætte regler om, at personer uden beskæftigelse kan opnå tilskud til befordring, ophæves. Dermed kan personer, der er selvforsørgende, og personer, der forsørges af ægtefællen, ikke længere modtage tilskud til befordring, se også ovenfor under Til nr. 1, 4 og 11. Godtgørelsesordningens karakter af at være forbeholdt for beskæftigede understreges hermed.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.

Til nr. 5

Forslaget i nr. 5 om en præcisering i lovens § 3, stk. 2, af, at undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilken betydning det har for muligheden for at modtage godtgørelse, at den pågældende modtager andre offentlige ydelser, der tilsigter at dække leveomkostningerne, giver mulighed for en uddybning i bekendtgørelsesform af, hvilke ydelser der er tale om. Der vil blive tale om en vis grad af parallelisering med SU-området, hvor der i længere tid har ligget en vejledning på hjemmesiden

www.su.dk

med en opregning af, hvilken anden offentlig støtte der udelukker SU. Præciseringen vil også gøre det muligt at fastsætte nærmere regler om, at kun ydelser, der tilsigter at dække leveomkostningerne fuldt ud, vil udelukke modtagelse af godtgørelse.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.

Til nr. 7

Den foreslåede ændrede affattelse af § 5, stk. 3, indebærer, at undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om, at der kun kan udbetales godtgørelse ved deltagelse i den samme uddannelse et begrænset antal gange, ligesom der kun kan udbetales godtgørelse ved deltagelse i uddannelse i et begrænset antal uger pr. år. Der har i praksis været eksempler på meget omfattende kursusdeltagelse, fx har en person deltaget i AMU-kurser i 166 dage inden for det samme kalenderår, mens en anden person har deltaget i 37 svejsekurser. Det kan næppe være nødvendigt med så omfattende kursusdeltagelse alene af hensyn til de pågældendes beskæftigelsesmuligheder, og de foreslåede bestemmelser tilsigter at begrænse og normalisere kursusforbruget.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.5., særlig 2.5.2.1. og 2.5.2.2.

Til nr. 9

Det foreslåede nye stk. 2 i § 7 har til formål at gøre det muligt at fastsætte nærmere regler, der begrænser eller afskærer udbetaling af godtgørelse til arbejdsgiveren i tilfælde, hvor arbejdsgiveren ikke har indberettet lønoplysninger til e-indkomstregisteret for den periode, hvor medarbejderen har deltaget i uddannelse. Der har været eksempler fra praksis, hvor der har været en stærk mistanke om, at der ikke er blevet udbetalt løn til de ansatte under uddannelsen, selv om det var angivet på ansøgningsskemaet, at der blev udbetalt sædvanlig løn, og at godtgørelsen derfor skulle udbetales til arbejdsgiveren. Den adfærd vil ikke længere være mulig, da manglende lønindberetninger vil resultere i et afslag på godtgørelse. Skulle det senere vise sig, at der alligevel er blevet indberettet, kan ansøgningen genoptages.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.5., særlig 2.5.2.3.

Til nr. 10

Som nævnt ovenfor er bestemmelsen foreslået for at imødekomme et ønske fra arbejdsgiverside om at lette deres administration af tilskud til befordring til deres ansatte i tilfælde, hvor virksomheden selv har etableret befordringsordninger. Der har fra lønmodtagerside været rejst spørgsmål om, hvorledes retstilstanden vil være i tilfælde af arbejdsgivers konkurs. I den situation vil det ikke være muligt for en lønmodtager, der har et tilskud til befordring til gode hos sin arbejdsgiver, at få det dækket af Lønmodtagernes Garantifond. Dette adskiller sig dog ikke fra andre lignende krav, en lønmodtager kan have imod en arbejdsgiver i en konkurssituation. Hvis lønmodtageren vil være sikker på at få tilskud til befordring, kan den pågældende afslå at indgå en aftale med sin arbejdsgiver om, at tilskuddet til befordring kan udbetales til arbejdsgiveren.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.6.

Til nr. 11

Den foreslåede ændrede affattelse af § 8, stk. 3, indebærer, at undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler, som gør tilskud til befordring betinget af, at der er mulighed for at opnå godtgørelse. Retstilstanden i dag er den, at der er persongrupper, der har mulighed for at modtage tilskud til befordring, også selv om de ikke har mulighed for at modtage godtgørelse. Der er tale om selvforsørgende, personer, der forsørges af ægtefællen, elever på erhvervsuddannelserne og personer, der deltager i uddannelse i deres fritid. For så vidt angår de to førstnævnte grupper henvises til nr. 1 ovenfor. Elever på erhvervsuddannelserne har mulighed for at få transportudgifter dækket af arbejdsgiveren, og personer, der deltager i uddannelse i fritiden, har frivilligt valgt at deltage i uddannelse, og må derfor bære de udgifter, som dette måtte medføre.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.

