Fremsat 26-03-2010
1. behandlet / henvist til udvalg 12-04-2010
Betænkning afgivet 27-05-2010
2. behandlet/direkte til 3. behandling 01-06-2010
3. behandlet, vedtaget 04-06-2010
Ministerområde:
Justitsministeriet
Formålet med loven er at forbedre mulighederne for, at virksomheder, der har økonomiske vanskeligheder, kan videreføres i stedet for at blive erklæret konkurs.
Loven indebærer bl.a.,
- at både skyldneren og fordringshaveren kan anmode skifteretten om rekonstruktionsbehandling, hvis skyldneren er insolvent,
- at der udpeges en "rekonstruktør", som skal udarbejde en rekonstruktionsplan og et rekonstruktionsforslag, og
- at kravene til vedtagelse af rekonstruktionsforslag lempes, og kravet om mindstedividende på 10 pct. ophæves.
Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 110 stemmer.