L 56 (som fremsat): Forslag til lov om de gymnasiale
uddannelser i Grønland.
Fremsat den 5. november 2008 af
undervisningsministeren (Bertel Haarder)
Forslag
til
Lov om de gymnasiale uddannelser i
Grønland
§ 1.
Grønlands hjemmestyre fastsætter ved
landstingsforordning regler om de gymnasiale uddannelser i
Grønland.
§ 2.
De gymnasiale uddannelser er åbne for enhver, der har
bopæl i Grønland, og som opfylder eventuelle faglige
adgangsbetingelser, der er fastsat af hjemmestyret.
§ 3.
Undervisningen i de gymnasiale uddannelser er vederlagsfri, jf. dog
stk. 2 og 3. De undervisningsmidler, der er nødvendige for
undervisningen, skal af institutionen stilles til rådighed
for eleverne uden betaling, jf. dog stk. 4.
Stk. 2. Elever kan
afkræves betaling for deltagelse i ekskursioner m.v., der
indgår som en del af undervisningen. Der kan dog ikke
kræves betaling for udgifter, der vedrører
undervisningen eller lærernes deltagelse.
Stk. 3. Grønlands
hjemmestyre kan fastsætte regler om, at elever, der
følger enkeltfagsundervisning, skal betale et gebyr for at
deltage i undervisning og prøver, og at selvstuderende, som
indstiller sig til prøve uden at være tilmeldt
undervisningen, skal betale et gebyr for at gå til
prøve.
Stk. 4. Grønlands
hjemmestyre kan fastsætte regler om, at elever og kursister i
begrænset omfang selv skal anskaffe undervisningsmidler.
§ 4.
De gymnasiale uddannelser tilrettelægges som en
fortsættelse af det undervisningspligtige
grundskoleforløb i Grønland og omfatter normalt tre
års undervisning.
§ 5.
De gymnasiale uddannelser er studieforberedende og almendannende.
Formålet med uddannelserne er, at eleverne skal tilegne sig
studiekompetence til videregående uddannelser i
Grønland, Danmark og udlandet, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Grønlands
hjemmestyre kan fastsætte regler om gymnasiale uddannelser,
som alene giver adgang til visse korte og mellemlange
videregående uddannelser i Grønland og Danmark.
Stk. 3. Lærerne i
de gymnasiale uddannelser skal have faglig og pædagogisk
kompetence i et eller flere fag i de gymnasiale uddannelser, jf.
dog stk. 4.
Stk. 4. Grønlands
hjemmestyre kan fastsætte regler om, på hvilke
betingelser personer, der ikke har undervisningskompetence, kan
undervise i en begrænset periode i de gymnasiale
uddannelser.
§ 6.
Ved optagelsen i de videregående uddannelser i Danmark
ligestilles elever, der har gennemført en grønlandsk
gymnasial uddannelse, med elever, der har gennemført en
dansk gymnasial uddannelse, når nærmere krav til
uddannelsens kvalitet er opfyldt. Betingelserne fastsættes i
samarbejde mellem det grønlandske Departement for Kultur,
Uddannelse, Forskning og Kirke og Undervisningsministeriet.
§ 7.
Loven træder i kraft den 1. januar 2009.
Stk. 2. Anordning nr.
108 af 17. februar 1992 om ikrafttræden for Grønland
af lov om gymnasiet m.v. og af lov om kursus til højere
forberedelseseksamen og om studieforberedende
enkeltfagsundervisning for voksne m.v. og anordning nr. 787 af 20.
juni 2006 om ikrafttræden for Grønland af lov om de
erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og
højere teknisk eksamen forbliver i kraft, indtil de
ophæves ved landstingsforordning udstedt af Grønlands
hjemmestyre.
Stk. 3. De
bekendtgørelser, der er udstedt i henhold til de
anordninger, der er nævnt i stk. 2, forbliver i kraft, indtil
de ophæves ved regler udstedt af Grønlands
hjemmestyre.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets formål og
baggrund
Med lovforslaget overtager det grønlandske hjemmestyre
pr. 1. januar 2009 den regelfastsættende myndighed for samt
administrationen af den grønlandske gymnasiale uddannelse
(GU) og de grønlandske uddannelser til højere
handelseksamen og højere teknisk eksamen.
