Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 37:

Forslag til lov om ændring af lov om journal over brug af plantebeskyttelsesmidler og eftersyn af udstyr til udbringning af plantebeskyttelsesmidler i jordbruget. (Digital indberetning af sprøjtejournaler m.v.).

Af fødevareministeren (Eva Kjer Hansen).

(Fremsættelse 08.10.2009).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Henrik Høegh.

Tak. Lovforslag nr. L 37 er en del af implementeringen af aftalen om »Grøn Vækst«. Forslaget indebærer, at jordbrugsbedrifter fremover skal indberette en journal over brug af plantebeskyttelsesmidler. Hidtil har landmanden hvert år skulle udarbejde og opbevare sprøjtejournalen i 5 år og fremvise den ved kontrol. Dette vil regeringen nu ændre på med nærværende lovforslag. Det indebærer således, at en indberetning af den enkelte bedrifts brug af plantebeskyttelsesmidler nu skal foregå direkte til myndighederne. Tillige skal indberetningen foregå elektronisk; formålet er at sikre en mindskelse af pesticidernes belastning af miljøet i fremtiden.

Jeg skal tilkendegive, at vi fra Venstre støtter det forslag, og når vi støtter forslaget, skyldes det, at vi mener, at den obligatoriske indberetning af disse sprøjtejournaler kan medvirke til en formindskelse af pesticiders belastning derude i miljøet.

Indberetningen skal også indgå i udviklingen af en ny pesticidindikator, det såkaldte belastningsomfang, som efter vores mening er en langt mere retvisende målestok for pesticiders påvirkning af natur og miljø. Ligeledes kan denne registrering bruges til arealmæssigt mindre produktioner af specialafgrøder, markfrø eller kartofler, der nemt kan få ødelagt deres konkurrenceevne i det nye system – her kan man få taget hånd om det. Hvis ikke vi havde disse data, havde vi ikke et solidt grundlag for at tage disse hensyn. Endelig kan indberetningen sikre, at Danmark kan leve op til EU’s nye statistikforordning.

Jeg har noteret mig, at landbrugets organisationer vurderer, at omfanget af den administrative byrde for erhvervet som følge af lovforslaget er usikker. For at minimere omfanget af denne nye administrative byrde er det vigtigt at understrege, at indberetningen vil foregå digitalt og med genbrug af data fra enkeltbetalingsordningen, således at dette er med til at minimere den administrative byrde.

Vi har sikret valgfrihed for den enkelte, således at man frit kan vælge, om indberetningen skal ske på markniveau eller på afgrødeniveau. Så heldigvis vil der kun være ganske få administrative omkostninger for erhvervet som følge af nærværende forslag, og når forslaget ses i sammenhæng med de øvrige vækst- og udviklingsmuligheder, som »Grøn Vækst« medfører, så må det være rimeligt at betragte forslaget som både miljømæssig forsvarligt og samfundsøkonomisk tåleligt. Og på den baggrund skal jeg meddele, at Venstre kan støtte forslaget.

Hr. Kristen Touborg for en kort bemærkning.

Kan Venstres ordfører bekræfte, at hver gang der kommer en ny økolog til, altså en landmand, der overgår fra traditionelt landbrug til økologisk landbrug, så kan naboen sprøjte tilsvarende mere, for nu at sige det populært?

Ordføreren.

Nu er det ikke det, som det her lovforslag handler om – det handler om registrering af pesticider. Når vi senere skal behandle et lovforslag, som handler om indførelse af belastningsomfanget, så er det rigtigt, at det bliver et spørgsmål om, hvordan man opgør belastningsomfanget. Og der har vi valgt at betragte det samlede danske landbrugsareal som en helhed for at finde ud af, hvad belastningen så er strakt ud på hele arealet.

Hr. Touborg.

Finder Venstre virkelig, at det sådan er en rimelig måde at gøre tingene på? Finder Venstre virkelig, at det er rimeligt, at hver gang der kommer en ny økolog til, så i stedet for at formindske udsivningen af pesticidrester sikrer man bare, at de traditionelle landmænd kan sprøjte noget mere? Er det virkelig Venstres moral?

