Fremsat den 24. marts 2010 af
justitsministeren (Lars Barfoed)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om ændring af
straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og
forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven,
udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til
Finland, Island, Norge og Sverige
(Ændring af revisionsbestemmelse)
§ 1
I lov nr. 378 af 6. juni 2002 om ændring af
straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og
forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven,
udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til
Finland, Island, Norge og Sverige (Gennemførelse af
FN-konventionen til bekæmpelse af finansiering af terrorisme,
gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution nr.
1373 (2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af
terrorisme m.v.), som ændret ved § 7 i lov nr. 542
af 8. juni 2006, foretages følgende ændring:
1. I
§ 8 ændres
»2009-10« til: »2011-12«.
§ 2
Loven træder i kraft
den 1. juli 2010.
§ 3
Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
| | | |
Almindelige
bemærkninger |
| | | |
1. | Indledning og
baggrund |
2. | Gældende
ret |
| | 2.1. | Retsplejelovens § 786,
stk. 4 |
| | 2.2. | Logningsdirektivet |
| | 2.3. | Logningsbekendtgørelsen og
vejledningen |
3. | De praktiske erfaringer
med retsplejelovens § 786, stk. 4, og
logningsbekendtgørelsen |
4. | Justitsministeriets
overvejelser |
5. | Lovforslagets
økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige |
6. | Lovforslagets
økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
mv. |
7. | Lovforslagets
administrative konsekvenser for borgerne |
8. | Miljømæssige konsekvenser |
9. | Forholdet til
EU-retten |
10. | Hørte
myndigheder mv. |
11. | Sammenfattende
skema |
| | | |
1. Indledning og baggrund
1.1. Formålet med
lovforslaget er at ændre revisionsklausulen vedrørende
retsplejelovens § 786, stk. 4, om teleudbyderes
registrering og opbevaring af oplysninger om teletrafik til brug
for efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold,
således at justitsministeren fremsætter forslag om
revision af bestemmelsen i folketingsåret 2011-12 frem for
2009-10.
1.2. Efter § 8 i lov nr.
378 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven,
retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på
telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om
udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og
Sverige (Gennemførelse af FN-konventionen til
bekæmpelse af finansiering af terrorisme,
gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution nr.
1373 (2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af
terrorisme m.v.) (terrorpakke I) skulle justitsministeren i
folketingsåret 2005-06 fremsætte forslag om revision af
retsplejelovens § 786, stk. 4. Ved § 7 i
lov nr. 542 af 8. juni 2006 om ændring af straffeloven,
retsplejeloven og forskellige andre love (Styrkelse af indsatsen
for at bekæmpe terrorisme m.v.) (terrorpakke II) blev
revisionen udskudt til folketingsåret 2009-10. Det skyldtes,
at der i 2006 endnu ikke forelå nogen erfaringer med
anvendelsen af bestemmelsen, idet retsplejelovens § 786,
stk. 4, først blev sat i kraft den 15. september 2007.
Der blev med virkning fra samme dato administrativt fastsat
nærmere regler om teleudbyderes registrering og opbevaring af
oplysninger om teletrafik til brug for efterforskning og
retsforfølgning af strafbare forhold.
1.3. Bestemmelsen i
retsplejelovens § 786, stk. 4, blev indført
for at sikre, at oplysninger om teletrafik er tilgængelige,
når politiet til brug for en konkret efterforskning eller
retsforfølgning af alvorlig kriminalitet har indhentet en
retskendelse med henblik på et indgreb i
meddelelseshemmeligheden.
Det fremgår således af retsplejelovens
§ 786, stk. 4, at det påhviler udbydere af
telenet- eller teletjenester at foretage registrering og opbevaring
i 1 år af oplysninger om teletrafik til brug for
efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold. Det
fremgår endvidere, at justitsministeren efter forhandling med
ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætter
nærmere regler om denne registrering og opbevaring.
Regler herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 988 af 28.
september 2006 om udbydere af elektroniske kommunikationsnets og
elektroniske kommunikationstjenesters registrering og opbevaring af
oplysninger om teletrafik (logningsbekendtgørelsen), der
trådte i kraft den 15. september 2007.
Logningsbekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der
gennemfører væsentlige dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2006/24/EF af 15. marts 2006 om lagring af
data genereret eller behandlet i forbindelse med tilvejebringelse
af offentligt tilgængelige elektroniske
kommunikationstjenester eller elektroniske kommunikationsnet og om
ændring af direktiv 2002/58/EF (logningsdirektivet). I
tilknytning til logningsbekendtgørelsen har
Justitsministeriet udstedt vejledning nr. 74 af 28. september 2006
til bekendtgørelse om udbydere af elektroniske
kommunikationsnets og elektroniske kommunikationstjenesters
registrering og opbevaring af oplysninger om teletrafik
(logningsbekendtgørelsen).
1.4. Baggrunden for
indsættelsen af en revisionsbestemmelse i 2002 - og som
nævnt forlænget i 2006 - var, at en ordning med
pligtmæssig logning af oplysninger om teletrafik til brug for
efterforskning og retsforfølgning var en nyskabelse, og at
Justitsministeriet fandt det hensigtsmæssigt, at ordningen
evalueres nogle år efter dens iværksættelse, jf.
Folketingstidende 2001-02, tillæg A, s. 886.
Ved terrorpakke II blev revisionen af retsplejelovens
§ 786, stk. 4, udskudt til folketingsåret
2009-10, fordi bestemmelsen endnu ikke var sat i kraft, og hjemlen
til at fastsætte nærmere regler om logning ikke var
udnyttet, således at der ikke forelå erfaringer med
anvendelse af bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2005-06,
tillæg A, s. 7216-7217.
1.5. Justitsministeriet har
indhentet udtalelser fra Rigsadvokaten, Rigspolitiet og Politiets
Efterretningstjeneste vedrørende de praktiske erfaringer,
der på nuværende tidspunkt foreligger med hensyn til
retsplejelovens § 786, stk. 4, og
logningsbekendtgørelsen. Disse myndigheder har oplyst, at de
oplysninger om teletrafik, der registreres og opbevares i
medfør af logningsbekendtgørelsen, i en lang
række tilfælde har været af væsentlig eller
afgørende betydning for efterforskning og
retsforfølgning af alvorlige forbrydelser, herunder bl.a. i
sager om drab, terror, bandekriminalitet, narkokriminalitet,
hjemmerøverier og seksuelle overgreb mod børn, og at
der derfor ikke bør ske ændringer af pligten til at
foretage registrering og opbevaring af oplysninger om teletrafik
efter retsplejelovens § 786, stk. 4.
Rigsadvokaten og Rigspolitiet har endvidere anført, at
der ud fra hensynet til strafforfølgning kan være
behov for at forlænge den gældende opbevaringsperiode
på 1 år og behov for at registrere og opbevare flere
typer af data. Rigsadvokaten har foreslået, at nærmere
overvejelser herom i givet fald sker i lyset af resultatet af det
igangværende arbejde i EU-regi med evaluering af det
såkaldte logningsdirektiv, jf. pkt. 2.2 nedenfor. Endvidere
har Rigspolitiet oplyst, at man vil følge udviklingen
på området fremover med henblik på at overveje
behovet for en længere opbevaringsperiode og behovet for at
registrere og opbevare flere typer af data.
Evalueringen af logningsdirektivet forventes at finde sted i
efteråret 2010.
I forbindelse med høringen over et udkast til dette
lovforslag har flere organisationer mv., herunder tele- og
internetbranchen, bl.a. anført, at revisionsbestemmelsen
ikke bør ophæves på nuværende tidspunkt,
og at branchens erfaringer mv. bør inddrages ved en kommende
revision.
Justitsministeriet foreslår på den anførte
baggrund, at revisionsbestemmelsen vedrørende
retsplejelovens § 786, stk. 4, ikke ophæves
på nuværende tidspunkt, men at revisionen af
bestemmelsen udsættes til folketingsåret 2011-12,
således at resultatet af den evaluering af
logningsdirektivet, der forventes at finde sted i efteråret
2010, også kan indgå i overvejelserne i forbindelse med
revisionen. Justitsministeriet er endvidere enig med bl.a.
Rigspolitiet i, at det vil være hensigtsmæssigt at
indhente yderligere erfaring med reglerne med henblik på at
vurdere behovet for eventuelle ændringer.
Der foreslås således ikke på nuværende
tidspunkt ændringer af retsplejelovens § 786,
stk. 4.