Til nr. 12

Som det fremgår ovenfor, er der et stigende problem med utilsigtet anvendelse af godtgørelsesordningen, og der er derfor også behov for at tage en række forholdsregler for at bremse den utilsigtede anvendelse. En af forholdsreglerne er muligheden af at samkøre relevante registre, først og fremmest Undervisningsministeriets registre med registre inden for Skatteministeriets område, men også Undervisningsministeriets register med arbejdsløshedskassernes registre. En øget mulighed for samkøring vil både kunne forhindre uberettigede udbetalinger af godtgørelse og kunne afsløre utilsigtet brug af godtgørelsesordningen ved efterfølgende kontrol og tilsyn.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.5., særligt 2.5.2.4.

Til nr. 13

Det foreslåede nye stk. 5 i § 19 bemyndiger undervisningsministeren til at fastsætte nærmere regler om indgivelse og behandling af klage, og der vil blive fastsat regler i lighed med de nugældende, således som disse fremgår af bekendtgørelse nr. 564 af 8. juni 2009 om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, kapitel 9.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.7.

Til § 2

Til nr. 1

Af hensyn til at gøre reglerne overskuelige for både deltagerne og uddannelsesinstitutionerne foreslås der i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. indsat en bestemmelse, der vil sikre, at afgrænsningen af den personkreds, som kan være berettiget til tilskud til kost og logi ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, automatisk tager højde for afgrænsningen af den berettigede personkreds vedrørende tilskud til befordring. Bestemmelsen vil indebære, at hverken denne lovregel eller bestemmelser om tilskud til kost og logi, udstedt i medfør af loven, vil skulle ændres som følge af fremtidige ændrede lovregler eller bekendtgørelsesbestemmelser om befordring. Der henvises til de almindelige bemærkninger til § 1, nr. 3-6, nr. 8 og nr. 11.

Den nye formulering af § 21, stk. 3, indebærer, at tilskud til deltageren til dennes kost og logi som udgangspunkt bortfalder, når der ydes tilskud til uddannelsesinstitutionen for samme overnatning med måltider, men der er tilføjet en bemyndigelse således, at ministeren løbende kan sikre, at de gældende bestemmelser tager højde for de til enhver tid eksisterende konstruktioner i skoleverdenen og i tilskudssystemet. Ministeren vil således fx kunne bestemme, at individtilskuddet kun bortfalder delvist, eller at ikke ethvert tilskud til skolen, der udløses af, at denne i et vist omfang yder kost og logi, medfører individtilskuddets bortfald, idet der bl. a. kan gøres forskel afhængigt af størrelsen af eller begrundelsen for tilskuddet til institutionen. Kost og logi, der ydes af uddannelsesstedet efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed, og som derfor ikke udløser statstilskud til uddannelsesinstitutionen, vil ikke kunne medføre, at deltageren mister sin ret til tilskud til kost og logi.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.8.

Til § 3

Det foreslås, at lovforslaget med to undtagelser træder i kraft efter undervisningsministerens nærmere bestemmelse. Årsagen hertil er, at det ikke er muligt på nuværende tidspunkt præcist at angive, hvornår de nødvendige tilretninger af det digitale ansøgningssystem, som begynder at fungere fra 1. juli 2011, og it-systemerne i henholdsvis Uddannelsesstyrelsen og i arbejdsløshedskasserne kan være færdige. For ikke at forsinke iværksættelsen af det digitale ansøgningssystem, kan design og konstruktion af de ændringer i it-systemerne, som en vedtagelse af lovforslaget nødvendiggør, ikke påbegyndes før i andet halvår af 2011.

Bestemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 10, som åbner mulighed for, at tilskud til befordring kan udbetales til arbejdsgivere, foreslås dog at træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende. Dermed bliver bestemmelsen en del af den nye hovedlov, der træder i kraft 1. juli 2011. Arbejdsgiveres pligt til at søge digitalt om godtgørelse træder i kraft denne dato, og det er væsentligt, at den lettelse af den digitale ansøgningsproces, som den foreslåede bestemmelse indebærer, træder i kraft på samme tidspunkt.

Bestemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 13, som bemyndiger undervisningsministeren til at fastsætte nærmere regler om indgivelse og behandling af klager, foreslås også at træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende. Dermed bliver også denne bestemmelse en del af den nye hovedlov, der træder i kraft den 1. juli 2011. Med virkning fra denne dato planlægges udsendt en bekendtgørelse om godtgørelse og tilskud til befordring, hvor det vil være hensigtsmæssigt at have mulighed for at fastsætte nærmere regler om klager.

Bilag 1