Overtagelsen sker med hjemmel i § 5, stk. 1, i
hjemmestyreloven (lov nr. 577 af 29. november 1978 om
Grønlands hjemmestyre), hvorefter rigsmyndighederne efter
forhandling med hjemmestyret ved lov kan bemyndige hjemmestyret til
at overtage den regelfastsættende myndighed for samt
administrationen af et sagsområde eller en del af et
sagsområde, der er nævnt i bilaget til loven. Tilskud
til således overtagne sagsområder fastsættes ved
lov, jf. hjemmestyrelovens § 5, stk. 1. I bilaget er under
pkt. 11 udtrykkeligt anført undervisning. Alle øvrige
uddannelsesområder er tidligere blevet overført til
det grønlandske hjemmestyre.
Reglerne om uddannelserne vil således fremover skulle
fastsættes ved forordninger vedtaget af det
grønlandske landsting, jf. hjemmestyrelovens § 5, stk.
2.
Grønlands gymnasiale Uddannelse (GU) er i dag reguleret
ved regler fastsat af undervisningsministeren ved kongelig
anordning nr. 108 af 17. februar 1992 om ikrafttræden for
Grønland af lov om gymnasiet m.v. og af lov om kursus til
højere forberedelseseksamen og om studieforberedende
enkeltfagsundervisning for voksne m.v. (Anordning om
Grønlands gymnasiale Uddannelse). De grønlandske
uddannelser til højere handelseksamen og højere
teknisk eksamen er reguleret ved regler fastsat af
undervisningsministeren i kongelig anordning nr. 787 af 20. juni
2006 om ikrafttræden for Grønland af lov om de
erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og
højere teknisk eksamen (Anordning om Grønlands
erhvervsgymnasiale uddannelser).
Det grønlandske hjemmestyre har over for
Undervisningsministeriet fremsat ønske om at hjemtage de
gymnasiale uddannelser. Formålet med lovforslaget er at
imødekomme det grønlandske ønske om at
overtage området og skabe grundlag for, at de
grønlandske gymnasiale uddannelser i højere grad end
i dag kan udformes med udgangspunkt i grønlandske behov og
grønlandsk kultur. Samtidig overføres ansvaret for
uddannelsernes kvalitet til det grønlandske hjemmestyre, som
allerede i dag afholder udgifterne til uddannelsernes drift,
herunder til bygninger.
Det er regeringens opfattelse, at det er bedst stemmende med
principperne for den grønlandske hjemmestyreordning, at
loven indeholder så få bestemmelser som muligt,
således at det overlades til Grønlands hjemmestyre at
fastlægge uddannelsespolitikken i Grønland, men dog
således at der er sammenlignelige muligheder og vilkår
for elever i de grønlandske og danske gymnasiale
uddannelser.
Det grønlandske hjemmestyre har oplyst, at hjemmestyret
har til hensigt at gennemføre en reform af det gymnasiale
område. Reformen planlægges gennemført med
virkning fra skoleåret 2011/12. Efterfølgende er det
tanken fortsat at udvikle uddannelserne, så de i stadig
højere grad tilpasses grønlandske
forudsætninger. Grønlands hjemmestyre
forudsætter, at grundlaget for den eksisterende ligestilling
mellem grønlandske og danske elever ved optagelsen i de
videregående uddannelser i Danmark fastholdes.
Med udgangspunkt i lovforslaget skal der indgås en
aftale mellem det grønlandske Departement for Kultur,
Uddannelse, Forskning og Kirke (KIIIN) og Undervisningsministeriet.
Aftalen skal sikre grundlaget for, at eleverne fra de
grønlandske gymnasiale uddannelser efter den
grønlandske reform fortsat er ligestillede med elever fra de
danske gymnasiale uddannelser ved optagelsen i de
videregående uddannelser i Danmark. Med aftalen kan
Undervisningsministeriet også fremover og i fællesskab
med KIIIN stå inde for uddannelsernes reelle
studiekompetence. Aftalen skal på rammeniveau omfatte
forhold, der er af væsentlig betydning for
sammenligneligheden mellem de grønlandske og de danske
gymnasiale uddannelsers kvalitet, herunder det faglige niveau i
centrale studiekompetencegivende fag, lærernes kompetencer og
eksamensforhold. Aftalen skal herudover danne rammerne for det
løbende samarbejde mellem Grønland og Danmark med
hensyn til fagkonsulentvirksomhed, censorudveksling m.v.
