Bilag 1

»Bilag 2

alt="nyt kort Size: (567 X 804)" border="no" name="nyt kort" src="AL2340_7_0.png" style="margin: 0cm 0cm 0cm 0cm"«

Bilag 2

»Bilag 3

Det beregnede samlede støjbidrag fra det nationale testcenter, jf. § 22, stk. 3.

Når vindmøller ønskes opført eller ændret uden for støjkonsekvensområdet, skal følgende oplysninger om støj fra testcenteret lægges til grund ved vurdering af, om kravene i Miljøministeriets regler om støj fra vindmøller er overholdt for de planlagte eller ændrede møller. Det samme gælder ved udførelse af tilsyn efter Miljøministeriets regler om støj fra vindmøller for de pågældende møller.

Tabellerne angiver den A-vægtede kildestyrke for hver af testcenterets vindmøller i dB re 1 pW i hvert oktavbånd. Koordinaterne for møllerne er angivet i UTM32, EUREF89.

For de 6 sydligste af testcentrets 7 møller ved henholdsvis 6 m/s og 8 m/s vindhastighed i 10 m højde er kildestyrken:

Testpladserne har følgende koordinater: (492967; 23184) (492967; 6323784) (492967; 6324384) (492967; 6324984) (492967; 6325584) (492967; 6326184)

For den nordligste af møllerne er kildestyrken:

Den nordligste testplads har koordinater: (492967; 6326784)

For samtlige testpladser skal der lægges en navhøjde på 150 m til grund.

«

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Lov nr. 647 af 15. juni 2010 om et testcenter for store vindmøller ved Østerild trådte i kraft den 1. oktober 2010. I november 2010 konstaterede Miljøministeriet, at Frøstruplejren og byen Hjardemål efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1518 af 14. december 2006 om støj fra vindmøller har »støjfølsom arealanvendelse«, idet områderne anvendes til eller er udlagt til boligformål i henholdsvis en lokalplan og en byplanvedtægt. I VVM-redegørelsen fra 2009 er områderne beskrevet som »nabobeboelse«, hvor der gælder mere lempelige støjgrænser. Dermed er VVM-redegørelsen fra 2009 fejlagtig, idet der ikke er redegjort korrekt for konsekvenserne af støjberegningerne.

Den forkerte oplysning i VVM-redegørelsen betyder, at bemærkningerne til lov om et testcenter for store vindmøller ved Østerild ikke er fyldestgørende, idet byen Hjardemål og Frøstruplejren ikke beskrives sammen med Hjardemål Klit Camping og Østerild som områder med støjfølsom arealanvendelse.

Der er derfor udarbejdet en supplerende VVM-redegørelse, som beskriver plangrundlaget for området, som viser støjkonsekvenserne, og som beskriver de miljømæssige konsekvenser af de planlagte ændringer generelt. I VVM-redegørelsen redegøres der for den valgte løsningsmodel, dvs. at det nødvendige antal af de eksisterende produktionsmøller ved Hjardemål og Danopal (Frøstruplejren) nedtages, samt for beskrevne alternativer, samt for virkningerne af den valgte løsning på miljøet, herunder for miljøpåvirkningen ved nedtagningen af de eksisterende møller og ved bortskaffelsen af vindmøllerne med tilhørende fundament, ledninger m.v.

Der er endvidere udarbejdet nærværende supplerende lovforslag om ændring af lov om et nationalt testcenter for store vindmøller ved Østerild, der indeholder de nødvendige supplerende regler.

Der står i dag 4 produktionsmøller ved Danopal (Frøstruplejren) og 8 produktionsmøller ved Hjardemål. Med de skærpede støjkrav, som skal lægges til grund i områder med støjfølsom arealanvendelse, støjer de eksisterende møller allerede på nuværende tidspunkt så meget, at det ikke vil være muligt at etablere testcenteret på det foreliggende grundlag.

Det forhold, at de skærpede støjgrænser gælder for byen Hjardemål og Frøstruplejren, vil have betydning for muligheden for at kunne opstille de syv vindmøller i det nationale testcenter, fordi den samlede støj fra de nye møller og de eksisterende produktionsmøller i området bevirker, at støjgrænserne i Frøstruplejren og byen Hjardemål i givet fald vil blive overskredet.

For at realisere loven om det nationale testcenter vil det derfor være nødvendigt at ekspropriere det nødvendige antal af de ca. 10 år gamle produktionsmøller. Beregninger viser, at det som minimum er nødvendigt at nedtage 3 møller ved Frøstruplejren og som minimum 2 møller ved Hjardemål, for at støjkravene kan overholdes.

Miljøministeriets regler om støj fra vindmøller skal overholdes i forhold til de eksisterende boliger mv. i området, der ikke vil blive eksproprieret som beskrevet i bemærkningerne til § 15 i hovedloven, og der bliver ikke tale om at ekspropriere yderligere boliger, herunder i Frøstruplejren og i byen Hjardemål, på baggrund af støj, der overskrider Miljøministeriets regler om støj fra vindmøller.

For at sikre testcenterets drift og herunder give mulighed for til stadighed at udskifte vindmøller, fastholdes den vurdering, der er beskrevet i VVM-redegørelsen af, hvilke områder der karakteriseres som støjfølsom arealanvendelse, uanset om der opføres nye boliger m.v., der ligger så tæt og udgør så mange, at dele af området kan få faktisk karakter af støjfølsom arealanvendelse. Det fremgår af VVM-redegørelsen, at der ikke er arealer inden for støjkonsekvensområdet, der er vist på bilag 2, der er karakteriseret som støjfølsom arealanvendelse efter Miljøministeriets regler om støj fra vindmøller. Lovforslagets bestemmelser fastholder den vurdering af arealanvendelsen, der skal lægges til grund ved administration af Miljøministeriets regler om støj fra vindmøller og sikrer, at nye boliger m.v. ikke vil kunne hindre testcenterets drift.

