Fremsat den 17. december 2009 af
Lennart Damsbo-Andersen (S), Torben Hansen (S),
Eigil Andersen (SF), Karsten Hønge (SF),
Morten Østergaard (RV),
Margrethe Vestager (RV) og Line Barfod (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om afskaffelse af varighedsbegrænsningen
for udbetaling af sygedagpenge
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte
lovforslag, som ophæver varighedsbegrænsningen for
udbetaling af sygedagpenge, således at lovforslaget kan
træde i kraft senest den 1. juli 2010.
Bemærkninger til forslaget
Siden 2006 er det danske sygefravær steget voldsomt. Af
Beskæftigelsesministeriets rapport »Analyse af
sygefraværet« (2008) fremgår, at det samlede
sygefravær er på 5 pct. af den samlede mulige
arbejdstid, svarende til ca. 150.000 fuldtidsstillinger om
året.
Fra tredje kvartal 2004 til tredje kvartal 2008 steg det
gennemsnitlige antal sygedagpengemodtagere med godt 12 pct. Fra
tredje kvartal 2008 til året efter faldt det en smule, men
niveauet for sygefravær i Danmark er stadig meget
højt.
Samlet set var der i september 2009 76.331 danskere på
sygedagpenge fra det offentlige; dvs. uden for arbejdsgiverperioden
på tre uger.
Gennemsnitligt antal sygedagpengemodtagere fordelt på
varighed i tusinder.
Tabel 1. (1.000 personer |
| | 3. kv. 2006 | 3. kv. 2007 | 3. kv. 2008 | 3. kv. 2009 |
1-4 ugers varighed | 13,6 | 13,9 | 11,5 | 11,2 |
5-52 ugers varighed | 51,3 | 58,2 | 55,5 | 56,2 |
Over 52 ugers varighed | 10,6 | 15,1 | 17,0 | 15,8 |
I alt | 75,4 | 87,2 | 84,1 | 83,3 |
Kilde: AErådet på baggrund af KMD's
kortperiodestatistik
Sygefraværet er selvsagt ikke omkostningsfrit.
Ifølge Beskæftigelsesministeriets rapport
skønnes sygefraværet at koste samfundet mindst 37 mia.
kr. Dertil skal selvfølgelig vigtigst af alt lægges de
meget store personlige konsekvenser som et langvarigt
sygefravær har for den enkelte sygdomsramte, hvor
mulighederne for at vende tilbage til arbejdsmarkedet falder
drastisk med længden af sygefraværet.
På trods af at et bredt flertal i Folketinget har
forbedret reglerne for forlængelse af sygedagpengene i flere
sammenhænge, er der et stigende antal, der bringes i en meget
vanskelig økonomisk og social situation som en direkte
følge af, at udbetaling af sygedagpenge er underlagt en
varighedsbegrænsning. Ifølge de nuværende regler
kan forlængelse ske:
- Når det er
overvejende sandsynligt, at revalidering af den sygemeldte kan
føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det
ordinære arbejdsmarked.
- Når det er
nødvendigt med en arbejdsprøvning eller anden
afklarende foranstaltning for at klarlægge den sygemeldtes
arbejdsevne. Forlængelsen kan udgøre op til 26
uger.
- Når
sygedagpengemodtageren er under eller venter på
lægebehandling, men forventes arbejdsdygtig inden for 2 gange
52 uger. Det er en betingelse, at den pågældende efter
en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage
erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 2 gange 52
uger.
- Når
sygedagpengemodtageren lider af en uhelbredelig (livstruende)
lidelse.
- Når der er
rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring
eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade.
- Når der er
påbegyndt en sag om førtidspension efter lov om social
pension.
Flere af forlængelsesmulighederne kan bruges i
forlængelse af hinanden.
De nuværende regler er dermed - som det ses - ganske
bureaukratisk omfattende. Derudover er der indbygget et incitament
til ikke at anvende forlængelsesmulighederne, fordi statens
refusion af sygedagpengene på 50 pct. stopper efter 52 uger,
så det herefter bliver en ren kommunal udgift.
Antallet af personer, som falder for
varighedsbegrænsningen, udgør ifølge
Beskæftigelsesministeriets rapport:
Som udgangspunkt har en borger, som ryger ud over
varighedsbegrænsningen ret til kontanthjælp. Dog
medfører reglerne for gensidig forsørgelse mellem
ægtefæller, at en meget stor gruppe borgere ikke er
berettiget til kontanthjælp på grund af
ægtefællens indkomst. Det skal i den forbindelse
fremhæves, at den enkelte ikke modtager kontanthjælp,
hvis ægtefællen tjener mere end ca. 200.000 kr. pr.
år, hvis parret ikke har børn og ca. 260.000 kr. pr.
år, hvis parret har børn. Der er med andre ord tale om
bortfald af kontanthjælp ved selv meget lave
indtægter.
Ifølge Beskæftigelsesministeriets rapport er der
38 pct., der overgår til såkaldt selvforsørgelse
efter overskridelse af varighedsbegrænsningen for
sygedagpenge. Selvforsørgelse dækker over, at den
enkelte er kommet i beskæftigelse, eller at vedkommende
på grund af formue og/eller ægtefælles indkomst
ikke er berettiget til kontanthjælp. Af de 38 pct.
anslås det i rapporten, at 60 pct. af personerne ikke
modtager en ydelse og heller ikke er i beskæftigelse.
Omregnet til antal personer er der således tale om 1.239
personer, som i 2007 mistede sygedagpengene, og som ikke fik
alternativ ydelse eller kom i beskæftigelse.
Den nuværende sygedagpengeperiode er i alt for mange
tilfælde for kort. Det skyldes især
følgende:
- Nye
behandlingsmetoder øger mulighederne for, at sygdomsramte
kan blive raske og dermed, at de ikke er nødt til at forlade
arbejdsmarkedet permanent som en følge af deres sygdom.
- Nye
behandlingsmetoder øger overlevelseschancerne for en
række sygdomme og alvorlige ulykker. Til gengæld
strækker behandlingen sig ofte over en længere
årrække og dermed ud over
varighedsbegrænsningen.
- De
nuværende regler tager ikke i tilstrækkeligt omfang
højde for, at der undervejs i sygdomsforløbet kan
tilstøde nye lidelser eller komplikationer, som
forlænger behandlingen.
Både handicaporganisationer, faglige organisationer,
pressen og et stort antal borgere har gentagne gange fremlagt
fyldig dokumentation for de alvorlige konsekvenser, som
ophør af sygedagpengeudbetalingen medfører.
For de fleste sygemeldte fører ophør af
sygedagpenge til enorm usikkerhed for, hvad fremtiden vil
føre med sig. Den usikkerhed kan i sig selv være en
meget væsentlig barriere for tilbagevenden til
arbejdsmarkedet, fordi den enkelte bruger alle ressourcer på
at spekulere over de økonomiske og helbredsmæssige
problemer, som de står i.
Dermed har den enkelte sjældent overskud til selv at
arbejde for at komme tilbage i job, og for nogle har den mistede
ret til sygedagpenge en direkte negativ betydning for deres fysiske
og ikke mindst psykiske velbefindende. I en række
tilfælde fører de mistede sygedagpenge til så
alvorlige sociale følger som gældsættelse,
tvangsauktion/tvangsudsættelse og skilsmisse.
Der er behov for både bedre opfølgning og
ophævelse af varighedsbegrænsningen.
Oppositionen har tidligere foreslået, at kommunerne skal
sikres et lovgivningsmæssigt og økonomisk ordentligt
grundlag for, at der kan gennemføres langt mere intensive og
målrettede opfølgningsforløb for
sygemeldte.
Helt centralt er det, at kommunerne får økonomisk
mulighed for at etablere såkaldte rehabiliteringsteam, der
kan stå i spidsen for en tæt kontakt til den enkelte
sygemeldte og inddrage arbejdsgiver, tillidsrepræsentant,
egen læge, arbejdsmedicinsk ekspertise, psykolog,
fysioterapeut, eller hvem der nu bedst kan forbedre vedkommendes
muligheder for at returnere til arbejdsmarkedet.
Hvis en sådan national
»rehabiliteringsindsats« gennemføres i alle
danske kommuner, er der ingen tvivl om, at antallet af
sygedagpengemodtagere vil falde inden for få år. Det
vil selvsagt også reducere antallet af langtidssygemeldte,
men det er ikke realistisk at forestille sig, at en sådan
indsats vil sikre, at ingen sygemeldte ryger ud over den
nuværende varighedsbegrænsning.
Der er derfor under alle omstændigheder et presserende
behov for ophæve varighedsbegrænsningen for udbetaling
af sygedagpenge.
Ifølge beskæftigelsesministerens svar til
Arbejdsmarkedsudvalget på spørgsmål nr. 328
folketingsåret 2008-09 skønnes en ophævelse af
varighedsbegrænsningen at øge de offentlige
merudgifter med ca. 340 mio. kr.
Skriftlig fremsættelse
Lennart
Damsbo-Andersen (S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
afskaffelse af varighedsbegrænsningen for udbetaling af
sygedagpenge.
(Beslutningsforslag nr. B 95).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.