Grønlands hjemmestyre overvejer som en del af reformen
af de grønlandske gymnasiale uddannelser at indføre
en enkeltfagsordning. Formålet med en sådan ordning vil
være at udbyde fleksible forløb, som giver mulighed
for at bruge fagene til individuel opkvalificering til supplering
af en gymnasial eksamen med henblik på at opfylde specifikke
adgangskrav til en videregående uddannelse eller til en
fleksibel tilrettelæggelse af et samlet gymnasialt
forløb, som enten kan være kortere eller længere
end det normale treårige forløb. Herunder er det under
overvejelse at skabe mulighed for særligt tilrettelagte
forløb af længere varighed end det treårige
forløb for elever med behov for særlig støtte,
f.eks. på grund af langvarig sygdom, handicap eller svage
faglige forudsætninger.
De grønlandske gymnasiale uddannelser vil fremover
også kunne indeholde forløb, som i sig selv alene
giver adgang til bestemte korte eller mellemlange
videregående uddannelser.
2. Eksisterende ordning
De gymnasiale uddannelser i Grønland består i dag
af den treårige grønlandske gymnasiale uddannelse
(GU), som med hensyn til niveau og hovedindhold svarer til en dansk
hf-uddannelse, samt af de ligeledes treårige uddannelser til
højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen
(htx). I forhold til de tilsvarende danske uddannelser er de
grønlandske gymnasiale uddannelser tilpasset
grønlandske vilkår og behov. Blandt andet har de
grønlandske uddannelser en tilpasset fagrække, som
omfatter faget grønlandsk på A-niveau og færre
fremmedsprog end de tilsvarende danske uddannelser. Fagene er i
øvrigt tilpasset med hensyn til varighed, indhold og visse
faglige mål.
I Grønland er der tre skoler, som udbyder GU, en skole,
der udbyder hhx, og en skole, der udbyder htx. Ca. en tredjedel af
en grønlandsk ungdomsårgang påbegynder en
gymnasial uddannelse. Den samlede skolekapacitet svarer til en
tilgang på ca. 300 elever pr. år.
Reglerne om de gymnasiale uddannelser i Grønland blev
justeret i 2006 i forlængelse af den danske gymnasiereform.
Formålet med justeringen var blandt andet at sikre, at danske
eksamensopgaver udarbejdet med udgangspunkt i de nye
læreplaner, som var en del af den danske reform, fortsat
kunne anvendes i de grønlandske gymnasiale uddannelser,
på samme måde som de danske eksamensopgaver blev
anvendt i Grønland før den danske reform.
Optagelsen i de gymnasiale uddannelser i Grønland
gennemføres efter samme principper som i Danmark, dvs. at
der er fastsat krav om, at eleverne skal have gennemført den
grønlandske folkeskole og have aflagt bestemte afsluttende
prøver. Reglerne om optagelse blev i februar 2008
ændret i forlængelse af reformen af den
grønlandske folkeskole.
Der er fælles faglige og pædagogiske krav til
lærerne i de grønlandske og de danske gymnasiale
uddannelser. Lærerne i de grønlandske gymnasiale
uddannelser er, på nær lærerne i faget
grønlandsk, stort set alle alene dansksprogede.
De grønlandske gymnasiale uddannelser giver efter
aftale mellem Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og
Undervisningsministeriet studiekompetence i Danmark til alle
videregående uddannelser på samme måde som de
tilsvarende danske uddannelser. Ligestillingen mellem
grønlandske og danske elever baserer sig på, at
Undervisningsministeriet - ligesom for de danske gymnasiale
uddannelser - er regeludstedende myndighed, og at ministeriet
herved fastsætter uddannelsernes studiekompetencegivende
indhold. Hertil kommer, at der anvendes danske eksamensopgaver,
eventuelt i tilpasset form, og danske censorer i Grønland.
Endelig varetager ministeriet - især gennem fagkonsulenternes
virksomhed - såvel en vejlednings- som en tilsynsfunktion i
Grønland.
Med henblik på at sikre, at der optages og uddannes
grønlandske studerende også ved studier med
høje adgangskvotienter, er der indgået en særlig
aftale mellem de danske og grønlandske
uddannelsesmyndigheder for grønlandske ansøgere til
de videregående uddannelser i Danmark. Aftalen
indebærer, at grønlandske ansøgere som
hovedregel optages uden for de fastsatte optagelsestal, hvis
ansøgeren opfylder de formelle adgangskrav til den
pågældende uddannelse og Grønlands hjemmestyres
særlige adgangskrav samt er berettiget til
uddannelsesstøtte fra Grønlands hjemmestyre.
