L 151 Forslag til lov om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer.

(Administrative bødeforlæg og påbud om aflevering af nummerplader i forbindelse med manglende syn eller godkendelse af køretøjer).

Af: Transportminister Hans Christian Schmidt (V)
Udvalg: Trafikudvalget
Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 23-02-2011
1. behandlet / henvist til udvalg 03-03-2011
Betænkning afgivet 01-04-2011
2. behandlet/direkte til 3. behandling 12-04-2011
3. behandlet, vedtaget 28-04-2011
Ministerområde:
Transportministeriet
Resumé:
Loven skal nedbringe antallet af sager, hvor køretøjer udebliver fra syn. Loven giver mulighed for, at Trafikstyrelsen kan udstede bøder til et køretøjs ejer eller bruger, hvis et køretøj ikke sendes til syn, efter der er udsendt et rykkerbrev om indkaldelse til syn.

Desuden åbner loven mulighed for, at Trafikstyrelsen kan kræve, at man afleverer køretøjets nummerplader til SKAT, hvis køretøjet stadig væk ikke er blevet sendt til syn, på trods af at der er udstedt en bøde. Hvis ejeren eller brugeren af køretøjet ikke har afleveret et køretøjs nummerplader, senest 2 uger efter at der er udstedt et påbud om at aflevere dem, kan Trafikstyrelsen udstede en bøde til den pågældende ejer eller bruger.
Afstemning:
Vedtaget 109 stemmer for forslaget (V, S, DF, SF, KF, RV, EL, LA) 0 stemmer imod forslaget 0 stemmer hverken for eller imod forslaget