L 156 Forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love.

(Kompetencen til at træffe afgørelse om lovvalg m.v. efter EF-forordning nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger m.v.).

Af: Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V)
Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 17-03-2010

Fremsat: 17-03-2010

Fremsat den 17. marts 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg)

20091_l156_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 17. marts 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love

(Kompetencen til at træffe afgørelse om lovvalg m.v. efter EF-forordning nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger m.v.)

§ 1

Socialministeriet

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1203 af 10. december 2009, som ændret ved § 11 i lov nr. 434 af 8. maj 2006 og § 1, i lov nr. 316 af 28. april 2009, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 47 indsættes:

»Kapitel 8

Pensionsstyrelsen

§ 48. Pensionsstyrelsen fastlægger efter artikel 15-20 i forordning (EF) nr. 987/2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger, hvilket lands lovgivning om social sikring, der skal finde anvendelse for personer, som udøver aktivitet i lande, hvor forordning om koordinering af de sociale sikringsordninger finder anvendelse.

§ 49. Pensionsstyrelsen udsteder efter ansøgning dokumentation for sygeforsikring efter artikel 22 og 24-27 i forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger til en person og dennes familiemedlemmer, hvis personen har bopæl i et andet land, hvor denne forordning finder anvendelse, og personen modtager eller ansøger om dansk social pension eller dansk tjenestemandspension.«

2. I § 62 ændres to steder »Sikringsstyrelsen« til: »Pensionsstyrelsen«.

3. § 64, stk. 1, affattes således:

»Følgende afgørelser, der træffes af Pensionsstyrelsen, kan indbringes for Ankestyrelsen:

1) Afgørelser om hjælp til danskere i udlandet efter § 6 i lov om aktiv socialpolitik.

2) Afgørelser om efterlevelseshjælp til personer, som efter EF-forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, jf. § 85 a, stk. 8, jf. stk. 9, i lov om aktiv socialpolitik.

3) Afgørelser om ret til pension i udlandet efter § 3, stk. 4, og § 62 i lov om social pension samt § 3, stk. 3, og § 56 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

4) Afgørelser om hvilket lands lovgivning der skal anvendes efter reglerne i EF-forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger, Nordisk Konvention om Social Sikring og de tosidede aftaler om social sikring, som Danmark har indgået med andre lande, bortset fra afgørelser om indgåelse af aftaler med et eller flere lande med henblik på fravigelse heraf.«



4. § 85 affattes således:

»§ 85. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med socialministeren nærmere regler om anvisning af statsrefusion og statstilskud, regnskabsaflæggelse og revision.«

§ 2

I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1204 af 10. december 2009, foretages følgende ændringer:

1. I § 64, stk. 1, 6. pkt., ændres »Indenrigs- og socialministeren kan tillige« til: »Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med socialministeren«.

2. I § 75, 2. pkt., ændres »Indenrigs- og socialministeren kan herunder« til: »Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med socialministeren«.

§ 3

I lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 786 af 18. august 2009, foretages følgende ændringer:

1. I § 16, stk. 3, indsættes som 3. pkt.:

»Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med socialministeren fastsætte nærmere regler om statsrefusionen, herunder regler om anvisning af statsrefusion, regnskabsaflæggelse og revision vedrørende de beløb, der er nævnt i stk. 1 og 2.«

2. I § 19, stk. 4, 4. pkt., ændres »Indenrigs- og socialministeren kan« til: »Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med socialministeren«.

§ 4

I lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 907 af 26. september 2005, som ændret ved § 7 i lov nr. 1584 af 20. december 2006, foretages følgende ændring:

1. I § 33, 2. pkt., ændres »Socialministeren kan herunder« til: »Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med socialministeren«.

§ 5

Beskæftigelsesministeriet

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 975 af 26. september 2008, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, § 2 i lov nr. 478 af 12. juni 2009, § 2 i lov nr. 479 af 12. juni 2009, § 1 i lov nr. 482 af 12. juni 2009 og senest ved § 5 i lov nr. 483 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:

1. I § 32, stk. 3, i § 41, stk. 7 og 8, i § 42, stk. 5, i § 45, i § 46, stk. 5, i § 51, stk. 1 og 4, i § 52 f, i § 52 j, stk. 1, i § 53, stk. 9, i § 55, stk. 5, i § 57, stk. 2, 5 og 6, i § 58, stk. 2, i § 59, stk. 5 og 6, i § 60, stk. 2, i § 61, stk. 4, i § 62, stk. 6, i § 62 a, stk. 4, i § 62 b, stk. 3, i § 63, stk. 5, i § 63 a, stk. 4, i § 64, stk. 4, i § 68, stk. 4, i § 73, stk. 5, i § 74 a, stk. 11, i § 74 b, stk. 4, i § 74 c, stk. 3, 2. pkt., og stk. 6, i § 74 d, stk. 1 og 2, i § 74 f, stk. 9, i § 74 g, stk. 6, i § 74 h, stk. 6, i § 74 i, stk. 1 og 2, i § 74 j, stk. 11, i § 74 k, stk. 3, i § 74 l, stk. 8, i § 74 m, stk. 9, i § 74 n, stk. 11, i § 74 o, stk. 6, i § 74 p, i § 75, stk. 8, i § 77, stk. 9, stk. 10, 1. og 2. pkt., og stk. 11, i § 77 a, stk. 9, i § 78, stk. 6-8, i § 79, stk. 2 og 5, i § 82 a, stk. 6, to steder i § 84, stk. 10, i § 86, stk. 6, 1. pkt., stk. 9, 1. pkt., og stk. 10, i § 87, stk. 8, i § 88, stk. 4 og 5, i § 89, stk. 3, i § 90 a, stk. 3, i § 91, stk. 3, 4 og 10, i § 94 a, stk. 1, i § 95 og i § 100 b ændres »Direktøren for Arbejdsdirektoratet« til: »Beskæftigelsesministeren«.

2. § 34, stk. 1, affattes således:

»En anerkendt arbejdsløshedskasses vedtægt skal være i overensstemmelse med en standardvedtægt, som fastsættes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.«


3. I § 46, stk. 1, 6. pkt., § 74 n, stk. 1, 3. pkt., og § 86, stk. 9, 2. pkt., ændres »Direktøren« til: »Beskæftigelsesministeren«.

4. § 46, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse ved ikke rettidigt udbetalte dagpenge efter artikel 64 og 65 i forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger.«

5. I § 53, stk. 7, nr. 4, § 55, stk. 3, nr. 3, § 55, stk. 4, nr. 5, § 57, stk. 1 og 3, § 58, stk. 1, § 65, stk. 6, § 68, stk. 5, § 74 n, stk. 2, § 75 h, stk. 2, nr. 3 og stk. 7, § 79, stk. 3, og § 98, stk. 1, 4. pkt., ændres »direktøren for Arbejdsdirektoratet« til: »beskæftigelsesministeren«.

6. I § 63, stk. 5, ændres »stk. 1-5« til: »stk. 1-4«.

7. § 65, stk. 7, affattes således:

»Stk. 7. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om arbejdsløshedskassens udveksling af information med jobcenteret eller anden aktør og om arbejdsløshedskassens pligt til at videregive oplysninger til jobcenteret eller til statistisk brug.«

8. I § 74 m, stk. 6, og § 74 o, stk. 1, ændres »forordning (EØF) nr. 1408/71« til: »forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger«.

9. I § 77 a, stk. 9, indsættes efter »direktøren«: »for Arbejdsdirektoratet«.

10. I § 85 c, stk. 1, indsættes efter »som modtager dagpenge«: »efter loven, dagpenge efter artikel 64 eller 65 i forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger«.

11. I § 85 c, stk. 1, ændres » jf. dog stk. 3-5« til: » jf. dog stk. 3-6«.

12. I § 85 c, stk. 3, ændres »stk. 11« til: »stk. 12«.

13. I § 85 c indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. ATP-bidraget for medlemmer, der modtager dagpenge efter artikel 64 eller 65 i forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger, betales af dagpengemodtageren med 1/3, arbejdsløshedskassen med 1/3 og arbejdsgivere omfattet af stk. 12 med 1/3. Hver bidragsandel for 1 uge nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.«

Stk. 4-21 bliver herefter til stk. 5-22.


14. I § 85 c, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »jf. stk. 3« til: »jf. stk. 3 og 4«, og »direktøren for Arbejdsdirektoratet« til: »direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen«.

15. I § 85 c, stk. 8, der bliver stk. 9, og § 85 d, stk. 5, udgår »af Arbejdsdirektoratet«.

16. I § 85 c, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »jf. stk. 4 og 5« til: »jf. stk. 5 og 6«.

17. I § 85 c, stk. 9, der bliver stk. 10, § 85 c, stk. 21, der bliver stk. 22, og § 85 d, stk. 6, udgår »direktøren for Arbejdsdirektoratet og«.

18. I § 85 c, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres »stk. 3-8 og 12« til: »stk. 3-9 og 13«.

19. I § 85 c, stk. 11, der bliver stk. 12, ændres »jf. stk. 3« til: »jf. stk. 3 og 4«.

20. I § 85 c, stk. 13, der bliver stk. 14, og § 85 c, stk. 14, 1. pkt., der bliver stk. 15, 1. pkt., ændres »stk. 12« til: »stk. 13«.

21. I § 85 c, stk. 14, 2. pkt., der bliver stk. 15, 2. pkt., ændres »stk. 13« til: »stk. 14«.

22. I § 86, stk. 6, indsættes efter »og stk. 5 og«: »direktøren for Arbejdsdirektoratet«.

23. §§ 86 a og 87 a ophæves.

24. I § 88, stk. 4, ændres »direktørens« til: »direktøren for Arbejdsdirektoratets«.

25. § 89 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan godkende, at to eller flere arbejdsløshedskasser etablerer hel eller delvis fælles administration. Til godkendelsen kan der knyttes vilkår, herunder med henblik på at sikre direktørens tilsyn med de pågældende arbejdsløshedskasser, jf. stk. 1 og 2, og § 88.«

26. I § 92 indsættes efter »direktøren for Arbejdsdirektoratet«: », direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen og direktøren for Pensionsstyrelsen«.

27. I § 92 a, stk. 3, indsættes efter »Finansministeriet,«: »1 repræsentant for Pensionsstyrelsen,«.

28. § 92 a, stk. 5, ophæves.

Stk. 6 bliver herefter stk. 5.


29. § 94 affattes således:

»§ 94. Direktøren for Arbejdsdirektoratet, direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen, direktøren for Pensionsstyrelsen samt personalet i Arbejdsdirektoratet, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Pensionsstyrelsen og jobcentrene må ikke være ansat eller have lønnet hverv i en anerkendt arbejdsløshedskasse.«

30. I § 99, stk. 1, 2. pkt., ændres »EF-forordninger om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer« til: »EF-forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger«.

§ 6

I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 871 af 6. juli 2007 som ændret ved § 23 i lov nr. 523 af 6. juni 2007, § 2 i lov nr. 108 af 26. februar 2008 og § 5 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 3, § 2 a, stk. 8, § 3, § 3 a, stk. 7, § 6, § 10, § 15, stk. 3, § 17, stk. 3, 3. pkt., § 19, § 21, stk. 1-3, § 26, stk. 1 og 2, § 30, § 33, § 34 a, stk. 2, og § 38 a, stk. 2, ændres »Direktøren for Arbejdsdirektoratet« til: »Beskæftigelsesministeren«.

2. I § 29 ændres »Direktøren for Arbejdsdirektoratet« til: »Direktøren for Pensionsstyrelsen«.

§ 7

I lov om delpension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1096 af 16. november 2005, som ændret ved § 8 i lov nr. 523 af 24. juni 2005 og lov nr. 1541 af 20. december 2006, foretages følgende ændring:

1. I § 4 a, stk. 1, ændres »forordning (EØF) nr. 1408/71« til: »forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger«.

§ 8

I lov om befordringsrabat til efterlønsmodtagere m.fl. , jf. lovbekendtgørelse nr. 1084 af 11. november 2005, som ændret ved § 22 i lov nr. 523 af 24. juni 2005, foretages følgende ændring:

1. I § 3, stk. 4, og to steder i § 4 ændres »Arbejdsdirektoratet« til: »Pensionsstyrelsen«.

§ 9

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 982 af 2. oktober 2009, som ændret ved § 1 i lov nr. 1510 af 27. december 2009, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 4, ændres »Direktøren for Den Sociale Sikringsstyrelse« til: »direktøren for Pensionsstyrelsen«.

2. § 11, stk. 2, ophæves.

3. § 15 d, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

4. I § 29, stk. 4, nr. 1, 1. pkt.,og § 32 a, stk. 3, nr. 1, 1. pkt., ændres »forordning nr. 1408/71« til: »forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger«.

5. I § 46 b, 2. pkt., og § 62, stk. 3, ændres »Den Sociale Sikringsstyrelse« til: »Pensionsstyrelsen«.

6. I § 55, stk. 1, ændres »EF-rettens« til: »EU-rettens«, og i § 55, stk. 2, ændres »EF-retten« til: »EU-retten«.

7. § 62, stk. 1, affattes således:

»Direktøren for Pensionsstyrelsen kan udøve de beføjelser, som kommunerne har efter denne lov vedrørende pension, der skal ydes efter forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Det samme gælder for pension, der ydes efter regler i overenskomster med andre stater.«

§ 10

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 983 af 2. oktober 2009, som ændret ved § 2 i lov nr. 1510 af 27. december 2009, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 3, ændres »direktøren for Den Sociale Sikringsstyrelse« til: »direktøren for Pensionsstyrelsen«.

2. § 12 ophæves.

3. I § 25, stk. 3, nr. 1, ændres »forordning (EF) nr. 1408/71« til: »forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger«.

4. I § 41, stk. 1, ændres »jf. kapitel 3« til: »jf. kapitel 3 a«.

5. I § 45 b, 2. pkt., og § 56, stk. 3, ændres »Den Sociale Sikringsstyrelse« til: »Pensionsstyrelsen«.

6. I § 46, stk. 1, ændres »3 måneder« til: »tre måneder«, og i § 46, stk. 2, udgår »efter § 42 og § 43, stk. 1,«.

7. I § 52 a, stk. 1, ændres »EF-rettens« til: »EU-rettens«, og i § 52 a, stk. 2, ændres »EF-retten« til: »EU-retten«.

8. § 56, stk. 1, affattes således:

»Direktøren for Pensionsstyrelsen kan udøve de beføjelser, som kommunerne har efter denne lov vedrørende pension, der skal ydes efter forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Det samme gælder for pension, der ydes efter regler i overenskomster med andre stater.«

§ 11

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 946 af 1. oktober 2009, som ændret lov nr. 1508 af 27. december 2009, foretages følgende ændringer:

1. I § 6, stk. 1, ændres »Den Sociale Sikringsstyrelse« til: »Pensionsstyrelsen«.

2. § 85 a, stk. 8, ophæves.

Stk. 9 bliver herefter stk. 8.


3. I § 85 a, stk. 9, 2. pkt., der bliver stk. 8, 2. pkt., ændres »Rådets forordning nr. 1408/71 af 14. juni 1971 og den tilhørende EØS-aftale« til: »EF-forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger«.

§ 12

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 1. oktober 2008, som ændret bl.a. ved § 7 i lov nr. 286 af 15. april 2009 og senest ved § 24 i lov nr. 521 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, ændres »Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71« til: »EF-forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger«.

2. I § 2 b ændres »Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 med senere ændringer« til: »EF-forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger«.

3. I § 55, stk. 2, nr. 3, udgår »forfalden«.

§ 13

I lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 439 af 14. maj 2009, foretages følgende ændringer:

1. I § 8, stk. 5, 1. pkt., ændres »jf. § 64 i lov om social service« til: »jf. § 78 i lov om social service«.

2. § 26, stk. 2, ophæves.

§ 14

I lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1084 af 13. november 2009, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 1, ændres »EF-forordning nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende, og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet« til: »EF-forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger«.

2. I § 4, stk. 3, og § 5 ændres »EF-forordning nr. 1408/71« til: »EF-forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger«.

§ 15

I lov om børnepasningsorlov, jf. lovbekendtgørelse nr. 193 af 23. marts 2004, som ændret bl.a. ved § 6 i lov nr. 1380 af 20. december 2004 og senest ved § 8 i lov nr. 483 af 12. juni 2009, foretages følgende ændring:

1. § 16, stk. 10, affattes således:

»Stk. 10. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om beregning, udbetaling, administration, refusion, tilsyn, regnskab og revision i forbindelse med kommunernes udbetaling af orlovsydelse.«

§ 16

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 942 af 2. oktober 2009, som ændret ved lov nr. 117 af 17. februar 2009 og § 1 i lov nr. 1263 af 16. december 2009, foretages følgende ændring:

1. I § 2 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«: »eller artikel 64 eller 65 i EF-forordning nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger. «

§ 17

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

I repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 5. januar 2006, som ændret ved § 12 i lov nr. 404 af 8. maj 2006, foretages følgende ændring:

1. I § 13, stk. 2, ændres »Socialministeren« til: »Beskæftigelsesministeren«.

§ 18

I lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1593 af 14. december 2007, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 485 af 12. juni 2009, foretages følgende ændring:

1. I § 47, stk. 1 og 2, ændres »Socialministeren« til: »Beskæftigelsesministeren«.

§ 19

I lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. , jf. lovbekendtgørelse nr. 259 af 18. marts 2006, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 104 af 7. februar 2007 og senest lov nr. 1512 af 27. december 2009, foretages følgende ændring:

1. I § 15, stk. 2, ændres »Socialministeren« til: »Beskæftigelsesministeren«.

§ 20

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 2010.

Stk. 2. De hidtil gældende regler i § 46, stk. 3, og §§ 86 a og 87 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. finder fortsat anvendelse i sager vedrørende dagpenge udbetalt efter artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71.

Stk. 3. Henvisninger til forordning (EØF) nr. 1408/71 forbliver i kraft, og anvendelsen af denne forordning bevares i forhold til det enkelte EØS-land og Schweiz, så længe det enkelte EØS-land eller Schweiz ikke har tilsluttet sig forordning (EF) nr. 883/04.

Bemærkninger til lovforslaget

    
Almindelige bemærkninger
    
Indholdsfortegnelse
    
1.
Indledning
2.
Lovforslagets elementer
 
2.1.
Ny forordning (EF) nr. 883/04 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger
  
2.1.1.
Kompetence i lovvalgssager
  
2.1.2.
Udstedelse af dokumentation om syge(for)sikring
  
2.1.3.
Konsekvensændringer for arbejdsløshedsforsikringsområdet m.v.
 
2.2.
Ændring af bemyndigelser m.v.
 
2.3.
Ændring af hjemmel for udstedelse af regnskabs- og revisionsbekendtgørelsen
 
2.4.
Andre ændringer
  
2.4.1.
Etablering af hel eller delvis fælles administration for to eller flere arbejdsløshedskasser
  
2.4.2.
Forenkling af dokumentationskrav m.v.
3.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
 
3.1.
Ny forordning (EF) nr. 883/04
 
3.2.
Ændring af bemyndigelser
 
3.3.
Ændring af hjemmel for udstedelse af regnskabs- og revisionsbekendtgørelsen
 
3.4.
Andre ændringer
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
5.
Administrative konsekvenser for borgerne
 
5.1.
Ny forordning (EF) nr. 883/04
 
5.2.
Andre ændringer
6.
Miljømæssige konsekvenser
7.
Forholdet til EU-retten
 
7.1.
Ny forordning (EF) nr. 883/04
 
7.2.
Andre ændringer
8.
Hørte myndigheder og organisationer
9.
Sammenfattende skema
    


1. Indledning


Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 883/04 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger finder anvendelse fra den 1. maj 2010. Forordningen erstatter den gældende forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændig erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet.