3. Den foreslåede ordning
Hjemmestyret får med lovforslaget ansvaret for
uddannelsernes udvikling, regelfastsættelsen, uddannelsernes
drift og kvalitet, eksamen og tilsynet med uddannelserne inden for
de rammer, som lovforslaget opstiller. Ansvaret for
kapacitetsfastsættelse, bygninger, finansiering af den
løbende drift, samt ansættelse af ledere og
lærere ligger allerede hos hjemmestyret.
Med lovforslaget forudsættes det, at grønlandske
og danske elever fortsat har sammenlignelige vilkår med
hensyn til muligheder for optagelse i en gymnasial uddannelse,
uddannelsens kvalitet, herunder lærernes kompetencer,
studiekompetence efter afsluttet uddannelse og
undervisningsudgifter.
4. De økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for det
offentlige.
Forslaget indebærer, at hjemmestyret overtager ansvaret
for en række administrative opgaver vedrørende
regelfastsættelse, eksamen, tilsyn med uddannelser m.v. Nogle
af disse opgaver er hidtil blevet varetaget af hjemmestyret,
hvorefter udgifterne er refunderet fra Undervisningsministeriet.
Andre opgaver er hidtil blevet varetaget og finansieret af
Undervisningsministeriet.
Der overføres fremover 2,7 mio. kr. årligt fra
Undervisningsministeriets ramme til det generelle bloktilskud til
Grønland til varetagelse af de overførte
administrative opgaver. Forslaget er dermed samlet set
udgiftsneutralt.
Såfremt tidspunktet for vedtagelsen af lovforslaget
betyder, at tilskuddet ikke kan indbudgetteres på finansloven
for 2009, vil tilskuddet på 2,7 mio. kr. alligevel blive
overført via det generelle bloktilskud til Grønland
for 2009. Den bevillingsmæssige hjemmel hertil vil blive
tilvejebragt på forslag til lov om tillægsbevilling for
2009. Bevillingen vil her blive overført fra § 20
(Undervisningsministeriet) til § 7 (Finansministeriet),
hvorfra bloktilskuddet udbetales. Bevillingsoverførslen vil
fra og med 2010 blive udmøntet på forslag til
finanslov for 2010 og følgende finanslove.
Overførelsen af opgaver til hjemmestyret
medfører en mindre reduktion af Undervisningsministeriets
administrative opgaver.
Forslaget har ikke økonomiske eller administrative
konsekvenser for kommuner og regioner.
5. De økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Forslaget har ingen økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet mv.
6. De administrative konsekvenser for
borgere
Forslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgere.
7. De miljømæssige
konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og
organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer:
Danske Erhvervsskoler, Dansk Magisterforening, Dansk Teknisk
Lærerforbund, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske
Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, Danmarks
Erhvervspædagogiske Læreruddannelse, Danmarks
Erhvervsskoleforening, Danmarks Jurist- og Økonomforbund,
Erhvervsskolernes Elevorganisation, Finansministeriet, Foreningen
af studenterkursusrektorer, Grønlands Hjemmestyre,
Grønlands Repræsentation i Danmark, Gymnasieskolernes
Lærerforening, Gymnasieskolernes Pædagogikumforening,
Gymnasieskolernes Rektorforening, Handelsskolernes
Lærerforening, Ingeniørforeningen i Danmark,
Landsorganisationen af Handelsskoleelever, Landssammenslutningen af
Kursusstuderende, Lederforeningen for VUC, Ministeriet for
Videnskab, Teknologi og Udvikling, Private Gymnasier og
Studenterkurser, Rådet for de Gymnasiale Uddannelser samt
Statsministeriet.
10. Sammenfattende skema
| | Positive konsekvenser/mindre
udgifter | Negative konsekvenser/merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Reduktion af administrative omkostninger i
staten, da opgaverne overføres til hjemmestyret. | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter. |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at
Grønlands hjemmestyre overtager ansvaret for at
fastsætte regler om og administrationen af de gymnasiale
uddannelser, herunder såvel uddannelserne tilrettelagt som
heltidsuddannelser og som enkeltfag. Der kan blandt andet
fastsættes regler om uddannelsernes struktur, indhold og
eksamensordninger samt om de enkelte fags timetal, faglige
mål og indhold.
Til § 2
Bestemmelsen viderefører det gældende princip i
visse af de tidligere vedtagne bemyndigelseslove på
uddannelsesområdet (lov nr. 582 af 29. november 1978 for
Grønland om erhvervsmæssige uddannelser og lov nr. 581
af 29. november 1978 for Grønland om uddannelsen af
lærere til folkeskolen og om de socialpædagogiske
uddannelser) om, at uddannelserne er åbne for enhver, der har
bopæl i Grønland og opfylder eventuelle faglige
adgangsbetingelser.
Grønlands hjemmestyre fastsætter med udgangspunkt
i de grønlandske forudsætninger og behov eventuelle
yderligere faglige adgangsbetingelser som for eksempel krav til
forudgående skolegang og fagligt standpunkt.
Til § 3
Til stk. 1
For de gymnasiale institutioner i Danmark er det i dag i
institutionslovgivningen (lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. jf.
lovbekendtgørelse nr. 937 af 22. september 2008 og lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 938 af 22. september 2008 fastsat, at
undervisningen og undervisningsmidlerne som udgangspunkt er
vederlagsfri, dog således at eleverne i begrænset
omfang kan pålægges at anskaffe sig visse
læremidler.
Tilsvarende fremgår det i dag af § 14 i anordning
nr. 108 af 17. februar 1992 om Grønlands gymnasiale
Uddannelse og § 11 i anordning nr. 787 af 20. juni 2006 om
Grønlands erhvervsgymnasiale uddannelser, at undervisningen
og undervisningsmidlerne som hovedregel er vederlagsfrie.
Med lovforslaget videreføres dette princip for eleverne
i de gymnasiale uddannelser i Grønland.
Til stk. 2
Det foreslås, at eleverne kan pålægges at
betale for deltagelse i ekskursioner. Der kan ikke kræves
betaling for udgifter vedrørende undervisningen eller
lærernes deltagelse, da undervisningen er vederlagsfri, jf.
stk. 1. Bestemmelsen tager i stedet sigte på betaling for
udgifter til forplejning, rejser og indkvartering m.v.
Bestemmelsen svarer i det væsentlige til den
gældende regel for de gymnasiale institutioner i Danmark om
betaling for deltagelse i ekskursioner, jf. § 46, stk. 3, i
lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v.
Til stk. 3
Det fremgår af § 47, stk. 1, i lov om institutioner
for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., at
enkeltfagskursister skal betale for at deltage i undervisning og
prøver, og at selvstuderende skal betale for at gå til
prøve. Endvidere fremgår det af § 14, stk. 4, i
anordning nr. 108 af 17. februar 1992 om ikrafttræden for
Grønland af lov om gymnasiet m.v. og af lov om kursus til
højere forberedelseseksamen og om studieforberedende
enkeltfagsundervisning for voksne m.v., at Grønlands
hjemmestyre fastsætter regler om selvstuderendes betaling af
gebyr for at gå til prøve.
Med den foreslåede bestemmelse skabes hjemmel til at
videreføre gebyrbetalingen for selvstuderende trods
hovedreglen i stk. 1 om, at undervisningen er gratis. Endvidere
får Grønlands hjemmestyre hjemmel til at
fastsætte regler om betaling af gebyr for enkeltfag for
elever, der følger enkeltfagsundervisning.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
afsnit 1.
Til stk. 4
I bekendtgørelse nr. 1711 af 20. december 2006 om
elevers og kursisters betaling for undervisningsmidler i de
gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne er det fastsat, at
den enkelte institution kan beslutte, at eleverne inden for en
økonomisk ramme på 2.500 kr. fordelt på
uddannelsens tre år selv skal afholde udgifter til en
række særlige læremidler, herunder lommeregnere,
ordbøger, fotokopier og enkelte fagbøger med varig
værdi for eleven. Med lovforslaget åbnes der mulighed
for, at Grønlands hjemmestyre kan fastsætte
tilsvarende regler, trods hovedreglen i stk. 1 om at
undervisningsmidlerne er gratis.
Til § 4
Det foreslås, at de gymnasiale heltidsuddannelser
også i Grønland tilrettelægges i
fortsættelse af en afsluttet grundskole. Dette betyder, at
fagene i gymnasieuddannelserne niveaumæssigt bygger oven
på grundskoleforløbet.
Grønlands gymnasiale Uddannelse (GU), som i dag er en
tilpasset toårig dansk hf suppleret med grønlandsk
på A-niveau, varer tre år. Baggrunden for
uddannelsernes forskellige tidsmæssige udstrækning er
de særlige grønlandske forhold, herunder at GU - ved
siden af faget dansk på A-niveau - også indeholder
faget grønlandsk på A-niveau. Dermed omfatter GU to
obligatoriske fag på A-niveau, medens den danske
hf-uddannelse indeholder et obligatorisk fag på A-niveau
(dansk A). Det foreslås, at de grønlandske gymnasiale
uddannelser som udgangspunkt fortsat skal være
treårige.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
afsnit 2.
Ved siden af uddannelserne tilrettelagt som
heltidsundervisning vil de grønlandske gymnasiale
uddannelser også kunne udbydes som enkeltfag, så den
enkelte elev kan tilrettelægge et samlet gymnasialt
forløb med udgangspunkt i egne forudsætninger
både over en periode, der er kortere eller længere end
tre år. Enkeltfagene kan også anvendes som supplering
både for at kunne opfylde specifikke adgangskrav til
videregående uddannelser eller i forhold til
arbejdsmarkedsbehov. Endvidere kan de grønlandske gymnasiale
uddannelser tilrettelægges som særlige forløb
med en varighed på mere end tre år for elever med
særlige behov, som følge af langvarig sygdom,
handicap, svage faglige forudsætninger mv.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
afsnit 1.
Til § 5
Til stk. 1
De grønlandske gymnasiale uddannelser
tilrettelægges i dag i overensstemmelse med deres
studiekompetencegivende formål, og således at de
bidrager til elevernes almendannelse og personlige udvikling,
herunder som borgere i det grønlandske samfund.
Fagene på de grønlandske gymnasiale uddannelser
består i dag dels af fag, der videreføres fra
folkeskolen, og dels af nye fag, der i særlig grad bidrager
til studiekompetence, eller fag, der har udgangspunkt i elevernes
interesser, og som dermed understøtter elevernes engagement
og udvikler deres faglighed.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
afsnit 2.
Det foreslås, at de grønlandske gymnasiale
uddannelser også fremover er studiekompetencegivende,
almendannende og studieforberedende.
I reglerne om adgang til de videregående uddannelser ved
universiteterne (bekendtgørelse nr. 32 af 29. januar 2008 om
adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteter)
og reglerne om adgang til de videregående uddannelser under
Undervisningsministeriet (bekendtgørelse nr. 96 af 20.
februar 2008 om adgang, indskrivning og orlov m.v. ved visse
videregående uddannelser) er de eksisterende
grønlandske gymnasiale uddannelser sidestillet med de
tilsvarende danske uddannelser som adgangsgivende. Grundlaget for
sidestillingen er, at reglerne om uddannelserne, herunder reglerne
om eksamen, tilsyn, lærernes kompetencer, de enkelte fag og
deres niveau og faglige mål er fastsat af
undervisningsministeren, der med regelfastsættelsen har
ansvaret for uddannelsernes indretning og kvalitet.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
afsnit 2.
I forhold til de øvrige nordiske lande følger de
grønlandske gymnasiale uddannelser de vilkår, som
gælder de tilsvarende danske uddannelser. Vilkårene er
fastsat i en overenskomst mellem de nordiske lande om nordisk
uddannelsesfællesskab på det gymnasiale niveau. Med
lovforslaget foreslås det, at uddannelserne, med den
undtagelse, der fremgår af lovforslagets § 5, stk. 2,
fortsat skal have et studiekompetencegivende formål,
således at eleverne også fremover har adgang til de
videregående uddannelser efter de regler, der gælder
for de forskellige lande. Det forventes, at Grønland efter
vedtagelsen af denne lov tiltræder den nordiske overenskomst,
som har som hovedprincip, at eleven har de samme rettigheder til
adgang til videregående uddannelser m.v. i de øvrige
nordiske lande som i hjemlandet.
Til stk. 2
De grønlandske gymnasiale uddannelser spiller en
bredere rolle i forhold til det grønlandske samfund, end
tilfældet er for de tilsvarende uddannelser i Danmark. De
grønlandske gymnasiale uddannelser eller dele af dem
anvendes også som grundlag for optagelse på andre
grønlandske uddannelser.
Med lovforslaget åbnes der mulighed for, at de
grønlandske gymnasiale uddannelser kan indrettes, så
de også giver et tilbud til de elever, der alene sigter
på optagelse i visse korte eller mellemlange
videregående uddannelser i Grønland eller i Danmark.
En sådan model åbner også mulighed for, at
elever, der i første omgang har gennemført et
sådant forløb, senere gennem supplering med enkeltfag
kan erhverve studiekompetence på linje med elever fra de
ordinære grønlandske gymnasiale uddannelser.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
afsnit 1.
Til stk. 3
Reglerne om undervisningskompetence findes i dag i
bekendtgørelse nr. 765 af 4. juli 2006 om
undervisningskompetence i Grønlands gymnasiale Uddannelse
(GU) mv. og i bekendtgørelse nr. 803 af 13. juli 2006 om de
erhvervsgymnasiale uddannelser i Grønland. Reglerne svarer
til de tilsvarende regler i de danske gymnasiale uddannelser. Dette
er en af forudsætningerne for, at uddannelserne er
sidestillet med de tilsvarende danske uddannelser ved adgangen til
de videregående uddannelser i Danmark.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
afsnit 2.
Lovforslaget forudsætter, at lærerne i de
grønlandske og de danske gymnasiale uddannelser fortsat skal
opfylde fælles faglige og pædagogiske kompetencekrav.
Dette er afgørende for, at kvaliteten i de
grønlandske og danske gymnasiale uddannelser fortsat er
sammenlignelig og for mulighederne for at kunne rekruttere
lærere fra Danmark. Kravene fastsættes i en
samarbejdsaftale.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
afsnit 1, og bemærkningerne til lovforslagets § 6.
Til stk. 4
Med lovforslaget åbnes der for, at Grønlands
hjemmestyre kan fastsætte regler, der fraviger hovedreglen i
stk. 3, om, at lærere i de gymnasiale uddannelser skal have
undervisningskompetence. Det kan som i dag være
nødvendigt at ansætte lærere i
tidsbegrænsede stillinger, når det hverken efter
stillingsopslag eller på anden måde har været
muligt at få undervisningen varetaget af en person med
undervisningskompetence i det pågældende fag. Ligeledes
skal det være tilladt lærere, der er i færd med
at tage pædagogikum og derfor endnu ikke har
undervisningskompetence, at undervise.
Til § 6
Med lovforslaget er det hensigten at fastholde den
eksisterende regelfastsatte ligestilling mellem elever fra de
grønlandske og de danske gymnasiale uddannelser ved adgang
til de danske videregående uddannelser, herunder også
den ordning, der giver eleverne bonus, hvis de gennemfører
flere fag på A-niveau, end der er krævet i
uddannelsesordningen.
Ligestillingen forudsætter, at uddannelserne opfylder en
række krav om uddannelsernes kvalitet, herunder om
fagniveauer, lærernes faglige og pædagogiske
kompetencer, fagkonsulentvirksomhed og eksamensforhold. De
grønlandske gymnasiale uddannelser sammensættes af fag
på gymnasiale niveauer, som er sammenlignelige med niveauerne
i de danske gymnasiale uddannelser.
Kravene til uddannelsernes kvalitet fastsættes i en
samarbejdsaftale mellem det grønlandske
uddannelsesdepartement (KIIIN) og Undervisningsministeriet, der
på denne måde i fællesskab kommer til at
stå inde for uddannelsernes kvalitet i forhold til adgangen
til de videregående uddannelser i Danmark.
Undervisningsministeriet har indgået en tilsvarende
aftale om de gymnasiale uddannelser med de færøske
undervisningsmyndigheder. Der henvises til lovforslagets
almindelige bemærkninger afsnit 2.
Til § 7
Til stk. 1
Ikrafttrædelsestidspunktet fastsættes til den 1.
januar 2009. Dermed får de grønlandske myndigheder
mulighed for at planlægge og iværksætte den
grønlandske gymnasiereform, herunder at udarbejde
administrative forskrifter, inden reformen forventeligt
træder i kraft pr. 1. august 2011.
Til stk. 2 og 3
Grønlands hjemmestyre ønsker, at de
gældende regler vedrørende de gymnasiale uddannelser i
Grønland forbliver i kraft, indtil de ophæves eller
ændres af regler, der fastsættes af hjemmestyret.
Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed.