Betænkning afgivet af Udvalget for
Udlændinge- og Integrationspolitik den 18. maj 2010
1. Ændringsforslag
Integrationsministeren har stillet 2 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 26. marts 2010 og var til 1.
behandling den 19. april 2010. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Udvalget for Udlændinge-
og Integrationspolitik.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring, og integrationsministeren sendte
den 24. marts 2010 dette udkast til udvalget, jf. UUI alm. del -
bilag 109. Den 15. april 2010 sendte integrationsministeren de
indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Endvidere har integrationsministeren sendt en række
supplerende høringssvar til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Bedsteforældre for Asyl,
Clausen, Tyge, Odense,
Gram-Hansen, Paul, Odense,
Komiteen Flygtninge Under Jorden,
Kristensen, Mark, Vodskov,
Lundby, Lars, København og
SOS mod Racisme.
Endvidere har udvalget modtaget 4 anonyme henvendelser
vedrørende lovforslaget.
Integrationsministeren har over for udvalget kommenteret de
skriftlige henvendelser.
Deputationer
Endvidere har Bedsteforældre for Asyl og DRC mundtligt
over for udvalget redegjort for deres holdning til
lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 69 spørgsmål
(spørgsmål 34 er taget tilbage) til
integrationsministeren til skriftlig besvarelse, hvoraf
integrationsministeren har besvaret spørgsmål 1-33 og
35-67. Udvalget forventer, at de øvrige
spørgsmål besvares inden 2. behandling af
lovforslaget. Spørgsmål 9, 20, 27, 31, 46, 51, 58 og
59 og integrationsministerens svar herpå er optrykt som bilag
2 til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, DF og
KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af
udvalget ser udlændingeaftalen af 15. marts 2010, som ligger
til grund for lovforslagene L 187 og L 188, som en
videreførelse og en videreudvikling af den faste og
fair udlændingepolitik, som siden 2001 har været og
fortsat er en af de politiske hjørnesten for regeringen.
Efter V og KF's opfattelse er det den politik, der har
medført, at indvandringen til Danmark er ændret
markant: Før 2001 kom mange udlændinge til
Danmark for at søge om asyl og familiesammenføring,
og i dag kommer et stigende
antal udlændinge til Danmark for at arbejde eller
uddanne sig og bidrage aktivt og positivt til det danske samfund.
Samtidig har fokus for V og KF været på at
få så mange nydanske i beskæftigelse som
muligt, og siden 2001 er over 55.000 flere med indvandrerbaggrund
kommer i arbejde.
V og KF noterer sig, at de markante ændringer af
indvandringsmønstret kræver et tilsvarende servicetjek
af lovgivningen. Efter V og KF's opfattelse indeholder
lovforslagene en fornuftig balance mellem stramninger over for dem,
der ikke integrerer sig, og lempelser for dem, der aktivt bidrager
til egen integration.
V og KF er tilfredse med, at reglerne for opnåelse
af tidsubegrænset opholdstilladelse ændres
markant, så udlændinge tilskyndes til at integrere sig
i Danmark. Fremover er det hovedreglen, at der kan
søges permanent opholdstilladelse allerede efter 4 års
ophold i Danmark. Tidligere skulle der normalt gå 7 år.
Der indføres efter canadisk forbillede et nyt pointsystem,
der lægger en særlig vægt på integration i
forhold til arbejde, uddannelse, sprogfærdigheder og
medborgerskab, mens manglende vilje til integration trækker
ned i pointsystemet.
For V og KF er det helt centralt og legitimt at stille
krav til udlændinge om, at de skal vise, at de ønsker
- f.eks. via arbejde - at bidrage positivt til samfundet, inden de
får permanent opholdstilladelse og mulighed for
efterfølgende statsborgerskab. En række kritiske
høringssvar påpeger, at ikke alle udlændinge vil
kunne få permanent opholdstilladelse under de nye regler.
Hertil bemærker V og KF, at det ikke under de gældende
regler er en rettighed at få permanent opholdstilladelse. V
og KF mener, at det bør være et privilegium og ikke en
rettighed at få permanent opholdstilladelse i Danmark,
præcis som ved statsborgerskabet.
V og KF ser lovforslagene og den bagvedliggende politiske
aftale som udtryk for en intelligent udlændingepolitik -
en offensiv linje for dem, der vil, men også en
konsekvent linje over for dem, der modarbejder integrationen
og samfundet, f.eks. ved at begå kriminalitet. Lovforslagene
er udtryk for et mere differentieret syn på
udlændinge. De udlændinge, der
viser vilje til integration og samfundsnytte, hjælpes
til hurtigere integration og belønnes, mens der strammes
over for de
udlændinge, der vender integrationen ryggen og
udviser samfundsforagt. Dermed bliver det personlige ansvar for
egen integration omdrejningspunktet for at få permanent
opholdstilladelse
V og KF er af den opfattelse, at særligt
pointsystemet vil sikre, at de udlændinge, der
får permanent opholdstilldelse, bliver en berigelse for
Danmark. Vi har brug for at tiltrække kvalificeret
indvandring, hvis vi fortsat vil stå stærkt i
fremtiden. Med den nye udlændingepolitik rejser vi
flere klare forventninger og stiller konsekvente krav til de
udlændinge, der kommer til Danmark. Det er V og KF's klare
forventning, at ændringerne vil sætte yderligere turbo
på integrationen i Danmark
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget er tilfredse med den
udlændingeaftale af 15. marts 2010, som Dansk Folkeparti har
indgået med regeringen, og som ligger til grund for
lovforslagene L 187 og L 188. DF er af den opfattelse, at aftalen
strammer op på en række væsentlige
områder.
DF påpeger, at der er integrationsproblemer og
integrationsudfordringer i samfundet, og at disse udfordringer skal
løses lokalt af kommunerne, af frivillige, af Folketingets
partier og i høj grad af indvandrerne og efterkommerne selv.
Problemerne omfatter eksempelvis bandekriminaliteten, en alt for
høj kriminalitetsrate blandt ikke-vestlige indvandrere, en
alt for høj arbejdsløshed blandt visse
indvandrergrupper m.m. Der er dog løbende taget en
række initiativer for at løse problemerne, og det er
ifølge DF væsentligt at påpege, at 55.000 flere
indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande siden 2001 er
kommet i arbejde, og beskæftigelsesfrekvensen blandt denne
gruppe dermed er steget. Blandt indvandrerkvinder er
beskæftigelsen ligeledes steget. Der er stadigvæk et
stort efterslæb, men der er også tendenser, der er
gået og går i den rigtige retning. Det skal samfundet
ifølge DF bygge videre på, og DF ønsker at
finde tidssvarende løsninger på de
integrationsmæssige udfordringer.
I forlængelse af udlændingeaftalens indsats mod
genopdragelsesrejser opfordrer DF til en effektiv
informationsindsats rettet mod fagpersonale, der kan have kendskab
til børn og unge, der sendes på genopdragelsesrejser,
således at fagpersonalet ved hvilke signaler m.m., de skal
være opmærksomme på.
Det er vigtigt for DF at understrege, at indvandrere selv har
et stort ansvar for deres egen og deres families integration i
Danmark. Det er ligeledes vigtigt for DF at understrege, at
integration også indebærer, at den enkelte indvandrer
tager dansk kultur, danske normer og værdier til sig og
gør det til sine egne værdier. Kun på den
måde kan samfundet med succes bekæmpe
parallelsamfundene. Det er DF's opfattelse, at der i langt
højere grad skal stilles krav til udlændinge i
Danmark. Udlændingeaftalen af 15. marts 2010 og
nærværende lovforslag imødekommer dette
ønske fra DF.
Indvandringen har siden 2001 ændret sig markant, og der
kommer i dag andre slags udlændinge til Danmark end
tidligere: Udlændinge, som efter DF's mening i højere
grad bidrager til samfundet frem for at lægge samfundet til
last. Der er ifølge DF selvsagt et løbende behov for
at følge effekterne af udlændingepolitikken.
Indvandringen via asylsystemet og via
familiesammenføringsreglerne er faldet, og dette har med
DF's øjne uden tvivl været et væsentligt bidrag
til at rette op på tidligere tiders uansvarlige politik
på området.
DF mener dog, at der fortsat er et behov for at stramme og
fastholde fokus på udlændingepolitikken, og DF vil -
også efter vedtagelse af nærværende lovforslag -
fortsætte med at videreudvikle udlændingepolitikken,
således at sammenhængskraften i samfundet styrkes. DF
henviser i øvrigt til DF's ordførertale ved 1.
behandling af lovforslaget samt til udlændingeaftalen af 15.
marts 2010, som er optrykt som bilag 3 til
betænkningen.
Et mindretal i udvalget (S, SF, RV
og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandlingen.Mindretallet
vil stemme hverken for eller i mod de stillede
ændringsforslag
Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget bemærker, at der er tale om et meget omfattende
lovforslag med en kompleks lovgivning. Lovforslaget er
ifølge S og SF blevet hastebehandlet uden hensyn til de
principper, man ellers behandler lovforslag efter, og den urimeligt
korte høringsperiode har bevirket, at væsentlige
høringsparter helt har måttet opgive at afgive
høringssvar. S og SF bemærker endvidere, at processen
er gået langt hurtigere, end ministeren selv anbefaler, og
partierne må konkludere, at kvaliteten af lovforslaget
tilsyneladende er blevet derefter.
Samtidig må S og SF konstatere, at
integrationsministeren heller ikke har været i stand til at
svare tilfredsstillende på de af mindretallet stillede
spørgsmål. Adskillige af svarene er efter S og SF's
mening ikke bakket op af fakta, og dette betænkningsbidrag er
skrevet under det forbehold, at der stadig er
spørgsmål fra Folketingets partier, som mangler
besvarelse. Eksempelvis undviger integrationsministeren i
besvarelsen af spørgsmål 52 at give eksempler
på, hvilke personer på førtidspension, der ikke
falder ind under FN's handicapkonvention, hvilket ifølge
partierne må betragtes som ganske væsentligt for at
kunne gennemskue lovforslagets konsekvenser.
S og SF støtter, at der åbnes mulighed for, at
udlændinge, der usolidarisk begår socialt bedrageri,
kan blive udvist. Danmark skal ifølge S og SF ikke huse
groft kriminelle udlændinge. Partierne støtter, at der
bliver mere kontrol med dette. Om det er studerende eller
familiesammenførte, så skal man overholde lovene i
Danmark. Snyd skal ikke kunne betale sig.
At indføre et pointsystem for opnåelse af
permanent opholdstilladelse er med S og SF's øjne som
udgangspunkt en god idé. Det er positivt at belønne
udlændinge, der gør en indsats for at integrere sig,
og klart at vise en vej til at blive en del af det danske samfund.