Ordføreren.

Vi ønsker at få et billede af belastningen på det samlede areal. Omvendt kunne jeg også spørge: Hvis der nu kun er den sidste konventionelle landmand tilbage, er det så alene hans areal, der skal stå som model for, hvordan det samlede danske landbrugsareal belastes af pesticider?

Hr. Bjarne Laustsen for en kort bemærkning.

Det er et meget interessant spørgsmål, som vi også diskuterede lidt under behandlingen af det tidligere lovforslag, for hvis man laver en miljøforbedring, og hvis økologi er miljøforbedring, hvem skal det så komme til gode? Skal det komme alle de andre konventionelle landmænd til gode, eller skal det komme vores natur og miljø til gode? Det er spørgsmålet, hvis man laver sådan en ordning, der betyder, at hver gang man sparer et sted, så kan man forbruge yderligere et andet sted.

Ordføreren.

Det er lidt pudsigt, at vi skal have den her debat nu; det er faktisk slet ikke det, lovforslaget handler om, men lad os nu bare tage debatten, for så behøver vi ikke have den næste gang, når lovforslaget, der handler om belastningsindekset, kommer. Så det er helt o.k. med mig.

Målet er at få en vurdering af, hvor meget vi belaster det samlede landbrugsareal. Lovforslaget er ikke færdigt, men jeg har en stor og stærk tro på, at i det lovforslag kommer der både et måltal for den enkelte bedrift og et måltal for det samlede landbrug i Danmark. Så der er to måleenheder på det. Nu skal jeg jo ikke forudsige lovforslaget, men jeg har en formodning om, at det kommer til at se sådan ud.

Hr. Bjarne Laustsen.

Jeg kan love hr. Henrik Høegh en ting, og det er, at spørgsmålet om bæredygtighed vil blive bragt frem igen; selv om vi har diskussionen her i dag, vil den også komme senere. Det er jo interessant, for det er jo de her sprøjtejournaler, der skal bruges til at dokumentere, hvor meget der rent faktisk bliver brugt, hvor det bliver brugt, hvor hyppigt osv., så det kommer til at danne grundlag for det andet spørgsmål, vi skal diskutere senere hen.

Det, der er interessant, er: Hvis man laver miljøforbedringer, skal det så komme miljøet til gode, eller skal det bare køres ud andre steder?

Ordføreren.

Det fremgår faktisk af lovforslaget – som jeg selvfølgelig forudsætter at hr. Bjarne Laustsen har gennemlæst – at den enkelte bedrift skal indberette, hvor stor en pesticidanvendelse der er, og så vil de, der har den største pesticidanvendelse på den enkelte bedrift, blive udsat for et rigtig godt tilbud om rådgivning og vejledning for at nedbringe forbruget. Så det drejer sig altså både om en måde at måle på på landsplan, og så er der nogle individuelle hensyn, kan vi kalde det, der bliver taget. Men stadig væk er det altså en debat, der hører til et kommende lovforslag.

Vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Bjarne Laustsen.

Tak. Også til det lovforslag er der grund til at sige, at vi ikke er en del af aftalen om »Grøn Vækst«. Vi blev smidt ud, og det er ikke, som fødevareministeren siger, at vi valgte at gå. Jeg vil også gerne sige, at ingen fra oppositionen mødte op med ultimative krav til de forhandlinger, der var. Alligevel endte det med, at regeringen sagde: Vi kan ikke blive enige, vi kan få en billigere aftale eller en bedre aftale eller mindre miljø sammen med Dansk Folkeparti, så dem vælger vi at lave aftale sammen med. Det er det, vi skal udmønte i dag.

Det, der er interessant ved det her forslag, er sådan set, at det er ganske udmærket i sin substans. Vi får et grundlag for at se, hvordan markerne bliver sprøjtet, hvad de bliver sprøjtet med, og hvor hyppigt det sker, og alt sammen skal bruges til at reducere pesticidforbruget i Danmark. Det er ganske udmærket.

