Fremsat den 11. december 2009 af
Ida Auken (SF), Pia Olsen Dyhr (SF),
Steen Gade (SF) og Ole Sohn (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om styrkelse af statens og kommunernes tilsyn med
beskyttede naturområder
Folketinget pålægger regeringen at tage de
nødvendige initiativer til styrkelse af tilsynet med
beskyttede naturområder og i overensstemmelse med
nedenstående retningslinjer fremsætte forslag til
lovændringer i Folketinget i foråret 2010:
1. De statslige
miljøcentre under By- og Landskabsstyrelsen skal
årligt vurdere, hvorvidt den kommunale indsats i hver enkelt
kommune lever op til lovgivningens formål og til de krav,
Danmark har forpligtet sig til at efterkomme som følge af
forpligtelser i henhold til EU-retten og internationale
forpligtelser i øvrigt. Denne vurdering skal baseres dels
på de overvågningsprogrammer, der er sat i værk,
dels på en bedømmelse af de kommunale budgetters
tilstrækkelighed til at nå målsætningerne i
love og programmer. Hvis overvågningsprogrammerne ikke er
egnede som grundlag for en bedømmelse, der er relevant for
den enkelte kommune, skal kommunerne indsende en rapport til
miljøcentrene, der vurderer overvågningens resultater
i kommunen.
2.
Miljøcentrene overtager, for så vidt angår
naturbeskyttelseslovgivningen, de regionale statsforvaltningers
beføjelser efter den kommunale styrelseslov. Der kan ikke
gives instruktion til et miljøcenter om afgørelsen af
en konkret tilsynssag.
3.
Miljøministeren afgiver hvert andet år en
redegørelse til Folketinget om det af miljøcentrene
udførte tilsyn.
Bemærkninger til forslaget
Det er almindeligt antaget og fastslået i Ombudsmandens
praksis, at et ministerium har ansvaret for overholdelse af den
lovgivning, der er henlagt til ministeriets
forvaltningsområde. Miljøministeriet skal altså
i et eller andet omfang kontrollere, at f.eks. §
3-beskyttelsen i naturbeskyttelsesloven er effektiv.
Grundlovens § 82 fastsætter, at staten fører
tilsyn med udførelsen af de kommunale opgaver. Dette tilsyn
er i dag henlagt til statsforvaltningerne, der i klagesager
hører ressortmyndighederne, in casu
Miljøministeriet.
Kommunalreformen medførte imidlertid også en
statslig oprustning i miljø- og naturforvaltningen med
etableringen af syv statslige miljøcentre og en styrelse i
København. Denne struktur giver en god mulighed for at
vurdere effekten af ministeriets ressorttilsyn i et nyt lys.
Delegationsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse
nr. 1128 af 26. september 2009 om henlæggelse af opgaver og
beføjelser til By- og Landskabsstyrelsen og
Miljøministeriets miljøcentre, der fastlægger
opgaverne for By- og Landskabsstyrelsen, herunder for de statslige
miljøcentre, anfører:
».. § 7. By- og Landskabsstyrelsen yder faglig
rådgivning og anden bistand til miljøministeren og
andre centrale og lokale myndigheder.
Stk. 2. ..
§ 8. By- og Landskabsstyrelsen forestår
vejlednings- og informationsvirksomhed over for andre centrale og
lokale myndigheder samt private.«
Tilsynsfunktionen er altså begrænset til faglig
rådgivning samt vejlednings- og informationsvirksomhed. Den
seneste håndhævelsesvejledning er udsendt af Skov- og
Naturstyrelsen i 2007, jf. vejledning nr. 9392 af 1. maj 2007 om
håndhævelse af naturbeskyttelsesloven, planloven og
byggeloven. Denne vejledning handler imidlertid ikke om, hvordan
staten agter at påse, at kommunerne forvalter i
overensstemmelse med lovgivningen, men om, hvordan der
håndhæves i forhold til borgerne.
Tilsynet med løsningen af kommunale opgaver, f.eks.
plejeforpligtelsen på offentligt ejede arealer, der er
fredede eller underlagt andre beskyttelsesrestriktioner, er
således henvist til faglig rådgivning samt vejledning
og information. Klager over manglende udførelse af de
kommunale opgaver - herunder også (manglende)
håndhævelse over for private - må antages fortsat
at skulle rettes til de regionale statsforvaltninger. Det
forudsættes her, at der ikke er tale om enkeltsager, der kan
påklages til Miljøklagenævnet eller
Naturklagenævnet, medmindre en kommune ikke følger
klagemyndighedens afgørelser op.
Det forudsættes i denne sammenhæng, at kommunerne
som opgaveløsere på miljø- og
naturbeskyttelsesområdet altid udfører arbejdet, som
de skal. Dette er langt fra tilfældet, idet natur- og
miljøbeskyttelsesopgaverne indgår i den almindelige
prioritering af anvendelsen af de kommunale budgetmidler.