Folketingets vedtagelse af denne ændringslov vil således berigtige den mangelfulde VVM-redegørelse, der var en del af det samlede beslutningsgrundlag for vedtagelsen af lov nr. 647 af 15. juni 2010 om et testcenter for store vindmøller ved Østerild. Folketinget gives dermed mulighed for at tage stilling til, om der er grundlag for at fastholde beslutningen om etablering af testcenteret på baggrund af de supplerende oplysninger om støjkonsekvenserne fra testcenteret.

Lovforslaget giver endvidere Folketinget mulighed for at tage stilling til det yderligere behov for ekspropriation, som ikke har været nævnt i forbindelse med behandlingen af hovedloven om testcenteret, hvor det var formuleret ret præcist, hvad der skulle eksproprieres og til hvilket formål.

Lovforslagets hovedindhold er derfor:

- at berigtige det faktuelle grundlag vedrørende støj for Folketingets vedtagelse af loven om et testcenter for store vindmøller ved Østerild og at sikre, at Folketinget fortsat ønsker projektet gennemført på det nu foreliggende grundlag,

- at gøre det muligt for miljøministeren at ekspropriere det nødvendige antal eksisterende produktionsmøller, som medfører, at den samlede støj fra testcenteret og de eksisterende produktionsvindmøller vil overskride gældende støjgrænser,

- at fastholde hvilke områder der anses for at have støjfølsom arealanvendelse i medfør af Miljøministeriets regler om støj fra vindmøller, uanset om områdets faktiske anvendelse måtte ændre sig, samt at nye boliger m.v., der opføres efter loven træder i kraft, ikke får indflydelse på driften af testcenteret, og

- at sikre, at der ikke opføres nye vindmøller, der kan føre til, at den samlede støj fra vindmøller vil overstige de tilladte grænser.

Samtidig med behandling af lovforslaget vil Miljøstyrelsen begynde arbejdet med at revidere reglerne om støj fra vindmøller, således at der i bekendtgørelsesform fastsættes grænser for den lavfrekvente støj. Denne bekendtgørelse vil blive sendt i selvstændig offentlig høring, så den vil kunne træde i kraft, inden den første vindmølle på testcentret anmeldes og vil også gælde testcenterets vindmøller.

2. Lovforslagets indhold

2.1 Ekspropriation

2.1.1 Gældende ret

Miljøministeren har efter § 15, stk. 2, i lov nr. 647 om et testcenter for store vindmøller ved Østerild (hovedloven) hjemmel til at ekspropriere fast ejendom inden for testcenterets vindfelt og test- og måleområde, når det er nødvendigt for etablering og drift af testcenteret.

Selvom de møller ved byen Hjardemål, som det pga. reglerne om støj fra vindmøller er nødvendigt at nedtage for at realisere testcenteret, ligger inden for den geografiske afgrænsning, hvor der efter den nugældende lovs § 15, stk. 2, er hjemmel til at foretage ekspropriation, er det usikkert, om denne hjemmel også omfatter ekspropriation af vindmøller.

De møller, som det er nødvendigt at nedtage ved Danopal (Frøstruplejren), ligger uden for vindfelt og test- og måleområdet. Der er derfor ikke hjemmel til at ekspropriere disse i hovedlovens § 15, stk. 2.

Det er derfor nødvendigt at udvide anvendelsesområdet for bestemmelsen om ekspropriation.

2.1.2 Lovforslagets udformning

Med lovforslaget foreslås det, at ekspropriationsbestemmelsen ændres til også at gælde uden for vindfelt og test- og måleområdet, men kun således at miljøministeren får hjemmel til at ekspropriere det nødvendige antal af de eksisterende produktionsmøller med henblik på at begrænse den samlede støjbelastning fra vindmøller i området. Fast ejendom omfatter også vindmøller med dertil hørende fundament, ledningstilslutning mv.

Den gældende § 15, stk. 1, om miljøministerens adgang til at erhverve fast ejendom med henblik på etablering og drift af testcenteret foreslås tilsvarende præciseret for at sikre, at ejere af eksisterende produktionsvindmøller i og uden for vindfelt og test- og måleområde får mulighed for at sælge de vindmøller, der skal nedtages, hvis de foretrækker dette frem for at gennemgå en ekspropriationsproces.

Med denne formulering fjernes eventuel tvivl om hjemlen til at ekspropriere eksisterende vindmøller.

Det forventes at ekspropriationen vil dreje sig om 5 møller, men hvis det efterfølgende viser sig, at det ikke er tilstrækkeligt at nedtage de 5 møller, giver den foreslåede bestemmelse mulighed for at ekspropriere det nødvendige antal møller. Det vil maksimalt kunne dreje sig om 12 møller.

Støjdæmpning af de eksisterende produktionsvindmøller vurderes ikke realistisk, da dette iflg. producenten (Vestas) bl.a. vil forudsætte, at der designes en ny gearkasse til de pågældende møller. Desuden ville en sådan foranstaltning rejse en række andre problemstillinger, både i forhold til omkostninger ved gennemførelse af dæmpningen og produktionstab. Hertil kommer mulige øgede udgifter til vedligeholdelse af de modificerede vindmøller samt driftstab i denne forbindelse.

Når ekspropriationen af de eksisterende møller er gennemført, vil de gældende lokalplaner for vindmøllerne ved Hjardemål og Danopal (Frøstruplejren) blive erstattet af nye lokalplaner, hvor de relevante dele er ophævet. Lokalplanerne kan ophæves helt efter planlovens § 33, i det omfang de ikke længere er aktuelle, når vindmøllerne er nedtaget. Såfremt der alene ønskes en delvis ophævelse, vil dette ske ved udarbejdelsen af en ny lokalplan for området. Miljøministeren kan i den sammenhæng foretage såvel ophævelse som udarbejdelse af en ny lokalplan på grundlag af planlovens § 3, stk. 5, (call-in beføjelsen).

