L 133 Forslag til lov om ændring af retsplejeloven.

(Forenkling af bødesagsprocessen).

Af: Justitsminister Lars Barfoed (KF)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 09-02-2011
1. behandlet / henvist til udvalg 03-03-2011
Betænkning afgivet 07-04-2011
2. behandlet/direkte til 3. behandling 26-04-2011
3. behandlet, vedtaget 28-04-2011
Ministerområde:
Justitsministeriet
Resumé:
Loven indfører en ordning, der giver domstolene mulighed for at afsige udeblivelsesdom i sager, hvor der er udstedt bødeforelæg, uden at der holdes et retsmøde. Dette gælder dog ikke, hvis den tiltalte ansøger om at få sagen behandlet i et retsmøde.

Målet med loven er en bedre udnyttelse af ressourcerne og større fleksibilitet i at varetage opgaverne hos anklagemyndigheden og ved domstolene.

Ordningen betyder, at retten – uden selv at rette henvendelse til den tiltalte forinden – vil kunne afsige udeblivelsesdom uden retsmøde, hvis modtageren af bødeforelægget hverken vedtager bødeforelægget eller anmoder om et retsmøde. Dette gælder, hvis der ikke er omstændigheder, der taler imod det.
Afstemning:
Vedtaget 112 stemmer for forslaget (V, S, DF, SF, KF, RV, EL, LA) 0 stemmer imod forslaget 0 stemmer hverken for eller imod forslaget