Skriftlig fremsættelse (29. oktober
2009)
Justitsministeren
(Brian Mikkelsen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af
straffeloven og lov om politiets virksomhed (Styrket indsats mod
omfattende forstyrrelse af den offentlige orden m.v.)
(Lovforslag nr. L 49).
Formålet med lovforslaget er at styrke indsatsen for at
forebygge og standse omfattende forstyrrelser af den offentlige ro
og orden mv.
Der gælder allerede i dag strenge særlige
straffebestemmelser for personer, der står bag eller aktivt
deltager i omfattende uroligheder mv. Det drejer sig bl.a. om
straffelovens § 133 (farlige opløb), § 134 (andre
opløb) og § 134 a (grov forstyrrelse af offentlig ro og
orden). Disse bestemmelser foreslås ikke ændret.
Lovforslaget tager navnlig sigte på dem, der er med til
at optrappe en tilspidset situation i forbindelse med omfattende
uroligheder mv. ved i det pågældende område at
begå hærværk eller f.eks. ved at lave fysiske
blokader eller lignende for at søge at hindre politiet i at
udføre sit arbejde. Uanset om sådanne personer i den
konkrete situation står bag eller kan anses for egentlige
deltagere i grov forstyrrelse af den offentlige ro og orden, er de
i væsentlig grad med til at vanskeliggøre politiets
indsats for at genoprette ro og orden i situationen, og de kan
bidrage til, at der sker en generel forværring af situationen
i området.
Regeringen lægger vægt på en stærk og
konsekvent retshåndhævelse, og det er væsentligt,
at politiet har de relevante muligheder for at sætte ind i
sådanne sager.
På den baggrund foreslås en skærpelse af
straffen for overtrædelse af straffelovens § 119, stk.
3, om at lægge hindringer i vejen for bl.a. politiets
arbejde, så der i førstegangstilfælde normalt
idømmes en frihedsstraf på 40 dages fængsel (og
ikke som i dag normalt en bøde), når
overtrædelsen er begået, mens eller i umiddelbar
forlængelse af, at der i området foregår grov
forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted.
Der foreslås endvidere en skærpelse af straffen
for hærværk begået, mens eller i umiddelbar
forlængelse af, at der i området foregår grov
forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted, så der
i disse sager sker en betydelig skærpelse af straffen i
forhold til i dag. Det forudsættes, at der i sådanne
tilfælde i givet fald som udgangspunkt sker en
forhøjelse af straffen med halvdelen i forhold til den
straf, der ville være blevet fastsat efter de hidtidige
regler.
Fastsættelsen af straffen i de konkrete sager vil
fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte
tilfælde, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op-
eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag er
omstændigheder, der taler herfor.
Muligheden for efter politilovens regler at
frihedsberøve personer med henblik på at afværge
fare mv. er efter politiets erfaring et nyttigt og effektivt middel
til at kunne afværge væsentlig fare for forstyrrelse af
den offentlige orden og sikkerhed mv. i forbindelse med
forsamlinger og opløb. Der har imidlertid i praksis
været tilfælde, hvor personer har måttet
løslades efter udløbet af den gældende 6-timers
frist i medfør af politiloven, selv om
frihedsberøvelse i realiteten fortsat var nødvendig
for at afværge den konkrete fare for den offentlige orden og
sikkerhed mv., som gav anledning til frihedsberøvelsen -
f.eks. fordi der fortsat var uro, opløb eller lignende, som
de pågældende måtte forventes at ville deltage
i.
Det foreslås på den baggrund at forlænge
fristen for politiets administrative frihedsberøvelse med
henblik på at afværge fare for orden eller sikkerhed
mv. i forbindelse med bl.a. opløb fra 6 til 12 timer. Det er
Rigspolitiets vurdering, at en forlængelse af fristen til 12
timer i praksis i stort set alle tilfælde vil være
tilstrækkelig til at varetage de hensyn, som begrunder
frihedsberøvelsen.
Det er væsentligt at fremhæve, at der ikke
foreslås ændringer i betingelserne mv. for at
iværksætte frihedsberøvelse.
Frihedsberøvelse vil således fortsat kun kunne
anvendes, hvis det er nødvendigt i den konkrete situation,
og hvis mindre indgribende midler ikke findes tilstrækkelige
til at afværge faren. Personen skal således i givet
fald ligesom i dag løslades, så snart de
omstændigheder, der gav anledning til
frihedsberøvelsen, ikke længere er til stede.
Herudover vil der, hvis lovforslaget vedtages, blive foretaget
en ændring af ordensbekendtgørelsen med henblik
på en markant forhøjelse af bøderne for visse
overtrædelser af bekendtgørelsen, der er egnet til at
forstyrre den offentlige orden mv., og som sker, mens eller i
umiddelbar forlængelse af, at der i området
foregår grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt
sted.
I forbindelse med omfattende uroligheder, optøjer mv.
er det politiets hovedopgave at sikre, at den offentlige ro og
orden genoprettes. Herudover er det vigtigt, at politiet så
vidt muligt kan retsforfølge gerningsmændene, og at
politiet med henblik herpå råder over og anvender det
tekniske udstyr, der er nødvendigt for at kunne dokumentere
begåede lovovertrædelser. Under hensyn hertil
lægges der i tilknytning til lovforslaget op til, at politiet
i øget omfang skal anvende videoudstyr og videodokumentation
i forbindelse med, at der i et område foregår grov
forstyrrelse af den offentlige ro og orden.
Med henblik på at de foreslåede regler i givet
fald også vil kunne anvendes i forbindelse med
klimatopmødet i december 2009 (COP15), anmodes der om
dispensation fra bestemmelsen i Folketingets forretningsordens
§ 13, stk. 1, hvorefter 3. behandling ikke må finde sted
før 30 dage efter fremsættelsen.
Idet jeg i øvrigt tillader mig at henvise til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.