2.2 Områder med støjfølsom arealanvendelse

2.2.1 Gældende ret

De gældende regler om støj fra vindmøller fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1518 af 14. december 2006 om støj fra vindmøller (vindmøllebekendtgørelsen).

Efter vindmøllebekendtgørelsens § 3, stk. 1, må støjbelastningen fra vindmøller ikke overstige 44 dB og 42 dB ved en vindhastighed på hhv. 8 m/s og 6 m/s i det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra nabobeboelse i det åbne land. For områder med støjfølsom arealanvendelse må den maksimale støjbelastning udgøre 39 dB og 37 dB ved en tilsvarende vindhastighed på hhv. 8 m/s og 6 m/s.

Af vindmøllebekendtgørelsens § 3, stk. 2, fremgår det, at der ved støjfølsom arealanvendelse forstås områder, der anvendes til eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus- eller kolonihaveformål eller som rekreative områder.

Der kan derfor løbende udvikle sig nye støjfølsomme områder i og omkring testcenteret, hvis kommunalbestyrelsen eksempelvis meddeler tilladelse til nye boliger, der sammen med andre boliger vil komme til at udgøre et område, der anvendes til boligformål.

Kommunalbestyrelsen kan således efter planlovens landzonebestemmelser meddele tilladelse til etablering af nye boliger eller anden støjfølsom arealanvendelse i landzone på ejendomme, hvor der ikke hidtil har været bolig, hvorved områderne faktisk får karakter af støjfølsom arealanvendelse efter reglerne om støj fra vindmøller.

Dog fremgår det af Miljøministeriets vejledning fra 2002 om administration af planlovens landzonebestemmelser, at der ved ansøgning om ny bolig i landzone bl.a. skal tages hensyn til, om beboerne kan sikres mod forureningsulemper, herunder utilfredsstillende støjforhold, lugtgener og lignende.

Efter § 36, stk. 1, nr. 12, og stk. 2, samt §§ 37 og 38 i planloven kan der endvidere opføres en medhjælperbolig eller en aftægtsbolig på landbrugsejendomme over 30 ha uden forudgående tilladelse, forudsat de opføres i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer eller kommunalbestyrelsen tillader en anden placering. Efter planlovens § 37 kan der uden tilladelse indrettes en bolig i en driftsbygning på en landbrugsejendom, der ikke længere er nødvendig for driften.

Når de eksisterende boliger i området, hvor støjbelastningen fra testcenteret vil overstige 42/44 dB, er opkøbt eller eksproprieret, vil der ikke være boliger inden for denne støjzone. Der vil således ikke være landbrugsejendomme tilbage, hvor førnævnte ret kan udnyttes inden for dette område. Det gælder også ejendommene uden for denne støjzone, da de ligger flere hundrede meter væk herfra.

Den, der ønsker at opføre eller ændre en vindmølle, skal anmelde dette til kommunalbestyrelsen, og anmeldelsen skal bl.a. indeholde dokumentation for, at vindmøllen vil overholde støjkravene i vindmøllebekendtgørelsens § 3, jf. vindmøllebekendtgørelsens § 5, stk. 3. Dokumentationen skal for prototypevindmøller indeholde sådanne målinger eller beregninger, at det kan sandsynliggøres, at vindmøllen vil kunne overholde støjgrænserne, jf. vindmøllebekendtgørelsens § 5, stk. 4.

Kommunen fører tilsyn med, at vindmøllebekendtgørelsens støjgrænser overholdes. Hvis støjen er for høj, er det en overtrædelse af bekendtgørelsen, og kommunen skal i medfør af miljøbeskyttelseslovens håndhævelsesbestemmelser sørge for at forholdet lovliggøres, medmindre det har underordnet betydning. Kommunen skal herunder meddele vindmølleejeren, at det ulovlige forhold skal bringes til ophør.

Efter hovedlovens § 2 er DTU driftsansvarlig for testcenteret ved Østerild og indtræder derfor for møllerne på centeret i de forpligtelser, som ejere af vindmøller har i forhold til vindmøllebekendtgørelsen.

2.2.2 Lovforslagets udformning

For at sikre, at testcenteret kan etableres, udvikles og drives, som forudsat i loven, foreslås det dels, at kommunalbestyrelsens mulighed for at udlægge nye områder til støjfølsom arealanvendelse begrænses, dels at den supplerende VVM-redegørelses angivelser af, hvilke områder der har støjfølsom arealanvendelse, fastholdes fremover.

Efter gældende regler i planloven har kommunalbestyrelsen ansvar for den fysiske planlægning i kommunen. Kommunalbestyrelsens adgang til planlægning er begrænset af regler i planloven, når der er tale om at anvende støjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse. Efter planlovens § 15 a må en lokalplan således kun udlægge støjbelastede arealer til støjfølsom arealanvendelse, hvis planen med bestemmelser om afskærmende foranstaltninger kan sikre den fremtidige anvendelse mod støjgener.

For at sikre, at testcenteret ikke bliver mødt med nye skærpede støjkrav som følge af, at der udlægges nye støjfølsomme områder omkring testcenteret, foreslås det, at kommunalbestyrelsen ikke ved lokalplan kan udlægge nye områder til støjfølsom arealanvendelse inden for det beregnede støjkonsekvensområde. Det samme foreslås for lokalplanlægning lige uden for støjkonsekvensområdet, hvis dette sammen med et område inden for støjkonsekvensområdet, derved bliver et område med støjfølsom arealanvendelse. Den foreslåede ændring skal derfor ses som et supplement til planlovens § 15 a for så vidt angår støj fra vindmøller i området omkring testmøllerne.

