Fremsat 17-03-2010
1. behandlet / henvist til udvalg 06-04-2010
Betænkning afgivet 14-04-2010
2. behandlet/henvist til udvalg 20-04-2010
Betænkning afgivet 21-04-2010
Tillægsbetænkning afgivet 21-04-2010
3. behandlet, vedtaget 22-04-2010
Ministerområde:
Beskæftigelsesministeriet
Lovens formål er at bringe dansk lovgivning i overensstemmelse med bestemmelserne i EU-forordningerne nr. 883/04 og 987/09. Forordningerne vedrører koordinering af de sociale sikringsordninger, og med loven implementeres to ændringer i dansk lovgivning, idet Pensionsstyrelsen får kompetence til at fastsætte lovvalg i sager om social sikring og kompetence til at udstede blåt EU-sygesikringskort til pensionister, der bor i udlandet.
Derudover indeholder loven en række konsekvensændringer af både den ressortomlægning, der fandt sted den 7. april 2009, hvor Beskæftigelsesministeriet fik tilført pensionsområdet, og den organisationsomlægning i ministeriet, der trådte i kraft pr. 1. oktober 2009.
Loven træder i kraft den 1. maj 2010.
Lovforslaget enstemmigt vedtaget med 110 stemmer.