2. Gældende ret
2.1. Retsplejelovens § 786,
stk. 4
2.1.1. Retsplejelovens
§ 786, stk. 4, blev indført ved lov nr. 378
af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven,
lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet,
våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af
lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige
(Gennemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse af
finansiering af terrorisme, gennemførelse af FN's
Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001) samt øvrige
initiativer til bekæmpelse af terrorisme m.v.) (terrorpakke
I). Bestemmelsen trådte i kraft den 15. september 2007, jf.
bekendtgørelse nr. 986 af 28. september 2006.
Efter retsplejelovens § 786, stk. 4,
påhviler det udbydere af telenet- eller teletjenester at
foretage registrering og opbevaring i 1 år af oplysninger om
teletrafik til brug for efterforskning og retsforfølgning af
strafbare forhold. Justitsministeren fastsætter efter
forhandling med ministeren for videnskab, teknologi og udvikling
nærmere regler om denne registrering og opbevaring.
Retsplejelovens § 786, stk. 4, fastsætter
en pligt for udbydere af telenet- og teletjenester til at registre
og opbevare oplysninger om teletrafik. Hensigten med bestemmelsen i
§ 786, stk. 4, er således, at de
pågældende oplysninger findes, hvis der bliver brug for
dem.
Indhentelse af oplysninger om teletrafik i forbindelse med
efterforskning og retsforfølgelse af kriminalitet
udgør et indgreb i meddelelseshemmeligheden, og adgangen til
at få udleveret oplysninger, som en udbyder har registreret
og opbevaret efter bestemmelsen, reguleres derfor af reglerne om
indgreb i meddelelseshemmeligheden i retsplejelovens kapitel 71
samt eventuelt også reglerne i kapitel 74 om
beslaglæggelse og edition.
2.1.2. Efter retsplejelovens
§ 786, stk. 4, skal udbydere alene registrere og
opbevare oplysninger om, hvem der har haft kontakt, men ikke
oplysninger om, hvad indholdet af kommunikationen imellem de
pågældende var, f.eks. i form af optagelse af en
telefonsamtale.
I bemærkningerne til lovforslag nr. L 35 (2001-02) til
terrorpakke I fremgår det således, at for så vidt
angår teletrafik vil de
oplysninger, som logningspligten kan omfatte, navnlig være de
oplysninger, som politiet har brug for i form af teleoplysning og
udvidet teleoplysning, jf. retsplejelovens § 780,
stk. 1, nr. 3 og 4 (Folketingstidende 2001-02, tillæg A,
s. 879). Det kan eksempelvis være det kaldende og det kaldte
telefonnummer (A- og B-nummer), opkaldstidspunkter og varigheden af
samtaler samt - for mobiltelefoners vedkommende - oplysninger om
anvendte sendemaster/celler.
For så vidt angår internettrafik fremgår det af
bemærkningerne til lovforslaget, at der vil kunne
fastsættes regler om logning af den dynamiske (skiftende)
tildeling af IP-adresser, tidspunkt for opkobling og nedkobling
samt opkoblingens varighed.
Samtidig fremgår det, at der ikke vil kunne fastsættes regler om, at
internetudbydere løbende skal foretage registrering af,
hvilke hjemmesider, chatrooms mv. kunderne besøger, idet
hensigten med bestemmelsen alene er at kunne føre
elektroniske spor, der findes på internettet i forbindelse
med kriminelle aktiviteter, tilbage til
gerningsmændene.
For så vidt angår e-mail er det i bemærkningerne til
lovforslaget forudsat, at der ikke skal ske en generel logning af
indholdsdata, men alene oplysninger svarende til teleoplysninger,
dvs. oplysninger om f.eks. afsender, modtager og tidsangivelse
vedrørende kommunikationen imellem disse.
Det er i bemærkningerne til lovforslaget forudsat, at
tele- og internetbranchen inddrages i forbindelse med
regelfastsættelsen i forbindelse med udnyttelse af
bemyndigelsen bl.a. for at sikre en hensigtsmæssig
teknologisk udformning af reglerne, jf. Folketingstidende 2001-02,
tillæg A, s. 880.
2.2. Logningsdirektivet
Den 21. februar 2006 blev Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2006/24/EF af 15. marts 2006 om lagring af data genereret
eller behandlet i forbindelse med tilvejebringelse af offentligt
tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester eller
elektroniske kommunikationsnet og om ændring af direktiv
2002/58/EF (logningsdirektivet) vedtaget.
Det fremgår af direktivets præambel, at baggrunden
for direktivet bl.a. er, at det i undersøgelser er blevet
påvist, og at medlemsstaterne har praktiske erfaringer for,
at trafikdata og lokaliseringsdata har stor betydning i
efterforskning, afsløring og retsforfølgning af
strafbare handlinger, og at det derfor er nødvendigt
på europæisk plan at sikre, at data, som genereres
eller behandles af udbydere af elektronisk kommunikation, lagres i
en vis periode.
Direktivets artikel 5 opregner de kategorier af data
vedrørende telefoni, internettrafik og e-mail, som skal
registreres og opbevares.
Af artikel 6 følger, at dataene skal lagres i mindst 6
måneder og højst 2 år regnet fra datoen for
gennemførelsen af den omhandlede kommunikation.
Efter artikel 10 skal medlemsstaterne hvert år tilsende
Kommissionen statistikker om lagring af data, der er behandlet i
forbindelse med levering af offentlige elektroniske
kommunikationstjenester.
Det fremgår endvidere af direktivets artikel 14, at
Kommissionen senest den 15. september 2010 skal forelægge
Europa-Parlamentet og Rådet en evaluering af direktivets
anvendelse og dets virkning på de økonomiske
aktører og forbrugerne. Evalueringen skal ske under
hensynstagen til den udvikling, der er sket inden for elektronisk
kommunikationsteknologi, og de statistiske oplysninger, der er
tilsendt Kommissionen i medfør af artikel 10. Formålet
med evalueringen er at fastslå, om det er nødvendigt
at ændre direktivets bestemmelser, særligt for så
vidt angår listen over data i artikel 5 og de
lagringsperioder, der er fastsat i artikel 6. Resultaterne af
evalueringen vil blive offentliggjort.
Fristen for medlemsstaternes gennemførelse af
direktivet i national ret var den 15. september 2007, hvilket for
Danmarks vedkommende skete bl.a. ved
logningsbekendtgørelsen.
2.3. Logningsbekendtgørelsen og
vejledningen
2.3.1. Justitsministeriet udstedte
den 28. september 2006 logningsbekendtgørelsen med hjemmel i
retsplejelovens § 786, stk. 4.
Bekendtgørelsen, der trådte i kraft den 15. september
2007, blev ledsaget af vejledning nr. 74 af 28. september 2006, som
mere detaljeret redegør for den registrerings- og
opbevaringspligt, som følger af
logningsbekendtgørelsen.
I overensstemmelse med, hvad der er forudsat i
bemærkningerne til retsplejelovens § 786,
stk. 4, jf. ovenfor afsnit 2.1, blev det nærmere indhold
af de administrative regler om logning fastsat efter dialog med
branchen mv. En arbejdsgruppe med deltagelse af
repræsentanter for Justitsministeriet, Rigspolitiet, It- og
telebranchen, boligforeningerne, Ministeriet for Videnskab,
Teknologi og Udvikling samt It- og Telestyrelsen var således
tæt inddraget i forbindelse med udfærdigelsen af
logningsbekendtgørelsen. Arbejdsgruppen drøftede en
række spørgsmål med hensyn til
logningsforpligtelsen, herunder spørgsmål af mere
teknisk karakter. På baggrund af drøftelserne fandt
man frem til en model, som samlet set måtte anses for
proportional og afbalanceret samtidig med, at den var
økonomisk overkommelig for telebranchen.
I forlængelse af denne arbejdsgruppe har It- og
Telestyrelsen, Justitsministeriet og Rigspolitiet etableret et
mødeforum bl.a. med henblik på løbende
opfølgning på implementeringen af regeringens
anti-terrorpakker, herunder logningsbekendtgørelsen.
2.3.2. Det fremgår af
logningsbekendtgørelsens § 1, at udbydere af
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester skal foretage
registrering og opbevaring af oplysninger om teletrafik, der
genereres eller behandles i deres net.
Begrebet "udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller
-tjenester til slutbrugere" defineres i
logningsbekendtgørelsen på samme måde som i lov
om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet
(lovbekendtgørelse nr. 780 af 28. juni 2007), som
hører under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og
Udvikling. Efter IT- og Telestyrelsens praksis er det en central
betingelse for at være omfattet af udbyderbegrebet, at de
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester udbydes til
slutbrugere på kommercielt grundlag. Ved vurderingen heraf er
det afgørende, om ydelsen sælges eller
markedsføres med henblik på at opnå en direkte
eller indirekte fortjeneste.
2.3.3. Det fremgår af
logningsbekendtgørelsens §§ 4-6, hvilke typer
af oplysninger som udbyderne skal registrere. Udbyderne skal
således registrere en række nærmere angivne
oplysninger om:
-
fastnettelefoni,
-
mobiltelefoni,
-
internettrafik,
- e-mail og
-
internettelefoni.
Udbyderne skal bl.a. registrere oplysninger om det opkaldte og
det opkaldende nummer i forbindelse med telefonsamtaler,
IP-adresser i forbindelse med brug af internettet samt modtagende
og afsendende e-mail-adresser i forbindelse med brug af udbyderens
egne e-mail-tjenester.
Udbyderne skal derimod ikke registrere og opbevare indholdet
af kommunikation, hverken i forbindelse med telefonsamtaler, brug
af internettet eller brug af udbyderens e-mail-tjenester.
Efter § 9 i bekendtgørelsen skal de i
medfør af §§ 4-6 registrerede oplysninger
opbevares i 1 år.
2.3.4. Efter reglerne i
logningsbekendtgørelsen er det kun udbydere, der på
kommercielt grundlag udbyder elektroniske kommunikationsnet eller
-tjenester til slutbrugere, der skal registrere og opbevare
oplysninger om teletrafik. Endvidere skal udbyderne alene
registrere og opbevare oplysninger om teletrafik, der genereres
eller behandles i deres net.
Med henblik på at forbedre politiets mulighed for at
sammenholde oplysninger om identiteten på brugere af
kommunikationsmidler med oplysninger om de anvendte
kommunikationsapparater har Justitsministeriet og Ministeriet for
Videnskab, Teknologi og Udvikling nedsat en tværministeriel
arbejdsgruppe, som skal overveje, hvordan oplysninger om brugere af
taletidskort, internetcaféer, gratis trådløs
adgang til internettet (hot spots) og internetadgang på
biblioteker mv. kan registreres. Arbejdsgruppen er anmodet om at
færdiggøre sit arbejde inden sommerferien 2010.
Telebranchen vil blive inddraget i forbindelse med dette
arbejde.
2.3.5.
Logningsbekendtgørelsen gennemfører store dele af
logningsdirektivet og er i vid udstrækning baseret på
direktivet, og der anvendes samme terminologi i
bekendtgørelsen som i direktivet. Bekendtgørelsen
går dog på en række punkter videre end
direktivet. Det drejer sig bl.a. om logning af visse oplysninger om
hot spots og for så vidt angår mobiltelefoner - logning
af oplysninger om den første og sidste mast, som en
mobiltelefon er forbundet med som led i kommunikationen.
3. De praktiske erfaringer med
retsplejelovens § 786, stk. 4, og
logningsbekendtgørelsen
3.1. Som anført i pkt. 1.5
ovenfor har Justitsministeriet til brug for evalueringen af
retsplejelovens § 786, stk. 4, indhentet udtalelser
fra Rigsadvokaten, Rigspolitiet og Politiets Efterretningstjeneste
om de praktiske erfaringer med bestemmelsen i retsplejelovens
§ 786, stk. 4, og reglerne fastsat i medfør
heraf.
3.2. Rigsadvokaten har på
baggrund af udtalelser fra politikredsene og statsadvokaturerne
oplyst, at oplysninger om teletrafik, som registreres og opbevares
efter bestemmelsen i retsplejelovens § 786, stk. 4,
i en række tilfælde har haft væsentlig og i nogle
tilfælde afgørende betydning for såvel
efterforskning som retsforfølgning i alvorlige straffesager.
Det drejer sig bl.a. om sager vedrørende terror, organiseret
kriminalitet, drab, hjemmerøverier og grov økonomisk
kriminalitet.
Rigsadvokaten har endvidere oplyst, at oplysninger om
teletrafik i form af f.eks. teleoplysninger, masteoplysninger og
oplysninger om internettrafik bl.a. bidrager til identifikation af
mistænkte samt til belysning af kontakt mellem disse
indbyrdes eller med den forurettede eller andre personer, der er
relevante for sagen. Herudover kan historiske masteoplysninger
bidrage til at fastlægge de mistænktes færden
f.eks. i tidsrummet omkring gerningstidspunktet, ligesom
oplysninger om internettrafik kan belyse de pågældendes
interesse for f.eks. ekstremistiske eller børnepornografiske
hjemmesider på internettet. Alle disse oplysninger kan
være af særdeles stor betydning for såvel
efterforskningen som bevisførelsen i en straffesag.
Det er på den anførte baggrund Rigsadvokatens
opfattelse, at oplysninger om teletrafik i dag må anses for
en vigtig og til tider afgørende del af efterforskningen og
bevisførelsen i alvorlige straffesager. Efter Rigsadvokatens
opfattelse bør det derfor også fremover påhvile
udbydere af telenet eller teletjenester at foretage registrering og
opbevaring af oplysninger om teletrafik til brug for efterforskning
og retsforfølgning af strafbare forhold, jf. retsplejelovens
§ 786, stk. 4.
Rigsadvokaten har samtidig peget på, at det med hensyn
til den periode, hvori de pågældende oplysninger skal
opbevares, i visse af udtalelserne er anført, at der er
eksempler på sager, hvor det ikke har været muligt at
indhente oplysninger om teletrafik til brug for efterforskningen i
alvorlige straffesager, idet oplysningerne var blevet slettet efter
opbevaringsperiodens udløb på 1 år.
Rigsadvokaten har i den forbindelse bemærket, at en
forlængelse af opbevaringsperioden antagelig i visse
tilfælde ville kunne bidrage til opklaring og
domfældelse i straffesager, hvor der efter de gældende
regler ikke foreligger oplysninger om teletrafik.
Rigsadvokaten har endvidere anført, at der som led i
vurderingen af eventuelt at forlænge den gældende
opbevaringsperiode på 1 år bør ske en samlet
afvejning af på den ene side hensynet til
strafforfølgningen og på den anden side hensynet til
privatlivets fred hos abonnenter og brugere af teletjenester og
telenet. Rigsadvokaten har derfor foreslået, at de
nærmere overvejelser herom i givet fald vil kunne ske i lyset
af resultatet af det igangværende arbejde i EU-regi
vedrørende evaluering af logningsdirektivet, hvor det bl.a.
skal overvejes, om der er behov for at ændre direktivets
artikel 6 om opbevaringsperioder, jf. pkt. 2.2 ovenfor.
3.3. Rigspolitiet har oplyst, at
oplysninger om teletrafik, der registreres og opbevares i
medfør af retsplejelovens § 786, stk. 4, og
logningsbekendtgørelsen generelt er af væsentlig
betydning for politiets opklaring af alvorlige forbrydelser. Flere
politikredse har således anvendt oplysninger, som
teleselskaberne har registreret og opbevaret i medfør af
logningsbekendtgørelsen, i forbindelse med efterforskning og
opklaring af sager vedrørende meget alvorlige forbrydelser,
herunder sager vedrørende drab, narkotikakriminalitet,
røveri mv.
Rigspolitiet har desuden oplyst, at oplysningerne navnlig kan
være af afgørende betydning for politiets arbejde i
forhold til at kortlægge eventuelle gerningsmænds
færden samt kontakt til sagens øvrige personer. Som
eksempel nævnes, at oplysninger om teletrafik bl.a. i
forbindelse med konflikterne på rocker- og bandeområdet
har været anvendt til at underbygge mistanken mod konkrete
personer, ligesom oplysningerne undertiden har kunnet benyttes til
at udelukke en mistanke mod konkrete personer, idet det har kunnet
konstateres, at de pågældende har befundet sig et andet
sted end gerningsstedet på gerningstidspunktet.
Rigspolitiet har endvidere oplyst, at Nationalt
IT-efterforskningscenter (NITEC) tillige anvender oplysninger, der
registreres og opbevares i medfør af
logningsbekendtgørelsen, og disse oplysninger er ofte af
afgørende betydning for opklaringen af konkrete sager,
herunder sager vedrørende seksuelle overgreb mod
børn, grooming (internet-relaterede overgreb mod
børn) og hacking.
Samlet set er det således Rigspolitiets opfattelse, at
de eksisterende regler om registrering og opbevaring af oplysninger
om teletrafik er af væsentlig betydning for politiets
opklaring af alvorlige forbrydelser, og at der således ikke
på nuværende tidspunkt er behov for ændring af
reglerne om logning.