Miljøministeriets til enhver tid gældende regler om støj fra vindmøller vil blive overholdt for de eksisterende boliger m.v. i området, der ikke skal eksproprieres, herunder også boligerne i Hjardemål og Frøstruplejren. Hvis der etableres flere boliger inden for støjkonsekvensområdet som følge af, at der etableres en medhjælperbolig eller en bolig i forbindelse med generationsskifte, vil det imidlertid efter lovforslaget ikke betyde, at de tætliggende boliger skal vurderes som støjfølsom arealanvendelse - som tilfældet eventuelt ville være andre steder. Nye boliger m.v., der opføres inden for støjkonsekvensområdet, er efter lovforslaget uden betydning for vurderingen af støjen fra testcenteret efter vindmøllebekendtgørelsen. Dette gælder både i forhold til grænsen i forhold til støjfølsom arealanvendelse og grænsen i forhold til nabobeboelse.

Det foreslås endvidere, at når vindmøller ønskes opført eller ændret på eller uden for testcenteret, skal den vurdering af, hvilke områder der har støjfølsom arealanvendelse, som er anført i den supplerende VVM-redegørelse for testcenteret og lagt til grund for lovforslaget, lægges til grund ved vurderingen af, om kravene i Miljøministeriets regler om støj fra vindmøller er overholdt. Dette gælder også, selv om der efterfølgende sker ændringer i anvendelsen af det pågældende område, hvilket eksempelvis kan blive tilfældet, hvis der etableres yderligere boliger m.v. i eller umiddelbart uden for støjkonsekvensområdet, som ligger så tæt og i et omfang, der vil betyde, at dele af området vil få karakter af støjfølsom arealanvendelse.

Den foreslåede ændring af loven sikrer imod, at nye områder med støjfølsom arealanvendelse eller nye boliger i støjkonsekvensområdet kan medføre, at centeret skal overholde forskellige støjgrænser over tid.

For så vidt angår området, hvor den beregnede støjbelastning er over 42dB/44dB, vil eksisterende boliger blive opkøbt eller eksproprieret, jf. bemærkningerne til hovedlovens § 15. I forbindelse hermed vil der blive lyst en servitut, hvorefter der ikke senere kan opføres boliger. For de øvrige ejendomme inden for 42dB/44dB-område, som ikke omfattes af opkøb eller ekspropriation af boliger, gælder, at kommunen i overensstemmelse med Miljøministeriets vejledning fra 2002 om administration af planlovens landzonebestemmelser ved ansøgning om ny bolig i landzone bl.a. skal tage hensyn til, om beboerne kan sikres mod forureningsulemper, herunder utilfredsstillende støjforhold, lugtgener og lignende.

Ved kommunalbestyrelsens administration af planloven skal der tages hensyn til, at der er etableret et testcenter for vindmøller med dertil hørende støjbelastning af det omkringliggende område. Dette betyder i praksis, at kommunalbestyrelsen skal foretage en konkret vurdering, hvor hensynet til miljøet skal indgå, herunder miljøbeskyttelseslovgivningens støjgrænser, der for vindmøller er indeholdt i Miljøministeriets bekendtgørelse om støj fra vindmøller. Kommunalbestyrelsen bør derfor ikke meddele tilladelse til at opføre ny beboelse m.v., hvis støjgrænserne på 42dB/44dB i vindmøllebekendtgørelsen ikke er eller vil være overholdt ved en fuld udbygning af testcenteret, idet det beregnede samlede støjbidrag fra testcenteret, som det fremgår af bilag 3, lægges til grund. Hvis der på trods heraf gives tilladelse til etablering af beboelse m.v. eller etableres beboelse m.v. i tilfælde, der ikke kræver tilladelse, medfører forslaget som nævnt ovenfor, at testcenteret ikke skal overholde Miljøministeriets regler om støj fra vindmøller i forhold hertil.

2.3 Forholdet til andre vindmøller

2.3.1 Gældende ret

Området omkring det planlagte nationale testcenter er beliggende i landzone, og der kan derfor ikke opføres vindmøller uden kommunalbestyrelsens tilladelse efter bl.a. planlovens § 35 eller ved en lokalplan for vindmøller.

Efter § 22 i hovedloven om et testcenter for store vindmøller ved Østerild, må der kun meddeles tilladelse efter den øvrige lovgivning, bl.a. planlovens § 35, til opførelse af vindmøller i beskyttelseszonen, hvis beskyttelseszonens funktion ikke derved ændres eller påvirkes negativt i forhold til testcenteret. Uden for beskyttelseszonen gælder ingen begrænsninger i hovedloven med hensyn til opførelse af nye vindmøller.

Hvis der opføres nye vindmøller, ville støj fra disse skulle medregnes i de støjberegninger, der skal foretages, når vindmøller på testcenteret udskiftes og opstilles. Det samlede støjbillede kunne derfor påvirkes af, at der stilles andre vindmøller op i området, og derved er der risiko for, at disse kan begrænse den forudsatte mulige støjpåvirkning fra testcenteret.

2.3.2 Lovforslagets udformning

Det foreslås sikret, at der ikke opføres nye vindmøller, der kan føre til, at den samlede støjbelastning bliver større end forudsat.

Efter § 6, stk. 4, i bekendtgørelse om støj fra vindmøller, har kommunalbestyrelsen mulighed for at lægge det samlede støjbidrag fra testcenteret til grund ved anmeldelse af nye vindmøller uden for den i bilag 2 angivne støjkontur på 37 dB, også selvom testcenteret ikke er fuldt udbygget på det pågældende tidspunkt. Da det nationale testcenter etableres på grundlag af en anlægslov, der fastlægger det planlægningsmæssige grundlag for testcenteret, foreslås det med lovforslaget at gøre denne mulighed obligatorisk for kommunalbestyrelsen.

Det foreslås derfor, at kommunalbestyrelsen skal lægge det samlede støjbidrag fra testcenteret med fuld udbygning til grund ved anmeldelse af nye vindmøller uden for det i bilag 2 angivne støjkonsekvensområde, også selvom testcenteret ikke er fuldt udbygget på det pågældende tidspunkt.

Endvidere foreslås det, at kommunalbestyrelsen ikke skal kunne meddele tilladelse til, at der ændres i eksisterende eller opføres nye vindmøller inden for støjkonsekvensområdet, der er afgrænset af 37 dB støjkonturen. Denne støjkontur er beregnet for en vindhastighed på 6 m/s. Den nuværende begrænsning for opførelse af vindmøller i beskyttelseszonen, dvs. den zone, der fremgår af bilag 1, til hovedloven, foreslås bibeholdt.

3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Etablering og drift af det nationale testcenter er brugerfinansieret. Det fremgår af § 2, stk. 2, i loven om et testcenter ved Østerild, at det skal fremgå af kontrakter, at brugerne af møllepladser afholder alle udgifter til anlæg og drift af testcenteret.

Denne forudsætning om brugerfinansiering gælder også for udgifterne til køb af forventet fem vindmøller ved Hjardemål og ved Danopal (Frøstruplejren), som ligger ud over de oprindeligt brugerfinansierede udgifter til testcenter Østerild. Det er således brugerne, der skal finansiere de udgifter, som staten har i forbindelse med opkøb eller ekspropriation af forventet fem vindmøller.

En opgørelse af nettoudgifterne forbundet med opkøb eller ekspropriation af produktionsmøllerne tager afsæt i følgende:

Udgifter til opkøb eller ekspropriation og nedtagning af produktionsmøllerne samt erstatning

Indtægter fra drift af produktionsmøllerne umiddelbart før nedrivning.

Indtægter fra salg af produktionsmøllerne efter nedtagning.

Det skønnes foreløbigt, at nettoudgiften forbundet med opkøb eller ekspropriation af fem produktionsmøller udgør i størrelsesordenen 8,5 mio. kr. Det er Kommissarius for statens ekspropriationer, der fastsætter udgiften til ekspropriation af produktionsmøllerne. Omfanget heraf vil først kunne fastlægges endeligt, når ekspropriationsprocessen er afsluttet.

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Det fremgår af loven om et testcenter for store vindmøller ved Østerild, at brugerne afholder alle udgifter til anlæg og drift af testcenteret.

Forslaget vil derfor have økonomiske konsekvenser for brugerne af testcenteret, idet opkøb eller ekspropriation af eksisterende produktionsmøller vil være en ekstra omkostning for testcenterets brugere, jf. afsnit 3 ovenfor.

Landbrugeren vil blive erstattet for eventuelt tab for de særlige skader, der eventuelt måtte opstå på dennes arealer i forbindelse med nedtagning af de eksisterende produktionsmøller.

Nettoudgiften for brugerne skønnes foreløbigt til 8,5 mio. kr., jf. afsnit 3 ovenfor. Nettoudgiften fordeles mellem brugerne i overensstemmelse med kontrakterne mellem staten, DTU og brugerne.

Forslaget vurderes ikke at ville have økonomiske og administrative konsekvenser for andre.

5. De administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

6. De miljømæssige konsekvenser

Med lovforslaget kan der nedtages et antal eksisterende produktionsmøller ved henholdsvis Hjardemål og Danopal (Frøstruplejren), for at testcenteret, når det er etableret og fuldt udbygget, i fuldt udbygget stand vil kunne overholde vindmøllebekendtgørelsen - bekendtgørelse nr. 1518 af 14. december 2006 om støj fra vindmøller.

De gennemførte støjberegninger i den supplerende VVM-redegørelse har vist, at det vil være tilstrækkeligt at fjerne de to nordligste vindmøller ved Hjardemål og de tre sydligste vindmøller ved Danopal (Frøstruplejren). Denne VVM-redegørelse viser endvidere muligheden for at der kan fjernes yderligere to produktionsvindmøller, hvis det senere skulle vise sig nødvendigt.

Det fremgår af VVM-redegørelsen, at demonteringen af vindmøllerne vil give anledning til miljøpåvirkning i nærområdet i form af støj og evt. støv, men inden for en meget kort periode af 8 til 14 dage pr. vindmølle, der skal fjernes.

Fundamenter vil som udgangspunkt blive fjernet til en meter under terræn med henblik på, at arealerne kan retableres til den tidligere arealanvendelse, hvilket for de fleste af pladserne vil sige landbrugsdrift.

VVM-redegørelsen beskriver dog muligheden for at lade fundamenterne til de demonterede vindmøller blive stående af hensyn til beskyttelsen af eventuelle bilag IV arter, som måtte have indfundet sig på de overgroede fundamenter og skråningsanlæg.

For at sikre, at testcenteret ikke bliver mødt med nye skærpede støjkrav, fastholdes vurderingen i den supplerende VVM-redegørelse af, hvilke områder der karakteriseres som støjfølsom arealanvendelse, uanset om der opføres nye boliger, og det foreslås desuden, at den ny beboelse m.v. er uden betydning for vurdering af støj fra testcenteret efter Miljøministeriets regler om støj fra vindmøller. Derved sikres det, at nye boliger m.v. ikke vil kunne hindre testcenterets drift.

De samlede miljømæssige konsekvenser af at foretage de ændringer, der er nødvendige for at sikre det nationale testcenter for vindmøller ved Østerild, vurderes at være yderst begrænsede, idet de tager sigte på at begrænse støjbelastningen fra vindmøller i området omkring testmøllerne.

I forhold til naturen vil nedlæggelsen af de fem produktionsmøller føre til begrænsede forbedringer for fugle og flagermus. Landskabeligt vil der også være tale om begrænsede forbedringer i form af et mere harmonisk landskab.

