Fremsat den 23. februar 2011 af transportministeren (Hans Christian Schmidt)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer

(Administrative bødeforelæg og påbud om aflevering af nummerplader i forbindelse med manglende syn eller godkendelse af køretøjer)

§ l

I lov nr. 473 af 9. juni 2004 om godkendelse og syn af køretøjer foretages følgende ændringer:

1. I § 3 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Hvis et køretøj ikke er godkendt senest 10 uger efter den frist, der er angivet i indkaldelsen til syn, kan Trafikstyrelsen udstede påbud om, at et køretøjs nummerplader omgående skal afleveres til SKAT.«

2. I § 13, stk. 1, indsættes efter »jf. § 3, stk. 1«: », og den, der ikke efterkommer et påbud efter § 3, stk. 3«.

3. Efter § 13 indsættes før overskriften før § 14:

»§ 13 a. I sager om overtrædelse af § 13, stk. 1, kan Trafikstyrelsen i et bødeforelæg tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig og rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.

Stk. 2. Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg.

Stk. 3. Vedtages bøden, bortfalder videre forfølgning.«

§ 2

Transportministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Lovforslagets formål og baggrund

Formålet med lovforslaget er at nedbringe antallet af udeblivelser til syn primært for at sikre en bedre overholdelse af gældende ret om, at køretøjer skal godkendes ved syn af hensyn til trafiksikkerheden og miljøet.

Forslaget giver for det første mulighed for, at Trafikstyrelsen kan udstede administrative bødeforelæg til et køretøjs ejer eller bruger, hvis et køretøj efter udsendelse af rykkerbrev ikke rettidigt er blevet fremstillet til syn. For det andet giver lovforslaget mulighed for, at Trafikstyrelsen efter rykkerskrivelsen kan kræve aflevering af køretøjets nummerplader til SKAT, såfremt køretøjet trods udstedelse af bødeforelæg stadigvæk ikke er fremstillet til og godkendt ved syn. For det tredje fastsættes, at Trafikstyrelsen får mulighed for at udstede administrative bødeforelæg, til den ejer eller bruger, der ikke inden 2 uger efter udstedelse af et påbud afleverer et køretøjs nummerplader til SKAT.

Formålet med lovforslaget er at mindske antallet af køretøjer, der udebliver fra syn. Der er til stadighed ca. 15.000 køretøjer, der selv efter en rykker ikke møder til syn. Formålet er endvidere at få mulighed for at få fjernet nummerpladen på de køretøjer, der trods rykkere og bøder ikke rettidigt fremstilles og godkendes ved syn.

Der er i dag ikke stærke incitamenter eller sanktioner til at sikre efterlevelse af kravet om periodisk syn af køretøjer, især hvis der er udsigt til større reparationer af køretøjet. Brugerens risiko er begrænset og kun et beskedent antal køretøjer er genstand for nummerpladeinddragelse.

90 % af de udeblevne personbiler til periodisk syn risikerer alene at blive opdaget ved politiets almindelige patruljering, hvilket indebærer inddragelse af nummerplader samt en mulig bøde på 1.000 kr. Udebliver brugeren en fuld synsperiode på 1 eller 2 år, inddrager politiet dog aktivt nummerplader på køretøjer, der ikke møder til syn.

Politiets nuværende metoder til håndhævelse af reglerne er ikke en samfundsmæssig effektiv brug af ressourcer. Manuel nummerpladeinddragelse ved besøg af politiet på adressen er meget ressourcekrævende. Ved patruljering opdages relativt få udeblivere, ligesom relativt få bøder udskrives af politiet. Transportministeriet ønsker ved lovforslaget at tage initiativ til at forbedre regelefterlevelsen ved at Trafikstyrelsen som en integreret del af myndighedsvaretagelsen får bedre muligheder for administrativt at sanktionere udeblivelser. Instrumenterne er udstedelse af bødeforelæg og krav om aflevering af nummerplader, hvis henvendelsen ikke fører til, at bilen fremstilles til syn og godkendes. Politiet vil således kunne fokusere på de udeblivere, der uanset myndighedernes foranstaltninger fortsat ikke har fået synet deres køretøj.

Brug af administrative bødeforelæg kendes fra andre myndigheders lovgivning, f.eks. miljølovgivningen og arbejdsmiljølovgivningen.

2. Gældende ret

Ifølge § 3 i lov om godkendelse og syn af køretøjer skal et registreret eller godkendt køretøj fremstilles og godkendes til syn efter indkaldelse. Den, der ikke fremstiller sit køretøj efter indkaldelse, straffes med bøde jf. § 13, stk. 1.

Det er i dag alene politiet, der i henhold til 3, stk. 2, kan kræve aflevering af nummerplader ved manglende godkendelse af et køretøj ved syn eller omsyn.

