Betænkning afgivet af Miljø-
og Planlægningsudvalget den 2. december 2009
1. Ændringsforslag
Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget har stillet 3 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 22. oktober 2009 og var til 1.
behandling den 12. november 2009. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Miljø- og
Planlægningsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring, og miljøministeren sendte
den 1. juli 2009 dette udkast til udvalget, jf. MPU
folketingsåret 2008-09 alm. del - bilag 686. Den 30. oktober
2009 sendte miljøministeren de indkomne høringssvar
og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 6 spørgsmål til
miljøministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, DF og
KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse
uændret.
Et mindretal i udvalget (S, SF,
RV, EL og IA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens
medlemmer af udvalget henleder opmærksomheden på, at
for mindre end et år siden fremsatte Socialdemokratiet et
forslag til folketingsbeslutning om sikring af rent drikkevand til
danskerne. Et forslag, som fik opbakning fra bl.a. Socialistisk
Folkeparti og Enhedslisten.
Forslaget blev bl.a. fremsat, fordi mange borgere i Danmark i
kortere eller længere perioder oplever, at deres drikkevand
er forurenet. Inden for blot de seneste år har der
været problemer i f.eks. Viborg, Studstrup, Rødby,
Vojens, Herlufmagle, Bolderslev, Egå, Tune og
Gundsømagle og på Møn. I Køgesagen fra
januar 2007 var der tale om en meget alvorlig forurening, som
gjorde op mod 100 mennesker syge i længere tid.
På den baggrund foreslog Socialdemokratiet, at der
skulle indføres dokumenteret drikkevandssikkerhed (DDS) i
alle vandforsyninger, at der skulle udarbejdes en national
statistik, og at der skulle sikres kontinuerlig overvågning
af vandkvaliteten, således at man straks kan lukke, hvis der
er forurening af drikkevandet.
Dokumenteret drikkevandssikkerhed er et ledelsessystem, som
opstiller målsætninger for vandkvaliteten, og som
indfører procedurer for, hvordan man kan dokumentere
drikkevandssikkerheden og forebygge problemer ved at arbejde
systematisk med at fjerne huller i sikkerheden.
Systemet omfatter alle vandforsyningens faser fra indvinding
af vandet over vandbehandling og distribution til forbrugernes
installationer. Det indeholder ligeledes rutiner for hygiejne og
vedligeholdelse, som sikrer høje standarder.
Folketinget var positivt, men regeringen og Dansk Folkeparti
ønskede ikke at støtte beslutningsforslaget.
På den baggrund glæder det partierne, at der med
denne lovændring nu skabes mulighed for at fastsætte
krav til vandværkerne og kvaliteten af vandet. Partierne har
også bemærket, at det klart tilkendegives, at en
fastsættelse af regler skal ske i samarbejde med Folketingets
partier.
Det var rigtigt og vigtigt, men også nødvendigt,
da Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg på
Socialdemokratiets foranledning i september 2009 afgav en
beretning, der ligeledes opfordrer ministeren til at handle, jf.
MPU folketingsåret 2008-09, B 46 - bilag 4.
Partierne glæder sig over, at der med dette lovforslag
nu skabes hjemmel for at sikre DDS og dermed bedre drikkevand til
danskerne. Opgaven består nu i at få konkretiseret
virkemidlerne. I beretningen gøres det også klart, at
der eksempelvis findes en teknologivinkel i problemstillingen. Den
vil partierne til stadighed følge op på.
Det er afgørende for Socialdemokratiet, Socialistisk
Folkeparti og Enhedslisten, at kommunerne effektivt kan
gennemføre de vand- og naturplaner, der følger af
vandrammedirektivet og Natura 2000-direktiverne. Det er derfor
nødvendigt, at kommunerne får adgang til at revidere
tilladelser, hvis det er nødvendigt for gennemførelse
af EU-lovgivningen. Det gælder eksisterende tilladelser
såvel som tilladelser, der er i høring, er
påklaget eller på anden vis er under administrativ
behandling.