Men jeg har et par spørgsmål til fødevareministeren. Der er nogle grænser heri, hvor man siger noget med, at for bedrifter under 10 ha skal man ikke gøre nogen ting. Jeg tror endda, jeg selv var ordfører på det i 1994, det har jeg ikke haft tid til at tjekke, men man diskuterede i hvert fald også dengang sprøjteudstyr osv. Det her er absolut en forbedring, i forhold til at det nu bliver gjort obligatorisk og at det skal indberettes digitalt. Det er der sikkert nogle der vil sige er bureaukratisk osv., men vi er nu engang nødt til at have indsamlet de data, så vi har dokumentation, og så vi, når vi diskuterer de her ting, præcis ved, hvad det er, vi diskuterer.

Så står der en undtagelsesbestemmelse her i lovforslaget, og det er, at der skal bruges en 5-årig indkøringsperiode. Hvorfor skal der det? Lovforslaget kommer, når det bliver vedtaget, ikke til at omfatte alle. Man får ligesom en 5-årig periode. Hvis man synes, det her er et vigtigt og et godt redskab, synes jeg, det er et relevant spørgsmål at stille: Hvorfor tager man ikke fat om nældens rod nu, nu når det er så godt, og så sørger for, at det bliver indfaset, så det kommer til at omfatte alle brugere af det her inden for de grænser fra dag et? Tak.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. René Christensen.

Forslag til lov om ændring af lov om journal over brug af plantebeskyttelsesmidler og eftersyn af udstyr til udbringning af plantebeskyttelsesmidler i jordbruget, lovforslag nr. L 37, er en del af implementeringen af aftalen om »Grøn Vækst«. Forslaget indebærer, at landmænd fremover ligesom i dag skal indberette en journal over brug af plantebeskyttelsesmidler, og at ejerne og brugerne af jordbrugsvirksomheder fremover skal indberette disse sprøjtejournaler digitalt.

Aftalen om »Grøn Vækst« indeholder en »Miljø- og Naturplan Danmark frem mod 2020«. Planen skal sikre bedre miljø og klima samt mere natur af høj kvalitet. Med planen lever Danmark også op til sine forpligtelser i EU's vandrammedirektiv og Natura 2000, ligesom planen følger op på Vandmiljøplan III og pesticidplanen.

Det fremgår af aftalen om »Grøn Vækst« fra juni 2009, at der skal ske indberetning af sprøjtejournaler. Obligatorisk indberetning af sprøjtejournaler er et middel, der skal medvirke til at opnå aftalens målsætning om en markant reduktion af plantebeskyttelsesmidlernes skadevirkning. Samtidig skal indberetningerne indgå i udviklingen af en ny pesticidindikator, som er en langt mere retvisende målestok for pesticidernes påvirkning af natur og miljø end den nuværende indikator for belastningshyppighed, altså for, hvor meget vi kører på marken.

Men langt størstedelen af dette forslag er, at vi går fra blok og papir over til at være digitale. Som udgangspunkt vil der være ganske få administrative omkostninger som følge af det her lovforslag. De mindste brug, som har en omsætning på under 50.000 kr., skal dog stadig kun opbevare en sprøjtejournal på ejendommen.

Dansk Folkeparti kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Kristen Touborg.

Det er faktisk nok 10-15 år siden, SF foreslog, at man skulle indføre sprøjtejournaler og indberette dem, så der var en chance for at se, hvad der egentlig foregik i landområderne på det her felt. Det var der dengang ikke nogen særlig stor tilslutning til, men regeringen skal jo ikke have utak for, at det kommer nu, så det er klart, at SF er enig i, at det er en rigtig god idé at få indsamlet sprøjtejournalerne.

I øjeblikket sker der jo det, at enten fører landmanden en sprøjtejournal, eller også gør han det ikke, og det kan sådan set stort set være ligegyldigt, for der kommer stort set ikke nogen og ser i sprøjtejournalen, og det animerer jo ikke ligefrem til, at man følger reglerne. Men som sagt skal regeringen ikke have utak for, at der nu kommer et forslag, så man får lidt mere styr på det her område, og det er jo egentlig meget oplagt, at man, ligesom når man indsender gødningsregnskaberne, så også indsender sprøjtejournalerne.

Men hvis det skal give mening, kræver det, at der indrapporteres mere end de oplysninger, der noteres i dag. Det vil være nødvendigt med hensyn til andre indikatorer end behandlingshyppighed. I SF har vi det jo sådan, at vi synes, man sagtens kan have andre indikatorer, men vi vil fastholde, at man beholder behandlingshyppigheden, så der er et område her, vi vil arbejde på. Vi vil også godt se på, om man ikke skulle indsamle de sidste 5 års sprøjtejournaler for at få et bedre statistisk grundlag for, hvor vi egentlig står i dag, men det er alt sammen noget, vi vil tage fat på under udvalgsarbejdet.

Jeg har et par spørgsmål til ministeren. Er det ikke sådan, at man reelt godt kunne begynde nu? Loven træder i kraft den 1. januar 2010, men er det ikke sådan, at man reelt godt kunne begynde på det tidspunkt og altså få den første færdige indberetning, når der er gået et år? Jeg ved godt, at man lægger op til at bruge høståret som skilledato, men når vi taler pesticidforbrug, ville der vel ikke være nogen speciel grund til at anvende høståret, eller hvad?

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Knud Kristensen.

Med L 37, forslag til lov om ændring af lov om journal over brug af plantebeskyttelsesmidler, bliver der skabt grundlag for efterfølgende elektronisk indberetning af sprøjtejournaler. Det er en meget smidig indberetningsform, som også vil medvirke til en reel gennemskuelighed af forbruget af pesticider, som ikke er mulig i dag. Oplysningerne fra indberetningerne skal danne grundlag for det videre arbejde med udviklingen af de virkemidler, som ligger til grund for »Grøn Vækst«.

I »Grøn Vækst« er det besluttet, at der skal skabes rammer for dyrkning efter retningslinjerne for integreret plantebeskyttelse. Det kommer til at ske ved udvikling af specifikke dyrkningsvejledninger samt etablering af et demonstrationslandbrug og øget indsats for godkendelse af alternative plantebeskyttelsesmidler. Pesticidplanen fra 1987 er det styringsinstrument, som har været anvendt til at nedbringe anvendelsen af pesticider i jordbrugserhvervet, sammen med pesticidplanen 2004-2009 og så den sidste i rækken.

Med hensyn til detaljeringen af indberetningerne af sprøjtejournaler er det vurderet, at indberetning af afgrødeniveau er fuldt ud tilstrækkelig, opfylder formålet med indberetningen og bringer ny viden om det egentlige pesticidforbrug, samtidig med at omkostningerne holdes på et minimum for erhvervet. Der er fokuseret meget på, at de nye indberetningssystemer kan kommunikere med allerede eksisterende systemer på samme måde som det digitale system, som kan uploade gødningsregnskaber fra egen computer til det eksisterende gødnings- og husdyrindberetningssystem. Virksomheder, der i dag dyrker over 10 ha som f.eks. gartnerier, planteskoler og frugtplantager, er fremover undtaget for indberetning af sprøjtejournaler, såfremt deres momspligtige omsætning er under 50.000 kr. Fødevareministeriet vil efterfølgende etablere et elektronisk indberetningssystem, så man løbende kan føre sprøjtejournalen og når året er omme ved en enkelt tastning opsummere indberetningerne fra året til sprøjtejournalen og videresende dem til Plantedirektoratet.

Der vil også indgå obligatoriske krav om kontrolleret syn af sprøjteudstyret. Retningslinjerne herfor vil ligge klar i foråret og vil formentlig ikke afvige meget fra den kontrol, som gennemføres i dag, da sprøjteudstyr i dag er meget avanceret, og indstillingerne foretages med et meget fint målersystem.

Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Lone Dybkjær.

Da den radikale ordfører, fru Bente Dahl, heller ikke kan være til stede ved dette forslag, skal jeg på hendes vegne fremføre partiets synspunkter.

Jeg vil gerne sige helt overordnet, at det selvfølgelig ikke er nogen dårlig idé, at man indberetter elektronisk; det bliver jo utvivlsomt vejen frem. Det, der så er afgørende, er jo selvfølgelig, hvad man indberetter, og der er der måske ikke så detaljeret en redegørelse for, hvad det er, og det er jo nok der, uenigheden er.

I virkeligheden synes jeg, at det har været ret sjovt at læse forslaget – når man nu er sat til at være ordfører sådan en torsdag her – med hensyn til hvad der er med og hvad der ikke er med. Jeg synes, det har været ret interessant for indberetningerne at se detaljeringsgraden af den foreskrevne digitale måde: senest ved fristdagens udløb, det vil sige senest kl. 24.00 på fristdagen. Kan man ikke fastslå det, må man anse tidspunktet for at være det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt.

Man kan jo sige, at der her bliver gået meget ned i detaljer, hvorimod der er visse andre ting, der er knap så detaljerede. Og det er måske et udtryk for, at det her er der styr på, og det andet er måske mere besværligt at kommunikere med erhvervet om. Al ære og respekt for det, men jeg syntes bare, at det var ret morsomt at læse.

Nu er det her forslag jo en del af forslaget om »Grøn Vækst«, så det er noget, der kunne gøre, at man ikke støttede forslaget, men det er altså også fuldstændig afgørende for os, hvad det er, man finder på at indberette digitalt, hvad det er, ministeren vil gøre på det her område, og så hvor lang overgangsperioden rent faktisk er. Der forekommer det mig mærkeligt – igen skal jeg jo passe på, for landbruget er trods alt ikke min spidskompetence, men alligevel – at virksomheder, hvor det dyrkede areal er under 25 ha, tidligst vil skulle indberette digitalt 5 år efter lovens ikrafttræden. Hvor mange bliver egentlig omfattet, for sådan som jeg oplever det, er 25 ha jo ikke nogen helt lille størrelse antalsmæssigt, produktionsmæssigt måske, men ikke antalsmæssigt? Hvis ministeren ved det, er det fint, og hvis ikke, kan vi jo tage det under udvalgsarbejdet.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Per Clausen.

Umiddelbart er det jo svært at have mange indvendinger mod et forslag, som går ud på, at man bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om, at ejere og brugere af jordbrugsvirksomheder fremover skal indberette sprøjtejournaler, og at det skal gøres digitalt. Det er jo på sit plan banalt og vel meget rimeligt. Der kan selvfølgelig så – og det kan vel blive belyst i udvalgsarbejdet – været noget diskussion om, hvordan disse regler for indberetning bliver, hvad det kommer til at omfatte, hvem der ikke er omfattet, og hvad der ikke er omfattet. Og det er måske i den her sag mere interessant end selve teksten.

Der er et enkelt element i bemærkningerne til lovforslaget, som jeg vil fremhæve, og det er, at de her indberetninger, som man nu er nået frem til at det er vigtigt at få, skal man have for at få større viden og klarhed om forbruget af plantebeskyttelsesmidler i Danmark. Det lyder jo rigtig godt. Og det skal bruges til at tilvejebringe et datagrundlag til brug i forbindelse med udarbejdelsen af en mere præcis og nøjagtig indikator for plantebeskyttelsesmidlernes belastning af miljøet. Også det lyder meget fornuftigt, men det dækker jo alligevel over en historie, som har stået på i nogle år, nemlig historien om den tidligere måde at gøre pesticidforbruget i Danmark op på, som man for nogle år siden nåede frem til var den rigtige måde at gøre det på, nemlig behandlingshyppigheden, hvor man jo for efterhånden mange år siden besluttede sig til, at man cirka i år skulle være nået ned på en behandlingshyppighed på 1,7.

I virkeligheden har man i den forløbne periode set en stigning i behandlingshyppigheden på op i nærheden af det dobbelte. Og når man kommer i den situation, at det går stik modsat af det, man havde planlagt, og i det forløb finder ud af, at man nok hellere må gøre det op på en anden måde, kunne vi jo godt få den tanke, at det også er et spørgsmål om, at man i stedet for at gå efter at opnå resultater går efter at ændre beregningsmetode. Jeg er i hvert fald meget spændt på, om man, som man da i hvert fald tidligere har antydet at man ville være i stand til, også fremover vil være i stand til at fortælle os, hvad der sker i forhold til den oprindelige målsætning, hvordan den oprindelige målsætning så bliver omsat på troværdig vis i forhold til den nye beregningsmetode, og hvordan man så vil sikre sig, at vi fremover får konkrete resultater.

Så i Enhedslisten er vi sådan set positive over for, at man skaber sig et videngrundlag om landmændenes anvendelse af pesticider. Vi kan undre os over, at man ikke har gjort det for lang tid siden, men vi må jo også sige, at ligesom de øvrige forslag, som vi behandler i dag, indgår det her jo i den samling, som hedder »Grøn Vækst«, og vi mener sådan set også, at det er rimeligt i den her debat om det her konkrete lovforslag at inddrage den problemstilling, der handler om, at man altså laver om på beregningsmetoden, bl.a. fordi man ikke har været i stand til at leve op til de målsætninger, man selv havde sat for sit arbejde.

Tak til ordføreren. Så er det fødevareministeren.

Jeg skal takke ordførerne for bemærkningerne til lovforslaget. Jeg synes, at især hr. Knud Kristensen gav en god gennemgang af lovforslagets indhold.

Jeg skal kommentere nogle enkelte ting og især med hensyn til hvem det er, der skal indberette, for jeg tror, at der er en lille misforståelse i forhold til undtagelsesmuligheden. Det er vigtigt for mig at sige, at undtagelsen udelukkende drejer sig om den digitale indberetning. De, der ikke kan indberette digitalt, skal så indberette på papir. Det er et spørgsmål om, at hvis der sidder nogle landmænd, der ikke er it-nørder og ikke rigtig kan finde ud af at bruge it-systemet, så får de en overgangsperiode på de her 5 år med hensyn til at kunne gøre tingene digitalt.

Der vil være en bagatelgrænse, således at gartnerier, planteskoler, frugtplantager og lignende vil være undtaget fra indberetning, hvis virksomhedens årlige momspligtige omsætning er mindre end 50.000 kr. Det er simpelt hen, fordi vi så er nede i en omsætningsstørrelse, hvor man må sige, at det er en hobbybetonet virksomhed, der finder sted. Så det er så den eneste undtagelse, der er fra indberetning. Ellers handler det om i forhold til de 25 ha, hvorvidt det skal foregå på papir eller digitalt, og der er kravet så, at efter 5 år efter lovens ikrafttræden skal alle være med på det digitale. Så det er altså de grænser, som især hr. Bjarne Laustsen og fru Lone Dybkjær kredsede om.

Det, der er vigtigt for mig, er jo, at vi simpelt hen får mere viden om pesticidforbruget i Danmark, for det vil give os et grundlag med hensyn til hvilken indsats, der skal til for yderligere at nedbringe pesticidforbruget. Altså, hvad kan vi gøre derudover? Derfor den her indberetning, så vi kan samle statistikken og blive klogere på, hvordan vi kan få bragt forbruget med.

I forhold til en omlægning på indikatoren er det ikke et spørgsmål om at snyde på vægten, men et spørgsmål om at få et mere reelt billede af, hvordan det rent faktisk ser ud.

Til hr. Kristen Touborg skal jeg sige, at sprøjtejournalerne som sådan også fortsat vil blive kontrolleret på bedriften, hvor de jo skal være til stede. Det fastholdes, at der er en vis andel, der bliver kontrolleret. Til det der med, hvad det er for en tidshorisont, om det er kalenderåret eller høståret, er det altså valgt, at det er høståret, fordi det er det, der giver mening, nemlig at vi følger pesticidforbruget i forhold til afgrøderne, og derfor opererer vi med august til august. Vi vil simpelt hen ikke få et godt nok billede, hvis vi deler det op kalenderårsmæssigt frem for at følge – havde jeg nær sagt – naturens gang, altså afgrødens vækstår. Det er begrundelsen for, at det hedder august til august.

