Fremsat 26-01-2011
1. behandlet / henvist til udvalg 10-02-2011
Betænkning afgivet 23-03-2011
2. behandlet/direkte til 3. behandling 31-03-2011
3. behandlet, vedtaget 05-04-2011
Ministerområde:
Skatteministeriet
Loven justerer tinglysningsafgiftsloven på en række områder, herunder en række tilpasninger som følge af overgangen til digital tinglysning. Bl.a kan man få tilbagebetalet tinglysningsafgift, hvis samme dokument ved en fejl tinglyses flere gange.
Loven betyder også, at visse ekspeditioner, som var afgiftsfri, inden den digitale tinglysning blev indført, igen bliver fritaget for afgift.
Endvidere forenkler loven beregningsmetoden for afgift ved omlægning af eksisterende pantsikrede lån og proceduren ved hel eller delvis afgiftsfri tinglysning af et nyt pantebrev på grundlag af et eksisterende tinglyst ejerpantebrev.
Vedtaget
111 stemmer for forslaget (V, S, DF, SF, KF, RV, EL, LA, UFG)
0 stemmer imod forslaget
0 stemmer hverken for eller imod forslaget