Skriftlig fremsættelse (9. februar
2011)
Justitsministeren
(Lars Barfoed)
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af
retsplejeloven (Forenkling af bødesagsprocessen)
(Lovforslag nr. L 133)
For at sikre en bedre udnyttelse af ressourcerne og
større fleksibilitet i opgavevaretagelsen hos
anklagemyndigheden og domstolene, lægges der med lovforslaget
op til en ordning, der giver domstolene mulighed for at afsige
udeblivelsesdom i sager, hvor der er udstedt
bødeforelæg, uden afholdelse af et retsmøde,
hvis tiltalte ikke udtrykkeligt har anmodet om at få sagen
behandlet i et retsmøde.
Ordningen indebærer, at det i bødeforelæg
kan angives, at den pågældende - hvis
bødeforelægget ikke vedtages - uden yderligere varsel
kan blive dømt for den lovovertrædelse, som
bødeforelægget angår, medmindre den
pågældende inden den frist, der er fastsat i
bødeforelægget, anmoder om, at sagen behandles i et
retsmøde. Hvis modtageren af bødeforelægget
således hverken vedtager bødeforelægget eller
anmoder om et retsmøde, vil retten - uden selv at rette
henvendelse til den tiltalte forinden - kunne afsige
udeblivelsesdom uden retsmøde, hvis der ikke er
omstændigheder, der taler imod det.
Efter de gældende regler skal retten, når den
modtager en bødesag fra anklagemyndigheden, fastsætte
tid og sted for en hovedforhandling og indkalde tiltalte til
hovedforhandlingen. Udebliver tiltalte fra hovedforhandlingen uden
oplyst lovligt forfald, og er der ikke omstændigheder, der
taler imod det, kan retten afsige en såkaldt udeblivelsesdom.
Det sker i praksis i meget vidt omfang i sager, hvor der er udstedt
et bødeforelæg.
Den foreslåede ordning betyder, at der fremover ikke
skal reserveres retslokaler og afholdes retsmøder med
tilstedeværelse af både en dommer og en anklager i
sager, hvor tiltalte ikke ønsker at møde op. I stedet
vil dommeren kunne behandle sagerne, når de bedst kan passes
ind i forhold til dommerens øvrige opgaver. Domstolene
undgår endvidere at skulle sende den tiltalte en indkaldelse
til hovedforhandling eller i øvrigt at kontakte den
tiltalte. Samtidig fastholdes princippet om, at alene domstolene
kan pålægge strafansvar i sager, hvor den
pågældende ikke erklærer sig skyldig.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de
ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale
lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.