De foreslåede projektændringer giver således samlet vurderet ikke anledning til væsentlige miljøpåvirkninger af permanent karakter.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget opfylder betingelserne i artikel 1, stk. 5, i VVM-direktivet (Rådets direktiv af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, 85/337/EØF med senere ændringer) for projekter, der vedtages i enkeltheder ved en særlig national lov.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Advokatrådet/Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Biologisk Forening for Nordvestjylland v/formanden Tage Legaard, Campingrådet, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Botanisk Forening, Dansk Campingunion, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Entomologisk Forening, Dansk Erhverv, Dansk Grus- og Stenindustri, DI Energibranchen, DI - Organisation for Erhvervslivet, Dansk Energi, Dansk Landbrug, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Skovforening, Dansk Vindenergi ApS, Danmarks Vindmølleforening, Det Økologiske Råd, Energinet.dk, Foreningen For Registrerede Revisorer, Foreningen For Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Regnskovsgruppen, Nepenthes, Friluftsrådet, Green Network, Greenpeace Danmark, GTS - Godkendt Teknologisk Service, Hedeselskabet, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen, IDA, Kommunalteknisk Chefforening, Kyst, Land & Fjord, Landbrugsrådet, Landsforeningen naboer til kæmpevindmøller, Landsforeningen for bedre Miljø, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Miljøpartiet De Grønne, Natur- og Ungdom, NOAH, OVE, Peter Møller Vindmøllerådgivning ApS, Skov- og Landskab, Københavns Universitet, Skovdyrkerforeningerne, Småskovdyrkerforeningen, Vindmølleindustrien, Visit Denmark, WWF Verdensnaturfonden.

Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Thisted Kommune, Region Nordjylland, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, Aalborg Universitet.

Lovforslaget og den supplerende VVM-redegørelse er endvidere sendt til ca. 69 private lodsejere og virksomheder.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (§ 1, stk. 3)

Ved den foreslåede tilføjelse defineres støjkonsekvensområdet, som dette er angivet på det foreslåede bilag 2.

Da Miljøministeren efter den foreslåede § 25, stk. 3, kan fastsætte regler, der undtager arealer fra det i bilaget angivne støjkonsekvensområde, er der i definitionen indsat en henvisning til denne bestemmelse.

Til nr. 2 og 3 (§ 15, stk. 1, 3 og 4)

Til § 15, stk. 1

Med den foreslåede bestemmelse gives miljøministeren adgang til at erhverve vindmøller, når det er nødvendigt for at begrænse udbredelsen af støj fra vindmøller omkring testcenteret. Tilføjelsen til § 15, stk. 1, har samme geografiske anvendelsesområde, som den eksisterende formulering i § 15, stk. 1, i lov nr. 647 af 15. juni 2010 om et testcenter for store vindmøller ved Østerild (hovedloven), dvs. er ikke som § 15, stk. 2, i hovedloven begrænset til vindfeltet og test- og måleområdet.

Den foreslåede tilføjelse til § 15, stk. 1, skal give mulighed for, at ejere af vindmøller, der foretrækker at sælge dem i fri handel frem for at gennemgå en ekspropriationsproces, sikres denne adgang.

Til § 15, stk. 3

§ 15 i den gældende hovedlov indeholder ikke den nødvendige hjemmel til at ekspropriere de eksisterende produktionsmøller, der skal nedtages for at testcenteret kan overholde kravene i vindmøllebekendtgørelsen. Den foreslåede bestemmelse i nærværende lovforslags § 1, nr. 3, (§ 15, stk. 3) giver miljøministeren hjemmel til at ekspropriere det nødvendige antal møller inden for støjkonsekvensområdet, for at Miljøministeriets bekendtgørelse om støj fra vindmøller kan overholdes ved etableringen af det nationale testcenter.

Det forventes at dreje sig om 5 møller, men hvis det efterfølgende viser sig, at det ikke er tilstrækkeligt at nedtage de 5 møller giver den foreslåede bestemmelse mulighed for at ekspropriere det nødvendige antal møller. Det vil maksimalt kunne dreje sig om 12 møller. Støjdæmpning af de eksisterende produktionsvindmøller vurderes ikke realistisk, der henvises herved til pkt. 2.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Ekspropriation af eksisterende produktionsvindmøller vil først ske, når der af hensyn til begrænsning af støjbelastningen fra vindmøller i området opstår behov for, at disse nedtages.

De gennemførte støjberegninger har vist, at det vil være tilstrækkeligt at fjerne de to nordligste vindmøller ved Hjardemål og de tre sydligste ved Danopal (Frøstruplejren). VVM-redegørelsen giver mulighed for at fjerne yderligere to vindmøller, hvis det senere skulle vise sig nødvendigt.

Det er hensigten, at det kun er vindmøllen inklusiv fundament m.v., der eksproprieres og nedtages, mens den ejendom, som møllen står på, skal forblive hos ejeren. Hvis ekspropriation af den ejendom, som møllen står på, er nødvendigt for at kunne opnå, at vindmøllen tages ned, giver bestemmelsen dog mulighed herfor. Der gives ikke mulighed i den foreslåede bestemmelse for ekspropriation af boliger e.l.

Ikke alle ejerne af vindmøllerne ved Danopal (Frøstruplejren) og Hjardemål ejer de ejendomme, hvor møllerne er opstillet. Det eventuelle tab, som grundejerne lider ved ikke længere at kunne udleje arealet til opstilling af vindmøller, vil indgå i ekspropriationskommissionens behandling af ekspropriationssagen.

Bestemmelsen giver ligeledes hjemmel til at ekspropriere en midlertidig brugsret til de arealer, hvorpå de møller, der er eksproprierede eller erhvervet ved frivillig aftale, står, samt nødvendige arbejdsarealer for nedtagningen af møllerne.

Der ændres ikke ved, at ekspropriation efter hovedloven vil ske efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, og at ejerne vil få erstatning efter de sædvanlige regler herom. Der henvises til den gældende lovs § 15, stk. 3.

