Betænkning afgivet af Udvalget for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 9. december 2009
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 8. oktober 2009 og var til 1.
behandling den 29. oktober 2009. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Udvalget for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring, og fødevareministeren
sendte den 16. juli 2009 dette udkast til udvalget, jf.
folketingsåret 2008-09, FLF alm. del - bilag 344. Den 8.
oktober 2009 sendte fødevareministeren de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1
skriftlig henvendelse fra Landbrug & Fødevarer.
Fødevareministeren har over for udvalget kommenteret
den skriftlige henvendelse til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 2 spørgsmål til
fødevareministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret.
2. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, DF og
KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse
uændret.
Et mindretal i udvalget (S, SF, RV
og EL) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3.
behandling.
Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale
Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at
lovforslaget er et af de lovgivningsmæssige tiltag til
gennemførelse af regeringens og Dansk Folkepartis aftale om
Grøn Vækst. Partiernes krav blev under forhandlingerne
afvist, og regeringen valgte at indgå en smal aftale med
Dansk Folkeparti. S, SF, RV og EL havde gerne set en mere
ambitiøs og bred aftale, når det gælder hensynet
til beskyttelse af natur, miljø og beskæftigelse i
landdistrikterne. Af den grund vil partierne stemme hverken for
eller imod lovforslaget.
Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Torsten Schack Pedersen
V nfmd. Tina Nedergaard V
Henrik Høegh V Jens Kirk V Eyvind Vesselbo V
René Christensen DF fmd. Bent Bøgsted DF
Jørn Dohrmann DF Knud Kristensen KF
Bjarne Laustsen S Ole Vagn Christensen S
Julie Skovsby S Benny Engelbrecht S Kristen Touborg
SF Pia Olsen Dyhr SF Bente Dahl RV Per Clausen
EL
Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit,
Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde
ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 | | Liberal Alliance (LA) | 3 |
Socialdemokratiet (S) | 45 | | Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Dansk Folkeparti (DF) | 25 | | Siumut (SIU) | 1 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 23 | | Tjóðveldisflokkurin (TF) | 1 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 18 | | Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Det Radikale Venstre (RV) | 9 | | Uden for folketingsgrupperne | 1 |
Enhedslisten (EL) | 4 | | (UFG) | |
Bilag 1
Oversigt over
bilag vedrørende L 37
Bilagsnr.
| Titel
|
---|
1 | Høringsvar og høringsnotat,
fra fødevareministeren |
2 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget |
3 | Henvendelse af 10/11-09 fra Landbrug &
Fødevarer |
4 | 1. udkast til betænkning |
Oversigt over
spørgsmål og svar vedrørende L 37
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
10/11-09 fra Landbrug & Fødevarer, til
fødevareministeren, og ministerens svar herpå |
2 | Spm. om planerne for udvikling af en ny
indikator for behandlings-hyppigheden, til
fødevareministeren, og ministerens svar herpå |