Hidtil har Sikringsstyrelsen haft kompetence til at træffe afgørelser på forskellige områder, blandt andet om hvilken lovgivning der efter EU-reglerne skal anvendes i særlige situationer (lovvalg), og sager vedrørende syge(for)sikring af visse pensionister, der modtager social pension, og som er bosat i andre EU-lande. Ved anvendelsen af den nye forordning bortfalder en række af de bestemmelser i den tidligere gennemførselsforordning, der giver Sikringsstyrelsen denne kompetence. Sikringsstyrelsen er ved en organisationsomlægning i Beskæftigelsesministeriet den 1. oktober 2009 blevet en del af Pensionsstyrelsen.


Det er derfor nødvendigt ved lov at give Pensionsstyrelsen kompetence i lovvalgssager og i sager om syge(for)sikring af pensionister bosat i udlandet.


Som følge af anvendelsen af den nye forordning, er der endvidere behov for at foretage konsekvensændringer i flere love, blandt andet i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.


Som følge af ressortomlægningen mellem ministerierne ved Kgl. Resolution af 7. april 2009, foreslås hjemlen for udstedelse af regnskabs- og revisionsbekendtgørelsen ændret.


En række arbejdsløshedskasser har ønsket at kunne etablere hel eller delvis fælles administration af to eller flere arbejdsløshedskasser og ad den vej opnå nogle »stordriftsfordele«. Med henblik på at dette skal kunne lade sig gøre, er der behov for at ændre lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.


Kommunerne har ønsket en forenkling af dokumentationskravet for opfyldelse af beskæftigelseskravet for en person, der optjener ret til venteprocent, når personen opsætter udbetalingen af folkepensionen. I det omfang kommunen kan få tilstrækkelig dokumentation for opfyldelse af beskæftigelseskravet ved opslag i eIndkomstregistret, foreslås det, at borgeren/ansøgeren ikke selv skal dokumentere, at beskæftigelseskravet er opfyldt.


Der foretages endvidere ændring af en række bemyndigelser. Fra den 1. oktober 2009 blev der ved en organisationsomlægning i Beskæftigelsesministeriet ændret på opgavefordelingen mellem nogle af ministeriets styrelser. Omlægning af opgaverne er sket mellem Pensionsstyrelsen (tidligere Sikringsstyrelsen), Arbejdsmarkedsstyrelsen og Arbejdsdirektoratet. I den forbindelse blev også ansvaret for en række forskellige love, herunder for de administrative regler fastsat i medfør heraf, ændret, og opgaverne henlagt til nye styrelser og direktører i ministeriet.


Dette afspejler sig ikke i den gældende lovgivning, hvorfor der af ordensmæssige hensyn er behov for at ændre en række love.


2. Lovforslagets elementer


2.1. Ny forordning (EF) nr. 883/04 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger


Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 883/04 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger finder anvendelse fra den 1. maj 2010 og gælder umiddelbart fra den dag. Forordningen erstatter den gældende forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændig erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet.


Forordningen koordinerer medlemslandenes lovgivninger om social sikring således, at der inden for Fællesskabet gives statsborgerne i medlemslandene ligebehandling efter de enkelte medlemslandes lovgivning. Reglerne om koordination indgår som et led i den frie bevægelighed for personer inden for EU og skal bidrage til bedre levestandard og arbejdsvilkår.


Anvendelsen af den nye forordning (EF) nr. 883/04 vil medføre nogle indholdsmæssige, strukturelle og administrative ændringer.


Begrebet medlemslande dækker over de lande, som forordningerne finder anvendelse på. Det er indtil videre alle EU-medlemslande, men også EØS-landene Norge, Island og Liechtenstein samt Schweiz vil tilslutte sig, så forordningerne også finder anvendelse i disse lande, når det enkelte land tilslutter sig.


2.1.1. Kompetence i lovvalgssager


Forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger og gennemførelsesforordning (EF) nr. 987/09 finder anvendelse fra 1. maj 2010. Disse erstatter forordning (EØF) nr. 1408/71, gennemførelsesforordning (EF) nr. 574/72 og forordning (EF) nr. 1606/98. Dermed bortfalder en række bestemmelser, der tillægger Pensionsstyrelsen kompetence til at træffe afgørelse i sager på forskellige områder, blandt andet om hvilken lovgivning der efter EU-reglerne skal anvendes i særlige situationer om social sikring (lovvalg).


Det foreslås, at hjemlen til at fastlægge, hvilken lovgivning der skal finde anvendelse (lovvalg), indsættes i lov om retssikkerhed på det sociale område. Afgørelser om lovvalg berører al lovgivning om social sikring, som er omfattet af forordning (EF) nr. 883/04, uanset at nogle af disse lovgivninger ikke er omfattet af retssikkerhedsloven. Det gælder fx sundhedsloven, lov om arbejdsskadesikring og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.


I gennemførelsesforordning (EF) nr. 987/09 er de enkelte landes kompetente myndigheder og institutioner ikke nævnt. De kompetente myndigheder og institutioner registreres i en elektronisk liste, som hvert medlemsland selv har ansvaret for at vedligeholde og opdatere ved ændringer. Den elektroniske liste har ikke juridisk gyldighed. Derfor er det nødvendigt at indføre en hjemmel, hvorefter Pensionsstyrelsen får kompetence til at træffe afgørelse i lovvalgssager.


2.1.2. Kompetence til udstedelse af dokumentation om syge(for)sikring


Sager om syge(for)sikring omfatter udstedelse af dokumentation til pensionister med bopæl i et andet EU-land til brug for optagelse i den offentlige sygeforsikring i bopælslandet på samme vilkår som landets egne borgere. Personkredsen omfatter pensionister, der modtager en dansk førtids- eller folkepension og/eller en dansk tjenestemandspension, og personer, der ansøger herom, samt disse personers familiemedlemmer. Omfattet er også udstedelse af det blå EU-sygesikringskort til samme persongruppe, der skal bruge kortet i andre EU/EØS-lande og Schweiz end bopælslandet, og fornyelse af EU-sygesikringskortet ved udløb af kortets gyldighed.


Fra 1. maj 2010 samles det finansielle ansvar for betaling af udgifter til sygehjælp til pensionister hos ét medlemsland. Udgifter til sygehjælp til pensionister både i bopælslandet, og når en pensionist får behov for sygehjælp under ophold i et andet medlemsland, dvs. udgifter der dækkes af det blå EU-sygesikringskort, skal fremover betales af det land, hvorfra pensionisten modtager pension. Udbetalingen af danske sociale pensioner til personer, der bor i udlandet, varetages af Pensionsstyrelsen.


Det foreslås, at hjemlen for Pensionsstyrelsen til at udstede dokumentation for sygeforsikring indsættes i lov om retssikkerhed på det sociale område.


2.1.3. Konsekvensændringer for arbejdsløshedsforsikringsområdet og for andre lovområder


Indholdsmæssigt vil reglerne i forordning (EF) nr. 883/04 om ydelser ved arbejdsløshed blive udvidet til også at omfatte personer, der har været arbejdsløshedsforsikrede på baggrund af selvstændig virksomhed.


Artikel 64 i den nye forordning giver - ligesom artikel 69 i den gældende forordning - fortsat mulighed for, at en person kan søge arbejde i et andet medlemsland i op til 3 måneder med arbejdsløshedsdagpenge fra Danmark. Efter den gældende forordning udbetales dagpengene fra opholdslandets arbejdsmarkedsmyndighed direkte til personen med refusion fra den danske stat. Den administrative ændring er, at dagpengene fremover udbetales direkte fra det kompetente lands institution - hvilket i Danmark vil sige arbejdsløshedskassen.


Ifølge artikel 65 i den nye forordning kan den helt ledige grænsearbejder eller anden arbejdstager end grænsearbejdere, som et supplerende skridt, vælge også at stille sig til rådighed for arbejdsformidlingen i det seneste arbejdsland. Det betyder fx, at grænsearbejdere har mulighed for også at stå til rådighed i arbejdslandet, selvom de er fuldt ledige og får dagpenge i deres bopælsland.


Uanset at dagpengene udbetales af den danske arbejdsløshedskasse, er der i disse situationer fortsat tale om, at den ledige har ret til dagpenge på grundlag af forordningens regler i artikel 64 og 65. Det betyder, at dagpenge udbetalt på grundlag af forordningens regler ikke medregnes ved opgørelsen af kommunernes medfinansiering af udgifterne til dagpenge, jf. lovens § 82 a.


Med anvendelse af forordning (EF) nr. 883/04 fra 1. maj 2010 fører ligebehandlingsbestemmelserne i forordningen til, at en person, der får udbetalt dagpenge fra sin danske arbejdsløshedskasse i medfør af forordningen, skal stilles på samme måde som en person, der modtager dagpenge efter arbejdsløshedsforsikringsloven. Efter forordningens artikel 64 kan forsikrede ledige, der søger arbejde i et andet EU/EØS-land, bevare retten til dagpenge i op til 3 måneder. Efter artikel 65 har delvist ledige grænsearbejdere ret til dagpenge fra beskæftigelseslandet. Det foreslås derfor, at der fastsættes bestemmelse om, at der også indbetales ATP-bidrag ved udbetaling af dagpenge efter forordningen.


Også efterløn er omfattet af den nye forordning, dog kun således, at det som hidtil bliver muligt at eksportere efterlønsydelser.


Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indeholder en række bestemmelser, hvor der er henvist til den gældende forordning (EØF) nr. 1408/71. Det drejer sig om følgende bestemmelser i loven:


- § 46, stk. 3, hvorefter der ikke skal betales rente ved forsinket udbetaling af dagpenge efter artikel 69 i forordningen.

- § 74 m, stk. 6, om reduktion af den skattefri præmie i efterlønsordningen for personer, som ikke har kunnet være medlem af en dansk arbejdsløshedskasse som følge af lovvalgsreglerne i forordning 1408/71.

- § 74 o, stk. 1, om retten til efterløn for personer, der som følge af lovvalgsreglerne i forordning 1408/71 ikke har kunnet være medlem af en dansk arbejdsløshedskasse.

- §§ 86 a og 87 a om tilbagebetaling og sanktion ved uberettiget modtagelse af dagpenge efter artikel 69 i forordningen.

- § 99, stk. 1, om klage over afgørelser truffet af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter EF-forordninger om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet.



Som følge af anvendelsen af den ny forordning (EF) nr. 883/04, er der behov for at ændre reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Der henvises til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser til § 5, nr. 4, 8, 10, 13, 23 og 30.


Forordning (EF) nr. 883/04 finder anvendelse fra den 1. maj 2010 og erstatter således forordning (EØF) nr.1408/71.


Dog forbliver forordning (EØF) nr. 1408/71 i kraft for de lande, der den 1. maj 2010 endnu ikke har tilsluttet sig forordning (EF) nr. 883/04. Det gælder Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz. Det vides ikke, hvornår disse lande vil tilslutte sig den nye forordning.


Det betyder blandt andet, at arbejdstagere fra disse lande fortsat skal have udbetalt dagpenge fra det danske jobcenter under arbejdssøgning i Danmark, og at danske arbejdstagere, der søger arbejde i et af de nævnte lande, fortsat skal have udbetalt dagpenge fra det pågældende lands arbejdsmarkedsmyndighed.


2.2. Ændring af bemyndigelser m.v.


Fra den 1. oktober 2009 ændrede ministeren ved en større organisationsomlægning i Beskæftigelsesministeriet opgavefordelingen mellem to af ministeriets eksisterende enheder - Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedsstyrelsen. Samtidig blev der - som følge af at ministeriet ved Kgl. Resolution af 7. april 2009 fik tilført en række lovområder, herunder fik tilført Sikringsstyrelsens opgaver fra det tidligere Velfærdsministerium - etableret en ny enhed: Pensionsstyrelsen.


I forbindelse med organisationsomlægningen blev også ansvaret for en række forskellige love eller dele heraf ændret, herunder for de administrative regler fastsat i medfør af disse love, og opgaverne placeret mellem flere enheder - til direktøren for Arbejdsdirektoratet, direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen og direktøren for Pensionsstyrelsen.


Ikke mindst i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er der i dag i en lang række bestemmelser givet bemyndigelse til direktøren for Arbejdsdirektoratet til efter forhandling med Beskæftigelsesrådet at fastsætte nærmere regler i medfør af loven. Med organisationsomlægningen er ansvaret for forskellige områder i loven nu delt ud til flere enheder og direktører.


Da det ikke vil være hensigtsmæssigt at skulle ændre lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller andre af de berørte love i forbindelse med eventuelle fremtidige ændringer i opgavefordelingen inden for ministeriet, foreslås det, at bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler i medfør af de bemyndigelsesbestemmelser, der findes i de berørte love, fremover formelt ligger hos beskæftigelsesministeren. Beskæftigelsesministeren kan via delegation videregive sin bemyndigelse til en af ministeriets enheder, dvs. et direktorat, en styrelse eller en direktør herfor, som herefter kan fastsætte de regler, som det efter loven tilkommer ministeren at fastsætte. Det er allerede i dag fast praksis i forhold til flere andre love, som hører under beskæftigelsesministeren, fx i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik.


Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 1-3, 5-7, 9, 14-15, 17, 22, 24 og 26-27 og 29, lovforslagets § 6, nr. 1, og § 8, nr. 1.


2.3. Ændring af hjemmel for udstedelse af regnskabs- og revisionsbekendtgørelsen


Som følge af ressortomlægningen mellem ministerierne ved Kgl. Resolution af 7. april 2009 ændres hjemlen for udstedelse af regnskabs- og revisionsbekendtgørelsen.


Efter gældende regler i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, fastsætter indenrigs- og socialministeren, nu socialministeren, efter forhandling med beskæftigelsesministeren nærmere regler om anvisning af statsrefusion, statstilskud, regnskabsaflæggelse og revision.


Som følge af nedlæggelse af Indenrigs- og Socialministeriet og oprettelse af et Socialministerium og overførsel af sagsområder hertil ved Kgl. Resolution af 23. februar 2010, ændres indenrigs- og socialministeren til socialministeren.


Det foreslås, at hjemlen ændres, således at beskæftigelsesministeren efter forhandling med socialministeren bliver ansvarlig for udstedelsen af regnskabs- og revisionsbekendtgørelsen.


Baggrunden for forslaget er, at hovedparten af de ydelser, der er omfattet af bekendtgørelsen, nu hører under Beskæftigelsesministeriet efter overflytning af en række lovområder fra det tidligere Velfærdsministerium til Beskæftigelsesministeriet.


2.4. Andre ændringer


2.4.1 Etablering af hel eller delvis fælles administration for to eller flere arbejdsløshedskasser


Efter den gældende § 89, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsætter direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Beskæftigelsesrådet regler om, under hvilke betingelser en arbejdsløshedskasse kan administreres af eller sammen med en faglig organisation samt nærmere regler om administrationen.


Bestemmelsen blev indsat i loven i 1993. Baggrunden for denne bestemmelse var at sikre, at der ikke uretmæssigt blev overført penge fra en arbejdsløshedskasse til den korresponderende faglige organisation.


Loven indeholder derimod ingen regler om adgang til, at en arbejdsløshedskasse administreres i fællesskab med en eller flere andre kasser, eller til at arbejdsløshedskasser i fællesskab varetager særlige opgaver.


Lovens §§ 30 og 82 sætter grænser for, hvordan et administrationsfællesskab med andre end en fagligt tilknyttet organisation kan organiseres og praktiseres.


Ifølge § 30 er en arbejdsløshedskasse i denne lovs forstand en forening af personer, der har sluttet sig sammen alene med det formål at sikre sig økonomisk bistand i tilfælde af ledighed og at administrere andre ordninger, som ifølge lovgivningen er henlagt til kasserne. Efter lovens § 82 skal arbejdsløshedskassens indtægt og formue holdes afsondret fra andre foreningers midler og må hverken som lån eller gave tilflyde andre foreninger eller anvendes i andet uvedkommende øjemed. Bestemmelserne indebærer ifølge domspraksis bl.a., at en arbejdsløshedskasse som udgangspunkt ikke kan drive eller være økonomisk interesseret i privat erhvervsvirksomhed, idet dette ligger uden for kassens formål og vil medføre anvendelse af kassens midler til uvedkommende formål.


Som led i bestræbelserne på at nedbringe administrationsomkostningerne ønsker en række arbejdsløshedskasser at få udvidet mulighederne for at samarbejde med andre arbejdsløshedskasser om løsning af større administrative opgaver. Arbejdsløshedskasserne forventer at kunne opnå »stordriftsfordele« som følge heraf.


Eksempelvis kan nævnes, at den fremtidige anvendelse af oplysninger i eIndkomstregistret til brug for administrationen af dagpengereglerne m.v. samt arbejdsløshedskassernes opgaver i forbindelse med kommunernes medfinansiering af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge forudsætter etablering og drift af nye eller ændrede IT-systemer.


For at åbne mulighed for sådanne initiativer foreslås, at loven moderniseres ved, at det ved indsættelse af et nyt stk. 4 i § 89 fastsættes i loven, at direktøren for Arbejdsdirektoratet kan godkende, at to eller flere arbejdsløshedskasser etablerer hel eller delvis fælles administration. Fællesskabet kan omfatte løsning af opgaver af enhver art i forbindelse med kassernes administration af arbejdsløshedsforsikringen og de andre ordninger, som ifølge lovgivningen er henlagt til dem.


Det foreslås videre, at godkendelsen kan gives på vilkår, der bl.a. sikrer, at tilsynet med a-kasserne efter lovens §§ 88 og 89 ikke forringes. Hvis administrationen skal omfatte fælles databehandling, kan der stilles krav om, at a-kasserne har indhentet Datatilsynets accept eller tilladelse i henhold til persondataloven. Vilkårene kan endvidere fx udformes med henblik på også at sikre, at a-kasserne overholder de fastsatte rammer for a-kassernes formål og anvendelse af indtægt og formue, og at der, for så vidt angår retsstillingen for fællesskabets deltagere, er indgået klar aftale om ejerforholdet, ansvar for fejladministration, fordeling af udgifter, økonomisk hæftelse m.v.


2.4.2. Forenkling af dokumentationskrav m.v.


Kommunerne har ønsket en forenkling af dokumentationskravet for personer, der optjener ret til venteprocent ved opsat folkepension. Personer, der opfylder betingelserne for ret til folkepension, kan opsætte udbetalingen af folkepension. I opsætningsperioden kan pensionisten optjene en venteprocent til beregning af tillæg for opsat pension, der efter opsætningsperioden kan udbetales sammen med folkepensionen. Efter de gældende regler er det en betingelse for, at en person kan optjene venteprocent, at den pågældende har haft indtægt ved personligt arbejde i mindst 1.000 timer inden for et kalenderår. Beskæftigelsens omfang skal for hvert år dokumenteres over for kommunalbestyrelsen.


Det foreslås, at i det omfang kommunen kan få tilstrækkelig dokumentation for opfyldelse af beskæftigelseskravet ved opslag i eIndkomstregistret, skal den pågældende ikke selv dokumentere, at beskæftigelseskravet er opfyldt. Kommunerne har efter retssikkerhedslovens § 11 a, hjemmel til at indhente oplysninger fra eIndkomstregistret.


Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser, jf. lovforslagets § 9, nr. 3, § 12, nr. 3 og § 13, nr. 1.


3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige


3.1. Ny forordning (EF) nr. 883/04


Kompetencen til at Pensionsstyrelsen udsteder det blå EU-sygesikringskort, medfører etablerings- og opstartsudgifter på 1,2 mio. kr. i 2010, og årlige driftsudgifter på 0,4 mio. kr. fra 2011 og fremefter. Midlerne overføres fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet til Pensionsstyrelsen.


Forslaget om at der også skal betales rente ved forsinket udbetaling af dagpenge efter artikel 64 og 65 i forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger vurderes at medføre en ubetydelig renteudgift. Som udgangspunkt har arbejdsløshedskassen ret til statsrefusion for udgifterne til rente.


Forslaget om ændring af udbetaling af dagpenge og indbetaling af ATP-bidrag i forhold til de gældende regler, hvor de omfattede ledige ville have modtaget udenlandske dagpenge uden tilknyttet ATP-betaling, vil medføre en ubetydelig merudgift for staten og for a-kasser og arbejdsgivere.


Tilbagebetaling og ikendelse af sanktion ved uberettiget modtagelse af dagpenge udbetalt efter artikel 64 og 65 i forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger vil fremover ske efter lovens §§ 86 og 87. Disse bestemmelser omfatter tilbagebetaling og ikendelse af sanktion ved uberettiget modtagelse af dagpenge m.v., der er udbetalt af arbejdsløshedskasserne - det vil sige, at de umiddelbart også omfatter de forhold, som i dag er reguleret i §§ 86 a og 87 a. Forslaget har således ingen økonomiske konsekvenser.


3.2. Andre ændringer


Forslaget om forenkling af dokumentationskravet for beskæftigelse ved opsat folkepension, indebærer en mindre administrativ lettelse for kommunerne, da kommunerne via eIndkomstregistret kan få dokumentation for, at beskæftigelseskravet for ret til venteprocent er opfyldt. Borgeren skal ikke i disse tilfælde selv dokumentere, at kravet er opfyldt.


Ændringerne har ikke økonomiske konsekvenser af betydning.


Lovforslagets økonomiske konsekvenser for kommunerne skal forhandles med de kommunale parter.


4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet


Forslaget om at der også skal betales rente ved forsinket udbetaling af dagpenge efter artikel 64 og 65 i forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger vurderes at medføre en ubetydelig renteudgift. Som udgangspunkt har arbejdsløshedskassen ret til statsrefusion for udgifterne til rente.


Forslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.


5. Administrative konsekvenser for borgerne


5.1. Ny forordning (EF) nr. 883/04


Forslagene om at Pensionsstyrelsen får kompetencen til at udstede det blå EU-sygesikringskort, det vil sige samme myndighed, som udsteder dokumentation for optagelse i den offentlige sygeforsikring i bopælslandet, medfører en lettelse for borgeren. Borgeren skal herefter kun henvende sig til én myndighed, og der kan ansøges om begge dokumentationer på én gang.


Forslagene i § 5, nr. 4 og 23, vurderes at medføre en mindre administrativ lettelse for arbejdsløshedskasserne og borgerne. Det skyldes, at dagpenge efter forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger fremover udbetales af medlemmets arbejdsløshedskasse. Rente ved forsinket udbetaling og tilbagebetaling og sanktioner ved uberettiget modtagelse af dagpenge efter forordningen skal behandles på samme måde som andre dagpengeudbetalinger, som kasserne foretager.


5.2. Andre ændringer


Forslaget om forenkling af dokumentationskravet for beskæftigelse ved opsat folkepension, vil medføre en lettelse for borgeren, da borgeren ikke længere skal dokumentere, at beskæftigelseskravet er opfyldt for ret til venteprocent, i det omfang kommunen kan få tilstrækkelig dokumentation for opfyldelse af beskæftigelseskravet ved opslag i eIndkomstregistret.


6. Miljømæssige konsekvenser


Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.


7. Forholdet til EU-retten


7.1. Ny forordning (EF) nr. 883/04, jf. lovforslagets §§ 1, 5, 9, 10,11, 12, 13, 14 og 16


Forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger er almengyldig og umiddelbart gældende i hvert medlemsland. Det betyder, at forordningen som sådan ikke skal implementeres i dansk lovgivning. Derimod skal dansk lovgivning være i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 883/04. Dette lovforslag har til formål at sikre, at dansk lovgivning er i overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastlagt i forordningerne (EF) nr. 883/04 og nr. 987/09, og indeholder samtidig bestemmelser, der skal gøre det muligt at anvende og administrere de procedurer, der er fastlagt i forordningerne. Endvidere er der tale om konsekvensændringer, som følge af at forordning (EF) nr. 883/04 finder anvendelse fra 1. maj 2010.


7.2. Andre ændringer


Lovforslagets andre forslag til ændringer indeholder ikke EU-retlige aspekter.


8. Hørte myndigheder og organisationer


Lovforslaget har været sendt i høring hos: Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse og Kristelig Arbejdsgiverforening (Kooperationen), KL, Kommunernes Revision, Socialchefforeningen, Dansk Socialrådgiverforening, Ældre Sagen, Ældremobiliseringen, Danske Handicaporganisationer og Boligselskabernes Landsforening.


 
9. Sammenfattende skema
 
 
Positive konsekvenser/
Mindreudgifter
Negative konsekvenser/
Merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner
Ingen af betydning
Ingen af betydning
Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner
Forslaget om forenkling af dokumentationskravet for beskæftigelse ved opsat folkepension, indebærer en mindre administrativ lettelse for kommunerne.
Statslige merudgifter ved udstedelse af det blå EU-sygesikringskort medfører etablerings- og opstartsudgifter på 1,2 mio. kr. i 2010, og årlige driftsudgifter på 0,4 mio. kr. fra 2011 og fremefter.
Midlerne overføres fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet til Pensionsstyrelsen.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen af betydning
Administrative konsekvenser for borgerne
Begrænsede administrative lettelser for borgerne
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen.
Ingen.
Forholdet til EU-retten
Forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger er umiddelbart gældende i hvert medlemsland og skal som sådan ikke implementeres i dansk lovgivning. Det er hensigtsmæssigt, at dansk lovgivning er i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 883/04. Dette lovforslag har til formål at sikre dette. Lovforslaget indeholder samtidig bestemmelser, der skal gøre det muligt at anvende og administrere de procedurer, der er fastlagt i forordningerne.
Lovforslagets andre ændringer indeholder ikke EU-retlige aspekter.
  


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1


Til nr. 1


Pensionsstyrelsen har efter gældende regler kompetencen til at afgøre sager om hvilken lovgivning om social sikring der efter EU-reglerne skal finde anvendelse i særlige situationer (lovvalg). Kompetencen i lovvalgssager er tillagt Pensionsstyrelsen efter bilag 10 i gennemførelsesforordning (EØF) nr. 574/72. Med anvendelse af to nye forordninger, forordning (EF) nr. 883/04 og forordning (EF) nr. 987/09, skal kompetencen indføres i national lovgivning.


Ved udarbejdelse af lovforslagets § 1, nr. 1, for den del, der vedrører § 48, er der i teksten anvendt betegnelser, som findes i forordning (EF) nr. 987/09. Forordningens artikel 15 til 20 omhandler de procedurer, som skal anvendes, når en person udøver sin aktivitet i andre lande, hvor forordningen om koordineringen af de sociale sikringsordninger finder anvendelse. Ved aktivitet forstås både at være beskæftiget som lønmodtager i et andet land og at udøve virksomhed som selvstændig erhvervsdrivende i et andet land.


Efter forordningens regler skal den kompetente eller udpegede institution i en medlemsstat fastlægge, hvilken lovgivning om social sikring en person, som arbejder i andre lande, skal være omfattet af. Pensionsstyrelsen bliver efter forslagets § 1, nr. 1, for den del, der vedrører § 48, kompetent og udpeget institution i forhold til personer, som udøver aktivitet i andre lande, men ikke i forhold til personer som udelukkende arbejder i Danmark. Det afhænger af personens aktivitet i et eller flere lande, om Pensionsstyrelsen træffer en egentlig afgørelse om social sikring, eller om den sociale sikring blot midlertidigt fastlægges, hvorefter en udenlandsk institution træffer den endelige afgørelse. Derfor benyttes betegnelsen fastlæggelse, og kun når Pensionsstyrelsen træffer en egentlig afgørelse, vil der være klageadgang til Ankestyrelsen. Aftaler om fravigelse af de almindelige lovvalgsregler kan påklages til Beskæftigelsesministeriets departement i et almindeligt over-/underordnelsesforhold.


Forordningen giver derudover Pensionsstyrelsen kompetence til at underrette udenlandske myndigheder, berørte personer og arbejdsgivere om fastlæggelse af social sikring, at forhandle aftaler ved uenighed, at indgå aftaler om fravigelse af de almindelige lovvalgsregler og at samarbejde med andre myndigheder efter de procedurer, som er beskrevet i forordningens artikel 15 til 20.


Efter de gældende regler er Pensionsstyrelsens kompetence til at udstede dokumentation for, at danske folke- og førtidspensionister og ansøgere om social pension for dansk regning kan blive sygeforsikreti bopælslandet på samme vilkår som landets egne borgere, tillagt efter bilag 2, D i gennemførelsesforordning (EØF) nr. 574/72. Det blå sygesikringskort, der skal bruges af danske pensionister i andre EU/EØS-lande og Schweiz end bopælslandet bliver udstedt af den kompetente institution i bopælslandet. Det fremgår af artikel 31,1 a) i forordning (EØF) nr. 1408/71.


Efter den gældende forordning (EF) nr. 1606/98 ligestilles personer, der er omfattet af særlige ordninger for tjenestemænd med arbejdstagere. Personer med dansk tjenestemandspension og deres familiemedlemmer, der bor i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, kan således sygeforsikres for dansk regning på samme måde som danske folke- og førtidspensionister.


Forordning (EF) nr. 883/04 finder anvendelse fra den 1. maj 2010. Forordningens artikel 22 indeholder bestemmelse om, at ansøgere om pension er omfattet af bopælslandets sygeforsikring for det lands regning, som ved tilkendelse af pensionen vil blive kompetent institution angående betaling for sygehjælp. Artiklerne 24 og 25 indeholder bestemmelser om hvilket land, der skal betale for sygehjælp, når pensionisten eller dennes familiemedlemmer ikke har ret til sygeforsikring i pensionistens bopælsland, eller pensionisten ikke har pension fra bopælslandet. Artikel 26 indeholder bestemmelse om sygeforsikring af familiemedlemmer, der ikke har bopæl i det land, hvor pensionisten har bopæl. Artikel 27 indeholder bestemmelse om pensionisten og dennes familiemedlemmers ret til sygehjælp under ophold i et andet medlemsland, end hvor de bor.


Det foreslås, at i sager om syge(for)sikring udsteder Pensionsstyrelsen både efter de gældende regler og efter reglerne fra 1. maj 2010, dokumentation til brug for optagelse i den udenlandske sygeforsikring. Pensionsstyrelsen træffer ikke en endelig afgørelse om, hvorvidt en dansk pensionist kan optages i bopælslandets syge(for)sikring til udgift for Danmark. Der er derfor heller ingen klageadgang. Det er den udenlandske myndighed, som bestemmer, om pensionisten har ret til at blive optaget i syge(for)sikring i bopælslandet til udgift for Danmark. Nægter den udenlandske institution at optage pensionisten i syge(for)sikringen, er det de nationale regler i det pågældende land, der afgør, om der er klageadgang.


Til nr. 2


Der er tale om en konsekvensændring som følge af oprettelse af Pensionsstyrelsen fra 1. oktober 2009. Pensionsstyrelsen varetager blandt andet de opgaver, som Sikringsstyrelsen, tidligere Den Sociale Sikringsstyrelse, varetog.


Til nr. 3


Der er tale om en konsekvensændring som følge af oprettelse af Pensionsstyrelsen fra 1. oktober 2009. Pensionsstyrelsen varetager blandt andet de opgaver, som Sikringsstyrelsen, tidligere Den Sociale Sikringsstyrelse, varetog. Herudover er der tale om konsekvensændringer som følge af, at forordning (EØF) nr. 1408/71 fra den 1. maj 2010 erstattes af forordning (EF) nr. 883/04 og den dertil knyttede gennemførelsesforordning.


Til nr. 4


Efter gældende regler fastsætter indenrigs- og socialministeren, nu socialministeren, efter forhandling med beskæftigelsesministeren nærmere regler om anvisning af statsrefusion, statstilskud, regnskabsaflæggelse og revision.


Det foreslås, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med socialministeren bliver ansvarlig for udstedelsen af regnskabs- og revisionsbekendtgørelsen.


Forslaget til ændring af § 85 præciserer, at beskæftigelsesministeren har en generel bemyndigelse til at fastsætte nærmere retningslinjer om de kommunale revisorers tilsyn på beskæftigelsesområdet.


Bemyndigelsen er udmøntet i § 82 i bekendtgørelse nr. 1305 af 15. december 2009 om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Indenrigs- og Socialministeriets og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations ressortområder.


Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 2.3.


Til § 2


Til nr. 1 og 2


Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, foreslås det, at beskæftigelsesministeren fremover får ansvaret for regnskabs- og revisionsbekendtgørelsen - dog efter forhandling med socialministeren for så vidt angår de ydelser, som er omfattet af sidstnævnte ministers ressort. Med den foreslåede ændrede affattelse af §§ 64 og 75 i almenboligloven overføres kompetencen til at fastsætte nærmere regler om refusion m.v. fra socialministeren til beskæftigelsesministeren efter forhandling med socialministeren.


Til § 3


Til nr. 1


Der er behov for i friplejeboligloven at have en udtrykkelig hjemmel til at fastsætte nærmere regler om refusion m.v. af den kompensation, som kommunalbestyrelsen efter § 16 er forpligtet til at betale til personer, som pålægges en højere boligudgift, når den ejendom, som de bor i, omdannes til en friplejeboligejendom. Derfor foreslås det at indføre en sådan udtrykkelig hjemmel. I overensstemmelse med, hvad der foreslås at skulle gælde på refusionsområdet i almenboligloven og ældreboligloven, foreslås det at bemyndige beskæftigelsesministeren til at fastsætte de nærmere regler efter forhandling med socialministeren.


Staten refunderer en bestemt del af den kompensation, som kommunalbestyrelsen betaler til de pågældende personer, og der vil blive fastsat regler om, at refusionen anvises bagud på baggrund af halvårlige opgørelser. Der vil endvidere blive fastsat regler om den endelige restafregning (samme regler som gælder fx for udgifter til betaling af beboerindskud efter almenboligloven).


Til nr. 2


Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, foreslås det, at beskæftigelsesministeren fremover får ansvaret for regnskabs- og revisionsbekendtgørelsen - dog efter forhandling med socialministeren for så vidt angår de ydelser, som er omfattet af sidstnævnte ministers ressort. Med den foreslåede ændrede affattelse af § 19 i friplejeboligloven overføres kompetencen til at fastsætte nærmere regler om refusion m.v. fra indenrigs- og socialministeren, nu socialministeren, til beskæftigelsesministeren efter forhandling med socialministeren.


Der henvises til de almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.3.


Til § 4


Til nr. 1


Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, foreslås det, at beskæftigelsesministeren fremover får ansvaret for regnskabs- og revisionsbekendtgørelsen - dog efter forhandling med socialministeren for så vidt angår de ydelser, som er omfattet af sidstnævnte ministers ressort. Med den foreslåede ændrede affattelse af § 33 i ældreboligloven overføres kompetencen til at fastsætte nærmere regler om refusion m.v. fra socialministeren til beskæftigelsesministeren efter forhandling med socialministeren.


Til § 5


Til nr. 1, 3 og 5


Der er tale om ændringer i alle de bestemmelser, hvor der i dag er givet bemyndigelse til direktøren for Arbejdsdirektoratet til - efter forhandling med Beskæftigelsesrådet - at fastsætte nærmere regler i medfør af loven. Det foreslås, at bemyndigelserne til regelfastsættelse fremover formelt ligger hos beskæftigelsesministeren.


Der henvises til de almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.2.


Til nr. 2


Standardvedtægten for de anerkendte arbejdsløshedskasser er fastsat i bekendtgørelse nr. 1471 af 21. december 2005 om standardvedtægt for anerkendte a-kasser. Bekendtgørelsen fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Beskæftigelsesrådet og godkendes herefter af beskæftigelsesministeren. Det foreslås som konsekvens af forslaget i § 5, nr. 1, at lovens § 34, stk. 1, affattes på ny, og at det således fremover formelt bliver beskæftigelsesministeren, der efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætter standardvedtægten.


Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 1.


Til nr. 4


Et medlem af en dansk arbejdsløshedskasse har mulighed for at få udbetalt dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land i op til 3 måneder, jf. artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændig erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter indenfor Fællesskabet. Dagpengene udbetales af opholdslandets arbejdsmarkedsmyndighed direkte til personen. Beløbet refunderes af den danske stat, hvis der ikke er indgået aftale om afkald på refusion.


Efter gældende regler forrentes dagpenge, der ikke er udbetalt rettidigt af arbejdsløshedskassen, hvis forsinkelsen ikke skyldes medlemmets forhold, jf. gældende lovs § 46, stk. 2.


Der sker ikke forrentning af efterbetaling af dagpenge efter artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71, jf. gældende lovs § 46, stk. 3. Bestemmelsen er bl.a. begrundet med, at dagpenge efter artikel 69 i forordningen ikke udbetales af arbejdsløshedskassen, men af opholdslandets arbejdsmarkedsmyndighed.


Efter artikel 64 i den nye forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger udbetales dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land af den kompetente institution i bopælslandet - hvilket i Danmark vil sige den pågældendes arbejdsløshedskasse.


Uanset at dagpenge udbetales af den danske arbejdsløshedskasse, er der tale om, at den ledige har ret til dagpenge på grundlag af forordningens artikel 64 og 65.


Med henblik på at sikre ens renteregler ved forsinket udbetaling af dagpenge direkte efter loven og efter forordningens regler foreslås lovens § 46, stk. 3, ændret således, at rentereglen i lovens § 46, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse ved forsinket udbetaling af dagpenge efter artikel 64 og 65 i den ny forordning.


Der henvises til de almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.1.


Til nr. 6


Der er alene tale om en teknisk ændring i forhold til henvisningen til bestemmelsens øvrige stykker.


Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 1.


Til nr. 7


Der er tale om en ændring af bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 65, stk. 7. Det foreslås således, at det fremover formelt bliver beskæftigelsesministeren, der efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætter de nærmere regler om arbejdsløshedskassernes udveksling af information med jobcenteret eller anden aktør og om arbejdsløshedskassernes pligt til at videregive oplysninger til jobcentret eller til statistisk brug. Der er som følge af, at bestemmelsen affattes på ny, foretaget nogle få sproglige ændringer.


Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 1.


Til nr. 8 og 30


Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger pr. 1. maj 2010 erstatter forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændig erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet. Der er ikke herved tilsigtet realitetsændringer.


Der henvises til de almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.1.


Til nr. 9


Der er tale om en ændring som følge af ændringen af bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 77 a, stk. 9, jf. lovforslagets § 5, nr. 1, idet der fortsat skal fastsættes nærmere regler om tilbagebetaling af efterlønsbidrag. Der kan - som i dag - herunder fastsættes regler om, at direktøren for Arbejdsdirektoratet i ganske særlige tilfælde, hvor et medlem uden egen skyld mister retten til at overgå til efterløn, kan give tilladelse til, at efterlønsbidraget betales tilbage.


Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 1.


Til nr. 10 og 13


Efter de gældende regler indbetales der ATP-bidrag for ledige medlemmer, der er jobsøgende inden for landets grænser og modtager arbejdsløshedsdagpenge. Efter artikel 64 i forordning (EF) nr. 883/04 kan forsikrede ledige, der søger arbejde i et andet EU/EØS-land, bevare retten til dagpenge i op til 3 måneder. Efter artikel 65 har delvist ledige grænsearbejdere ret til dagpenge fra beskæftigelseslandet.


Det foreslås, at der også indbetales ATP-bidrag for et ledigt medlem, som får udbetalt dagpenge, jf. forordning (EF) nr. 883/04 artikel 64 eller 65. Det sikres herved bl.a., at indbetalingen af ATP-bidrag ikke afbrydes under jobsøgning i udlandet.


Det foreslås i § 5, nr. 13, at ATP-bidraget finansieres således, at medlemmet betaler 1/3 af bidraget, 1/3 betales af arbejdsløshedskasserne og 1/3 betales af private arbejdsgivere, der er registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven) eller lov om afgift af lønsum. Dette svarer til finansieringen af ATP-bidraget for dagpengemodtagere, der ikke deltager i tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.


Til nr. 11, 12, 16 og 18-21


Det er tale om konsekvensændringer som følge af, at der indsættes et nyt stykke i § 85 c, jf. forslaget i § 5, nr. 13.


Til nr. 14


Ved indbetaling af ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge uden for aktivering betaler medlemmet 1/3 af ATP-bidraget, 1/3 finansieres af private arbejdsgivere, og 1/3 finansieres af arbejdsløshedskasserne. Fastsættelsen af størrelsen af bidraget fra arbejdsløshedskasserne er hidtil foretaget af direktøren for Arbejdsdirektoratet.


Som følge af omlægningen af opgavefordelingen i Beskæftigelsesministeriet foreslås det, at direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen får kompetencen til at fastsætte størrelsen af bidraget fra arbejdsløshedskasserne til finansiering af ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge, der udbetales uden for aktivering.


Til nr. 15


Efter de gældende regler foretager Arbejdsdirektoratet indbetalingen af statens andel af ATP-bidraget ved udbetaling af dagpenge under aktivering og ved udbetaling af efterløn.


Det foreslås, at det udgår af bestemmelsen, hvilken instans, der foretager indbetalingen af ATP-bidraget ved udbetaling af dagpenge under aktivering og ved udbetaling af efterløn. Dette vil herefter skulle fastsættes i medfør af lovens § 85 c, stk. 9, og § 85 d, stk. 6.


Til nr. 17


Som en konsekvens af at bemyndigelse til regelfastsættelse i medfør af loven formelt gives til ministeren, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2., foreslås det, at direktøren for Arbejdsdirektoratet udgår af bestemmelserne i lovens § 85 c, stk. 9 og 21, om fastsættelse af nærmere regler om arbejdsløshedskassernes indbetaling af bidrag til ATP for medlemmer, der modtager dagpenge, jf. stk. 9, herunder om beregningsperioder og indbetaling af finansieringsbidrag fra arbejdsgivere, jf. stk. 21, samt af bestemmelsen i lovens § 85 d, stk. 6, om fastsættelse af regler om indbetaling af bidrag til ATP for medlemmer, der modtager efterløn.


Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 1.


Til nr. 22


Der er tale om en ændring som følge af ændringen af bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 86, stk. 6, jf. lovforslagets § 5, nr. 1, idet der i bestemmelsen fortsat skal tages højde for, at direktøren for Arbejdsdirektoratet skal kunne bestemme, at en arbejdsløshedskasse skal have ret til refusion i ganske særlige situationer, selv om fejludbetalingen ikke skyldes medlemmets svigagtige forhold.


Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 1.


Til nr. 23


I gældende lovs § 86 a og § 87 a er der fastsat regler om, at dagpenge udbetalt med urette under ophold i et andet EØS-land, jf. artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændig erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, skal tilbagebetales, og medlemmet kan ikendes en sanktion. Reglerne blev indført med den begrundelse, at lovens §§ 86 og 87 om tilbagebetaling og sanktion for forseelser begået mod danske arbejdsløshedskasser efter sin ordlyd kun omfatter udbetalinger fra en dansk arbejdsløshedskasse.


Forslaget indebærer, at tilbagebetaling og ikendelse af sanktion ved uberettiget modtagelse af dagpenge udbetalt efter artikel 64 og 65 i forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger fremover vil ske efter lovens §§ 86 og 87. Disse bestemmelser omfatter tilbagebetaling og ikendelse af sanktion ved uberettiget modtagelse af dagpenge mv., der er udbetalt af arbejdsløshedskasserne - det vil sige, at de umiddelbart også omfatter de forhold, som i dag er reguleret i §§ 86 a og 87 a.


Med den nye forordning (EF) nr. 883/04 bortfalder begrundelserne for §§ 86 a og 87 a. Det foreslås derfor, at bestemmelserne ophæves.


Der henvises til de almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.1.


Til nr. 24


Der er tale om en ændring som følge af ændringen af bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 88, stk. 4, jf. lovforslagets § 5, nr. 1, idet der fortsat skal kunne fastsættes regler om direktøren for Arbejdsdirektoratets adgang til at udstede påbud til kasserne om ændring af deres administration.


Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 1.


Til nr. 25


Det foreslås, at det fastsættes i loven, at direktøren for Arbejdsdirektoratet kan godkende, at to eller flere arbejdsløshedskasser etablerer hel eller delvis fælles administration, og at godkendelsen kan gives på vilkår, der bl.a. sikrer, at tilsynet med a-kasserne ikke forringes.


Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.4.1.


Til nr. 26


I forbindelse med organisationsomlægningen i Beskæftigelsesministeriet den 1. oktober 2009 blev der ændret på opgavefordelingen mellem to af ministeriets eksisterende enheder - Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedsstyrelsen. Ændringen indebærer, at Arbejdsmarkedsstyrelsen er blevet ansvarlig for dele af loven, som Arbejdsdirektoratet tidligere var ansvarlig for, bl.a. de dele af loven, som omhandler medlemskab af en arbejdsløshedskasse, beregning af dagpenge m.v., særlige regler om dagpenge til unge under 25 år og om dagpenge under aktivering, de almindelige regler om ret til dagpenge og særreglerne for deltidsforsikrede, herunder for regelfastsættelsen i medfør af disse dele af loven.


I forbindelse med organisationsomlægningen blev der etableret en ny enhed i ministeriet - Pensionsstyrelsen - som er blevet ansvarlig for den del af loven, som omhandler efterløn, herunder for fastsættelse af de nærmere regler om efterløn i medfør af loven.


I dag er det fastsat i lovens § 92, at Beskæftigelsesrådet er rådgivende for direktøren for Arbejdsdirektoratet i spørgsmål om arbejdsløshedsforsikring.


Da spørgsmål om arbejdsløshedsforsikring nu også ligger hos direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen og direktøren for Pensionsstyrelsen foreslås det, at Beskæftigelsesrådet også skal være rådgivende for disse to direktører. Rådgivningen gælder ikke mindst i forhold til fastsættelsen af regler, som direktørerne bemyndiges til via delegation fra beskæftigelsesministeren.


Til nr. 27


Tilsynsrådet er rådgivende for beskæftigelsesministeren i spørgsmål om Arbejdsdirektoratets tilsynsvirksomhed, jf. lovens § 92 a, stk. 1. I dag er der ud over rådets faste medlemmer tilforordnet rådet 1 repræsentant for Beskæftigelsesministeriet, 1 for Finansministeriet, 1 for Arbejdsdirektoratet og 1 for Arbejdsmarkedsstyrelsen, jf. lovens § 92 a, stk. 3. Det foreslås, at der også tilforordnes en repræsentant for Pensionsstyrelsen. De tilforordnede har fortsat ingen stemmeret.


Til nr. 28


Det foreslås, at bestemmelsen i lovens § 92 a, stk. 5, om, at medlemmer af tilsynsrådet ikke tillige kan være medlem af eller stedfortræder for et medlem af Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, ophæves. Tilsynsrådet er rådgivende for beskæftigelsesministeren i spørgsmål vedrørende Arbejdsdirektoratets tilsynsvirksomhed, hvorfor det må anses for ubetænkeligt, at et medlem af tilsynsrådet også kan være medlem af Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.


Til nr. 29


I lovens § 94 er det i dag fastsat, at direktøren for Arbejdsdirektoratet, direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen og personalet i Arbejdsdirektoratet, i Arbejdsmarkedsstyrelsen og i jobcentrene ikke må være ansat i eller have lønnet hverv i en anerkendt arbejdsløshedskasse.


Det foreslås, at heller ikke direktøren for Pensionsstyrelsen eller personalet i Pensionsstyrelsen må være ansat i eller have lønnet hverv i en anerkendt kasse.


Til nr. 30


Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger den 1. maj 2010 erstatter forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændig erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet. Der vil således være adgang til at klage til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg over en afgørelse truffet af direktøren for Arbejdsdirektoratet - uanset om afgørelsen er truffet i henhold til forordning (EF) nr. 883/04 eller forordning (EØF) nr. 1408/71.


Til § 6


Til nr. 1


Der er tale om ændringer i alle de bestemmelser, hvor der i dag er givet bemyndigelse til direktøren for Arbejdsdirektoratet til at fastsætte nærmere regler i medfør af loven.


Det foreslås, at bemyndigelserne til regelfastsættelse fremover formelt ligger hos beskæftigelsesministeren.


Der henvises til de almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.2.


Til nr. 2


Efter de gældende regler kan Arbejdsdirektoratet bestemme, at en arbejdsløshedskasse skal betale det beløb til staten, som en kommune har udbetalt for meget til en fleksydelsesmodtager, hvis den fejlagtige udbetaling skyldes urigtige eller mangelfulde oplysninger fra kassen om medlemsanciennitet eller efterlønsbidrag.


Ved omlægningen af opgavefordelingen i Beskæftigelsesministeriet blev ansvaret for reglerne om fleksydelse placeret i Pensionsstyrelsen, og det foreslås derfor, at den kompetence, der efter bestemmelsen er tillagt Arbejdsdirektoratet, ændres til Pensionsstyrelsen.


Til § 7


Til nr. 1


Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at forordning (EØF) nr. 1408/71 fra den 1. maj 2010 erstattes af forordning (EF) nr. 883/04.


Der henvises til de almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.1.


Til § 8


Til nr. 1


Ved omlægningen af opgavefordelingen i Beskæftigelsesministeriet blev ansvaret for reglerne om befordringsrabat til efterlønsmodtagere m.fl. placeret i Pensionsstyrelsen.


Det foreslås derfor, at de kompetencer, der efter loven er tillagt Arbejdsdirektoratet ændres til Pensionsstyrelsen.


Til § 9


Til nr. 1


Der er tale om en konsekvensændring som følge af oprettelse af Pensionsstyrelsen fra 1. oktober 2009. Pensionsstyrelsen varetager blandt andet de opgaver, som Sikringsstyrelsen, tidligere Den Sociale Sikringsstyrelse, varetog. I lovbekendtgørelse nr. 982 af 2. oktober 2009 blev styrelsen benævnt Sikringsstyrelsen.


Til nr. 2


Der er tale om ophævelse af en overflødig bemyndigelsesbestemmelse. EU-forordningerne er umiddelbart gældende i hvert medlemsland. Det betyder, at forordningen som sådan ikke skal inkorporeres i dansk lovgivning.


Til nr. 3


Personer, der opfylder betingelser for ret til folkepension, kan opsætte udbetalingen af folkepension. I opsætningsperioden optjenes en venteprocent til beregning af tillæg for opsat pension. Det er en betingelse for at kunne optjene venteprocent, at den pågældende har haft indtægt ved personligt arbejde i mindst 1.000 timer inden for et kalenderår. Kommunen skal efter § 15 d, stk. 2, hvert år træffe afgørelse om, hvorvidt beskæftigelseskravet for at optjene ret til venteprocent er opfyldt for det pågældende år. Denne afgørelse træffes bl.a. på baggrund af den dokumentation, som personen efter § 15 d, stk. 1, 2. pkt., hvert år er forpligtet til at give kommunen om beskæftigelses omfang.


Efter etablering af et eIndkomstregister, som indeholder oplysninger om lønperioder og løntimer, vil kommunen ved opslag i registret i mange tilfælde selv have tilstrækkelige oplysninger til at træffe afgørelse om, at personen opfylder lovens beskæftigelseskrav. Kommunen har hjemmel til indhente oplysninger i indkomstregistret med hjemmel i retssikkerhedslovens § 11 a. I disse tilfælde er der ingen grund til, at borgeren over for kommunen dokumenterer, at pågældende opfylder beskæftigelseskravet.


Det foreslås derfor at afskaffe kravet om, at borgeren hvert år over for kommunalbestyrelsen dokumenterer, at beskæftigelseskravet er opfyldt. I de tilfælde, hvor kommunen ikke ud fra eIndkomstregistret mv. har tilstrækkelige oplysninger til at kunne træffe afgørelse om, hvorvidt borgeren opfylder beskæftigelseskravet, må kommunen anmode borgeren om at dokumentere dette. Hvis borgeren ikke i disse tilfælde opfylder dokumentationskravet, træffer kommunen afgørelse på det foreliggende grundlag.


Til nr. 4


Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at forordning (EØF) nr. 1408/71 fra den 1. maj 2010 erstattes af forordning (EF) nr. 883/04 og den dertil knyttede gennemførelsesforordning.


Til nr. 5


Der henvises til bemærkningerne til nr. 1.


Til nr. 6


Der er tale om præcisering af en EU terminologi, fra EF-retten til EU-retten.


Til nr. 7


Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at forordning (EØF) nr. 1408/71 fra den 1. maj 2010 erstattes af forordning (EF) nr. 883/04 og den dertil knyttede gennemførelsesforordning, og at Pensionsstyrelsen blandt andet varetager de opgaver, som Sikringsstyrelsen tidligere varetog, ved at udøve de beføjelser, som kommunerne har efter lov om social pension vedrørende pension, der skal ydes efter forordningen.


Til § 10


Til nr. 1


Der er tale om en konsekvensændring som følge af oprettelse af Pensionsstyrelsen fra 1. oktober 2009. Pensionsstyrelsen varetager blandt andet de opgaver, som Sikringsstyrelsen, tidligere Den Sociale Sikringsstyrelse, varetog. I lovbekendtgørelse nr. 983 af 2. oktober 2009 blev styrelsen benævnt Sikringsstyrelsen.


Til nr. 2


Der er tale om ophævelse af en overflødig bemyndigelsesbestemmelse. EU-forordningerne er umiddelbart gældende i hvert medlemsland. Det betyder, at forordningen som sådan ikke skal inkorporeres i dansk lovgivning.


Til nr. 3


Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at forordning (EØF) nr. 1408/71 fra den 1. maj 2010 erstattes af forordning (EF) nr. 883/04 og den dertil knyttede gennemførelsesforordning.


Til nr. 4


Med forslaget henvises der til det korrekte kapitel om oplysningspligt m.v. i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.


Til nr. 5


Der henvises til bemærkningerne til nr. 1.


Til nr. 6


Med forslaget er der alene tale om at formulere bestemmelsen enslydende med den tilsvarende bestemmelse i § 47 i lov om social pension. Ved at have enslydende formuleringer i de to pensionslove undgås enhver tvivl om, hvorvidt reglerne har samme indhold.


Til nr. 7


Der er tale om præcisering af en EU terminologi, fra EF-retten til EU-retten.


Til nr. 8


Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at forordning (EØF) nr. 1408/71 fra den 1. maj 2010 erstattes af forordning (EF) nr. 883/04 og den dertil knyttede gennemførelsesforordning, og at Pensionsstyrelsen blandt andet varetager de opgaver, som Sikringsstyrelsen tidligere varetog.


Til § 11


Til nr. 1


Der er tale om en konsekvensændring som følge af oprettelse af Pensionsstyrelsen fra 1. oktober 2009. Pensionsstyrelsen varetager blandt andet de opgaver, som Sikringsstyrelsen, tidligere Den Sociale Sikringsstyrelse, varetog.


Til nr. 2


Der er tale om ophævelse af en overflødig bestemmelse. EU-forordningerne er umiddelbart gældende i hvert medlemsland. Det betyder, at forordningen som sådan ikke skal inkorporeres i dansk lovgivning.


Til nr. 3


Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at forordning (EØF) nr. 1408/71 fra den 1. maj 2010 erstattes af forordning (EF) nr. 883/04 og den dertil knyttede gennemførelsesforordning.


Til § 12


Til nr. 1 og 2


Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at forordning (EØF) nr. 1408/71 fra den 1. maj 2010 erstattes af forordning (EF) nr. 883/04 og den dertil knyttede gennemførelsesforordning.


Til nr. 3


Boligstøttelovens § 55, stk. 2, indeholder bestemmelser om, i hvilke tilfælde kommunalbestyrelsen kan give afslag på lån til beboerindskud i almene boliger. § 55, stk. 2, blev senest ændret ved § 7 i lov nr. 286 af 15. april 2009, som trådte i kraft den 1. juni 2009. Det fremgår af bemærkningerne til det tilhørende lovforslag (L 92 fremsat den 11. december 2008), at der med ændringen var tale om »en redaktionel omskrivning af lovens § 55, stk. 2, så bestemmelsen gøres mere overskuelig«. Ved ændringen, blev ordet »forfalden« indsat i bestemmelsens sidste led.


Ændringen har skabt usikkerhed om, hvordan bestemmelsen nu skal fortolkes, herunder om ændringen medfører en ændring af den hidtidige praksis for henholdsvis bevilling af og afslag på beboerindskudslån.


Hensigten med den seneste ændring af § 55, stk. 2, var alene at gøre bestemmelsen mere overskuelig, uden at der skulle ske ændringer i den gældende praksis. Det foreslås derfor, at ordet »forfalden« udgår af bestemmelsen.


Til § 13


Til nr. 1


Der er tale om en konsekvensrettelse af henvisningen til reglen om privat familiepleje i lov om social service. Reglen om privat familiepleje fremgår nu af servicelovens § 78.


Til nr. 2


Der er tale om ophævelse af en overflødig bemyndigelsesbestemmelse. EF-forordningerne er almengyldige og umiddelbart gældende i hvert medlemsland. Det betyder, at forordningen som sådan ikke skal inkorporeres i dansk lovgivning.


Til § 14


Til nr. 1 og 2


Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at forordning (EØF) nr. 1408/71 fra den 1. maj 2010 erstattes af forordning (EF) nr. 883/04 og den dertil knyttede gennemførelsesforordning.


Til § 15


Til nr. 1


Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring i § 85 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, hvorved kompetencen flyttes fra indenrigs- og socialministeren, nu socialministeren, til beskæftigelsesministeren.


Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.


Til § 16


Til nr. 1


Efter de gældende regler indbetales der ATP-bidrag for ledige medlemmer, der er jobsøgende inden for landets grænser og som modtager arbejdsløshedsdagpenge. Efter forordning (EF) nr. 883/04 kan forsikrede ledige, der søger arbejde i et andet EU/EØS land, bevare retten til dagpenge i op til 3 måneder.


Det foreslås, at der fastsættes bestemmelser om, at der indbetales ATP-bidrag for et ledigt medlem, som under jobsøgning i et andet EU/EØS land får udbetalt dagpenge, jf. forordning (EF) nr. 883/04 artikel 64. Det sikres således, at indbetalingen af ATP-bidrag ikke afbrydes under jobsøgningen i udlandet.


Til § 17


Til nr. 1


Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring i § 85 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, hvorved kompetencen flyttes fra indenrigs- og socialministeren, nu socialministeren, til beskæftigelsesministeren.


Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.


Til § 18


Til nr. 1


Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring i § 85 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, hvorved kompetencen flyttes fra indenrigs- og socialministeren, nu socialministeren, til beskæftigelsesministeren.


Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.


Til § 19


Til nr. 1


Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring i § 85 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, hvorved kompetencen flyttes fra indenrigs- og socialministeren, nu socialministeren, til beskæftigelsesministeren.


Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.


Til § 20


Det fremgår af lovforslagets § 20, stk. 1,at lovforslaget træder i kraft den 1. maj 2010. Det svarer til det tidspunkt, hvorfra forordning (EF) nr. 883/04 finder anvendelse.


Det fremgår af lovforslagets § 20, stk. 2,at det foreslås, at de hidtil gældende regler i § 46, stk. 3, § 86 a og § 87 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovforslagets § 5, nr. 4 og 23, fortsat skal finde anvendelse i sager vedrørende dagpenge udbetalt efter artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71. Det skyldes, at det må forventes, at der i nogen tid efter ikrafttrædelsen af loven og anvendelsen af forordning (EF) nr. 883/04 skal behandles sager om forsinket udbetaling af dagpenge efter artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71, samt om tilbagebetaling og ikendelse af sanktion som følge af uberettiget modtagelse af dagpenge efter denne artikel. Det skyldes endvidere, at forordning (EØF) nr. 1408/71 fortsat finder anvendelse i forhold til de lande, der den 1. maj 2010 endnu ikke har tilsluttet sig den nye forordning (EF) nr. 883/04. Det gælder Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz, jf. også bemærkningerne til stk. 3, nedenfor.


Efter artikel 87, stk. 8, i forordning (EF) nr. 883/04 kan personer, som ved forordningens anvendelse bliver omfattet af lovgivningen i et andet medlemsland end det land, hvis lovgivning pågældende var omfattet af efter reglerne i forordning (EØF) nr. 1408/71, fortsat være omfattet af sidstnævnte lovgivning, så længe den hidtil gældende situation ikke ændres. Denne overgangsbestemmelse gælder dog ikke længere end ti år fra anvendelsen af den nye forordning. En person kan dog anmode om at være omfattet af den lovgivning, som gælder efter den nye forordning.


Når man efter overgangsreglerne er omfattet af dansk lovgivning, selvom man efter den nye forordning ville være omfattet af et andet lands lovgivning, følger det af forordningens overgangsbestemmelser, at man har ret til at modtage de ydelser, som følger af at være omfattet af dansk lovgivning.


Det fremgår af lovforslagets § 20, stk. 3,at henvisninger til forordning (EØF) nr. 1408/71 forbliver i kraft, og denne forordning finder anvendelse i forhold til det enkelte EØS-land og Schweiz, så længe det enkelte EØS-land eller Schweiz ikke har tilsluttet sig forordning (EF) nr. 883/04.


Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, finder forordning (EF) nr. 883/04 anvendelse i forhold til EU-medlemslande fra den 1. maj 2010. Det forventes, at EØS-landene Norge, Island og Liechtenstein samt Schweiz vil tilslutte sig forordningen, så forordningen også finder anvendelse i disse lande. Indtil det enkelte EØS-land eller Schweiz har tilsluttet sig forordning (EF) nr. 883/04, bevares anvendelsen af forordning (EØF) nr. 1408/71 i forhold til det enkelte af disse lande. Henvisningerne til forordning (EØF) nr. 1408/71 er derfor fortsat gældende i forhold til disse lande.



1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
  
§ 1
   
  
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1203 af 10. december 2009, som ændret ved § 11 i lov nr. 434 af 8. maj 2006 og § 1, nr. 3, i lov nr. 316 af 28. april 2009, foretages følgende ændringer:
   
  
1. Efter § 47 indsættes:
   
Kapitel 8
 
»Kapitel 8
   
(Ophævet)
 
Pensionsstyrelsen
   
  
§ 48. Pensionsstyrelsen fastlægger efter artikel 15-20 i forordning (EF) nr. 987/2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger, hvilket lands lovgivning om social sikring, der skal finde anvendelse for personer, som udøver aktivitet i lande, hvor forordning om koordinering af de sociale sikringsordninger finder anvendelse.
   
  
§ 49. Pensionsstyrelsen udsteder efter ansøgning dokumentation for sygeforsikring efter artikel 22 og 24-27 i forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger til en person og dennes familiemedlemmer, hvis personen har bopæl i et andet land, hvor denne forordning finder anvendelse, og personen modtager eller ansøger om dansk social pension eller dansk tjenestemandspension. «
   
§ 62. Uenighed om Sikringsstyrelsens kompetence kan indbringes for Ankestyrelsen. Den person, som afgørelsen vedrører, kommunalbestyrelsen og Sikringsstyrelsen kan indbringe sagen.
 
2. I § 62 ændres to steder »Sikringsstyrelsen« til: »Pensionsstyrelsen«.
   
§ 64. Følgende afgørelser, der træffes af Sikringsstyrelsen, kan indbringes for Ankestyrelsen:
1) Afgørelser om hjælp til danskere i udlandet efter § 6 i lov om aktiv socialpolitik.
2) Afgørelser om efterlevelseshjælp til personer, som efter Rådets forordning nr. 1408/71 og den tilhørende EØS-aftale er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, jf. § 85 a, stk. 8, jf. stk. 9, i lov om aktiv socialpolitik.
3) Afgørelser om ret til pension i udlandet efter § 3, stk. 4, og § 62 i lov om social pension, og § 3, stk. 3, og § 56 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v..
4) Afgørelser om, hvilket lands lovgivning der skal anvendes efter reglerne i EF-forordning nr. 1408/71, Nordisk Konvention om Social Sikring og de tosidede aftaler om social sikring, som Danmark har indgået med andre lande, bortset fra afgørelser om indgåelse af aftaler med et eller flere lande med henblik på fravigelse heraf. .
Stk. 2
 
3.§ 64, stk. 1, affattes således:
»Følgende afgørelser, der træffes af Pensionsstyrelsen, kan indbringes for Ankestyrelsen:
1) Afgørelser om hjælp til danskere i udlandet efter § 6 i lov om aktiv socialpolitik.
2) Afgørelser om efterlevelseshjælp til personer, som efter EF-forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, jf. § 85 a, stk. 8, jf. stk. 9, i lov om aktiv socialpolitik.
3) Afgørelser om ret til pension i udlandet efter § 3, stk. 4, og § 62 i lov om social pension samt § 3, stk. 3, og § 56 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
4) Afgørelser om hvilket lands lovgivning der skal anvendes efter reglerne i EF-forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger, Nordisk Konvention om Social Sikring og de tosidede aftaler om social sikring, som Danmark har indgået med andre lande, bortset fra afgørelser om indgåelse af aftaler med et eller flere lande med henblik på fravigelse heraf. «
   
§ 85. Indenrigs- og socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse efter forhandling med beskæftigelsesministeren regler om anvisning af statsrefusion og statstilskud, regnskabsaflæggelse og revision.
 
4.§ 85 affattes således:
»§ 85. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med socialministeren nærmere regler om anvisning af statsrefusion og statstilskud, regnskabsaflæggelse og revision. «.
   
  
§ 2
   
  
I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1204 af 10. december 2009, foretages følgende ændringer:
   
§ 64.
1.-5. pkt. …
Indenrigs- og socialministeren kan tillige fastsætte regler om anvisning af statsrefusion, regnskabsaflæggelse og revision vedrørende statsrefusion efter § 62.
Stk. 2-4.
 
1. I § 64, stk. 1, 6. pkt., ændres »Indenrigs- og socialministeren kan tillige« til: »Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med socialministeren«.
   
§ 75. Indenrigs- og socialministeren kan fastsætte nærmere regler om de i §§ 68, 73 og 74 nævnte forhold. Indenrigs- og socialministeren kan herunder fastsætte regler om anvisning af statsrefusion, regnskabsaflæggelse og revision vedrørende de beløb, der er nævnt i § 74.
 
2. I § 75, 2. pkt., ændres »Indenrigs- og socialministeren kan herunder« til: »Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med socialministeren«.
   
  
§ 3
   
  
I lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 786 af 18. august 2009, foretages følgende ændringer:
   
§ 16.
  
Stk. 1- 2….
  
Stk. 3. Staten refunderer kommunens udgifter til kompensation med 75 pct. for pensionister, jf. § 2, stk. 3, i lov om individuel boligstøtte, og for personer, der er tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. For andre personer udgør statens refusion 50 pct. af udgifterne.
 
1. I § 16, stk. 3, indsættes som 3. pkt.:
»Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med socialministeren fastsætte nærmere regler om statsrefusionen, herunder regler om anvisning af statsrefusion, regnskabsaflæggelse og revision vedrørende de beløb, der er nævnt i stk. 1 og 2.«
   
§ 19.
  
Stk. 1-3….
  
Stk. 4. De i stk. 1-3 nævnte beløb udbetales til udlejeren. Ved lejemålets ophør tilbagebetaler udlejeren beløbet til kommunen med fradrag af foretagen modregning for lejerens forpligtelser over for udlejeren. Staten refunderer kommunens udbetalinger efter stk. 1 og 2 med to tredjedele. Indenrigs- og socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om statsrefusionen, herunder regler om anvisning af statsrefusion, regnskabsaflæggelse og revision vedrørende de beløb, der er nævnt i stk. 1-3.
 
2. I § 19, stk. 4, 4. pkt., ændres »Indenrigs- og socialministeren kan« til: »Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med socialministeren«.
   
  
§ 4
   
  
I lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 907 af 26. september 2005, som ændret ved § 7 i lov nr. 1584 af 20. december 2006, foretages følgende ændring:
   
§ 33. Nærmere regler om administrationen af denne lov fastsættes af økonomi- og erhvervsministeren. Socialministeren kan herunder fastsætte regler om anvisning af statsrefusion, regnskabsaflæggelse og revision vedrørende de beløb, der er nævnt i § 5 a og § 16, stk. 3-6.
 
1. I § 33, 2. pkt., ændres »Socialministeren kan herunder« til: »Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med socialministeren«.
   
  
§ 5
   
  
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 975 af 26. september 2008, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, § 2 i lov nr. 478 af 12. juni 2009, § 2 i lov nr. 479 af 12. juni 2009, § 1 i lov nr. 482 af 12. juni 2009 og senest ved § 5 i lov nr. 483 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:
   
§ 32.
  
Stk. 1-2.
  
Stk. 3. En fagligt afgrænset kasse for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, jf. stk. 1, nr. 1, litra b, optager lønmodtagere fra et eller flere fagområder, der er angivet i kassens vedtægt, samt selvstændige erhvervsdrivende, som har tilknytning til kassens faglige område. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om betingelserne for, at en selvstændig erhvervsdrivende kan anses for at have tilknytning til en kasses faglige område.
Stk. 4-5.
 
1. I § 32, stk. 3, i § 41, stk. 7 og 8, i § 42, stk. 5, i § 45, i § 46, stk. 5, i § 51, stk. 1 og 4, i § 52 f, i § 52 j, stk. 1, i § 53, stk. 9, i § 55, stk. 5, i § 57, stk. 2, 5 og 6, i § 58, stk. 2, i § 59, stk. 5 og 6, i § 60, stk. 2, i § 61, stk. 4, i § 62, stk. 6, i § 62 a, stk. 4, i § 62 b, stk. 3, i § 63, stk. 5, i § 63 a, stk. 4, i § 64, stk. 4, i § 68, stk. 4, i § 73, stk. 5, i § 74 a, stk. 11, i § 74 b, stk. 4, i § 74 c, stk. 3, 2. pkt., og stk. 6, i § 74 d, stk. 1 og 2, i § 74 f, stk. 9, i § 74 g, stk. 6, i § 74 h, stk. 6, i § 74 i, stk. 1 og 2, i § 74 j, stk. 11, i § 74 k, stk. 3, i § 74 l, stk. 8, i § 74 m, stk. 9, i § 74 n, stk. 11, i § 74 o, stk. 6, i § 74 p, i § 75, stk. 8, i § 77, stk. 9, stk. 10, 1. og 2. pkt., og stk. 11, i § 77 a, stk. 9, i § 78, stk. 6-8, i § 79, stk. 2 og 5, i § 82 a, stk. 6, to steder i § 84, stk. 10, i § 86, stk. 6, 1. pkt., stk. 9, 1. pkt., og stk. 10, i § 87, stk. 8, i § 88, stk. 4 og 5, i § 89, stk. 3, i § 90 a, stk. 3, i § 91, stk. 3, 4 og 10, i § 94 a, stk. 1, i § 95 og i § 100 b ændres »Direktøren for Arbejdsdirektoratet« til: »Beskæftigelsesministeren«.
   
§ 41.
  
Stk. 1-6.
  
Stk. 7. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan, uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om optagelse af personer, der har bopæl i udlandet, herunder på Færøerne og i Grønland.
  
Stk. 8. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler for anvendelsen af stk. 1, 4 og 5, herunder for afgrænsningen mellem lønarbejde og selvstændig erhvervsudøvelse.
  
   
§ 42.
  
Stk. 1-4.
  
Stk. 5. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om overflytning af medlemmer fra en kasse til en anden, herunder om, hvilken tilknytning til en fagligt afgrænset kasse der giver ret til overflytning i henhold til stk. 3, 2. pkt., samt om overflytning af medlemmer, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, der giver ret til optagelse i henhold til § 41, stk. 1, nr. 3, litra b.
  
   
§ 45. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om ret til fuldtidsforsikring for personer, som samtidig er beskæftiget med både lønarbejde og mere end midlertidig udøvelse af selvstændig virksomhed.
  
   
§ 46.
  
Stk. 1-4.
  
Stk. 5. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af stk. 2-4.
  
   
§ 51. Dagpenge kan til det enkelte medlem højst udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af medlemmets hidtidige arbejdsfortjeneste, jf. dog stk. 4. I arbejdsfortjenesten indgår ikke arbejdsmarkedsbidrag i henhold til lov om arbejdsmarkedsbidrag. Ved ændring af arbejdsmarkedsbidragets størrelse reguleres det enkelte medlems hidtidige arbejdsfortjeneste svarende til ændringen i arbejdsmarkedsbidraget. Arbejdsfortjenesten har dog ingen betydning for dagpengenes størrelse, hvis arbejdet, hvorfra fortjenesten hidrører, afsluttes mindre end 1 år efter afslutningen af et tidligere arbejde, der har ligget til grund for en dagpengeberegning. Ved ændring i dagpengenes højeste beløb, jf. § 47, reguleres den hidtidige arbejdsfortjeneste for det enkelte medlem med en procentsats svarende til ændringen. De regulerede dagpenge kan ikke overstige det højeste dagpengebeløb. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter regler for fremgangsmåden ved beregningen af arbejdsfortjenesten.
  
Stk. 2-3.
  
Stk. 4. Til et medlem, der i de seneste 3 år umiddelbart før ledighedens indtræden har været fuldtidsforsikret og været i fuld beskæftigelse som lønmodtager eller har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, udbetales dagpenge med et fast beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge efter § 47. Hvis medlemmet dokumenterer, at dagpenge beregnet efter stk. 1 udgør et højere beløb, er medlemmet dog berettiget til dette. Et medlem, der har fået udbetalt dagpenge efter 1. pkt., kan tidligst få beregnet dagpenge efter stk. 1, når der er forløbet 6 måneder efter, at retten til dagpenge er indtrådt. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter nærmere regler efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.
  
Stk. 5-7.
  
   
§ 52 f. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om anvendelsen af §§ 52 a og 52 e.
  
   
§ 52 j. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om uddannelsesydelse under deltagelse i selvvalgt uddannelse, herunder om administration, beregning og udbetaling af uddannelsesydelsen, herunder om reduktion af uddannelsesydelsen ved deltagelse i nærmere fastlagte uddannelser, og om, hvilken betydning studieaktivitet, deltidsuddannelse, delvist tab af indtægt eller arbejdsmulighed, konflikt, modtagelse af anden godtgørelse eller offentlig støtte har for uddannelsesydelsens størrelse, samt regler om mindsteudbetaling, tilbagebetaling, renter og sanktioner og unddragelse fra retsforfølgning.
  
Stk. 2-3.
  
   
§ 53.
  
Stk. 1-8.
  
Stk. 9. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om anvendelsen af stk. 2-4 og 6-8, herunder regler om, at timer, for hvilke der er udbetalt løn, kan indgå i beregningen af beskæftigelseskravet.
  
   
§ 55.
  
Stk. 1-4.
  
Stk. 5. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af stk. 1-4, herunder regler om periodernes varighed og beregning efter stk. 3 og 4.
  
   
§ 57.
  
Stk. 2. Et medlem, der anmelder tab af løn m.v. over for Lønmodtagernes Garantifond, har ret til dagpenge eller efterløn som lån imod overdragelse af kravet til arbejdsløshedskassen som sikkerhed. Dækker Lønmodtagernes Garantifond kun tabet for en del af en opsigelsesperiode, er retten til dagpenge eller efterløn i resten af perioden betinget af, at medlemmet overdrager sit krav mod døds- eller konkursboet til arbejdsløshedskassen til hel eller delvis dækning af de udbetalte dagpenge eller efterløn. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte nærmere regler.
  
Stk. 3-4.
  
Stk. 5. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om de dagpengemæssige konsekvenser af manglende kontakt til jobcenteret, samt i hvilke tilfælde manglende tilmelding ikke skal have dagpengemæssige konsekvenser.
  
Stk. 6. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om dagpenge til selvstændige erhvervsdrivende, der er afskåret midlertidigt fra fortsat virksomhedsudøvelse på grund af ekstraordinære begivenheder, der ikke skyldes medlemmets forhold.
  
   
§ 58.
  
Stk. 2. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte regler om udbetaling af dagpenge til et medlem, som bliver ledig på Færøerne, i Grønland eller i udlandet.
  
   
§ 59.
  
Stk. 1-4.
  
Stk. 5. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter nærmere regler efter forhandling med Beskæftigelsesrådet. Der kan herunder fastsættes regler om, at overskydende timer, jf. stk. 2, i særlige tilfælde opgøres i forhold til et andet timetal end den normale overenskomstmæssige arbejdstid på det danske arbejdsmarked.
  
Stk. 6. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om, at visse former for beskæftigelse, der udføres som en del af det civile beredskab, og som ikke er et led i medlemmets hovedbeskæftigelse, ikke medregnes ved opgørelsen af overskydende timer efter stk. 2.
  
   
§ 60.
  
Stk. 2. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelsen i stk. 1. Der kan herunder fastsættes regler for arbejdsforhold, hvori der arbejdes periodevis.
  
   
§ 61.
  
Stk. 1-3.
  
Stk. 4. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-3.
  
   
§ 62.
  
Stk. 1-5.
  
Stk. 6. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1 og 2. Der kan herunder fastsættes nærmere bestemmelser om
  
1)
de betingelser, et medlem skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet,
  
2)
medlemmets kontakt med arbejdsløshedskassen, jobcenteret og andre aktører i forbindelse med den aktive beskæftigelsespolitik, samt
  
3)
tab af dagpengeret som følge af manglende rådighed og generhvervelse af dagpengeret.
  
   
§ 62 a. 
  
Stk. 1-3.
  
Stk. 4. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om de spørgsmål, der er nævnt i stk. 1-3, herunder om medlemmets pligt til at underrette jobcenteret om deltagelse i undervisningen.
  
   
§ 62 b. 
  
Stk. 1-2.
  
Stk. 3. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelse af bestemmelserne i stk. 1 og 2.
  
   
§ 63 a. 
  
Stk. 1-3.
  
Stk. 4. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet de nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-3.
  
   
§ 64.
  
Stk. 1-3.
  
Stk. 4. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler for anvendelsen af stk. 1-3.
  
   
§ 68.
  
Stk. 1-3.
  
Stk. 4. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om bestemmelserne i stk. 1-3, herunder regler om, at timer, for hvilke der er udbetalt løn, kan indgå i beregningen af beskæftigelseskravet i stk. 3.
  
Stk. 5.
  
   
§ 73.
  
Stk. 1-4.
  
Stk. 5. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter regler herom efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.
  
   
§ 74 a. 
  
Stk. 1-10.
  
Stk. 11. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om bidragsfrie perioder efter stk. 5.
  
   
§ 74 b. 
  
Stk. 1-3.
  
Stk. 4. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse.
  
   
§ 74 c. 
  
Stk. 1-2.
  
Stk. 3. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan i særlige tilfælde tillade, at et medlem, der ikke har ansøgt rettidigt, jf. stk. 2, kan overgå til efterløn. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om, at et medlem kan overgå til efterløn, selv om der ikke er sket en indberetning af værdien af pensionsformuen, jf. § 74 a, stk. 1, nr. 5.
  
Stk. 4-5.
  
Stk. 6. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om overgang til efterløn, herunder om overgang til efterløn efter bortfald af delpension efter lov om delpension.
  
   
§ 74 d. Et medlem, der er udtrådt af efterlønsordningen, kan ikke genindtræde i ordningen. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan dog efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde kan ske genindtræden i efterlønsordningen.
  
Stk. 2. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om medlemmets indplacering i perioden efter § 55, stk. 1, efter udtræden af efterlønsordningen.
  
   
§ 74 f. 
  
Stk. 1-8.
  
Stk. 9. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om beregning af virksomhedens skattepligtige indkomst, herunder om beregning af virksomhedens gennemsnitlige skattepligtige indkomst i de seneste 3 år umiddelbart inden overgangen til efterløn, og om modregning i efterlønnen for skattepligtig indkomst ud over det tilladte omfang. Der fastsættes endvidere regler om, at de anførte timetal og indkomstbegrænsninger nedsættes forholdsmæssigt ved overgang til efterløn i løbet af et kalenderår, samt om suspension af efterløn til et medlem, som driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.
  
   
§ 74 g. 
  
Stk. 1-5.
  
Stk. 6. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse, herunder om definition af indtægt og om, at der kan ske opgørelse af indtægt efter virksomhedens regnskabsår i stedet for kalenderåret, og om, at de anførte timetal og indkomstbegrænsninger nedsættes forholdsmæssigt ved overgang til efterløn i et kalenderår. Der fastsættes endvidere regler om suspension af efterløn til et medlem, som driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.
  
   
§ 74 h.
  
Stk. 1-5.
  
Stk. 6. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for arbejde, der kan udføres efter stk. 1, nr. 1. Der kan herunder fastsættes regler om, at
  
1)
det uanset stk. 5 i særlige tilfælde er tilladt at udøve selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i sammenlagt højst 200 timer inden for et kalenderår,
  
2)
der under særlige omstændigheder kan meddeles tilladelse til, at et medlem, der har overskredet de 200 timer, jf. stk. 1, nr. 1, kan fortsætte med at arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 1, og
  
3)
der under særlige omstændigheder kan meddeles tilladelse til, at et medlem har lønarbejde, selv om arbejdets omfang i mindre grad må antages at overstige det efter stk. 1, nr. 1, tilladte.
  
Stk. 7-9.
  
   
§ 74 i. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om, hvilken betydning arbejde og indtægter i efterlønsperioden eller indtægter, som kommer til udbetaling i forbindelse med overgangen til efterløn, skal have for efterlønnens størrelse.
  
Stk. 2. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte særlige regler om kontrol af arbejde og indtægter for efterlønsmodtagere, som har bopæl, arbejde eller indtægter i Grønland, på Færøerne eller i et andet EØS-land, samt om kontrol med, om efterlønsmodtageren i øvrigt opfylder betingelserne for ret til efterløn.
  
   
§ 74 j. 
  
Stk. 1-10.
  
Stk. 11. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om fradrag for pensioner.
  
Stk. 12.
  
   
§ 74 k. 
  
Stk. 1-2.
  
Stk. 3. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse.
  
   
§ 74 l. 
  
Stk. 1-7.
  
Stk. 8. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om beregning af efterlønnen.
  
   
§ 74 m. . . .
  
Stk. 1-8.
  
Stk. 9. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse, herunder om opgørelsen af arbejde efter stk. 1-3, samt om opgørelse af arbejde efter § 74 j, stk. 9, og § 74 l, stk. 5, og om udbetaling af præmien.
  
   
§ 74 n. 
  
Stk. 1-10.
  
Stk. 11. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om retten til efterløn, hvis medlemmet er omfattet af strejke eller lockout (konflikt).
  
   
§ 74 o. 
  
Stk. 1-5.
  
Stk. 6. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-5.
  
   
§ 74 p. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i dette kapitel for medlemmer, som har været tilmeldt fleksydelsesordningen efter lov om fleksydelse.
  
   
§ 75.
  
Stk. 1-7.
  
Stk. 8. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet de nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse.
  
   
§ 77.
  
Stk. 1-8.
  
Stk. 9. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for medlemmernes betaling af bidrag efter stk. 2-8, herunder om efterbetaling af bidrag til efterlønsordningen.
  
Stk. 10. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om, at medlemmer, som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet deres frihed, kan blive fritaget for at betale bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. stk. 2 og 3. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet ligeledes regler om, at medlemmer under 30 år og medlemmer, der betaler bidrag til efterlønsordningen, jf. stk. 4, og som deltager i en erhvervsmæssig uddannelse, der berettiger til optagelse som medlem i en arbejdsløshedskasse, jf. § 41, i nærmere angivne tilfælde efter anmodning kan fritages for betaling af bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. stk. 2 og 3, i en periode på sammenlagt højst 5 år. Der kan endvidere fastsættes regler om, at andre grupper af medlemmer kan fritages for at betale bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. stk. 2 og 3, når særlige omstændigheder taler herfor.
  
Stk. 11. Det skal fremgå af arbejdsløshedskassens bidragsopkrævning, hvilke bidrag det enkelte medlem skal indbetale til henholdsvis arbejdsløshedsforsikring, efterlønsordning, administrationsudgifter og bidrag til dækning af kassens udgifter til finansiering af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler herom.
  
   
§ 78.
  
Stk. 1-5. . . .
  
Stk. 6. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-5, herunder regler om udelukkelse fra ret til dagpenge m.v. for medlemmer, der har undladt at betale medlemsbidrag rettidigt, og om tilbagebetaling af medlemsbidrag.
  
Stk. 7. Undlader et medlem at betale frivilligt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, rettidigt, skal kassen rykke medlemmet for restancen. I rykkerbrevet skal det udtrykkeligt anføres, at undladelse af at betale efterlønsbidraget kan medføre, at medlemmet mister retten til efterløn. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler herom.
  
Stk. 8. Arbejdsløshedskassen kan i forbindelse med udsendelse af rykkerskrivelse, jf. stk. 3 og 7, opkræve et restancegebyr. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler herom.
  
   
§ 79.
  
Stk. 2. Til dækning af en kasses løbende udgifter til dagpenge m.v. kan der ydes forskudsbetaling eller acontorefusion. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter nærmere regler herom.
  
Stk. 3-4.
  
Stk. 5. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om, at refusion af udgifter, jf. stk. 1, helt eller delvis bortfalder, hvis en arbejdsløshedskasse har begået fejl i forbindelse med sagsbehandlingen.
  
   
§ 82 a. 
  
Stk. 1-5.
  
Stk. 6. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om administrationen af stk. 1-5, herunder om kommunernes og arbejdsløshedskassernes opgaver i forbindelse hermed samt betingelser og dokumentation for beregningen af kommunens finansieringsbidrag.
  
   
§ 84.
  
Stk. 1-9.
  
Stk. 10. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-7 og kan herunder fastsætte regler om, at dagpengegodtgørelsen kan bortfalde i særlige tilfælde ud over de i stk. 3 nævnte. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter endvidere regler om betaling af gebyr for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgs og Arbejdsdirektoratets behandling af sager efter stk. 7 og 8.
  
   
§ 86.
  
Stk. 1-8.
  
Stk. 9. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om, at et medlem, der ikke har tilbagebetalt beløb efter stk. 1 eller 2 med påløbne renter inden en frist, som kassen har fastsat, skal slettes som medlem af kassen. Direktøren kan endvidere efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om genoptagelse i kassen som nyt medlem.
  
Stk. 10. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om kassernes opkrævning af beløb, som skal betales tilbage efter stk. 1 og 2 med påløbne renter, herunder om, at kassen ikke har krav på refusion fra statskassen, og at udbetalte refusionsbeløb skal betales tilbage, hvis disse regler ikke overholdes.
  
Stk. 11-12.
  
   
§ 87.
  
Stk. 1-7.
  
Stk. 8. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelse af stk. 1-7.
  
   
§ 88.
  
Stk. 1-4.
  
Stk. 5. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om krav til kassernes IT-systemer og til beskrivelserne af kassernes forretningsgange.
  
Stk. 6-7.
  
   
§ 89.
  
Stk. 1-2
  
Stk. 3. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet regler om, under hvilke betingelser en kasse kan administreres af eller sammen med en faglig organisation, samt nærmere regler om administrationen.
  
   
§ 90 a. 
  
Stk. 1-2.
  
Stk. 3. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om bestemmelserne i stk. 1 og 2.
  
   
§ 91.
  
Stk. 1-2.
  
Stk. 3. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet regler om administrationen af reglerne i stk. 1 og 2.
  
Stk. 4. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om, at de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, med angivelse af cpr-nummer, samt hvilken løn den pågældende får, skal registreres hver dag fra beskæftigelsens start. Registreringen kan være papirbaseret eller digital.
  
Stk. 5-9.
  
Stk. 10. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om, hvilket dokumentationsmateriale der skal foreligge i forbindelse med kassernes administration af bestemmelserne i denne lov. Der kan herunder fastsættes regler om, at udbetaling af dagpenge ikke må finde sted, forinden der er tilvejebragt den fornødne dokumentation.
  
   
§ 94 a. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte regler om tavshedspligt for oplysninger i sager om ret til dagpenge til medlemmer, der nægter at medvirke til udvikling og produktion af krigsmateriel.
  
Stk. 2.
  
   
§ 95. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om ret til medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse og om ret til dagpenge, feriedagpenge og efterløn for personer, der har haft forsikrings- eller beskæftigelsesperioder i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.
  
   
§ 100 b. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om muligheden for digital kommunikation mellem medlemmet, arbejdsløshedskassen, Arbejdsdirektoratet og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
  
   
§ 34. En anerkendt arbejdsløshedskasses vedtægt skal være i overensstemmelse med en standardvedtægt, som udarbejdes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Beskæftigelsesrådet og godkendes af beskæftigelsesministeren.
Stk. 2.
 
2.§ 34, stk. 1, affattes således:
»En anerkendt arbejdsløshedskasses vedtægt skal være i overensstemmelse med en standardvedtægt, som fastsættes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet. «
   
§ 46. Dagpenge ydes for indtil 5 dage om ugen efter reglerne i kapitel 10. Beregning af dagpengene sker for en uge ad gangen. Udbetalingen sker bagud for 14 dage eller for 4 henholdsvis 5 uger. Hver 4/5-ugers-udbetalingsperiode slutter næstsidste søndag i en måned. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan ændre en udbetalingsperiode, når særlige forhold taler herfor. Direktøren fastsætter nærmere regler om, hvornår dagpengene skal være til disposition for medlemmet.
 
3. I § 46, stk. 1, 6. pkt., § 74 n, stk. 1, 3. pkt., og § 86, stk. 9, 2. pkt., ændres »Direktøren« til: »Beskæftigelsesministeren«.
Stk. 2-5.
  
   
§ 74 n. Efterløn udbetales bagud for 4 henholdsvis 5 uger, således at hver udbetalingsperiode slutter næstsidste søndag i en måned. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan ændre en udbetalingsperiode, når særlige forhold taler herfor. Direktøren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om, hvornår efterlønnen skal være til disposition for medlemmet.
  
Stk. 2-11.
  
   
§ 86.
  
Stk. 1-8.
  
Stk. 9. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om, at et medlem, der ikke har tilbagebetalt beløb efter stk. 1 eller 2 med påløbne renter inden en frist, som kassen har fastsat, skal slettes som medlem af kassen. Direktøren kan endvidere efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om genoptagelse i kassen som nyt medlem.
  
Stk. 10-12.
  
   
§ 46.
  
Stk. 1-2.
  
Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse ved efterbetaling af dagpenge efter artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71.
Stk. 4-5.
 
4.§ 46, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse ved ikke rettidigt udbetalte dagpenge efter artikel 64 og 65 i forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger. «
   
§ 53.
  
Stk. 1-6. . . .
  
Stk. 7. De i stk. 2 og 6 angivne perioder, inden for hvilke beskæftigelseskravet skal være opfyldt, forlænges med sammenlagt op til 2 år, hvis der forekommer følgende forhold:
4) perioder, hvor et beskæftiget medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af direktøren for Arbejdsdirektoratet,
Stk. 8-9.
 
5. I § 53, stk. 7, nr. 4, § 55, stk. 3, nr. 3, § 55, stk. 4, nr. 5, § 57, stk. 1 og 3, § 58, stk. 1, § 65, stk. 6, § 68, stk. 5, § 74 n, stk. 2, § 75 h, stk. 2, nr. 3 og stk. 7, § 79, stk. 3, og § 98, stk. 1, 4. pkt., ændres »direktøren for Arbejdsdirektoratet« til: »beskæftigelsesministeren«.
   
§ 55.
  
Stk. 1-2.
  
Stk. 3. Forbruget af perioden efter stk. 1 opgøres i uger. Ved forbruget af perioden medregnes
  
  
3) perioder, som ikke er omfattet af nr. 2, hvor et ledigt medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af direktøren for Arbejdsdirektoratet,
  
  
Stk. 4. I perioden efter stk. 1 medregnes ikke
  
  
5) perioder, hvor et beskæftiget medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af direktøren for Arbejdsdirektoratet, og
  
  
Stk. 5.
  
   
§ 57. Dagpenge kan kun udbetales til et medlem, som er ledigt, jf. dog kapitel 11 b. Dagpenge kan ikke udbetales for ledighedsperioder, hvor medlemmet er berettiget til en dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren, jf. § 84, medmindre andet følger af regler fastsat af direktøren for Arbejdsdirektoratet i medfør af § 84, stk. 10.
  
Stk. 2.
  
Stk. 3. En selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når hans personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt. Nærmere regler om, hvornår en selvstændig erhvervsdrivendes personlige arbejde i virksomheden anses for ophørt mere end midlertidigt, fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.
  
Stk. 4-6.
  
   
§ 58. Efter forhandling med Beskæftigelsesrådet kan direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætte regler om
  
1)
udbetaling af dagpenge og aktiveringsydelse for søgnehelligdage,
  
2)
retten til dagpenge for et medlem,
  
 
a)
som under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, eller
  
 
b)
som er beskæftiget i en virksomhed, hvor arbejdstiden er nedsat efter aftale mellem arbejdsgiver og lønmodtagere,
  
3)
hvilken betydning arbejde og indtægt skal have for størrelsen af
  
 
a)
dagpenge eller aktiveringsydelse, der udbetales efter § 52 a eller § 55, samt
  
 
b)
ydelser, der udbetales i henhold til lov om børnepasningsorlov.
  
Stk. 2.
  
   
§ 65.
  
Stk. 1-5.
  
Stk. 6. Nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-5 fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Beskæftigelsesrådet. Der kan herunder fastsættes regler om pligt til at yde vejledning og bistand, selv om medlemmet ikke har rettet henvendelse til arbejdsløshedskassen.
  
Stk. 7.
  
   
§ 68.
  
Stk. 1-4.
  
Stk. 5. Et deltidsforsikret medlem, som undlader at foretage den anmeldelse, som er foreskrevet i stk. 3, udelukkes fra ret til dagpenge efter regler, som fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet.
  
   
§ 74 n. 
  
Stk. 2. Efterløn kan ikke udbetales til medlemmer, der opholder sig i lande uden for EØS-området, Grønland og Færøerne i længere tid, eller som tager bopæl der. Nærmere regler herom fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.
  
Stk. 3-11.
  
   
§ 75 h. . . .
  
Stk. 2. Et medlem optjener endvidere ret til ferie med feriedagpenge på grundlag af perioder, for hvilke medlemmet har fået udbetalt
  
  
3) ydelser, der efter regler fastsat af direktøren for Arbejdsdirektoratet, kan sidestilles med de i stk. 1 og de under nr. 1 og 2 nævnte ydelser.
  
Stk. 4-6.
  
Stk. 7. Nærmere regler om feriedagpenge, herunder om beregning af feriedagpengeretten, feriedagpengenes størrelse, lediges underretning til jobcenteret om tidspunktet for feriens afholdelse og kommunernes medvirken efter stk. 2, fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Beskæftigelsesrådet. Endvidere fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med undervisningsministeren regler om indberetning til arbejdsløshedskasserne fra de myndigheder, der varetager udbetalingen af støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.
  
   
§ 79.
  
Stk. 1-2. . . .
  
Stk. 3. Krav på refusion bortfalder, og udbetalte beløb skal tilbagebetales i det omfang, kassen ikke efter anmodning forelægger dokumentation i overensstemmelse med regler, der fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet.
  
Stk. 4-5.
  
   
§ 98. Klage over arbejdsløshedskassernes afgørelser efter denne lov kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for direktøren for Arbejdsdirektoratet inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Klagen sendes til kassens hovedledelse, der skal vurdere sagen på ny. Fastholder kassens hovedledelse helt eller delvis afgørelsen, videresender denne klagen sammen med sagens akter til direktøren for Arbejdsdirektoratet. Nærmere regler udarbejdes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.
  
Stk. 2.
  
   
§ 63.
  
Stk. 1-4.
  
Stk. 5. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-5.
 
6. I § 63, stk. 5, ændres »Direktøren for Arbejdsdirektoratet« til: »Beskæftigelsesministeren« og »stk. 1-5«: til »stk. 1-4«.
   
§ 65.
  
Stk. 1-6.
  
Stk. 7. Arbejdsløshedskassernes udveksling af information med staten i jobcenteret eller anden aktør sker efter regler fastsat af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med chefen for Arbejdsmarkedsstyrelsen og Beskæftigelsesrådet. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med chefen for Arbejdsmarkedsstyrelsen og Beskæftigelsesrådet nærmere regler for arbejdsløshedskassernes pligt til at videregive oplysninger til brug for staten i jobcenteret eller til statistisk brug.
 
7.§ 65, stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet de nærmere regler om arbejdsløshedskassernes udveksling af information med jobcenteret eller anden aktør og om arbejdsløshedskassernes pligt til at videregive oplysninger til brug for jobcenteret eller til statistisk brug. «
   
§ 74 m. 
  
Stk. 1-5.
  
Stk. 6. For en person, som i perioder efter efterlønsbevisets virkning på grund af beskæftigelse i et andet EØS-land ifølge lovvalgsreglerne i forordning (EØF) nr. 1408/71 ikke har været medlem af en dansk arbejdsløshedskasse og samtidig ikke har fået udbetalt efterløn efter § 74 o, reduceres den skattefri præmie opgjort efter stk. 1-4. Reduktionen beregnes for de nævnte perioder med et beløb, der svarer til bidraget til arbejdsløshedsforsikringen efter § 77, stk. 2 og 3, samt med et beløb til administration, der pr. år udgør 1,5 gange højeste dagpenge for en dag, jf. § 47. Beløbene opgøres på grundlag af dagpengenes størrelse på tidspunktet for præmiens udbetaling.
 
8. I § 74 m, stk. 6, og § 74 o, stk. 1, ændres »forordning (EØF) nr. 1408/71« til: »forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger«.
Stk. 7-9.
  
   
§ 74 o. Efterlønsmodtagere, der på grund af beskæftigelse i et andet EØS-land ifølge lovvalgsreglerne i forordning (EØF) nr. 1408/71 ikke kan bevare deres medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse, bevarer retten til efterløn efter dette kapitel. Det samme gælder efterlønsmodtagere, der på grund af arbejde på Færøerne ikke kan bevare deres medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse ifølge aftalen af 1. november 1993 mellem Arbejdsministeriet og Færøernes landsstyre om koordination af arbejdsløshedsforsikring.
  
Stk. 2-6.
  
   
§ 77 a. 
  
Stk. 1-8.
  
Stk. 9. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om tilbagebetaling af efterlønsbidrag efter denne bestemmelse. Der kan herunder fastsættes regler om, at direktøren i ganske særlige tilfælde, hvor medlemmet uden egen skyld mister retten til at overgå til efterløn, kan give tilladelse til, at efterlønsbidraget tilbagebetales.
 
9. I § 77 a, stk. 9, indsættes efter »direktøren«: »for Arbejdsdirektoratet«.
   
Kapitel 12 a
  
   
Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension
  
   
§ 85 c. For medlemmer, som modtager dagpenge eller fuld uddannelsesydelse efter kapitel 9 b i forbindelse med deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau, indbetales et bidrag, der udgør det dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, sammenholdt med § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 3-5.
 
10. I § 85 c, stk. 1, indsættes efter »som modtager dagpenge«: »efter loven, dagpenge efter artikel 64 eller 65 i forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger«.
11. I § 85 c, stk. 1, ændres » jf. dog stk. 3-5« til: »jf. dog stk. 3-6«.
Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension beregner størrelsen af bidraget for hver time, der udbetales dagpenge eller uddannelsesydelse for.
  
Stk. 3. Stk. 3. ATP-bidraget for dagpengemodtagere betales af dagpengemodtageren med 1/3, arbejdsløshedskassen med 1/3 og arbejdsgivere omfattet af stk. 11 med 1/3,
 
12. I § 85 c, stk. 3, ændres »stk. 11« til »stk. 12«.
1)hvor kommunen bidrager til finansieringen af dagpenge med 50 pct. af dagpengeudgiften, jf. § 82 a, stk. 3, 1. pkt.,
2)hvor kommunen bidrager til finansieringen af dagpenge med 100 pct. af dagpengeudgiften, jf. § 82 a, stk. 3, 3. pkt., samt
3)hvor kommunen ikke bidrager til finansieringen, jf. § 82 a, stk. 4.
 
13. I § 85 c, indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. ATP-bidraget for medlemmer, der modtager dagpenge efter artikel 64 eller 65 i forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger, betales af dagpengemodtageren med 1/3, arbejdsløshedskassen med 1/3 og arbejdsgivere omfattet af stk. 12 med 1/3. Hver bidragsandel for 1 uge nedrundes til nærmeste hele kronebeløb. «
Stk. 4-21 bliver herefter til stk. 5-22.
   
   
   
Hver bidragsandel for 1 uge nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.
  
Stk. 4. ATP-bidraget for dagpengemodtagere, hvor kommunen bidrager til finansieringen af dagpenge med 25 pct. af dagpengeudgiften, jf. § 82 a, stk. 3, 2. pkt., betales af dagpengemodtageren med 1/3 og statskassen med 2/3. Hver bidragsandel for en uge nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.
  
Stk. 5. ATP-bidraget for medlemmer, der deltager i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau, og som modtager fuld uddannelsesydelse efter kapitel 9 b, betales af ydelsesmodtageren med 1/3 og statskassen med 2/3. Hver bidragsandel for en uge nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.
  
Stk. 6. Arbejdsløshedskassen fratrækker medlemmets del af bidraget ved udbetalingen af dagpengene eller uddannelsesydelsen med henblik på indbetaling af bidraget til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb.
  
Stk. 7. Arbejdsløshedskassens andel af bidraget, jf. stk. 3, fastsættes som et bidrag pr. medlem, og bidragets størrelse beregnes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter nærmere af beskæftigelsesministeren fastsatte regler.
 
14. I § 85 c, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »jf. stk. 3« til: »jf. stk. 3 og 4«, og »direktøren for Arbejdsdirektoratet« til: »direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen«.
Stk. 8. Statens andel af bidraget, jf. stk. 4 og 5, indbetales af Arbejdsdirektoratet til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb.
 
15. I § 85 c, stk. 8, der bliver stk. 9, og § 85 d, stk. 5, udgår »af Arbejdsdirektoratet«.
16. I § 85 c, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »jf. stk. 4 og 5« til: » jf. stk. 5 og 6«.
   
Stk. 9. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra direktøren for Arbejdsdirektoratet og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om indbetaling af bidrag efter stk. 3-8 og 12 samt om indberetning herom til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
 
17. I § 85 c, stk. 9, der bliver stk. 10, § 85 c, stk. 21, der bliver stk. 22, og i § 85 d, stk. 6, udgår: »direktøren for Arbejdsdirektoratet og«.
18. I § 85 c, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres »stk. 3-8 og 12« til: »stk. 3-9 og 13«.
Stk. 10. Indbetaler kassen ikke bidrag rettidigt, finder reglerne i § 17, stk. 2-4 og 6, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse.
  
Stk. 11. Til dækning af arbejdsgiverens del af ATP-bidraget, jf. stk. 3, skal private arbejdsgivere, der er registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven) eller lov om afgift af lønsum m.v., betale finansieringsbidrag. Kravet om registrering gælder ikke for udenlandske virksomheder og virksomheder på Færøerne og i Grønland.
 
19. I § 85 c, stk. 11, der bliver stk. 12, ændres »jf. stk. 3« til: »jf. stk. 3 og 4«.
Stk. 12. Finansieringsbidraget skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som forestår opkrævning og inddrivelse af finansieringsbidrag fra arbejdsgiverne.
  
Stk. 13. Finansieringsbidrag efter stk. 12 kan opkræves sammen med andre finansieringsbidrag, der af Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra arbejdsgiverne.
 
20. I § 85 c, stk. 13, der bliver stk. 14, og i § 85 c, stk. 14, 1. pkt., der bliver stk. 15, 1. pkt., ændres »stk. 12« til: »stk. 13«.
Stk. 14. Finansieringsbidrag, der skal opkræves efter stk. 12, og som er under 100 kr. i en betalingsperiode, bortfalder. Opkræves finansieringsbidrag sammen med andre finansieringsbidrag fra arbejdsgivere, jf. stk. 13, udgør bidraget i 1. pkt. summen af de samlede finansieringsbidrag.
 
21. I § 85 c, stk. 14, 2. pkt., der bliver stk. 15, 2. pkt., ændres »stk. 13« til: »stk. 14«.
Stk. 15. Finansieringsbidraget fra arbejdsgivere fastsættes af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. I finansieringsbidraget indgår administrationsomkostninger, herunder administrationsomkostninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om finansieringsbidragets størrelse.
  
Stk. 16. Finansieringsbidraget beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående periode, hvis længde svarer til den periode, som betaling af finansieringsbidrag vedrører. Bidraget udgør årligt det af beskæftigelsesministeren fastsatte finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
  
Stk. 17. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende arbejdsgiver, som er nødvendige for at varetage opkrævningen og inddrivelsen af skyldige finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Til brug ved beregning, opkrævning og behandling af finansieringsbidrag er der i nødvendigt omfang adgang til oplysninger i Arbejdsmarkedets Tillægspensions registre.
  
Stk. 18. Sker indbetaling af finansieringsbidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren betale renter af finansieringsbidraget med 1½ pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen.
  
Stk. 19. Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr.
  
Stk. 20. Afgørelser om finansieringsbidragspligt og finansieringsbidrag, herunder beregning og opkrævning, kan inden for en frist af 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
  
Stk. 21. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med direktøren for Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om beregningsperioder og indbetaling af finansieringsbidrag m.v., herunder om forfaldstid og frist for arbejdsgiverens indbetaling. Det kan ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling, opkræve et ekspeditionsgebyr ved påkrav på grund af manglende betaling samt eftergive finansieringsbidrag, renter og eventuelle ekspeditionsgebyrer.
  
   
§ 86.
Stk. 1-5.
  
Stk. 6. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om administrationen af stk. 4, 1. og 2. pkt., og stk. 5 og kan herunder bestemme, at kassen skal have ret til refusion i ganske særlige situationer, selv om fejludbetalingen ikke skyldes medlemmets svigagtige forhold.
Stk. 7-14.
 
22. I § 86, stk. 6, indsættes efter »stk. 5 og«: »direktøren for Arbejdsdirektoratet«.
   
§ 86 a. Et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge efter artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71, skal betale beløbet tilbage, hvis medlemmet har givet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til dagpengene, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.
 
23.§§ 86 a og 87 a ophæves.
Stk. 2. Et medlem, som har modtaget dagpenge, jf. stk. 1, og som senere modtager løn, pension eller andre indtægter, der dækker samme tidsrum som dagpengene, skal betale dagpengene tilbage, i det omfang tidligere modtagelse af de pågældende indtægter ville have medført, at dagpengene ikke kunne udbetales med rette til medlemmet. Forudbetalte dagpenge skal tilbagebetales, hvis betingelserne for retten til dagpengene efterfølgende ikke opfyldes.
  
Stk. 3. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om kassernes opkrævning af beløb, som skal betales tilbage efter stk. 1 og 2.
  
Stk. 4. Krav mod et medlem på tilbagebetaling af dagpenge, jf. stk. 1 og 2, kan med tillæg af omkostninger inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden.
  
   
§ 87 a. Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig i forbindelse med modtagelse af dagpenge efter artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne, jf. § 87, stk. 3, på mindst 74 og højst 962 timer. Hvis beløbet, der er udbetalt eller søgt udbetalt med urette, højst svarer til 5 gange dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. § 47, træffer arbejdsløshedskassen dog afgørelse. Er medlemmet tidligere pålagt en sanktion for svig, kan direktøren bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen, hvis den seneste forseelse er begået mindre end 5 år efter den første administrative afgørelse i den tidligere sag. Et medlem, som slettes af kassen, kan genoptages som nyt medlem.
  
Stk. 2. Har et medlem gjort sig skyldig i anden forseelse i forbindelse med modtagelse af dagpenge som nævnt i stk. 1, kan kassen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne, jf. § 87, stk. 3, på højst 37 timer.
  
Stk. 3. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelse af stk. 1 og 2.
  
   
§ 88.
Stk. 1-3.
  
Stk. 4. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om kassernes administration, økonomi, regnskaber og revision samt om tilsynet efter stk. 1 og 2, herunder om arbejdsløshedskassernes pligter og om direktørens adgang til at udstede påbud til arbejdsløshedskasserne om ændring af deres administration.
Stk. 5-7.
 
24. I § 88, stk. 4, ændres »direktørens« til: »direktøren for Arbejdsdirektoratets«.
   
§ 89.
 
25. I § 89 indsættes som stk. 4:
Stk. 1-3.
 
»Stk. 4. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan godkende, at to eller flere arbejdsløshedskasser etablerer hel eller delvis fælles administration. Til godkendelsen kan knyttes vilkår, herunder med henblik på at sikre direktørens tilsyn med de pågældende arbejdsløshedskasser, jf. stk. 1 og 2, og § 88.«
   
§ 92. Beskæftigelsesrådet, der er nedsat efter lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, er rådgivende for direktøren for Arbejdsdirektoratet i spørgsmål om arbejdsløshedsforsikringen.
 
26. I § 92 indsættes efter »direktøren for Arbejdsdirektoratet«: », direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen og direktøren for Pensionsstyrelsen«.
   
§ 92 a. 
Stk. 1-2.
  
Stk. 3. Der tilforordnes rådet 1 repræsentant for Beskæftigelsesministeriet, 1 repræsentant for Finansministeriet, 1 repræsentant for Arbejdsdirektoratet og 1 repræsentant for Arbejdsmarkedsstyrelsen. De tilforordnede har ingen stemmeret.
 
27. I § 92 a, stk. 3, indsættes efter »Finansministeriet,«: »1 repræsentant for Pensionsstyrelsen,«.
Stk. 4.
  
Stk. 5. Et medlem må ikke tillige være medlem af eller stedfortræder for et medlem af Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
 
28.§ 92 a, stk. 5, ophæves.
Stk. 6 bliver herefter stk. 5.
Stk. 6. Tilsynsrådet fastsætter selv sin forretningsorden.
  
   
  
29.§ 94 affattes således:
§ 94. Direktøren for Arbejdsdirektoratet, direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen og personalet i Arbejdsdirektoratet, i Arbejdsmarkedsstyrelsen og ved jobcentrene må ikke være ansat i eller have lønnet hverv i en anerkendt arbejdsløshedskasse.
 
»§ 94. Direktøren for Arbejdsdirektoratet, direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen, direktøren for Pensionsstyrelsen samt personalet i Arbejdsdirektoratet, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Pensionsstyrelsen og jobcentrene må ikke være ansat eller have lønnet hverv i en anerkendt arbejdsløshedskasse. «
   
§ 99. Klage over direktøren for Arbejdsdirektoratets afgørelser om medlemmers rettigheder og pligter efter denne lov kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Det samme gælder direktørens afgørelser efter § 86, stk. 4, 1. og 2. pkt., og stk. 5, samt efter EF-forordninger om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer.
Stk. 2-5.
 
30. I § 99, stk. 1, 2. pkt., ændres »EF-forordninger om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer« til: »EF-forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger«.
   
  
§ 6
  
I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 871 af 6. juli 2007 som ændret ved § 23 i lov nr. 523 af 6. juni 2007, § 2 i lov nr. 108 af 26. februar 2008 og § 5 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:
   
§ 2.
Stk. 1-2 . . .
Stk. 3. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter regler om dispensation fra betingelserne i stk. 1, nr. 4.
§ 2 a. 
Stk. 1 -7…
Stk. 8. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte regler om bidragsfrie perioder efter stk. 4.
§ 3 a. 
Stk. 1-6…
Stk. 7. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse.
 
1. I § 2, stk. 3, § 2 a, stk. 8, § 3, § 3 a, stk. 7, § 6, § 10, § 15, stk. 3, § 17, stk. 3, 3. pkt., § 19, § 21, stk. 1-3, § 26, stk. 1 og 2, § 30, § 33, § 34 a, stk. 2, og § 38 a, stk. 2, ændres »Direktøren for Arbejdsdirektoratet« til: »Beskæftigelsesministeren«.
   
§ 6. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter regler om tilmelding og udmeldelse.
  
   
§ 10. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter regler om bidragsbetalingen, herunder regler om restancegebyr.
  
   
§ 15.
Stk. 1-2 . . .
Stk. 3. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter regler om overgang til fleksydelse, herunder om, at en person kan overgå til fleksydelse, selv om der ikke er sket en indberetning af værdien af pensionsformuen, jf. § 18.
Stk. 4.
  
   
§ 17. . . .
Stk. 1-2. . . .
Stk. 3. Fleksydelsen beregnes på baggrund af et gennemsnit af indtægten, jf. stk. 2, nr. 1 og 3-6, i de forudgående 12 måneder. Beregningen af fleksydelse på grundlag af indtægter efter stk. 2, nr. 4-6, sker på baggrund af indtægten før fradrag for pensioner og arbejde. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter regler for beregningen af fleksydelsen på baggrund af perioder med indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed efter § 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 4-6 . . .
  
   
§ 19. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter regler om nedsættelse af fleksydelse på grund af pensionsopsparing.
  
   
§ 21. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter regler om, hvilken betydning arbejde og indtægter, herunder selvstændig virksomhed, i og umiddelbart forud for fleksydelsesperioden skal have for fleksydelsens størrelse.
  
Stk. 2. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte regler om kontrol af arbejde og indtægter for fleksydelsesmodtagere, som har bopæl, arbejde eller indtægter i Grønland, på Færøerne eller i et andet EØS-land, samt om kontrol med, om fleksydelsesmodtageren i øvrigt opfylder betingelserne for ret til fleksydelse.
  
Stk. 3. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter regler om drift af selvstændig virksomhed i fleksydelsesperioden.
  
   
§ 26. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter regler om udbetaling.
  
Stk. 2. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte regler om løbende indsendelse af oplysninger om arbejde og indtægter og om fristen for indsendelse af oplysningerne.
  
   
§ 30. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter regler om tilbagebetaling af fleksydelse.
  
   
§ 33. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter regler om tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag.
  
   
§ 34 a. Kommunen kan videregive oplysninger til en arbejdsløshedskasse om, at et medlem af kassen er tilmeldt fleksydelsesordningen, samt oplysninger om optjent anciennitet i fleksydelsesordningen.
  
Stk. 2. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte regler om videregivelse af oplysninger efter stk. 1, herunder om udveksling af oplysninger i elektronisk form. Oplysningerne er undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne. Straffelovens §§ 152 og 152 c-f finder anvendelse.
  
   
§ 38 a. 
Stk. 2. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte regler for afregning af fleksydelsesbidrag.
  
   
§ 29. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan bestemme, at en arbejdsløshedskasse skal betale det beløb til staten, som en kommune har udbetalt for meget til en fleksydelsesmodtager, hvis den fejlagtige udbetaling skyldes urigtige eller mangelfulde oplysninger fra kassen om medlemsanciennitet eller efterlønsbidrag. Det gælder dog ikke, hvis kommunen eller modtageren af den fejlagtige udbetaling vidste eller burde vide, at oplysningerne var fejlagtige.
 
2. I § 29 ændres »Direktøren for Arbejdsdirektoratet« til: »Direktøren for Pensionsstyrelsen«.
   
  
§ 7
  
I lov om delpension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1096 af 16. november 2005, som ændret ved § 8 i lov nr. 523 af 24. juni 2005 og lov nr. 1541 af 20. december 2006, foretages følgende ændring:
   
§ 4 a. For personer, der er omfattet af § 1, stk. 1, foretages der nedsættelse af delpensionen på grund af opsparing fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond samt pensionsordninger omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven, dog ikke pensioner omfattet af § 2, nr. 3, og § 2, nr. 4, litra b-e. Reglerne gælder endvidere for tilsvarende udenlandske pensionsordninger. Der foretages dog ikke nedsættelse af delpensionen som følge af udbetaling af pension udbetalt efter lovgivningen i en anden EU/ EØS-medlemsstat og omfattet af og beregnet efter forordning (EØF) nr. 1408/71 samt for samordnet pension i henhold til indgået overenskomst med et andet land.
Stk. 2-12…
 
1. I § 4 a, stk. 1, ændres »forordning (EØF) nr. 1408/71« til: »forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger«.
   
  
§ 8
  
I lov om befordringsrabat til efterlønsmodtagere m.fl. , jf. lovbekendtgørelse nr. 1084 af 11. november 2005, som ændret ved § 22 i lov nr. 523 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:
   
§ 3.
Stk. 1-3. . . .
  
Stk. 4. Udgiften ved rabatordningen og dennes administration afholdes af de transportansvarlige, der er nævnt i stk. 1. Arbejdsdirektoratet refunderer de transportansvarlige 90 pct. af det beløb, der er ydet i rabat, på grundlag af kvartalsvise opgørelser af rabatbeløbet.
Stk. 5.
 
1. I § 3, stk. 4, og to steder i § 4 ændres »Arbejdsdirektoratet« til: »Pensionsstyrelsen«.
   
§ 4. Arbejdsdirektoratet kan fastsætte regler om
  
1)opgørelsen af, hvilke beløb der er ydet i rabat, og om, hvilke krav der stilles til attestationen af opgørelsen, jf. § 3, stk. 4, og om
  
2)hvilke oplysninger de transportansvarlige til brug for administrationen af ordningen skal registrere ved salg af abonnementskort med rabat efter denne lov, herunder at de transportansvarlige skal registrere personnummeret på de personer, der køber abonnementskort, og at Arbejdsdirektoratet kan indhente oplysningerne i elektronisk form.
  
   
  
§ 9
  
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 982 af 2. oktober 2009, som ændret ved § 1 i lov nr. 1510 af 27. december 2009, foretages følgende ændringer:
§ 3.
Stk. 1-3…
  
Stk. 4. Når særlige omstændigheder taler for det, kan Direktøren for Den Sociale Sikringsstyrelse tillade, at retten til pension bevares for personer, der tager bopæl i udlandet efter at have fået tillagt pension.
Stk. 5…
 
1. I § 3, stk. 4, ændres »Direktøren for Den Sociale Sikringsstyrelse« til: »direktøren for Pensionsstyrelsen«.
   
§ 11.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter bestemmelser om fravigelse af lovens regler i det omfang, det er nødvendigt for anvendelse af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere m.v.
 
2.§ 11, stk. 2, ophæves.
   
§ 15 d. Det er en betingelse for, at en person kan optjene venteprocent, at den pågældende har haft indtægt ved personligt arbejde i mindst 1.000 timer inden for et kalenderår. Beskæftigelsens omfang skal for hvert år dokumenteres over for kommunalbestyrelsen.
Stk. 2-5…
 
3.§ 15 d, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
   
§ 29.
Stk.1-3.. .
Stk. 4. I indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 3 foretages følgende fradrag:
1)Fradrag for skattepligtig social pension og fradrag for skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en anden EU/EØS-medlemsstat og omfattet af og beregnet efter forordning nr. 1408/71 samt for pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået overenskomst om samordning af pension. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for, hvorledes fradrag for pensioner som nævnt i 1. pkt., der ikke er skattepligtige her i landet, skal fradrages.
2)-4) . . .
Stk. 5-8…
 
4. I § 29, stk. 4, nr. 1, 1. pkt., og § 32 a, stk. 3, nr. 1, 1. pkt., ændres »forordning nr. 1408/71« til: »forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger«.
   
§ 32 a. 
Stk. 1-2…
Stk. 3. I indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2 foretages følgende fradrag:
1)Fradrag for skattepligtig social pension og fradrag for skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en anden EU/EØS-medlemsstat og omfattet af og beregnet efter forordning nr. 1408/71 samt for pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået overenskomst om samordning af pension. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for, hvorledes fradrag for pensioner som nævnt i 1. pkt., der ikke er skattepligtige her i landet, skal fradrages.
2)-5)…
Stk. 4-7…
  
   
§ 46 b. Politiet eller kriminalforsorgen skal underrette kommunen om unddragelsen, når myndigheden får formodning om, at en person, der bevidst unddrager sig strafforfølgning, jf. § 46 a, stk. 1, eller straffuldbyrdelse, jf. § 46 a, stk. 2, samtidig modtager pension. For personer med bopæl i udlandet skal Den Sociale Sikringsstyrelse underrettes.
 
5. I § 46 b, 2. pkt., og § 62, stk. 3, ændres »Den Sociale Sikringsstyrelse« til: »Pensionsstyrelsen«.
   
§ 62.
Stk. 1-2…
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om varetagelse af administration af pension for personer, der har bopæl i udlandet, herunder regler om overførsel af kommunernes kompetence til Den Sociale Sikringsstyrelse.
  
   
§ 55. Staten refunderer kommunernes udgifter til helbredstillæg efter denne lov, når udgiften er omfattet af EF-rettens regler om mellemstatslig refusion, kommunen anmelder krav herom og staten modtager den anmeldte refusion fra debitorstatens sociale sikringsmyndigheder.
 
6. I § 55, stk. 1, ændres »EF-rettens« til: »EU-rettens«, og i § 55, stk. 2, ændres »EF-retten« til: »EU-retten«.
Stk. 2. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren regler om den nationale administrative gennemførelse af mellemstatslig refusion i henhold til EF-retten.
  
   
  
7.§ 62, stk. 1, affattes således:
§ 62. Direktøren for Den Sociale Sikringsstyrelse kan udøve de beføjelser, som kommunerne har efter denne lov vedrørende pension, der skal ydes efter afsnit III, kapitel 3, i forordning nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet. Det samme gælder for pension, der ydes efter regler i overenskomster med andre stater.
Stk. 2-3…
 
»Direktøren for Pensionsstyrelsen kan udøve de beføjelser, som kommunerne har efter denne lov vedrørende pension, der skal ydes efter forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Det samme gælder for pension, der ydes efter regler i overenskomster med andre stater. «
   
  
§ 10
  
I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 983 af 2. oktober 2009, som ændret ved § 2 i lov nr. 1510 af 27. december 2009, foretages følgende ændringer:
§ 3.
Stk. 1-2…
  
Stk. 3. Når særlige omstændigheder taler for det, kan direktøren for Den Sociale Sikringsstyrelse tillade, at retten til pension bevares for personer, der tager bopæl i udlandet efter at have fået tillagt pension.
Stk. 4…
 
1. I § 3, stk. 3, ændres »Direktøren for Den Sociale Sikringsstyrelse« til: »direktøren for Pensionsstyrelsen«.
   
§ 12. Beskæftigelsesministeren fastsætter bestemmelser om fravigelse af lovens regler i det omfang, det er nødvendigt for anvendelsen af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere m.v.
 
2.§ 12 ophæves.
   
§ 25.
Stk. 1-2…
  
Stk. 3. I indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2 foretages følgende fradrag:
1)Fradrag for skattepligtig social pension og fradrag for skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en anden EU/EØS-medlemsstat og omfattet af og beregnet efter forordning nr. 1408/71 samt for pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået overenskomst om samordning af pension.
2)-6) . . .
Stk. 4-5…
 
3. I § 25, stk. 3, nr. 1, ændres »forordning (EF) nr. 1408/71« til: »forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger«.
   
  
4. I § 41, stk. 1, ændres »jf. kapitel 3« til: »jf. kapitel 3 a«.
   
§ 45 b. Politiet eller kriminalforsorgen skal underrette kommunen om unddragelsen, når myndigheden får formodning om, at en person, der bevidst unddrager sig strafforfølgning, jf. § 45 a, stk. 1, eller straffuldbyrdelse, jf. § 45 a, stk. 2, samtidig modtager pension. For personer med bopæl i udlandet skal Den Sociale Sikringsstyrelse underrettes.
 
5. I § 45 b, 2. pkt., og i § 56, stk. 3, ændres »Den Sociale Sikringsstyrelse « til: »Pensionsstyrelsen«.
   
§ 56.
Stk. 1-2 . . .
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om varetagelse af administration af pension for personer, der har bopæl i udlandet, herunder regler om overførsel af kommunernes kompetence til Den Sociale Sikringsstyrelse.
  
   
  
6. I § 46, stk. 1, ændres »3 måneder« til: »tre måneder«, og i § 46, stk. 2, udgår »efter § 42 og § 43, stk. 1,«.
   
§ 52 a. Staten refunderer kommunernes udgifter til helbredstillæg efter denne lov, når udgiften er omfattet af EF-rettens regler om mellemstatslig refusion, kommunen anmelder krav herom og staten modtager den anmeldte refusion fra debitorstatens sociale sikringsmyndigheder.
 
7. I § 52 a, stk. 1, ændres »EF-rettens« til: »EU-rettens«, og i § 52 a, stk. 2, ændres »EF-retten« til: »EU-retten«.
Stk. 2. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren regler om den nationale administrative gennemførelse af mellemstatslig refusion i henhold til EF-retten.
  
   
  
8.§ 56, stk. 1, affattes således:
§ 56. Direktøren for Den Sociale Sikringsstyrelse kan udøve de beføjelser, som kommunerne har efter denne lov vedrørende pension, der skal ydes efter afsnit III, kapitel 3, i forordning nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet. Det samme gælder for pension, der ydes efter regler i overenskomster med andre stater.
Stk. 2-3…
 
»§ 56. Direktøren for Pensionsstyrelsen kan udøve de beføjelser, som kommunerne har efter denne lov vedrørende pension, der skal ydes efter forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Det samme gælder for pension, der ydes efter regler i overenskomster med andre stater. «.
   
  
§ 11
  
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 946 af 1. oktober 2009, som ændret lov nr. 1508 af 27. december 2009, foretages følgende ændringer:
   
§ 6. Den Sociale Sikringsstyrelse kan bestemme, at en dansk statsborger, som har opholdt sig mange år i udlandet, kan få hjælp til forsørgelse, når hjemrejse derved kan undgås og andre forhold taler herfor. Det er en betingelse, at hverken ansøgeren eller ægtefællen har indtægter eller formue, der kan dække det nødvendige behov.
Stk. 2…
 
1. I § 6, stk. 1, ændres »Den Sociale Sikringsstyrelse« til: »Pensionsstyrelsen«.
   
§ 85 a. 
Stk. 1-7…
Stk. 8. I det omfang det følger af Rådets forordning nr. 1408/71 af 14. juni 1971 og den tilhørende EØS-aftale, fraviges bestemmelserne om efterlevelseshjælp for personer, der efter denne forordning og EØS-aftalen er omfattet af dansk lovgivning om social sikring.
 
2.§ 85 a, stk. 8, ophæves.
Stk. 9 bliver herefter stk. 8.
   
Stk. 9. Bekæftigelsesministeren fastsætter regler om afgrænsning af modtagere, opgørelse af indtægt og formue samt graduering af hjælpen og efterfølgende opgørelse af den beregnede hjælp, herunder regler om fremgangsmåde i forbindelse med ydelse af lån, jf. stk. 7. Endvidere fastsætter beskæftigelsesministeren regler om afgørelseskompetencen m.v. for personer, som er omfattet af Rådets forordning nr. 1408/71 af 14. juni 1971 og den tilhørende EØS-aftale.
 
3. I § 85 a, stk. 9, 2. pkt., der bliver stk. 8, 2. pkt., ændres »Rådets forordning nr. 1408/71 af 14. juni 1971 og den tilhørende EØS-aftale« til: »EF-forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger«.
   
  
§ 12
  
I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 1. oktober 2008, som ændret bl.a. ved § 7 i lov nr. 286 af 15. april 2009, og senest ved § 24 i lov nr. 521 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:
   
§ 2. Ejere eller andelshavere i private andelsboligforeninger, der modtager folkepension, har efter ansøgning ret til boligstøtte efter reglerne i denne lov. Retten omfatter tillige personer, der har bopæl i Danmark, og som modtager en tilsvarende udenlandsk alderspension, som Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 finder anvendelse på.
Stk. 2-3…
 
1. I § 2, stk. 1, ændres »Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71« til: »EF-forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger. «.
   
§ 2 b. Retten til boligstøtte efter denne lovs regler for førtidspensionister omfatter tillige personer, der har bopæl i Danmark, og som modtager en tilsvarende udenlandsk pension, som Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 med senere ændringer finder anvendelse på.
 
2. I § 2 b ændres »Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 med senere ændringer« til: »EF-forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger«.
   
§ 55. …
  
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan dog afslå at yde lån, hvis
1) ansøgeren efter kommunalbestyrelsens samlede vurdering af ansøgerens økonomiske og personlige forhold ikke har behov for lånet,
2) der foreligger sådanne omstændigheder, at kommunalbestyrelsen kan afslå at yde boligstøtte, jf. § 15, eller
3) ansøgeren ikke har afviklet forfalden gæld vedrørende et tidligere modtaget beboerindskudslån, jf. dog stk. 3.
Stk. 3…
 
3. I § 55, stk. 2, nr. 3, udgår: »forfalden«.
   
  
§ 13
  
I lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 439 af 14. maj 2009, foretages følgende ændringer:
§ 8. …
  
Stk. 1-4 . . .
Stk. 5. Er barnet i privat familiepleje, jf. § 64 i lov om social service, kan børnetilskud efter kommunalbestyrelsens bestemmelse udbetales til den, der har taget barnet i pleje. Er barnet i pleje hos et ægtepar, udbetales børnetilskud i givet fald til plejemoderen.
Stk. 6-7…
 
1. I § 8, stk. 5, 1. pkt., ændres »jf. § 64 i lov om social service« til: »jf. § 78 i lov om social service«.
   
§ 26.
Stk. 2. Velfærdsministeren fastsætter bestemmelser om fravigelse af lovens regler i det omfang, det er nødvendigt for anvendelse af De europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer.
 
2.§ 26, stk. 2, ophæves.
   
  
§ 14
  
I lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1084 af 13. november 2009, foretages følgende ændringer:
   
§ 3. Retten til barseldagpenge er betinget af, at personen ved fraværsperiodens begyndelse har lovligt ophold her i landet eller efter EF-forordning nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, er omfattet af dansk lovgivning om social sikring.
Stk. 2-5…
 
1. I § 3, stk. 1, ændres »EF-forordning nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende, og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet« til: »EF-forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger«.
   
§ 4.
Stk. 1-2 . . .
  
Stk. 3. Personer, der efter EF-forordning nr. 1408/71 er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, har ret til barseldagpenge, selv om deres indkomst omfattet af stk. 1 ikke kan beskattes i Danmark.
Stk. 4-5 . . .
 
2. I § 4, stk. 3, og i § 5, ændres »EF-forordning nr. 1408/71« til: »EF-forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger«.
   
§ 5. Personer med ophold her i landet eller indkomst omfattet af § 4, stk. 1, kan ikke opnå barseldagpenge, hvis de efter et andet lands lovgivning eller efter lovgivningen for Færøerne eller Grønland har ret til dagpenge eller anden erstatning for tab af indtægt eller de efter EF-forordning 1408/71 er omfattet af en anden medlemsstats lovgivning om social sikring.
  
   
  
§ 15
  
I lov om børnepasningsorlov, jf. lovbekendtgørelse nr. 193 af 23. marts 2004, som ændret bl.a. ved § 6 i lov nr. 1380 af 20. december 2004 og senest ved § 8 i lov nr. 483 af 12. juni 2009, foretages følgende ændring:
   
§ 16.
Stk. 1-9…
Stk. 10. Socialministeren fastsætter efter forhandling med ministeren for familie- og forbrugeranliggender regler om beregning, udbetaling, administration, refusion, tilsyn, regnskab og revision i forbindelse med kommunernes udbetaling af orlovsydelse.
 
1.§ 16, stk. 10, affattes således:
»Stk. 10. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om beregning, udbetaling, administration, refusion, tilsyn, regnskab og revision i forbindelse med kommunernes udbetaling af orlovsydelse. «
   
  
§ 16
  
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 942 af 2. oktober 2009, som ændret ved lov nr. 117 af 17. februar 2009 og § 1 i lov nr. 1263 af 16. december 2009, foretages følgende ændring:
   
§ 2 a. Medlemmer af en arbejdsløshedskasse omfattes af ordningen under arbejdsløshed, hvis de er berettiget til dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Endvidere omfattes medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som under deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau modtager fuld uddannelsesydelse efter kapitel 9 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., af ordningen.
Stk. 2-6…
 
1. I § 2 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«: »eller artikel 64 eller 65 i EF-forordning nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger. «
   
  
§ 17
  
I repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 5. januar 2006, som ændret ved § 12 i lov nr. 404 af 8. maj 2006, foretages følgende ændring:
   
§ 13.
Stk. 2. Socialministeren fastsætter efter forhandling med ministeren for flygtninge, indvandrere og integration nærmere regler om anvisning af refusion, regnskabsaflæggelse og revision og om forældelse af kommuners krav om refusion.
 
1. I § 13, stk. 2, ændres »Socialministeren« til: »Beskæftigelsesministeren«.
   
  
§ 18
  
I lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1593 af 14. december 2007, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 485 af 12. juni 2009, foretages følgende ændring:
   
§ 47. Socialministeren fastsætter efter forhandling med ministeren for flygtninge, indvandrere og integration nærmere regler om anvisning af refusion og tilskud, regnskabsaflæggelse og revision, herunder nærmere regler om udbetaling af tilskud og anvisning af refusion efter § 45, stk. 4-7, og om vilkårene herfor.
 
1. I § 47, stk. 1 og 2, ændres »Socialministeren« til: »Beskæftigelsesministeren«.
Stk. 2. Socialministeren fastsætter efter forhandling med ministeren for flygtninge, indvandrere og integration regler om forældelse af kommuners krav om refusion og tilskud efter denne lov.
  
   
  
§ 19
  
I lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. , jf. lovbekendtgørelse nr. 259 af 18. marts 2006, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 104 af 7. februar 2007 og senest lov nr. 1512 af 27. december 2009, foretages følgende ændring:
   
§ 15.
Stk. 1.. .
Stk. 2. Socialministeren kan efter forhandling med ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætte nærmere regler om anvisning af refusion, regnskabsaflæggelse og revision og om forældelse af kommuners krav på refusion efter denne lov.
 
1. I § 15, stk. 2, ændres »Socialministeren« til: »Beskæftigelsesministeren«.