Til § 15, stk. 4

Den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 4, skal sikre, at miljøministeren og den driftsansvarlige har fysisk adgang, eventuelt med politiets hjælp, til at gå ind på de ejendomme, der berøres af vindmølleekspropriationer og til at udføre de nødvendige arbejder, der er forbundet med nedtagning af de vindmøller, som - hvis ikke overtagelsen kan ske frivilligt - skal eksproprieres.

Ejeren eller brugeren, herunder vindmølleejeren, af den pågældende ejendom skal orienteres, inden der bliver behov for at gå ind på ejendommen med henblik på at nedtage vindmøllerne m.v. Underretning vil blive givet i så god tid som muligt.

Udover medarbejdere fra Miljøministeriet og DTU kan det være nødvendigt, at private virksomheder får adgang til arealerne i forbindelse med støjmåling og analyser samt i forbindelse med forberedelsen af nedtagningen.

Bestemmelsen tænkes ikke anvendt til at få adgang til beboelsesbygninger.

Ekspropriation af ejendom med henblik på at få midlertidig rådighed over nødvendige arbejdsarealer er omfattet af § 15, stk. 3.

Uanset ophævelse af de to lokalplaner vil det blive sikret, at møllerne fjernes på en sådan måde, at arealerne efterfølgende kan overgå til almindelig landbrugsdrift, medmindre det af hensyn til naturvaretagelsen findes mere hensigtsmæssigt at lade fundamenterne blive stående.

Til nr. 4 og 5 (§ 15, stk. 8-11)

De foreslåede ændringer er konsekvensrettelser som følge af, at der indføres to nye stykker i § 15.

Til nr. 6 (§ 22)

Til § 22, stk. 1 og 2

§ 22, stk. 1, er ny og § 22, stk. 2, er en videreførelse af hovedlovens § 22, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 skal sikre, at der ikke opføres nye vindmøller inden for støjkonsekvensområdet. En lignende regulering findes i landsplandirektivet fra 2000 om en national prøvestation for store vindmøller ved Høvsøre i Lemvig, hvorefter der ikke må gives landzonetilladelse til opførelse af vindmøller inden for en afstand af 2,5 km fra prøvestationen.

Endvidere sikres det, at der ikke gives tilladelse til at ændre eksisterende vindmøller inden for støjkonsekvensområdet. Bestemmelsen forhindrer ikke, at mølleejerne kan vedligeholde og ændre møllerne i et omfang, der ikke forudsætter tilladelse efter lovgivningen.

Modsat landsplandirektivet omfatter bestemmelsen også tilladelse efter anden lovgivning, f.eks. screeningsafgørelse og VVM-tilladelse, dvs. tilladelse efter Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Bestemmelsen indebærer bl.a., at de møller, som Miljøministeren eksproprierer og tager ned, ikke kan genopsættes af ejerne af de berørte ejendomme, indtil lokalplanerne for vindmøllerne ophæves.

Byggetilladelser og øvrige tilladelser efter byggelovgivningen er ikke omfattet af forbudsbestemmelsen.

Ændringen i stk. 2 om muligheden for at opstille vindmøller i beskyttelseszonen er en konsekvens af den foreslåede bestemmelse i stk. 1.

Til § 22, stk. 3

Den foreslåede bestemmelse er ny.

Det foreslås, at der i forbindelse med opførelse eller ændring af vindmøller uden for det viste støjkonsekvensområde i bilag 2, skal lægges det i den supplerende VVM-redegørelse for testcenteret beregnede samlede støjbidrag fra testcenteret til grund ved vurdering af, om kravene i Miljøministeriets regler om støj fra vindmøller er overholdt i forhold til de eksisterende boliger. Det relevante afsnit fra VVM-redegørelsen om det beregnede støjbidrag fremgår af det foreslåede bilag 3 til loven, jf. § 1, nr. 8, og bemærkningerne hertil.

Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at der ved bedømmelse af støj fra vindmøller uden for støjkonsekvensområdet tages højde for den samlede tilladte støj fra testcenteret, uanset om der for tiden er opstillet mange eller få møller på centeret. Forslaget indebærer således, at der ved beregning af den samlede støj fra vindmøller efter vindmøllebekendtgørelsen og vurderingen af, om bekendtgørelsens støjkrav er opfyldt, som støjbidrag fra testcenteret altid skal indregnes det i den supplerende VVM-redegørelse for testcenteret beregnede samlede støjbidrag fra testcenteret og ikke kun støjen fra de møller, som er opstillet på det aktuelle tidspunkt.

Efter reglerne i § 6, stk. 4, i Miljøministeriets bekendtgørelse om støj fra vindmøller har kommunalbestyrelsen allerede denne mulighed. Med forslaget bliver dette obligatorisk.

Bestemmelsen omfatter ikke møller inden for støjkonsekvensområdet. Disse er dog omfattet af forbuddet i § 22, stk. 1, hvorefter der ikke kan gives tilladelse til at opføre eller ændre vindmøller inden for støjkonsekvensområdet. Det er ikke muligt at ændre en eksisterende mølle, så denne kommer til at støje mere, da det vil forudsætte en screeningsafgørelse fra kommunen efter VVM-lovgivningen, der ikke kan gives, jf. § 22, stk. 1.

Til § 22, stk. 4

Den foreslåede bestemmelse er ny.

Det foreslås, at ved vurderingen af støj fra testcenteret efter Miljøministeriets regler om støj fra vindmøller skal det lægges til grund, at der ikke er områder inden for støjkonsekvensområdet, der er karakteriseret som støjfølsom arealanvendelse, samt at beboelse m.v., der etableres efter lovens ikrafttræden, er uden betydning for vurdering af støj fra testcenteret efter disse regler.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at testcenteret kan etableres, udbygges og drives, som det følger af den oprindelige lovs bestemmelser, uanset eventuel senere opførelse eller indretning af nye nabobeboelser, institutioner, sommerhuse, kolonihaver eller rekreative områder i støjkonsekvensområdet. Bestemmelsen bygger på det udgangspunkt, at alle støjgrænser skal forventes at kunne overholdes med det skitserede projekt på tidspunktet, hvor loven træder i kraft, men at senere ændringer i den faktiske arealanvendelse skal være uden betydning for testcenterets drift, når denne drift i øvrigt ligger inden for det maksimalt foreskrevne niveau. Denne tilgang er valgt frem for at pålægge ejerne af de omhandlede ejendomme vidtgående restriktioner i udnyttelsen af deres ejendomme med henblik på at undgå, at et område med støjfølsom arealanvendelse opstår.

Behovet for bestemmelsen skal bl.a. findes i, at planlovens § 36, stk. 1, nr. 12, og stk. 2, samt §§ 37 -38 indebærer, at der vil kunne opføres en medhjælperbolig eller en aftægtsbolig på landbrugsejendomme over 30 ha uden forudgående landzonetilladelse, hvis de opføres i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer eller kommunalbestyrelsen tillader en anden placering. Efter planlovens § 37 kan der, ligeledes uden landzonetilladelse, indrettes én bolig i en overflødiggjort driftsbygning på en landbrugsejendom. Endelig kan kommunalbestyrelsen efter planlovens landzonebestemmelser i visse tilfælde meddele tilladelse til etablering af nye boliger eller anden støjfølsom arealanvendelse i landzone på ejendomme, hvor der ikke hidtil har været bolig.

Ovenstående betyder, at der er risiko for, at der inden for testcenterets støjkonsekvensområde (dvs. 37/39 dB-linjen) opstår områder, som skifter karakter, således at de faktisk får karakter af støjfølsom arealanvendelse efter reglerne om støj fra vindmøller. Endvidere er der risiko for, at ejeren af en nyetableret enkeltbolig eller anden beboelse kan kræve, at støjgrænsen for nabobeboelse i det åbne land på 42/44 dB skal overholdes ved den nye bolig. Der henvises til afsnit 2.2.2 i de almindelige bemærkninger om planlovens landzoneregler.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kommunalbestyrelsen ved administrationen af de til enhver tid gældende støjregler altid skal lægge til grund, at der ikke er områder inden for støjkonsekvensområdet, der er karakteriseret som støjfølsom arealanvendelse.

Herudover indebærer bestemmelsen, at nye enkeltboliger eller anden beboelse m.v., der etableres inden for støjkonsekvensområdet efter lovens ikrafttræden, jf. bilag 2, ikke skal tillægges betydning ved vurderingen af støjen fra testcenteret. Selv om kommunalbestyrelsen måtte give tilladelse til etablering af en ny bolig, betyder dette således ikke, at støjen fra testcenteret skal reduceres.

Bestemmelsen vil gælde såvel i forbindelse med etablering, udskiftning eller ændring som under den løbende drift af møller på testcenteret. Bestemmelsen gælder således også for kommunalbestyrelsens løbende tilsyn efter bekendtgørelsen om vindmøllestøj.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslaget til § 22, stk. 7, der sikrer, at der ikke udlægges nye områder til støjfølsom arealanvendelse i forbindelse med den kommunale planlægning.

Til § 22, stk. 5

Bestemmelsen i stk. 5 svarer til § 22, stk. 2, i hovedloven og er ikke ændret.

Til § 22, stk. 6

Bestemmelsen er ikke ny og gengiver med en redaktionel ændring § 22, stk. 3, i hovedloven.

Til § 22, stk. 7

Den foreslåede bestemmelse er ny.

Bestemmelsen supplerer bestemmelsen i stk. 6 om planlægning omkring testcenteret og skal sikre, at der ikke ved kommunens planlægning udlægges støjfølsomme områder inden for støjkonsekvensområdet. Bestemmelsen svarer til principperne i planlovens § 15 a, hvorefter en lokalplan kun må udlægge støjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse, hvis planen med bestemmelser om afskærmningsforanstaltninger, som f.eks. jordvolde og afskærmende beplantning, kan sikre den fremtidige anvendelse mod støjgener. Bestemmelsen skal ses som et supplement til planlovens § 15 a.

Bestemmelsen indebærer, at Thisted Kommune ikke i en lokalplan inden for støjkonsekvensområdet, kan udlægge et område til bolig-, institutions-, sommerhus- eller kolonihaveformål eller som rekreative områder, jf. § 3, stk. 2, nr. 2, i bekendtgørelse om støj fra vindmøller. Bestemmelsen har ikke betydning for eksisterende lokalplaner eller byplanvedtægtsbestemmelser og dermed ingen betydning for eksisterende støjfølsomme arealer.

Til § 22, stk. 8

Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af de foreslåede ændringer i § 22, hvorefter klage over afgørelser, som er nævnt i de enkelte bestemmelser, følger klageadgangen i den lovgivning, som afgørelsen er truffet i henhold til.

Til nr. 7 (§ 25, stk. 3)

Bestemmelsen bemyndiger miljøministeren til at bestemme, hvilke arealer der ikke længere skal være omfattet af støjkonsekvensområdet, hvis nogle af vindmøllerne ved Frøstrup og Hjardemål nedtages. Begrundelsen er, at støjkonsekvensområdet bliver mindre i takt med, at der nedtages vindmøller.

En eventuel udtagning af arealer fra støjkonsekvensområdet vil ske ved, at der udstedes en bekendtgørelse herom.

Til nr. 8

Den foreslåede bestemmelse indsætter to nye bilag i loven.

Det foreslåede bilag 2 viser støjkonsekvensområdet. Dette område udgøres af den samlede beregnede 37dB støjkontur for den samlede støjbelastning fra testcenteret og 6 eksisterende vindmøller ved Hjardemål og 1 ved Danopal (Frøstruplejren).

Til § 2

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 3. marts 2011, hvor realisering af det nationale testcenter med bl.a. de nødvendige forudgående ekspropriationer skal påbegyndes.

Bilag 3

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov