Fremsat 25-01-2011
1. behandlet / henvist til udvalg 01-02-2011
Betænkning afgivet 10-02-2011
2. behandlet/direkte til 3. behandling 22-02-2011
3. behandlet, vedtaget 24-02-2011
Ministerområde:
Miljøministeriet
Lov om et testcenter for store vindmøller ved Østerild trådte i kraft den 1. oktober 2010. Loven byggede på en aftale mellem regeringspartierne (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti.
Efter at loven var trådt i kraft, konstaterede Miljøministeriet, at der var sket en fejl i den VVM-redegørelse, der lå til grund for loven. Man havde ikke korrekt gjort rede for konsekvenserne af støjberegningerne i Frøstruplejren og byen Hjardemål. For at kunne gennemføre det nationale testcenter som forudsat var det derfor nødvendigt at begrænse støjen fra vindmøller omkring testcenteret. Loven indeholder de supplerende regler, der gør det muligt for miljøministeren at ekspropriere det nødvendige antal eksisterende møller.
Loven trådte i kraft den 3. marts 2011.
Vedtaget
98 stemmer for forslaget (V, S, DF, SF, KF)
9 stemmer imod forslaget (RV, EL, LA, UFG)
0 stemmer hverken for eller imod forslaget