L 199 Forslag til lov om ændring af konkursloven og forskellige andre love.

(Rekonstruktion m.v.).

Af: Justitsminister Lars Barfoed (KF)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 26-03-2010

Skriftlig fremsættelse (26. marts 2010)

20091_l199_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (26. marts 2010)

Justitsministeren (Lars Barfoed):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:


Forslag til lov om ændring af konkursloven og forskellige andre love (Rekonstruktion m.v.)

(Lovforslag nr. L 199).

Formålet med lovforslaget er at forbedre mulighederne for, at virksomheder, der har økonomiske vanskeligheder, kan videreføres i stedet for at blive erklæret konkurs. Lovforslaget tager sigte på at skabe de lovgivningsmæssige rammer for effektivt at understøtte bestræbelser på at videreføre levedygtige virksomheder, samtidig med at fordringshavernes interesser også tilgodeses.


Det foreslås, at de gældende regler i konkursloven om anmeldt betalingsstandsning og forhandling om tvangsakkord ophæves og erstattes af et nyt regelsæt om rekonstruktion af insolvente, men levedygtige virksomheder.


Lovforslaget bygger på Konkursrådets betænkning nr. 1512/2009 om rekonstruktion mv.


Konkursloven giver i dag mulighed for, at en skyldner (en fysisk person eller et selskab) kan anmelde betalingsstandsning til skifteretten. Virkningerne heraf er navnlig, at skifteretten beskikker et tilsyn, som skal samtykke i væsentlige dispositioner, og at der er en vis beskyttelse mod individualforfølgning (udlæg mv.). En betalingsstandsning varer som udgangspunkt højst tre måneder, men kan dog forlænges med tre måneder ad gangen op til i alt et år. Formålet med en betalingsstandsning er principielt at søge at undgå en konkurs, men i praksis lykkes det sjældent, og de fleste betalingsstandsninger ender således i dag med konkurs.


Konkursloven giver endvidere mulighed for, at en skyldner med forhåndstilslutning fra mindst 40 pct. af fordringshaverne efter antal og efter fordringernes størrelse kan begære åbning af tvangsakkordforhandling. Selve tvangsakkordforhandlingen varer i praksis typisk tre-fire uger, men forud herfor er der et arbejde med at forberede begæringen og indhente samtykke fra 40 pct. af fordringshaverne. Formålet med en tvangsakkordforhandling er at opnå tilslutning fra et kvalificeret flertal på mellem 60 og 75 pct. (afhængig af akkordens indhold) af fordringshaverne til en nedsættelse af gælden. Akkorden har i givet fald også virkning for fordringshavere, der stemmer imod, og betegnes derfor tvangsakkord.


Lovforslaget indebærer, at de gældende regler om betalingsstandsning og tvangsakkordforhandling erstattes af et nyt regelsæt om rekonstruktionsbehandling, som tager sigte på rekonstruktion af levedygtige virksomheder gennem en fortsættelse af aktiviteterne i den midlertidigt insolvente virksomhed. Dette vil i almindelighed være en fordel for både skyldneren (virksomhedens ejerkreds) og fordringshaverne og kan samtidig bidrage til at bevare produktion og arbejdspladser.


Lovforslaget omfatter på denne baggrund som noget nyt i forhold til de gældende regler også tilfælde, hvor en virksomhed søges rekonstrueret ved en virksomhedsoverdragelse, uden at skyldnerens gæld nedsættes ved en akkord. Skyldneren selv vil i denne situation normalt gå konkurs, samtidig med at virksomhedens aktiviteter helt eller delvis videreføres med en ny ejer. Det er dog ikke udelukket, at skyldneren ved virksomhedsoverdragelsen - eventuelt i kombination med en eller flere fordringshaveres (frivillige) gældseftergivelse - bliver solvent, således at skyldneren også selv undgår en konkurs.


De foreslåede regler om rekonstruktionsbehandling indeholder følgende hovedpunkter:


- Både skyldneren og en fordringshaver kan anmode skifteretten om rekonstruktionsbehandling, hvis skyldneren er insolvent. I forhold til de gældende regler er det nyt, at en fordringshaver kan anmode herom, og i modsætning til de gældende regler om tvangsakkordforhandling kræves der ikke forhåndstilslutning fra en vis andel af fordringshaverne.

- Indledning af rekonstruktionsbehandling kræver skyldnerens samtykke, hvis denne er en fysisk person. Gives ikke samtykke, anses en fordringshavers begæring om rekonstruktionsbehandling for en konkursbegæring, der straks behandles.

- Hvis skyldneren er et selskab med begrænset ansvar (i praksis navnlig et aktie- eller anpartsselskab), kan rekonstruktionsbehandling indledes uden skyldnerens samtykke. Indledes rekonstruktionsbehandling uden skyldnerens samtykke, overtager rekonstruktøren ledelsen af virksomheden. Skifteretten kan også i andre tilfælde bestemme, at rekonstruktøren skal overtage ledelsen af virksomheden, hvis skyldneren er et selskab med begrænset ansvar.

- Når skifteretten imødekommer en begæring om rekonstruktionsbehandling, beskikker skifteretten straks en "rekonstruktør" og en regnskabskyndig tillidsmand for skyldneren. Rekonstruktøren skal i samarbejde med skyldneren undersøge mulighederne for at rekonstruere den nødlidende virksomhed, mens tillidsmanden skal bistå skyldneren og rekonstruktøren med regnskabskyndig kompetence i forbindelse med rekonstruktionsarbejdet, herunder ved foretagelse af vurderingsopgaver mv. I forhold til de gældende regler skal rekonstruktøren være mere offensiv, end det i dag er tilfældet f.eks. for tilsynet ved anmeldt betalingsstandsning. Rekonstruktøren vil først og fremmest have til opgave at vurdere, om virksomheden isoleret set kan betragtes som levedygtig, når der ses bort fra de aktuelle økonomiske vanskeligheder. Rekonstruktøren skal i den forbindelse bl.a. også være åben for potentialet i eventuelle investeringer og andre udgiftskrævende tiltag, der inden for en overskuelig tidshorisont kan medvirke til en succesfuld "turnaround" af virksomheden. Rekonstruktøren skal således sikre overblik og stabilitet i virksomhedens øjeblikkelige situation samt nytænke og udfordre de bestående og fremtidige forretningsmæssige rammer.

- Skifteretten indkalder skyldneren og fordringshaverne til et møde i skifteretten for at drøfte rekonstruktørens forslag til rekonstruktionsplan for virksomheden. Mødet skal holdes senest fire uger efter rekonstruktionsbehandlingens indledning. Fordringshaverne skal stemme om forslaget til rekonstruktionsplan, og rekonstruktionsbehandlingen kan ikke fortsætte, hvis et flertal af fordringshaverne (efter fordringernes størrelse) stemmer imod planen.

- Rekonstruktøren skal herefter udarbejde et rekonstruktionsforslag, dvs. rekonstruktørens forslag til, hvordan skyldnerens virksomhed skal rekonstrueres. En rekonstruktion skal medføre tvangsakkord og/eller virksomhedsoverdragelse for at være omfattet af de foreslåede regler, men herudover vil indholdet af rekonstruktionen afhænge af de konkrete omstændigheder. Virkningen af en tvangsakkord vil i det væsentlige svare til de gældende regler herom. Formålet med en tvangsakkord vil være at sanere skyldnerens gæld, således at virksomheden eller en del heraf kan fortsætte med skyldneren som ejer. Formålet med en virksomhedsoverdragelse vil være at videreføre virksomheden eller en del heraf med en ny ejer.

- Skifteretten indkalder skyldneren og fordringshaverne til et møde i skifteretten om rekonstruktionsforslaget. Mødet skal som udgangspunkt holdes senest 6 måneder efter mødet om rekonstruktionsplanen, men denne frist kan dog med fordringshavernes tilslutning forlænges med højst to måneder ad gangen og med højst fire måneder i alt. Fordringshaverne skal stemme om rekonstruktionsforslaget, og forslaget anses for vedtaget, medmindre et flertal af fordringshaverne (efter fordringernes størrelse) stemmer imod.