EU-direktivernes overordnede formål er beskyttelse af
natur og vandmiljø. Det er naturens tilstand og
miljømålene, der fastsætter rammerne for, hvor
meget der kan tillades tilført miljøet. Skal
direktiverne gennemføres effektivt og uvilkårligt,
må hensyn til den enkelte virksomhed og aktivitet vige til
fordel for, at alle virksomheder og aktiviteter behandles ens,
når kommunerne gennemfører vand- og naturplaner.
Partierne anser ikke en sådan gennemførelse, hvor alle
virksomheder og miljøgodkendelser og
vandindvindingstilladelser ligestilles i forhold til krav i
EU-lovgivningen, for at have ekspropriativ karakter.
S, SF og EL er således enige med Danmarks
Naturfredningsforening (DN), der i sit høringssvar
anfører:
»Miljømålsloven og vandrammedirektivet
indeholder nemlig ingen hjemmel til at lade nationale lovgivningers
løbetider eller retsbeskyttelsesperioder føre til
udskydelse af nødvendige indsatser med henblik på
opnåelse af miljømål indenfor de fastlagte
tidsfrister. Tværtimod kan vandrammedirektivets tidsfrister
kun fraviges i helt specielle tilfælde som beskrevet i
miljømålslovens § 19 og 20.
Der er efter DN's forståelse i
miljømålslovens § 19 og 20 ingen
direktivmæssig hjemmel til at lade nationale tilladelsers
løbetid begrunde en manglende opfyldelse af
miljømålene i 2015. Tværtimod nævner
§ 20 stk. 2 specifikt, at »Hvis der i medfør af
anden lovgivning er fastsat kortere tidsfrister for opnåelse
af miljømål, gælder disse.« Det
indebærer efter DN's opfattelse, at det modsatte specifikt
ikke kan gøres gældende.«
Det Radikale Venstres medlem af udvalget støtter
lovforslaget, men noterer, at der for en del af lovforslagets
vedkommende er tale om nogle emner, der for længst burde
have været på plads, og der er grund til at kritisere,
at Miljøministeriet på mange felter er langt bagud -
ikke mindst i arbejdet med vand- og naturplaner.
Liberal Alliance, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og
Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens
afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af et mindretal (S
og SF), tiltrådt af et mindretal
(RV, EL og IA):
1)
Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
22 indsættes som stk.
7:
»Stk. 7.
Miljøministeren kan fastsætte regler om genoptagelse
af sager, hvor tilladelse er meddelt.«
[Hjemmel til at fastsætte
regler om genoptagelse af tilladelser meddelt efter kapitel 4 i lov
om vandforsyning m.v.]
Af et mindretal (S
og SF), tiltrådt af et mindretal
(RV, EL og IA):
2) Den
under nr. 4 foreslåede § 74 c affattes således:
Ȥ 74
c. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at
bestemte typer af sager skal behandles og afgøres samtidig
med afgørelser efter anden relevant lovgivning.«
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 1]
Til § 2
Af et mindretal (S
og SF), tiltrådt af et mindretal
(RV, EL og IA):
3)
Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
41 a, stk. 2, indsættes som nr.
7:
»7) der er
vedtaget en kommunal handleplan efter
miljømålsloven.«
[Mulighed for indgreb i en
miljøgodkendelse inden for den 8-årige
retsbeskyttelse]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget indebærer, at
miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om
genoptagelse af meddelte vandindvindingstilladelser efter kapitel 4
i lov om vandforsyning m.v., herunder når en vedtaget
vandplan eller en kommunal handleplan kræver det. Det skal
endvidere være muligt at genoptage meddelte
vandindvindingstilladelser, der er påklaget til
Miljøklagenævnet, når en vedtaget vandplan eller
kommunal handleplan kræver det.
Hjemmelen skal også kunne anvendes i forbindelse med den
samtidige sagsbehandling af dambrugssager som foreslået i
§ 74 c.
Hjemmelen skal herunder også kunne anvendes til at
udstede regler om genoptagelse af en vandindvindingstilladelse,
samtidig med at en miljøgodkendelse meddeles eller
revurderes. Genoptagelse af en meddelt tidsbegrænset
vandindvindingstilladelse vil dog altid ske efter en konkret
vurdering af den konkrete regulering af dambruget, og den fornyede
vurdering af vandindvindingstilladelsen vil alene kunne ske,
således at den tilpasses i forhold til den verserende sag
efter miljøbeskyttelsesloven (miljøgodkendelse til et
bestående dambrug, ændring eller udvidelse af et
bestående dambrug eller revurdering af en tidligere meddelt
miljøgodkendelse til et bestående dambrug).
