L 203 Forslag til lov om afgifter af spil.

Af: Skatteminister Troels Lund Poulsen (V)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 26-03-2010

Fremsat: 26-03-2010

Fremsat den 26. marts 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen)

20091_l203_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 26. marts 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen)

Forslag

til

Lov om afgifter af spil

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde

§ 1. Udbud eller arrangement af spil er afgiftspligtigt i det omfang det følger af reglerne i denne lov.

Stk. 2. Loven finder anvendelse her i landet, i internationalt farvand og luftrum, når en transport heri er nødvendig for drift mellem en dansk havn eller lufthavn og rutens endelige destination, og på danske fartøjer, der befinder sig i andre landes farvande, såfremt aftale herom er indgået med det pågældende land.

Stk. 3. Gevinster fra spil, der er omfattet af denne lov, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Tilsvarende gælder for gevinster vundet i spil, der svarer til de spil, som er omfattet af denne lov, og som udbydes eller arrangeres i et andet EU- eller EØS-land og er tilladt i dette land.

Stk. 4. § 12 og § 13 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. finder ikke anvendelse.

Kapitel 2

Afgiftspligtige spil

Lotteri

§ 2. Indehaveren af tilladelse til udbud af lotterier efter § 6 i lov om spil skal af gevinster betale en afgift på 15 pct., beregnet af den del af gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr.

Klasselotteri

§ 3. Indehavere af tilladelse til udbud af klasselotteri efter § 8 i lov om spil skal af gevinster betale en afgift på 15 pct., beregnet af den del af gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr.

§ 4. Det Danske Klasselotteri A/S skal betale en afgift på 6 pct. af indskudssummen.

Almennyttigt lotteri

§ 5. Indehavere af tilladelse til udbud af almennyttige lotterier efter § 10, stk. 1, i lov om spil, og den, som udbyder almennyttige lotterier efter regler fastsat i medfør af § 10, stk. 2, i lov om spil, skal betale følgende afgift:

1) 15 pct. af kontante gevinster, beregnet af den del af gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr.

2) 17,5 pct. af andre gevinster, beregnet af den del af gevinstens værdi, der overstiger 200 kr.



Væddemål

§ 6. Indehavere af tilladelse til udbud af væddemål efter § 11 i lov om spil skal betale en afgift på 20 pct. af bruttospilleindtægten, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Af væddemål, der afvikles gennem et system beregnet til at muliggøre indgåelse af væddemål spillerne imellem (en væddemålsbørs), beregnes afgiften nævnt i stk. 1 af det beløb, som tilladelsesindehaveren har taget i kommission.

§ 7. Indehaveren af tilladelse til udbud af puljevæddemål på heste- og hundevæddeløb efter § 12 i lov om spil skal betale en afgift på 11 pct. af bruttospilleindtægten. Der skal endvidere betales en tillægsafgift på 19 pct. af den del af den månedlige bruttospilleindtægt, der overstiger 16,7 mio. kr.

Lokale puljevæddemål

§ 8. Indehavere af tilladelse til udbud af lokale puljevæddemål i forbindelse med heste- og hundevæddemål, cykelløb på bane og kapflyvning med duer efter § 13 i lov om spil skal betale en afgift på 11 pct. af indskudssummen, med et fradrag på 20.000 kr. (2010-niveau) pr. afholdt løsbdag. Der kan dog højst foretages fradrag for 24 løbsdage indenfor et kalenderår.

§ 9. Fradragsbeløbet nævnt i § 8 reguleres efter personskattelovens § 20.

Landbaseret kasino

§ 10. Indehavere af tilladelse til udbud af spil i landbaserede kasinoer efter § 14 i lov om spil skal betale en afgift på 45 pct. af bruttospilleindtægten fratrukket værdien af spillemærkerne i troncen. Der skal endvidere betales en tillægsafgift på 30 pct. af den del af bruttospilleindtægten fratrukket værdien af spillemærker i troncen, der overstiger 4 mio. kr.

Stk. 2. Ved afholdelse af turneringer kan det afgiftspligtige beløb ikke være mindre end 4 pct. af de samlede indskud i turneringerne.

Online kasino

§ 11. Indehavere af tilladelse til udbud af spil i et online kasino efter § 18 i lov om spil skal betale en afgift på 20 pct. af bruttospilleindtægten.

Stk. 2. Af online spil, hvor der tages kommission, beregnes afgiften i stk. 1 af det beløb, som tilladelsesindehaveren har taget i kommission.

Gevinstgivende spilleautomater i spillehaller og restaurationer

§ 12. Indehavere af tilladelse til udbud af spil på spilleautomater med gevinster efter § 19 i lov om spil skal betale en afgift på 41 pct. af bruttospilleindtægten.

Stk. 2. Der skal af spilleautomater opstillet i en restauration ud over den i stk. 1 nævnte afgift betales en afgift på 30 pct. af den del af bruttospilleindtægten, der i afgiftsperioden overstiger 30.000 kr.

Stk. 3. Der skal af spilleautomater opstillet i en spillehal ud over den i stk. 1 nævnte afgift betales en afgift på 30 pct. af den del af bruttospilleindtægten, der i afgiftsperioden overstiger 250.000 kr. Beløbet på 250.000 kr. tillægges 3.000 kr. pr. automat for indtil 50 automater og 1.500 kr. pr. automat derudover.

Stk. 4. Afgiften efter stk. 1-3 opgøres særskilt for hver enkelt restauration eller spillehal.

§ 13. Hvis indehaveren af en tilladelse til en spillehal udlodder midler til velgørende formål her i landet eller i et EU- eller EØS-land gives der et nedslag på 95 pct. i den del af afgiften, der overstiger 31 pct. af bruttospilleindtægten, jf. § 12, stk. 3.

Stk. 2. Ved velgørende formål i stk. 1, forstås:

1) Velgørende og almennyttige foreninger m.v. der er godkendt efter ligningslovens § 8 A eller med formål som kan omfattes af momslovens § 13, stk. 1, nr. 18.

2) Kulturelle arrangementer på friluftsscener og i koncertsale med musik og sang, teater med pantomime- og børneforestillinger og pige og drengegarder i store forlystelsesparker.



Stk. 3. De i stk. 1 nævnte nedslag i afgiften opgøres for hver enkelt spillehal på tidspunktet for udlodning og opgøres for hver afgiftsperiode.

Stk. 4. Uanset stk. 3 kan der for afgiftsperioder, hvor en spillehal ikke har foretaget udlodning, eller ikke har foretaget tilstrækkelig udlodning til at udnytte muligheden for nedslag efter stk. 1 fuldt ud, ske overførsel af uudnyttede nedslag til efterfølgende afgiftsperioder, dog højst 3 afgiftsperioder efter udløbet af det regnskabsår, hvori muligheden er opstået.

Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelserne for udlodning af midler og afgiftsnedslaget.

Spil i forbindelse med offentlige forlystelser

§ 14. Indehavere af tilladelse til udbud af spil i forbindelse med offentlige forlystelser, jf. § 23, stk. 1 og 2, i lov om politiets virksomhed, skal af gevinster betale en afgift på 17,5 pct., beregnet af den del af gevinstens værdi, der overstiger 200 kr.

Spil uden indsats

§ 15. Der skal af gevinster vunder i spil, der i henhold til § 3, stk. 2, i lov om spil kan udbydes uden tilladelse eller anmeldelse til spillemyndigheden, og som må anses for offentlige, betales følgende afgift:

1) 15 pct. af kontante gevinster, beregnet af den del af gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr.

2) 17,5 pct. af andre gevinster, beregnet af den del af gevinstens værdi, der overstiger 200 kr.



§ 16. Den afgiftspligtige er den person eller det selskab m.v. (juridisk person), der afholder spillet.

Gevinstopsparing

§ 17. Der skal af gevinster fra gevinstopsparing, jf. lov om gevinstopsparing, betales en afgift på 15 pct., beregnet af den del af gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr.

§ 18. Den afgiftspligtige er pengeinstituttet, hvor gevinstopsparingen er placeret.

Kapitel 3

Administrative bestemmelser

Registrering

§ 19. Personer og selskaber m.v. (juridiske personer), der er afgiftspligtige efter denne lov, skal indgive anmeldelse om deres afgiftspligtige virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen.

Stk. 2. Personer og selskaber m.v. (juridiske personer), hvis udbud af spil kræver tilladelse efter lov om spil eller anden lov, skal anmelde deres virksomhed til registrering senest 4 uger efter at tilladelse til at afholde spil er opnået, og før afholdelse af spil påbegyndes.

Stk. 3. Personer og selskaber m.v. (juridiske personer), hvis udbud af spil ikke kræver tilladelse efter lov om spil eller anden lov, skal anmelde deres virksomhed til registrering før afholdelse af spil påbegyndes.

Stk. 4. En registrering efter stk. 1 bortfalder, hvis tilladelsen til at udbyde spil tilbagekaldes eller bortfalder, eller den afgiftspligtige virksomhed ophører.

Stk. 5. Ændringer i de oplysninger, der er anmeldt til registrering, skal meddeles told- og skatteforvaltningen senest 8 dage efter ændringen.

§ 20. Registreringspligtige virksomheder, der ikke har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed eller har et fast forretningssted i et EU- eller EØS-land, skal registreres ved en herboende repræsentant, der hæfter solidarisk for afgiften efter denne lov.

Afregning/opkrævning af afgiften

§ 21. For spil nævnt i §§ 7, 10, 12 og 14 er afgiftsperioden kalendermåneden. Angivelse og indbetaling af afgiften skal ske senest den 15. i måneden efter udløbet af afgiftsperioden.

Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan afkorte afgiftsperioden og betalingsfristen for en registreret virksomhed med kalendermåneden som afgiftsperiode, såfremt afgift ikke er betalt rettidigt.

§ 22. For spil nævnt i §§ 2, 6 og 11, er afgiftsperioden ugen (mandag til søndag). Afgiften skal angives og indbetales senest 5 dage efter afgiftsperiodens udløb. Falder den seneste angivelses- og indbetalingsdag på en helligdag, skal angivelsen og indbetalingen senest ske førstkommende hverdag.

§ 23. For spil nævnt i § 8 er afgiftsperioden ugen (mandag til søndag). Angivelse og indbetaling af afgift skal ske senest 15 dage efter afgiftsperiodens udløb, såfremt der har været afholdt spil i perioden. Falder den seneste angivelses- og indbetalingsdag på en helligdag, skal angivelse og indbetaling ske senest førstkommende hverdag.

§ 24. For spil nævnt i §§ 5, 15 og 17 er afgiftsperioden varigheden af det enkelte spil og angivelse og indbetaling af afgiften skal ske senest 15 dage efter, at resultatet af spillet foreligger. Falder den seneste angivelses- og indbetalingsdag på en lørdag, søndag eller helligdag, skal angivelse og indbetaling ske senest førstkommende hverdag.

Stk. 2. Personer og selskaber m.v. (juridiske personer), der udbyder spil nævnt i §§ 5, 15 og 17, kan ved registrering hos told- og skatteforvaltningen vælge måneden som afgiftsperiode, hvorved reglerne i § 21 finder anvendelse i stedet for reglen i stk. 1.

§ 25. For spil nævnt i § 3 er afgiftsperioden det enkelte lotteri. Angivelse og indbetaling af afgiften skal ske senest 5 dage efter den sidste trækning i lotteriets sidste klasse. Falder den seneste angivelses- og indbetalingsdag på en lørdag, søndag eller helligdag, skal angivelse og indbetaling ske senest førstkommende hverdag.

§ 26. Personer og selskaber m.v. (juridiske personer), der udbyder spil, hvoraf der skal betales gevinstafgift, skal indeholde afgiften af kontante gevinster ved udbetaling. Ved udbetalingen af gevinster til spillerne afrundes det udregnede afgiftsbeløb nedad til nærmeste hele krone.

Stk. 2. Afgiften af en lotterigevinst, der falder på et nummer, der er delt i halve, fjerdedele, ottendedele eller andre brøkdele, beregnes selvstændigt for hver af de på delsedlerne faldne gevinstbeløb. Det er uden betydning for afgiftsberegningen, om flere personer i forening spiller på samme lodseddel (en hel seddel eller en delseddel).

Stk. 3. Afgiften af varegevinster beregnes på grundlag af gevinstens handelsværdi ved salg til forbrugere.

Stk. 4. Afgiftspligten omfatter alle gevinster, uanset om disse afhentes eller ej. Dog skal der ikke betales afgift af lotterigevinster, der falder på ikke solgte lodsedler. Ligeledes skal der ikke betales afgift af uafhentede lotterigevinster, hvis de efterfølgende genanvendes som gevinster i tilsvarende lotterispil.

§ 27. Såfremt angivelse og indbetaling ikke sker rettidigt, skal told- og skatteforvaltningen give spillemyndigheden meddelelse herom.

§ 28. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om registrering i § 19 og § 20 af personer og selskaber m.v. (juridiske personer), der er afgiftspligtige efter denne lov, samt om afgiftens angivelse og indbetaling.

Regnskabsbestemmelser

§ 29. En spiludbyder, der er afgiftspligtig efter denne lov, skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiften og kontrollen med afgiftens berigtigelse.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for registreringspligtige personer og selskaber m.v. (juridiske personer) om opbevaring af regnskabsmateriale og regnskabsførelse, herunder regnskabsførelse for indskud og gevinster.

Kontrol

§ 30. Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af registreringspligtige personer og selskaber m.v. (juridiske personer), og til at efterse disses forretningsbøger, øvrigt regnskabsmateriale, korrespondance og andre dokumenter, der kan have betydning for opgørelsen af afgiften.

Stk. 2. Indehavere af registrerede virksomheder og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde told- og skatteforvaltningen fornøden hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 omhandlede eftersyn.

Stk. 3. Det i stk. 1 nævnte materiale skal efter told- og skatteforvaltningens anmodning udleveres eller indsendes til denne.

Stk. 4. Registreringspligtige personer og selskaber m.v. (juridiske personer) samt leverandører og udlejere af materiel m.v., herunder software, til disse til brug for et spil skal efter anmodning meddele told- og skatteforvaltningen alle nødvendige oplysninger til brug for kontrollen.

Stk. 5. Pengeinstitutter, advokater og andre, der modtager midler til forvaltning eller erhvervsmæssigt udlåner penge, skal efter anmodning give told- og skatteforvaltningen enhver oplysning om deres økonomiske mellemværender med navngivne registreringspligtige virksomheder.

Stk. 6. I det omfang oplysninger nævnt i stk. 1 og 3-5 er registreret elektronisk, omfatter forvaltningens adgang til disse oplysninger også elektronisk adgang.

Stk. 7. Politiet yder told- og skatteforvaltningen bistand til gennemførelsen af kontrollen efter stk. 1. Skatteministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.

§ 31. Andre offentlige myndigheder skal efter anmodning meddele told- og skatteforvaltningen enhver nødvendig oplysning til brug for registrering af og kontrol med personer og selskaber m.v. (juridisk personer), der er registreringspligtige efter loven. Oplysningerne kan leveres i elektronisk form og kan gøres til genstand for registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed.

§ 32. Told- og skatteforvaltningen og spillemyndigheden kan udveksle de nødvendige oplysninger om registreringspligtige personer og selskaber m.v. (juridiske personer) til brug for de respektive myndigheders registrering og kontrol m.v. Oplysningerne kan leveres i elektronisk form og kan gøres til genstand for registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed.

Kapitel 4

Straffebestemmelser

§ 33. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen,

2) overtræder § 19, stk. 1-3 eller stk. 5, § 20, § 21, stk. 1 eller 2, § 22, § 23, § 24, stk. 1, § 25, § 29, stk. 1 eller § 30, stk. 2, 4, 5 eller 6.



Stk. 2. Den, der begår en af de i stk. 1 nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.

Stk. 3. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelserne i forskrifterne.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 34. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre en højere straf end bøde, kan told- og skatteforvaltningen tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelserne i retsplejeloven om krav til indholdet af anklageskrifter og om ikke at have pligt til at udtale sig tilsvarende anvendelse.

Kapitel 5

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

§ 35. Loven træder i kraft den 1. januar 2011, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 4 træder i kraft den 1. maj 2011.

Stk. 3. Fra den 1. januar 2011 til og med den 31. december 2011 skal registreringspligtige virksomheder, der ikke har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed her i landet eller har et fast forretningssted her, uanset § 20, registreres ved en herboende repræsentant, der hæfter solidarisk for afgiften efter denne lov.

Stk. 4. Virksomheder, der ved lovens ikrafttrædelse driver virksomhed, der efter § 19 er registreringspligtig, og som ikke efter de hidtil gældende regler var registreringspligtige, skal, uanset § 19, senest 7 dage før udløbet af den første afgiftsperiode i 2011, anmelde deres virksomhed til registrering.

Stk. 5. Skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 14 og 15, som indsat ved § 37 har kun virkning for gevinster og præmier udbetalt eller ydet den 1. januar 2011 eller senere.

§ 36. Følgende love ophæves ved lovens ikrafttrædelse:

1) Lov nr. 421 af 13. juni 1990 om afgift af spillekasinoer.

2) Lov nr. 23 af 27. januar 1956 om afgift af gevinster ved lotterispil mv.



§ 37. I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005, som ændret bl.a. ved § 17 i lov nr. 404 af 8. maj 2006, § 20 i lov nr. 515 af 7. juni 2007 og § 2 i lov nr. 462 af 12. juni 2009 og senest ved § 10 i lov nr. 1278 af 16. december 2009, foretages følgende ændring:

1. I § 7 A, stk. 2, indsættes som nr. 14 og 15:

»14) Nettogevinstbeløb vedrørende udbetaling af spillegevinster fra personer, virksomheder eller foreninger m.v., som har bevilling til at afholde spil i medfør af §§ 7 og 8 i lov om offentligt hasardspil i turneringsform, i det omfang nettogevinsten overstiger 300 kr.

15) Præmier og gevinster ydet af virksomheder i forbindelse med spil og konkurrencer som led i underholdningsprogrammer i elektroniske medier, hvor præmier og gevinster ikke er afgiftspligtige efter lov om afgifter af spil, og gevinstens eller præmiens værdi overstiger 300 kr.«

§ 38. I lov om påligning af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 176 af 11. marts 2009, som senest ændret ved lov nr. 1279 af 16. december 2009, foretages følgende ændring:

1. § 8 C affattes således:

»§ 8 C. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udlodninger efter lov om afgifter af spil § 13, stk. 1.«

§ 39. I lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003, som bl.a. ændret ved § 32 i lov nr. 469 af 9. juni 2004, og senest ved § 9 i lov nr. 528 af 17. juni 2008, foretages følgende ændring:

1. Bilag 1, liste A, nr. 32, ophæves.

Nr. 33 og 34 bliver herefter nr. 32 og 33.