- Det vedtagne rekonstruktionsforlag er først gyldigt, når det er stadfæstet af skifteretten. Skifteretten kan kun nægte at stadfæste rekonstruktionsforslaget, hvis sagsbehandlingsfejl eller fejl i de foreliggende oplysninger må antages at have haft væsentlig betydning for vedtagelsen, hvis en fordringshaver er tilsagt fordele uden for rekonstruktionen for at indvirke på afstemningen, eller hvis rekonstruktionsforslaget er i strid med loven eller står i misforhold til skyldnerens økonomiske forhold.

- En stadfæstet rekonstruktion vil på begæring af en fordringshaver kunne ophæves af skifteretten, hvis skyldneren har handlet svigagtigt eller groft tilsidesætter sine forpligtelser ifølge rekonstruktionen.

- Under rekonstruktionsbehandlingen vil der være forbud mod retsforfølgning mod skyldneren, og der vil være adgang til modregning, omstødelse og videreførelse af gensidigt bebyrdende aftaler efter regler, der i vidt omfang svarer til reglerne i konkurs. Som noget nyt vil omstødelsesreglerne finde anvendelse allerede fra rekonstruktionsbehandlingens indledning, og fordringshaverne vil kunne vedtage at sælge et omstødelseskrav til tredjemand. Skyldneren vil endvidere med rekonstruktørens samtykke med bindende virkning for medkontrahenten kunne videreføre indgåede gensidigt bebyrdende aftaler, herunder under visse betingelser misligholdte og ophævede aftaler.

- Hvis der stadfæstes et rekonstruktionsforslag, der indeholder bestemmelse om tvangsakkord, kan skyldnerens virksomhed (eller en del heraf) fortsætte med samme ejer.

- Hvis der stadfæstes et rekonstruktionsforslag, der indeholder bestemmelse om virksomhedsoverdragelse, kan skyldnerens virksomhed (eller en del heraf) fortsætte med ny ejer. Skyldneren selv vil i denne situation normalt gå konkurs, hvis det stadfæstede rekonstruktionsforslag ikke tillige indeholder bestemmelse om tvangsakkord. Det er dog ikke udelukket, at skyldneren ved virksomhedsoverdragelsen - eventuelt i kombination med en eller flere fordringshaveres (frivillige) gældseftergivelse - bliver solvent, således at skyldneren også selv undgår en konkurs.

- Hvis en rekonstruktionsbehandling ophører af andre grunde end stadfæstelse af en rekonstruktion, der indeholder bestemmelse om tvangsakkord, eller at skyldneren (i øvrigt) ikke længere er insolvent, tages skyldnerens bo automatisk under konkursbehandling samtidig med rekonstruktionsbehandlingens ophør.



I forhold til de gældende regler om anmeldt betalingsstandsning og forhandling om tvangsakkord indeholder de foreslåede regler om rekonstruktionsbehandling navnlig følgende væsentlige nye elementer:


- Der skal udpeges en "rekonstruktør", som skal være mere offensiv, end det i dag er tilfældet f.eks. for tilsynet ved anmeldt betalingsstandsning.

- Rekonstruktøren skal inden for bestemte frister udarbejde et forslag til en rekonstruktionsplan og et rekonstruktionsforslag.

- Fordringshaverne vil have vetoret i forhold til at fortsætte rekonstruktionsbehandlingen ud over fire uger.

- Kravene til fordringshavernes vedtagelse af et rekonstruktionsforslag lempes i forhold til de gældende krav til vedtagelse af en tvangsakkord, og kravet om en mind­ste­di­vidende på 10 pct. ophæves.

- Skyldneren vil med rekonstruktørens samtykke med bindende virkning for medkontrahenten kunne videreføre indgåede gensidigt bebyrdende aftaler, herunder under visse betingelser misligholdte og ophævede aftaler.



Det foreslås, at justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Lovforslaget vil medføre en ret betydelig ændring af skifteretternes behandling af insolvensskiftesager, og der vil derfor være behov for efteruddannelse og tilpasning af retternes sagsbehandlingssystemer. Registrering af rekonstruktionsbehandling af selskaber mv. i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system nødvendiggør endvidere ændringer af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system.


Efteruddannelse af skifteretternes medarbejdere og ændringer af domstolenes og Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-systemer vil blive søgt gennemført hurtigst muligt, og det forventes, at loven vil kunne sættes i kraft senest den 1. marts 2011.


Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.