Det følger imidlertid af § 13, stk. 1, i lov om godkendelse og syn af køretøjer, at med bøde straffes den, der ikke fremstiller sit køretøj til syn efter indkaldelse, jf. § 3, stk. 2.

SKAT foretager løbende udtræk fra Motorregisteret af køretøjer, der ikke er godkendt ved syn. SKAT udvælger ca. 10 % af de udtrukne personbiler og sender disse oplysninger direkte til politiet med henblik på konkret nummerpladeinddragelse. De resterende 90 % opdages normalt kun ved politiets almindelige gadepatruljering, hvilket indebærer inddragelse af nummerplade samt bøde på 1.000 kr.

Lykkes det en personbilbruger at unddrage sig syn i en periode på 1-2 år, foretager politiet inddragelse af nummerpladerne på køretøjet.

3. Lovforslagets indhold

Med lovforslaget indføres der mulighed for, at Trafikstyrelsen kan udstede administrative bødeforelæg for ikke at efterkomme indkaldelse til syn samt manglende aflevering af nummerplader fra køretøjet.

Muligheden påtænkes i første omgang udnyttet til at fastsætte de nævnte sanktioner for manglende efterkommelse af indkaldelse til periodiske syn. Afhængigt af erfaringerne hermed kan der på et senere tidspunkt blive tale om tillige at anvende muligheden til at fastsætte tilsvarende sanktioner for manglende fremstilling til syn, som er indkaldt af politiet eller Trafikstyrelsen til kontrol af, om et køretøj opfylder bestemmelserne i færdselsloven eller forskrifter, der er udfærdiget i medfør af færdselsloven, jf. §, 2, stk. 2, i lov om godkendelse og syn af køretøjer.

Vedtagelse af lovforslaget vil også indebære, at den nugældende synsindkaldelse og erindringsbrev ændres, og at der sikres en entydig frist for fremstilling til syn. Man skal operere med en ny proces med et forløb på 14 uger mellem synsdatoen, der er bilens første registrering - bilens »fødselsdag« - og det bødeforelæg, der udstedes for manglende efterkommelse af kravet om aflevering af køretøjets nummerplader.

I de gældende regler forløber en periode på 14 uger for erhvervskøretøjer, der udebliver fra periodiske syn, før nummerpladerne inddrages, mens tidsforløbet for private personbiler er 18 uger. Lovforslaget gør processen ens for alle køretøjer.

Indkaldelse til syn udsendes fremover som i dag ca. 8 uger før synsdatoen (»bilens fødselsdag«). I indkaldelsen oplyses, at man fra synsdatoen har 5 uger til at få bilen synet og godkendt. Det betyder i praksis, at brugeren kan køre til syn på »fødselsdagen«, men blive sendt til omsyn og først møde op til omsyn præcis 33 dage senere (som omsynsfristen er defineret) og få en godkendelse. Der kan yderligere gå op til en uge, før godkendelsen med sikkerhed kan registreres i Motorregistret.

5 uger efter synsdatoen (dvs. efter »fødselsdagen«) kontrolleres i Motorregistret, om køretøjet har været fremstillet til syn. Registrerer Trafikstyrelsen ikke fremstilling til syn efter de 5 uger, vil brugeren i løbet af den 6. uge modtage en erindring, hvori er anført, at køretøjet skal fremstilles til syn omgående, og et varsel om, at styrelsen vil fremsende et bødeforelæg på 2.000 kr., hvis det ikke sker.

Er der 4 uger efter erindringen (dvs. 10 uger efter synsdato) ikke registreret:

en dato for et syn i Motorregistret, vil brugeren modtage et krav om omgående aflevering af nummerpladerne til SKAT (kravet er vedlagt et bødeforelæg på 2.000 kr. for manglende fremstilling til syn med en betalingsfrist på 2 uger),

en dato for en godkendelse i Motorregistret (selv om køretøjet er fremstillet til syn) vil brugeren modtage et krav om omgående aflevering af nummerpladerne til SKAT.

Brugeren får ved brevet tillige et varsel om, at såfremt nummerpladerne ikke afleveres - eller køretøjet godkendes - vil der blive fremsendt yderligere et administrativt bødeforelæg på 2.000 kr.

Såfremt der herefter fortsat ikke er afleveret nummerplader - eller køretøjet er godkendt - vil ejeren/ brugeren modtage et bødeforelæg på 2.000 kr. for manglende aflevering af nummerplader, samt oplysning om, at sagen er overgivet til politiet for inddragelse af nummerpladerne.

Et muligt sanktionsforløb kunne være som beskrevet i nedenstående skema:

Det skønnes, at truslen om bøder og krav om aflevering af nummerplader kan nedbringe antallet af udeblevne køretøjer til syn til 2000-3000 køretøjer.