§ 40. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

 
Almindelige bemærkninger
 
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning
2.
Lovforslagets formål og baggrund
3.
Lovforslagets enkelte bestemmelser
 
3.1.
Lotteri
  
3.1.1.
Gældende ret
  
3.1.2.
Forslagets indhold
 
3.2.
Klasselotteri
  
3.2.1.
Gældende ret
  
3.2.2.
Forslagets indhold
 
3.3.
Almennyttigt lotteri
  
3.3.1.
Gældende ret
  
3.3.2.
Forslagets indhold
 
3.4.
Væddemål
  
3.4.1.
Gældende ret
  
3.4.2.
Forslagets indhold
 
3.5.
Lokale puljevæddemål
  
3.5.1.
Gældende ret
  
3.5.2.
Forslagets indhold
 
3.6.
Landbaseret kasino
  
3.6.1.
Gældende ret
  
3.6.2.
Forslagets indhold
 
3.7.
Online kasino
  
3.7.1.
Gældende ret
  
3.7.2.
Forslagets indhold
 
3.8.
Gevinstgivende spilleautomater i spillehaller og restauranter
  
3.8.1.
Gældende ret
  
3.8.2.
Forslagets indhold
 
3.9.
Spil i forbindelse med offentlige forlystelser
  
3.9.1.
Gældende ret
  
3.9.2.
Forslagets indhold
 
3.10.
Spil uden indsats
  
3.10.1.
Gældende ret
  
3.10.2.
Forslagets indhold
 
3.11.
Gevinstopsparing
  
3.11.1.
Gældende ret
  
3.11.2.
Forslagets indhold
 
3.12.
Administrative bestemmelser - generelt
  
3.12.1.
Gældende ret
  
3.12.2.
Forslagets indhold
 
3.13.
Indberetningspligt
  
3.13.1.
Gældende ret
  
3.13.2.
Forslagets indhold
4.
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
 
4.1.
Indledning
 
4.2.
Omfanget af spil i Danmark
 
4.3.
Delvis liberalisering af markedet for væddemål og online kasinospil
 
4.4.
Ændringer som følge af forslag til ny udelingslov
 
4.5.
Flere landbaserede kasinoer
 
4.6.
Øget indsats mod ludomani
 
4.7.
Samlede økonomiske virkninger for det offentlige
5.
Administrative konsekvenser for det offentlige
6.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
7.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
8.
Administrative konsekvenser for borgerne
9.
Miljømæssige konsekvenser
10.
Forholdet til EU-retten
11.
Høring
12.
Sammenfattende skema


1. Indledning


Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance er enige om, at der gennemføres lovgivning vedrørende en reguleret, delvis liberalisering af det danske spillemarked. Forslaget er en del af denne aftales udmøntning.


I dag er reguleringen og beskatningen af spil reguleret i en række særlove og bekendtgørelser. Fremover vil disse blive samlet i 4 hovedlove, henholdsvis en reguleringslov (forslag til lov om spil - herefter kaldet spilleloven), en afgiftslov (forslag til lov om afgifter af spil - herefter kaldet spilleafgiftsloven), en spiludlodningslov (forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundepuljevæddemål- herefter kaldet spiludlodningsloven) og en ejerskabslov (forslag til lov om Danske Spil A/S - herefter kaldet ejerskabsloven). Med dette lovforslag bliver de forskellige afgifter på spil samlet i en lov.


2. Lovforslagets formål og baggrund


Forslaget har til formål at regulere betaling af afgift af spil, der udbydes eller arrangeres i Danmark. Forslaget indeholder bl.a. bestemmelser om afgiftspligt, betaling, hæftelse, sikkerhedsstillelse og kontrol.


Spilleafgifterne har traditionelt være opbygget således, at man enten har afgiftsbelagt indskudssummen, gevinsten eller bruttospilleindtægten (BSI, som er indskud fratrukket gevinster). Visse spil er eksempelvis både omfattet af en afgift af indskudssummen og en afgift af gevinsten. Når et spil er afgiftsbelagt, har dette som udgangspunkt medført, at gevinsten ikke bliver omfattet af vinderens skattepligtige indkomst.


Når man har valgt at afgiftsbelægge spil forskelligt, skyldes dette spillenes forskellige karakteristika.


Bruttospilleindtægten bliver ofte anvendt som afgiftsgrundlag ved spil, hvor spilhastigheden er høj, og hvor den typiske måde at spille på er, at en gevinst vundet i et spil anvendes som indskud til det næste spil. Dette drejer sig eksempelvis om spil på kasinoer, spilleautomater og hestevæddeløb. Bruttospilleindtægten er spiludbyderens fortjeneste fra udbud af spil og defineres som det beløb, hvormed indskudssummen overstiger gevinsterne (indskud fratrukket gevinster).


Gevinstafgiften og afgiften af indskudssummen anvendes typisk på spil med en lavere hastighed så som lotterier. Gevinstafgiften beregnes som udgangspunkt som en procentdel af den gevinst, der udbetales til vinderen. Typisk betales der alene gevinstafgift af gevinster, der overstiger en minimumsgrænse. Gevinstafgiften betales reelt af vinderen af gevinsten, men spiludbyderne skal før udbetaling af gevinsten indeholde afgiften, og det er herefter spiludbyderne, der er ansvarlige for angivelse og indbetaling til staten af afgiften. Afgiften af indskudssummen beregnes som en procentdel af den samlede indskudssum for det pågældende spil.


I dette lovudkast videreføres sondringen mellem at afgiftsbelægge enten indskudssummen, gevinsten eller bruttospilleindtægten afhængig af spilletypen. Tilsvarende gælder det, at nogle spil også fremover kan være omfattet af både en afgift af indskudssummen og en afgift af gevinsten. Der sker således på langt de fleste områder en videreførelse af gældende ret i forhold til, hvorledes et spil afgiftsbelægges.


For så vidt angår de spil der foreslås liberaliseret, dvs. væddemål (bortset fra væddemål på heste- og hundevæddeløb) og online kasinospil, indeholder forslaget en ændring i den måde, spillet hidtil har været afgiftsbelagt på. Disse spil vil fremover ikke være omfattet af en gevinstafgift, men alene en afgift af bruttospilleindtægten. Afgiftsomlægningen sker, idet en afgift af bruttospilleindtægten anses for at være den mest hensigtsmæssige beskatningsmåde i forhold til spil med høj spilhastighed og høj tilbagebetalingsprocent.


Forslaget indeholder desuden en ændring for så vidt angår midler til bekæmpelse af ludomani. Efter gældende regler opkræves der alene en ludomaniafgift af spil på gevinstgivende spilleautomater. Imidlertid skønnes andre spilformer, herunder især de liberaliserede væddemål og online kasinospil, også at indebære en risiko for spilleafhængighed. Det foreslås, at der afsættes et årligt beløb på 32 mio. kr. på finansloven til bekæmpelse af ludomani, herunder til forebyggelse, behandling og forskning. Herved skabes der en større sikkerhed for midlerne til ludomanibekæmpelse. Beløbet afsættes første gang til udbetaling i 2012 og PL-reguleres.


I 2011 kommer midlerne til bekæmpelse af ludomani fra den i 2010 gældende ludomaniafgift på spil på gevinstgivende spilleautomater. Da den delvise liberalisering imidlertid træder i kraft 1. januar 2011 foreslås det, at der i 2011 afsættes 5 mio. kr. til forebyggelse af ludomani, dog således at det samlede beløb til ludomanibekæmpelse inkl. midlerne til behandling og forskning fra den gældende ludomaniafgift, udgør mindst 25 mio. kr.


Ludomaniordningen evalueres i 2013 med henblik på finansloven for 2014.


I samspillet mellem spilleafgiftsloven og spilleloven er udgangspunktet, at spillene defineres i spilleloven. Disse definitioner anvendes i spilleafgiftsloven ved inddelingen af de forskellige afgiftspligtige spil. Dvs. alle spil, der er omfattet af spilleloven, er som udgangspunkt også omfattet af spilleafgiftsloven. Historisk har der været visse spilleaktiviteter, som lovgiver ikke har ønsket skulle reguleres i form af tilladelse m.m., men som skulle afgiftsbelægges. Praksis er videreført på disse områder, idet det dog fastslås, at alle der driver afgiftspligtig virksomhed skal registreres.


Desuden foreslås indsat en bestemmelse i skattekontrolloven, hvorefter udbydere af konkurrencer og af de spil, som ikke er omfattet af spilleloven, skal indberette oplysninger til SKAT om de udbetalte gevinster samt vinderne heraf, idet vindere er indkomstskattepligtige af disse gevinster.


Det skal endelig nævnes, at dette lovforslag ikke indeholder specielle klageregler, idet der ikke er fundet grundlag for at fravige de generelle regler i skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 907 af 28. august 2006 om skatteforvaltning. Klager over afgørelser efter denne lov truffet af SKAT afgøres således efter de gældende regler i skatteforvaltningsloven.


3. Lovforslagets enkelte elementer


3.1. Lotteri


3.1.1. Gældende ret


Efter tips- og lottoloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 273 af 17. april 2008 om visse spil, lotterier og væddemål, kan skatteministeren meddele bevilling til afholdelse af spil, lotteri og væddemål.


Bevillingen kan kun gives til ét selskab, og den er givet til Danske Spil.


Lotterier er efter tips- og lottoloven belagt med en afgift både i forhold til indskudssummen og i forhold til gevinsten. Afgiften af indskudssummen udgør 16 pct. jf. § 1 A, stk. 1, i tips- og lottoloven, og af gevinsten betales efter § 6 i samme lov 15 pct. af den del af gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr.


3.1.2. Forslagets indhold


Det foreslås, at Danske Spil i lighed øvrige spilleselskaber bliver selskabsskattepligtig, og fritagelsesbestemmelsen i tips- og lottolovens § 8, stk. 1, ophæves. Det foreslås samtidig, at indskudsafgiften på 16 pct. afskaffes, således at der sikres overskud til udlodning.


Gevinstafgiften videreføres for lotterierne, og der vil således fremover skulle betales en afgift på 15 pct., beregnet af den del af gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr.


3.2. Klasselotteri


3.2.1. Gældende ret


Efter gevinstafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1146 af 2. december 2005 om afgift af gevinster ved lotterispil m.v., skal der betales afgift til staten af gevinster vundet i Landbrugslotteriet og Almindeligt Dansk Vare- og Industrilotteri (Varelotteriet) og ved klasselotteri afholdt af Det Danske Klasselotteri A/S.


For alle klasselotterier gælder det, at der betales en gevinstafgift på 15 pct., beregnet af den del af gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr., jf. § 2, stk. 1, litra a, i gevinstafgiftsloven.


Det Danske Klasselotteri A/S betaler i henhold til bevillingen derudover en afgift på 6 pct. af indskudssummen.


3.2.2. Forslagets indhold


Forslaget viderefører de gældende regler for så vidt angår afgiftssatserne. Fremover vil både krav om betaling af gevinstafgiften og afgiften af indskudssummen fremgå af loven.


3.3. Almennyttige lotterier


3.3.1. Gældende ret


De gældende regler følger af gevinstafgiftsloven. Der sondres i gevinstafgiftsloven mellem kontantgevinster og varegevinster. For kontantgevinster betales der en afgift på 15 pct. af den del af gevinstbeløbet, der overstiger et bundfradrag på 200 kr., og for varegevinster betales der en afgift på 17,5 pct. af den del af gevinstens værdi, der overstiger et bundfradrag på 200 kr.


3.3.2. Forslagets indhold


Forslaget viderefører gældende ret.


3.4. Væddemål


3.4.1. Gældende ret


Væddemål er i dag delt op i tre grupper, henholdsvis væddemål med faste odds (bookmakerspil), almindelige puljevæddemål (f.eks. tipning) og puljevæddemål (totalisatorspil) på heste- og hundevæddeløb. Spillene er omfattet af tips- og lottolovens bestemmelser.


Udbud af væddemål med faste odds og almindelige puljevæddemål samt puljevæddemål i forbindelse med heste- og hundevæddeløb hører under Danske Spils bevilling.


For væddemål med faste odds (bookmakerspil) skal der betales en afgift på 30 pct. af det beløb, hvormed indskudssummen overstiger gevinsterne (bruttospilleindtægten), jf. § 1 A, stk. 2, i tips- og lottoloven. Herudover skal der betales en gevinstafgift på 15 pct. af den del af gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr., jf. § 6 i samme lov.


Afgiften for almindelige puljevæddemål udgør 16 pct. af indskudssummen, jf. § 1 A, stk.1, i tips- og lottoloven, og en gevinstafgift på 15 pct., af den del af gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr., jf. § 6 i samme lov.


Puljevæddemål (totalisatorspil) på heste og hundevæddemål er pålagt en afgift på 11 pct. af bruttospilleindtægten og en tillægsafgift på 19 pct. af den del af den månedlige spilleindtægt, der overstiger 16,7 mio. kr., jf. § 1 A, stk. 3, i tips- og lottoloven.


3.4.2. Forslagets indhold


Som en følge af at væddemål på faste odds og almindelige puljevæddemål liberaliseres, foreslås det, at gevinstafgiften ikke videreføres for disse spil. Endvidere foreslås det, at der indføres en ensartet afgift for disse spil på 20 pct. af bruttospilleindtægten.


Det foreslås desuden, at afgiften for væddemål, der afvikles gennem et system beregnet til at muliggøre indgåelse af væddemål spillerne imellem (væddemålsbørs), beregnes af det beløb, tilladelsesindehaveren har taget i kommission af eksempelvis indskud eller af vundne gevinster.


Afgiften efter loven omfatter væddemål, der er omfattet af en dansk spilletilladelse. Spiludbyderne kan afholde væddemål, hvor der både deltager danske og udenlandske spillere. Kun den del af væddemålene, som indgås af danske spillere, er omfattet af en dansk spilletilladelse. Afgiften beregnes af bruttoindtægten heraf, dvs. indskud fra danske spillere fratrukket gevinster til danske spillere, henholdsvis kommission af eksempelvis indskud eller af gevinster vundet af danske spillere.


Forslaget viderefører gældende ret for puljevæddemål (totalisatorspil) på heste og hundevæddemål.


3.5. Lokale puljevæddemål


3.5.1. Gældende ret


Afgift af lokale puljevæddemål (totalisatorspil) fremgår af totalisatorafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 22 af 16. januar 2006 om lokale totalisatorspil. Der betales i forbindelse med heste- og hundevæddemål 1 pct. af den del af indskudssummen, der falder på vinder- og pladsspil, 16 pct. på V5 og V6 spil samt 11 pct. af andre spilleformer. For puljevæddemål i forbindelse med cykelløb og kapflyving med duer betales 10 pct. af indskudssummen under 25.000 kr., 10 pct. af indskudssummen mellem 25.000 kr. og 50.000 kr., 20 pct. af indskudssummen mellem 50.000 kr. og 100.000 kr. og 25 pct. af højere indskudssum. Afgiften kan dog ikke overstige 25 pct. af den totale indskudssum.


Herudover kommer, at der er forskellige fradrag i afgiften pr. løbsdag alt efter, om væddemålene vedrører heste (19.400 kr.), hunde (2.800 kr.), cykelløb (13.400 kr.) eller duer (9.900 kr.). De nævnte fradragsbeløb er i 2010-niveau.


3.5.2. Forslagets indhold


Det foreslås at forenkle afgiftsreglerne for lokale puljevæddemål, således at der fremover skal betales en afgift på 11 pct. af indskudssummen uanset, om væddemålet vedrører heste- eller hundevæddeløb, cykelløb eller kapflyvning med duer. Desuden foreslås det at forenkle reglerne for fradragene, således at de ligeledes bliver ens, og der gives et fradrag i afgiften på 20.000 kr. pr. løbsdag (2010-niveau) for højst 24 løbsdage om året.


Baggrunden for forenklingen er, at de eksisterende regler er meget omfattende, og samtidig anvendes de kun i begrænset omfang.


3.6. Landbaseret kasino


3.6.1. Gældende ret


Efter spillekasinoafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1145 af 2. december 2005 om afgift af spillekasinoer, skal der betales afgift af indtægterne på spil i kasinoer. Det afgiftspligtige beløb er det beløb, hvormed spilleindsatserne overstiger gevinsterne (bruttospilleindtægten), fratrukket værdien af spillemærkerne i troncen. Troncen er betegnelsen for det beløb, som spillekasinoets gæster lægger i særlige beholdere i form af spillemærker bestemt for kasinoets personale.


For en bruttospilleindtægt op til 4.000.000 kr. udgør afgiften 45 pct. heraf. For bruttospilleindtægter over 4.000.000 kr. udgør afgiften 1.800.000 kr. af de første 4.000.000 kr. plus 75 pct. af resten, jf. § 2 i spillekasinoafgiftsloven.


Efter betingelserne i de eksisterende tilladelser, skal kasinoerne i forbindelse med pokerturneringer mindst betaler afgift af en "rake" på 4 pct.


3.6.2. Forslagets indhold


Med forslaget sker der en videreførelse af gældende ret, dog således at også reglen om et minimumsafgiftsgrundlag for turneringer fastsættes i loven.


3.7. Online kasino


3.7.1. Gældende ret


Efter gældende ret er online udbud af kasinospil underlagt Danske Spils bevilling. Danske Spil udbyder dog ikke disse spil.


Disse spil er efter gældende regler omfattet af tips- og lottolovens bestemmelser. Spillene er pålagt henholdsvis en afgift på indskudssummen og en gevinstafgift. Afgiften på indskudssummen udgør 16 pct., og gevinstafgift udgør 15 pct., jf. henholdsvis § 1 A, stk. 1 og § 6 i tips- og lottoloven.


3.7.2. Forslagets indhold


Disse spil er en del af den foreslåede delvise liberalisering af spillemarkedet. Det vil sige, at såvel danske som udenlandske spilleselskaber kan fremover få tilladelse til at udbyde disse spil online her i landet.


Afgiften foreslås på den baggrund ændret, således at disse spil ikke længere vil blive pålagt en gevinstafgift, men alene en afgift på bruttospilleindtægten. Denne afgift foreslås at udgøre 20 pct., jf. bemærkningerne til punkt 3.4.2.


Afgiften efter loven omfatter online kasinospil, der er omfattet af en dansk spilletilladelse. Spiludbyderne kan udbyde kasinospil, hvor der både deltager danske og udenlandske spillere. Kun den del af spillet, hvor danske spillere deltager, er omfattet af en dansk spilletilladelse. Afgiften beregnes af bruttoindtægten heraf, dvs. indskud fra danske spillere fratrukket gevinster til danske spillere. Af online spil, hvor der tages kommission, beregnes afgiften dog af det beløb som spiludbyderen har taget i kommission.


3.8. Gevinstgivende spilleautomater


3.8.1. Gældende ret


Regulering og beskatning af spilleautomater følger af spilleautomatloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af 26. juni 2006 om gevinstgivende spilleautomater.


Afgiften er en progressiv afgift, hvor der betales en grundafgift på 40 pct. af hele bruttospilleindtægten og en yderligere afgift, når bruttospilleindtægten overstiger en fastsat grænse, jf. §§ 23 og 24 i spilleautomatloven. Afgiften afhænger af, hvor spilleautomaten er opstillet, eksempelvis restauration, spillehal eller et omrejsende tivoli.


Der skal af spilleautomater opstillet i en restauration ud over grundafgiften betales en afgift på 30 pct. af den del af bruttospilleindtægten, der i afgiftsperioden overstiger 30.000 kr. Der skal af spilleautomater opstillet i en spillehal ud over grundafgiften betales en afgift på 30 pct. af den del af bruttospilleindtægten, der i afgiftsperioden overstiger 250.000 kr. Beløbet på 250.000 kr. tillægges 3.000 kr. pr. automat for indtil 50 automater og 1.500 kr. pr. automat derudover.


