Betænkning afgivet af Skatteudvalget
den 23. marts 2011
1. Ændringsforslag
Skatteministeren har stillet 6 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 26. januar 2011 og var til 1.
behandling den 10. februar 2011. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den
6. december 2010 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del -
bilag 78. Den 26. januar 2011 sendte skatteministeren de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en
skriftlig henvendelse fra DANVA, som skatteministeren har
kommenteret over for udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 3 spørgsmål til
skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
Udvalgets spørgsmål og skatteministerens svar
herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
3. Indstillinger
Udvalget indstiller lovforslaget
til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldi og Sambandsflokkurin var på tidspunktet
for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
1) I
den under nr. 7 foreslåede
ændring af § 5, stk. 2,
indsættes efter det foreslåede 7. pkt.:
»Reglen i 1. pkt. kan ikke anvendes ved afløsning
af et ejerpantebrev, der er opstået ved omdannelse af et
pantebrev fra og med den 21. marts 2011.«
[Værnsregel vedrørende
overførsel af afgift fra pantebreve, der omdannes til
ejerpantebreve]
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
2) I
det under nr. 8 foreslåede § 5, stk. 3, udgår 1. og 2. pkt., og
i 3. pkt., der bliver 1. pkt.,
indsættes efter »ejerpantebrev«: »efter
stk. 2«.
[Fjernelse af en overflødig
tekst, som allerede følger af ændringen i § 5,
stk. 2]
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
3)
Efter nr. 10 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
5, stk. 6, 2. pkt., der bliver stk. 7, 2. pkt., ændres
»gives påtegning« til: »afgives
erklæring«.«
[Præcisering af, at det er en
erklæring, der skal afgives]
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
4) I
det under nr. 11 foreslåede § 5, stk. 7, der bliver stk. 8,
ændres »stk. 2, 5. pkt.« til: »stk. 2, 6.
pkt.«
[Glemt konsekvensrettelse fra
tidligere lovændring]
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
5)
Efter nr. 13 indsættes som nyt nummer:
»02. I §
5 a, stk. 1, indsættes som 3.
pkt.:
»Reglen i 1. pkt. kan ikke anvendes ved afløsning
af et ejerpantebrev, der er opstået ved omdannelse af et
pantebrev fra og med den 21. marts 2011.«
[Værnsregel vedrørende
overførsel af afgift fra pantebreve, der omdannes til
ejerpantebreve]
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
6) I
det under nr. 21 foreslåede § 9, stk. 3, ændres
»senest« til: »i perioden fra og med den 1.
januar 2011 til og med«.
[Fritagelse for variabel
tinglysningsafgift foreslås at få virkning fra og med
den 1. januar 2011]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 5
Efter lovforslaget vil der fremover kunne overføres
afgift direkte fra et ejerpantebrev til et realkredit- eller
realkreditlignende pantebrev. Imidlertid vil det være muligt
at omdanne andre typer pantebreve, herunder private pantebreve, til
ejerpantebreve. Herefter vil de nye regler medføre, at der
kan overføres afgift fra sådanne pantebreve, idet de
herved får karakter af ejerpantebreve. Dette har ikke
været hensigten med lovforslaget. Derfor foreslås der
indsat en værnsregel, hvorefter lovens regler om
overførsel af afgift fra ejerpantebreve ikke vil kunne
anvendes, hvis ejerpantebrevet er opstået ved omdannelse fra
en anden pantebrevstype. Værnsreglen medfører ikke
ændringer i de gældende regler, men fjerner en
utilsigtet konsekvens af ændringen i loven vedrørende
overførsel af afgift fra ejerpantebreve.
For at undgå, at der spekuleres i at omdanne private
pantebreve m.v. til ejerpantebreve inden lovens ikrafttræden,
foreslås det, at begrænsningen i at anvende de nye
regler kommer til at gælde for pantebreve, der omdannes til
ejerpantebreve fra og med den dato, hvor ændringsforslaget
oversendes til Folketinget (den 21. marts 2011).
Til nr. 2
Betingelserne for overførsel af afgift fra
ejerpantebreve følger allerede af forslaget til
ændring af lovens § 5, stk. 2. Det er derfor
overflødigt at gentage disse betingelser i det
foreslåede stk. 3. Det foreslås derfor at fjerne disse
betingelser i stk. 3 og i stedet indsætte en henvisning til
stk. 2.
Til nr. 3
Efter den nuværende § 5, stk. 7, kan
skatteministeren bl.a. fastsætte nærmere regler om
afgivelse af erklæring efter stk. 6, 2. pkt. I stk. 6, 2.
pkt., anvendes der imidlertid udtrykket
»påtegning«. Begrebsmæssigt er der dog tale
om at anvende en erklæring, hvilket præciseres med
dette ændringsforslag. En sådan erklæring findes
i det digitale tin??glysningssystem.
Til nr. 4
Der er tale om en konsekvensrettelse, som er glemt ved en
tidligere lovændring.
Til nr. 6
Efter det fremsatte lovforslag forlænges en midlertidig
afgiftsfritagelse for variabel tinglysningsafgift på 0,6 pct.
af ejerskiftesummen indtil udgangen af 2011, når kommuner
overdrager fast ejendom til vandselskaber som led i
vandsektorloven. Afgiftsfritagelsen blev indført for at
neutralisere den afgiftsmæssige virkning af disse
overdragelser. Fritagelsen gjaldt oprindelig kun indtil udgangen af
2010, men da overdragelserne viste at være mere omfattende
end først antaget, medførte dette, at en række
vandselskaber ikke kunne nå at tinglyse deres adkomst inden
udgangen af 2010.
Det fremsatte lovforslag indebærer, at der vil
være en periode fra udgangen af 2010, hvor den hidtidige
afgiftsfritagelse udløb, og indtil det fremsatte lovforslag
træder i kraft, hvor der skal betales både variabel
afgift på 0,6 pct. af ejerskiftesummen og fast
tinglysningsafgift på 1.400 kr.
Da det ikke har været hensigten, at de
pågældende overdragelser skulle belastes med variabel
tinglysningsafgift, foreslås det, at bestemmelsens
virkningstidspunkt ændres, således at
afgiftsfritagelsen for den variable tinglysningsafgift kommer til
at gælde for hele 2011.
Det vil betyde, at de vandselskaber, som måtte have
betalt variabel tinglysningsafgift i perioden fra den 1. januar
2011 og indtil loven træder i kraft, kan anmode SKAT om at
få den variable tinglysningsafgift tilbagebetalt.
Ændringsforslaget skønnes ikke at medføre
nævneværdige administrative konsekvenser, da det
vurderes, at der kun vil være tale om få
tilfælde, hvor der skal tilbagebetales variabel afgift for
tinglysninger i den nævnte periode. Desuden skønnes
ændringsforslaget kun at have ubetydelige
provenumæssige konsekvenser for det offentlige. Ved
ændringsforslaget er der alene tale om at give afkald
på et utilsigtet merprovenu.
Torsten Schack Pedersen (V)
Karsten Lauritzen (V) Mads Rørvig (V) Jacob Jensen (V)
Mikkel Dencker (DF) Pia Adelsteen (DF) Mike Legarth (KF) Charlotte
Dyremose (KF) Anders Samuelsen (LA) nfmd. Nick Hækkerup (S) John
Dyrby Paulsen (S) Klaus Hækkerup (S) René Skau
Björnsson (S) Thomas Jensen (S) Jesper Petersen (SF) Niels
Helveg Petersen (RV) fmd. Frank
Aaen (EL)
Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit,
Siumut, Tjóðveldi og Sambandsflokkurin havde ikke
medlemmer i udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 45 |
Dansk Folkeparti (DF) | 24 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 23 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 17 |
Radikale Venstre (RV) | 9 |
Enhedslisten (EL) | 4 |
Liberal Alliance (LA) | 3 |
Kristendemokraterne (KD) | 1 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Tjóðveldi (T) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 2 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 123
Bilagsnr. | Titel |
1 | Høringsskema og høringssvar,
fra skatteministeren |
2 | Henvendelse af 8/2-11 fra DANVA |
3 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget |
4 | Fastsat tidsplan for udvalgets behandling
af lovforslaget |
5 | Ændringsforslag, fra
skatteministeren |
6 | Skatteministerens kommentar til
henvendelsen af 8/2-11 fra DANVA |
7 | 1. udkast til betænkning |
8 | Ændringsforslag, fra
skatteministeren |
9 | 2. udkast til betænkning |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende
L 123
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. om at redegøre for, om der
siden den digitale tinglysnings indførelse den 8. september
2009 og frem til i dag i praksis er blevet opkrævet afgift
på et andet grundlag end det grundlag, der følger af
gældende lovbestemmelser, til skatteministeren, kopi til
justitsministeren, og ministerens svar herpå |
2 | Spm. , om de personer/virksomheder, der i
perioden siden den digitale tinglysnings indførelse har
betalt afgift af fejlagtige tinglysninger, vil få
tilbagebetalt den for meget opkrævede afgift, til
skatteministeren, kopi til justitsministeren, og ministerens svar
herpå |
3 | Spm. om redegørelse for, om
lovforslaget medfører, at der er afgiftsfritagelse ved
kommuners overdragelse af fast ejendom som led i
gennemførelsen af lov om vandsektorens organisering og
økonomiske forhold, når ejerskiftet og/eller
tinglysningen heraf sker i perioden fra og med den 1. januar 2011
og frem til den 30. april 2011, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå |
Bilag 2
Udvalgets spørgsmål til
skatteministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 1-3 og skatteministerens svar
herpå er optrykt efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål 1:
Ministeren bedes redegøre for om - og i givet fald
på hvilke områder og i hvilket omfang - der siden den
digitale tinglysnings indførelse 8. september 2009 og frem
til i dag i praksis er blevet opkrævet afgift på et
andet grundlag end det grundlag, der følger af
gældende lovbestemmelser, eller om man har undladt at give
afgiftsfritagelse på områder, hvor det følger af
gældende lovbestemmelser, at der gælder
afgiftsfritagelse. Det ønskes herunder specifikt oplyst, om
myndighederne i denne periode ved ejendomshandler har foretaget
afgiftsberegning på grundlag af den nominelle købesum
eller på grundlag af den kontante købesum.
Svar:
Jeg vil starte med at sige, at der ikke er områder, hvor
man i administrationen af den gældende tinglysningsafgift
generelt har undladt at give afgiftsfritagelser, der følger
af gældende lovbestemmelser.
Det, som der lægges op til med lovforslaget, er at skabe
yderligere muligheder for afgiftsfritagelser og mulighed for
tilbagebetaling af afgift.
Dette foreslås på områder, hvor de praktiske
erfaringer med brugen af det digitale tinglysningssystem har vist,
at der opstår et andet afgiftsmæssigt resultat, end
dengang tinglysning foregik på papir. Det drejer sig om
følgende:
- Tinglysning af
påtegning med henblik på
rådighedsbegrænsning over pantebreve mv.
tilhørende umyndige, ikke-erhvervsdrivende fonde eller
båndlagt arv og gave
- Tinglysning af
respektpåtegning som følge af digitalisering af
pantebreve
- Tinglysning af
påtegning om ændring af påtaleberettigede
- Tinglysning
på flere ejendomme i tingbogen
Dispositionerne kunne i de ovennævnte situationer
før indførelsen af det digitale tinglysningssystem i
et vist omfang gennemføres uden tinglysning - og dermed uden
afgift. Med det nye system er der behov for tinglysning. Den
afgift, der hermed udløses - i overensstemmelse med loven -
forslås nu i det fremsatte lovforslag afskaffet i de
pågældende situationer.
Dernæst vil jeg i forhold til problemstillingen om,
hvorvidt afgiftsberegningen er foretaget på grundlag af den
nominelle købesum eller på grundlag af den kontante
købesum, tilkendegive, at det har vist sig, at lovforslagets
bemærkninger på dette punkt ikke er fuldt ud
retvisende, hvilket jeg stærkt skal beklage.
Når der tinglyses ejerskifte af fast ejendom, skal
tinglysningsafgiften efter gældende regler beregnes af
ejerskiftesummen som det samlede nominelle vederlag, eller
ejendomsvurderingen, hvis den er højere. Med lovforslaget
foreslås dette ændret, således at der tages
udgangspunkt i den kontante købesum.
Med kontant købesum forstås den pris i rede
penge, der skal betales ved køb af en fast ejendom. Efter
reglerne for ejendomshandler skal der som udgangspunkt altid
beregnes og oplyses en kontant købesum.
Langt den overvejende del af ejendomshandler foregår i
dag kontant, dvs. sælgeren får et kontant beløb
i hånden af køberen, når ejendommen
sælges, fx ved at købers pengeinstitut stiller en
bankgaranti overfor sælger. Det forekommer dog fortsat i
begrænset omfang, at købet sker ved, at køberen
overtager sælgerens lån i ejendommen.
Den nominelle købesum er lig med den kontante
købesum, når der er tale om kontanthandler. Den
nominelle købesum er også lig med den kontante
købesum, hvis køberen overtager sælgerens
lån, og der er tale om kontantlån. Kun i de
tilfælde, hvor køberen overtager et
obligationslån, er den kontante købesum ikke lig med
den nominelle købesum. I de tilfælde skal
obligationslånet medregnes med det beløb,
obligationens restgæld lyder på
(pålydende/nominel værdi), for at få den
nominelle købesum. Til sammenligning bliver den kontante
købesum i samme tilfælde opgjort ved at medregne
obligationsrestgældens reelle størrelse
(kursværdien).
Eksempel:
En køber overtager et hus ved samtidig at overtage
sælgerens restgæld i huset, som er et
obligationslån.
Obligationslånets restgæld lyder på
1.000.000 kr. Kursen på obligationslånet er 98 (dvs.
den kurs, obligationerne kan indfries til)
Nominel købesum er i eksemplet 1.000.000 kr. Kontant
købesum er i eksemplet 980.000 kr.
I eksemplet ovenfor skal afgiften efter gældende regler
altså beregnes af 1.000.000 kr.
Hvis handlen er en kontanthandel, dvs. at der ikke overtages
obligationslån, vil den kontante købesum på
980.000 kr. være lig den nominelle købesum, og
afgiften beregnes af 980.000 kr. Det samme gælder, hvis det
lån der overtages er et kontantlån.
I det digitale tinglysningssystem foregår
afgiftsberegning ved tinglysning af ejendomshandler i praksis
samtidig med, at man indtaster ejerskiftet (skødet) i
tinglysningssystemet. Man skal i den forbindelse indtaste en
række oplysninger om ejendomshandelen, bl.a. skal man
indtaste et beløb i rubrikken »kontant
købesum«. På grundlag af dette beløb -
eller ejendomsvurderingen, hvis den er højere - udregner
systemet et afgiftsbeløb, som vises på skærmen,
og samtidig vises det beløb, afgiften er beregnet af. Det
fremgår på skærmen, at man kan ændre i det
beregnede beløb, og i den forbindelse kan anføre
bemærkninger i et særligt tekstfelt. Derefter skal
anmelderen godkende afgiftsbeløbet.
Det fremgår endvidere i dette skærmbillede, at man
har mulighed for inden godkendelsen at gå til en side, hvor
man kan udregne afgiften. På denne side fremgår det, at
man skal indtaste ejerskiftesummen (eller ejendomsværdien).
Herefter udregner systemet en vejledende afgift på grundlag
af det indtastede tal. Samtidig vises et link, hvor man kan finde
de gældende regler vedrørende
tinglysningsafgift.
Systemet udregner et forslag til afgiften, som anmelderen skal
forholde sig til. I de få tilfælde, hvor den nominelle
og kontante købesum ikke er ens (hvor køberen
overtager obligationslån), vil anmelderen altså selv
skulle angive ejerskiftesummen som den nominelle
købesum.
Da den overvejende del af ejendomshandler er kontanthandler,
vil den kontante købesum være lig den nominelle
købesum, og afgiftsberegningen vil basere sig på dette
beløb.
Da det er muligt både at indtaste den kontante
købesum og den nominelle købesum i det digitale
tinglysningssystem er lovforslagets bemærkninger om, at det
kun er muligt at angive den kontante købesum ved tinglysning
af skøder, ikke korrekte.
Endvidere er det upræcist, når det anføres,
at afgiften siden indførelsen af den digitale tingbog i
praksis er beregnet på grundlag af kontantværdien. Som
det fremgår ovenfor er systemet indrettet således, at
afgiftsgrundlaget kan angives korrekt, med henblik på korrekt
afgiftsberegning, også i de få tilfælde, hvor der
overtages obligationslån.
Tinglysningsretten oplyser, at hvis anmelderen ændrer i
den tinglysningsafgift, som systemet automatisk beregner, skal der
indtastes en begrundelse herfor. Begrundelsen prøves af
Tinglysningsretten. Det følger af tinglysningsafgiftslovens
§ 19, stk. 1, at hvis afgiftsbeløbet efter
Tinglysningsrettens skøn ikke er beregnet korrekt, skal
retten sende spørgsmålet om afgiftens beregning og
betaling til SKAT, som skal træffe afgørelse
vedrørende afgiften. SKAT har oplyst, at der ikke er
modtaget sager af denne karakter efter indførelsen af den
digitale tinglysning.
SKAT har med virkning fra den 7. september 2009 fejlagtigt
ændret sin vejledning vedrørende tinglysningsafgift.
Vejledningen har herefter alene beskrevet, at afgiften beregnes af
den kontante købesum. Det har ikke samtidig fremgået
af vejledningen, at man ved overtagelse af obligationslån
skal regulere købesummen i forhold til
obligationslånets nominelle størrelse.
SKATs skriftlige vejledning vil blive korrigeret ved at
udsende et såkaldt styresignal.
Det er ikke muligt præcist at opgøre, i hvor
mange tilfælde der er forskel mellem den kontante og den
nominelle købesum. På baggrund af antallet af
ejendomshandler i perioden 4. kvartal 2009 - 3. kvartal 2010 (et
år) skønnes der at være tale om mellem 600 og
6000 handler. Da obligationskurserne typisk har været under
100, vil den enkelte køber således have fået en
lille afgiftsbesparelse, som skønnes gennemsnitlig at ligge
i størrelsesordenen 200 kr. Samlet set vurderes statens
mindreprovenu at være i størrelsesordenen 0,1 - 1 mio.
kr. i perioden. Ovennævnte skøn er dog behæftet
med en betydelig usikkerhed.
Som det fremgår, er der ikke uoverensstemmelse mellem
tinglysningsafgiftsloven og det digitale tinglysningssystem, og
tinglysningsafgiften er således ikke på grund af det
digitale tinglysningssystem afregnet i strid med loven -
sådan som spørgeren måske har fået
opfattelsen af ved læsning af lovforslagets
bemærkninger.
Jeg må dog erkende, at der er begået en fejl hos
SKAT i 2009 ved ændring af vejledningen, som nu vil blive
rettet op, men som jeg selvfølgelig som skatteminister tager
ansvaret for og beklager.
Skulle der være enkelte købere, der har betalt
for meget i afgift, fordi de som følge af SKATs vejledning
har anvendt kontantværdien og ikke den nominelle værdi,
samtidig med at kursen har været over 100, vil de kunne
anmode SKAT om godtgørelse af afgiften. SKAT har
desværre ikke mulighed for selv at udsøge de konkrete
sager.
Spørgsmål 2:
Vil de personer/virksomheder, der i perioden siden den
digitale tinglysnings indførelse har betalt afgift af
fejlagtige tinglysninger få tilbagebetalt den for meget
opkrævede afgift, når den fejlagtige tinglysning beror
på systemtekniske fejl, og hvor store beløb og antal
personer drejer det sig om? Vil tilbagebetaling i givet fald ske
automatisk fra myndighedernes side, eller skal den enkelte selv
anmode herom? Hvis ikke der er hjemmel til en sådan
bagudrettet tilbagebetaling, vil ministeren så stille
ændringsforslag, der sikrer, at der kan ske tilbagebetaling
af afgiftsbeløb betalt for fejlagtige tinglysninger tilbage
i tiden fra den digitale tingslysnings indførelse og frem
til nu?
Svar:
Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, har
det med det digitale tinglysningssystem vist sig i praksis, at det
kan ske, at tinglysningen oprettes dobbelt, f.eks. ved teknisk
systemnedbrud.
Landsskatteretten har i august 2010 afsagt en kendelse, hvoraf
det fremgår, at der skal ske tilbagebetaling, når
dobbelt oprettede dokumenter er opstået på baggrund af
systemtekniske fejl. Herefter er der på grundlag af
Landsskatterettens kendelse tilbagebetalt afgift i en række
sager. Der er tale om ca. 20 sager, og afgiftsbeløbene i
hver sag, hvor der er blevet tilbagebetalt, har været
beskedne, men har dog i enkelte sager udgjort op til 25.000
kr.
Det er ikke muligt at identificere den enkelte sag, hvor der
er sket fejloprettelse af en tinglysning, og derfor
forudsætter tilbagebetaling af afgift, at man selv henvender
sig til SKAT og anmoder om tilbagebetaling. I så fald vil der
ske tilbagebetaling i overensstemmelse med Landsskatterettens
kendelse - også for perioden fra den digitale tingslysnings
indførelse og frem til nu.
I lovforslaget foreslås der som § 22 i
tinglysningsafgiftsloven indsat en konkret bestemmelse om
tilbagebetaling af afgift, som er indbetalt fordi samme dokument
fejlagtigt er tinglyst flere gange.
Det følger af denne bestemmelse, at der for denne type
tilbagebetaling af afgift gælder samme procedurer som ved
andre anmodninger om tilbagebetaling/godtgørelse.
Anmodningen om tilbagebetaling skal således indsendes gennem
Tinglysningsretten, der ved påtegning på anmodningen
skal anføre størrelsen af det modtagne
afgiftsbeløb og samtidig attestere, at tinglysningen er
aflyst. SKAT skal træffe afgørelse om tilbagebetaling
senest 14 dage efter modtagelse af anmodningen herom og
tilbagebetale beløbet. Hvis SKAT ikke mener, at man kan
træffe afgørelse på grundlag af den foreliggende
dokumentation, kan SKAT anmode den, der har anmodet om
tilbagebetaling, om at fremkomme med yderligere dokumentation. I
dette tilfælde afbrydes afgørelsesfristen, indtil den
fornødne dokumentation foreligger. SKAT skal herefter
træffe afgørelse senest 14 dage efter modtagelsen af
dokumentationen.
Spørgsmål 3:
Ministeren bedes redegøre for, om lovforslaget
medfører, at der er afgiftsfritagelse ved kommuners
overdragelse af fast ejendom som led i gennemførelsen af lov
om vandsektorens organisering og økonomiske forhold,
når ejerskiftet og/eller tinglysningen heraf sker i perioden
fra og med 1. januar 2011 og frem til 30. april 2011, jf. at den i
lovforslaget foreslåede forlængelse af
afgiftsfritagelsesperioden først træder i kraft 1. maj
2011. Hvis der ikke er afgiftsfritagelse i denne periode, vil
ministeren så stille ændringsforslag, der sikrer at der
også gælder afgiftsfritagelse i perioden fra og med 1.
januar 2011 og frem til 30. april 2011?
Svar:
Efter det fremsatte forslag forlænges en midlertidig
afgiftsnedsættelse ved kommuners overdragelse af fast ejendom
til vandselskaber som led i vandsektorloven. Forslaget går ud
på, at vandselskaberne fritages for at betale den variable
tinglysningsafgift på 0,6 pct. af ejerskiftesummen indtil
udgangen af 2011, mens de fortsat skal betale den faste afgift
på 1.400 kr. Herved svarer afgiftsnedsættelsen til den
hidtidige ordning, som udløb med udgangen af 2010. Forslaget
indebærer imidlertid, at der vil være en periode fra
udgangen af 2010, hvor den hidtidige afgiftsnedsættelse
udløb, og indtil det fremsatte lovforslag træder i
kraft, hvor der både skal betales variabel afgift og fast
afgift.
Miljøministeriet har oplyst, at Domstolsstyrelsen ikke
er bekendt med vandselskaber, som har anmeldt dokumenter til
tinglysning i den nævnte periode. Da det dog ikke kan
udelukkes, at anmeldelse i enkelte tilfælde har fundet sted,
vil jeg fremsætte et ændringsforslag om, at
afgiftsnedsættelsen (fritagelsen for den variable afgift)
får tilbagevirkende kraft, således at den kommer til at
gælde for hele 2011.