I Holland har man indført lignende regler med god effekt, hvor antallet af udeblevne køretøjer er faldet fra ca. 9 % til ca. 2 %. Køretøjsbrugeren i Holland modtager 6 uger inden rettidig dato for syn en indkaldelse. Såfremt denne dato overskrides, sendes oplysning herom til vejkontrolmyndigheden (politiet). Efter en periode på 2 måneder, hvor køretøjet ikke er fremstillet til syn, udstedes der en bøde administrativt til brugeren på 90 Euro. Såfremt køretøjet fortsat ikke er fremstillet til syn, kan der udstedes op til 4 bøder på et år. Manglende betaling af bøder får sædvanlig retslig behandling, og fortsat udeblivelse fra periodisk syn i sidste instans kan medføre konfiskation af køretøjet.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner

En effektivisering af bødeindsatsen over for udeblivelse fra syn forventes i opstarten at medføre en merindtægt for staten i størrelsesordenen 10-15 mio. kr. årligt. I forbindelse med liberaliseringen af bilsynsmarkedet i 2005 blev området gebyrfinansieret. Virksomhederne betaler således et gebyr til Trafikstyrelsen for hvert syn og omsyn, der gennemføres. Gebyret er ved bekendtgørelse fastsat til 22 kr. pr. syn. Det skal løbende vurderes, i hvilket omfang administrative bødeforelæg vil indebære et behov for gebyrændring. Der skønnes behov for 2 årsværk til administration af ordningen samt ca. 400.000 kr. til it-system. Det vurderes, at forslaget ikke får administrative og økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Indførelse af administrative bøder og krav om aflevering af nummerplader forventes at fremrykke og forøge antallet af syn pr. år, hvilket vil øge omsætningen hos syns- og omsynsvirksomhederne marginalt. Forslaget skønnes ikke at medføre administrative byrder eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at medføre miljømæssige konsekvenser.

7. Administrative konsekvenser for borgere

Forslaget vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser for borgere.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Høring

Lovforslaget er sendt til høring hos følgende myndigheder, organisationer mv.:

Fagligt Fælles Forbund (3F), Autobranchens Udviklingscenter/EUC Nord, Bilbranchen, Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark, CEUS, CO 10, Danmarks Automobilforhandler Forening, Dansk Bilforhandler Union, Dansk Erhverv, Danske Advokater, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Transport og Logistik, Danske Bilimportører; Danske Busvognmænd, FDL Frie Danske Lastvognmænd, Danske Synsvirksomheder, Den Dansk Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK), Det norske Veritas, FDM, Forbrugerrådet, Foreningen af Danske Vognfabrikker, Foreningen af Politimestre i Danmark, Foreningen af Vognimportører i Danmark, HK/Stat, Københavns Politi, LO, Dansk Lokal Syn, Motorcykelbranchens Landsforbund; Rigspolitiet; Rigsadvokaten, Rådet for Sikker Trafik, Teknologisk Institut, TÜV Nord Danmark og Foreningen af Omsynsvirksomheder i Danmark.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Med bestemmelsen gives der mulighed for, at Trafikstyrelsen 10 uger efter synsdatoen kan udstede et påbud om, at køretøjets nummerplader omgående skal afleveres til SKAT. I modsætning til i dag vil nummerpladeinddragelse dermed blive et led i den samlede sanktionsprocedure i tilfælde, hvor indkaldelse til syn ikke efterkommes.

Til nr. 2

Muligheden for at ifalde bødestraf foreslås i bestemmelsen udvidet til ud over manglende efterkommelse af indkaldelse til syn også at omfatte tilfælde, hvor nummerpladerne ikke afleveres til SKAT efter udstedelsen af et påbud efter § 3, stk. 3.

Til nr. 3

I dag er det alene politiet, der kan give bøde, hvis et køretøj ikke fremstilles til syn efter indkaldelse.

Bestemmelsen i § 13 a, stk. 1, giver Trafikstyrelsen mulighed for at udstede administrative bødeforelæg, hvis et køretøj ikke rettidigt fremstilles til syn efter indkaldelse eller hvis nummerpladerne ikke afleveres efter et påbud herom. Der er dermed tale om en ny sanktionsmulighed, som har til formål at nedbringe antallet af køretøjer, der udebliver fra syn.

I § 13 a, stk. 2 foreslås det at. retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, tilsvarende finder anvendelse på bødeforelæg.

Efter § 13 a, stk. 3 bortfalder videre forfølgning såfremt bøden vedtages.

Til § 2

Det foreslås, at transportministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Baggrunden for den forholdsvise sene ikrafttrædelse er, at det foreslåede administrative sanktionssystem er afhængigt af, at det Digitale Motorregister (DMR) hos SKAT er taget i drift. Idriftsættelsen forventes først at kunne ske i efteråret 2011.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov