Skriftlig fremsættelse (24. marts
2010)
Socialministeren
(Benedikte Kiær) :
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Lov om ændring af lov om social
service, lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område og forældreansvarsloven (Barnets
Reform).
(Lovforslag nr. L 178).
I forbindelse med satspuljeaftalen for 2010 blev der
indgået politisk aftale om Barnets Reform. Aftalen
udmøntes med dette lovforslag, hvis overordnede
målsætning er at understøtte udsatte børn
og unges muligheder for at trives og udvikle deres personlige og
faglige kompetencer samt styrke deres forberedelse til at få
et selvstændigt voksenliv. Lovforslaget indeholder en
række ændringer som sigter på at styrke den
tidlige indsats, børns rettigheder og kvaliteten i
indsatsen:
|
Tryghed i
opvæksten |
| - Der gives mulighed for at oprette ny
type af plejefamilier (kommunale plejefamilier). |
| - Plejefamilier får ret og pligt til
mere efteruddannelse og supervision. |
| - Fleksible regler for godkendelse og
tilsyn med plejefamilier. |
|
Børn og unges
klagerettigheder |
| - Nedsættelse af børn og
unges klagealder fra 15 til 12 år. |
| - Pligt til at høre
anbringelsessteder ved fx afgørelse om hjemgivelse. |
| - Udvidelse af Ankestyrelsens
egendriftskompetence. |
|
Tidlig
indsats |
| - Ny adgang for fagpersoner til at
udveksle oplysninger om rent private forhold om børn og unge
(SSD-modellen). |
| - Tydeliggørelse af
underretningspligten for fagpersoner. |
|
Kvalitet i
indsatsen |
| - Styrkelse af kommunernes tilsyn med
døgntilbud og opholdssteder. |
| - Et styrket efterværn for tidligere
anbragte unge. |
| |
En række af forslagene vedrørende regelforenkling
i regeringens plan for mindre bureaukrati indgår desuden i
Barnets Reform.
Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft 1.
januar 2011.
Med disse bemærkninger indstiller jeg lovforslaget til
Folketingets velvillige behandling.