Rigspolitiet har samtidig peget på, at der navnlig ud
fra efterforskningsmæssige hensyn på længere sigt
vil kunne vise sig at være behov for en længere
opbevaringsperiode end 1 år, ligesom der kan opstå
behov for at registrere og opbevare flere typer af data.
Rigspolitiet vil derfor følge udviklingen på
området fremover.
3.4. Politiets
Efterretningstjeneste har oplyst, at Politiets
Efterretningstjeneste anvender oplysninger om teletrafik i
betydeligt omfang navnlig i forbindelse med længerevarende
efterforskninger inden for terrorområdet. Oplysninger om
teletrafik kan bidrage til at fastlægge, om - og i givet fald
i hvilket omfang - en mistænkt person har forbindelser til
andre mistænkte personer, ligesom oplysninger om teletrafik
kan bidrage til at henlede efterretningstjenestens
opmærksomhed på forbindelser mellem en mistænkt
og personer, der ikke tidligere har været genstand for
efterretningstjenestens opmærksomhed. Oplysninger om
teletrafik har således i flere tilfælde været af
afgørende betydning for at kunne afdække
terrorrelationerne i både ind- og udland. I den forbindelse
er det ikke alene af stor betydning at kunne tilvejebringe
oplysninger om teletrafik af nyere dato, men tillige at kunne
tilvejebringe ældre trafikdata for at konstatere, om der har
været tale om en længerevarende forbindelse.
4. Justitsministeriets
overvejelser
Som nærmere beskrevet i pkt. 2.2 ovenfor,
gennemfører logningsbekendtgørelsen, der er udstedt i
medfør af retsplejelovens § 786, stk. 4,
væsentlige dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2006/24/EF af 15. marts 2006 om lagring af data genereret
eller behandlet i forbindelse med tilvejebringelse af offentligt
tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester eller
elektroniske kommunikationsnet og om ændring af direktiv
2002/58/EF. Danmarks EU-retlige forpligtelser sætter
således visse grænser for, hvilke ændringer der
kan foretages af retsplejelovens § 786, stk. 4, og
logningsbekendtgørelsen, der er fastsat i medfør
heraf. Overvejelser om eventuelle ændringer af
retsplejelovens § 786, stk. 4, må
således ske i lyset af logningsdirektivet, der bl.a.
fastsætter, at visse oplysninger om teletrafik skal registreres og opbevares i en vis
periode.
Som det fremgår af de udtalelser, som Justitsministeriet
til brug for udarbejdelsen af dette lovforslag har indhentet fra
Rigsadvokaten, Rigspolitiet og Politiets Efterretningstjeneste, er
det disse myndigheders vurdering, at de oplysninger om teletrafik,
der registreres og opbevares i medfør af
logningsbekendtgørelsen, der er fastsat i medfør af
retsplejelovens § 786, stk. 4, generelt er af
væsentlig betydning og i nogle tilfælde
afgørende betydning for efterforskning og
retsforfølgning af alvorlige forbrydelser. Det fremgår
af udtalelserne, at oplysninger om teletrafik, der er registreret
og opbevaret i medfør af logningsbekendtgørelsen, i
en lang række tilfælde har haft væsentlig eller
afgørende betydning for efterforskningen og
retsforfølgningen bl.a. i sager om drab, terror,
bandekriminalitet, narkotikakriminalitet, hjemmerøverier,
seksuelle overgreb mod børn mv.
Endvidere har Rigsadvokaten og Rigspolitiet anført, at
der ud fra hensynet til strafforfølgning kan være
behov for at forlænge den gældende opbevaringsperiode
på 1 år og behov for at registrere og opbevare flere
typer af data. Rigsadvokaten har i den forbindelse foreslået,
at nærmere overvejelser herom i givet fald sker i lyset af
resultatet af det igangværende arbejde i EU-regi med
evaluering af logningsdirektivet, og Rigspolitiet har oplyst, at
man vil følge udviklingen på området fremover
med henblik på at overveje behovet for at registrere og
opbevare flere typer af data.
Evalueringen af logningsdirektivet forventes at finde sted i
efteråret 2010.