Dagbladet Politiken kunne f.eks. den 10. maj 2009 i artiklen
»Staten er magtesløs i Tønder« berette om
et tilfælde af groft tilsynssvigt i en sag om sænkning
af vandstanden i et område i Tøndermarsken, der er
omfattet såvel af en fredning som af EF's
fuglebeskyttelsesdirektiv og EU-habitatdirektivet.
I Danmarks Radios magasin Klima og Miljø den 27. marts
2009 med titlen »Ringe tilsyn med beskyttet natur«
erkendte formanden for KL's miljøudvalg, Jens Stenbæk,
at kommunerne i mere end 2 år efter kommunalreformen ikke
havde tilvejebragt grundlaget for et tilsyn med områder
beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3.
Der henvises tillige til den omfattende dokumentation for
ødelæggelse af § 3-beskyttede områder
fremsendt til Folketingets Miljø- og
Planlægningsudvalg af fotografen Peder Størup, jf. MPU
(2008-09) alm. del - bilag 279.
Regeringen har i »Grøn Vækst« fra
april 2009 fremhævet et ønske om forbedring af
overvågningen af den danske naturtilstand og om at skabe et
bedre grundlag for planlægningen af den fremtidige
miljø- og naturindsats. Det hedder desuden i denne plan, at
der skal skabes en øget og mere målrettet
overvågningsindsats som følge af implementeringen af
EU's vandrammedirektiv og Natura 2000-direktiverne samt til
indfrielse af eventuelle øvrige overvågningsbehov, der
følger af denne plan. Forslagsstillerne kan helt igennem
tilslutte sig disse bemærkninger, der lægger op til en
markant styrkelse af den kommunale og statslige indsats på
miljø- og naturområdet.
Socialistisk Folkeparti har den 22. januar 2009 fremsat
beslutningsforslag om udarbejdelse og gennemførelse af
Naturplan Danmark, B 84, folketingsåret 2008-09.
Formålet med dette beslutningsforslag er
- at sikre, at
naturens mangfoldighed, variation og skønhed bevares og
udvikles på en måde, der er bæredygtig og til
gavn for velfærden og menneskers trivsel i Danmark,
- at sikre Danmark
som et varieret, spændende og attraktivt land med en rig
natur og et rent miljø,
- at medvirke til
at gøre Danmarks natur mere robust over for følgerne
af de klimaændringer, der synes uundgåelige, og
- at tage
udgangspunkt i EU-landenes beslutning fra 2001 om at standse
tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed senest i 2010.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at hverken
forpligtigelserne i forhold til EU's naturbeskyttelsesdirektiver
eller EU-landenes mål om at standse tilbagegangen i den
biologiske mangfoldighed inden 2010 er mulige at nå med de
nuværende ressourcer.
KL udtrykte dette meget klart ved Miljø- og
Planlægningsudvalgets høring den 15. maj 2007 om
2010-målene, hvor der i høringsrapporten
»Biodiversitet 2010 - hvordan når vi
målene?«, MPU alm. del - bilag 518, side 39,
folketingsåret 2006-07, står:
»Hvad angår 2010-målene kan kommunerne med
de nuværende redskaber og ressourcer, ikke påtage sig
ansvaret for at nå målene. Det bliver særdeles
svært at standse tilbagegangen i biologisk mangfoldighed over
den næste par år«.
På denne baggrund forekommer det, at der er et
væsentligt behov for en styrkelse af det statslige tilsyn med
kommunernes opgavevaretagelse på miljø- og
naturbeskyttelsesområdet.
Sideløbende med miljøcentrenes tilsynsopgaver
fortsættes den ovenfor nævnte
rådgivningsvirksomhed samt den virksomhed, der allerede
udføres af DMU gennem NOVANA-programmet samt af andre
offentlige myndigheder og private organisationer.
Forslagets økonomiske og administrative
konsekvenser:
Staten: | Der påregnes ansat 1 ny medarbejder
i hvert miljøcenter i alt 7 årsværk | 3,5 mio. kr. |
Kommunerne: | Der påregnes i alt i kommunerne
ansat yderligere 50 medarbejdere. | 25 mio. kr. |
Bemærkninger til forslagets
enkelte bestemmelser
Ad 1.
Der henvises til de almindelige bemærkninger.
Ad 2.
Miljøcentrene er i udøvelsen af tilsynet ikke
undergivet miljøministerens instruktioner.
Miljøministeren kan fastsætte generelle forskrifter
for udøvelsen af miljøcentrenes beføjelser som
led i tilsynet. Bestemmelsen skal forstås på samme
måde som reglen i lov om kommunernes styrelse § 47,
stk.3.
Ad 3.
Der er et betydeligt behov for en grundig information til
Folketinget om kommunernes forvaltning af
naturbeskyttelseslovgivningen. Derfor har forslagsstillerne
indføjet et forslag om en ministerredegørelse hvert
andet år baseret på miljøcentrenes
tilsynsarbejde.
Skriftlig fremsættelse
Ida Auken
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
styrkelse af statens og kommunernes tilsyn med beskyttede
naturområder.
(Beslutningsforslag nr. B 90).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.