Efter gældende ret, jf. spilleautomatlovens § 25, gives der et nedslag i afgiften, hvis indehaveren af en stationær spillehal giver midler til lokale velgørende formål efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 18, og visse lokale kulturelle formål. Det er endvidere fastsat, at udlodning mod afgiftsnedslag fra selskabet tilknyttet Danske Spil, dvs. Dansk Automatspil, sker ved overførsel af midler til Danske Spil. I ligningslovens § 8 C er fastsat, at udlodningerne og overførslerne kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.


For alle spilleautomater opkræves der desuden en afgift på 1 pct. af bruttospilleindtægten, hvoraf 2/3 anvendes til behandling af ludomani og 1/3 anvendes til forskning i ludomani, jf. § 26 i spilleautomatloven. Denne afgift kaldes også ludomaniafgiften.


3.8.2. Forslagets indhold


Det foreslås, at grundafgiften, der udgør 40 pct., og ludomaniafgiften på 1 pct. sammenlægges således, at der skal betales en afgift på 41 pct. af hele bruttospilleindtægten. For så vidt angår den fremtidige finansiering af midlerne til behandling af ludomani henvises der til afsnit 2 vedrørende lovforslaget formål og baggrund samt til afsnit 4 vedrørende de økonomiske konsekvenser for det offentlige.


Den gældende progressive spilleafgift videreføres, dog således at afgiften på 30 pct. af bruttospilleindtægten ændres til 31 pct. som en konsekvens af forslaget om, at der af spilleautomater skal betales en afgift på 41 pct. af hele bruttospilleindtægten


Der skal således for spilleautomater opstillet i restaurationer betales en afgift på 31 pct. af den del af bruttospilleindtægten, der i afgiftsperioden overstiger 30.000 kr. For spilleautomater opstillet i en spillehal, skal der betales en afgift på 31 pct. af den del af bruttospilleindtægten, der i afgiftsperioden overstiger 250.000 kr. De 250.000 kr. forhøjes med 3.000 kr. pr. automat for indtil 50 automater og 1.500 kr. pr. automat derudover.


De gældende afgiftsregler for spilleautomater med andre gevinster end penge, jf. § 24 i spilleautomatloven, videreføres ikke. Dette skyldes, at det ikke længere vil være muligt at få tilladelse til at opstille disse automater. Der henvises i den forbindelse til § 21 i forslag til lov om spil samt bemærkningerne hertil.


Anvendelsesområdet for bestemmelsen vedrørende nedslaget i afgiften ved udlodning af midler til lokale velgørende formål foreslås samtidig udvidet, således at der gives nedslag i afgiften ved udlodning af midler fra en spillehal til velgørende formål i hele landet og i andre EU- og EØS-lande. Den gældende bestemmelse om, at Dansk Automatspil kan få afgiftsnedslag ved overførsel af midler til Danske Spil foreslås at falde væk, således at Dansk Automatspil fremover har samme vilkår som andre udbydere af spil på gevinstgivende spilleautomater. Som konsekvens heraf skal § 8 C i ligningsloven ændres, idet den henviser til gældende bestemmelser i lov om gevinstgivende spilleautomater, jf. bemærkningerne til § 38.


3.9. Spil i forbindelse med offentlige forlystelser


3.9.1. Gældende ret


De gældende regler for reguleringen af spil i forbindelse med offentlige forlystelser følger af bekendtgørelsen om offentlige forlystelser, jf. bekendtgørelse nr. 502 af 17. juni 2005, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1326 af 14. december 2005. Tilladelse til udbud af spillene gives af politiet. Der er tale om spil i tivolier m.v., hvor gevinsten altid er en vare.


Afgiften følger af gevinstafgiftsloven, og den udgør 17,5 pct. af den del af gevinstens værdi, der overstiger 200 kr., jf. lovens § 2, stk. 1, litra b.


3.9.2. Forslagets indhold


Forslaget viderefører gældende ret i forhold til afgiftens størrelse.


3.10. Spil uden indsats


3.10.1. Gældende ret


Efter gevinstafgiftslovens § 1, stk. 1, litra f, skal der betales gevinstafgift af gevinster »ved her i landet afholdte præmie- og gættekonkurrencer, der må anses for offentlige.«


For at blive omfattet af gevinstafgiftsloven, skal der således være tale om en offentlig konkurrence, og konkurrencen skal have et element af tilfældighed. Desuden er det et krav, at deltagerne ikke har betalt et indskud for at deltage. Såfremt der er betalt et indskud, er der ikke længere tale om en tilfældighedskonkurrence, men om et egentligt spil.


For kontante gevinster udgør afgiften 15 pct. af den del af gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr., og for andre gevinster udgør afgiften 17,5 pct. af den del af genvinstens værdi, der overstiger 200 kr., jf. gevinstafgiftslovens § 2, stk. 1.


3.10.2. Forslagets indhold


De eksisterende betingelser for at være omfattet af gevinstafgiften fastholdes. Der skal være tale om et spil, således som det er defineret i § 5 i forslaget til lov om spil, hvilket vil sige, at der skal være et element af tilfældighed til stede i spillet/konkurrencen. Desuden skal spillet være offentligt, og deltagelsen må derfor ikke bero på en casting. Det er fortsat et krav, at deltagerne ikke har betalt et indskud for at deltage.


Der skal således forsat betales indkomstskat af gevinster vundet i spil uden indskud, som man kun kan deltage i via en egentlig casting.


Forslaget viderefører desuden de eksisterende regler for afgiftsgrundlaget og afgiftens størrelse.


3.11. Gevinstopsparing


3.11.1. Gældende ret


Efter gevinstafgiftslovens § 1, stk. 1, litra b, skal der betales afgift til staten af gevinster ved bortlodninger, der sker i henhold til lov om gevinstopsparing. Afgiften udgør 15 pct. af den del af gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr., jf. gevinstafgiftslovens § 2, stk. 1.


3.11.2. Forslagets indhold


Forslaget viderefører gældende ret.


3.12. Administrative bestemmelser - generelt


3.12.1. Gældende ret


De administrative bestemmelser i de gældende love er på flere områder forskellige. Eksempelvis er der i dag ikke et krav om, at alle udbydere af spil skal registreres. Dette betyder også, at de forskellige afgiftslove har haft forskellig anvendelse af opkrævningslovens regler, som kun gælder registrerede virksomheder.


Opkrævningslovens regler for sikkerhedsstillelse har eksempelvis ikke omfattet spilleautomater og kasinoer, da der har været særlige regler for sikkerhedsstillelse på disse områder.


Efter gældende regler, jf. spilleautomatlovens § 22, stk. 2, skal spillehaller og restaurationer i forbindelse med registrering stille sikkerhed for betaling af spil på spilleautomater. Spillehaller skal betale 95.000 kr. og restauranter 7.500 kr. Denne sikkerhedsstillelse er beregnet til dækning af skatter og afgifter. Desuden skal kasinoer stille sikkerhed på mellem 5 og 10 mio. kr. til dækning af skatter og afgifter samt til dækning af én dags spillergevinster, jf. de enkelte kasinoers tilladelser.


Det er hovedreglen i skatteministeriets lovgivning, at en opkrævet sikkerhedsstillelse alene dækker afgifterne.


Kasinoernes sikkerhedsstillelse dækker ud over afgifterne også spillernes gevinster. Dette skyldes formentlig spillelovgivningens hensyn til beskyttelse af spillerne, og at der i kasinospil er temmelig mange penge involveret samt, at det faktisk i teorien er muligt at »sprænge banken«.


Kasinoernes sikkerhedsstillelse dækker også kommunernes udgifter til kontrol.


Hovedparten af spiludbydere med tilladelse til at udbyde spil skal registres for denne virksomhed hos SKAT. Imidlertid kræver gældende lovgivning ikke registrering af f.eks. udbydere af spil, der ikke kræver forudgående tilladelse.


Afgiftsperioderne afhænger af, hvilken afgiftslov der finder anvendelse. For gevinstgivende spilleautomater, kasinoer, lokale totalisatorspil, spil i forbindelse med offentlige forlystelser og gevinstopsparing er afgiftsperioden månedlig. Danske Spil betaler derimod i dag afgift ugentlig i de fleste tilfælde. For spil der kun udbydes lejlighedsvis, f.eks. almennyttige lotterier og spil uden indsats, er afgiftsperioden det enkelte spil.


Kontrol- og strafbestemmelserne i de gældende spillelove er ikke helt ens, hvilket blandt andet skyldes, at lovene hører under forskellige ministeriers ressort, samt at meget spil udbydes i monopol, hvor nødvendigheden af især detaljerede kontrolbestemmelser ikke har været nødvendig.


3.12.2. Forslagets indhold


Det foreslås, at alle spiludbydere fremover skal registreres hos SKAT. Dette betyder, at opkrævningslovens bestemmelser som udgangspunkt finder anvendelse for alle forhold omfattet af denne lov, dette gælder også reglerne om sikkerhedsstillelse.


Ved liberaliseringen af spillemarked kommer spil til at ligne almindelig erhvervsvirksomhed mere end i dag, og da privatpersoner/virksomheder også ved mange andre typer virksomheder risikerer betydelige tab ved konkurs m.v., synes blot det faktum, at der er mange penge involveret, ikke i sig selv at betyde, at spillernes penge i den forbindelse skal sikres via lovgivning. Det vurderes endvidere, at hensynet til spillerbeskyttelse opfyldes ved diverse krav til spiludbyderen, aldersbegrænsninger m.v. samt kontrol.


I praksis er der i dag ikke, hverken i relation til spilleautomater eller kasinoer, væsentlige problemer med hverken afgiftsbetalingen, spillebetaling eller betaling af kommunernes udgifter til kontrol og de stillede sikkerheder bruges næsten aldrig. Det vurderes derfor tilstrækkeligt at bruge opkrævningslovens regler om krav om sikkerhedsstillelse, hvor sikkerhed kan kræves ved manglende eller for sen indbetaling m.v. og alene dækker spilleafgifterne.


Ved liberaliseringen kommer nye udbydere ind på markedet, og især de udenlandske udbydere af online spil rejser spørgsmål om eventuelt krav om sikkerhedsstillelse. Imidlertid vil der i lovgivningen blive stillet krav om, at er udbyderen ikke etableret her i landet, skal der udpeges en herboende fiskal repræsentant. Fra 1. januar 2012 træder nye EU-regler i kraft for gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i relation til skatte m.v. (Rådets direktiv vedtaget den 16. marts 2010 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter og afgifter og andre foranstaltninger (inddrivelsesdirektivet)). Reglerne vil som noget nyt også omfatte spilleafgifter. Indtil 31. december 2011 gælder dog ingen regler om gensidig bistand ved inddrivelse og det foreslås, at indtil da skal alle spiludbydere, der ikke har deres økonomiske virksomhed eller er etableret her i landet, registreres ved en herboende repræsentant, der hæfter solidarisk for afgiften, jf. overgangsbestemmelsen i § 35, stk. 3. Fra 1. januar 2012 foreslås kravet om en herboende fiskal repræsentant alene at gælde for spiludbydere etableret uden for EU- og EØS- området.


Endvidere foreslås det, at afgiftsperioden for virksomheder, der udbyder væddemål (bortset fra puljevæddemål på heste- og hundevæddeløb), kasinospil og kombinationsspil, skal være ugen - dvs. en meget kort afgiftsperiode. Dette sikrer, at SKAT og spillemyndigheden meget hurtigt kan gribe ind, og et eventuelt afgiftsstab kan begrænses.


Der er i dette lovforslag enkelte fravigelser i forhold til opkrævningslovens bestemmelser, herunder for så vidt angår afgiftsperioder og betalingsfrister. Endvidere finder opkrævningslovens § 12 og § 13 ikke anvendelse for negativ afgiftstilsvar omfattet af denne lov, da der ikke vil forekomme negative afgiftstilsvar i forbindelse med betaling af spilleafgifter.


Det foreslås, at afgiftsperioden er ugen for selskabet, der udbyder lotterier (men ikke for selskabets udbud af puljevæddemål på heste- og hundevæddeløb), samt for virksomheder der udbyder væddemål og online kasinospil.


For gevinstgivende spilleautomater, landbaserede kasinoer, puljevæddemål på heste- og hundevæddeløb og spil i forbindelse med offentlige forlystelser foreslås den eksisterende afgiftsperiode fastholdt, dvs. en månedlig afregning.


Det foreslås endvidere, at for spil, der ikke kræver tilladelse efter spilleloven eller anden lovgivning, er afgiftsperioden det enkelte spil. Dette svarer til gældende regler. Det foreslås dog, at udbydere af disse spil kan vælge måneden som afregningsperioden.


Efter forslaget vil alle afgiftsperioder og betalingsfrister således fremgå af spilleafgiftsloven. Som konsekvens heraf foreslås opkrævningslovens Bilag 1, liste A, nr. 32, som vedrører fristerne for afgiftsbetaling af spil på gevinstgivende spilleautomater, ophævet, jf. bemærkningerne til § 39.


På grund af at afgiftsbestemmelserne for udbud af spil samles i én spilleafgiftslov, og der samtidig foreslås et delvis liberalisering af spillemarkedet, foreslås det, at der fastsættes ensartede kontrol- og strafbestemmelser for alle spiludbydere.


Det foreslås bl.a. at SKAT får adgang til uden retskendelse at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af registreringspligtige personer og selskaber m.v. (juridiske personer), og til at efterse disses forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance og andre dokumenter, der kan have betydning for opgørelsen af afgiften. Endvidere foreslås, at andre offentlige myndigheder efter anmodning fra SKAT skal give oplysninger, der er nødvendige til brug ved registrering af og kontrol med de afgiftspligtige virksomheder.


Det foreslås, at der skal kunne idømmes bødestraf for overtrædelse af en række af de foreslåede bestemmelser, herunder manglende overholdelse af de administrative krav, der stilles til de afgiftspligtige. Ligeledes foreslås indsat en hjemmel til at meddele administrative bøder. Disse administrative bøder kan anvendes i mindre, ukomplicerede sager.


3.13. Indberetningspligt


3.13.1 Gældende ret


Udbydere af de spil og konkurrencer, som ikke er afgiftsbelagte, men hvor gevinster og præmier er skattepligtige for vinderne, har efter gældende ret ikke nogen forpligtelser til at indberette oplysninger om gevinster, præmier og vindere til SKAT.


3.13.2 Forslagets indhold


Det foreslås, at der indføres en indberetningspligt. Pligten til at oplyse om udbetalte gevinster og præmier samt vinderne foreslås at omfatte personer og virksomheder mv., der har opnået tilladelse (bevilling) til at afholde offentligt hasardspil i turneringsform (pokerturneringer m.v.). Endvidere foreslås pligten at omfatte virksomheder, der udbetaler/uddeler gevinster og præmier i spil og konkurrencer afholdt i elektroniske medier, og hvor gevinsterne ikke er omfattet af spilleafgiftsloven. Der er tale om gevinster og præmier, som er indkomstskattepligtige for modtageren.


Indberetningen foreslås at skulle ske til indkomstregisteret. Som andre oplysninger, der indberettes til indkomstregisteret, vil indberetningen skulle ske månedligt.


Dels skal indberetningerne sikre, at gevinsterne kommer til beskatning. Dels skal de sikre, at præmierne og gevinsterne kan fortrykkes på årsopgørelsen for personer, som modtager fortrykte årsopgørelser.


Herudover sikrer indberetningen til indkomstregisteret, at oplysningerne efter reglerne i lov om et indkomstregister og med respekt for reglerne i persondataloven kan stilles til rådighed for andre myndigheder, for hvem oplysningerne er relevante og nødvendige. Det kan f.eks. være de sociale myndigheder, hvor oplysningerne kan bruges til at kontrollere, om modtagere af sociale ydelser modtager præmier og gevinster, som har betydningen for tildelingen af ydelsen eller ydelsens størrelse.


Det foreslås dog, at der fastsættes en bagatelgrænse på 300 kr., således at gevinster og præmier på 300 kr. eller derunder ikke skal oplyses. Sådanne gevinster og præmier er også skattepligtige, og modtagerne skal dermed selvangive gevinsterne.


4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige


4.1. Indledning


Belysningen af de økonomiske konsekvenser nedenfor omfatter de samlede virkninger på skatter og afgifter af lovpakken vedrørende en reguleret, delvis liberalisering af det danske spillemarked. Ud over nærværende forslag til spilleafgiftslov omfatter belysningen de samtidigt fremsatte lovforslag om regulering af spillemarkedet (forslag til spillelov), lovforslaget til en ny spiludlodningslov, der omhandler fordelingen af midlerne til idræts- og kulturformål m.v. (af kulturministeren), og lovforslaget til en ejerskabslov, der vedrører statens ejerskab i Danske Spil (af finansministeren).


For en belysning af de økonomiske konsekvenser for modtagerne af Danske Spils overskud henvises til det samtidigt fremsatte lovforslag til en udlodningslov af kulturministeren.


4.2. Omfanget af spil i Danmark


Den samlede spilleomsætning (indskud) fra Danmark udgjorde i 2008 i størrelsesordenen 25 mia. kr. ekskl. indskud på online kasinospil og de landbaserede kasinoer, mens den samlede bruttospilleindtægt (indskud fratrukket præmier) udgjorde i størrelsesordenen 7,6 mia. kr., jf. tabel. 1.


Bruttospilleindtægten er udtryk for nettoforbruget af spil (spillernes tab) og samtidig spiludbydernes fortjeneste før afgift og andre omkostninger. Opgørelsen af indskuddet og bruttospilleindtægten for det samlede spillemarked er forbundet med væsentlig usikkerhed, da der ikke for alle spilleområder foreligger tilgængelige registrerede oplysninger. For online pokerspil og kasinospil og de landbaserede kasinoer er det ikke umiddelbart muligt at opgøre et egentligt indskud.


Det skønnes med stor usikkerhed, at den samlede omsætning (indskud) for væddemål (Oddset, tipning, heste - og hundevæddeløb og bookmakerspil i udlandet) i 2008 udgjorde ca. 5,1 mia. kr., hvoraf ca. 2,1 mia. kr. vedrørte de udenlandske udbydere og det resterende beløb Danske Spil. Omregnet til bruttospilleindtægt skønnes beløbet til godt 1 mia. kr., hvoraf ca. 180 mio. kr. kom fra de udenlandske spiludbydere. Den relativt højere bruttospilleindtægt hos Danske Spil skyldes en lavere gennemsnitlig tilbagebetalingsprocent.


Med tilsvarende usikkerhed skønnes bruttospilleindtægten for de udenlandske online kasinospil, herunder online pokerspil, til ca. 350 mio. kr. Danske Spil udbyder kun online kasinospil i begrænset omfang. Eksempelvis udbyder Danske Spil ikke online pokerspil.


 
Tabel 1. Omsætning på det danske spillemarked i 2008 fordelt på spilkategorier.
 
2008
 
Indskud
Bruttospilleindtægt
 
Mio. kr.
Danske Spil
  
Væddemål
  
Tipning mv.
165
85
Oddset
2.225
620
Heste - og hundevæddeløb
610
160
Lotterier mv.
  
