Fremsat den 17. november 2010 af Morten
Østergaard (RV), Niels Helveg Petersen (RV) og Margrethe
Vestager (RV)
Forslag til folketingsbeslutning
om afskaffelse af
iværksætterskatten
Folketinget pålægger regeringen i indeværende
folketingssamling at fremsætte de nødvendige
lovforslag og foretage de fornødne administrative
ændringer, der sikrer, at beskatningen af unoterede
porteføljeaktier (også kaldet
iværksætterskatten), jf. lov nr. 525 af 12. juni 2009,
afskaffes med virkning fra indkomståret 2010.
Bemærkninger til forslaget
»Forårspakke 2.0 - Vækst, klima, lavere
skat« blev hastet igennem Folketinget af et smalt flertal
bestående af regeringen og Dansk Folkeparti i foråret
2009. Efter Radikale Venstres opfattelse var flere af elementerne i
reformen uigennemtænkte og direkte skadelige for Danmark.
Det gælder således også den såkaldte
iværksætterskat.
Iværksætterskatten indebærer kort fortalt, at
den iværksætter eller investor, der igennem et
holdingselskab har en ejerandel på mindre end 10 pct. i et
unoteret iværksætterselskab, fremover skal betale en 25
pct.s ekstraskat af gevinsten på en sådan investering i
en iværksættervirksomhed. Det modsatte er
tilfældet, hvis ejerandelen er større end 10 pct. Her
er gevinsten skattefri.
Vækstiværksættere vil som oftest gå fra
at have en ejerandel på mere end 10 pct. til at have en
ejerandel på mindre end 10 pct. som følge af
kapitaludvidelser, hvor vækstiværksætterens
ejerandel - på grund af den kapital, der kræves, og
iværksætterens begrænsede mulighed for selv at
deltage i kapitaludvidelsen - bliver udvandet. Herved bliver
iværksætterskatten aktuel for
vækstiværksætteren.
For investorernes vedkommende bliver
iværksætterskatten aktuel som følge af, at
investorerne som oftest ved kapitaludvidelserne ikke opnår
eller kan opretholde en ejerandel på mere end 10 pct. Dette
skyldes, at vækstvirksomheder kræver ganske meget
kapital.
Iværksætterskatten indebærer, at den effektive
skatteprocent er på 67,4 pct. for den
iværksætter, der ejer anparterne i et unoteret
iværksætterselskab igennem et personligt
holdingselskab, som er den helt normale praksis i dag. Det samme
gør sig gældende for investorerne i
iværksætterselskabet. Det er illustreret i
nedenstående eksempel, hvor iværksætterskatten
fremgår af søjlen med
»porteføljeaktier«.
Beregningseksempel: Beskatning
af porteføljeaktier
![]()
alt="10269269311251232585 Size: (310 X 232)" border="no"
name="10269269311251232585" src="AX12622_1_0.png" style="margin: 0
0 0 0"
I især vækstvirksomheder er det helt normalt, at der
findes mange investorer med meget små ejerandele. Det skyldes
som tidligere anført, at kapitalbehovet i disse
virksomheders vækstfase er så enormt, at der ofte
gennemføres mange investeringsrunder med flere
investorer.
Iværksætterskatten har allerede haft katastrofale
følger for dansk erhvervslivs vækstlag,
vækstiværksætterne, som der er bred enighed om i
Folketinget er de virksomheder, Danmark skal leve af i
fremtiden.
Iværksætterskatten vil uundgåeligt føre
til et dræn af privat, risikovillig kapital på det
danske marked. Omfanget er vanskeligt at estimere præcist.
Brancheforeningen for danske business angels, venture- og
kapitalfonde, DVCA, estimerer dog på baggrund af en
undersøgelse blandt deres medlemmer, at Danmark i
løbet af de kommende 5-7 år vil miste risikovillig
kapital for mellem 4,4 og 14,5 mia. kr. Uanset at et sådant
estimat er forbundet med stor usikkerhed, viser
undersøgelsen, at iværksætterskatten med
foruroligende præcision markant hæmmer
investeringslysten blandt private danske investorer.
Dette modsvares af et estimeret årligt skatteprovenu
på iværksætterskatten på ca. 150-200 mio.
kr. i dag og op imod 500 mio. kr., når skatten om en del
år er fuldt indfaset, jf. skatteministerens svar af 31. maj
2010 på SAU alm. del - spørgsmål 507 (2009-10).
I løbet af de første 5-7 år er skatteprovenuet
således væsentligt mindre end den risikovillige
kapital, der mistes som følge af skatten.
Dertil kan det tilføjes, at en meget stor del af den
risikovillige kapital, der skydes ind i vækstvirksomhederne,
bruges på lønninger, der indkomstbeskattes i
Danmark.
Derudover er vækstvirksomheder overordentlig gode til at
tiltrække udenlandsk kapital, hvilket også
medfører, at beskæftigelsen og dermed indkomstskatten
i Danmark vil stige.
Faktisk er det samfundsmæssige afkast på
investeringer i risikovillig kapital rigtig godt. Deutche Bank har
fastslået, at en krone investeret i risikovillig kapital har
et vækstafkast på mellem 5 og 10 kr. for hele
samfundet.
Det er således et stort spørgsmål, om der
overhovedet vil være et skattemæssigt plus af
iværksætterskatten, når alt tages i betragtning,
mens det er hævet over enhver tvivl, at der vil være et
samfundsmæssigt minus i form af mindre vækst.
Ud over de økonomiske omkostninger vil
iværksætterskatten også ramme danske
vækstiværksættere på andre måder.
DVCA's undersøgelse viser således, at en af
konsekvenserne af skatten har været, at
iværksættere har været nødt til at tage
meget store privatøkonomiske risici for at kunne bevare en
ejerandel på mere end 10 pct., f.eks. ved at optage yderlige
lån med sikkerhed i private aktiver.
Derfor foreslås iværksætterskatten afskaffet
ved at ophæve beskatningen af selskabers unoterede aktier med
undtagelse af aktier i selskaber udenfor EØS, uanset
størrelsen af selskabets ejerandel.
En fuldstændig fritagelse af beskatning af unoterede
aktier kendes i dag fra Sverige og Norge (også her med
undtagelse af unoterede aktier i selskaber uden for
EØS).
For at undgå skattetænkning med henblik på at
opnå gavn af skattefriheden for unoterede aktier, eksempelvis
af diverse investeringsprodukter fra banker, bør der
indføres en række værnsregler efter en
nærmere vurdering.
Samlet set er det Radikale Venstres opfattelse, at hensynet til
vækst og adgangen til risikovillig kapital gør, at
Danmark ikke kan fastholde en unik porteføljebeskatning, som
gør det mere attraktivt for kapitalstærke private
investorer at investere i vækstiværksættere i
vore nabolande end i Danmark.
Skriftlig fremsættelse
Morten
Østergaard (RV)::
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
afskaffelse af iværksætterskatten.
(Beslutningsforslag nr. B 23)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.