I forbindelse med høringen over et udkast til dette
lovforslag har flere organisationer mv., herunder tele- og
internetbranchen, bl.a. anført, at revisionsbestemmelsen
ikke bør ophæves på nuværende tidspunkt,
og at branchens erfaringer mv. bør inddrages ved en kommende
revision.
Justitsministeriet foreslår på den anførte
baggrund, at revisionsbestemmelsen vedrørende
retsplejelovens § 786, stk. 4, ikke ophæves
på nuværende tidspunkt, men at revisionen af
bestemmelsen udsættes til folketingsåret 2011-12,
således at resultatet af den evaluering af
logningsdirektivet, der forventes at finde sted i efteråret
2010, også kan indgå i overvejelserne i forbindelse med
revisionen. Justitsministeriet er endvidere enig med bl.a.
Rigspolitiet i, at det vil være hensigtsmæssigt at
indhente yderligere erfaring med reglerne med henblik på at
vurdere behovet for eventuelle ændringer.
I forbindelse med revisionen vil der så vidt muligt
blive taget stilling til, om der er behov for at ændre
opbevaringsperioden for loggede data, og om der er behov for at
registrere og opbevare flere typer af data. Endvidere vil de
synspunkter mv., som fremgår af høringssvarene over et
udkast til dette lovforslag, indgå i overvejelserne.
Justitsministeriet vil inddrage relevante myndigheder og
organisationer mv., herunder tele- og internetbranchen, i
forbindelse med revisionen.
Der foreslås således ikke på nuværende
tidspunkt ændringer af retsplejelovens § 786,
stk. 4.
5. Lovforslagets økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative
konsekvenser for stat, kommuner eller regioner.
6. Lovforslagets økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet mv.
7. Lovforslagets administrative
konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
8. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder
mv.
Et udkast til lovforslaget har været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer
mv.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter,
Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening,
Dommerfuldmægtigforeningen, HK-Landsklubben Danmarks
Domstole, Rigsadvokaten¸ Foreningen af Offentlige Anklagere,
Rigspolitiet, Politiforbundet i Danmark, HK-Landsklubben for
Politiet, Datatilsynet, Advokatrådet, Danske Advokater,
Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Institut for
Menneskerettigheder, Retssikkerhedsfonden, Amnesty International,
Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Erhverv, Brancheforeningen
Telekommunikationsindustrien, Brancheorganisationen Forbruger
Elektronik, Dansk IT, ISPA DK (Foreningen af
Internetleverandører), Foreningen af Danske Internet Medier,
IT-Branchen, ITEK/Dansk Industri, PROSA, SAM-DATA (HK), IFPI
Danmark, Business Software Alliance Danmark, Multimedieforeningen,
Kommunedata KMD, CSC Danmark A/S, TDC A/S, Telenor A/S, Telia A/S,
Lejernes LO og Andelsboligforeningernes
Fællesrepræsentation.
| | | |
11. Sammenfattende
skema |
| | Positive konsekvenser/ Mindreudgifter | Negative konsekvenser/ Merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter |
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Bestemmelsen fastsætter, at justitsministeren i
folketingsåret 2011-12 skal fremsætte forslag om
revision af bestemmelsen i retsplejelovens § 786,
stk. 4, om teleudbyderes registrering og opbevaring af
oplysninger om teletrafik til brug for efterforskning og
retsforfølgning af strafbare forhold.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli
2010.
Til § 3
Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens
territoriale gyldighed. Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, der har egne
retsplejelove.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt
med gældende ret
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | | |
| | | § 1 |
| | | |
| | | I lov nr. 378 af 6. juni 2002 om
ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence-
og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven,
udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til
Finland, Island, Norge og Sverige (Gennemførelse af
FN-konventionen til bekæmpelse af finansiering af terrorisme,
gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution nr.
1373 (2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af
terrorisme m.v.), som ændret ved § 7 i lov nr. 542
af 8. juni 2006, foretages følgende ændring: |
| | | |
§ 8.
Justitsministeren fremsætter i folketingsåret 2009-10
forslag om revision af retsplejelovens § 786,
stk. 4, som affattet ved denne lovs § 2, nr.
3. | | 1. I § 8 ændres
»2009-10« til: »2011-12«. |
| | | |
| | | § 2 |
| | | |
| | | Loven træder i kraft den 1. juni
2010. |
| | | |
| | | § 3 |
| | | |
| | | Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland. |