Lottospil
3.870
2.130
Joker
530
295
Keno
185
75
Skrabespil
905
425
Bingo
130
45
Andre spil
125
40
I alt Danske Spil
8.745
3.875
Andre danske spiludbydere
  
Klasselotteriet
655
220
Vare- og Landbrugslotterierne
175
65
Humanitære lotterier
405
245
Bingo
420
190
Spilleautomater
12.4251)
2.2351)
Kasino
-2)
385
I alt andre danske spiludbydere
14.080
3.340
Udenlandske spiludbydere
  
Bookmakerspil i udlandet
2.100
180
Online kasinospil og online pokerspil
-2)
350
I alt udenlandske spiludbydere
2.100
430
   
Det samlede spillemarked
24.925
7.645
   
Kilde: Skatteministeriet og Danske Spil.
1)
Heraf udgør ca. 2.200 mio. kr. i indskud og ca. 395 mio. kr. i bruttospilleindtægt Dansk Automatspil, der et datterselskab under Danske Spil.
2)
Der er her tale om spil med en meget høj tilbagebetalingsprocent (typisk over 90 pct.), hvor selve spilafviklingen foregår meget hurtigt og hvor der ikke opgøres et egentligt indskud.
  


4.3. Delvis liberalisering af markedet for væddemål og online kasinospil


I det samtidigt fremsatte lovforslag om regulering af spillemarkedet (forslag til lov om spil) foreslås det, at det bliver muligt for udenlandske spiludbydere at opnå en tilladelse til at udbyde væddemålsspil (ekskl. væddemål på heste - og hundevæddeløb) og online kasinospil, herunder online pokerspil, i Danmark. Herved bliver den omsætning, som danskerne i dag spiller på væddemål og online kasinospil hos udenlandske spiludbydere, omfattet af danske regler og bliver dermed afgiftsbelagt i Danmark svarende til tilsvarende spil udbudt af Danske Spil.


I nærværende lovforslag foreslås den nuværende afgift af bruttospilleindtægten for væddemålsspillene hos Danske Spil på 30 pct. nedsat til 20 pct. Denne afgiftssats foreslås også at gælde for online kasinospillene, herunder online pokerspil. Den gældende indskudsafgift på 16 pct. for tipningen foreslås ligeledes ændret til en afgift på 20 pct. af bruttospilleindtægten, og nye udbydere foreslås omfattet af denne afgift.


Endvidere foreslås den gældende gevinstafgift på 15 pct. af gevinstbeløb over 200 kr. for væddemålsspillene (Oddset og tipning) afskaffet. Dette vil sikre ensartede produkter og derved bidrage til at spillerne ikke har incitament til at udfordre de foreslåede blokeringsmetoder. Gevinstafgiften for lotterierne fastholdes.


Den isolerede provenumæssige konsekvens af den foreslåede delvise liberalisering af markedet for væddemål og online kasinospil, herunder online pokerspil, skønnes at blive et årligt merprovenu for staten på ca. 20 mio. kr., jf. tabel 2 nedenfor.


Provenuvirkningen er sammensat af et årligt merprovenu på ca. 85 mio. kr. fra afgiften af bruttospilleindtægten, som følge af at bruttospilleindtægten hos de udenlandske udbydere bliver afgiftsbelagt her i landet, og et provenutab på ca. 35 mio. kr. som følge af afskaffelse af gevinstafgiften for væddemål. Den forventede stigning i nettoforbruget af spil medfører endvidere et afledt provenutab for staten på moms og afgifter på andre varer på ca. 30 mio. kr.


.
   
Tabel 2. Skønnet provenuvirkning af delvis liberalisering af spillemarkedet. 2010-niveau
 
Gældende regler
Lovforslag
Ændring
 
Mio. kr.
Afgiftsnedsættelse fra 30 pct. til 20 pct. af bruttospilleindtægten 1)
205
135
-70
Indførelse af 20 pct. afgift for nye udbydere
-
130
130
20 pct. afgift af forøget bruttospilleindtægt
-
25
25
I alt afgift af bruttospilleindtægt
205
290
85
Afskaffelse af gevinstafgift for væddemål
35
0
-35
Afledt virkning på moms og afgifter som følge af øget forbrug af spil
-
-30
-30
I alt
240
260
20
    
Note: - = provenutab
   
Inkl. ændring af den gældende indskudsafgift på 16 pct. for tipning mv. til en 20 pct. afgift af bruttospilleindtægten.
 


Det skønnes, at den samlede bruttospilleindtægt fra de liberaliserede væddemål og online kasinospil vil blive i størrelsesordenen 1.450 mio. kr. (2010-niveau). Heraf forventes 130 mio. kr., at være en forøget bruttospilleindtægt som følge af de foreslåede regler. Beløbet er sammensat af en faldende bruttospilleindtægt for væddemålene som følge af en forventning om stigende tilbagebetalingsprocenter for Danske Spils nuværende væddemål og en stigende bruttospilleindtægt for online kasinospillene, da Danske Spil ikke tidligere har udbudt online kasinospil i væsentligt omfang, herunder, at selskabet ikke har udbudt online pokerspil. Endvidere forventes muligheden for en dansk tilladelse til de udenlandske udbydere at medføre en forøget omsætning. I det omfang de nye spiludbydere etablerer sig her i landet, skønnes der at fremkomme et beskedent merprovenu på selskabsskatten.


Som følge af de foreslåede regler skal der i Danske Spil ske en selskabsmæssig adskillelse i forbindelse med Danske Spils varetagelse af udbuddet af væddemål og online kasinospil. Danske Spils overskud fra disse spil foreslås tilført staten, jf. også det samtidigt fremsatte lovforslag om en ejerskabslov. Det skønnes med stor usikkerhed, at Danske Spils udbud af disse spil kan generere et overskud før skat på op til ca. 175 mio. kr. årligt, når især online kasinospillene er fuldt implementerede. Overskuddet afhænger bl.a. af tilbagebetalingsprocenten på spillene og omkostningsniveauet. Efter selskabsskat på ca. 45 mio. kr. skønnes overskuddet op til ca. 130 mio. kr.


Den samlede årlige provenuvirkning for staten af den delvise liberalisering inkl. overskud og selskabsskat fra datterselskabet skønnes til et merprovenu på ca. 195 mio. kr., jf. også tabel 3. I 2011 skønnes merprovenuet at udgøre ca. 155 mio. kr., hvilket skyldes, at indførelsen af online kasinospil hos Danske Spils datterselskab forventes at kræve en vis indfasningsperiode. Det betyder, at overskuddet hos selskabet det første år vil være lavere med en lavere selskabsskat til følge.


4.4. Ændringer som følge af forslag til ny spiludlodningslov


I det samtidigt fremsatte lovforslag om en ny spiludlodningslov foreslås det, at den fremtidige udlodning af midler til idræts-, kulturelle- og andre almene formål sker via overskuddet fra den del af Danske Spil, der forbliver monopol og som varetager udbuddet af lotterier inkl. væddemål på heste- og hundevæddeløb (lotteriselskabet), samt via overskuddet fra Det Danske Klasselotteri. I tilknytning hertil foreslås det, at lotteriselskabet pålægges selskabsskat og samtidig fritages for den gældende indskudsafgift for lotterierne på 16 pct.


Ophævelsen af indskudsafgiften for lotteriselskabet skal endvidere ses i lyset af, at - som følge af en afgørelse fra Landsskatteretten - forhandlerprovisionen pålægges moms, og at overskuddet fra de liberaliserede spil og fra Dansk Automatspil (datterselskab under Danske Spil, der udbyder spil på spilleautomater) ikke længere tilfalder modtagerne af Danske Spils overskud.


Med udgangspunkt i Danske Spils regnskab for 2008 skønnes de foreslåede ændringer at medføre et årligt merprovenu på selskabsskatten på ca. 515 mio. kr. og et årligt provenutab på ca. 885 mio. kr. som følge af afskaffelsen af indskudsafgiften for lotterierne.


Det skønnes, at moms på forhandlerprovisionen vil medføre et forøget momsprovenu på ca. 105 mio. kr. årligt. Når Dansk Automatspil ikke længere udlodder til Danske Spil, skønnes det at medføre et forøget afgiftsprovenu for spilleautomatafgiften på ca. 55 mio. kr. årligt. Forøgelsen af spilleautomatafgiften skyldes, at den nuværende udlodning fra Dansk Automatspil til Danske Spil tilvejebringes ved et nedslag i afgiften.


Samlet skønnes de skatte- og afgiftsmæssige ændringer som følge af forslaget til en ny udlodningslov at medføre et årligt provenutab for staten på ca. 210 mio. kr., jf. tabel 3. Provenutabet modsvares af en tilsvarende forøgelse af overskuddet i lotteriselskabet, der udloddes til overskudsmodtagerne, jf. det samtidig fremsatte lovforslag til en ny udlodningslov af kulturministeren.


4.5. Flere landbaserede kasinoer


Det forventes, at der i forbindelse med liberaliseringen af markedet for væddemål og online kasinospil gives tilladelse til en udvidelse af antallet af landbaserede kasinoer i Danmark. Der findes i dag seks kasinoer i Danmark.


I det omfang der er interesse for etablering af yderligere kasinoer, forventes det alt andet lige at medføre en øget omsætning og derved et forøget afgiftsprovenu til staten på kasinoafgiften. Det skønnes med nogen usikkerhed - bl.a. kan den geografiske placering af et nyt kasino have betydning - at etableringen af eksempelvis yderligere to kasinoer med en samlet bruttospilleindtægt på ca. 50 mio. kr. vil medføre et årligt merprovenu for staten på ca. 20 mio. kr.


4.6. Øget indsats mod ludomani


Med henblik på at skabe større sikkerhed for midlerne til ludomanibekæmpelse foreslås det, at der årligt afsættes 32 mio. kr. på finansloven til bekæmpelse af ludomani, herunder til forebyggelse, behandling og forskning. Det er ca. 12 mio. kr. mere end den nuværende ludomaniafgift på ca. 20 mio. kr. for 2009. Det er endvidere forudsat, at beløbet PL-reguleres.


I forbindelse med at udgiften til ludomanibekæmpelsen fremover bliver bevilget på Finansloven, foreslås det, at den nuværende ludomaniafgift på 1 pct. af bruttospilleindtægten for spilleautomatområdet afskaffes. I stedet foreslås den almindelige afgift på spilleautomater forhøjet fra 40 pct. til 41 pct. Provenuet fra spilleautomatafgiften forhøjes herved med ca. 20 mio. kr., der dog skal ses i lyset af de øgede udgifter til ludomanibekæmpelse. Nettoeffekten for staten skønnes til en årlig udgift på ca. 12 mio. kr.


I 2011 skønnes staten at få en udgift som følge af, at der afsættes 5 mio. kr. til forebyggelse af ludomani. Det samlede beløb til ludomanibekæmpelse i 2011, inkl. midlerne til behandling og forskning fra den gældende ludomaniafgift, skal dog mindst udgøre 25 mio. kr.


Den nuværende ludomanibekæmpelsesordning giver ikke mulighed for, at ludomanimidlerne kan anvendes til forebyggelse, hvilket flere gange har været påpeget af behandlingsstederne. Det foreslås, at en del af pengene går til dette formål. Endvidere skal det tilstræbes, at behandlingsinstitutionerne får mulighed for at udarbejde flerårige budgetter, hvilket vil give en større stabilitet i forhold til behandlingen af ludomaner.


Den endelige fordeling af beløbet foretages i forbindelse med udarbejdelsen og vedtagelsen af Finansloven for 2012.


4.7. Samlede økonomiske konsekvenser for det offentlige


De samlede økonomiske konsekvenser for det offentlige af nærværende og de samtidigt fremsatte lovforslag vedrørende liberaliseringen af spillelovgivningen fremgår af tabel 3. I tabellen indgår tillige et forventet merprovenu vedrørende moms på forhandlerprovision samt et merprovenu vedrørende kasinoafgiften, som følge af forventningen om udvidelse af antallet af landbaserede kasinoer.


For så vidt angår de økonomiske konsekvenser for staten af udlodningen af midler til modtagerne af Danske Spils overskud henvises til det samtidigt fremsatte lovforslag til en udlodningslov af kulturministeren.


 
Tabel 3. Samlede økonomiske konsekvenser af lovpakken til liberalisering af spillelovgivningen. 2010-niveau.
 
Provenu­virkning
 
Mio. kr.
Delvis liberalisering
 
Ændring i afgift af bruttospilleindtægt (20 pct.)
85
Afskaffelse af gevinstafgift på visse spil1)
-35
Afledt virkning på moms og afgifter som følge af øget forbrug af spil
-30
Overskud fra selskab under Danske Spil, der udbyder væddemål og online kasinospil2)
130
Selskabsskat fra selskab under Danske Spil, der udbyder væddemål og online kasinospil.2)
45
I alt
195
Ændringer som følge af spiludlodningslov
 
Ophævelse af indskudsafgift for lotteriselskab3)
-885
Selskabsskat fra monopoldelen i Danske Spil
515
Forøget spilleautomatafgift fra Dansk Automatspil4)
55
Moms på forhandlerprovision
105
I alt
-210
Andre ændringer
 
Forøget kasinoafgift ved flere landbaserede kasinoer
20
Øget indsats mod ludomani
-12
I alt
8
  
Note: - = provenutab
1)
Efter gældende regler beregnes gevinstafgiften som 15 pct. af den del af præmien, der overstiger 200 kr. Afskaffelsen omfatter Danske Spils nuværende spil Oddset og Tipning.
2)
Jf. det samtidigt fremsatte forslag til ejerskabslov af finansministeren.
3)
Afskaffelsen vedrører indskudsafgiften på 16 pct. for lotterierne (Lotto m.v.). Skønnet er baseret på Danske Spils regnskab for 2008.
4)
Efter de gældende regler kan der gives et nedslag i spilleautomatafgiften, hvis beløbet udloddes til Danske Spil. Et ophør heraf vil medføre et forøget afgiftsprovenu. Skønnet er baseret på regnskabet for 2008.
  


Som følge af, at indførelsen af online kasinospil hos Danske Spils datterselskab forventes at kræve en vis indfasningsperiode, skønnes overskuddet hos det selskab, der skal udbyde online kasinospil, i finansåret 2011 at blive op til ca. 100 mio. kr. og selskabsskatten ca. 35 mio. kr., mens det fuldt indfaset skønnes at medføre et merprovenu på selskabsskatten på 45 mio. kr., jf. tabel 3. Endvidere skønnes momsen på forhandlerprovision, den forøgede spilleautomatafgift og den forøgede kasinoafgift i finansåret 2011 at udgøre ca. 165 mio. kr.


Af de samlede provenuvirkninger udgør den kommunale andel et merprovenu på ca. 75 mio. kr. årligt som følge af øget selskabsskat. Den kommunale merindtægt vil blive indregnet i forbindelse med de årlige økonomiaftaler.


I forbindelse med vedtagelsen lov af om offentlige hasardspil blev det skønnet, at offentlige pokerturneringer vil medføre et årligt skatteprovenu på ca. 11 mio. kr., da gevinsterne er indkomstskattepligtige. Forslaget om, at personer og virksomheder, der har tilladelse til afholdelse af offentlige pokerturneringer, skal indberette nettogevinster over 300 kr. vil medvirke til at sikre skatteprovenuet.


Indberetningspligten for de virksomheder, som udbetaler indkomstskattepligtige præmier afholdt i spil og konkurrencer i elektroniske medier (TV-konkurrencer mv.) skønnes at medføre et mindre årligt merprovenu for staten.


Lovforslagene har ingen provenumæssige konsekvenser for regionerne.


5. Administrative konsekvenser for det offentlige


Engangsomkostninger til ændring af it-systemer i forbindelse med afgiftsbetalinger m.v. i TastSelv samt indberetningskravet i § 51 er skønnet til 6,2 mio. kr. Hertil kommer renter på i alt 0,9 mio. kr. De løbende it-driftsudgifter skønnet til 0,6 mio. kr. årligt. Endeligt skønnes, at der skal anvendes i alt 12 årsværk fordelt over en tre-årig periode til vejledning, indsats mv.


6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet


Den samlede lovpakke til liberalisering af spillelovgivningen indebærer, at der bliver ens konkurrencevilkår for danske og udenlandske virksomheder, som udbyder væddemål og online kasinospil i Danmark, da alle udbydere fremover bliver omfattet af de samme regler for udbud af spil her i landet. Hidtil har der været uens konkurrencevilkår, da de udenlandske virksomheder, som har udbudt spil til danskerne, har udbudt spillet uden at være omfattet af de samme regler om regulering af spillene, herunder de danske afgiftsregler. Endvidere vil de foreslåede afskærmningsinstrumenter (reklameforbud, betalingsblokering og internetblokering) mod spiludbydere uden dansk tilladelse være med til at sikre indtjeningen hos de spiludbydere, der får en dansk tilladelse.


Samtidig vil muligheden for spiludbyderne for at reklamere med en dansk licens formentlig betyde forøgede reklameindtægter hos medierne, og en række danske idrætsklubber vil formentlig kunne få forøgede sponsorindtægter fra spiludbyderne.


I det omfang, selskaberne etablerer sig her i landet og/eller etablerer et fysisk salg af deres produkter, vil det kunne medføre flere danske arbejdspladser.


7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet


Forslaget har været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.


CKR vurderer samlet set, at forslagene til spilleafgiftslov og spillelov ikke vil medføre nye løbende byrder for erhvervslivet på over 10.000 timer årligt. Forslagene skal således ikke forelægges et virksomhedspanel.


8. Administrative konsekvenser for borgerne


Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.


9. Miljømæssige konsekvenser


Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.


10. Forholdet til EU-retten


Forslaget skønnes ikke at have EU-retlige konsekvenser.


11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.


Udover relevante ministerier vil et udkast til lovforslag blive sendt i høring hos Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Brammer Advokater, Casinoforeningen, Center for Ludomani, CEPOS, Compu-Game A/S, DR, Danmarks Bridgeforbund, Danmarks Rederiforening, Danmarks Idræts-Forbund (DIF), Danmarks Tankesports-Forbund, Danmarks Tivoliforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Automat Brancheforening, Dansk Automat Expert A/S, Dansk Backgammon Forbund, Dansk Boldspil-Union (DBU), Danske Dagblades Forening, Dansk Døve-Idrætsforbund, Dansk Erhverv, Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF), Dansk Galop, Dansk Go Forbund, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI), Dansk Handicap-Idræts Forbund, Danske Handicaporganisationer, Dansk Industri, Dansk L'Hombre Union, Dansk Othello Forbund, Dansk MisbrugsBehandling, Århus, Dansk Skak Union, Dansk Skoleidræt, Dansk Skole Skak, Dansk Travsports Centralforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), Danske Advokater, Danske Dagblades forening, Danske Spil A/S, Danske Regioner, Datatilsynet, De Danske Skytteforeninger (DDS), De Samvirkende Købmænd (DSK), Den Danske Dommerforening, Det Danske Klasselotteri A/S, Det Centrale Handicapråd, Divisionsforeningen, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI), European Betting and Gaming Association, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finansrådet, FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel, Forbrugerrådet, Foreningen af Danske Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Frederiksberg Centeret, Friluftsrådet, Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond (HFF), Horesta, Horten, ISOBRO, JKL A/S, Jyllands Attraktioner, Kommunernes Landsforening, Konkurrencestyrelsen, Kortclub´en af 1993, Ladbrokes Nordic, Landsorganisationen i Danmark (LO), Landbrugslotteriet, Landsskatteretten, Lokale- og Anlægsfonden, Majorgaarden, Pokerstars v. Nikolaj Bøgh, RGA - Remote Gambling Association, Retssikkerhedschefen, SKAT, Stanleybet, Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger, Team Danmark, Teleindustrien, TV2, Varelotteriet.


   
12. Sammenfattende skema
   
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
   
 
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Den samlede provenuvirkning af den delvise liberalisering af spillemarkedet inkl. overskud og selskabsskat fra det nyetablerede datterselskab under Danske Spil skønnes til et årligt merprovenu på ca. 195 mio. kr.
Hertil kommer et årligt merprovenu for staten på ca. 20 mio. kr. som følge af adgangen til at etablere flere landbaserede kasinoer.
Af de samlede provenuvirkninger udgør kommunernes andel et merprovenu på ca. 75 mio. kr. årligt som følge af højere selskabsskat. Den kommunale merindtægt vil blive indregnet i forbindelse med de årlige økonomiaftaler.
De skatte- og afgiftsmæssige ændringer som følge af forslaget til en ny udlodningslov skønnes at medføre et årligt provenutab for staten på ca. 210 mio. kr. Heri er indregnet provenuet fra moms af forhandlerprovision.
Dette provenutab modsvares af en tilsvarende forøgelse af overskuddet i lotteriselskabet, der udloddes til overskudsmodtagerne. Endvidere medfører forslaget om en øget indsats mod ludomani en nettoudgift for staten på 12 mio. kr.
Administrative konsekvenser for det offentlige
 
Engangsomkostninger til ændring af it-systemer i forbindelse med afgiftsbetalinger m.v. i TastSelv samt indberetningskravet i § 51 er skønnet til 6,2 mio. kr. Hertil kommer renter på i alt 0,9 mio. kr. De løbende it-driftsudgifter skønnet til 0,6 mio. kr. årligt. Endeligt skønnes, at der skal anvendes i alt 12 årsværk fordelt over en tre-årig periode til vejledning, indsats mv.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
En række positive konsekvenser som følge af ens konkurrencevilkår for udbyderne af spil.
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
 
Byrderne er skønnet til under 10.000 timer årligt for erhvervslivet for forslagene til spilleafgiftslov og spillelov tilsammen.
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen.
Ingen.
Miljømæssige konsekvenser
Ingen.
Ingen.
Forholdet til EU-retten
Forslaget skønnes ikke at have EU-retlige konsekvenser.
   


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser


Til kapitel 1

Til § 1

I stk. 1 fastsættes, at der skal betales afgift af spil, der udbydes eller arrangeres i det omfang det følger af reglerne i loven.


I relation til forslagets stk. 2 skal anføres, at det i spillelovens § 2, stk. 2 og 3 foreslås fastsat, at der kan gives tilladelse til spil på danske fartøjer, udenlandske fartøjer, der befinder sig i dansk territorium, og danske fartøjer samt udenlandske fartøjer, der opereres i henhold til dansk driftstilladelse, uanset om skibet eller luftfartøjet befinder sig uden for dansk territorium. Spilleloven finder ikke anvendelse på fartøjer, der ikke anløber dansk havn eller flyver til dansk lufthavn. Forslaget til dette brede anvendelsesområde skal ses i lyset af, at der givetvis er mange danskere ombord på sådanne transportmidler, hvorfor det, for at beskytte spillerne så godt som muligt, er hensigtsmæssigt, at der er kontrol m.v. med de spil, der foregår ombord.


Det er hensigten at kunne give tilladelse til udbud af spil (f.eks. gevinstgivende spilleautomater eller et kasino), men man ønsker også at kunne forbyde spil ved ikke at give tilladelse. Ved lovgivningen sikres, at der ikke f.eks. kan oprettes kasinoer uden spilletilladelse på danske og udenlandske skibe, der opereres i henhold til dansk driftstilladelse, som så åbner, så snart skibet/flyet er ude af dansk territorium.


I afgiftsmæssig henseende er det naturligt at opkræve afgift af spil på dansk territorium. For så vidt angår opkrævning af spilleafgift i internationalt farvand/luftrum, er det endvidere muligt at opkræve afgift af de spil, der udbydes med dansk tilladelse. Herved kan der opkræves dansk afgift af f.eks. spilleautomater opstillet på færgerne mellem Danmark og Tyskland (hvilket der også bliver i dag), og af kasinospil, hvis der f.eks. gives tilladelse til udbud heraf på en sådan færge eller en færge med rute mellem en dansk havn og en havn i et tredjeland. Det er dog kun muligt at opkræve dansk afgift af spil, der udbydes på et andet lands territorium (f.eks. tysk/svensk/norsk søterritorium), såfremt dette er aftalt med det pågældende land.


Med hensyn til spil der foregår internationalt, dvs. udbydes eller afholdes i flere lande samtidig, herunder i Danmark, er den del af spillet, der udbydes eller afholdes i andre lande, ikke omfattet af afgiftspligten.


Det foreslås i stk. 3, at gevinster fra spil, der er omfattet af loven, og hvor afgiftsbetalingen derfor bestemmes af loven, ikke skal indkomstbeskattes. Dette svarer til gældende regler.


Indtil 2004 skulle gevinster fra alle spil i andre lande indkomstbeskattes her i landet. Imidlertid fastsatte EU-Domstolen i sag (C-42/02, Lindman), at et EU-land ikke kan anse gevinster vundet i et lotteri i et andet EU-land for skattepligtig indkomst for vinderen, hvis gevinster vundet i nationale lotterier er skattefri. Dette førte til, at Skatteministeriet den 15. marts 2004 udsendte en meddelelse (SKM2004.121.DEP) om, at gevinster vundet på et spil eller lotteri, som er godkendt og kontrolleret af en offentlig myndighed i et andet EU-land eller EØS-land, er fritaget for indkomstbeskatning i det omfang, det tilsvarende spil eller lotteri her i landet ikke indkomstbeskattes. Gevinster vundet i spil i lande uden for EU og EØS forblev indkomstskattepligtige.


Det foreslås, at princippet i Skatteministeriets meddelelse indsættes i loven, jf. stk. 3.


Indkomstskattepligtigt vil ligesom efter gældende regler være:


- Gevinster vundet fra spiltyper, der ikke omfattes af afgiftsloven.

- Gevinster vundet fra spil udbudt her i landet, som ikke udbydes med tilladelse her i landet.

- Gevinster vundet fra spil udbudt i et andet EU- eller EØS-land, når spillet ikke tilladt i det pågældende land.

- Gevinster vundet i spil udbudt i et land uden for EU og EØS.



Opkrævningsloven, der trådte i kraft den 1. januar 2001, indeholder som udgangspunkt fælles regler om opkrævning af alle skatter og afgifter. På visse områder skønnes det mest hensigtsmæssigt med særregler for spilleafgifterne. Dette gør sig eksempelvis gældende i forhold til afregningsperioden, hvor afregningsperioderne i denne lov er tilpasset forskellige spilletyper. Denne lov indeholder derfor særskilte regler herom.


Endvidere finder opkrævningslovens § 12 og § 13 om negativ afgiftstilsvar ikke anvendelse, da der ikke vil forekomme negative afgiftstilsvar i forbindelse med betaling af spilleafgifter, jf. stk. 4.


Til kapitel 2

Til lotterier

Til § 2

I henhold til §§ 6 og 12 i den foreslåede spillelov kan der gives tilladelse til Danske Spil til at udbyde landsdækkende lotterier og puljevæddemål på heste- og hunde væddeløb. Efter gældende regler i tips- og lottolovens § 8, stk. 1, er Danske Spil fritaget for betaling af selskabsskat. Det foreslås, at eneretsselskabet overgår til selskabsbeskatning, hvilket er normalt for alle selskaber inkl. statslige selskaber.


Efter gældende regler betaler Danske Spil en afgift på 16 pct. af indskudssummen for lotterispil samt puljevæddemål, bortset fra væddemål på heste- og hundevæddemål (§ 1 A, stk. 1, i tips- og lottoloven). For at opnå en skønsmæssig provenuneutral overgangen til selskabsbeskatning m.v., og af hensyn til overskudsmodtagerne foreslås indskudsafgiften afskaffet.


Det foreslås, at gevinstafgiften bliver bibeholdt. Det er indirekte vinderen af gevinsten, der betaler afgiften, men spiludbyderen er den afgiftspligtige person, og skal indeholde afgiften før udbetaling af gevinsten. Dette svarer til praksis og regler i bekendtgørelse om afgift af gevins­ter ved lotterispil m.v. (bekendtgørelse nr. 1033 af 24. oktober 2005). Der skal således af vundne gevins­ter betales en afgift på 15 pct. af den del af gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr. Dette svarer til gældende regler i § 6 i tips- og lottoloven.


Til klasselotteri

Til § 3

Det fastsættes, at det er indehaveren af tilladelsen til at udbyde klasselotteri, der skal betale gevinstafgiften. Tilladelserne gives i henhold til spilleloven til Det Danske Klasselotteri A/S, Landbrugslotteriet og Almindeligt Dansk Vare- og Industrilotteri. Det er indirekte vinderen af gevinsten, der betaler afgiften, men spiludbyderen er den afgiftspligtige person, og skal indeholde afgiften før udbetaling af gevinsten. Dette svarer til gældende regler i bekendtgørelse om afgift af gevinster ved lotterispil m.v. og lov om Det Danske Klasselotteri A/S.


Det foreslås, at der af gevinster vunder i klasselotterier skal betales en afgift på 15 pct., beregnet af den del af gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr. De foreslåede regler svarer til gældende regler i § 2, stk. 1, litra a, i gevinstafgiftsloven.


Til § 4

Det foreslås, at Det Danske Klasselotteri A/S skal betale en afgift på 6 pct. af indskudssummen. Dette svarer til gældende regler (bevillingen til Det Danske Klasselotteri A/S). Af gevinster vundet i klasselotteriet skal der desuden betales gevinstafgift, jf. bemærkningerne til § 3.


Til almennyttigt lotteri

Til § 5

I forslaget til spilleloven foreslås i § 10 fastsat regler for afholdelse af almennyttige lotterier. Almennyttige lotterier er lotterier, bingospil, tombolaer m.v., afholdt af almennyttige foreninger, institutioner, fonde mv. Der åbnes mulighed for, at skatteministeren kan fastsætte regler om, hvilke spil der kræver tilladelse, og hvilke der kan ske uden tilladelse. Efter gældende regler kræver mindre lotterier ikke forudgående tilladelse, men kan afholdes uden tilladelse og anmeldes efterfølgende. Det er hensigten at fastsætte tilsvarende regler, dog således at foreningerne altid skal registreres hos SKAT for spillevirksomheden, jf. bemærkningerne til § 19.


Det fastsættes, at det er indehaveren af tilladelsen til afholdelse af almennyttige lotterier eller den, der kan afholde spillet uden tilladelse, der skal betale afgiften. Det er indirekte vinderen af gevinsten, der betaler afgiften, men spiludbyderen er den afgiftspligtige person, og skal indeholde afgiften før udbetaling af gevinsten. Dette svarer til gældende regler i bekendtgørelse om afgift af gevinster ved lotterispil m.v.


Det foreslås, at der af kontante gevinster vundet i disse lotterier skal betales en afgift på 15 pct., beregnet af den del af gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr. Af varegevinster foreslås gevinstafgiften at udgøre 17,5 pct., beregnet af den del af gevinstens værdi, der overstiger 200 kr. Værdien opgøres som handelsværdien, jf. forslagets § 26, stk. 3. Dette svarer til gældende regler i § 2 i gevinstafgiftsloven.


Til væddemål

Til § 6

Det foreslås i forslag til lov om spil, at væddemål, bortset fra væddemål på heste- og hundevæddeløb, liberaliseres, således at der kan gives tilladelse til alle udbydere, som opfylder en række nærmere fastsatte betingelser. De væsentligste betingelser fastsættes i spilleloven og den tilhørende bekendtgørelse. Yderligere betingelser kan fastsættes i selve tilladelserne. For en nærmere beskrivelse heraf henvises til den nævnte lovgivning.


Danske Spil, der tildeles eneretten for udbud af lotterier og puljevæddemål på heste- og hundevæddeløb, kan ikke få tilladelse til at udbyde de liberaliserede væddemål, men tilladelse kan gives til et til eventuelt selvstændigt selskab. Det foreslås, at der kan gives tilladelse til såvel online spil som spil fra butikker. Der henvises til bemærkningerne til § 9 i spilleloven.


Efter regler i tips- og lottoloven betaler Danske Spil i dag for fast odds væddemål 30 pct. af bruttospilleindtægten i afgift, samt en gevinstafgift på 15 pct., og af puljevæddemål (bortset fra på heste- og hundevæddeløb) betales 16 pct. i afgift af indskudssummen samt en gevinstafgift på 15 pct.


Gevinstafgiften blev indført i 1956. Den skulle erstatte indkomstskat af disse gevinster. Skal en spiller betale indkomstskat af gevinster, har spilleren også fradrag for årets udgifter til opnåelse af gevinsterne. Et sådant system kan være vanskeligt at administrere for spillerne og svært for myndighederne at kontrollere, hvilket oprindelig var en af årsagerne til indførelse af gevinstafgiften. Gevinstafgiften opgøres og indbetales af spiludbyderne, og indførelsen af bundfradraget på 200 kr. skal ses i lyset af de administrative besværligheder, der på tidspunktet for indførelsen af gevinstafgiften formentlig var forbundet med at opgøre afgiften.


Efter gældende regler er gevinster vundet i puljevæddemål på heste- og hundevæddeløb, kasinospil og spil på gevinstgivende spilleautomater undtaget for gevinstafgift, og de er samtidig fritaget for indkomstskat. Spiludbyderne betaler i stedet en afgift af bruttospilleindtægten. Disse spil uden gevinstafgift er spil, hvor spilhastigheden er høj, og hvor den typiske måde at spille på er, at en gevinst vundet i et spil anvendes som indskud i det næste. Hvis disse spil blev pålagt gevinstafgift, hver gang en præmie var over 200 kr., ville det ødelægge spillets natur og medføre fald i omsætningen.


Ved indførelse af Oddsetspillene i starten af 1990´erne blev disse spil også belagt med gevinstafgift. Dengang var udbuddet af kampe/væddemål ikke så stort som i dag, og der var ikke mulighed for live-betting. Spillet var derfor langsommere end i dag, hvor online spil på væddemålene er indført. Danske Spil indregner i dag gevinstafgiften, når de fastsætter odds, hvilket betyder at tilbagebetalingsprocenten er lavere, end den ville være uden gevinstafgift. Præmier hos udenlandske bookmakere er ikke belagt med gevinstafgift.


For at sikre ensartede produkter og undgå incitament til at spille på udbydere uden tilladelse her i landet foreslås det, at gevinstafgiften afskaffes for væddemålene generelt. Det foreslås tilsvarende, at der ikke indføres gevinstafgift på online kasino, jf. bemærkningerne til § 11.


Det foreslås i stk. 1, at der indføres én samlet afgift på 20 pct. af bruttospilleindtægten, som betales af tilladelsesindehaveren.


Afgiftsgrundlaget er således bruttospilleindtægten, som defineres som det beløb, hvormed indskudssummen overstiger gevinsterne (spilleindsats fratrukket gevinster).


I stk. 2 foreslås, at for væddemål, der afvikles gennem et system beregnet til at muliggøre indgåelse af væddemål spillerne imellem (en væddemålsbørs), og hvor spiludbyderens fortjeneste fremkommer ved at denne tager en kommission, er afgiftsgrundlaget det beløb, tilladelsesindehaveren har taget i kommission af eksempelvis indskud eller af vundne gevinster.


Afgiften gælder for spil omfattet af dansk spilletilladelse. Ved væddemål, hvor der også deltager andre end danske spillere, beregnes afgiftsgrundlaget kun af den del af væddemålet, der er omfattet af en dansk spilletilladelse. Det vil sige det beløb, hvormed indskudssummen fra danske spillere overstiger gevinster til danske spillere eller kommission betalt af danske spillere.


Til § 7

Det foreslås, at der af puljevæddemål (totalisatorspil) på heste- og hundevæddemål betales en afgift på 11 pct. af bruttospilleindtægten og en tillægsafgift på 19 pct. af den del af den månedlige bruttospilleindtægt, der overstiger 16,7 mio. kr. Afgiften betales af indehaveren af tilladelsen til at udbyde væddemålene, som er Danske Spil i henhold til § 12 i forslag til lov om spil.


Reglerne svarer til gældende regler i § 1A, stk. 3, i tips- og lottoloven.


Til lokale puljevæddemål

Til § 8

De gældende regler i totalisatorafgiftsloven for de lokale puljevæddemål er forholdsvis komplicerede. Således betales der i forbindelse med heste- og hundevæddemål 1 pct. af den del af indskudssummen, der falder på vinder- og pladsspil, 16 pct. på V5 og V6 spil samt 11 pct. af andre spilleformer. For puljevæddemål i forbindelse med cykelløb og kapflyving med duer betales 10 pct. af indskudssummen under 25.000 kr., 10 pct. af indskudssummen mellem 25.000 kr. og 50.000 kr., 20 pct. af indskudssummen mellem 50.000 kr. og 100.000 kr. og 25 pct. af højere indskudssum. Afgiften kan dog ikke overstige 25 pct. af den totale indskudssum.


Herudover kommer, at der er forskellige fradrag i afgiften pr. løbsdag alt efter, om væddemålene vedrører heste (19.400 kr.), hunde (2.800 kr.), cykelløb (13.400 kr.) eller duer (9.900 kr.). De nævnte fradragsbeløb er i 2010-niveau.


Der er i dag kun givet yderst få tilladelser til lokale puljevæddemål.


På baggrund af det meget beskedne omfang af de lokale puljevæddemål foreslås det at forenkle afgiftsreglerne på området, således at der fremover skal betales en afgift på 11 pct. af indskudssummen, idet der dog gives et fradrag i afgiften på 20.000 kr. pr. løbsdag (2010-niveau) for højst 24 løbsdage om året. De 20.000 kr. pr. løbsdag er valgt, fordi beløbet er det højeste af de gældende fradrag for de forskellige løb. Fradraget svarer til gældende niveau for væddemålene for heste. Afgiftsprocenten på 11 pct. af indskudssummen svarer til laveste afgiftssats for puljevæddemålene på heste- og hundevæddemål udbudt i henhold til tilladelse givet efter § 12 i spilleloven, jf. nærværende forslags § 7.


Forslaget skønnes ikke at medføre nogen nævneværdig ændring af den faktiske afgiftsbetaling, men det sikres ved at indsætte en bestemmelse om, at fradraget kun kan tages for højst 24 løbsdage pr. år, at såfremt omfanget af disse væddemål øges væsentligt i fremtiden, vil afgiftsbetalingen også øges.


Det er indehaveren af tilladelsen til afholdelse af lokale væddemål, der skal betale afgiften, hvilket svarer til gældende regler i bekendtgørelse om indbetaling af afgift af totalisatorspil (bekendtgørelse nr. 878 af 3. december 1999).


Til § 9

Det foreslås, at fradragsbeløbet i § 8 reguleres efter personskattelovens § 20. Dette svarer til gældende regler i totalisatorafgiftslovens § 2 A, stk. 2.


Til landbaseret kasino

Til § 10

Det foreslås i stk. 1, at de gældende afgiftsregler i § 2 i spillekasinoafgiftsloven opretholdes. Kasinoerne skal således betales en afgift af bruttospilleindtægten på 45 pct. af bruttospilleindtægten fratrukket værdien af spillemærker i troncen. Herudover skal betales en tillægsafgift på 30 pct. af den del af bruttospilleindtægten fratrukket værdien af spillemærker i troncen, som overstiger 4 mio. kr. Det er indehaveren af tilladelsen til spillekasinoet, der skal betale afgiften, hvilket svarer til gældende regler i § 1 i spillekasinoafgiftsloven.


For at sikre en vis afgiftsbetaling i forbindelse med afholdelse af turneringer foreslås i stk. 2, at det beløb afgiften beregnes af skal være mindst 4 pct. af de samlede indskud i turneringerne. Fastsættes der ikke en sådan mindste grænse er der risiko for, at kasinoerne beslutter at øge profitten på salg af adgang til kasinoet, drikkevarer m.v., og dermed skabe mulighed for at give stort set hele indskudssummen tilbage til spillerne i gevinst, hvorved afgiftsbetalingen vil blive minimeret. Forslaget svarer til de gældende betingelser i de eksisterende tilladelser, hvor kasinoerne i forbindelse med pokerturneringer mindst betaler afgift af en »rake« på 4 pct. Som spilleindsatser anses både såkaldte »buy-ins« (indskud), men også såkaldt »add-onn« og »rebuy«, som kan forekomme i visse spil.


Kasinoer ombord på skibe anses for at være »landbaserede«, og de er derfor omfattet af disse afgiftsregler.


Til online kasino

Til § 11

Efter gældende regler er online udbud af kombinationsspil - herunder roulette, poker, baccarat, blackjack, gevinstgivende spilleautomater, whist, hjerterfri, yatzy og ludo - underlagt monopolet i Danske Spil, som dog kun i dag udbyder visse af disse spil (bl.a. ikke poker). Det foreslås, at udbudet af spillene liberaliseres, således at såvel danske som udenlandske spilleselskaber kan få tilladelse til udbud af spillene online her i landet. For yderligere bemærkninger vedrørende liberaliseringen henvises til lovforslag om lov om spil.


På linie med tilfældet med de liberaliserede væddemål, jf. § 6, foreslås i stk. 1, at afgiften er 20 pct. af bruttospilleindtægten. Afgiftsgrundlaget er således bruttospilleindtægten (indskudssummen fratrukket gevinsterne). Det er indehaveren af tilladelsen til at udbyde kasinospillene, der skal betale afgiften.


I stk. 2 foreslås, at af online spil, hvor spiludbyderens fortjeneste fremkommer ved kommission, skal afgiften beregnes af det beløb, tilladelsesindehaveren har taget i kommission af indskud eller af vundne gevinster i afviklede spil, jf. bemærkningerne til § 6, stk. 2.


Ved online kasinospil, hvor der også deltager andre end danske spillere, beregnes afgiftsgrundlaget kun af den del af spillene, der er omfattet af en dansk spilletilladelse. Det vil sige det beløb, hvormed indskudssummen fra danske spillere overstiger gevinster til danske spillere eller kommission betalt af danske spillere.


Til gevinstgivende spilleautomater i spillehaller og restauranter

Til § 12

Efter forslaget sammenlægges afgiften af bruttospilleindtægten, der er 40 pct., og ludomaniafgiften på 1 pct. Det foreslås således i stk. 1, at der af spilleautomater skal betales en afgift på 41 pct. af hele bruttospilleindtægten.


I stk. 2 og 3 foreslås det, at den gældende progressive del af spilleautomatafgiften på 30 pct. af bruttospilleindtægten videreføres. Der skal således for spilleautomater opstillet i restaurationer betales en afgift på 30 pct. af den del af bruttospilleindtægten, der i afgiftsperioden overstiger 30.000 kr. For spilleautomater opstillet i en spillehal, skal der betales en afgift på 30 pct. af den del af bruttospilleindtægten, der i afgiftsperioden overstiger 250.000 kr. De 250.000 kr. forhøjes med 3.000 kr. pr. automat for indtil 50 automater og 1.500 kr. pr. automat derudover.


Midlerne til behandling af ludomani m.m., som hidtil er kommet fra ludomaniafgiften, vil fremover blive fastsat som et årligt beløb på finansloven. Der henvises i den forbindelse til afsnit 2 vedrørende lovforslagets formål og baggrund.


I stk. 4 foreslås, at afgiften skal opgøres for hver enkelt spillehal eller restauration. Dette svarer til gældende praksis.


Til § 13

Efter gældende regler gives et nedslag i afgiften, hvis spillehaller udlodder midler til visse velgørende formål. Nedslaget gives i den del af afgiften, der overstiger 30 pct. af bruttospilleindtægten. Dette foreslås i stk. 1 ændret til 31 pct. som en konsekvens af forslaget om, at der af spilleautomater skal betales en afgift på 41 pct. af hele bruttospilleindtægten, jf. bemærkningerne til § 12.


Nedslag i afgiften gives efter gældende regler til lokale velgørende formål efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 18, og visse lokale kulturelle formål (§ 38, stk. 1 i spilleautomatloven). I marts 2009 blev praksis ændret, således at også politiske foreninger omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, anses for velgørende i relation til paragraffens nr.18 (SKM2009.158.SKAT).


Den foreslåede liberalisering af sportsspil vil betyde, at udenlandske udbydere af sportsspil på nettet kan se umiddelbar økonomisk men også reklamemæssig fordel i at være fysisk tilstedeværende her i landet ved at oprette fysiske spillebutikker eller drive en spillehal. Da det ikke kan udelukkes, at udenlandske indehavere af en spillehal vil ønske at udlodde midler til velgørende formål uden for lokalområdet - og også uden for Danmark - vurderes det for diskriminerende over for velgørende formål i andre dele af landet og i andre lande, hvis afgiftsnedslaget kun, som efter gældende regler, kan gives til lokale velgørende formål.


Det foreslås derfor i stk. 1, at bestemmelsen ændres, således at afgrænsningen til »lokale« formål falder væk, og der dermed kan gives nedslag i afgiften ved udlodning af midler fra en spillehal til velgørende formål i hele landet eller i et andet EU- eller EØS-land. Som konsekvens heraf foreslås også i stk. 2, nr. 1, at udlodningen kan ske til foreninger m.v., som er godkendt efter ligningslovens § 8 A eller som har formål, der kan afholdes momsfritagne arrangementer for efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 18. Udenlandske foreninger er ikke direkte omfattet af momslovens momsfritagelsesbestemmelse, men omfattes af bestemmelsen om udlodning, såfremt foreningen har tilsvarende formål. Udenlandske foreninger kan desuden blive godkendt efter ligningslovens § 8 A.


Det foreslåede stk. 2, nr. 2, svarer til gældende regler i § 38, stk. 2, i spilleautomatloven.


Efter forslaget vil f.eks. en tilladelsesindehaver med hovedkontor i England kunne få afgiftsnedslag ved udlodning til en engelsk velgørende forening m.v., men også ved udlodning til lokale og nationale danske formål.


Det skønnes, at de fleste spillehaller også fremover vil være danske, og udlodningen derfor hovedsagelig vil være lokal eller national. Desuden vil også udenlandske tilladelsesindehavere finde stor reklameværdi i at udlodde lokalt eller nationalt.


Efter gældende regler i § 25, stk. 2, i spilleautomatloven kan den afgift, der er givet nedslag for kræves tilbagebetalt, hvis midlerne ikke anvendes til de nævnte lokale velgørende formål. Når det foreslås i stk. 2, at udlodningen kan ske til velgørende formål både nationalt og i andre EU- og EØS-lande, vil det være praktisk umuligt at kontrollere, om modtagerne af de udloddede midler anvender disse midler korrekt. Hvis en spillehal imidlertid har udloddet til formål, der ikke er velgørende i henhold til bestemmelsen, skal den fulde afgift betales, idet forudsætningerne for afgiftsnedslaget ikke har været til stede. Dette sker efter de almindelige regler i skatteforvaltningsloven om genoptagelse af afgiftstilsvar. Den registrerede virksomhed skal derfor sikre sig dokumentation for, at modtageren af udlodningen opfylder betingelserne herfor, samt opbevare kvittering fra modtageren, for modtagelse af udlodningen.


Det foreslås desuden, at den gældende bestemmelse om, at Dansk Automatspil kan få afgiftsnedslag ved overførsel af midler til Danske Spil falder væk, således at Dansk Automatspil fremover har samme vilkår som andre udbydere af spil på gevinstgivende spilleautomater.


Det fastsættes i stk. 3, at nedslaget i afgiften finder sted på tidspunktet for udlodning og opgøres for hver spillehal for hver afgiftsperiode. Dette svarer til gældende regler i § 29, stk. 2, i spilleautomatloven.


Efter gældende praksis kan uudnyttede muligheder for nedslag i afgiften dog samles sammen inden for et regnskabsår. Det indebærer, at en spillehal ikke behøver at foretage udlodning hver måned med mindre beløb, men i stedet kan samle beløbene sammen og foretage udlodningen f.eks. kun én gang årligt. Bestemmelsen i det foreslåede stk. 4 afspejler denne praksis.


Endelig gives der i stk. 5 skatteministeren bemyndigelse til at fastsætte de nærmere regler om betingelserne for udlodning og afgiftsnedslag. Dette svarer til gældende regler i § 25, stk. 3, i spilleautomatloven. Der er tale om regler, der har til formål at sikre, at udlodningerne foregår på et korrekt og dokumenteret grundlag. Eksempelvis kan der fastsættes nærmere regler om, at den afgiftspligtige ved udlodning alene må udbetale udlodningen ved bankoverførsel, eller at der skal foreligge nærmere angivne former for dokumentation for modtagerens status som velgørende.


Til spil i forbindelse med offentlige forlystelser

Til § 14

Det foreslås, at der skal betales gevinstafgift af spil i forbindelse med lykkespil og behændighedsspil i forbindelse med offentlige forlystelser. Tilladelse til udbud af spillene gives af politiet i henhold til reglerne i bekendtgørelse om offentlige forlystelser. Der er tale om spil i tivolier m.v., hvor gevinsten altid er en vare. Gevinstafgiften foreslås fastsat til 17,5 pct. af den del af gevinstens værdi, der overstiger 200 kr., hvilket svarer til gældende regler i § 2, stk. 1, litra b, i gevinstafgiftsloven. Værdien opgøres som handelsværdien, jf. forslagets § 26, stk. 3.


Til spil uden indsats

Til § 15

Spilleloven foreslås at omfatte lotteri, kombinationsspil og væddemål uanset, om der for deltagelse i spillet skal betales en indsats eller ikke. Kombinationsspil omfatter blandt andet gættekonkurrencer. For den nærmere definition af spiltyper henvises til punkt 4.3. i de almindelige bemærkninger til forslag til lov om spil.


I henhold til § 3, stk. 2, i forslag til spilleloven kan spil, hvor der ikke skal betales en indsats for deltagelse i spillet, imidlertid udbydes uden tilladelse fra eller forudgående anmelde af spillet til spillemyndigheden. I henhold til bemærkningerne til spillelovforslagets § 5, nr. 1, hvortil der henvises, anføres blandt andet, at et gebyr for deltagelse i et spil, som overstiger omkostningerne til teletransmission, postforsendelse m.v., anses for at være en indsats. Ligeledes anses indirekte betaling, som f.eks. medlemskontingent af en klub, forening og lignende for at være en indsats, såfremt et væsentligt formål med klubben m.v. er at afholde spil, og spillernes betaling helt eller delvist dækker omkostningerne med at etablere spillet - herunder finansiering af gevinsterne.


Det fremgår endvidere af bemærkningerne til spillelovforslagets § 5, nr. 1, at betaling for en avis, et ugeblad m.v., hvor muligheden for at deltage i et spil opstår sammen med købet, ikke anses for en indsats, medmindre der skal betales særskilt for deltagelsen i spillet.


Efter gevinstafgiftslovens § 1, stk. 1, skal der betales gevinstafgift af gevinster ved »ved her i landet afholdte præmie- og gættekonkurrencer, der må anses foroffentlige. «


Det oprindelige lovgrundlag blev indført i 1955, og siden har ordlyden af bestemmelsen stort set været uændret. Udviklingen indenfor især TV-konkurrencer bevirkede, at SKAT i 2006 udsendte en meddelelse (SKM2006.80.SKAT) omhandlende en præcisering af praksis. SKAT fastslår i denne meddelelse, at hvis en TV-konkurrence er karakteriseret ved, at alle kan tilmelde sig deltagelse i konkurrencen, men at stationen derefter foretager en udvælgelsesproces i form af casting på baggrund af personlige egenskaber, holdninger m.m., anses konkurrencen ikke for at være offentlig. Dette skyldes, at deltagerne reelt bliver valgt på baggrund af kriterier fastlagt af TV-stationen og ikke ud fra et tilfældighedsprincip eller lodtrækning. Konkurrencerne kan derfor ikke anses for offentligt tilgængelige, når alle ansøgere ikke har en reel chance for at deltage i selve konkurrencen. Ved en konkurrence, hvor udvælgelse til deltagelse i spillet foregår ud fra besvarelse af tilfældige lettere spørgsmål indenfor almen viden, sker udvælgelsen ud fra et tilfældighedsprincip, og konkurrencen omfattes derfor af spillelovgivningen - og den foreslåede § 15, hvis der ikke betales et indskud for deltagelse.


Den foreslåede § 15 ændrer ikke gældende praksis.


Rene færdighedskonkurrencer, som ikke indeholder et element af tilfældighed, jf. ovenfor, er ikke defineret som et spil i forslag til spilleloven, og er heller ikke omfattet af nærværende lov. Af gevinster vundet i sådanne konkurrencer skal der derfor betales indkomstskat. Dette svarer til gældende regler.


Det foreslås, at der af gevinster vundet i spil uden indsats skal betales gevinstafgift. Dette svarer til de gældende regler for de omhandlede typer af spil i § 1, stk. 1, litra e, og § 2 i gevinstafgiftsloven.


Afgiftsniveauet foreslås uændret, således at afgiften for kontante gevinster udgør 15 pct., beregnet af den del af gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr., og for af andre gevinster udgør afgiften 17,5 pct., beregnet af den del af genvinstens værdi, der overstiger 200 kr. Værdien opgøres som handelsværdien, jf. forslagets § 26, stk. 3.


Til § 16

Det fastsættes, at gevinstafgiften skal betales af den person, forening eller virksomhed, der afholder spillet. Dette svarer til gældende regler i bekendtgørelse om afgift af gevinster ved lotterispil m.v.


Til gevinstopsparing

Til § 17

I henhold til lov om gevinstopsparing kan pengeinstitutter oprette og modtage indskud på gevinstkonti, hvor kontohaveren i stedet for en del af renteafkastet eller hele afkastet af kontoen opnår mulighed for at vinde en pengepræmie. Pengepræmien betales af pengeinstituttet.


Det foreslås, at der af gevinster vundet fra gevinstopsparing skal betales gevinstafgift på 15 pct., beregnet af den del af gevinstbeløbet, som overstiger 200 kr. Dette svarer til gældende regler i § 1, stk. 1, litra b, og § 2 i gevinstafgiftsloven.


Til § 18

Det fastsættes, at gevinstafgiften skal indbetales af pengeinstituttet, hvor gevinstopsparingen er placeret. Dette svarer til gældende regler i bekendtgørelse om afgift af gevinster ved lotterispil m.v.


Til kapitel 3

Til registrering

Til § 19

Som hovedregel skal spillemyndigheden give tilladelse til afholdelse af spil. Betalingen af afgift skal ske til SKAT, og med henblik på betaling og kontrol heraf skal udbyderne registreres hos SKAT.


De gældende regler for, hvordan spiludbyderne skal registreres, er ikke ens for de enkelte spil, og i visse tilfælde - f.eks. for Danske Spil - er der slet ikke fastsat egentlige regler for registrering eller anmeldelse. Endvidere kræver gældende lovgivning ikke registrering af f.eks. udbydere af spil, der ikke kræver forudgående tilladelse til udbud af spillet.


Det foreslås, at reglerne standardiseret ved, at det i stk. 1 fastsættes, at alle spiludbyderne skal anmelde deres virksomhed til registrering hos SKAT.


I stk. 2 foreslås, at de spiludbydere, hvis virksomhed kræver forudgående tilladelse, skal anmelde virksomheden til registrering senest 4 uger efter, at de har fået tilladelse til at udbyde spillet, og før de begynder at udbyde spillet. Sker registrering ikke inden 4 uger efter, at tilladelsen er opnået, tilbagekaldes tilladelsen, jf. bemærkningerne til § 44 i forslag til lov om spil. I stk. 3 foreslås, at udbydere af spil, der kan afholdes uden forudgående tilladelse, skal anmelde virksomheden til registrering før de begynder at udbyde spillet.


Efter gældende regler er det Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der foretager den egentlige registrering af virksomhederne - bortset fra spil i forbindelse med offentlige forlystelser og gevinstopsparing (opkrævningslovens § 16 e, jf. bekendtgørelse om virksomhedsregistrering i en række skatte- og afgiftslove). Erhvervs- og Selskabsstyrelsen træffer selve afgørelsen om registrering og ændring deraf m.v., for så vidt angår kasinoer, ellers er det SKAT, der på baggrund af virksomhedernes registreringsanmeldelse træffer afgørelse om registrering, ændring heraf m.v.


Da afgiftsreglerne for alle spillene foreslås samlet i den nye afgiftslov, foreslås det, at registreringen som hidtil sker ved Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, men at det er SKAT, der i alle tilfælde træffer afgørelse om registrering og ændring heraf, idet det er denne myndighed, der får oplysninger om tilladelser m.v. fra spillemyndigheden. Forslaget kræver, at bekendtgørelsen om virksomhedsregistrering ændres, således at de nugældende spillelove udgår af bilag 1 og 2, og denne lov (spilleafgiftsloven) tilføjes i bilag 2.


Det foreslås i stk. 4, at registreringen for afgift bortfalder, hvis tilladelsen til udbud af spil bortfalder eller trækkes tilbage af spillemyndigheden. Reglerne for tilbagekaldelse og bortfald af en tilladelse findes i henholdsvis § 44 og § 45 i spilleloven. Tilladelsen kan blandt andet tilbagekaldes, såfremt indehaveren af tilladelsen eller dennes repræsentant ikke angiver og betaler afgiften, undlader at stille sikkerhed efter reglerne i opkrævningsloven, eller har en forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 100.000 kr. eller hvis der ikke er sket anmeldelse til registrering efter nærværende lov inden 4 uger efter, at tilladelsen er givet, jf. ovenfor. Tilladelsen kan bl.a. bortfalde, hvis udbud af spil ikke er påbegyndt senest 6 måneder efter, at tilladelsen er givet.


Endvidere foreslås i stk. 4, at i de tilfælde, hvor et udbud af spil ikke kræver tilladelse, bortfalder registreringen, når spillevirksomheden ophører. I disse tilfælde (f.eks. små almennyttige lotterier og spil uden indsats) vil der ofte være tale om sporadisk og/eller sæsonbetonet udbud af spil, og en spillevirksomhed skønnes at være ophørt, hvis der indenfor en 2-årig periode ikke har været udbudt spil.


Det foreslås i stk. 5, at ændringer i en registreret tilladelsesindehavers registreringsforhold skal meddeles SKAT inden 8 dage efter ændringen. Dette svarer til gældende regler i en række afgiftslov eksempelvis momsloven.


Til § 20

Som konsekvens af, at visse spil liberaliseres, vil der komme udbydere af spil, der ikke er etableret her i landet, fordi de udbyder spil ved fjernsalg fra deres udenlandske etableringssteder. Afgifter af spil er ikke omfattet af gældende EU-regler om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med visse bidrag, afgifter, skatter og andre foranstaltninger (Rådets direktiv 1076/308/EØF (kodificeret ved direktiv 208/55/EF)).


For at give myndighederne mulighed for at inddrive en afgiftsskyld, samt kontrollere at afgiften er korrekt opgjort, foreslås det, at spiludbydere, der ikke er etableret her i landet, skal registreres ved en herboende repræsentant, der hæfter solidarisk for afgiften.


Imidlertid omfatters spilleafgifter af et nyt direktiv om gensidig bistand ved inddrivelse som træder i kraft 1. januar 2012 (Rådets direktiv vedtaget den 16. marts 2010 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter og afgifter og andre foranstaltninger (inddrivelsesdirektivet)). Fra 1. januar 2012 er det på grund af de nye EU-regler kun nødvendigt at opretholde kravet for spiludbydere, der er etableret uden for EU og EØS, jf. overgangsbestemmelsen i § 35, stk. 3.


SKAT vil ved inddrivelse altid først forsøge at inddrive afgiften hos tilladelsesindehaveren.


Til § 21

Gældende regler på spilleområdet indeholder ikke altid helt eksplicit fastsatte regler for afgiftsperiode og afgiftsindbetaling. Imidlertid har såvel landbaserede kasinoer og spilleautomatspil måneden som afregningsperioden og skal angive og indbetale afgiften senest den 15. i måneden efter jf. § 4 i lov om afgift af kasinoer og § 2, stk. 2, jf. bilag 1, liste A, i opkrævningsloven.


Det foreslås i stk. 1, at det for følgende spil fastsættes, at afgiftsperioden er kalendermåneden, og afgiften skal indbetales senest den 15. i den efterfølgende måned:


- Puljevæddemål på hunde- og hestevæddemål

- Spil i landbaserede kasinoer

- Gevinstgivende spilleautomater

- Spil i forbindelse med offentlige forlystelser

- Spil, hvor udbyderen vælger måneden som afgiftsperiode, jf. bemærkningerne til § 24, stk. 2.



I stk. 2 foreslås, at der for disse spiludbydere med kalendermåneden som afgiftsperiode, kan der ske en afkortning i periode og betalingsfrist, såfremt afgiften ikke betales rettidigt. Denne regel findes i § 30 i spilleautomatloven, og foreslås udvidet til at gælde for alle spiludbydere med månedlig afregningsperiode.


Til § 22

Det foreslås, at afgiftsperioden er ugen, og angivelse og indbetaling af afgiften skal ske senest 5 dage efter ugens udløb, for følgende spil:


- Lotteri

- Væddemål, bortset fra puljevæddemål på heste- og hundevæddeløb

- Online kasino



Danske Spil betaler i dag afgiften relativt hurtigt ind til staten, og i praksis er ugentlig indbetaling normalt for selskabet. Det foreslås, at denne praksis lovfæstes.


Endvidere foreslås, at de spil der ved forslaget liberaliseres og i stort omfang udbydes ved fjernsalg af såvel danske som udenlandske udbydere, får ugen som afgiftsperiode og krav om betaling af afgiften senest 5 dage efter ugens udløb. Der er tale om væddemål (bortset fra puljevæddemål på heste- og hunde væddeløb) og online kasino. Disse spil er karakteriseret ved relativ stor omsætning og hurtig spilafvikling og præmieudbetaling. En kort afgiftsperiode og hurtig afregning af afgiften vil give staten en relativ stor sikkerhed for afgiftens indbetaling og minimere risikoen for afgiftstab, idet der hurtigt kan gribes ind over for spiludbyderne ved manglende eller for sen indbetaling.


Endelig indebærer den korte afgiftsperiode og hurtige indbetaling af afgiften, at staten får afgiftsbeløbene hurtig ind, og dermed får bedre likviditetsforhold, end hvis afgiftsperioden er længere.


I ugens bruttospilleindtægt, hvoraf afgiften skal beregnes og dermed udgør afgiftsgrundlaget, indgår de konkret betalte indskud og udbetalte gevinster i ugens løb. Har en spiludbyder tilladelse til flere typer spil - f.eks. væddemål og spil i et online kasino - skal de to afgiftsgrundlag opgøres hver for sig. Angivelse og betaling anses for rettidig, såfremt betalingstransaktionen er foretaget inden fristens udløb.


Til § 23

For lokale puljevæddemål på heste- og hundevæddeløb, cykelløb samt kapflyvning med duer foreslås afgiftsperioden at være ugen og indbetalingsfristen 15 dage, dog således, at der kun skal indgives angivelse, såfremt der er afholdt spil. I praksis vil der blive tale om mange angivelser af 0-afgiftstilsvar, fordi fradraget pr. løbsdag overstiger afgiftsbetalingen uden fradrag, jf. bemærkningerne til § 8. Imidlertid skønnes det af kontrolhensyn nødvendigt, at alle spil på væddeløb kommer til myndighedernes kendskab.


Den foreslåede bestemmelse svarer til gældende regler i § 2 i totalisatorafgiftsloven.


Til § 24

Det foreslås i stk. 1, at gevinstafgift af almennyttige lotterier, spil uden indsats og gevinstopsparing skal indbetales for hvert enkelt spil. Dette svarer til gældende regler. Det foreslås endvidere, at afgiften skal indbetales senest 15 dage, efter resultatet af spillet er kendt. Efter gældende regler i § 6 i gevinstafgiftsloven skal afgiften indbetales senest 14 dage efter. Dette foreslås ændret til en kredittid på 15 dage, hvilket svarer til kredittiden efter opkrævningslovens regler samt den, der er foreslået i § 23 for lokale puljevæddemål.


Da nogle af disse spiludbydere, som skal angive og indbetale afgiften efter hvert spil, og således ikke har en fast afregningsperiode, imidlertid har regelmæssige udbud af disse spil (f.eks. gevinstopsparing og gættekonkurrencer i ugeblade) foreslås i stk. 2, at sådanne spiludbydere kan vælge måneden som afgiftsperiode, hvorved reglerne i § 21 skal anvendes i stedet for reglerne i stk. 1. Afgift for spil afholdt i perioden skal således angives og indbetales samlet senest den 15. i måneden efter. Det skal anføres, at såfremt der i en afgiftsperiode ikke er afholdt spil, vil der skulle indgives en anmeldelse af, at afgiftstilsvaret er 0. I praksis vil denne regel med fordel kunne anvendes af udbydere, der afholder mindst 2 spil om måneden.


Til § 25

Det foreslås, at klasselotterier skal angive og indbetale gevinstafgiften og for Det Danske Klasselotteris vedkommende også indskudsafgiften, senest 5 dage efter den sidste trækning i lotteriets sidste klasse. Dette svarer til gældende regler for afregning af afgift for klasselotterier (fremgår af tilladelserne). Dog har Det Danske Klasselotteri hidtil indbetalt indskudsafgiften månedligt, men får ved forslaget ens afgiftsperiode for indbetaling af indskudsafgiften og gevinstafgiften.


Til § 26

Idet det er foreslået, at gevinstafgiften skal indbetales af spiludbyderen, foreslås det i stk. 1, at for kontante gevinster skal gevinstafgiften indeholdes ved udbetaling. Dette svarer til gældende regler i § 2, stk. 2, i gevinstafgiftsloven.


Reglen medfører, at det vil fremgå ved udbetalingen af kontante gevinster, at der er betalt 15 pct. gevinstafgift heraf. Gavekort anses ikke som kontante gevinster, og der vil derfor skulle betales gevinstafgift heraf efter reglerne om andre gevinster end kontante gevinster, med 17,5 pct. af gevinstens værdi. Forskellen i afgiftsberegningen mellem kontante og ikke-kontante gevinster medfører en ens afgiftsbelastning, fordi der tages højde for, at det i sagens natur ikke er muligt at fradrage et afgiftsbeløb ved udlevering af f.eks. en vare.


Det følger af stk. 2, at såfremt en lotterigevinst falder på et nummer, der er delt i halve, fjerdedele, ottendedele eller andre brøkdele, beregnes afgiften selvstændigt for hver de på delsedlerne faldne gevinstbeløb. Derimod får det ingen indflydelse på afgiftsberegningen, at flere personer i foreningen spiller på samme lodseddel (en hel seddel eller en del-seddel) eller på en anden måde i foreningen vinder en af de i denne lov omhandlende gevinster. Dette svarer til gældende regler i gevinstafgiftslovens § 3, stk. 1 og stk. 2.


Det foreslås i stk. 3, at hvis gevinsten består af varer, beregnes afgiften ud fra gevinstens handelsværdi ved salg til forbrugere. Det er således ikke anskaffelsessummen, der skal lægges til grund. Dette svarer til gældende regler i gevinstafgiftslovens § 2, stk. 3.


Det følger af stk. 4, at afgiftspligten omfatter alle gevinster, uanset om disse afhentes eller ikke. Gevinster på usolgte lodder er afgiftsfri, og skal derfor ikke medtages på afgiftsanmeldelsen. Dette svarer til gældende regler i gevinstafgiftslovens § 2, stk. 4. Efter gældende praksis har Danske Spil tilladelse til ikke at betale afgift af uafhentede lotterigevinster, hvis de efterfølgende genanvendes som gevinster i tilsvarende lotterispil. Denne praksis foreslås fastsat ved lov, og udvides til at omfatte alle lotterier, hvoraf der skal betales gevinstafgift.


Til § 27

Da det er spillemyndigheden, der i tilfælde af for sen eller manglende angivelse og betaling af afgift kan tage initiativ til at tilbagekalde en tilladelse til udbud af spil, foreslås det, at SKAT skal give spillemyndigheden besked, hvis en tilladelsesindehaver ikke angiver og betaler rettidigt.


Til § 28

Det foreslås, at skatteministeren i en bekendtgørelse kan fastsætte nærmere regler om registrering samt afgiftens angivelse og indbetaling. For eksempel vil der skulle fastsættes regler for, hvilke oplysninger og specifikationer en afgiftsangivelse skal indeholde. I dag findes sådanne regler f.eks. i bekendtgørelse om indbetaling af totalisatorafgift og i bekendtgørelse om afgift af gevinster ved lotterispil m.v. Der kan også fastsættes nærmere regler om, hvordan registrering i praksis skal foregå, herunder hvilke oplysninger den registreringspligtige skal afgive i forbindelse med registreringen.


Til regnskabsbestemmelser

Til § 29

Det foreslås i stk. 1, at en spiludbyder, der er afgiftspligtig efter denne lov, skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiften og kontrollen med afgiftens berigtigelse. Dette krav findes tilsvarende i gældende regler.


Stk. 2 indeholder en bemyndigelse til skatteministeren til at fastsætte nærmere regler om regnskabsførelsen for virksomheder m.v., som er omfattet af loven, herunder regnskabsførelse over indskud og gevinster. Der findes tilsvarende hjemler i øvrige punktafgiftslove. Der kan eksempelvis fastsættes regler om, at regnskabsførelsen skal foretages ved hjælp af særlige konti eller indeholde bestemte specifikationer.


I den gældende totalisatorlov er der krav om, at spil­ud­by­der­en til SKAT skal indsende en opgørelse over ugens samlede totalisatoromsætning på alle baner og indskudsboder, og i lotterigevinstafgiftsloven er der krav om at der skal indsendes en trækningsliste fra klasselotterierne. Vedrørende øvrige spil og konkurrencer skal der efter lotterigevinstafgiftsloven indsendes en oversigt over gevinsterne og deres værdi.


Med den beskrevne hjemmel vil der bl.a. fastsættes nærmere regler om, at disse lister og specifikationer skal føres som en del af afgiftsregnskabet. Dette materiale vil dermed ikke længere blive krævet indsendt til SKAT i forbindelse med angivelse og betaling af afgift, men vil bero i virksomheden som en del af regnskabsmaterialet.


Til kontrol

Til § 30

Den i stk. 1 foreslåede bestemmelse giver SKAT adgang til uden retskendelse at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af registreringspligtige personer og selskaber m.v. (juridiske personer), og til at efterse disses forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance og andre dokumenter, der kan have betydning for opgørelsen af afgiften. Der vil således kunne foretages eftersyn i lokaler, der ligger andre steder end der, hvor eksempelvis spillet gennemføres, men som benyttes til f.eks. administrative aktiviteter i forbindelse med arrangementet, herunder kontorlokaler og beboelseslokaler.


Lignende bestemmelser findes i dag i eksempelvis spilleautomatlovens § 32, stk. 1, og spillekasinoafgiftslovens § 7, stk. 1. Som følge af at spillelovgivningen nu foreslås samlet og spiludbudet delvist liberaliseret, foreslås det, at adgangen til eftersyn uden retskendelse omfatter alle virksomheder m.v., som er registreringspligtige efter denne lov. Tilsvarende bestemmelse findes i momsloven samt i langt størstedelen af de gældende afgiftslove i øvrigt.


Det følger af den foreslåede bestemmelse og almindelige forvaltningsretlige principper, at der i hvert enkelt tilfælde skal foretages en konkret vurdering af, om indgrebet er nødvendigt, og om formålet med undersøgelsen står i rimeligt forhold til undersøgelsens indgribende karakter. Det vil derfor kun i helt særlige tilfælde kunne komme på tale at foretage husundersøgelse af f.eks. lokaler, der anvendes til privat beboelse.


Indgreb efter den foreslåede bestemmelse vil skulle foretages under iagttagelse af reglerne i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter. Der skal særligt peges på lovens § 9, hvoraf det følger bl.a., at hvis en enkeltperson eller juridisk person med rimelig grund mistænkes for at have begået en strafbar lovovertrædelse, kan tvangsindgreb over for den mistænkte med henblik på at tilvejebringe oplysninger om det eller de forhold, som mistanken omfatter, alene gennemføres efter reglerne i retsplejeloven. Dette gælder dog ikke, hvis tvangsindgrebet gennemføres med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf.


De i stk. 2 og 3 foreslåede bestemmelser medfører, at indehavere og personale m.v. i de registreringspligtige virksomheder skal yde SKAT vejledning og hjælp under et kontroleftersyn, samt udlevere eller indsende det efterspurgte materiale til SKAT. Bestemmelsen i stk. 2 svarer til spilleautomatlovens § 32, stk. 4, og spillekasinoafgiftslovens § 7, stk. 3. En bestemmelse svarende til stk. 3, findes i momsloven samt i langt størstedelen af de gældende afgiftslove.


Der skal i den forbindelse henvises til § 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, hvorefter den foreslåede bestemmelse ikke vil gælde i forhold til personer, hvor der er konkret mistanke om, at den pågældende har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.


Det følger af den foreslåede bestemmelse og almindelige forvaltningsretlige principper, at der i hvert enkelt tilfælde skal foretages en konkret vurdering af, om det er nødvendigt at indhente de pågældende oplysninger for at udøve tilsyn med, at lovens regler bliver overholdt.


I stk. 4 foreslås, at de registreringspligtige virksomheder m.v. efter anmodning skal give SKAT de til brug for afgiftskontrollen nødvendige oplysninger. Endvidere foreslås, at leverandører og udlejere af materiel m.v., herunder software, efter anmodning skal give oplysninger til SKAT om deres leverancer til spiludbydere. Der vil alene være tale om specifikke oplysninger, som er nødvendige for kontrollen med afgiftsbetalingen. En lignende bestemmelse findes i spilleautomatlovens § 32, stk. 3. Bestemmelsen foreslås udvidet til at gælde ikke blot leverandører til udbydere med gevinstgivende spilleautomater, men til alle spiludbydere, herunder også leverancer af software m.v. til brug i et online kasino. Tilsvarende bestemmelser om, at leverandører til registreringspligtige virksomheder på anmodning skal give oplysninger til SKAT om deres leverancer til disse virksomheder, findes i momsloven samt i langt størstedelen af de gældende øvrige afgiftslove.


Bestemmelsen i stk. 5 medfører, at pengeinstitutter, advokater og andre, der modtager midler til forvaltning eller erhvervsmæssigt udlåner penge, på anmodning skal give SKAT enhver oplysning om deres økonomiske mellemværender med navngivne virksomheder m.v., som er registreringspligtige efter loven. Bestemmelsen skønnes nødvendig bl.a. af hensyn til bekæmpelse af hvidvask af penge. SKATs anvendelse af oplysningspligten overfor pengeinstitutter, advokater m.v. vil kun blive benyttet i forbindelse med en konkret sag vedrørende en registreringspligtig virksomhed, og vedrører størrelsen af de midler, som er modtaget til forvaltning. Bestemmelsen svarer til gældende regler i eksempelvis spillekasinoafgiftslovens § 8 og findes tilsvarende i momsloven og skattekontrolloven.


I stk. 6 foreslås, at findes oplysningerne elektronisk, gælder SKATs adgang til disse tilsvarende, som hvis de forelå på papir. Bestemmelsen svarer til gældende regler.


I stk. 7 foreslås, at politiet yder SKAT bistand til gennemførelsen af eftersyn efter § 30. At yder politiet yder bistand i forbindelse med tilsynet, er en almindelig forekommende bestemmelse i tilsvarende gældende afgiftslove, eksempelvis spillekasinoafgiftslovens § 7, stk. 2 og spilleautomatafgiftslovens § 33.


Til § 31

Det foreslås, at andre offentlige myndigheder efter anmodning fra SKAT skal give oplysninger, der er nødvendige til brug ved registrering af og kontrol med de afgiftspligtige virksomheder.


De oplysninger, som skal udveksles, skal anvendes i forbindelse med registrering og kontrol hos SKAT og i forbindelse med udstedelse af tilladelser og kontrol af spillene m.v. i spillemyndigheden. Oplysningerne vil kun kunne bruges ved registersamkøring og sammenstilling med SKATs egne registre samt registre i spillemyndigheden. Der er ikke tale om en fravigelse af persondatalovens regler om videregivelse af oplysninger. Tilsvarende bestemmelse om andre offentligheders oplysningspligt findes ikke i gældende spillelovgivning, men i størstedelen af de gældende skatte- og afgiftslove.


Til § 32

Spilleloven og nærværende lov skal administreres af to selvstændige forvaltningsmyndigheder og af hensyn til bestemmelserne i persondataloven er det nødvendigt, at de to love indeholder klare hjemler om adgangen til at udveksle nødvendige oplysninger myndighederne imellem, og om at disse oplysninger kan leveres i elektronisk form med henblik på registersamkøring. Efter den foreslåede bestemmelse vil der f.eks. være tale om sammenstilling af om tilladelsesindehavere ligeledes er registreret som afgiftspligtige til brug for kontrol af, om pligten til afgiftsregistrering er overholdt. Endvidere vil der ske samkøring af data vedrørende afvikling af spil med afgiftsafregninger til brug ved kontrol af korrekt afgiftsafregning. Det er alene SKAT og spillemyndigheden, der kan foretage samkøring og samstilling i de respektive myndigheders registre.


Til straffebestemmelser

Til § 33

Strafbestemmelserne i de gældende spillelove er ikke helt ens, hvilket blandt andet skyldes, at lovene hører under forskellige ministeriers ressort, samt at meget spil udbydes i monopol, hvor nødvendigheden af især detaljerede strafbestemmelser ikke har været nødvendig.


På grund af at afgiftsbestemmelserne for udbud af spil samles i en spilleafgiftslov, og der samtidig foreslås en delvis liberalisering af spillemarkedet, foreslås det, at der fastsættes ensartede strafbestemmelser på hele spilleområdet. Det er tilstræbt at udforme strafbestemmelserne på stor set tilsvarende måde, som i andre afgiftslove.


Det foreslås, at der skal kunne idømmes bødestraf for overtrædelse af en række af de foreslåede bestemmelser, herunder manglende overholdelse af de administrative krav, der stilles til de afgiftspligtige.


Det foreslås i stk. 1, at der kan idømmes bødestraf ved forsætligt eller groft uagtsomt:


- At afgive urigtige eller vildledende oplysninger eller fortie oplysninger til brug for afgiftskontrollen.

- At overtræde registreringsbestemmelserne i § 19, stk. 1-3 eller stk. 5, § 20.



§ 19, stk. 1 fastslår, at personer og selskaber m.v. (juridiske personer), der er afgiftspligtige efter denne lov, skal indgive anmeldelse om deres afgiftspligtige virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen. Efter § 19, stk. 2 skal personer og selskaber m.v. (juridiske personer), hvis udbud af spil kræver tilladelse efter lov om spil eller anden lov, anmelde deres virksomhed til registrering senest 4 uger efter at tilladelse til at afholde spil er opnået, og før afholdelse af spil påbegyndes. § 19, stk. 3 fastslår, at personer og selskaber m.v. (juridiske personer), hvis udbud af spil ikke kræver tilladelse efter lov om spil eller anden lov, skal anmelde deres virksomhed til registrering før afholdelse af spil påbegyndes. Efter § 19, stk. 5 skal ændringer i de oplysninger, der er anmeldt til registrering, meddeles told- og skatteforvaltningen senest 8 dage efter ændringen.


Efter § 20 skal registreringspligtige virksomheder, der ikke har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed eller har et fast forretningssted i et EU- eller EØS-land, registreres ved en herboende repræsentant, der hæfter solidarisk for afgiften efter denne lov.


- At overtræde reglerne vedrørende angivelse af afgiften i § 21, stk. 1 og 2, § 22, § 23, § 24, stk. 1 eller § 25.



§ 21 fastsætter afgiftsperioden spil nævnt i §§ 7, 10, 12 og 14. Afgiftsperioden er kalendermåneden og angivelse og indbetaling af afgiften skal ske senest den 15. i måneden efter udløbet af afgiftsperioden. Efter stk. 2 kan told- og skatteforvaltningen kan afkorte afgiftsperioden og betalingsfristen for en registreret virksomhed med kalendermåneden som afgiftsperiode, såfremt afgift ikke er betalt rettidigt.


§ 22 fastsætter afgiftsperioden for spil nævnt i §§ 2, 6 og 11. Afgiftsperioden er ugen (mandag til søndag). Afgiften skal angives og indbetales senest 5 dage efter afgiftsperiodens udløb. Falder den seneste angivelses- og indbetalingsdag på en helligdag, skal angivelsen og indbetalingen senest ske førstkommende hverdag.


§ 23 fastsætter afgiftsperioden for spil nævnt i § 8, dvs. lokale puljevæddemål. Afgiftsperioden er afgiftsperioden ugen (mandag til søndag). Angivelse og indbetaling af afgift skal ske senest 15 dage efter afgiftsperiodens udløb, såfremt der har været afholdt spil i perioden. Falder den seneste angivelses- og indbetalingsdag på en helligdag, skal angivelse og indbetaling ske senest førstkommende hverdag.


§ 24 fastsætter afgiftsperioden for spil nævnt i §§ 5, 15 og 17. Afgiftsperioden er varigheden af det enkelte spil og angivelse og indbetaling af afgiften skal ske senest 15 dage efter, at resultatet af spillet foreligger. Falder den seneste angivelses- og indbetalingsdag på en lørdag, søndag eller helligdag, skal angivelse og indbetaling ske senest førstkommende hverdag.


Efter § 25 fremgår det, at for spil nævnt i § 3, dvs. klasselotterierne, er afgiftsperioden det enkelte lotteri. Angivelse og indbetaling af afgiften skal ske senest 5 dage efter den sidste trækning i lotteriets sidste klasse. Falder den seneste angivelses- og indbetalingsdag på en lørdag, søndag eller helligdag, skal angivelse og indbetaling ske senest førstkommende hverdag.


- At overtræde bestemmelsen vedrørende regnskab, jf. § 29, stk. 1.



Efter § 29, stk.1 skal en spiludbyder, der er afgiftspligtig efter denne lov, føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiften og kontrollen med afgiftens berigtigelse.


- At overtræde bestemmelsen § 30, stk. 2, 4, 5 eller 6 der vedrører virksomhedernes vejledningspligt og oplysningspligt for advokater, pengeinstitutter m.v.



Efter § 30, stk. 2 skal indehavere af registrerede virksomheder og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde told- og skatteforvaltningen fornøden hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 omhandlede eftersyn. Det følger af § 30, stk. 4, at registreringspligtige personer og selskaber m.v. (juridiske personer) samt leverandører og udlejere af materiel m.v., herunder software, til disse til brug for et spil skal efter anmodning meddele told- og skatteforvaltningen alle nødvendige oplysninger til brug for kontrollen.


Det følger af § 30, stk. 5, at pengeinstitutter, advokater og andre, der modtager midler til forvaltning eller erhvervsmæssigt udlåner penge, skal efter anmodning give told- og skatteforvaltningen enhver oplysning om deres økonomiske mellemværender med navngivne registreringspligtige virksomheder. Som konsekvens af at oplysningspligten for advokater, pegeinstitutter mv. foreslås at gælde generelt i forhold til denne lov, foreslås også strafbestemmelsen for at overtræde bestemmelsen at være generel.


Endelig følger det af § 30, stk. 6, at i det omfang oplysninger nævnt i stk. 1 og 3-5 er registreret elektronisk, omfatter forvaltningens adgang til disse oplysninger også elektronisk adgang.


Efter det foreslåede stk. 2, vil en af de nævnte overtrædelser kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, såfremt overtrædelsen er sket med forsæt til at unddrage statskassen for afgift, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. Der er i gældende ret tilsvarende bestemmelse for overtrædelser sket med fortsæt til afgiftsunddragelse i spilleautomatlovens § 40, stk. 3, og spillekasinoafgiftslovens § 12, stk. 3. Endvidere findes tilsvarende bestemmelse i en lang række andre afgiftslove.


Efter det foreslåede stk. 3, vil det være strafbart forsætligt eller groft uagtsomt at overtræde bestemmelser i forskrifter, der er udstedt i medfør af denne lov. Tilsvarende bestemmelse findes i gældende ret. Efter § 28 kan skatteministeren eksempelvis fastsætte nærmere regler om registrering i § 19 og § 20 af personer og selskaber mv. (juridiske personer), der er afgiftspligtige efter denne lov, samt om afgiftens angivelse og indbetaling. Ligeledes kan skatteministeren efter forslagets § 29, stk. 2 fastsætte nærmere regler for registreringspligtige personer og selskaber m.v. (juridiske personer) om opbevaring af regnskabsmateriale og regnskabsførelse, herunder regnskabsførelse for indskud og gevinster.


Efter det foreslåede stk. 4 vil der kunne pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Tilsvarende bestemmelse findes i spilleautomatlovens § 40, stk. 5, og spillekasinoafgiftslovens § 12, stk. 4. Endvidere findes tilsvarende bestemmelse i en lang række andre afgiftslove.


Til § 34

Den i stk. 1 foreslåede hjemmel til at meddele bødeforlæg er en videreførelse af tilsvarende regler i tips- og lottoloven, lov om gevinstgivende spilleautomater, anden skatte- og afgiftslovgivning og en række andre love. Disse bødeforlæg kan anvendes i mindre, ukomplicerede sager.


Anvendelse af udenretligt afgørelse af sagen forudsætter den pågældendes positive medvirken og indebærer en aflastning for politiet og domstolene og formentlig tillige en hurtigere afgørelse af sagen.


Det administrative bødeforelæg vil alene kunne anvendes i overtrædelsessager, hvor sagen er klar såvel med hensyn til overtrædelsens indhold som med hensyn til de retsregler, der er overtrådt, ligesom bødestørrelsen skal være i overensstemmelse med faste retningslinier, der fastsættes på baggrund af praksis. Det er ligeledes som anført i bestemmelsen en forudsætning, at den pågældende erklærer sig skyldig i overtrædelsen og enig i, at sagen afgøres med et bødeforelæg.


Administrativt bødeforelæg vil ofte blive opfattet som en mere enkel og mindre belastende afgørelsesform end en indenretlig afgørelse, som involverer såvel politi som retsvæsen. Det findes derfor hensigtsmæssigt, at borgeren i relativt ukomplicerede sager kan vælge mellem de to muligheder.


Efter stk. 2 finder retsplejelovens § 832 (om udformning af bødeforelæg) tilsvarende anvendelse ved vedtagelse af administrative bøder, ligesom retsplejelovens § 752 (om at sigtede ikke er forpligtet til at udtale sig) tilsvarende finder anvendelse for modtageren af bødeforelægget.


Til ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

Til § 35

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2011.


I stk. 2 foreslås, at lovens § 4 træder først i kraft 1. maj 2011. Efter § 4 skal Klasselotteriet A/S betales en 6 pct. afgift af indskudssummen. Denne afgift følger på nuværende tidspunkt af Klasselotteriets gældende bevilling, som løber indtil den 31. april 2011. Fremadrettet, dvs. efter den 1. maj 2011, vil afgiften fremgå direkte af loven.


I stk. 3 foreslås indsat en bestemmelse om, at alle spiludbydere, der ønsker tilladelse til udbud af spil i Danmark, skal registreres ved en herboende repræsentant, der hæfter solidarisk for afgiften


Fra 1. januar 2012 forventes nye EU-regler at træde i kraft om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med visse bidrag, afgifter, skatter og andre foranstaltninger. Da de nye regler forventes at omfatte spilleafgifter, er det ikke nødvendigt efter 1. januar 2012 at opretholde kravet om fiskal repræsentant for spiludbydere etableret i et andet EU- eller EØS-land.


I stk. 4 foreslås, at virksomheder der allerede driver afgiftspligtig virksomhed efter denne lov, men som efter regler, der var gældende før 1. januar 2011, ikke har haft pligt til at lade sig registrere herfor hos told- og skatteforvaltningen, uanset § 19, skal anmelde deres virksomhed til registrering senest 7 dage før udløbet af den første afgiftsperiode i 2011.


I stk. 5 foreslås det, at den foreslåede indberetningspligt vedrørende skattepligtige gevinster og præmier får virkning for gevinster og præmier, der udbetales eller ydes den 1. januar 2011 eller senere. Indberetningen forudsætter dels udvikling af indkomstregisteret dels at virksomhederne har foretaget den nødvendige udvikling af systemer og administrative rutiner. Derfor vurderes det, at indberetningspligten først vil kunne indføres med virkning for indberetning af oplysninger fra og med januar 2011.


Til § 36

Som følge af at alle eksisterende spilleafgiftslove samles, ophæves følgende love ved denne lovs ikrafttrædelse:


1) Lov om afgift af spillekasinoer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1145 af 2. december 2005.

2) Lov om afgifter af gevinster ved lotterispil, jf. lovbekendtgørelse nr. 1146 af 2. december 2005.



Til § 37

Efter lov om offentligt hasardspil i turneringsform, kapitel 3, kan der meddeles bevilling til at afholde offentligt hasardspil i turneringsform. Bevillingen kan i henhold til lovens §§ 7 og 8 meddeles til personer, samt selskaber og foreninger (juridiske personer).


Præmier i sådanne turneringer er indkomstskattepligtige for modtageren. Modtageren skal dog kun betale indkomstskat af nettoindkomsten ved spillet. Det betyder, at indskuddet i spillet kan fradrages i den skattepligtige indkomst. Det foreslås, at der indsættes et nyt nr. 14 i skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, hvorefter den person, selskab eller forening, som er bevillingshaver efter loven, skal foretage indberetning til indkomstregisteret om nettogevinsterne. Indberetningen skal indeholde oplysninger om, hvilke personer, der er udbetalt gevinster og præmier til, samt de beløb nettogevinsterne udgør. Indberetningen skal ske månedligt. Det foreslås, at der indføres en bagatelgrænse for indberetning af nettogevinstbeløb på 300 kr. eller derunder. Sådanne gevinster er dog fortsat skattepligtige for modtageren.


For bevillingshaveren betyder det, at denne skal oplyse størrelsen af det udbetalte beløb fratrukket vinderens indsats i spillet (nettogevinsten), identiteten af modtageren af gevinsten og identiteten af bevillingshaveren. Ved nettogevinstbeløb på 300 kr. eller derunder, skal bevillingshaveren ikke foretage indberetning.


For modtageren af en nettogevinst på over 300 kr. vil det betyde, at de oplyste beløb automatisk vil blive sat ind i den pågældendes skattemæssige årsopgørelse, hvis den pågældende modtager en fortrykt årsopgørelse.


I det foreslåede nye nr. 15 i skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, foreslås indsat en indberetningspligt for virksomheder, der udbetaler eller uddeler præmier eller gevinster ved spil, som ikke er omfattet af lov om afgift af spil m.v., og ved konkurrencer. Hvis gevinsten udgøres af varer, skal virksomheden opgøre værdien heraf, som skal udgøre handelsværdien til forbruger.


I de senere år der det i stigende grad blevet populært at afholde spil/konkurrencer i underholdningsprogrammer, typisk i TV. Præmierne har ofte en væsentlig værdi. Nogle af disse spil/konkurrencer må anses for egentlige spil og er derfor omfattet af spilleafgiftsloven, jf. dette lovforslags § 15. Der henvises nærmere til bemærkningerne til § 15. Derimod er f.eks. spil og konkurrencer, som ikke er offentlige, og konkurrencer, hvor vinderchancen udelukkende beror på færdighed, ikke omfattet af lov om afgift af spil, og gevinster og præmier er indkomstskattepligtige for vinderne. Det er for disse sidstnævnte, at der foreslås indberetningspligt.


Følgende er eksempler på typiske mediekonkurrencer, hvor gevinsterne er indkomstskattepligtige:


- Konkurrencer, hvor deltagerne er udvalgt ved casting, f.eks. reality-shows

- Talentkonkurrencer

- Gættekonkurrencer, hvor deltagerne er udvalgt ved casting eller lignende



SKAT kan efter skattekontrollovens § 11 F få terminaladgang til de indberettede oplysninger til brug ved opgørelse eller inddrivelse af bl.a. skatter og arbejdsmarkedsbidrag. Oplysningerne kan anvendes til brug for selvangivelse, årsopgørelse, forskudsopgørelse m.v. og ved behandling af enkelte sager. Desuden kan oplysningerne anvendes til generel kontrol ved samkøring og sammenstilling af oplysninger med SKATs øvrige oplysninger.


Til § 38

Ligningslovens § 8 C henviser til den bestemmelse i lov om gevinstgivende spilleautomater, som omhandler udlodninger og overførsler mod afgiftsnedslag.


Lov om gevinstgivende spilleautomater foreslås ophævet ved ikrafttrædelsen af den foreslåede nye spillelovgivning, og det foreslå desuden, at den gældende bestemmelse om, at Dansk Automatspil kan få afgiftsnedslag ved overførsel af midler til Danske Spil foreslås at falde væk således, at Dansk Automatspil fremover har samme vilkår som andre udbydere af spil på gevinstgivende spilleautomater, jf. jf. punkt 3.8.2 i de almindelige bemærkninger og bemærkningerne til § 13.


Forslaget er en konsekvensrettelse af § 8 C i ligningsloven.


Til § 39

Afregningsperiode og angivelsesfrist vedrørende spil på gevinstgivende spilleautomater følger efter gældende regler af opkrævningsloven og spilleautomatloven er derfor specifikt nævnt lovens i Bilag 1, liste A.


Som konsekvens af forslaget om at samle alle afgiftsperioder og betalingsfrister for spilleafgifter i nærværende spilleafgiftslov, foreslås opkrævningslovens Bilag 1, liste A, nr. 32, ophævet.


Til § 40

Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland


Det skal bemærkes, at tips- og lottoloven er gældende for Grønland. Der skal i samarbejde med Grønlandske Selvstyre tages særskilt stilling til den fremtidige udformning af spillelovgivning, der i dag er omfattet af tips- og lottoloven. Eventuel særlovgivning vil blive fremsat i efteråret 2010.


Spilleområdet er overtaget af de færøske myndigheder, hvor der i dag er indgået en særskilt aftale mellem det færøske spilleselskab Itróttarvedding og Danske Spil. Det vil være op til det færøske hjemmestyre at foretage relevante lovændringer. Ligeledes vil det være op til det færøske spilleselskab i relevant omfang at indgå aftale med Danske Spil og datterselskabet om udbud af spil svarende til aftalen i dag.



Bilag 1

   
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
   
Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
  
§ 37
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005, som ændret bl.a. ved § 17 i lov nr. 404 af 8. maj 2006, § 20 i lov nr. 515 af 7. juni 2007 og § 2 i lov nr. 462 af 12. juni 2009 og senest ved § 10 i lov nr. 1278 af 16. december 2009, foretages følgende ændring:
   
§ 7 A. Alle, der i en kalendermåned i deres virksomhed har foretaget udbetaling eller godskrivning af beløb m.v., der efter skatteministerens bestemmelse, jf. stk. 2, er omfattet af indberetningspligten, skal, hvad enten der er tale om løbende beløb m.v. eller om engangsbeløb m.v., hver måned uden opfordring foretage indberetning om beløb m.v. til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister §§ 3 og 4.
Stk. 2. Indberetningspligten omfatter efter skatteministerens bestemmelse, i det omfang beløbet ikke er A-indkomst:
1) …..14)..
 
1. I § 7 A, stk. 2, indsættes som nr. 14 og 15:
  
»14) Nettogevinstbeløb vedrørende udbetaling af spillegevinster fra personer, virksomheder eller foreninger m.v., som har bevilling til at afholde spil i medfør af §§ 7 og 8 i lov om offentligt hasardspil i turneringsform, i det omfang nettogevinsten overstiger 300 kr.
  
15) Præmier og gevinster ydet af virksomheder i forbindelse med spil og konkurrencer som led i underholdningsprogrammer i elektroniske medier, hvor præmier og gevinster ikke er afgiftspligtige efter lov om afgifter af spil, og gevinstens eller præmiens værdi overstiger 300 kr.«
   
  
§ 38
I lov om påligning af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 176 af 11. marts 2009, som senest ændret ved lov nr. 1279 af 16. december 2009, foretages følgende ændring:
   
  
1.§ 8 C affattes således:
§ 8 C. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udlodninger efter lov om gevinstgivende spilleautomaters § 25, stk. 1, 1. pkt. Det samme gælder for overførsler efter lov om gevinstgivende spilleautomaters § 25, stk. 1, 2. pkt.
 
»§ 8 C. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udlodninger lov om afgifter af spil § 13, stk. 1.«
   
  
 39
I lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003, som bl.a. ændret ved § 32 i lov nr. 469 af 9. juni 2004, og senest ved § 9 i lov nr. 528 af 17. juni 2008, foretages følgende ændring:
   
BILAG 1
Liste A
1) …31)..
32) Lov om gevinstgivende spilleautomater.
33) Lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat.
34) Lov om afgift af kvælstofoxider.
 
1.Bilag 1, liste A, nr. 32, ophæves.
Nr. 33 og 34 bliver herefter nr. 32 og 33.