Til nr. 2
Ændringsforslaget er en konsekvens af
ændringsforslag nr. 1. Forslaget indebærer, at den
foreslåede § 74 c alene indeholder hjemmel for
miljøministeren til at fastsætte regler om samtidig
sagsbehandling, medens hjemmelen til at fastsætte regler om
genoptagelse af tilladelser til vandindvinding vil være
omfattet af den foreslåede § 22, stk. 7, jf.
bemærkningerne til ændringsforslag nr. 1.
Til nr. 3
Ændringsforslaget indebærer, at
kommunalbestyrelsen forpligtes til at revurdere en
miljøgodkendelse af et dambrug eller en anden forurenende
virksomhed omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel
5, når en kommunal handleplan er vedtaget. Pligten til
at gribe ind i en miljøgodkendelse gælder for alle
eksisterende miljøgodkendelser, herunder også for
miljøgodkendelser, der er påklaget til
Miljøklagenævnet. Også ansøgninger om
miljøgodkendelser, der endnu ikke er meddelt ansøger,
når den første kommunale handleplan ifølge
miljømålsloven er vedtaget i kommunen, skal behandles
på grundlag af den vedtagne kommunale handleplan.
En revurdering gennemføres herefter senest igen,
når en ændret kommunal handleplan i medfør af
miljømålsloven er vedtaget efter 6 år.
Peter Juel Jensen V
nfmd. Eyvind Vesselbo V
Erling Bonnesen V Birgitte Josefsen V
Hans Christian Thoning V Jørn Dohrmann DF
Liselott Blixt DF Per Ørum Jørgensen
KF Helle Sjelle KF Torben Hansen S Mette Gjerskov S
Flemming Møller Mortensen S Ida Auken SF
Steen Gade SF fmd.
Johs. Poulsen RV Per Clausen EL Juliane Henningsen
IA
Liberal Alliance, Siumut,
Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke
medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 | | Liberal Alliance (LA) | 3 |
Socialdemokratiet (S) | 45 | | Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Dansk Folkeparti (DF) | 25 | | Siumut (SIU) | 1 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 23 | | Tjóðveldisflokkurin (TF) | 1 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 18 | | Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Det Radikale Venstre (RV) Enhedslisten (EL) | 9 4 | | Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over
bilag vedrørende L 45
Bilagsnr.
| Titel
|
|---|
1 | Høringssvar og høringsnotat,
fra miljøministeren |
2 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget |
3 | 1. udkast til betænkning |
4 | 2. udkast til betænkning |
Oversigt over
spørgsmål og svar vedrørende L 45
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. om teknisk bistand til et
ændringsforslag, der sætter den faste
revurderingsperiode efter miljøbeskyttelsesloven ned fra 10
år til 6 år, til miljøministeren, og ministerens
svar herpå |
2 | Spm. om teknisk bistand til
ændringsforslag, der skaber hjemmel til at gribe ind i
miljøgodkendelser for dambrug inden for godkendelsens
beskyttelsesperiode på 8 år, efter at denne er meddelt,
til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
3 | Spm. om teknisk bistand til
ændringsforslag, der sikrer, at alle tilladelser, der er
relevante for vandplaner og naturplaner, behandles ens, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå |
4 | Spm. om teknisk bistand til
ændringsforslag, der sikrer, at revurdering og påbud
kan komme på tale for virksomheder, hvis en vedtaget vandplan
eller naturplan kræver det, til miljøministeren, og
ministerens svar herpå |
5 | Spm. om teknisk bistand til
ændringsforslag, der sikrer, at alle miljøgodkendelser
omfattes, til miljøministeren, og ministerens svar
herpå |
6 | Spm. om teknisk bistand til
ændringsforslag, der sikrer, at alle
vandindvindingstilladelser omfattes, til miljøministeren, og
ministerens svar herpå |
| | |