Men det foreslåede pointsystem er langt fra udformet
tilfredsstillende, og en lang række udlændinge bliver
straffet unødigt. S og SF må konstatere, at regeringen
og DF ikke lever op til sine egne ambitioner i dette forslag.
Pointsystemet som foreslået i lovforslaget er
ifølge S og SF indrettet, så det straffer personer,
som arbejder på deltid, uanset om det er frivillig eller
tvungen deltid. Især i mange kommunale velfærdsjobs
arbejder kommunerne med tvungen deltid, og hvis arbejdstiden bliver
for lav, vil f.eks. en SOSU-medarbejder aldrig kunne opnå
permanent opholdstilladelse. S og SF vender sig stærkt i mod,
at mennesker, som yder en kæmpemæssig og vigtig
indsats, på den måde lades i stikken af den danske
stat. Ydermere straffer systemet med S og SF's øjne
mennesker, som ønsker at uddanne sig. Inden for det
foreslåede pointsystem vil det bedre kunne betale sig at tage
ufaglært arbejde end at uddanne sig til f.eks. sygeplejerske,
ingeniør eller læge. Dette forhold vender S og SF sig
imod. S og SF mener, at uddannelse både bidrager til
integrationen og forbedrer den enkeltes mulighed for at få
fodfæste på arbejdsmarkedet, ligesom vi i disse
år netop har behov for at rekruttere højtuddannet
arbejdskraft, som f.eks. læger fra tredjelande, for at
dække behovet her til lands. Lovforslaget er dermed
ifølge S og SF både i modstrid med regeringens egen
politik om, at flere skal have en kompetencegivende uddannelse og i
modstrid med de behov, der i øjeblikket er i Danmark for
højtuddannet arbejdskraft på visse
områder.
Men lovforslaget vil ifølge S og SF også
underminere andre, som gør en indsats for at integrere sig.
F.eks. vil det at modtage offentlige ydelser, eksempelvis
støtte til medicintilskud, også umuliggøre, at
en udlænding kan få permanent ophold. S og SF mener
ikke, det er rimeligt, at en udlænding med eksempelvis astma,
som passer sit daglige arbejde, på denne måde kan blive
udelukket fra at få permanent ophold.
Samlet set betyder disse forhold, at S og SF ikke kan stemme
for lovforslaget. Partierne støtter idéen om et
pointsystem, men det foreslåede system straffer en
række mennesker, som yder en stor indsats for samfundet og
for at integrere sig.
Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget
finder lovforslaget meget negativt. Der er tale om stramninger af
udlændingeloven på en måde, der favoriserer
bestemte ressourcestærke personer, der kan klare de mange
prøver og beskæftigelseskrav og dermed opnå
tidsubestemt opholdstilladelse - og dermed målrettet opbygge
deres fremtid i Danmark. Derimod giver lovforslaget med RV's og
EL's øjne ikke mange muligheder til ressourcestærke
personer som f.eks. lidt ældre flygtninge, der er analfabeter
eller er ramt af stærke traumer på grund af
tortur eller andre oplevelser i deres
flygtningetilværelse, som gør det stort set umuligt at
koncentrere sig og at lære et nyt sprog til nærved
fuldkommenhed eller opfylde beskæftigelseskravene om f.eks.
fuldtidsarbejde. Det er ifølge RV og EL uværdigt, at
Danmark behandler de svageste udlændinge, der opholder sig
fuldkomment lovligt i Danmark, på denne inhumane måde.
Mange af disse personer har ikke mulighed for at finde et andet
land at være i, og de fratages nu muligheden for at
opnå tidsubestemt opholdstilladelse, som ellers ville
være et bedre og tryggere grundlag for at falde til i
Danmark. Og det er ifølge RV og EL ikke noget, regeringen og
DF er kommet til ved en fejltagelse. Det er fuldkommen bevidst, og
det understreges i lovforslagets bemærkninger, at det er
meningen, at der er nogen, som ikke får muligheden, og som
ikke skal have den.
Endelig skal RV og EL beklage, at der ikke som minimum er en
overgangsordning, så de personer, der er lige ved at kunne
opfylde alle kravene i det nugældende regelsæt,
får mulighed for at benytte sig af det regelsæt i
f.eks. de næste to år. Det betyder, at de
pågældende nu skal ud og skaffe sig et arbejde, som
skal være fuldtids og have en varighed på 2½
år inden for de næste tre år. Det er
ifølge RV og EL en urimelig behandling af personer, der har
arbejdet målrettet og efter gældende regler for at
opfylde alle krav, og som derved har vist, at de kan og vil
integreres. Til trods for deres indsats for at leve op til kravene,
får disse personer en ubehagelig oplevelse fra flertallet i
det Danmark, som de gerne vil leve i med deres familier.
Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af integrationsministeren, tiltrådt af et
flertal (V, KF og DF):
1) I
den under nr. 6 foreslåede
affattelse af § 9 f, stk. 4, 1.
pkt., ændres »Opholdstilladelse« til:
»Forlængelse af opholdstilladelse.«
[Teknisk rettelse]
Til § 2
Af integrationsministeren, tiltrådt af et
flertal (V, KF og DF):
2) Stk.1-4 affattes således:
»Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. august 2010, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Tidspunktet
for ikrafttræden af udlændingelovens § 9 f, stk.
4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, fastsættes af
ministeren for flygtninge, indvandrere og integration.
Stk. 3.
Udlændingelovens § 11, § 11 a, § 27, stk. 1,
§ 46, stk. 2, og § 46 a som affattet henholdsvis
ændret ved denne lovs § 1, nr. 7-10, 21, 28 og 29,
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende og finder anvendelse for udlændinge, der fra og
med den 26. marts 2010 indgiver ansøgning om
tidsubegrænset opholdstilladelse. For udlændinge, der
har indgivet ansøgning før den 26. marts 2010, finder
de hidtil gældende regler anvendelse. Ophævelse af
udlændingelovens §§ 11 c og 11 d, jf. denne lovs
§ 1, nr. 11, træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende. Ophævelsen gælder
for udlændinge, der fra og med den 26. marts 2010 indgiver
ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse.
Stk. 4.
Udlændingelovens § 9, stk. 5, 1. pkt., som
ændret ved denne lovs § 1, nr. 1, gælder
alene i de tilfælde, hvor der efter lovens ikrafttræden
indgives ansøgning om opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. For
udlændinge, der har indgivet ansøgning før
lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler
anvendelse.« Udlændingelovens § 9,
stk. 18, § 9 a, stk. 4, § 9 b,
stk. 3, § 9 c, stk. 5, § 9 f,
stk. 7, og § 33, stk. 5, 1. pkt., som affattet
og indsat ved denne lovs § 1, nr. 2-6 og 24, gælder
alene for udlændinge, der indgiver ansøgning efter
lovens ikrafttræden. For udlændinge, der har indgivet
ansøgning før lovens ikrafttræden, finder de
hidtil gældende regler anvendelse.«
[Teknisk rettelse]
Bemærkninger
Til nr. 1
Der er tale om en teknisk rettelse, således at den
foreslåede affattelse af § 9 f, stk. 4, 1. pkt., svarer
til § 9 f, stk. 4, 1. pkt., som affattet ved lovforslag nr. L
87, der blev vedtaget den 15. april 2010.
Til nr. 2
Der er tale om tekniske rettelser af de fire første
stykker i lovforslagets § 2.
Den foreslåede ændring af stk. 1 er en konsekvens
af de foreslåede ændringer af stk. 2-4.
Efter § 3, stk. 2, i lovforslag nr. L 87, der blev
vedtaget den 15. april 2010, fastsættes tidspunktet for
ikrafttræden af udlændingelovens § 9 f, stk. 4,
som affattet ved lovens § 1, nr. 4 - og ved dette lovforslags
§ 1, nr. 6, jf. ændringsforslagets § 1, nr. 1 - af
ministeren for flygtninge, indvandrere og integration.
Dette skal også gælde ifølge den
foreslåede nye affattelse af lovforslagets § 2, stk. 2.
Der er således tale om en teknisk rettelse.
Den foreslåede nye affattelse af § 2, stk. 3,
svarer med tekniske rettelser til lovforslagets § 2, stk.
4.
Den foreslåede nye affattelse af § 2, stk. 4,
svarer til lovforslagets § 2, stk. 2 og 3.
Karsten Lauritzen V
Karen Jespersen V fmd.
Eyvind Vesselbo V Troels Christensen V Peter Skaarup
DF Martin Henriksen DF Jesper Langballe DF
Carina Christensen KF Naser Khader KF
Henrik Dam Kristensen S Maja Panduro S
Ole Hækkerup S Sophie Hæstorp Andersen S
Astrid Krag SF nfmd.
Anne Baastrup SF Marianne Jelved RV
Johanne Schmidt-Nielsen EL
Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit,
Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde
ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 | | Liberal Alliance (LA) | 3 |
Socialdemokratiet (S) | 45 | | Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Dansk Folkeparti (DF) | 24 | | Siumut (SIU) | 1 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 23 | | Tjóðveldisflokkurin (TF) | 1 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 18 | | Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Det Radikale Venstre (RV) | 9 | | Uden for folketingsgrupperne | 2 |
Enhedslisten (EL) | 4 | | (UFG) | |
Bilag 1
Oversigt over
bilag vedrørende L 188
Bilagsnr.
| Titel
|
|---|
1 | Henvendelse af 22/3-10 fra Tyge Clausen,
Odense |
2 | Henvendelse af 7/4-10 fra
Bedsteforældre for Asyl |
3 | Bilaget er taget tilbage |
4 | Henvendelse af 22/3-10 fra læge Paul
Gram-Hansen, Odense. |
5 | Henvendelse af 28/3-10 fra Mark
Kristensen, Vodskov |
6 | Høringssvar og høringsnotat,
fra integrationsministeren |
7 | Henvendelse af 16/4-10 fra SOS mod Racisme
vedr. uopfordret høringssvar på L 187, L 188 og L
189 |
8 | Supplerende høringssvar på
L188, fra integrationsministeren |
9 | Henvendelse af 19/4-10 fra Komiteen
Flygtninge Under Jorden |
10 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget |
11 | Supplerende høringssvar, fra
integrationsministeren |
12 | Anonym henvendelse af 14/4-10 på L
188 |
13 | Anonym henvendelse af 21/3-10 på L
188 |
14 | Supplerende høringssvar, fra
integrationsministeren |
15 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget |
16 | Henvendelse af 22/4-2010 fra Lars Lundby,
København S |
17 | Ændringsforslag fra
integrationsministeren |
18 | Anonym henvendelse |
19 | Anonym henvendelse af 3/5-10 |
20 | 1. udkast til betænkning |
21 | Supplerende høringssvar, fra
integrationsministeren |
Oversigt over
spørgsmål og svar vedrørende L 188
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
7/4-10, fra Bedsteforældre for Asyl, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
2 | Spm. om kommentar til henvendelse af
8/4-10 fra Paul Gram-Hansen, til integrationsministeren, og
ministerens svar herpå |
3 | Spm. om kommentar til henvendelse af
28/3-10 fra Mark Kristensen, til integrationsministeren, og
ministerens svar herpå |
4 | Spm. om kommentar til henvendelse af
6/4-10, fra Tyge Clausen, til integrationsministeren, og
ministerens svar herpå |
5 | Spm. om, hvordan der i sagsbehandlingen
kan skelnes mellem flygtninge, der lovligt kan rejse til deres
hjemland for at undersøge mulighederne for repatriering, og
flygtninge, der rejser på ferie til hjemlandet, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
6 | Spm. om, hvordan ministeren forholder sig
til, at der er jurister, som advarer om, at det ikke er muligt at
fratage folk deres flygtningestatus uden at lave en indgående
vurdering af forholdene i de pågældendes hjemlande, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
7 | Spm. om, på hvilken baggrund
ministeren har udvalgt de organisationer, der er blevet bedt om at
aflevere høringssvar til L 187, L188 og L 189, herunder
hvorfor rehabiliterings- og forskningscentret for torturofre (RCT)
ikke er blevet bedt om at aflevere høringssvar til
lovforslagene, til integrationsministeren, og ministerens svar
herpå |
8 | Spm., om ministeren vil bekræfte, at
de af ministeren fremsatte lovforslag L 187, L 188, L 189 ikke
indeholder bestemmelser om oprettelse af såkaldte
modtagerfaciliteter i Nordirak og Afghanistan til uledsagede
mindreårige asylansøgere, til integrationsministeren,
og ministerens svar herpå |
9 | Spm. om en begrundelse for den hurtige
behandling af L 187, L188 og L 189, samt den korte
høringsfrist, til integrationsministeren, og ministerens
svar herpå |
10 | Spm. om, hvorfor ministeren med
lovforslaget vil lade børnenes opholdstilladelse bortfalde,
hvis de sendes på genopdragelsesrejse, når det er
forældrene, der beslutter at sende børnene på
genopdragelsesrejse, til integrationsministeren, og ministerens
svar herpå |
11 | Spm. om, hvilke overvejelser der ligger
til grund for at lade 2½ års
fuldtidsbeskæftigelse være et såkaldt
»ufravigeligt« krav for opnåelse af
tidsubegrænset opholdstilladelse, herunder, for hvorfor en
dansk uddannelse ikke kan opfylde tilsvarende formål, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
12 | Spm. om, hvilke konsekvenser ministeren
forventer, det vil have, at Danmark ikke har ratificeret
tillægsprotokollen til FN's Handicapkonvention i relation
til, at konventionen gøres til en specifik
undtagelsesmulighed for opfyldelse af krav for opnåelse af
tidsubegrænset opholdstilladelse, til integrationsministeren,
og ministerens svar herpå |
13 | Spm. om der i dag findes tilfælde,
hvor Udlændingeservice ved skriftlig høring af
relevante myndigheder, f.eks. SKAT, ikke får de
ønskede oplysninger udleveret, og om de foreslåede
ændringer i lovforslaget vedrørende
sammenkøring af registre vil betyde, at
Udlændingeservice får en øget adgang til
oplysninger, til integrationsministeren, og ministerens svar
herpå |
14 | Spm. om ministeren vil oplyse, om
modtagelse af offentlig hjælp til brug for udøvelse af
samvær med børn er undtaget fra reglen om, at den
herboende person, ikke må have modtaget offentlig
hjælp, til integrationsministeren, og ministerens svar
herpå |
15 | Spm. om der ved beslutning om inddragelse
af en flygtnings tidsubegrænsede opholdstilladelse i
forbindelse med vedkommendes rejse til hjemlandet vil blive taget
hensyn til formålet med rejsen, til integrationsministeren,
og ministerens svar herpå |
16 | Spm. om undtagelsesbestemmelsen i
lovforslaget § 11, stk. 12, hvorefter visse personer som
følge af handicap ikke skal opfylde de foreslåede krav
for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse,
også omfatter andre lidelser eller problemer, der
vanskeliggør opfyldelse af kravene, og ministerens svar
herpå |
17 | Spm. om, hvad baggrunden er for, at FN's
Handicapkonvention specifikt er fremhævet i forbindelse med
lovforslagets forslag om en ny § 11, stk. 12, hvorefter der er
mulighed for at undtage ansøgere fra opfyldelse af en del af
kravene i forbindelse med tidsubegrænset opholdstilladelse,
hvis kravene ikke kan kræves opfyldt pga. Danmarks
internationale forpligtelser, til integrationsministeren, og
ministerens svar herpå |
18 | Spm. om, hvad der menes med udtrykket
»et stærkt tilknytningsforhold« i relation til
lovforslagets forslag om en ny § 11, stk. 11, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
19 | Spm. om ministeren ved udfærdigelsen
af lovforslaget har overvejet forslagets ligestillingsmæssige
konsekvenser, til integrationsministeren, og ministerens svar
herpå |
20 | Spm. om, hvordan Naser Khaders udtalelse i
DR-debatten den 18. marts 2010, om at ingen vil blive stillet
ringere som følge af ministerens lovpakke, hænger
sammen med udmeldingen i regeringens aftale med Dansk Folkeparti
fra 15. marts 2010 om, at det med lovpakken bliver sværere
for dårligt integrerede indvandrere at få permanent
opholdstilladelse, til integrationsministeren, og ministerens svar
herpå |
21 | Spm. om, hvilke flygtninge og indvandrere
der som følge af pointsystemet vil være afskåret
fra at få permanent opholdstilladelse i Danmark, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
22 | Spm. om det er ministerens vurdering, at
det kun er handicappede, der er afskåret fra at kunne tilegne
sig de kompetencer, som er en forudsætning for at få
permanent opholdstilladelse, til integrationsministeren, og
ministerens svar herpå |
23 | Spm. om kommentar til henvendelse af
16/4-10 fra SOS mod Racisme, til integrationsministeren, og
ministerens svar herpå |
24 | Spm. om kommentar til henvendelse af
19/4-10 fra Komiteen Flygtninge Under Jorden, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
25 | Spm. om ministeren vil indhente UNHCR's
vurdering af lovforslagets overensstemmelse med konventionerne,
samt af om lovforslagets henvisning til handicapkonventionen er
tilstrækkelig, til integrationsministeren, og ministerens
svar herpå |
26 | Spm. om ministeren vil besvare de
kritikpunkter, professor i offentlig ret ved Copenhagen Business
School, Claus Haagen Jensen, rejser i artiklen »Jurister:
udlændingepraksis har længe knægtet
ytringsfriheden« i Information den 14. april 2010, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
27 | Spm. om ministeren vil redegøre
for, hvorfor førtidspensionister og personer i flexjob ikke
skal fritages for beskæftigelseskravet, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
28 | Spm. om ministeren vil redegøre
for, hvorvidt man med lovforslaget skaber incitamenter til, at man
som udlænding, såfremt man ønsker permanent
opholdstilladelse, fravælger uddannelse til fordel for et
ufaglært arbejde jf. lovforslagets bemærkninger, pkt.
4.2.1.7.1, til integrationsministeren, og ministerens svar
herpå |
29 | Spm. om ministeren vil give sin vurdering
af, hvorvidt pointsystemets vægtning af aktivt medborgerskab
i sin konkrete udmøntning kan have skæve
kønsmæssige implikationer, da det oftere er mænd
end kvinder, der sidder i bestyrelser og lign., til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
30 | Spm. om, hvorvidt det er blevet
undersøgt, om tvungent midlertidigt ophold i hjemlandet vil
have skadelige konsekvenser for udlændinges boligsituation,
jobsituation og uddannelsessituation i Danmark, jf. lovforslaget,
til integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
31 | Spm. om det er korrekt, at en
udlænding over 19 år, som er under uddannelse eller
videreuddannelse i forbindelse med beskæftigelse, med
indførelsen af pointsystemet bliver dårligere stillet
i forhold til at opnå permanent opholdstilladelse end en
udlænding, som igennem 2½ år har været i
ufaglært arbejde, til integrationsministeren, og ministerens
svar herpå |
32 | Spm. om ministeren vil kommentere den
potentielle konflikt imellem dansk lovgivning og de internationale
konventioner, som påpeges af Landsforeningen af
Forsvarsadvokater og Dansk Socialrådgiverforening, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
33 | Spm. om, hvor mange udlændinge der i
perioden fra 2000-2009 har fået tildelt humanitær
opholdstilladelse, fordi de opfylder sygdomskriteriet, og fordi de
pågældende ikke har en reel mulighed for at betale den
nødvendige sygdomsbehandling i hjemlandet, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
34 | Spørgsmålet er taget
tilbage |
35 | Spm. om det er rigtigt forstået, at
Integrationsministeriets praksis for hvornår en
udlænding tildeles humanitær opholdstilladelse med
lovforslaget ændres, således at en ansøgning om
humanitært ophold kategorisk afvises, hvis ansøgerens
sygdom kan behandles i hjemlandet, til integrationsministeren, og
ministerens svar herpå |
36 | Spm. om kommentar til anonym henvendelse
af 14/4-10, jf. L 188 - bilag 12, til integrationsministeren, og
ministerens svar herpå |
37 | Spm. om kommentar til anonym henvendelse
af 21/3-10, jf. L 188 - bilag 13, til integrationsministeren, og
ministerens svar herpå |
38 | Spm. om ministeren vil kommentere
bemærkningerne til lovforslaget, pkt. 8.4, om en stigning i
antallet af asylansøgere fra Balkan-landene, som
søger humanitær opholdstilladelse for at kunne modtage
behandling for en fysisk eller psykisk sygdom, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
39 | Spm. om det er rigtig forstået, jf.
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4 om
indførelse af en liste over nødvendige
lægeoplysninger, at Integrationsministeriet udelukkende
finder, at der er et inhabilitetsproblem i forhold til læger,
der gennem deres udtalelser virker positivt forudindtagede over for
ansøgerens sag, mens læger der virker negativt
forudindtagede og dermed udtaler sig negativt om ansøgerens
sag ikke bliver erklæret inhabile, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
40 | Spm. om, hvorvidt indførelsen af en
liste over nødvendige lægeoplysninger kan komme til at
stå i et problematisk forhold til almindelige
forvaltningsretlige standarder, fordi en sådan standardiseret
lægeudtalelse bliver meget byrdefuld for ansøgeren at
fremskaffe, til integrationsministeren, og ministerens svar
herpå |
41 | Spm. om særlige initiativer vil
blive taget til at støtte voldsramte kvinder, som
ifølge høringssvarene vil få svært ved at
opfylde kravene til opnåelse af permanent opholdstilladelse,
til integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
42 | Spm. om ministeren vil give sin vurdering
af, hvorvidt tildeling af permanent opholdstilladelse og dansk
statsborgerskab kan siges at virke fremmende på
integrationen, til integrationsministeren, og ministerens svar
herpå |
43 | Spm. om, hvilke forebyggende og
integrationsstyrkende initiativer ministeren vil
iværksætte for at forhindre, at børn sendes
på genopdragelsesrejse i forældrenes hjemland, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
44 | Spm. om en kommentar til den problematik,
UNHCR rejser i sit høringssvar, hvor UNHCR udtrykker
bekymring for, at der i forhold til opnåelse af permanent
opholdstilladelse i lovforslaget ikke gøres forskel på
flygtninge og indvandrere, til integrationsministeren, og
ministerens svar herpå |
45 | Spm. om ministeren vil redegøre
for, hvorved dette lovforslag adskiller sig fra det
grundlæggende lovgivningsprincip om ikke at lovgive med
tilbagevirkende kraft, til integrationsministeren, og ministerens
svar herpå |
46 | Spm. om ministeren er enig i, at
lovforslaget vil bevirke, at funktionelle analfabeter vil
være udelukket fra at få permanent ophold, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
47 | Spm. om det er rimeligt, at personer, der
har et fuldtidsarbejde og opfylder kravet til det danske sprog, men
som på grund af kronisk sygdom modtager hjælpemidler
og/eller medicintilskud, udelukkes fra at kunne få permanent
ophold, til integrationsministeren, og ministerens svar
herpå |
48 | Spm. om ministeren vil kommentere
Rådet for Socialt Udsattes bekymring vedrørende
forældre, der måske vil undlade at søge den
nødvendige hjælp til deres børn grundet
stramningerne for opnåelse af permanent ophold, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
49 | Spm. om ministeren vil kommentere KL's
kritik af den måde, beskæftigelseskravet er indrettet
på, til integrationsministeren, og ministerens svar
herpå |
50 | Spm. om FN's Handicapkonvention automatisk
vil give anledning til dispensation fra beskæftigelseskravet
til alle udlændinge med midlertidigt ophold og en tilkendt
førtidspension, til integrationsministeren, og ministerens
svar herpå |
51 | Spm. om, hvilke handicaps der ikke giver
anledning til dispensation fra beskæftigelseskravet, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
52 | Spm. om ministeren vil give eksempler
på udlændinge, der er tilkendt førtidspension,
og hvor internationale forpligtigelser ikke kræver, at den
pågældende dispenseres fra beskæftigelseskravet,
til integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
53 | Spm. om, hvorvidt en udlænding, der
dispenseres for 15 point, skal opfylde et andet krav, der giver 15
point, eller om der opnås 15 point gennem dispensationen, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
54 | Spm. om ministeren vil forholde sig til
den kritik, Retssikkerhedsfonden rejser i sit høringssvar af
praksis for vurdering af lægers objektivitet i sager om
humanitær opholdstilladelse, til integrationsministeren, og
ministerens svar herpå |
55 | Spm. om kommentar til henvendelse af d.
22/4-10 fra Lars Lundby, til integrationsministeren, og ministerens
svar herpå |
56 | Spm. om kommentar til den anonyme
henvendelse, jf. L 188 - bilag 18, til integrationsministeren, og
ministerens svar herpå |
57 | Spm. om, hvordan Udlændingeservice
og Integrationsministeriet vil vurdere, om et torturoffer er
handicappet i FN's Handicapkonventions forstand, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
58 | Spm. om, hvordan lovforslaget adskiller
sig fra de nugældende regler set i forhold til Danmarks
internationale forpligtelser, til integrationsministeren, og
ministerens svar herpå |
59 | Spm. om, hvad forskellen er på en
udlændings rettigheder, når udlændingen har
henholdsvis midlertidig og tidsubegrænset opholdstilladelse,
til integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
60 | Spm. om den foreslåede
administration af de lægeerklæringer, som efter
ministeriets opfattelse ikke er tilfredsstillende, vil kunne
medføre, at Folketingets Ombudsmand ikke vil kunne behandle
klager herover, til integrationsministeren, og ministerens svar
herpå |
61 | Spm. om kommentar til anonymiseret
henvendelse af 3/5-10, jf. L 188 - bilag 19, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
62 | Spm. om kommentar til anonymiserede
henvendelse af 3/5-10, jf. l 188 - bilag 19, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
63 | Spm. om eksempler på kriterier for
tildeling af førtidspension, hvor
funktionsnedsættelsen, der er givet førtidspension
på baggrund af, ikke i sig selv kan give anledning til
dispensation fra beskæftigelseskravet, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
64 | Spm. om, hvilke handicaps personer skal
have, for at FN's Handicapkonvention giver anledning til
dispensation fra beskæftigelseskravet, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
65 | Spm. om ministeren i forlængelse af
spm. 38 vil opliste eventuelle andre steder i bemærkningerne,
hvor tilsyneladende faktuelle konstateringer eller påstande
ikke er begrundet i opgjorte tal, statistikker eller
opgørelser, men på baggrund af »ministeriets
erfaringer«, uden at dette fremgår eksplicit, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
66 | Spm. om, hvor stor en andel af personer i
fleksjob, som er på nedsat tid, og hvor stor en andel af
disse, der har så lav en arbejdstid, at de aldrig vil kunne
leve op til beskæftigelseskravet for permanent
opholdholdstilladelse, til integrationsministeren, og ministerens
svar herpå |
67 | Spm. om det er korrekt forstået, at
hvis en person bliver undtaget fra at skulle leve op til én
af mulighederne for at opnå 15 point på grund af
vedkommendes handicap, så vil vedkommende stadig skulle leve
op til én af de betingelser, som kan substituere denne
betingelse, til integrationsministeren, og ministerens svar
herpå |
68 | Spm. om kommentar til høringssvar
af 13/5-10 fra Institut for Menneskerettigheder, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
69 | Spm. om ministeren vil oversende det
notat, der blev omtalt i TV Avisen den 14. maj kl. 21.00, som
skulle være forfattet af Udlændingeservice om
lovforslagene L 187, L 188 og L 189, til
integrationsministeren |
70 | Spm. om ministeren vil kommentere det
forhold, at Institut for Menneskerettigheder i deres
høringssvar har valgt at kommentere andre
høringsparters høringssvar, til
integrationsministeren |
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til
integrationsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 20, 27, 31, 46 og 51 og
integrationsministerens svar herpå er optrykt efter
ønske fra S og SF. Spørgsmål 9, 58 og 59 og
integrationsministerens svar herpå er optrykt efter
ønske fra V og KF.
Spørgsmål 9:
Ministeren bedes redegøre for begrundelsen for den
hurtige behandling af L 187, L188 og L 189, herunder den korte
høringsfrist, som bl.a. har betydet, at Dansk
Flygtningehjælp ikke mener, at man kan nå at indlevere
et forsvarligt høringssvar inden for fristen.
Svar:
Jeg ville selvfølgelig have foretrukket, at
høringsfristen havde været længere, men da
forslagene skal udmønte aftalen af 15. marts 2010 mellem
regeringen og Dansk Folkeparti om nye regler for at få
permanent opholdstilladelse og serviceeftersyn af udlændinge-
og integrationspolitikken, er det ikke fundet hensigtsmæssigt
at vente med at fremsætte lovforslagene til efter
sommerferien, da der i så fald ville gå et halvt
år fra aftalens indgåelse til forslagenes
fremsættelse. For at kunne fremsætte lovforslagene
inden sommerferien, skulle de fremsættes senest den 26. marts
2010.
Høringsfristen blev fastsat under hensyntagen til, at
høringssvarene og Integrationsministeriets
høringsnotat efter de af Folketinget fastsatte
retningslinjer skulle oversendes til Folketinget senest torsdag den
15. april 2010 med henblik på omdeling i udvalget senest
fredag den 16. april 2010.
Det kan i øvrigt oplyses, at Dansk
Flygtningehjælp har fremsendt bemærkninger til L 189
den 9. april 2010. Dette høringssvar er allerede
tilgået Folketinget og behandlet i høringsnotatet
vedrørende L 189.
Den 15. april 2010 har Dansk Flygtningehjælp fremsendt
bemærkninger til L 187 og L 188. Disse høringssvar er
- ligesom de øvrige høringssvar - blevet studeret
nøje af Integrationsministeriet og høringssvaret
vedrørende L 188 blev den 19. april 2010 oversendt til
Folketinget, jf. L 188 - bilag 8, mens høringssvaret
vedrørende L187 vil blive oversendt til Folketinget.
Spørgsmål 20:
Ministeren bedes oplyse, hvordan Naser Khaders udtalelse i
DR-debatten den 18. marts 2010, om at ingen vil blive stillet
ringere som følge af ministerens lovpakke - hvor blandt
andet reglerne for meddelelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse ændres - hænger sammen med
følgende citat fra regeringens og DF's aftale af 15. marts
2010, som er grundlaget for lovpakken: »Omvendt bliver det
sværere for dårligt integrerede indvandrere at få
permanent opholdstilladelse i Danmark, fordi betingelserne samlet
set er strammet op. Nogle indvandrere vil formentlig aldrig kunne
få permanent opholdstilladelse i Danmark.«
Svar:
Jeg har ikke hørt Naser Khaders udtalelse, men jeg kan
oplyse, at det fremgår af bemærkningerne til
lovforslaget, at det bliver sværere for dårligt
integrerede udlændinge at få tidsubegrænset
opholdstilladelse i Danmark, og at nogle udlændinge
formentligt aldrig vil kunne få tidsubegrænset
opholdstilladelse.
Spørgsmål 27:
I følge lovforslaget skal førtidspensionister og
personer i fleksjob ikke fritages for beskæftigelseskravet.
Vil ministeren redegøre for baggrunden for denne
skærpelse over for førtidspensionister og folk
på fleksjob og for, hvorvidt ministeren vurderer disse
personers mulighed for at opnå permanent opholdstilladelse
som svækket med lovændringerne.
Svar:
Det er regeringens opfattelse, at der ikke længere
generelt skal gælde særlige regler for
udlændinge, der har fået tildelt førtidspension,
i forhold til opnåelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse.
For så vidt angår fleksjob kan jeg oplyse, at det
fremgår af afsnit 4.2.1.7.1. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget, at fleksjob efter reglerne i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal sidestilles med
ordinær beskæftigelse, uanset at der ydes offentligt
tilskud.
Jeg henviser i øvrigt til besvarelsen af
spørgsmål 16 ad L 188.
Spørgsmål 31:
Ministeren bedes oplyse, om det er korrekt, at en
udlænding over 19 år, som er under uddannelse eller
videreuddannelse i forbindelse med beskæftigelse, med
indførelsen af pointsystemet bliver dårligere stillet
i forhold til at opnå permanent opholdstilladelse end en
udlænding, som igennem 2½ år har været i
ufaglært arbejde.
Svar:
Forslaget til udlændingelovens § 11, stk. 3, jf.
lovforslagets § 1, nr. 7, indebærer, at
tidsubegrænset opholdstilladelse normalt betinges af, at
udlændingen har opnået mindst 100 point efter reglerne
i stk. 4-6, heraf 70 point efter stk. 4, 15 point efter
stk. 5 og 15 point efter stk. 6.
Efter den foreslåede affattelse af
udlændingelovens § 11, stk. 6, nr. 2, jf.
lovforslagets § 1, nr. 7, opnås der 15 point, hvis
udlændingen har færdiggjort en lang videregående
uddannelse, en professionsbacheloruddannelse, en
erhvervsakademiuddannelse eller en erhvervsrettet ungdomsuddannelse
i Danmark. Efter 2 ½ års fuldtidsbeskæftigelse
vil den pågældende således kunne opnå
tidsubegrænset opholdstilladelse, forudsat at de
øvrige betingelser er opfyldt.
Efter de gældende regler om meddelelse af
tidsubegrænset opholdstilladelse indgår uddannelse
derimod ikke som et selvstændigt kriterium.
Jeg skal i øvrigt bemærke, at i henhold til den
gældende bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk.
4, om tidsubegrænset opholdstilladelse efter fem års
lovligt ophold i Danmark - mod normalt syv år efter
udlændingelovens § 11, stk. 3 - er det en betingelse for
meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, at
udlændingen i de sidste tre år forud for meddelelsen af
tidsubegrænset opholdstilladelse har været fast
tilknyttet arbejdsmarkedet som lønmodtager eller
selvstændig erhvervsdrivende her i landet og må antages
fortsat at være dette.
Spørgsmål 46:
Er ministeren enig i, at lovforslaget vil bevirke, at
funktionelle analfabeter vil være udelukket fra at få
permanent ophold?
Svar:
Efter den foreslåede affattelse af
udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 7, jf.
lovforslagets § 1, nr. 7, er det en betingelse for meddelelse
af tidsubegrænset opholdstilladelse, at udlændingen har
bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9,
stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge
m.fl., eller en danskprøve på et tilsvarende eller
højere niveau.
Kravet om beståelse af Prøve i Dansk 2 finder
ikke anvendelse, hvis Danmarks internationale forpligtelser,
herunder FN's Handicapkonvention, tilsiger det, jf. den
foreslåede bestemmelse i udlændingelovens
§ 11, stk. 12, jf. lovforslagets § 1, nr.
7.
Spørgsmål 51:
Ministeren bedes give eksempler på, hvilke handicaps der
ikke giver anledning til dispensation fra
beskæftigelseskravet.
Svar:
Jeg skal henvise til afsnit 4.4. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget, hvoraf det fremgår, at
udlændinge, der som følge af handicap, ikke er i stand
til at opfylde en eller flere af betingelserne for meddelelse af
tidsubegrænset opholdstilladelse, i overensstemmelse med FN's
Handicapkonvention ikke vil blive mødt med disse krav. Det
vil kun være de betingelser, som udlændingen grundet
sit handicap ikke kan opfylde, som der vil blive undtaget
fra.
Spørgsmål 58:
Ministeren bedes redegøre for, hvordan lovforslaget
adskiller sig fra de nugældende regler set i forhold til
Danmarks internationale forpligtelser.
Svar:
De foreslåede ændringer af udlændingeloven
er - som også de nugældende regler - i overensstemmelse
med Danmarks internationale forpligtelser og vil blive
administreret i overensstemmelse hermed.
Spørgsmål 59:
Ministeren bedes redegøre for forskellen i en
udlændings rettigheder, når udlændingen har
henholdsvis midlertidig og tidsubegrænset
opholdstilladelse.
Svar:
I relation til de udlændingeretlige konsekvenser af
meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse skal jeg
indledningsvis bemærke, at det forhold, at en udlænding
har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse, selvsagt
indebærer, at den pågældende ikke fremover skal
indgive ansøgning om forlængelse af
opholdstilladelsen.
Herudover kan det oplyses, at når en udlænding har
opnået tidsubegrænset opholdstilladelse, er muligheden
for inddragelse af udlændingens opholdstilladelse mere
snæver i forhold til, da udlændingen havde
tidsbegrænset opholdstilladelse. Der henvises i den
forbindelse til udlændingelovens § 19.
Efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, er
ægtefællesammenføring - når
ægtefællen i Danmark ikke har dansk indfødsret,
statsborgerskab i et af de andre nordiske lande eller
opholdstilladelse som flygtning - betinget af,
ægtefællen i Danmark har haft tidsubegrænset
opholdstilladelse her i landet i mere end de sidste tre
år.
Efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, er
familiesammenføring med børn - når den i
Danmark fastboende person ikke har dansk indfødsret,
statsborgerskab i et af de andre nordiske lande eller
opholdstilladelse som flygtning - betinget af, at personen i
Danmark har tidsubegrænset opholdstilladelse eller
opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold. Tilsvarende
gælder for meddelelse af opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3 (opholdstilladelse
til en mindreårig udlænding med henblik på ophold
hos en anden i Danmark fastboende person end
forældremyndighedens indehaver).
Endelig er det normalt en betingelse for optagelse på et
lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren
har en tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. § 5 i
cirkulæreskrivelse nr. 61 af 22. september 2008 om
naturalisation.
Bilag 3
Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti,
15. marts 2010
Aftalen er optrykt efter ønske fra DF.
Nye regler for at få permanent
opholdstilladelse og serviceeftersyn af udlændinge- og
integrationspolitikken
Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en aftale om
nye regler for at få permanent opholdstilladelse i Danmark og
om et serviceeftersyn af udlændinge- og
integrationspolitikken.
Formålet med aftalen er, at velintegrerede indvandrere
hurtigere kan få permanent opholdstilladelse i Danmark mod at
kunne opfylde en række betingelser, der dels bygger på
de nuværende regler, der på en række
områder er blevet strammet, dels på en række nye
regler.
Det nye princip for at få permanent opholdstilladelse
er, at indvandrere som er velintegrerede, kan tale dansk og har
forståelse for dansk kultur, bidrager til det danske samfund
og som ikke har ligget det danske samfund til last eller
begået kriminalitet, kan erhverve en permanent
opholdstilladelse hurtigere end i dag. Når indvandreren
opfylder alle krav til at få permanent opholdstilladelse,
skal opholdstilladelsen kunne opnås efter 4 års ophold
i Danmark.
Formålet med de nye regler er også at stille klare
og forståelige krav til indvandrerne og at forenkle
eksisterende regler og samtidigt rydde op i en række
besværlige regler.
Omvendt bliver det sværere for dårligt integrerede
indvandrere at få permanent opholdstilladelse i Danmark,
fordi betingelserne samlet set er strammet op. Nogle indvandrere
vil formentlig aldrig kunne få permanent opholdstilladelse i
Danmark.
Det er vigtigt at understrege regeringens og Dansk Folkepartis
holdning om, at indvandrere selv har et stort ansvar for deres egen
og familiens integration i Danmark. Det forudsætter en stor
og positiv indsats af indvandrere selv, at blive vellykket
integreret i det danske samfund.
Siden 2001 har det danske samfund gennem en målrettet og
konsekvent integrationspolitik understøttet indvandreres
mulighed for en vellykket integration i Danmark.
Budskabet til de indvandrere, der gerne vil integreres i
Danmark, er, at hvis man vil og viser vilje til at gøre en
aktiv indsats og respekterer dansk kultur og demokratiske
værdier, så kan man blive en del af det danske samfund
og få permanent opholdstilladelse.
Med aftalen styrkes integrationen yderligere, og det
succesfulde samarbejde mellem regeringen og Dansk Folkeparti siden
2001 om en fast og fair udlændingepolitik, som har bragt
indvandringen til Danmark under kontrol, fortsætter.
Det er vigtigt med en fast og klar politik, der gør op
med politisk slendrian før 2001. Det er et faktum, at siden
valget i 2001 har regeringen i et samarbejde med Dansk Folkeparti
gennemført en fast og fair udlændingepolitik, der har
bragt indvandringen til Danmark under kontrol.
Antallet af opholdstilladelser til asylansøgere og
familiesammenførte er reduceret til under en tredjedel af
niveauet i 2001. Antallet af tilladelser til arbejde og studier er
derimod mere end tredoblet siden 2001.
Den faste og fair udlændingepolitik har gavnet
integrationen, der er forbedret markant. Siden 2001 er 55.000 flere
indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande kommet i
arbejde, og beskæftigelsesfrekvensen er steget fra 45 pct.
til 57 pct. Blandt kvinder er beskæftigelsen steget med hele
80 pct. siden 2001. Samtidig føler flere indvandrere og
efterkommere sig godt integreret i det danske samfund, der er bedre
kontakt mellem danskere og indvandrere, og flere unge er kommet i
gang med en uddannelse.
Der er dog fortsat integrationsproblemer og udfordringer, som
regeringen og Dansk Folkeparti i fællesskab ønsker at
finde tidssvarende løsninger på.
Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om yderligere at
styrke de grundlæggende elementer i den nuværende
politik. På den baggrund er der gennemført et
serviceeftersyn af udlændinge- og integrationsloven.
Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at
videreføre en fast og fair udlændingepolitik med
yderligere initiativer. Samtidig fremhæves det personlige
ansvar for egen integration og medborgerskab.
Udviklingen i EU-retten om fri bevægelighed, herunder
kommende domme fra EU-domstolen, vil fortsat blive fulgt
nøje med henblik på at fastholde Folketingets
rolle.
Fast og fair
udlændingepolitik
Følgende initiativer gennemføres med henblik
på at videreføre en fast og fair
udlændingepolitik:
- Herboende
udlændinge fra tredjelande opnår først kommunal
og regional valgret efter 4 års ophold
- Flygtninge, der
rejser på ferie i hjemlandet, skal kunne få en
opholdstilladelse inddraget i 10 år, uanset om den i
mellemtiden er blevet permanent
- Meddelelse af
indrejseforbud til afviste asylansøgere, der ikke udrejser
frivilligt inden en given udrejsefrist
- Opfølgning
på kommunernes indsats og muligheder for at støtte
udlændinge, der ønsker at repatriere
-
Sammenhængen mellem den danske flygtninge- og asylpolitik og
indsatsen i flygtningenes nærområder skal fortsat
vægtes højt i nærområdeindsatsen, og det
skal undersøges, om der kan iværksættes
yderligere konkrete initiativer bl.a. i form af modtagefacilliter i
hjemlandet
- Skærpede
regler om indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter
indrejse her i landet Opstramning af regler om opsættende
virkning med hensyn til udrejsefrist
- Skærpede
krav i familiesammenføringssager til, at familien kan
forsørge sig selv
- Kommunernes
indberetningspligt til Udlændingeservice ved mistanke om
genopdragelsesrejser ændres, således at
indberetningspligten indtræder efter 3 måneder i stedet
for 6 måneder, og afledt stramning af reglerne om bortfald af
barnets opholdstilladelse
- Inddragelse af
studieopholdstilladelser ved ulovligt arbejde
- Kvalitetssikring
af lægeoplysninger i sager om humanitær
opholdstilladelse
- Samkøring
af en række offentlige myndigheders registre med
udlændingemyndighedernes registre med henblik på
styrket kontrol for at imødegå misbrug
- Reform af
reglerne om permanent opholdstilladelse. For at fremhæve den
enkelte udlændings personlige ansvar vil adgang til permanent
opholdstilladelse fremover blive knyttet op på et
pointsystem, hvor udlændingens evne til at blive integreret i
Danmark, f.eks. i form af arbejde, uddannelse,
sprogfærdigheder og medborgerskab belønnes, mens
manglende vilje til integration trækker ned
- Mere effektiv
hjemsendelse af udenlandske hjemløse uden lovligt ophold
- Skærpede
udvisningsregler vedrørende socialt bedrageri og
vedrørende omfattende forstyrrelse af den offentlige orden,
der blev gennemført ved lømmelpakken og
udlændingeaftalen af 6. november 2009
Integration og medborgerskab
Følgende initiativer gennemføres for at
tilskynde til integration og medborgerskab og understrege det
personlige ansvar:
- Ændring af
formålsparagraffen i integrationsloven for at understrege, at
det forventes, at enhver, der har ophold i Danmark, opnår
kendskab til dansk kultur, bidrager til samfundet, og for at
tilskynde den enkelte til at blive integreret
-
Integrationsloven, der i dag omfatter flygtninge og
familiesammenførte, udvides til også at omfatte
udlændinge, der kommer her til landet som led i
beskæftigelse eller studier
- Målgruppen
for tilbuddet om danskuddannelse tydeliggøres således,
at det klarere fremgår, at også EU-borgere og deres
ægtefæller skal tilbydes danskuddannelse under ophold
her i landet
- Indførelse
af et kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og
historie
- Indførelse
af en pligt for kommunerne til at give alle nyankomne
udlændinge, der forsørges af deres
ægtefælle, et beskæftigelsesfremmende tilbud om
f.eks.virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud
eller kortere uddannelsesforløb
- Forenkling af
reglerne om opfølgning på integrationskontrakten og en
mere overskuelig udformning af integrationslovens ydelsesregler
Nye initiativer
Herboende udlændinge fra
tredjelande opnår kommunal og regional valgret efter 4
års ophold
Den enkelte udlænding skal gøre en indsats for at
blive integreret og udvise medborgerskab.
Derfor skal herboende udlændinge bortset fra nordiske
borgere og EU borgere fremover først kunne opnå
kommunal og regional valgret efter 4 års ophold.
Dansk Folkeparti har tilkendegivet, at man helst havde set, at
indvandrere skal have opnået indfødsret for at
opnå retten til at kunne stemme til kommunale valg, hvilket
for partiet er en logisk følge af at være
velintegreret.
Flygtninge, der rejser på ferie i
hjemlandet, skal kunne få opholdstilladelse inddraget i 10
år, uanset om de i mellemtiden har opnået permanent
ophold
Det er uacceptabelt, at udlændinge, der er meddelt asyl
i Danmark, rejser tilbage til deres hjemland, når de over for
de danske myndigheder har oplyst, at de risikerer
forfølgelse ved en tilbagevenden til hjemlandet. Dette
gælder også, hvis udlændingen har en permanent
opholdstilladelse.
Udgangspunktet skal være, at en flygtnings
opholdstilladelse skal kunne inddrages i 10 år, hvis en
flygtning tager tilbage til hjemlandet, og forholdene har
ændret sig sådan, at den pågældende ikke
risikerer forfølgelse. Dette gælder også, selvom
flygtningen har opnået permanent opholdstilladelse. Det vil
fortsat være muligt for en flygtning at rejse tilbage til sit
hjemland for dér at undersøge mulighederne for
repatriering. Reglerne vil skulle administreres i overensstemmelse
med Flygtningekonventionens regler om ophør af
flygtningestatus og Danmarks internationale forpligtelser i
øvrigt.
Inddragelsesmuligheder i forhold til
meddelte asyltilladelser
Udlændingeservice har tilkendegivet, at man vil
være særligt opmærksom på løbende at
vurdere, om der er grundlag for at søge en meddelt
asyltilladelse inddraget på grund af væsentligt
ændrede forhold i hjemlandene.
Regeringen og Dansk Folkeparti følger op på dette
inden for rammerne af de faste halvårlige møder om
udviklingen på udsendelsesområdet.
Meddelelse af indrejseforbud til afviste
asylansøgere, der ikke udrejser frivilligt inden en given
udrejsefrist
Det er ikke acceptabelt, at afviste asylansøgere
nægter at efterkomme de danske myndigheders afgørelser
og nægter at opfylde pligten til at udrejse.
På den baggrund er der enighed om, at afviste
asylansøgere, som ikke vil følge en afgørelse
om udrejse, skal gives indrejseforbud. Forslaget harmonerer med et
direktiv vedtaget af EU, der forventes fremsat som lovforslag til
efteråret. Det følger af direktivet, at en
udlænding, herunder en afvist asylansøger, der
opholder sig ulovligt i landet, gives indrejseforbud, hvis
udlændingen ikke udrejser frivilligt inden en fastsat
udrejsefrist, eller hvis der i særlige tilfælde er
fastsat en udrejsefrist til straks. Indrejseforbuddet vil blive
meddelt for 2 år og i gentagelsestilfælde for 5
år og vil gælde for hele Schengen-området.
Dansk Folkeparti har tilkendegivet, at man helst havde set, at
Danmark havde anvendt den canadiske model, hvor afviste
asylansøgere, der ikke frivilligt udrejser, får et
indrejseforbud for bestandigt.
Øget støtte til
repatriering
Regeringen og Dansk Folkeparti har markant forstærket
støtten til udlændinge, der ønsker at
repatriere og indgik den 12. november 2009 som led i finansloven
for 2010 en aftale om en styrket repatrieringsindsats, der blandt
har til formål at styrke kommunernes indsats og muligheder
for at støtte den enkelte udlænding, der ønsker
at repatriere.
For at sikre, at kommunerne er opmærksomme på de
forbedrede støttemuligheder, er der udarbejdet
vejledningsmateriale og en kort brochure med en hurtig introduktion
om reglerne til de kommunale sagsbehandlere. Der udarbejdes
endvidere informationsbrochure på 8-10 forskellige sprog til
herboende udlændinge. Brochuren sendes til relevante
organisationer og samtlige kommuner, ligesom brochuren distribueres
via indvandrerorganisationer m.v. Dertil kommer, at ministeriets
udgående konsulentenhed Integrationsservice vil
understøtte kommunernes indsats. Udviklingen i antallet af
repatrierede udlændinge vil blive fulgt for dermed at sikre,
at kommunerne er opmærksomme på de forbedrede
støttemuligheder.
Indsats i flygtninges
nærområder
Sammenhængen mellem den danske flygtninge- og
asylpolitik og indsatsen i flygtningenes nærområder
skal fortsat vægtes højt i
nærområdeindsatsen, og det skal undersøges, om
der kan iværksættes yderligere konkrete
initiativer.
Danmark har haft gode erfaringer med konkrete indsatser, hvor
den danske flygtninge- og asylpolitik er tænkt sammen med
tiltag i flygtninges nærområder. Danmark har
således gennem nærområdeindsatsen i Afghanistan
bl.a. støttet reintegrationsindsatser og opbygningen af det
afghanske indenrigsministeriums identitetskontrolenhed med det
formål at fremme frivillig tilbagevenden for afviste
asylansøgere samt udsendelse af afviste asylansøgere.
Og Danmark har støttet reintegrations- og
forsoningsaktiviteter for flygtninge og fordrevne i Kosovo samt
ydet støtte til lokal psykosocial behandlingskapacitet af
hjemvendte. En indsats, der har været medvirkende til, at
antallet af afviste asylansøgere i udvisningsposition fra
Kosovo er faldet markant i de senere år.
På baggrund af de gode erfaringer og de opnåede
resultater vil det blive undersøgt, om der er yderligere
mulighed for generelt og i forhold til konkrete indsatser at
samtænke den danske flygtninge- og asylpolitik med indsatsen
i flygtninges nærområder.
Modtagelsesfaciliteter til uledsagede
mindreårige asylansøgere
Gennem den seneste tid har der været en kraftig stigning
i antallet af uledsagede mindreårige asylansøgere fra
især Afghanistan.
Regeringen og Dansk Folkeparti er bekymrede over denne
udvikling og ønsker at undersøge alle muligheder for
at håndtere udviklingen.
På baggrund af erfaringer fra de øvrige nordiske
lande vil Danmark søge nærområdeindsatsen
forstærket gennem etablering af modtagefaciliteter i
Afghanistan og Nordirak for uledsagede mindreårige
asylansøgere med det formål at sikre, at uledsagede
mindreårige forsvarligt kan vende tilbage fra Danmark.
Regeringen og Dansk Folkeparti følger op på dette
inden for rammerne af de faste halvårlige møder om
udviklingen på udsendelsesområdet.
Skærpede regler om indgivelse af
ansøgning om opholdstilladelse efter indrejse her i
landet
Der har været flere sager i den senere tid, hvor afviste
asylansøgere, som har nægtet at udrejse frivilligt,
har forsøgt at forlænge deres ophold her i landet ved
at indgive ubegrundede ansøgninger om opholdstilladelse med
henblik på beskæftigelse. Det skal sikres, at reglerne
om indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter
indrejse er indrettet således, at udlændinge, som har
lovligt ophold og opfylder betingelserne for at få en
opholdstilladelse, kan søge, mens udlændinge, som
forsøger at misbruge reglerne, afvises.
Reglerne om adgang til at indgive ansøgning om
opholdstilladelse efter indrejsen skal skærpes på nogle
punkter.
Det skal fremgå tydeligt af udlændingeloven, at
ansøgning om opholdstilladelse skal indgives fra hjemlandet.
Her i landet kan som udgangspunkt ansøgninger indgives
såfremt der er tale om lovligt ophold. De nye regler skal
modvirke, at udlændinge forsøger at forlænge
deres ophold i Danmark, uden at der er grundlag herfor. De
foreslåede skærpelser og præciseringer i
udlændingeloven skal også gælde for allerede
meddelte opholdstilladelser, der ønskes forlænget. Det
skal fremgå direkte af loven, at hvis en udlænding ikke
rettidigt søger om forlængelse af sin
opholdstilladelse, vil udlændingen ikke have lovligt ophold i
Danmark, når tilladelsen udløber. På den
måde understreges det, at udlændinge selv har ansvaret
for at overholde fristen.
Opstramning af regler om opsættende
virkning med hensyn til udrejsefrist
Reglerne om, i hvilke tilfælde en ansøgning, der
tillades indgivet her i landet, har opsættende virkning med
hensyn til udrejsefristen, skal strammes op. Det skal modvirke, at
udlændinge opholder sig i Danmark under en sagsbehandling,
der munder ud i en konstatering af, at betingelserne for
opholdstilladelse ikke er opfyldt.
Endvidere skal udlændinge, der kun har haft
opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold, ikke
automatisk have ret til at opholde sig her i landet ved at
klage.
Skærpede krav i
familiesammenføringssager til at familien kan
forsørge sig selv
Af hensyn til familiens mulighed for at blive integreret i
Danmark er det vigtigt, at familien så vidt muligt er
selvforsørgende.
I familiesammenføringssager må den herboende
ægtefælle som udgangspunkt ikke have modtaget offentlig
hjælp efter lov om aktiv socialpolitik (herunder
starthjælp og kontanthjælp) eller integrationsloven i 3
år forud for meddelelse af familiesammenføring.
Kommunernes indberetningspligt til
Udlændingeservice ved mistanke om genopdragelsesrejser
ændres, således at indberetningspligten indtræder
efter 3 måneder i stedet for 6 måneder, og afledt
stramning af reglerne om bortfald af barnets
opholdstilladelse
Med henblik på at imødegå at forældre
sender deres børn på genopdragelsesrejser skal
kommunerne allerede efter de gældende regler indberette sager
til Udlændingeservice, hvor kommunen har kendskab til eller
begrundet mistanke om, at dette sker. Indberetningen vil normalt
forudsætte, at barnet har været ude af landet i en
periode på mere end 6 måneder og som følge heraf
ikke har deltaget i skolegang eller andre aktiviteter, som ville
være en naturlig del af barnets integration i Danmark.
Barnets fravær fra Danmark vil kunne medføre, at
barnets opholdstilladelse bortfalder. Efter et sådant
bortfald af opholdstilladelsen kan der kun gives opholdstilladelse
igen til et barn under 15 år, hvis hensynet til barnet taler
derfor.
Fremover forpligtes kommunerne til at indberette et barns
fravær til Udlændingeservice ved mistanke om, at barnet
er sendt på genopdragelsesrejse, allerede efter 3
måneder. Bortfaldsreglerne skal samtidig skærpes,
således at barnets opholdstilladelse bortfalder allerede
efter 3 måneder, hvis det kan lægges til grund, at
barnet er sendt på genopdragelsesrejse. Forslaget vil blive
fulgt op af en vejledning til kommunerne.
Inddragelse af studieopholdstilladelser
ved ulovligt arbejde
Der har i praksis været tilfælde, hvor
udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse med det
formål at studere her i landet, har arbejdet i et omfang, der
overstiger det tilladte, dvs. arbejdet ulovligt.
Udlændingeloven giver allerede mulighed for, at en
udlænding, der arbejder ulovligt, kan udvises. De
tilfælde, der er set, har imidlertid vist et behov for at
skærpe reglerne, således at det også får
konsekvenser for opholdstilladelsen i tilfælde, hvor
forholdet ikke resulterer i en frihedsstraf.
En studieopholdstilladelse skal fremover også kunne
inddrages i tilfælde, hvor en udenlandsk studerende er
idømt eller har vedtaget en bøde for ulovligt
arbejde, er blevet tildelt en indenretlig advarsel for at arbejde
ulovligt eller over for Udlændingeservice har erkendt at have
arbejdet ulovligt.
Samtidig vil der blive arbejdet videre med at fastsætte
ens regler for opgørelsen af studieaktivitet for herved i
videst muligt omfang at undgå misbrug af
studieopholdstilladelser.
Der vil fortsat være fokus på
udlændingemyndighedernes kontrolindsats i forhold til
udlændinge, der har opholdstilladelse med det formål at
studere her i landet, og udlændingemyndighederne vil
løbende gennemføre kontroller på grundlag af
indberetninger fra f.eks. politiet i forhold til ulovligt arbejde,
på baggrund af stikprøver, almindelige kontroller af,
om vilkårene for opholdstilladelse overholdes, eller i
forbindelse med fair-play aktioner.
Kvalitetssikring af lægeoplysninger
i sager om humanitær opholdstilladelse
Erfaringerne fra en række konkrete enkeltsager viser, at
langtfra alle de lægelige oplysninger, som fremlægges i
ansøgninger om humanitær opholdstilladelse, er lige
velegnede til at udgøre oplysningsgrundlaget i disse sager.
Det skyldes blandt andet, at ikke alle de nødvendige
informationer, f.eks. om diagnose og behandlingsbehov, altid
fremgår af de fremlagte erklæringer.
Der er enighed om, at der er behov for at styrke og
kvalitetssikre afgørelsesgrundlaget. Samtidig er der behov
for at iværksætte tiltag med henblik på at sikre
en mere effektiv sagsbehandling, herunder i forhold til at
nedbringe sagsbehandlingstiden. Den pligt, der påhviler
ansøger til at fremlægge nødvendige
oplysninger, vil derfor blive præciseret ved
indførelse af en liste over de oplysninger, der lmindeligvis
er nødvendige for Integrationsministeriets bedømmelse
af, om betingelserne for helbredsbetinget humanitær
opholdstilladelse er opfyldt.
Samkøring af en række
offentlige myndigheders registre med udlændingemyndighedernes
registre med henblik på styrket kontrol for at
imødegå misbrug
Der er generelt behov for at styrke
udlændingemyndighedernes muligheder for at kontrollere, at
betingelserne for meddelte opholdstilladelser løbende
overholdes. Dette gælder ikke mindst i lyset af udviklingen i
antallet af meddelte opholdstilladelser de senere år. Der kan
ikke med de nuværende kontrolmuligheder, herunder
enkeltopslag i udvalgte registre i visse typer opholdssager og
skriftlige høringer af relevante aktører,
gennemføres en tilstrækkelig effektiv kontrol.
Der er derfor enighed om at indføre mulighed for, at
Udlændingeservice i kontroløjemed kan samkøre
oplysninger fra egne registre med andre myndigheders registre, dvs.
CPR, som hører under Indenrigs- og Sundhedsministeriet, BBR,
som hører under Erhvervs- og Byggestyrelsen og
indkomstregisteret (eIndkomst), som hører under SKAT. Herved
får udlændingemyndighederne et effektivt redskab til at
blive bekendt med tilfælde, hvor der er en indikation af, at
en udlænding ikke overholder betingelserne for
opholdstilladelsen.
Reform af reglerne om permanent
opholdstilladelse
Der indføres et pointsystem, der tilskynder
udlændinge til at blive integreret i Danmark, fx i form af
arbejde, uddannelse, sprogfærdigheder og medborgerskab.
Permanent opholdstilladelse kan således først
opnås på det tidspunkt, hvor kravene er opfyldt.
Permanent opholdstilladelse vil således fremover være
udtryk for, at man har opnået en faktisk tilknytning til
Danmark gennem konkrete resultater, og at man ikke gennem
kriminalitet eller gæld til det offentlige har vendt ryggen
til det danske samfund.
Permanent opholdstilladelse kan dog tidligst meddeles,
når udlændingen har haft lovligt ophold i Danmark i
mere end de sidste 4 år.
Udlændingen skal i alt have 100 point for at opnå
permanent opholdstilladelse.
Der opnås 70 point ved at opfylde en række
ufravigelige betingelser, der bl.a. omfatter krav om kendskab til
det danske sprog, om 2 ½ års beskæftigelse og om
ikke at have begået kriminalitet af en vis grovhed. Er
udlændingen idømt fængselsstraf på 1
år og 6 måneder eller mere udelukkes udlændingen
fra permanent opholdstilladelse. Der skal som i dag være
karensperioder for udlændinge, der idømmes betinget
frihedsstraf eller kortere ubetinget frihedsstraf, for eksempel
udløser ubetinget frihedsstraf i under 6 måneder en
karenstid på 8 år, og ubetinget frihedsstraf i 6
måneder eller mere, men under 1 år og 6 måneder,
en karensperiode på 12 år.
Derudover skal udlændingen opnå 30 point ved at
have gjort en særlig indsats for egen integration gennem
supplerende beskæftigelse, danskkundskaber eller uddannelse
og ved at have udvist aktivt medborgerskab gennem f.eks.
beståelse af en medborgerskabsprøve,
længerevarende medlemskab af en skolebestyrelse, et
højskoleophold eller arbejde som frivillig på
børne- og ungeområdet eller i en almennyttig
organisation, jf. bilag 1.
Retten til
kontanthjælp
Det er vigtigt at understrege, at indvandrere i
overensstemmelse med reglerne i aktivloven først har ret til
fuld kontanthjælp, når indvandreren har boet lovligt i
Danmark i 7 af de sidste 8 år, og har haft ordinær
fuldtidsbeskæftigelse i en tid, som sammenlagt svarer til
fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden
for de seneste 8 år. Begge betingelser skal være
opfyldt for at overgå fra starthjælp til
kontanthjælp
Ændring af formålsparagraffen
i integrationsloven for at understrege, at det forventes, at
enhver, der har ophold i Danmark, bidrager til samfundet, og for at
tilskynde den enkelte til at blive integreret
Integrationsindsatsen skal tage udgangspunkt i den enkeltes
eget ansvar for en vellykket integration.
Integrationsloven skal således sikre, at nyankomne
udlændinge deltager i det danske samfundsliv i
overensstemmelse med samfundets grundlæggende normer og
værdier, at de opnår kendskab til disse værdier
og dansk kultur, og at de er opmærksomme på, at en
vellykket integration er en forudsætning for
tidsubegrænset opholdstilladelse.
Integrationsloven, der i dag omfatter
flygtninge og familiesammenførte, udvides til også at
omfatte udlændinge, der kommer her til landet som led i
beskæftigelse eller studier
Udvidelsen af personkredsen skal ses på baggrund af det
skift i indvandringsmønstret, som er sket siden 2001, hvor
antallet af flygtninge og familiesammenførte er faldet, mens
antallet af udenlandske arbejdstagere er steget. Nogle af de
udenlandske arbejdstagere er her i en kortere periode, andre bliver
i Danmark i mange år. Med udvidelsen markeres, at udenlandske
arbejdstagere skal tilbydes integrationsfremmende aktiviteter i den
periode, de er i landet.
Målgruppen for tilbuddet om
danskuddannelse tydeliggøres således, at det klarere
fremgår, at også EU-borgere og deres
ægtefæller skal tilbydes danskuddannelse under ophold
her i landet.
Den nye indvandring kommer bl.a. fra en række EU-lande.
EU-borgere - og deres medfølgende familiemedlemmer - skal
have samme tilbud som andre udlændinge, der tager ophold her
i landet.
Udvidelsen af integrationslovens personkreds omfatter derfor
også udlændinge med opholdsret i medfør af
EU-reglerne. Samtidig præciseres danskuddannelsesloven,
således at EU-borgere og deres medfølgende
familiemedlemmers adgang til danskuddannelse fremgår
klarere.
Indførelse af et kursus i danske
samfundsforhold og dansk kultur og historie
For at sikre, at nyankomne udlændinge får et
grundigt kendskab til det danske samfund, indføres der et
kursus om danske samfundsforhold og dansk historie og kultur.
Kurset skal tilbydes alle voksne nyankomne udlændinge som led
i deres introduktionsprogram for at forbedre den enkelte
udlændings muligheder for at deltage aktivt i det danske
samfundsliv.
Kurset skal også ses i sammenhæng med, at det
fremover bliver et pointgivende kriterium ved meddelelse af
permanent opholdstilladelse, at udlændingen har bestået
en medborgerskabsprøve, der viser udlændingens
fortrolighed med danske forhold og dermed graden af
udlændingens integration.
Indførelse af en pligt for
kommunerne til at give alle nyankomne udlændinge, der
forsørges af deres ægtefælle, et
beskæftigelsesfremmende tilbud om f.eks. virksomhedspraktik,
ansættelse med løntilskud eller kortere
uddannelsesforløb
Initiativet har til formål at styrke
integrationsindsatsen over for familiesammenførte
udlændinge. Kommunerne får pligt til at give nyankomne
familiesammenførte udlændinge, der står uden for
arbejdsmarkedet, men som ønsker at opnå
beskæftigelse, et beskæftigelsesrettet tilbud for
dermed at styrke deres integration i det danske samfund. Pligten
til at give beskæftigelsesfremmende tilbud vil tillige
omfatte personer omfattet af Beskæftigelsesministeriets
lovgivning.
Forenkling af reglerne om
opfølgning på integrationskontrakten og en mere
overskuelig udformning af integrationslovens
ydelsesregler
Reglerne i integrationsloven om opfølgning på
integrationskontrakten forenkles, således at
opfølgningen målrettes de dårligt integrerede
udlændinge, mens udlændinge, der udviser vilje til
integration og er i beskæftigelse eller i uddannelse, ikke
skal følges med samme intensitet. Der foretages endvidere en
forenkling af lovens ydelsesregler, således at kommunernes
sagsbehandling lettes, samtidig med at den enkelte udlændings
pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og
deltage i integrationsfremmende aktiviteter markeres og
fremgår klart af integrationsloven.
Samlet ghettostrategi
Parterne bemærker sig, at det af regeringens
arbejdsprogram fremgår, at der vil blive udarbejdet en samlet
ghettostrategi, der sætter målrettet ind over for
både fysiske rammer og beboer-sammensætningen i
ghettoområder, og som bl.a. skal gøre det lettere at
rive »sorte pletter« ned. Parterne er enige om at
prioritere dette område og ønsker sagen fremmet mest
muligt.
Mere effektiv hjemsendelse af udenlandske
hjemløse uden lovligt ophold
Personer, der ikke opholder sig her i landet på lovligt
grundlag, skal udrejse af landet. Dette gælder også
hjemløse udlændinge, der kommer hertil uden midler og
som ikke kan betale for deres eget ophold. Som det fremgår af
regeringens arbejdsprogram, vil det derfor nærmere blive
undersøgt, hvordan hjemsendelse af udenlandske
hjemløse uden lovligt ophold kan gøres mere
effektiv.
Skærpede udvisningsregler
vedrørende socialt bedrageri og vedrørende omfattende
forstyrrelse af den offentlige orden, der blev gennemført
ved lømmelpakken og udlændingeaftalen af 6. november
2009
Misbrug, hvor personer med opholdstilladelse oppebærer
sociale ydelser i Danmark, samtidig med at de oppebærer
indkomst i udlandet, er ikke acceptabelt.
Der skal være en udvidet adgang til at udvise
udlændinge, der idømmes ubetinget frihedsstraf for
socialt bedrageri, uanset frihedsstraffens længde og uanset
varigheden af udlændingens ophold i Danmark.
Der er også behov for at sætte konsekvent ind over
for personer, der medvirker til at optrappe situationer i
forbindelse med uroligheder ved at begå hærværk
eller forhindre politiet i at udføre deres arbejde. Grov
forstyrrelse af den offentlige ro og orden er forsøg
på at destabilisere den danske samfundsorden, og det skal
mødes med konsekvens. Regeringen har allerede styrket
indsatsen ved at fremsætte lovforslag om at skærpe
straffelovens regler på dette område. Lovforslaget blev
vedtaget den 26. november 2009 (Lov nr. 1107 af 1. december
2009).
Den styrkede indsats mod omfattende forstyrrelse af den
offentlige orden følges op ved tilsvarende at skærpe
udvisningsreglerne således, at der skal være adgang til
at udvise udlændinge, der idømmes ubetinget
frihedsstraf efter de nye skærpede regler i straffeloven,
uanset frihedsstraffens længde og uanset varigheden af
udlændingens ophold i Danmark.
Bilag 1: Permanent opholdstilladelse
Permanent opholdstilladelse kan meddeles udlændinge, der
har opnået 100 point.
Ufravigelige betingelser, der udløser 70 point
- At
udlændingen har haft lovligt ophold i Danmark i mere end de
sidste 4 år
- At
udlændingen har underskrevet en erklæring om
integration og aktivt medborgerskab
- At
udlændingen har bestået Prøve i Dansk 2 eller
tilsvarende (skønnes at svare til engelskniveauet i
folkeskolens 9. klasse)
- At
udlændingen ikke er idømt ubetinget straf af 60 dages
fængsel eller mere for overtrædelse af straffelovens
kapitel 12 (om forbrydelser mod statens selvstændighed og
sikkerhed) eller kapitel 13 (om forbrydelser mod statsforfatningen
og de øverste statsmyndigheder m.v.)
- At
udlændingen ikke er idømt ubetinget
fængselsstraf (eller anden type frihedsberøvelse) i 1
år og 6 måneder eller mere uanset typen af
kriminalitet. Der skal som i dag være karensperioder for
udlændinge, der idømmes betinget frihedsstraf eller
kortere ubetinget frihedsstraf, for eksempel udløser
ubetinget frihedsstraf i under 6 måneder en karenstid
på 8 år, og ubetinget frihedsstraf i 6 måneder
eller mere, men under 1 år og 6 måneder, en
karensperiode på 12 år.
- At
udlændingen ikke har forfalden gæld til det offentlige.
Hvis der er givet henstand med hensyn til betaling af gælden
til det offentlige, må gælden ikke overstige 100.000
kr.
- At
udlændingen har haft 2½ års ordinær
fuldtidsbeskæftigelse i en periode på 3 år forud
for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, og
fortsat er i ordinær beskæftigelse
- At
udlændingen ikke har modtaget offentlig hjælp efter lov
om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, herunder
enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig
størrelse, i en periode på 3 år forud for
meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse
Supplerende betingelser vedrørende beskæftigelse
og uddannelse, hvor der skal opnås 15 point
- At
udlændingen har haft 1½ års
fuldtidsbeskæftigelse udover beskæftigelseskravet og
fortsat er i beskæftigelse: 15 point
- At
udlændingen har færdiggjort en lang videregående
uddannelse, en professionsbacheloruddannelse, en
erhvervsakademiuddannelse eller en erhvervsrettet ungdomsuddannelse
her i landet: 15 point
- At
udlændingen har bestået Prøve i Dansk 3 eller
Studieprøven og derved dokumenteret et særdeles godt
kendskab til det danske sprog (skønnes at svare til
engelskniveauet i folkeskolens 10. klasse): 15 point
Supplerende betingelser vedrørende medborgerskab, hvor
der skal opnås 15 point
- At
udlændingen har bestået en skriftlig
medborgerskabsprøve efter integrationsloven. Prøven
skal sikre, at udlændingen har kendskab til det danske
samfund og dansk historie og kultur. Prøven vil i lighed med
indfødsretsprøven indeholde en række multiple
choice-spørgsmål. Prøven vil - foruden
demokrati, kultur og historie m.v. - indeholde
spørgsmål om hverdagsliv i Danmark for dermed at
sikre, at udlændingen er godt integreret i det danske samfund
og har taget aktiv del heri. Prøvens sværhedsgrad vil
ligge lidt under indfødsretsprøvens niveau: 15
point
- At
udlændingen kan dokumentere at have udvist aktivt
medborgerskab gennem en reel indsats i 1 år i organisationer
m.v.: 15 point
Dette kan ske ved:
- medlemskab af en
forældrebestyrelse, en skolebestyrelse, en almennyttig
boligorganisations bestyrelse, et integrationsråd eller et
ældreråd,
- børne- og
ungdomsarbejde som f.eks. træner i idrætsforeninger,
gennemførelse af dommer- eller træneruddannelse eller
højskoleophold, rollemodelarbejde eller engagement i andre
organiserede fritidsaktiviteter for børn og unge som f.eks.
lektiehjælp, eller
- almennyttigt
organisationsarbejde som f.eks. aktiv deltagelse i arbejdet i en
almennyttig forenings drift i øvrigt. De almennyttige
foreninger, i hvilke aktiv deltagelse kan give point, vil svare til
SKAT's liste over almenvelgørende eller på anden
måde almennyttige fonde, foreninger, institutioner mv., som
er godkendt til at modtage gaver med fradragsret for giveren
m.v.
Undtagelser:
- Der vil for
så vidt angår beskæftigelseskravet blive taget
hensyn til folkepensionister og unge, som søger om permanent
opholdstilladelse inden de fylder 19 år, og som har
været under uddannelse eller i fuldtidsbeskæftigelse
siden afslutningen af folkeskolen. Disse to grupper skal opnå
85 point for at kunne få permanent opholdstilladelse, fordelt
på 70 point for ufravigelige grundbetingelser og 15 point for
supplerende betingelser om medborgerskab.
- Herudover vil der
være undtagelser for særlige grupper (danske mindretal
i Sydslesvig, mv)
- Hensynet til
Danmarks internationale forpligtelser, særligt
handicapkonventionen, kan medføre undtagelser fra et eller
flere krav