Jeg tror, det er kommentarerne til ordførernes bemærkninger. Jeg er glad for, at der er så god en tilslutning til, at vi kan blive klogere på det her område. Som sagt tror jeg, at det giver os et godt grundlag i forhold til at kunne gøre en indsats for at få nedbragt pesticidforbruget.

Hr. Bjarne Laustsen for en kort bemærkning.

Jeg synes, at grænsen på 10 ha, der er sat for, om man skal være omfattet af det her eller ej, kan jeg godt spekulere på hvorfor lige præcis er sat der.

Især det der med de 25 ha synes jeg er skørt. Ved man, at de, der har under 25 ha, ikke har noget edb-anlæg, som de kan indberette det her på, og skal de så sidde og fedte med noget papir? Jeg vil altså synes, at det er helt umuligt at skulle sidde og administrere to systemer: Et, hvor der er en digital indberetning, og så et med en masse smørrebrødssedler – undskyld udtrykket – hvor man så selv skal sidde og lægge de tal ind. Altså, et regnskabskontor, en landbrugsrådgivning eller lignende kunne vel sørge for efterfølgende at taste de tal ind.

Jeg synes bare – når vi er enige om det her glimrende værktøj – og vi så i 5 år bare for en grænse på 25 ha skal acceptere at køre videre med to systemer, så må man da sige, at vi har andet at bruge vores tid til end til at sidde og administrere. Er det ikke rigtigt?

Ministeren.

Jeg takker meget for hr. Bjarne Laustsens forståelse for de administrative belastninger, der kan være i vores system, og også for embedsmændenes belastning ved, at de skal arbejde med flere systemer. Altså, i virkeligheden er vi inden for landbrugsområdet rigtig godt med i forhold til at udnytte digitale indberetninger. Det går faktisk rigtig godt, og jeg kan bare give et enkelt tal. Inden for gødningsregnskaberne kan vi faktisk se, at mere end 90 pct. af jordbrugerne indberetter digitalt. Jeg synes, det er rimeligt, at vi tænker i, hvordan vi får de sidste med, så vi giver en passende overgangsperiode, med hensyn til at de også kan formå at lave dem digitalt. Der må vi så leve med den papirgang, der samtidig er ved siden af.

Med hensyn til, at de virksomheder, der har et dyrket areal på over 10 ha – og de forskellige der – som sådan skal udarbejde sprøjtejournaler, så bliver det krav fastholdt. Så det er altså bagatelgrænsen på de der 50.000 kr. i omsætning, og så er det spørgsmålet om en tidshorisont for at kræve, at alle skal kunne indberette digitalt.

Hr. Bjarne Laustsen igen.

Det sidste her er jo en slags objektivt kriterium, og det kan man jo ikke sige så meget til.

Det, der undrer mig, er, at man har trukket en streg og sagt 25 ha; de, der har under det, kan vente i 5 år med at indberette. Altså, hvis jeg skal synes noget om det, så er det vel, at de rent faktisk har mulighed for at gøre det rent fysisk, hvis de har en computer at indberette det på. Hvordan er man kommet frem til, at det er fint at vente med dem, der har under 25 ha? Altså, hvis de nu har computeren stående, hvorfor skal de så vente 5 år? Er det et objektivt kriterium? Det tror jeg næppe det er.

Ministeren.

Jeg kan simpelt hen ikke give en fyldestgørende redegørelse for, hvorfor det lige præcis er 25 ha. Jeg vil tro, at det beror på en vurdering af, hvem det er, der har problemer med digital indberetning, og det kendskab, man har til det fra andre systemer. Men det vil jeg meget gerne vende tilbage til og uddybe nærmere.

Det her handler jo om, hvorvidt vi vil udvise respekt over for, at der er nogle, der ikke er så bekendt med it og ikke er vant til at bruge digital indberetning, og om vi vil give plads til, at de ikke skal have de store problemer og måske skal til at betale konsulenter for at gøre arbejdet for dem. Det hensyn synes jeg ærlig talt godt vi kan tage, og når mine embedsmænd i hvert fald er indstillet på det, kan vi andre også være indstillet på det.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.