L 56 Forslag til lov om de gymnasiale uddannelser i Grønland.

Af: Undervisningsminister Bertel Haarder (V)
Udvalg: Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold
Samling: 2008-09
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 05-11-2008
1. behandlet / henvist til udvalg 13-11-2008
Betænkning afgivet 04-12-2008
2. behandlet/henvist til udvalg 11-12-2008
Betænkning afgivet 16-12-2008
Tillægsbetænkning afgivet 16-12-2008
3. behandlet, vedtaget 19-12-2008
Ministerområde:
Undervisningsministeriet
Resumé:
Med loven overtager Grønlands hjemmestyre det sagsområde, der vedrører de gymnasiale uddannelser, således at hjemmestyret fremover fastsætter regler om og administrerer den grønlandske gymnasiale uddannelse (GU) og de grønlandske gymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen. Som følge af loven skal der indgås en aftale mellem hjemmestyret og Undervisningsministeriet om rammebetingelserne for de grønlandske gymnasiale uddannelser, således at grønlandske elever er ligestillet med danske elever ved optagelse på videregående uddannelser i Danmark.
Loven trådte i kraft den 1. januar 2009.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget med 94 stemmer (V, S, SF, KF, RV, EL, LA, Lars-Emil Johansen (SIU) og UFG) mod 17 (DF).