L 23 Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love.

(Justering af rentefradragsbegrænsningsreglerne m.v.).

Af: Skatteminister Kristian Jensen (V)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2008-09
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 08-10-2008

Fremsat: 08-10-2008

Lovforslag som fremsat

20081_l23_som_fremsat (html)

L 23 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love. (Justering af rentefradragsbegrænsningsreglerne m.v.).

Fremsat den 8. oktober 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love

(Justering af rentefradragsbegrænsningsreglerne m.v.)

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1037 af 24. august 2007, som ændret bl.a.ved § 12 i lov nr. 335 af 7. maj 2008 og senest ved § 2 i lov nr. 530 af 17. juni 2008, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, litra c, indsættes efter 1. pkt .:

»Skattepligtigten omfatter tillige tilskud til koncernforbundne selskaber, jf. § 31 D, hvis tilskudsmodtageren, såfremt denne var moderselskab til tilskudsyderen, ville være skattepligtig af udbytte efter denne bestemmelse.«


2. I § 2, stk. 1, litra c, ændres tre steder »2. pkt.« til: »3. pkt.«.

3. I § 2, stk. 1, litra d, 5. pkt ., indsættes efter »jf. § 31 C«: », i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken betalingstidspunktet skal ligge«.

4. I § 2 A, stk. 5, 1. pkt., udgår »henholdsvis ophører med at være omfattet af stk. 1 eller 2«.

5.§ 2 A, stk. 5, 7. pkt., ophæves.

6. I § 2 A indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

 

»Stk. 6. Hvis et selskab ophører med at være transparent efter stk. 1 eller 2, anses selskabets aktiver og passiver for afstået af selskabets ejere til handelsværdien. Herefter anses selskabet for at have erhvervet aktiverne og passiverne til handelsværdi på tidspunktet for ophøret af status som transparent. Fremførselsberettigede underskud og uudnyttede fradragsberettigede tab i selskabet bortfalder.«


Stk. 6-8 bliver herefter stk. 7-9.


7.§ 8, stk. 2, 3. pkt., affattes således:

»1. pkt. omfatter ikke indkomst ved international skibs- og luftfartsvirksomhed eller tilfælde, hvor kildelandet frafalder beskatningsretten i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller anden international aftale med Danmark.«


8. I § 8, stk. 2, 7. pkt., ændres »§ 6 A« til: »§§ 6 A og 6 C«.

9.§ 11 B, stk. 1, 3. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Der sker dog ikke fradragsbeskæring, i det omfang nettofinansieringsudgifterne består af nettokurstab på fordringer, som overstiger indkomstårets renteindtægter, jf. stk. 4. Sådanne nettokurstab fremføres til modregning i skattepligtige nettogevinster på fordringer og renteindtægter ved efterfølgende indkomstårs opgørelse af nettofinansieringsudgifterne. Opgørelserne efter 3. og 4. pkt. udfærdiges samlet for sambeskattede selskaber, jf. stk. 8. Hvis nettofinansieringsudgifterne fradragsbeskæres, anses nettokurstab på gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven altid for beskåret først.«


10. I § 11 B, stk. 4, nr. 2, ændres »de modsvarende skattepligtige provisioner.« til: »tilsvarende skattepligtige provisioner m.v.«

11.§ 11 B, stk. 4, nr. 3, 2. pkt., affattes således:

»Tab på fordringer, der er erhvervet som vederlag i næring, medregnes ikke, og hvis medkontrahenten er koncernforbundet, jf. § 31 C, medregnes dennes modsvarende gevinst på gæld ikke.«


12. I § 11 B, stk. 4, nr. 5, indsættes som 2. pkt .:

»Er summen efter 1. pkt. negativ, medregnes den ikke, men fremføres til modregning i efterfølgende indkomstår.«


13.§ 11 B, stk. 5, 6. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Værdien af igangværende arbejder, næringsaktiver, varelagre og fordringer erhvervet ved salg af varer og andre næringsaktiver samt tjenesteydelser (varedebitorer m.v.) indgår i aktivopgørelsen i det omfang, hvormed værdien overstiger værdien af gæld opstået ved køb af varer og andre næringsaktiver samt tjenesteydelser (varekreditorer m.v.). Næringsaktiver i 6. pkt. omfatter ikke næringsaktier. Til aktiverne medregnes anskaffelsessummen på terminskontrakter m.v., som tjener til sikring af driftsindtægter og driftsudgifter, jf. stk. 4, nr. 3, 4.-5. pkt.«


14. I § 11 B, stk. 6, 4. pkt., ændres »indirekte anskaffelse af et selskab uden for koncernen, jf. § 31 C« til: »indirekte anskaffelse af aktier i et selskab fra et selskab uden for koncernen, jf. § 31 C«.

15. I § 11 B, stk. 6, nr. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Der skal dog alene ske konsolidering med koncernforbundne datterselskaber, jf. § 31 C.«


16.§ 11 B, stk. 7, 2. pkt., affattes således:

»Grundbeløbet i stk. 1, jf. stk. 3, justeres tilsvarende.«


17. I § 11 B, stk. 8, 5. pkt., indsættes efter »nettofinansieringsudgifter«: »uden nettokurstab, der ikke beskæres efter stk. 1, 3. pkt.,«

18.§ 11 B, stk. 10, 1. pkt., affattes således:

»Hvis et selskab i et indkomstår fradragsbeskæres efter stk. 1, vil beskårne nettokurstab på gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven, herunder valutakurstab, kunne fradrages i kursgevinster, herunder valutakursgevinster, på gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven i de tre efterfølgende indkomstår.«


19. I § 11 C, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:

»Den skattepligtige indkomst og nettofinansieringsudgifterne korrigeres for nettokurstab, der ikke beskæres efter § 11 B, stk. 1, 3. pkt.«


20. I § 11 C, stk. 1, 3. pkt., der bliver 4. pkt., ændres »2. pkt.« til: »3. pkt.«

21. I § 11 C, stk. 1, 4. pkt., der bliver 5. pkt., ændres »1.-3. pkt.« til: »1.-4. pkt.«

22.§ 11 C, stk. 2, 3. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Hvis der foretages fradragsbeskæring, reduceres selskabernes fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter forholdsmæssigt, i det omfang det enkelte selskabs nettofinansieringsudgifter overstiger 80 pct. af selskabets skattepligtige indkomst før nettofinansieringsudgifter. Hvis den tildelte fradragsbeskæring overstiger nettofinansieringsudgifterne i enkelte af selskaberne, fordeles den overskydende fradragsbeskæring forholdsmæssigt.«


23. I § 13, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., indsættes efter »jf. § 31 C«: », i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge«.

24. I § 13, stk. 1, nr. 2, indsættes efter 3. pkt .:

»Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udbytter, hvis det udbyttegivende selskab, datterselskabet, har fradrag for udbytteudlodningen, medmindre beskatningen af udbyttet er omfattet af bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater.«


25. I § 13, stk. 3, indsættes som 4. pkt .:

»Bestemmelsen i 1. og 3. pkt. omfatter ikke udbytter, hvis det udbyttegivende selskab har fradrag for udbytteudlodningen.«


26. I § 31 A, stk. 7, indsættes efter 1. pkt .:

»Anskaffelsessummen på fast ejendom nedsættes med eventuel fortjeneste vedrørende fast ejendom i Danmark, jf. § 8, stk. 2, og ejendomsavancebeskatningslovens §§ 6 A og 6 C.«


27. I § 31 A, stk. 7, 3. pkt., der bliver 4. pkt., indsættes efter »Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen«: »på goodwill og andre immaterielle aktiver«.

28.§ 31 D, stk. 2, affattes således:

 

»Stk. 2. Stk. 1 omfatter ikke udbytteudlodninger.«


29.§ 31 D, stk. 5, ophæves.

Stk. 6 bliver herefter stk. 5.


30. I § 32, stk. 1, nr. 1, indsættes som 4. pkt.:

»Ved opgørelsen af datterselskabets samlede skattepligtige indkomst bortses fra skattepligtige tilskud.«


31. I § 32, stk. 2, 2. pkt., indsættes to steder efter »realkredit-«: », fondsmægler-, investeringsforvaltnings-«.

32. I § 32, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »Indkomsten«: »og aktiverne«.

33.§ 32, stk. 5, nr. 5, affattes således:

»5) Skattepligtig fortjeneste og udnyttede tab ved afståelse af aktier m.v., der omfattes af aktieavancebeskatningsloven.«

34. I § 32, stk. 9, 4. pkt., udgår »fremførselsberettigede«.

35. I § 32, stk. 10, 1. pkt., ændres »overdrager aktier« til: »nedbringer sin ejerandel« og »den overdragne del af aktierne« til: »den nedbragte ejerandel«.

§ 2

I lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1274 af 31. oktober 2007, som ændret ved § 2 i lov nr. 335 af 7. maj 2008, § 1 i lov nr. 530 af 17. juni 2008 og § 1 i lov nr. 906 af 12. september 2008, foretages følgende ændringer:

1. I § 19, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »bilag 1«: », eller et investeringsinstitut, som ville være omfattet af dette direktiv, såfremt instituttet havde været hjemmehørende i en EU-medlemsstat«.

2.§ 21, stk. 3, nr. 2, affattes således:

»2) andre aktiver inden for en samlet ramme på 25 pct. af foreningens øvrige aktivmasse.«

3.§ 21, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6 . Hvis en forening, der er omfattet af stk. 3, erhverver aktier som nævnt i § 19, hvorved den i stk. 3, nr. 2, nævnte grænse overskrides, medfører denne erhvervelse, at § 22 først finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor foreningen vidste eller burde vide, at aktierne var omfattet af § 19.«

4. I § 36 A, stk. 4, 3. pkt., ændres »i mere end 3 år« til: »i mindst 3 år«.

5. I § 36 A, stk.6, udgår »og § 17, stk. 1 og 2,«, og »ved salg« ændres til: »ved afståelse«.

6.§ 36 A, stk. 7, affattes således:

»Stk. 7. En aktieombytning, der er sket uden tilladelse fra told- og skatteforvaltningen, anses som en afståelse af aktierne i det erhvervede selskab til tredjemand på ombytningstidspunktet, hvis det erhvervende selskab i en periode på 3 år regnet fra ombytningstidspunktet modtager skattefrit udbytte af aktierne i det erhvervede selskab, der overstiger det erhvervende selskabs andel af det efter 5. pkt. opgjorte resultat for det erhvervede selskab i det regnskabsår, som udlodningen vedrører. Det gælder dog ikke, i det omfang udbytte som nævnt i 1. pkt. overstiger det efter 5. pkt. opgjorte resultat for det erhvervede selskab med et beløb, der højst svarer til det erhvervende selskabs andel af resultatet efter 5. pkt. for et tidligere år, som ikke tidligere er blevet udloddet. 2. pkt. omfatter kun ikke-udloddede resultater opgjort efter 5. pkt. for regnskabsår, der svarer til indkomståret før det indkomstår, hvor ombytningen gennemføres, og de følgende indkomstår. Hvis det erhvervede selskabs resultat opgjort efter 5. pkt. er negativt, modregnes det erhvervende selskabs andel heraf ved opgørelsen af det beløb, der kan udloddes til det erhvervende selskab efter 1. og 2. pkt. Resultatet for det erhvervede selskab opgøres som det ordinære resultat i den godkendte årsrapport fratrukket skattefrit udbytte og skattefri aktieavancer, som det erhvervede selskab har modtaget. Til udbytte efter 1. pkt. medregnes ethvert tilskud eller udbytte af udbyttepræferenceaktier ydet af det erhvervede selskab og af koncernselskaber, som det erhvervede selskab direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over, til koncernselskaber, som det erhvervede selskab ikke har direkte eller indirekte bestemmende indflydelse over. Til udbytte efter 5. pkt. medregnes ethvert tilskud eller udbytte af udbyttepræferenceaktier ydet af det underliggende selskab og af koncernselskaber, som det underliggende selskab direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over, til koncernselskaber, som det underliggende selskab ikke har direkte eller indirekte bestemmende indflydelse over. Ved koncernforbundne selskaber forstås selskaber i samme koncern efter selskabsskattelovens § 31 C. Gennemføres der i den periode, der er angivet i 1. pkt., en skattefri omstrukturering af det erhvervede eller det erhvervende selskab, overføres de i pkt. 1-8 nævnte betingelser til selskabsdeltagerne henholdsvis de deltagende selskaber i den efterfølgende omstrukturering. Det gælder dog ikke, hvis der efter aktieombytningen gennemføres en skattefri fusion mellem det erhvervede og det erhvervende selskab.«

7. I § 45 A, stk. 5, indsættes som 3. pkt. :

»Uanset bestemmelsen i 1. pkt. finder stk. 2, 4. og 5. pkt., tillige anvendelse på aktieindkomst, der vedrører de i 1. pkt. nævnte aktier og andele.«


§ 3

I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1286 af 8. november 2007, som ændret ved § 6 i lov nr. 335 af 7. maj 2008, § 7 i lov nr. 527 af 17. juni 2008 og § 3 i lov nr. 530 af 17. juni 2008, foretages følgende ændringer:

1. I § 15 a, stk. 1, 4. pkt., ændres »modtagende« til: »deltagende«.

2. I § 15 a, stk. 2, 3. pkt., ændres to steder »gæld« til: »forpligtelser«.

3.§ 15 b, stk. 8, affattes således:

»Stk. 8. Stk. 1-7 finder ikke anvendelse på spaltning, der er sket uden told- og skatteforvaltningens tilladelse, hvis selskabsdeltageren efter spaltningsdatoen for det indskydende selskab og op til 3 år efter vedtagelsen af spaltningen modtager skattefrit udbytte af sine aktier i de deltagende selskaber, der overstiger selskabsdeltagerens andel af det efter 5. pkt. opgjorte resultat for de respektive selskaber i det regnskabsår, som udlodningen vedrører. Det gælder dog ikke, i det omfang udbytte som nævnt i 1. pkt. overstiger det efter 5. pkt. opgjorte resultat for det pågældende selskab med et beløb, der højst svarer til selskabsdeltagerens andel af resultatet efter 5. pkt. for et tidligere år, som ikke tidligere er blevet udloddet. 2. pkt. omfatter kun ikke-udloddede resultater opgjort efter 5. pkt. for regnskabsår, der svarer til indkomståret før det indkomstår, hvor spaltningen er vedtaget, og de følgende indkomstår. Hvis det pågældende selskabs resultat opgjort efter 5. pkt. er negativt, modregnes selskabsdeltagerens andel heraf ved opgørelsen af det beløb, der kan udloddes til selskabsdeltageren efter 1. og 2. pkt. Resultatet for et deltagende selskab opgøres som det ordinære resultat i den godkendte årsrapport fratrukket skattefrit udbytte og skattefri aktieavancer, som det deltagende selskab har modtaget. Til udbytte efter 1. pkt. medregnes ethvert tilskud eller udbytte af udbyttepræferenceaktier ydet af de i spaltningen deltagende selskaber og af koncernselskaber, som de i spaltningen deltagende selskaber direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over, til koncernselskaber, som de i spaltningen deltagende selskaber ikke har direkte eller indirekte bestemmende indflydelse over. Til udbytte efter 5. pkt. medregnes ethvert tilskud eller udbytte af udbyttepræferenceaktier ydet af det underliggende selskab og af koncernselskaber, som det underliggende selskab direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over, til koncernselskaber, som det underliggende selskab ikke har direkte eller indirekte bestemmende indflydelse over. Ved koncernforbundne selskaber forstås selskaber i samme koncern efter selskabsskattelovens § 31 C. Gennemføres der i den periode, der er angivet i 1. pkt., en skattefri omstrukturering af det indskydende eller de modtagende selskaber, overføres de i pkt. 1-8 nævnte betingelser til selskabsdeltagerne henholdsvis de deltagende selskaber i den efterfølgende omstrukturering. Det gælder dog ikke, hvis der efter spaltningen gennemføres en skattefri fusion mellem det indskydende og det modtagende selskab, og selskabsdeltageren i det fortsættende selskab på fusionstidspunktet har ejet alle sine aktier i mindst 3 år.«

4. I § 15 c indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Bestemmelserne i dette kapitel finder tilsvarende anvendelse ved tilførsel af aktiver, der foretages af DSB, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 d, dog under forudsætning af, at det modtagende selskab beskattes i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.


5. I § 15 d, stk. 6, indsættes som 4. pkt .:

»Der skal ikke medregnes negative beløb efter 2. og 3. pkt., hvis de pågældende aktier kunne være afstået skattefrit efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.«


6.§ 15 d, stk. 8, affattes således:

»Stk. 8. Stk. 1-7 finder ikke anvendelse på tilførsel af aktiver, der er sket uden tilladelse fra told- og skatteforvaltningen, hvis det indskydende selskab efter tilførselsdatoen og op til 3 år efter vedtagelsen af tilførslen modtager skattefrit udbytte af sine aktier i det modtagende selskab, der overstiger det indskydende selskabs andel af det efter 5. pkt. opgjorte resultat for det modtagende selskab i det regnskabsår, som udlodningen vedrører. Det gælder dog ikke, i det omfang udbytte som nævnt i 1. pkt. overstiger det efter 5. pkt. opgjorte resultat for det modtagende selskab med et beløb, der højst svarer til det indskydende selskabs andel af resultatet efter 5. pkt. for et tidligere år, som ikke tidligere er blevet udloddet. 2. pkt. omfatter kun ikke-udloddede resultater opgjort efter 5. pkt. for regnskabsår, der svarer til indkomståret før det indkomstår, hvor tilførslen er vedtaget, og de følgende indkomstår. Hvis det modtagende selskabs resultat opgjort efter 5. pkt. er negativt, modregnes det indskydende selskabs andel heraf ved opgørelsen af det beløb, der kan udloddes til det indskydende selskab efter 1. og 2. pkt. Resultatet for det modtagende selskab opgøres som det ordinære resultat i den godkendte årsrapport fratrukket skattefrit udbytte og skattefri aktieavancer, som det modtagende selskab har modtaget. Til udbytte efter 1. pkt. medregnes ethvert tilskud eller udbytte af udbyttepræferenceaktier ydet af det modtagende selskab og af koncernselskaber, som det modtagende selskab direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over, til koncernselskaber, som det modtagende selskab ikke har direkte eller indirekte bestemmende indflydelse over. Til udbytte efter 5. pkt. medregnes ethvert tilskud eller udbytte af udbyttepræferenceaktier ydet af det underliggende selskab og af koncernselskaber, som det underliggende selskab direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over, til koncernselskaber, som det underliggende selskab ikke har direkte eller indirekte bestemmende indflydelse over. Ved koncernforbundne selskaber forstås selskaber i samme koncern efter selskabsskattelovens § 31 C. Gennemføres der i den periode, der er angivet i 1. pkt., en skattefri omstrukturering af det indskydende eller det modtagende selskab, overføres de i pkt. 1-8 nævnte betingelser til selskabsdeltagerne henholdsvis de deltagende selskaber i den efterfølgende omstrukturering. Det gælder dog ikke, hvis der efter tilførslen af aktiver gennemføres en skattefri fusion mellem det indskydende og det modtagende selskab.«

§ 4

I lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark (kulbrinteskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 3. maj 2006, som ændret ved § 12 i lov nr. 514 af 7. juni 2006 og § 11 i lov nr. 515 af 7. juni 2006, foretages følgende ændring:

1. I § 6 A, stk. 2, 2. pkt., ændres »ligningslovens § 16 H, stk. 2,« til: »ligningslovens § 16 H, stk. 6,«.

§ 5

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006, som ændret bl.a. ved § 6 i lov 343 af 18. april 2007 og senest ved § 5 i lov nr. 906 af 12. september 2008, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, nr. 6, ændres »med fast driftssted efter« til: »med kulbrintetilknyttet virksomhed omfattet af«.

2. I § 2, stk. 1, 1. pkt., ændres »med ovennævnte fysiske og juridiske personer og faste driftssteder« til: »med ovennævnte parter i nr. 1-6«.

3. I § 2, stk. 2, 2. pkt., ændres »ligningslovens § 16 H, stk. 2,« til: »ligningslovens § 16 H, stk. 6,«.

4. I § 27 A, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»1. pkt. gælder dog ikke ved overdragelser mellem koncernforbundne selskaber, jf. selskabsskattelovens § 31 C.«


§ 6

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005, som ændret bl.a. ved § 8 i lov nr. 308 af 19. april 2006, § 10 i lov nr. 343 af 18. april 2007 og senest ved § 5 i lov nr. 530 af 17. juni 2008, foretages følgende ændringer:

1. I § 3 B, stk. 1, nr. 6, ændres »med fast driftssted efter« til: »med kulbrintetilknyttet virksomhed omfattet af«.

2. I § 3 B, stk. 1, 1. pkt., ændres »med ovennævnte fysiske og juridiske personer og faste driftssteder« til: »med ovennævnte parter i nr. 1-6«.

§ 7

I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1166 af 2. oktober 2007, som ændret ved § 10 i lov nr. 521 af 17. juni 2008, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, nr. 7, ændres »den i § 1, stk. 3, nævnte opgørelse« til: »den opgørelse, der er nævnt i § 2, stk. 3,«.

2. I § 2, stk. 5, ændres »stk. 1, nr. 6« til: »stk. 1, nr. 7«.

§ 8

I lov nr. 540 af 6. juni 2007 om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre skattelove (CFC-beskatning og indgreb mod kapitalfonde m.v.) foretages følgende ændring:

1. I § 14, stk. 3, indsættes efter 4. pkt. :

»4. pkt. finder dog ikke anvendelse, hvis der ved anvendelsen af 3. pkt. tillige reduceres med udlodninger til sambeskattede selskaber og faste driftssteder foretaget i indkomstårene 1997-2003.«


§ 9

I lov nr. 532 af 17. juni 2008 om ændring af aktieavancebeskatningsloven, dødsboskatteloven og kildeskatteloven (Mere ensartet beskatning af generationsskifte i levende live og ved død), som ændret ved § 6 i lov nr. 906 af 12. september 2008, foretages følgende ændring:

1.§ 3, nr. 4, affattes således:

»4. § 33 C, stk. 1, 3. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:


Stk. 2-11 og 14 finder alene anvendelse på ejendomsavancer vedrørende fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven, i det omfang ejendommen anvendes i overdragerens eller overdragerens samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed. Hvis mere end halvdelen af ejendommen anvendes i overdragerens eller overdragerens samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed, finder stk. 2-11 og 14 dog anvendelse på hele ejendomsavancen vedrørende den pågældende ejendom.«


§ 10

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 1-2, 7-8, 10-11, 16, 29 og 32-34, § 2, nr. 7, § 3, nr. 1 og 2, § 4, § 5, nr. 1-3, og § 6, har virkning fra og med indkomståret 2009.

Stk. 3. § 1, nr. 3, har virkning for rentebetalinger, der foretages den 8. oktober 2008 eller senere.

Stk. 4. § 1, nr. 4-6, 9, 12, 14, 17-22, 26-27 og 31, og § 3, nr. 5, har virkning fra og med indkomståret 2008. I indkomståret 2008 kan et selskab, der ophører med at være transparent inden den 8. oktober 2008, vælge at anvende de hidtidige regler i stedet for selskabsskattelovens § 2 A, stk. 6, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, hvis de samme koncernforbundne juridiske personer kontrollerer selskabet, jf. skattekontrollovens § 3 B, både før og efter transparensens ophør.

Stk. 5. § 1, nr. 13, har virkning fra og med indkomståret 2008. Selskaber kan dog vælge at anvende selskabsskattelovens § 11 B, stk. 5, 6.-8. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13, fra og med 1. juli 2007.

Stk. 6. § 1, nr. 15, har virkning for anskaffelser, der foretages den 8. oktober 2008 eller senere.

Stk. 7. § 1, nr. 23-25, 28 og 30, § 2, nr. 6, og § 3, nr. 3 og 6, har virkning for udbytte og tilskud, der udloddes henholdsvis ydes den 8. oktober 2008 eller senere.

Stk. 8. § 1, nr. 35, har virkning for ejerandele, som nedbringes den 8. oktober 2008 eller senere.

Stk. 9. § 2, nr. 1, har virkning fra og med gevinst og tab, der opgøres for indkomståret 2009 og henføres til indkomståret 2010 efter bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7. For aktier og investeringsforeningsbeviser, som er anskaffet inden begyndelsen af indkomståret 2009, og som ikke er afstået på dette tidspunkt, opgøres gevinst og tab for indkomståret 2008 som forskellen mellem værdien af aktien eller beviset ved udgangen af indkomståret 2008 og anskaffelsessummen. Den herved opgjorte gevinst eller det herved opgjorte tab henføres til den skattepligtige indkomst for 2009. For personer medregnes den herved opgjorte gevinst eller det herved opgjorte tab ved opgørelsen af aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a, medmindre disse aktier eller investeringsbeviser m.v. er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17.

Stk. 10. § 2, nr. 2 og 3, har virkning fra og med 1. januar 2009.

Stk. 11. § 3, nr. 4, har virkning for skattefri tilførsel af aktiver med tilførselsdato den 1. januar 2009 eller senere.

Stk. 12. § 5, nr. 4, har virkning for immaterielle aktiver, der overdrages den 8. oktober 2008 eller senere. Immaterielle aktiver, der inden den 8. oktober 2008 er overdraget efter reglerne i ligningslovens § 27 A mellem koncernforbundne selskaber, jf. selskabsskattelovens § 31 C, medregnes med det overdragende selskabs skattemæssige anskaffelsessum ved aktivopgørelsen efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 5, fra og med indkomståret 2009 og indtil det fulde vederlag for det immaterielle aktiv er betalt.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1.Indledning

Lovforslaget er en opfølgning på lov nr. 540 af 6. juni 2007, hvor der blev gennemført omfattende ændringer af reglerne for beskatning af selskaber. Ændringerne havde til formål at gøre selskabsbeskatningen i Danmark mere robust og konkurrencedygtig.


Baggrunden for ændringerne i 2007 var, at de hidtil gældende regler ikke i tilstrækkelig grad kunne forhindre, at internationale koncerner placerede (rente)udgifter i Danmark, mens indtægterne blev placeret i udlandet. Samtidig havde EF-domstolens afgørelse i den såkaldte Cadbury Schweppes-sag medført et behov for justering af de regler, der skal forhindre, at danske selskaber flytter deres kapital til lavskattelande (CFC-beskatning).


Hovedpunkterne i ændringerne af selskabsbeskatningen var:


- Nedsættelse af selskabsskattesatsen fra 28 pct. til 25 pct.

- Udvidelse af CFC-reglerne for selskaber og fonde til at omfatte alle finansielle datterselskaber - uanset om selskabet er dansk eller udenlandsk

- Indførelse af et loft over fradragsberettigede finansieringsudgifter svarende til en standardiseret rente af den skattemæssige værdi af aktiverne og en EBIT-regel, der indebærer, at den skattepligtige indkomst før rentefradrag højst kan nedbringes med 80 pct. som følge af nettofinansieringsudgifter

- Nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger og for driftsmidler med lang levetid

- Justering af beskatningen af udbytter



Der er tale om omfattende og teknisk komplicerede ændringer, som naturligt giver anledning til mange spørgsmål. Selv om ændringerne blev diskuteret indgående både inden fremsættelsen af lovforslaget og under behandlingen i Folketinget (jf. L 213, Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre skattelove (CFC-beskatning og indgreb mod kapitalfonde m.v.), Folketingsåret 2006-07), har det været hensigten, at den tekniske udformning af reglerne skulle vurderes igen, når de første praktiske erfaringer med anvendelsen af de nye regler har vist sig.


Foreningen af Statsautoriserede Revisorer stillede i oktober 2007 og februar 2008 en række spørgsmål til ændringerne. Skatteministeriet har besvaret disse spørgsmål i marts 2008, jf. Skatteministeriets offentliggjorte meddelelse på SKATs hjemmeside (SKM2008.240.DEP). I forbindelse med besvarelsen har Skatteministeriet anerkendt, at det på nogle punkter kan være hensigtsmæssigt at justere reglerne, ligesom Skatteministeriet også i anden sammenhæng har overvejet justeringer af ændringerne.


Lovforslaget indeholder resultatet af disse overvejelser. Der er tale om justeringer og præciseringer, som ikke ændrer på de nye reglers grundlæggende opbygning og virkemåde.


Forslaget indebærer bl.a. en udvidet adgang til fradrag for kurstab på fordringer, og at varedebitorer m.v. opstået ved salg af tjenesteydelser kan medregnes ved opgørelsen af fradragsloftet. Derved undgås, at velkonsoliderede virksomheder og selskaber, der leverer tjenesteydelser, utilsigtet får beskåret deres fradrag for nettofinansieringsudgifter. Forslaget giver også selskaberne mulighed at få en indgangsværdi for aktier i koncernforbundne ikke-sambeskattede selskaber, som i højere grad afspejler den anskaffelsessum og det finansieringsbehov, som det har været hensigten skulle indgå ved anvendelsen af de nye regler.


Samtidig foreslås ændringer, der skal forhindre en utilsigtet oppustning af grundlaget for beregning af fradragsloftet som følge af at medregne aktiver i ikke-koncernforbundne selskaber og koncerninterne overdragelser af immaterielle overdragelser


Der foreslås mindre justeringer af CFC-beskatningen - herunder ændringer, der skal forhindre, at CFC-beskatning kan undgås ved at yde skattepligtige tilskud til CFC-selskabet eller ved at nedbringe ejerandelen i CFC-selskabet på anden måde end ved salg.


Lovforslaget indeholder endvidere en række mindre justeringer af selskabsbeskatningen. Det gælder bl.a. i relation til de forbedringer af selskabers skattemæssige rammevilkår, som blev indført ved lov nr. 343 af 18. april 2007. Disse ændringer gav bl.a. mulighed for at gennemføre skattefri omstruktureringer uden tilladelse og for, at tilskud mellem koncernforbundne selskaber kan ydes uden beskatning.


Justeringerne indebærer bl.a., at skattefrit udbytte fra underliggende datterselskaber ikke medregnes ved opgørelsen af det ordinære resultat, som kan udloddes i en 3 års-periode efter en skattefri omstrukturering uden tilladelse.


2.Rentefradragsbegrænsning

2.1. Gældende regler

Før vedtagelsen af lov nr. 540 af 6. juni 2007 var reglerne om tynd kapitalisering i selskabsskattelovens § 11 de eneste generelle regler, der begrænsede fradraget for renter m.v. Efter disse regler bliver fradraget for renteudgifter m.v. vedrørende kontrolleret gæld beskåret, hvis selskabets samlede gæld set i forhold til egenkapitalen overstiger forholdet 4:1.


Med lov nr. 540 af 6. juni 2007 er indført yderligere to regelsæt, der begrænser fradragsretten for nettofinansieringsudgifter. Det drejer sig dels om et variabelt renteloft og dels om en såkaldt EBIT-regel.


Begge nye regelsæt gælder for nettofinansieringsudgifter, der overstiger et grundbeløb på 20 mio. kr. Grundløbet reguleres årligt og udgør 20,6 mio. kr. i 2008. Sambeskattede selskaber har kun ét grundbeløb tilsammen og opgør ét samlet beregningsgrundlag. Begge regelsæt omfatter - i modsætning til reglerne om tynd kapitalisering - finansieringsudgifter vedrørende al gæld, dvs. også gæld til uafhængige långivere.


Selskabets/koncernens nettofinansieringsudgifter opgøres på samme måde under begge regelsæt og består af en eventuel negativ sum af:


1) Skattepligtige renteindtægter og fradragsberettigede renteudgifter. Renteindtægter fra varedebitorer og renteudgifter til varekreditorer indgår dog ikke.

2) Provisioner og lignende, herunder stiftelsesprovisioner, der er fradragsberettigede efter ligningslovens § 8, stk. 3, og de modsvarende skattepligtige provisioner.

3) Skattepligtige kursgevinster og kurstab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven (kontrakter som nævnt i kursgevinstlovens § 30 indgår ikke). Følgende elementer indgår dog ikke:

a) tab på fordringer, der er erhvervet som vederlag i næring,

b) tab og gevinst på udlån, når den skattepligtige er et pengeinstitut eller lignende virksomhed, samt

c) gevinster/tab på terminskontrakter m.v., der afdækker driftsindkomst (med undtagelse af virksomheder, der driver næring med terminskontrakter, og valutaterminskontrakter).



4) En beregnet finansieringsomkostning ved finansielle leasingbetalinger. Ved finansielt leasede aktiver forstås aktiver, der efter de internationale regnskabsregler anses for at være finansielt leasede.

5) Skattepligtige aktieavancer og udnyttede aktietab samt skattepligtige udbytter og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B.



2.1.1. Renteloftet

I henhold til reglerne om renteloftet kan fradraget for nettofinansieringsudgifter maksimalt udgøre et beløb, der svarer til en standardrente (7 pct. i 2008) af selskabets/selskabernes aktiver. Renteloftet beregnes på grundlag af den skattemæssige værdi af aktiverne ved indkomstårets udløb. Afskrivningsberettigede aktiver indgår med den skattemæssigt nedskrevne værdi. Aktiver, der ikke er afskrivningsberettigede indgår med anskaffelsessummen. Til aktiverne medregnes også fremførselsberettigede underskud ved indkomstårets udløb. Ved finansiel leasing medregnes aktivet hos leasingtageren og ikke hos leasinggiveren.


Aktiver, der er apportindskudt af udenlandske koncernforbundne enheder, jf. selskabsskattelovens § 31 C, medregnes kun i det omfang, aktiverne forbliver i selskabet i mindst to år. Bestemmelsen skal modvirke, at et udenlandsk moderselskab lige inden opgørelsestidspunktet (indkomstårets udløb) indskyder aktiver i det danske datterselskab, hvorefter aktivet straks i det nye indkomstår udloddes tilbage til det udenlandske moderselskab.


Aktier m.v. medregnes som hovedregel ikke ved opgørelsen af aktiverne. Det samme gælder fordringer og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven samt likvide midler.


Aktier i direkte ejede ikke-sambeskattede koncernforbundne selskaber kan dog medregnes i begrænset omfang, forudsat at de ikke er erhvervet fra et koncernforbundet selskab. Anskaffelsessummen for sådanne aktier føres på en samlet saldo, som kan medregnes med 20 pct. p.a. ved opgørelsen af renteloftet. Saldoen opgøres løbende, således at aktiekøb i løbet af et indkomstår kun medregnes forholdsmæssigt.


Anskaffelsessummen reduceres med handelsværdien af aktier i danske selskaber, faste driftssteder og fast ejendom i Danmark, som direkte eller indirekte ejes af det anskaffede selskab. Tilsvarende reduceres den anskaffelsessum, som medregnes i saldoen, med likvide midler m.v. i det anskaffede selskab. Efter anskaffelsen reduceres saldoen efter nærmere regler, når der foretages dispositioner, der direkte eller indirekte nedsætter finansieringsbehovet for de sambeskattede selskaber/faste driftssteder. Det gælder bl.a. ved udlodning af udbytte, salg af virksomhed, salg af aktier og ophør af koncernforbindelse.


Den del af selskabets/koncernens nettofinansieringsudgifter, der overstiger 7 pct. (2008) af aktiverne, jf. ovenfor, er ikke fradragsberettigede. Kurstab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven, der beskæres som følge af renteloftet, kan dog fremføres til modregning i tilsvarende gevinster, der konstateres i de efterfølgende tre indkomstår. For sambeskattede selskaber fremføres sådanne kurstab hos administrationsselskabet.


For sambeskattede selskaber fordeles fradragsbegrænsningen forholdsmæssigt efter de beløb, hvormed det enkelte selskabs nettofinansieringsudgifter overstiger standardforrentningen af selskabets aktiver.


2.1.2. EBIT-reglen

Denne regel indebærer, at den skattepligtige indkomst før nettofinansieringsudgifter for selskaber (EBIT-indkomsten - earnings before interest and taxes - indkomst før renter og skat), maksimalt kan nedsættes med 80 pct. som følge af nettofinansieringsudgifterne - opgjort efter eventuel fradragsbeskæring efter reglerne om tynd kapitalisering og renteloftet. Er den skattepligtige indkomst negativ, kan de fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter ikke overstige grundbeløbet på 20,6 mio. kr. (2008).


Selskaber, der indgår i en sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 eller § 31 A, opgør den skattepligtige indkomst og nettofinansieringsudgifter samlet. Ved en eventuel fradragsbeskæring reduceres de enkelte selskabers nettofinansieringsudgifter forholdsmæssigt.


I modsætning til fradragsbegrænsningen ved renteloftet kan alle beskårne nettofinansieringsudgifter fremføres til fradrag under EBIT-reglen i efterfølgende indkomstår. For sambeskattede selskaber fremføres nettofinansieringsudgifter, der er beskåret efter EBIT-reglen, samlet hos administrationsselskabet.


2.2. Lovforslaget

2.2.1. Fradragsbeskæring af kurstab på fordringer (lovforslaget § 1, nr. 9 og 17-21)

Reglerne om fradragsbeskæring af nettofinansieringsudgifter er rettet mod selskaber/koncerner, der er tyndt kapitaliserede. I meget specielle tilfælde kan reglerne imidlertid også indebære, at velkonsoliderede selskaber/koncerner omfattes af reglerne og fradragsbegrænses.


Forestiller man sig eksempelvis en koncern uden gæld - udover almindelig leverandørgæld - men med en betydelig beholdning af værdipapirer (obligationer), kan koncernen ved en generel rentestigning realisere væsentlige kurstab på værdipapirbeholdningen. Sådanne kurstab indgår i nettofinansieringsudgifterne og vil kunne blive fradragsbeskåret, hvis kurstabene - med fradrag af eventuelle renteindtægter og kursgevinster - overstiger 7 pct. af den skattemæssige værdi af aktiverne og bundgrænsen på 20,6 mio. kr.


Hvis koncernens kurstab beskæres, vil de kunne fremføres til modregning i de efterfølgende tre års (brutto)kursgevinster, jf. selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Kurstabene anses for beskåret før andre nettofinansieringsudgifter, jf. prioriteringsreglen i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 3. pkt., hvilket giver koncernen den bedst mulige adgang til at fremføre kurstabene.


På den baggrund må det antages, at velkonsoliderede koncerner kun i sjældne tilfælde vil miste fradragsretten for kurstab som følge af renteloftet. Det kan dog ikke udelukkes, at kurstabene på fordringerne ikke kan genindvindes i løbet af de efterfølgende tre indkomstår. På denne baggrund og da reglerne ikke er rettet mod velkonsoliderede koncerner, foreslås det at justere reglerne vedrørende kurstab på fordringer.


Kurstab på fordringer er ikke egentlige finansieringsudgifter. Kurstabene er medtaget i opgørelsen, idet de modsvarende kursgevinster på fordringer (og renteindtægterne) er medtaget i opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne. Det er væsentligt, at nettogevinsterne på fordringer og renteindtægterne medregnes, hvis erhvervelsen af fordringerne eksempelvis har været lånefinansieret. I givet fald indgår renteudgifterne i nettofinansieringsudgifterne. Nettogevinsterne på fordringerne og renteindtægterne bør derfor ligeledes indgå i nettoopgørelsen.


Det foreslås derfor, at der ikke sker beskæring af nettofinansieringsudgifter, i det omfang nettofinansieringsudgifterne stammer fra nettokurstab på fordringer, som overstiger årets renteindtægter. Fordringer på varedebitorer og renteindtægter heraf indgår ikke i denne opgørelse, ligesom de generelt ikke indgår i opgørelsen af nettofinansieringsudgifter. De nettokurstab, der ikke fradragsbeskæres, modregnes i stedet i efterfølgende indkomstårs afkast på fordringer (dvs. nettokursgevinster og renteindtægter) ved opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne - ellers ville der opstå en asymmetri i opgørelsen, idet alene gevinsterne ville indgå i nettofinansieringsudgifterne.


Nettoopgørelsen af kurstabene på fordringer foretages samlet for sambeskattede selskaber, jf. § 11 B, stk. 8, og ubeskårne nettokurstab fremføres hos administrationsselskabet.


Der foreslås en konsekvensændring i bestemmelsen om fordelingen af fradragsbeskæring mellem sambeskattede selskaber. Det foreslås således, at beskæringen fordeles forholdsmæssigt på baggrund af, hvor meget det enkelte selskabs nettofinansieringsudgifter uden nettokurstab, der ikke beskæres efter den foreslåede bestemmelse, overstiger standardforrentningen af den skattemæssige værdi af aktiverne.


Desuden konsekvensændres prioriteringsreglen i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, således at nettokurstab på gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven anses for beskåret først. Beskårne nettokurstab på gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven, herunder valutakurstab, kan efter forslaget fortsat fradrages i tilsvarende kursgevinster, herunder valutakursgevinster, i de tre efterfølgende indkomstår.


Der laves også en konsekvensændring i § 11 C (EBIT-reglen). I EBIT-reglen sker der beskæring af nettofinansieringsudgifter, der overstiger 80 pct. af den skattepligtige indkomst før nettofinansieringsudgifter. Som nævnt kan nettokurstabene, der ikke fradragsbeskæres efter den foreslåede regel, ikke anses for at være egentlige finansieringsudgifter. Det foreslås, at nettokurstab, der ikke beskæres efter § 11 B, stk. 1, 3. pkt., skal nedsætte den skattepligtige indkomst i EBIT-opgørelsen og skal trækkes ud af nettofinansieringsudgifterne ved EBIT-opgørelsen. Nettokurstabene behandles således som et fradragsberettiget tab, der ikke er en finansieringsudgift.


2.2.2. Opgørelsen af varedebitorer og varekreditorer (lovforslagets § 1, nr. 13)

Efter den gældende bestemmelse indgår værdien af igangværende arbejder, varelagre og fordringer erhvervet ved salg af varer og tjenesteydelser i forbindelse hermed (varedebitorer m.v.) i aktivopgørelsen i det omfang, hvormed værdien overstiger værdien af gæld opstået ved køb af varer og tjenesteydelser i forbindelse hermed (varekreditorer m.v.). Fordringer erhvervet ved salg af tjenesteydelser indgår således ikke i aktivopgørelsen, medmindre tjenesteydelsen ydes i forbindelse med salg af varer.


Det foreslås, at fordringer erhvervet ved salg af »rene« tjenesteydelser også indgår i aktivopgørelsen. Der ses ikke at være grund til at gøre forskel på salg af varer og salg af tjenesteydelser i relation til renteloftet.


Udtrykkene »varedebitorer« og »varekreditorer« i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 5, 6. pkt., er baseret på den tilsvarende formulering i virksomhedsskattelovens 22 a, stk. 7. I denne bestemmelse fortolkes »va­re« som varer omfattet af varelagerloven. Faste ejendomme er ikke omfattet af varelagerloven, selvom der er tale om næringsejendomme. Det er imidlertid i forarbejderne til bestemmelsen lagt til grund, at varedebitorer og varekreditorer vedrørende næringsejendomme ligeledes vil indgå i opgørelsen efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 5, 6. pkt.


På den baggrund foreslås det præciseret, at opgørelsen også omfatter fordringer og gæld ved henholdsvis salg og køb af næringsaktiver, herunder næringsejendomme, der ikke omfattes af begrebet vare i varelagerloven.


2.2.3. Aktier i ikke-sambeskattede selskaber

Efter § 11 B, stk. 6, gives der i et vist omfang mulighed for, at aktier i koncernforbundne selskaber kan medregnes ved opgørelsen af den skattemæssige værdi af selskabets aktiver, der indgår ved beregningen af loftet for rentefradraget. Udgangspunktet er, at der kan medregnes 20 pct. af anskaffelsessummen for de sambeskattede selskabers direkte ejede aktier i koncernforbundne selskaber, som ikke indgår i sambeskatningen.


Reglen er en afvigelse fra det ellers grundlæggende princip om, at der ikke gives fradrag for renter på lån i forbindelse med skattefrie indtægter, og om at finansieringsudgifterne bør fradrages der, hvor den indkomstskabende aktivitet er placeret.


Formålet er således at gøre det muligt i begrænset omfang at lånefinansiere opkøb af erhvervsmæssige aktiviteter i udlandet. Det sker ud fra en vurdering af, at det - især midlertidigt - kan være vanskeligt at placere alle finansieringsudgifter i udlandet ved opkøb af udenlandske selskaber. Bestemmelsen har således især sin berettigelse i den periode, der kan forløbe, fra opkøbet er gennemført, til finansieringsudgifterne er placeret, hvor de rettelig hører til.


Netop fordi der er tale om en afvigelse fra princippet om, at der ikke gives rentefradrag i forbindelse med erhvervelse af skattefrie indtægter, indeholder bestemmelsen en række regler, der har til formål at imødegå spekulation i at »oppuste« de anskaffelsessummer, der kan medregnes. Dette hensyn er tillagt stor vægt, og som konsekvens heraf kan der være tilfælde, hvor disse værnsregler rammer bredere, end formålet umiddelbart tilsiger. Omvendt er det nødvendigt - hvis reglerne skal kunne anvendes - at de tager hensyn til de mest almindelige måder, som selskaber strukturerer sig på i forbindelse med opkøb.


2.2.3.1. Kapitalforhøjelse i udenlandsk holdingselskab (lovforslagets § 1, nr. 14)

Med henblik på at tage hensyn til en ofte anvendt opkøbsmåde indførtes, at kapitalforhøjelser i et eksisterende direkte ejet koncernforbundet selskab i visse tilfælde kan medregnes ved opgørelsen af aktiverne i relation til renteloftet. Formålet var at forbedre muligheden for at erhverve et udenlandsk selskab via et udenlandsk holdingselskab. Det er dermed muligt under visse betingelser at medregne en kapitalforhøjelse i et udenlandsk holdingselskab, der foretages med henblik på dette selskabs erhvervelse af et datterselskab. Det er en betingelse, at det kan dokumenteres, at kapitalforhøjelsen er foretaget med henblik på en sådan erhvervelse.


Det fremgår af bemærkningerne, at en kapitalforhøjelse i et direkte ejet udenlandsk selskab med henblik på opkøb af et datterselskab vil have samme virkning i relation til renteloftet, som hvis opkøbet var foretaget direkte af et dansk selskab.


Der er imidlertid en væsentlig forskel på den almindelige regel for køb af aktier i direkte ejede datterselskaber og kapitalforhøjelsesreglen. Ved direkte køb af aktier er det afgørende for medregning, at det danske selskab køber aktier af en ikke-koncernforbundet part, hvorimod kapitalforhøjelsesreglen kræver, at det, der købes (target), er ikke-koncernforbundet. Forskellen kan medføre utilsigtede situationer ved opkøb gennem joint ventures, hvor parterne efterfølgende skal dele den opkøbte koncerns forskellige koncernselskaber.


Forskellen er ubegrundet. Det fremgår således også af bemærkningerne til kapitalforhøjelsesreglen, at den er medtaget med henblik på, at værnsreglen om koncerninterne erhvervelser ikke undermineres.


Det foreslås derfor, at forskellen elimineres ved, at det i kapitalforhøjelsesreglen ligeledes er afgørende, at aktierne i targetselskabet købes fra en ikke-koncernforbundet part.


2.2.3.2. Definitionen af likvide midler (lovforslagets § 1, nr. 15)

Udgangspunktet er, at der kan medregnes 20 pct. af anskaffelsessummen for de sambeskattede selskabers direkte ejede aktier i koncernforbundne selskaber, som ikke indgår i sambeskatningen. Anskaffelsessummen reduceres dog i en række tilfælde for at undgå, at der medregnes anskaffelsessummer, hvor der ikke er et egentligt finansieringsbehov for koncernen.


Anskaffelsessummen skal således bl.a. reduceres med værdien af likvide midler i det opkøbte selskab, jf. bestemmelsen i § 11 B, stk. 6, 4. pkt., nr. 2. Likvide midler er i bestemmelsen defineret på samme måde som i den såkaldte pengetankregel i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6.


Efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, anses bl.a. værdipapirer (herunder aktier) for at være likvide midler. Aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen m.v., anses dog ikke for at være likvide midler. I stedet foretages en konsolidering med datterselskabets aktiver.


Dette medfører i forhold til § 11 B, stk. 6, at der indirekte kan ske medregning af aktiverne i ikke-koncernforbundne selskaber, jf. selskabsskattelovens § 31 C. Hvis et dansk selskab erhverver et udenlandsk holdingselskab, der ejer f.eks. 40 pct. af aktierne i et driftsselskab, vil denne erhvervelse (inkl. værdien af driftsselskabet) skulle medregnes ved opgørelsen af saldoen i § 11 B, stk. 6 (stk. 6-saldoen).


Dette har ikke været hensigten. Hvis det danske selskab havde erhvervet aktierne i driftsselskabet direkte, ville anskaffelsessummen ikke skulle medregnes i stk. 6-saldoen. Det foreslås derfor, at der kun skal ske konsolidering med koncernforbundne datterselskaber, jf. selskabsskattelovens § 31 C.


2.2.3.3. Indgangsværdien pr. 1. juli 2007 (lovforslagets § 8)

I henhold til § 14, stk. 3, i lov nr. 540 af 6. juni 2006 fik de nye rentebegrænsningsregler virkning for nettofinansieringsudgifter, der vedrører perioden fra og med den 1. juli 2007.


I bestemmelsen er fastsat særlige regler om indgangsværdien pr. 1. juli 2007 for aktier i koncernforbundne ikke-sambeskattede selskaber, der kan medregnes ved opgørelsen af renteloftet efter den foreslåede § 11 B, stk. 6. Bestemmelserne gælder kun aktier, der er anskaffet i indkomståret 2006 eller tidligere. Værdien af aktier, der er anskaffet i indkomståret 2007 (eller senere), opgøres efter reglerne i § 11 B, stk. 6


For aktier, der er erhvervet i indkomståret 2006 eller tidligere, fastslår § 14, stk. 3, 3. pkt., at indgangsværdien pr. 1. juli 2007 fastsættes som aktiernes skattemæssige anskaffelsessum reduceret med:


- udlodninger til sambeskattede selskaber og faste driftssteder foretaget i indkomstårene 2004-2006,

- værdien af aktier i danske selskaber, faste driftssteder og faste ejendomme i Danmark ved begyndelsen af indkomståret 2007 og

- med udlodninger, tilskud osv. foretaget i perioden fra begyndelsen af indkomståret 2007 og indtil 1. juli 2007, som nedsætter anskaffelsessummen efter § 11 B, stk. 6, nr. 3-8.



Ved fastsættelsen af indgangsværdien er der således taget et vist hensyn til, at selskaberne i mange tilfælde ikke uden stort besvær kan fremskaffe de oplysninger, der er nødvendige for at anvende de foreslåede opgørelsesregler tilbage i tid.


For at sikre at der ikke medregnes en urealistisk høj værdi af aktier i selskaber, som reelt er tomme, blev det imidlertid fastsat i § 14, stk. 3, 4.pkt., at den regnskabsmæssige indre værdi af det pågældende selskab ved udløbet af det seneste regnskabsår inden 1. juli 2007 skal anvendes ved opgørelsen af indgangsværdien, hvis denne værdi er lavere end anskaffelsessummen efter reglerne beskrevet ovenfor. Denne bestemmelse var tænkt som en undtagelsesbestemmelse, der skulle anvendes i de - forventet - forholdsvis få tilfælde, hvor aktiverne i et selskab var solgt, og salgsprovenuet udloddet skattefrit til et dansk selskab.


Der kan imidlertid argumenteres for, at fastsættelsen af indgangsværdier efter »indre værdi«-reglen er blevet hovedreglen i stedet for undtagelsen. Det er helt normalt, at selskaber handles til en værdi, der overstiger selskabets indre værdi flere gange. Det gælder særligt ved erhvervelse af videntunge selskaber som følge af, at oparbejdede immaterielle aktiver ikke figurerer som et aktiv i selskabets balance.


Det indebærer, at indgangsværdien for et selskab i en række tilfælde ikke afspejler den anskaffelsessum og det finansieringsbehov, som det har været hensigten skulle indgå ved anvendelsen af reglerne i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 6. Det er særligt tydeligt, hvis f.eks. et selskab med en indre værdi på 20 mio. kr. er erhvervet for 100 mio. kr. i slutningen af indkomståret 2006 henholdsvis begyndelsen af indkomståret 2007. Er selskabet erhvervet i slutningen af indkomståret 2006 kan - som følge af overgangsreglen i § 14, stk. 3, 4. pkt. - kun medregnes 20 mio. kr. Er selskabet derimod erhvervet i begyndelsen af indkomståret 2007 - hvor værdien opgøres efter de gældende regler i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 6 - kan den fulde anskaffelsessum på 100 mio. kr. medregnes.


Det vurderes fortsat, at administrative hensyn til både selskaberne og SKAT taler imod at erstatte »indre værdi«-reglen med en værdiansættelse til handelsværdien ved udløbet af indkomståret 2006. Af samme grund vurderes det heller ikke hensigtsmæssigt at anvende den regnskabsmæssige værdi, som selskabet er optaget med i koncernregnskabet ved udgangen af 2006.


På den baggrund foreslås det at indføre en mulighed for at fravige »indre værdi«-reglen i 4. pkt., hvis indgangsværdien opgjort efter hovedreglen i § 14, stk. 3, 3. pkt., tillige reduceres med udlodninger til sambeskattede selskaber og faste driftssteder foretaget i indkomstårene 1997-2003.


Det vurderes, at der ved at tage hensyn til udlodningerne 10 år tilbage i tid tages et tilstrækkeligt hensyn til formålet med bestemmelsen - at sikre imod at der medregnes en urealistisk høj anskaffelsessum i de tilfælde, hvor aktiverne i et selskab er solgt, og salgsprovenuet udloddet skattefrit til et dansk selskab.


2.2.4. Koncerninterne overdragelser af immaterielle rettigheder (lovforslagets § 5, nr. 4)

I henhold til ligningslovens § 27 A, stk. 1, kan en skattepligtig person vælge at lade fortjenesten ved salg af en række immaterielle rettigheder beskatte i takt med at salgssummen betales - i stedet for at indtægtsføre beløbet i salgsåret.


Bestemmelsen omfatter vederlag for afhændelse af patentret, ophavsret til litterære og kunstneriske værker, ret til mønster eller varemærke eller lignende tidsbegrænsede rettigheder og vederlag for knowhow. Derimod omfatter bestemmelsen ikke goodwill. Det er en betingelse for at anvende bestemmelsen, at den skattepligtige enten er ophavsmand til den afhændede rettighed eller knowhow, eller at den pågældende rettighed eller knowhow er erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej eller i spekulationsøjemed.


Selskaber omfattet af selskabsskatteloven kan på tilsvarende måde udskyde beskatningstidspunktet, jf. ligningslovens § 27 A, stk. 2.


Ved koncerninterne overdragelser bør der ikke lægges vægt på likviditetsmæssige hensyn mv. Samtidig kan bestemmelsen anvendes til - uden reel beskatning - at »oppuste« den skattemæssige værdi af de aktiver, som der kan beregnes rentefradrag af, jf. reglerne i selskabsskattelovens § 11 B.


Det foreslås, at bestemmelsen ikke skal gælde for overdragelser mellem koncernforbundne selskaber, jf. selskabsskattelovens § 31 C. Det er uden betydning om selskaberne er faktisk sambeskattet eller ej.


Hvis et koncernselskab har oparbejdet et immaterielt aktiv, som er omfattet af bestemmelsen, vil det have en skattemæssig værdi på 0. Ved at overdrage det immaterielle aktiv til et andet koncernselskab, vil den skattemæssige værdi i koncernen ændres til handelsværdien af det immaterielle aktiv. Hvis det sælgende selskab vælger at anvende ligningslovens § 27 A, vil der ikke ske beskatning i salgsåret. Beskatningen vil i stedet ske i takt med, at det købende koncernselskab i henhold til overdragelsesaftalen skal betale købesummen.


Det købende selskab vil til gengæld kunne afskrive på den fulde anskaffelsessum for det immaterielle aktiv. Hvis det forudsættes, at der hvert år betales et beløb svarende til de skattemæssige afskrivninger på det immaterielle aktiv, vil selve overdragelsen ikke have skattemæssige konsekvenser for koncernen. Det vil sige, at koncernen »skattefrit« har forøget grundlaget for beregning af rentefradrag efter selskabsskattelovens § 11 B. Selv om det - afhængigt af aftalevilkårene - ikke kan afvises, at konstruktionen kan tilsidesættes i skattemæssig henseende, bør koncernforbundne selskaber generelt være afskåret fra at anvende bestemmelsen i ligningslovens § 27 A.


2.2.5. Øvrige ændringer

Der foreslås endvidere nogle mindre præciseringer og justeringer af reglerne:


I § 11 B, stk. 4, nr. 2, jf. forslagets § 1, nr. 10, præciseres det, at skattepligtige stiftelsesprovisioner og skattepligtige løbende provisioner kan medregnes ved opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne, uanset om debitor har fradrag for betalingen af provisionerne.


I § 11 B, stk. 4, nr. 3, stk. 2, jf. forslagets § 1, nr. 11, foreslås det præciseret, at gevinst på gæld ikke indgår i nettofinansieringsudgifterne, hvis fordringshaveren er et koncernforbundet selskab, som har erhvervet fordringen som vederlag i næring.


I § 11 B, stk. 4, nr. 5, jf. forslagets § 1, nr. 12, foreslås, at tab på næringsaktier, der overstiger den øvrige aktieindkomst, ikke medregens ved opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne, men fremføres til modregning i senere indkomstårs aktieindkomst ved opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne.


I § 11 B, stk. 5, jf. forslagets § 1, nr. 13, foreslås indsat en bestemmelse, hvorefter anskaffelsessummen for finansielle kontrakter (terminskontrakter m.v.), som tjener til sikring af driften, indgår i opgørelsen af aktivmassen i stk. 5.


I § 11 B, stk. 7, jf. forslagets § 1, nr. 16, foreslås det præciseret, at grundbeløbet på 20,6 mio. kr. ligsom aktivmassen ved opgørelsen efter § 11 B, stk. 5-6, kan forøges forholdsmæssigt, hvis selskabet som følge af etablering/ophør af sambeskatning får en indkomstdelperiode, som udgør mere end 12 måneder.


I § 11 C, stk. 2, 3. pkt., jf. forslagets § 1, nr. 22, foreslås, at fradragsbeskæring efter EBIT-reglen fordeles forholdsmæssigt mellem sambeskattede selskaber ved, at selskabernes fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter reduceres forholdsmæssigt, i det omfang det enkelte selskabs nettofinansieringsudgifter overstiger 80 pct. af selskabets skattepligtige indkomst.


Der henvises til bemærkningerne til de enkelte ændringer.


3.CFC-beskatning

3.1. Gældende regler

CFC-beskatningen af selskaber skal forhindre, at koncerner flytter deres mobile indkomster fra Danmark til lande med væsentligt lavere selskabsskat - og dermed udhuler selskabsskattegrundlaget i Danmark. Selskabsskattelovens § 32 indeholder derfor regler, hvorefter danske moderselskaber under visse betingelser skal medregne overskud, der er optjent af et datterselskab.


Indtil EF-domstolens dom i den såkaldte Cadbury Schweppes-sag i 2006 gjaldt CFC-reglerne kun for udenlandske datterselskaber i lavskattelande. Dommen skabte imidlertid tvivl om, i hvilket omfang Danmark vil kunne beskatte danske moderselskaber af indkomst i lavt beskattede selskaber i andre EU-lande, hvis CFC-beskatningen er afhængig af beskatningsniveauet i udlandet.


På den baggrund blev der med lov nr. 540 af 6. juni 2007 foretaget en række justeringer af CFC-reglerne for selskaber. Den væsentligste ændring var, at CFC-reglerne kom til at gælde for alle datterselskaber - uanset hvor datterselskaberne er hjemmehørende og hvordan beskatningsniveauet er for datterselskaberne. Herved er der ingen forskelsbehandling på, om moderselskabet ejer et dansk datterselskab, et udenlandsk datterselskab inden for EU/EØS eller et udenlandsk datterselskab uden for EU/EØS. Danske moderselskaber (og fonde) vil herefter blive beskattet af indkomsten i kontrollerede finansselskaber, når datterselskabet overvejende har mobil indkomst.


Et moderselskab omfattes herefter af CFC-reglerne, hvis


- moderselskabet har bestemmende indflydelse i datterselskabet,

- datterselskabets CFC-indkomst overstiger 50 pct. af datterselskabets samlede indkomst og

- datterselskabets finansielle aktiver gennemsnitligt i indkomståret udgør mere end 10 pct. af datterselskabets samlede aktiver.



Ved bedømmelsen af, om moderselskabet har bestemmende indflydelse i datterselskabet, anvendes reglerne i selskabsskattelovens § 31 C, dvs. moderselskabet skal som udgangspunkt besidde mere end 50 pct. af stemmerettighederne i datterselskabet.


Stemmerettigheder m.v., som besiddes af moderselskabets personlige aktionærer og nærtstående, medregnes dog også. Tilsvarende gælder for stemmerettigheder m.v., som besiddes af selskabsdeltagere, med hvem moderselskabet har en aftale om udøvelse af kontrol, eller som indehaves af en transparent enhed, hvori moderselskabet deltager.


De indtægter og udgifter, som medregnes til CFC-indkomsten, er opregnet i selskabsskattelovens § 32, stk. 5. Det drejer sig bl.a. om renter, kursgevinster på værdipapirer, udbytter, aktieavancer, visse royalties samt indtægter ved finansiel leasing. Banker og forsikringsselskaber samt andre selskaber, som driver næring med finansielle indkomster, er udtrykkeligt nævnt som selskaber med CFC-indkomst. CFC-indkomsten i datterselskabet opgøres efter territorialprincippet i selskabsskattelovens § 8, stk. 2. Til gengæld finder bestemmelsen tillige anvendelse på datterselskabets faste driftssteder, som er beliggende uden for den stat, hvori datterselskabet er hjemmehørende.


Det er en forudsætning for CFC-beskatning, at datterselskabets finansielle aktiver i indkomståret udgør mere end 10 pct. af selskabets samlede aktiver. Ved finansielle aktiver forstås aktiver, hvis afkast medregnes ved opgørelsen af CFC-indkomsten. Værdien af de finansielle aktiver opgøres på grundlag af regnskabsmæssige værdier. Immaterielle aktiver, hvis afkast skal medregnes til CFC-indkomsten, medregnes dog til handelsværdi. Aktiver, hvis afkast er skattefrit, indgår ikke i opgørelsen.


Hvis betingelserne for CFC-beskatning er opfyldt, medregner moderselskabet den samlede indkomst i datterselskabet - ikke kun CFC-indkomsten. Moderselskabet skal medregne den del af datterselskabets indkomst, der svarer til moderselskabets gennemsnitlige ejerandel af datterselskabets samlede aktiekapital i indkomstperioden. Moderselskabet kan få credit for den danske og udenlandske skat, som datterselskabet har betalt - dog maksimalt den udenlandske skat, som datterselskabet skulle have betalt, hvis den udenlandske indkomst opgøres efter et territorialprincip.


CFC-reglerne for selskaber finder tillige anvendelse for fonde, jf. fondsbeskatningslovens § 12, og for danske selskaber med faste driftssteder i udlandet, når koncernen har fravalgt international sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 8, stk. 2.


3.2. Lovforslaget

Der foreslås en række mindre justeringer og præciseringer af CFC-reglerne.


3.2.1. Udeholdelse af skattepligtige tilskud ved CFC-vurderingen (lovforslagets § 1, nr. 30)

Formålet med den foreslåede ændring er at forhindre, at et datterselskab kan bringes ud af CFC-skattepligt som følge af, at der ydes et skattepligtigt tilskud til datterselskabet.


I henhold til selskabsskattelovens § 32, stk. 1, nr. 1, finder CFC-reglerne kun anvendelse, hvis datterselskabets CFC-indkomst i indkomståret udgør mere end halvdelen af datterselskabets samlede indkomst.


Datterselskabets samlede indkomst opgøres som udgangspunkt efter danske regler, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 4. Da der ikke gælder særlige regler for skattepligtige tilskud, medregnes disse til datterselskabets samlede indkomst. CFC-indkomsten, der er defineret i selskabsskattelovens § 32, stk. 5, omfatter ikke skattepligtige tilskud, som datterselskabet har modtaget i indkomståret.


Det indebærer, at et udenlandsk datterselskab kan bringes ud af CFC-skattepligt, hvis der i indkomståret ydes et skattepligtigt tilskud til selskabet, der overstiger indkomstårets CFC-indkomst efter selskabsskattelovens § 32, stk. 5. Hvis tilskuddet ikke medregnes til den skattepligtige indkomst i udlandet, kan det ske, uden at der udløses skat.


Selv om udgangspunktet er, at tilskud mellem koncernforbundne selskaber ikke medregnes til den skattepligtige indkomst, jf. selskabsskattelovens § 31 D, vil en koncern ganske enkelt kunne indrette sig sådan, at betingelserne i selskabsskattelovens § 31 D ikke er opfyldt, og tilskuddet derfor bliver skattepligtigt. Eksempelvis kan koncernen lade et søsterselskab, som ikke ejes i en sammenhængende periode på 1 år, yde tilskuddet.


På den baggrund foreslås det, at tilskud, der er skattepligtige efter danske regler, ikke skal medregnes ved opgørelsen af den samlede indkomst i datterselskabet, når det skal vurderes om datterselskabets CFC-indkomst i indkomståret udgør mere end 50 pct. af datterselskabets samlede indkomst, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 1, nr. 1. Hvis datterselskabet er CFC-skattepligtigt, skal et eventuelt skattepligtigt tilskud fortsat medregnes ved indkomstopgørelsen.


3.2.2. Udvidelse af dispensationsadgangen (lovforslagets § 1, nr. 31)

Selskabsskattelovens § 32, stk. 2, medfører, at Skatterådet kan tillade, at et datterselskab med koncession til at udøve forsikrings-, realkredit- eller bankvirksomhed og underlagt offentligt tilsyn ikke skal være omfattet af CFC-beskatningsreglerne.


Baggrunden for dispensationsadgangen er, at CFC-reglerne ikke tilsigter at hindre banker, forsikringsselskaber og realkreditinstitutter i at etablere et datterselskab og udøve reel bank-, forsikrings- eller realkreditvirksomhed med etableringslandets kunder.


Bestemmelsen omfatter efter sin ordlyd alene forsikrings-, realkredit- eller bankvirksomheder. Fondsmæglervirksomheder og investeringsforvaltningsselskaber har netop ikke tilladelse til at drive pengeinstitut- eller realkreditinstitutvirksomhed.


Der ses ikke at være særlige grunde til, at fondsmæglervirksomheder og investeringsforvaltningsselskaber ikke skulle have samme muligheder for dispensation som forsikrings-, realkredit- eller bankvirksomheder. Det foreslås derfor, at selskaber med tilladelse som fondsmæglerselskaber eller investeringsforvaltningsselskab, og som er underlagt offentligt tilsyn, også omfattes af dispensationsadgangen i selskabsskattelovens § 32, stk. 2.


3.2.3. Præcisering af aktivopgørelsen (lovforslagets § 1, nr. 32)

Ved lov nr. 540 af 6. juni 2007 blev CFC-beskatningen ændret således, at CFC-indkomsten opgøres efter territorialprincippet. Der blev samtidigt indført en aktivtest, således at datterselskaber kun kan omfattes af CFC-beskatning, hvis datterselskabets finansielle aktiver udgør mere end 10 pct. af selskabets samlede aktiver.


Forslaget indeholder en præcisering af, at territorialprincippet finder anvendelse ved opgørelsen af aktivgrænsen. Datterselskabets faste driftssteder og faste ejendomme i andre lande medregnes således ikke ved datterselskabets aktivopgørelse. Aktiverne i de faste driftssteder vil indgå i aktivopgørelsen vedrørende det faste driftssted.


3.2.4. Præcisering af behandlingen af aktietab (lovforslagets § 1, nr. 33)

Det foreslås præciseret, at realiserede aktietab først indgår i CFC-indkomsten, når de rent faktisk udnyttes ved modregning i aktiegevinster. Det er først på dette tidspunkt, at de reelt bliver »fradragsberettigede«. Der bliver med forslaget reelt tale om en »nettoopgørelse« af aktiegevinsterne


3.2.5. Præcisering af adgangen til at bortse fra underskud (lovforslagets § 1, nr. 34)

Reglen i selskabsskatteloven § 32, stk. 9, giver et moderselskab mulighed for at bortse fra egne fremførselsberettigede underskud, der ikke kan modregnes i datterselskabets indkomst. Hensigten med bestemnmelsen er, at moderselskabet skal kunne bortse fra underskud, der ikke kan modregnes i CFC-indkomsten via sambeskatning for derved at kunne få credit for en eventuel skat, som et datterselskab har betalt af CFC-indkomst - i stedet for at anvende egne underskud. Det fremgår imidlertid ikke klart af bestemmelsen, at den både omfatter underskud i det aktuelle indkomstår og fra tidligere indkomstår.


På den baggrund foreslås at fjerne ordet »fremførselsberettigede« fra bestemmelsen. Derved præciseres det, at bestemmelsen også omfatter underskud i det aktuelle indkomstår.


3.2.6. Nedbringelse af ejerandel uden salg af aktier (lovforslagets § 1, nr. 35)

I henhold til selskabsskattelovens § 32, stk. 10, skal et moderselskab, som direkte eller indirekte overdrager aktier i et datterselskab, ved opgørelsen af CFC-indkomsten i datterselskabet og ved indkomstopgørelsen medregne den indkomst, som datterselskabet ville have opnået i henhold til kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven, hvis de pågældende aktier var afstået til handelsværdien på samme tidspunkt. Der skal dog kun medregnes et forholdsmæssigt beløb, hvis ikke alle moderselskabets aktier overdrages. Endvidere gælder særlige regler, hvis moderselskabet beskattes direkte af overdragelsen af aktier i datterselskabet, og hvis datterselskabet er undergivet CFC-beskatning efter overdragelsen.


Bestemmelsen skal forhindre, at CFC-beskatningen omgås ved, at moderselskabet sælger selve datterselskabet skattefrit i stedet for at sælge aktier mv. i datterselskabet.


Det foreslås, at denne værnsregel også skal finde anvendelse, når moderselskabets ejerandel i datterselskabet nedbringes på anden måde end ved salg. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor køberen - i stedet for at erhverve aktierne direkte af moderselskabet - foretager en kapitalforhøjelse i datterselskabet svarende til salgssummen. I dette tilfælde har moderselskabet reelt nedbragt sin ejerandel i datterselskabet uden at overdrage sine aktier.


Hvis kapitalforhøjelsen medfører, at moderselskabet ikke længere har bestemmende indflydelse på datterselskabet, vil indkomsten i datterselskabet ikke længere kunne CFC-beskattes hos moderselskabet.


3.2.7. Kildeskat på rentebetalinger til CFC-selskab (lovforslagets § 1, nr. 3)

I følge selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, pålægges der kildeskat på renter, som et dansk selskab betaler til et koncernforbundet selskab, der er hjemmehørende i et land, som Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med. Det kan eksempelvis være et selskab på Cayman Islands.


Der gælder dog en række undtagelser herfra. Efter gennemførelsen af lov nr. 540 af 6. juni 2007 skal der bl.a. ikke indeholdes kildeskat, hvis et dansk moderselskab selv har direkte eller indirekte bestemmende indflydelse i det modtagende selskab. Tankegangen har været, at rentebetalingen i så fald - i hvert fald i et vist omfang - ville blive beskattet i Danmark via CFC-reglerne.


Kravet om, at det danske moderselskab selv skal have direkte eller indirekte bestemmende indflydelse, har til formål at sikre, at kildeskatten kun bortfalder, når en ikke ubetydelig del af rentebetalingen CFC-beskattes i Danmark.


Der stilles imidlertid ingen krav til den periode, som det danske moderselskab selv skal have direkte eller indirekte bestemmende indflydelse. Man kan derfor forestille sig, at moderselskabet selv kun opfylder kontrolkravet i en kort periode. I så fald kan det ske, at kildeskatten bortfalder, selv om kun en lille del af rentebetalingen CFC-beskattes i Danmark, fordi moderselskabet straks efter rentebetalingen har afgivet kontrollen med CFC-selskabet til et andet koncernselskab. Det skyldes, at det er moderselskabets gennemsnitlige ejerandel i »CFC-indkomstperioden«, der er afgørende for, hvor stor en andel af CFC-selskabets indkomst, der skal medregnes hos moderselskabet.


Det er også muligt, at der slet ikke udløses CFC-skattepligt for moderselskabet. Bedømmelsen af om datterselskabets indkomst overvejende er CFC-indkomst foretages på baggrund af indkomsten i hele indkomståret - uanset om moderselskabet har bestemmende indflydelse hele indkomståret.


På den baggrund foreslås det, at det er en betingelse for, at rentebetalingen undtages fra kildeskat, at moderselskabet selv har direkte eller indirekte bestemmende indflydelse over det modtagende selskab i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken rentebetalingen skal ligge. Det bemærkes, at der også i relation til rente- og udbyttebetalinger omfattet af moder-/datterselskabsdirektivet og rente-/royaltydirektivet stilles krav om, at den kvalificerende ejerandel skal eksistere i en sammenhængende periode på mindst et år.


3.2.8. Skattefrihed for udbytte fra CFC-selskaber (lovforslagets § 1, nr. 23)

I henhold til selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, kan et dansk (moder)selskab som udgangspunkt modtage skattefrit udbytte fra et (datter)selskab, hvis moderselskabet har ejet mindst 10 pct. (15 pct. i 2008) af kapitalen i datterselskabet i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken udbytteudlodningstidspunktet skal ligge.


Hvis datterselskabet er hjemmehørende i et land, som Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, og ikke indgår i en international sambeskatning, vil udbyttet kun være skattefrit, hvis moderselskabet selv har direkte eller indirekte bestemmende indflydelse over det modtagende selskab. Tankegangen har været, at indkomsten i datterselskabet i så fald ville være undergivet en ikke ubetydelig CFC-beskatning i Danmark. Der stilles imidlertid ikke krav til udstrækningen af den periode, som datterselskabet skal være undergivet CFC-beskatning i Danmark.


På den baggrund foreslås det, at det gøres til en betingelse for at modtage skattefrit udbytte i disse tilfælde, at moderselskabets egen direkte og indirekte bestemmende indflydelse skal eksistere i mindst et år, inden for hvilket udbytteudlodningstidspunktet skal ligge.


4.Skattefri omstrukturering uden tilladelse (udbyttebegrænsningsreglerne)

4.1. Gældende regler

Ifølge aktieavancebeskatningslovens § 36 A, stk. 7, anses en skattefri aktieombytning, der er sket uden tilladelse fra SKAT som en afståelse af aktierne i det erhvervede selskab til tredjemand på ombytningstidspunktet, hvis det erhvervende selskab i en periode på tre år regnet fra ombytningstidspunktet modtager skattefrit udbytte af aktierne i det erhvervede selskab, der overstiger det erhvervende selskabs andel af det ordinære resultat i den godkendte årsrapport for det regnskabsår, som udlodningen vedrører. Det gælder dog ikke, hvis udbyttet alene overstiger det ordinære resultat med et beløb, der højst svarer til det erhvervende selskabs andel af et tidligere års ordinære resultat, som ikke tidligere er udloddet.


Tilsvarende regler om udbyttebegrænsning gælder i relation til skattefri spaltning og skattefri tilførsel af aktiver, jf. fusionsskattelovens § 15 b, stk. 8, og § 15 d, stk. 8.


Formålet med de nævnte regler er at forhindre, at et selskab, der indgår i eller etableres ved en skattefri omstrukturering uden tilladelse, tømmes for værdier ved udlodning af store skattefrie udbytter, hvorved en eventuel skattepligtig avance ved et salg af aktierne formindskes eller helt elimineres, og de værnsregler, der er en del af regelsættet om skattefri omstrukturering uden tilladelse, dermed omgås.


4.2. Lovforslaget

4.2.1. Justering af grænsen for hvor meget, der kan udloddes (lovforslagets § 2, nr. 6 og § 3 nr. 3 og 6)

Som reglerne om udbyttebegrænsning i aktieavancebeskatningslovens § 36 A, stk. 7, og fusionsskattelovens § 15 b, stk. 8, og § 15 d, stk. 8, hidtil har været formuleret, har det selskab, der er pålagt udbyttebegrænsningen, kunnet udlodde hele sit ordinære resultat, som dette fremgår af årsrapporten. Da det ordinære resultat efter de regnskabsretlige regler blandt andet indbefatter det pågældende selskabs egne skattefri udbytteindtægter, har selskabet dermed kunne hente skattefrit udbytte op fra eventuelle underliggende selskaber for derefter at videreudlodde sådanne udbytter til det erhvervende selskab (ved skattefri aktieombytning) hhv. det indskydende selskab (ved skattefri tilførsel af aktiver) hhv. selskabsdeltageren (ved skattefri spaltning). Dermed har det pågældende selskab - uden at komme i konflikt med udbyttebegrænsningsreglen - kunne tømme sig for værdier i strid med formålet bag udbyttebegrænsningsreglen.


Ændringen indebærer, at det udloddende selskab i udbyttebegrænsningsperioden fortsat som udgangspunkt kan udlodde sit ordinære resultat, dog fratrukket eventuelle skattefri udbytteindtægter og aktieavancer, som indgår heri.


4.2.2. Overførsel af udbyttebegrænsningen (lovforslagets § 2, nr. 6 og § 3 nr. 3 og 6)

Med forslaget præciseres det, at udbyttebegrænsningen i tilfælde, hvor en skattefri aktieombytning, spaltning eller tilførsel af aktiver efterfølges af en skattefri omstrukturering af det erhvervende/indskydende selskab(er) eller de erhvervede/modtagende selskaber, videreføres til selskabsdeltagerne henholdsvis de deltagende selskaber i den efterfølgende skattefri omstrukturering.


Hvis den udbyttebegrænsning, der er indtrådt ved en skattefri omstrukturering uden tilladelse, ikke overførtes i forbindelse med en efterfølgende skattefri omstrukturering (eksempelvis ved en skattefri ophørsspaltning af det erhvervede selskab i en skattefri aktieombytning eller ved en skattefri fusion af de modtagende selskaber i en skattefri spaltning), ville det betyde, at udbyttebegrænsningsreglen herved kunne omgås. Konsekvensen ville være, at beskatningen af avancen på aktierne i det erhvervede selskab henholdsvis det eller de indskydende/modtagende selskaber - uanset udbyttebegrænsningsreglerne - ville kunne undgås.


Forslaget er i overensstemmelse med et bindende svar offentliggjort i SKM 2007.922.SR, hvor Skatterådet i et tilfælde, hvor en skattefri aktieombytning uden tilladelse fra SKAT efterfølges af en skattefri fusion, udtalte, at udbyttebegrænsningsreglen fortsætter i det modtagende selskab efter fusionen. Ligeledes Skatterådets bindende svar i SKM2008.746.SR, hvor det bekræftes, at udbyttebegrænsningen overføres til de modtagende selskaber i en ophørsspaltning, der følger efter en skattefri aktieombytning uden tilladelse.


5.Tilskud mellem koncernforbundne selskaber

5.1. Gældende regler

Ved indførelsen af selskabsskattelovens § 31 D, jf. lov nr. 343 af 18. april 2007, blev det muligt at yde skattefri tilskud mellem koncernforbundne selskaber, jf. selskabsskattelovens § 31 C. Beskatning af tilskud til selskaber - ydet af et selskab, der er eller kan være sambeskattet med modtageren - er således ophævet (forudsat at visse betingelser er opfyldte).


Skattefritagelsen gælder for tilskud mellem danske og udenlandske selskaber og foreninger, som kan sambeskattes ved deltagelse i en international sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 A. Det afgørende er, om selskabet m.v. vil kunne deltage i en international sambeskatning med det andet selskab. Det har ingen betydning, om international sambeskatning er valgt eller ej. Et tilskud fra et udenlandsk moderselskab til et dansk datterselskab er derfor skattefrit for det danske datterselskab efter bestemmelsen, uanset om der er valgt international sambeskatning eller ej. Både tilskudsyderen og -modtageren skal deltage eller kunne deltage i sambeskatningen.


Tilskud omfatter ikke de tilfælde, hvor der er tale om en (armslængde)betaling for en modydelse. Det er således kun de »rene« tilskud, der omfattes af skattefriheden. Skattefritagelsen medfører ingen ændringer i, at priser og vilkår ved transaktioner omfattet af ligningslovens § 2 mellem koncernforbundne parter skal bedømmes og beskattes i henhold til armslængdeprincippet.


Der kan kun ydes skattefrie tilskud, hvis tilskudsyderen direkte eller indirekte er moderselskab for tilskudsmodtageren, eller hvis tilskudsyderen og tilskudsmodtageren har fælles direkte eller indirekte moderselskab (søsterselskaber). Der gælder dog nogle særlige betingelser, hvis der er tale om tilskud mellem søsterselskaber. Tankegangen bag disse særlige betingelser er, at der ikke skulle ske en forøgelse af mulighederne for overflytning af kapital i forhold til, hvad der var muligt med skattefrie udbytter og skattefrie overkurstegninger.


Udbyttereglerne går forud for tilskud efter selskabsskattelovens § 31 D, der således ikke finder anvendelse på deklarerede udbytter. Bestemmelsen vil endvidere - som udgangspunkt - heller ikke finde anvendelse på andre udbytteudlodninger eller tilskud til indirekte aktionærer. Deklarerede udbytter og andre udbytteudlodninger omfatter som udgangspunkt alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1. Hvis tilskudsmodtageren ejer aktier i det selskab, der yder tilskuddet, er der således tale om udbytte.


Betalinger til et selskabs direkte eller indirekte aktionærer kan dog være omfattet af selskabsskattelovens § 31 D, når der ikke er tale om deklarerede udbytter, og det selskab, der yder betalingen, har fradrag for betalingen efter udenlandske regler.


Selskaber, der yder tilskud til koncernforbundne selskaber, har i ingen tilfælde fradrag for tilskuddet. Hvis et udenlandsk koncernforbundet selskab har fradrag for tilskuddet efter udenlandske skatteregler, skal tilskuddet medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder såvel koncernbidrag (som efter f.eks. svenske regler skal muliggøre underskudsoverførsel) som tilskud (som efter udenlandske regler måtte være fradragsberettigede).


Tilskud er kun skattefrie, hvis koncernforbindelsen mellem tilskudsyderen og -modtageren eksisterer i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken periode tilskudstidspunktet skal ligge.


Der foretages indeholdelse af skat på tilskuddene, såfremt tilskudsmodtageren ville have været begrænset skattepligtig af udbytter fra tilskudsyderen, jf. § 2, stk. 1, litra c, hvis tilskudsmodtageren var moderselskab til tilskudsyderen. Det indebærer, at der som udgangspunkt kun skal foretages indeholdelse, når modtageren er hjemmehørende i et land, som Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med. Indeholdelsen sker efter reglerne i kildeskattelovens §§ 65 og 65 A om indeholdelse af kildeskat på udbytter.


5.2. Lovforslaget

Der foreslås to justeringer af reglerne i selskabsskattelovens § 31 D.


For det første foreslås at ændre selskabsskattelovens § 31 D, stk. 2, så der ikke skelnes mellem deklarerede og ikke-deklarerede udbytter. Det fastslås således, at udbytteudlodninger ikke er omfattet af reglerne i selskabsskattelovens § 31 D, stk. 2.


Den gældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 31 D, stk. 2, hvorefter ikke-deklarerede udbytter kan anses for at være skattepligtige tilskud, hvis udbyttegiveren har fradrag for udbytteudlodningen, foreslås overført til reglerne i selskabsskattelovens § 13 om beskatning af udbytte.


Det foreslås således, at bestemmelserne i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, (skattefrihed for datterselskabsudbytter) og § 13, stk. 3, (udbytter medregnes kun med 66 pct.) ikke skal gælde udbytter, hvis det udbyttegivende selskab har fradrag for udbytteudlodningen. Der skelnes heller ikke her mellem deklarerede og ikke-deklarerede udbytter. Forslaget indebærer således den ændring i forhold til gældende regler, at der ikke er skattefrihed for deklareret udbytte, hvis det udbyttegivende selskab har fradrag for udbytteudlodningen.


Forslaget medfører desuden, at udbytter bliver skattepligtige for modtageren, når det udbyttegivende selskab har fradrag for udlodningen, uanset modtagerens ejerandel i det udbytteudlodende selskab.


Den foreslåede bestemmelse gælder dog ikke, hvis beskatningen af udbyttet er omfattet af bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater. I givet fald finder selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., fortsat anvendelse, dvs. udlodningen er skattefri.


For det andet foreslås det, at bestemmelserne om indeholdelse af skat af tilskud flyttes til selskabsskattelovens § 2, der definerer den begrænsede skattepligt for selskaber. Der er udelukkende tale om en redaktionel ændring, der har til formål at samle reglerne om begrænset skattepligt for selskaber.


6.Andre justeringer

6.1. Selskabsskattelovens § 2 A - ophør af transparens

6.1.1. Gældende ret

Selskabsskattelovens § 2 A indeholder en bestemmelse om, at danske selskaber, der i moderselskabets hjemland anses for at være en transparent enhed, også anses for at være en transparent enhed i Danmark.


Baggrunden for bestemmelsen er de amerikanske regler, der populært kaldes check-the-box regler. Disse regler medfører, at det amerikanske moderselskab ved den amerikanske indkomstopgørelse kan vælge, om et dansk anpartsselskab skal anses for at være et selvstændigt selskab eller en transparent enhed (fast driftssted). En forskellig kvalifikation af selskabet i USA og i Danmark vil medføre, at Danmark giver fradrag for f.eks. renteudgifter til det amerikanske moderselskab, mens de modsvarende renteindtægter ikke beskattes i USA.


Bestemmelsen skal sikre symmetri mellem den danske og den udenlandske kvalifikation af enheden - og dermed symmetri i den skattemæssige behandling af renteudgifterne og renteindtægterne.


6.1.2. Lovforslaget

Efter de gældende regler medfører et salg af et dansk selskab omfattet af selskabsskattelovens § 2 A, at den udenlandske aktionær, der anser det danske selskab for transparent efter lokale regler, i skattemæssig henseende anses for at have solgt en dansk filial. Det har den konsekvens, at kapitalgevinster vedrørende alle filialens aktiver og passiver beskattes, herunder goodwill.


Hvis den udenlandske aktionær sælger selskabet til en køber, der ikke anser selskabet for at være transparent eller ikke kan gøre dette - f.eks. en dansk køber - skal der imidlertid ikke foretages en opskrivning i selskabet til aktivernes handelsværdi. Denne manglende opskrivning medfører en asymmetri i beskatningsgrundlaget, idet sælgeren (det amerikanske selskab) beskattes af værdien af goodwill og andre immaterielle aktiver m.v. i det danske selskab, uden at det danske anpartsselskab efterfølgende kan foretage afskrivninger på det beløb, der er blevet beskattet hos sælgeren.


Hvis den udenlandske anpartshaver omdanner anpartsselskabet til et aktieselskab, hvorved transparensen ophører, idet aktieselskaber efter amerikanske regler skal anses for at være selvstændige skattesubjekter, sker der ingen afståelsesbeskatning efter gældende regler. I dette tilfælde er der således ingen asymmetri, når aktieselskabet succederer i anpartsselskabets anskaffelsessummer m.v. Selskabsskattelovens § 2 A er imidlertid en afspejling af de amerikanske regler og efter amerikanske regler sker der beskatning af de amerikanske anpartshavere ved omdannelsen. En dansk afståelsesbeskatning vil muliggøre creditlempelse i den amerikanske beskatning.


På den baggrund foreslås det, at der ved ophør af transparensen skal ske afståelsesbeskatning af aktiverne og passiverne i anpartsselskabet - til gengæld skal aktiverne og passiverne anses for erhvervet til handelsværdien på overdragelsestidspunktet. Endvidere foreslås det, at fremførselsberettigede underskud og uudnyttede fradragsberettigede tab bortfalder ved ophøret.


Med forslaget sidestilles ophøret af transparensstatus efter § 2 A med skattepligtig overdragelse af det faste driftssted.


6.2. Territorialprincippet for selskaber

6.2.1. Gældende ret

I 2005 blev sambeskatningsreglerne for selskaber grundlæggende ændret, og der indførtes - som udgangspunkt - et territorialprincip for selskaber, jf. selskabsskattelovens § 8, stk. 2. Det følger af denne bestemmelse, at indtægter og udgifter i et fast driftssted eller en fast ejendom i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland ikke medregnes ved opgørelsen af selskabets danske indkomstopgørelse, medmindre selskabet (og den koncern, som selskabet måtte være en del af) vælger international sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 A.


Afgrænsningen af indkomst fra fast driftssted og fast ejendom følger de tilsvarende afgrænsninger i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a og b, for udenlandske selskabers faste driftssteder og faste ejendomme i Danmark.


Denne afgrænsning fraviges dog i tilfælde, hvor Danmark i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller anden international aftale er tildelt beskatningsretten. I disse tilfælde følges afgrænsningen i dobbeltbeskatningsoverenskomsten eller den internationale aftale.


6.2.2. Lovforslaget

Formuleringen af undtagelsen er blevet kritiseret for at være uklar. Bl.a. er det blevet påpeget, at Danmark - som domicilland - kan siges også at have en beskatningsret i de tilfælde, hvor kildelandet har den primære ret til beskatning af det faste driftssted og Danmark lemper for kildelandets beskatning efter creditprincippet. Det kan således anføres, at Danmark også i disse tilfælde er tildelt beskatningsretten. Det har imidlertid ikke været hensigten.


Sprogligt er det derfor mere korrekt at formulere undtagelsen således, at indkomsten i faste driftssteder og faste ejendomme medregnes i tilfælde, hvor kildelandet frafalder beskatningsretten i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller anden international aftale med Danmark.


Som det fremgår, omfatter undtagelsen også de tilfælde, hvor kildelandet frafalder beskatningsretten i henhold til en anden international aftale. Der kan eksempelvis være tale om en ulandsbistandsaftale, hvor det pågældende udviklingsland som led i bistandsaftalen har indgået en aftale om at undlade at beskatte de danske virksomheder, som udfører bistandsarbejdet.


Landsskatteretten har i SKM2008.333.LSR fortolket bestemmelsen således, at »anden international aftale« alene omfatter aftaler, som Danmark som stat, herunder også en statslig organisation som Danida, har indgået med en anden stat.


Territorialprincippet fraviges endvidere ved afståelse af fast ejendom i udlandet, når anskaffelsessummen vedrørende denne udenlandske ejendom er nedsat med en genanbragt fortjeneste vedrørende en fast ejendom i Danmark. I givet fald medregnes fortjenesten vedrørende den danske ejendom ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i Danmark.


Det foreslås præciseret, at dette tillige gælder for genanbragt fortjeneste på fast ejendom, der er genanbragt efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 C.


Skatterådet har i SKM2008.222.SR fastslået, at en udenlandsk ejendom, der inddrages under international sambeskatning, og hvor der er genanbragt en fortjeneste vedrørende fast ejendom i Danmark, skal anses for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til den faktiske anskaffelsessum, idet ejendommen allerede er undergivet dansk beskatning. Dette medfører, at fortjeneste, der vedrører den udenlandske ejendom i perioden inden valget af international sambeskatning, vil blive beskattet i Danmark, når den udenlandske ejendom afstås.


Det foreslås derfor i selskabsskattelovens § 31 A, stk. 7, at anskaffelsessummen vedrørende en udenlandsk ejendom, der inddrages under international sambeskatning, og hvor der er genanbragt en fortjeneste vedrørende en fast ejendom i Danmark, skal nedsættes med den genanbragte fortjeneste. Anskaffelsessummen fastsættes således til handelsværdien for ejendommen på det tidspunkt, hvor international sambeskatning vælges, minus den genanbragte fortjeneste. Fortjenesten vedrørende den udenlandske ejendom i perioden inden valget af international sambeskatning beskattes således ikke.


6.3. Salg af aktier modtaget ved skattefri tilførsel af aktiver

6.3.1. Gældende ret

Ved en tilførsel af aktiver overfører et (indskydende) selskab aktiver til et andet (modtagende) selskab mod til gengæld at få aktier i dette selskab. Tilførsel af aktiver kan ske skattefrit efter reglerne i fusionsskattelovens § 15 c og § 15 d.


Den skattemæssige anskaffelsessum for vederlagsaktierne fastsættes til handelsværdien af de tilførte aktiver og passiver fratrukket den skattepligtige fortjeneste, som ville være udløst ved et skattepligtigt salg til handelsværdien. Den udskudte skat, der hviler på de tilførte aktiver og passiver, overføres dermed til vederlagsaktierne. I nogle tilfælde bliver anskaffelsessummen negativ. Vederlagsaktierne anses for anskaffet på tilførselstidspunktet. Aktierne kan dermed som hovedregel sælges skattefrit tre år efter tilførslen.


Hvis den skattemæssige anskaffelsessum for aktierne er negativ, indebærer de gældende regler, at det negative beløb medregnes ved opgørelsen af fortjeneste og tab, når aktierne sælges. Samtidig gælder der særlige værnsregler, når et salg ikke medfører beskatning efter aktieavancelovens regler. De skal forhindre, at et salg af vederlagsaktier, der ellers ville udløse en skattepligtig avance på grund af en negativ anskaffelsessum, i stedet laves om til udbytte (hvor kun afståelsessummen beskattes).


Reglerne indebærer, at en forholdsmæssig del af den negative anskaffelsessum medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis vederlagsaktierne afstås til det udstedende selskab, eller afstås i forbindelse med en kapitalnedsættelse i det modtagende selskab, og afståelsessummen derfor skal beskattes som udbytte, jf. ligningslovens § 16 A og § 16 B.


Efter de ændringer af ligningslovens § 16 A og § 16 B, som blev gennemført ved lov nr. 344 af 18. april 2007, skal selskaber, der kan modtage skattefrit udbytte, behandle afståelsessummen ved salg til udstedende selskab henholdsvis kapitalnedsættelser efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven og ikke som udbytte. Herefter er de ovenfor nævnte værnsregler kun relevante, hvis selskabet ikke kan modtage skattefrit udbytte af vederlagsaktierne.


6.3.2. Lovforslaget

Der kan argumenteres for, at det negative beløb ikke bør beskattes i de tilfælde, hvor afståelsessummen beskattes som udbytte, hvis det negative beløb ikke ville komme til beskatning ved et »almindeligt« salg til tredjemand. Det vil typisk være tilfældet, hvor aktierne har været ejet mere end 3 år. Det foreslås på den baggrund, at der ikke skal medregnes negative beløb, hvis de pågældende aktier kunne være afstået skattefrit efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven på tidspunktet for salget til det udstedende selskab eller kapitalnedsættelsen.


Med ændringen vil et selskab, som sælger sine vederlagsaktier til det udstedende selskab og omfattes af værnsreglen, blive beskattet af afståelsessummen som udbytte uden tillæg af en eventuel negativ anskaffelsessum, hvis aktierne kunne være solgt skattefrit til tredjemand på tidspunktet for salget til det udstedende selskab. Ændringen gælder således ikke, hvis der er tale om næringsaktier, idet salg af næringsaktier er skattepligtigt efter aktieavancebeskatningsloven uanset ejertid.


6.4. Definitionen af investeringsselskab

Der foreslås en ændring af aktieavancebeskatningslovens § 19 for at forhindre omgåelse af beskatningen af kapitalgevinster på andele (herunder aktier og investeringsforeningsbeviser m.v.) i investeringsinstitutter i lande og områder uden for EU, som har ingen eller lav beskatning.


Formålet med den foreslåede ændring af aktieavancebeskatningslovens § 19 er således at forhindre uhensigtsmæssig skattemæssig behandling af andele i disse investeringsinstitutter uden for EU.


Dansk skatteret går ud på, at danske medlemmer af et investeringsinstitut løbende skal beskattes af instituttets overskud. Hvis investeringsinstituttet er en såkaldt udloddende investeringsforening, skal foreningen give skattemyndighederne oplysning om dens årlige overskud, opdelt i kapitalindkomst, aktieindkomst og skattefri indkomst, og de danske medlemmer beskattes herefter af deres andel af foreningens overskud, opdelt i disse indkomsttyper. Hvis investeringsinstituttet ikke opfylder betingelserne for at være en udloddende investeringsforening, men er et investeringsselskab, som defineret i aktieavancebeskatningslovens § 19, bliver medlemmerne beskattet af den løbende urealiserede stigning i værdien af deres andel i investeringsselskabet samt af eventuelle udlodninger fra selskabet.


Efter aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, defineres et investeringsselskab som


1) Et investeringsinstitut i henhold til Rådets direktiv 85/611/EØF, jf. bilag 1,

2) Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi.



Dette regelsæt gælder for danske medlemmer af investeringsinstitutter, uanset om der er tale om danske eller udenlandske institutter.


Efter indførelsen af dette regelsæt ved lov nr. 407 af 1. juni 2005 har det vist sig, at nogle investeringsinstitutter i lande og områder med meget lav beskatning uden for EU ikke opfylder betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 19 for at være et investeringsselskab, selv om deres eneste formål er at foretage kollektiv investering i værdipapirer af kapital tilvejebragt ved henvendelse til offentligheden, og de derfor ville være omfattet af EUs direktiv 85/66/EØF, hvis de havde været hjemmehørende i en EU-medlemsstat. Det skyldes, at institutterne ikke opfylder betingelsen i nr. 2 i § 19, stk. 2, om pligt til tilbagekøb af andele til en kursværdi, der ikke er mindre end andelenes indre værdi i væsentlig grad.


De pågældende investeringsinstitutter henvender sig til offentligheden og tilbyder kollektiv investering i værdipapirer, men er ikke hjemmehørende i EU og derfor heller ikke omfattet af EUs regler for sådanne institutter, herunder pligten til på en investors forlangende at tilbagekøbe eller indløse sine andele. Det medfører skattemæssige fordele for danske investorer i disse institutter.


Personer og selskaber her i landet kan opnå utilsigtede skattemæssige fordele ved at investere i et sådant institut, idet instituttet ikke udlodder sit overskud til medlemmerne, men opsamler overskuddet i instituttet. Den danske investor modtager derfor først sin andel af instituttets overskud, når vedkommende afstår sin andel i instituttet. Realisationsavancen bliver beskattet som aktieindkomst, der beskattes lavere end kapitalindkomst. Den lavere beskatning forudsætter imidlertid, at der har været en forudgående selskabsbeskatning af det overskud, der ligger bagved aktieindkomsten. Den forudgående beskatning mangler helt eller delvis, når der er tale om avance ved afståelse af andele i et investeringsinstitut i et land med lav eller ingen beskatning.


Det foreslås derfor at ændre aktieavancebeskatningslovens § 19, så begrebet investeringsselskab også omfatter institutter i lande og områder uden for EU, som ville være omfattet af EUs direktiv 85/611/EØF, såfremt de havde været hjemmehørende i en EU-medlemsstat.


Ændringen medfører, at danske medlemmer i de pågældende investeringsinstitutter i fremtiden ved opgørelsen af skattepligtig indkomst skal medregne forskellen mellem kursværdien af andelen ved årets begyndelse og kursværdien af andelen ved årets slutning (beskatning efter lagerprincippet). Hvis kursen er steget, beskattes gevinsten. For personer sker beskatningen som kapitalindkomst. Hvis kursen er faldet, er der fradragsret for tabet.


6.5. Aktivsammensætningen i aktiebaserede investeringsforeninger

Der foreslås en ændring af aktieavancebeskatningslovens § 21 for at give udenlandske investeringsforeninger bedre muligheder for at udbyde produkter på det danske marked.


Efter aktieavancebeskatningslovens § 21 må en aktiebaseret investeringsforening som udgangspunkt alene investere i aktier. Det tillades dog, at foreningen har investeret i sin administrationsbygning, og at op til 25 pct. af dens øvrige aktivmasse er investeret i kontanter og afledte finansielle instrumenter på dækket basis efter Finanstilsynets regler herom. En aktiebaseret investeringsforening må altså ikke have andre aktiver, som f.eks. almindelige obligationer. Når en investeringsforening er aktiebaseret, medfører det, at personers fortjeneste ved afståelse af andele i foreningen beskattes som aktieindkomst, hvorimod fortjeneste ved afståelse af andele i andre foreninger beskattes som kapitalindkomst.


Aktieavancebeskatningslovens § 21 skal sikre, at den forskellige skattemæssige behandling af personers aktieindkomst og kapitalindkomst ved direkte investering fastholdes ved investering gennem en investeringsforening. Den nuværende 25 pct. regel skal give aktiebaserede investeringsforeninger mulighed for dels at have kontanter, dels at kurssikre deres investering i aktier.


§ 21 gør det imidlertid vanskeligt for udenlandske aktiebaserede investeringsforeninger at udbyde deres produkter på det danske marked. Sådanne foreninger henvender sig til kunder i andre lande og har derfor ikke en investeringspolitik, der er afpasset efter de danske skatteregler. Selv om foreningerne er aktiebaserede, kan de have andre aktiver som obligationer i et mindre omfang.


En udvidelse af 25 pct. reglen til at omfatte alle andre aktiver end aktier vil give udenlandske aktiebaserede investeringsforeninger bedre muligheder for at udbyde andele til danske kunder, uden at investeringsforeninger får væsentlige muligheder for at konvertere kapitalindkomst til aktieindkomst.


6.6. Adgang for DSB til at foretage skattefri tilførsel af aktiver

Efter de gældende regler i fusionsskatteloven har DSB ikke mulighed for at anvende lovens regler om skattefri tilførsel af aktiver. Hvis DSB ønsker at overdrage dele af sin virksomhed til et datterselskab, vil overdragelsen derfor udløse realisationsbeskatning af fortjeneste og tab på de overdragne aktiver og passiver.


DSB er ved lov nr. 485 af 1. juli 1998 etableret som en selvstændig offentlig virksomhed. Det fremgår blandt andet af loven, at DSB kan oprette datterselskaber, erhverve ejerandele i andre virksomheder samt indgå samarbejdsaftaler og lignende i forbindelse med udøvelsen af sin virksomhed.


Ved nærværende lovforslag etableres der mulighed for, at en overdragelse af virksomhed fra DSB til et datterselskab, der beskattes efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, kan vælges gennemført som en skattefri tilførsel af aktiver efter bestemmelserne i fusionsskattelovens kapitel 5.


7.Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har primært til formål at justere reglerne på baggrund af de hidtidige erfaringer med de nye regler vedrørende selskabsbeskatningen. Der er i hovedsagen tale om mindre justeringer og præciseringer, som ikke ændrer på de nye reglers grundlæggende opbygning og virkemåde. Udover præciseringerne af reglerne kan de foreslåede ændringer overordnet set opdeles i to hovedtyper af ændringer.


I den første type ændringer gives der typisk afkald på et utilsigtet merprovenu, som ikke var indregnet ved lovforslagenes gennemførsel. Som eksempel kan nævnes reglerne om fradragsbeskæring af nettofinansieringsudgifter, som er rettet mod selskaber/koncerner, der er tyndt kapitaliserede. Disse regler kan også indebære, at velkonsoliderede selskaber/koncerner fradragsbegrænses. For at undgå at sådanne velkonsoliderede selskaber/koncerner rammes af reglerne, foreslås at fremførselsadgangen for kurstab på fordringer udvides. Forslaget indebærer, at der gives afkald på et merprovenu, som ikke var indregnet ved indførelsen af de nye regler.


Den anden type ændringer skal forhindre utilsigtede provenutab. Som eksempel kan nævnes den foreslåede ændring af ligningslovens § 27 A, stk. 2, om periodiseringen af indtægt fra salg af immaterielle rettigheder, således at bestemmelsen ikke skal gælde for overdragelser mellem koncernforbundne selskaber. Ændringen har karakter af en værnsregel, som forhindrer et utilsigtet provenutab i relation til rentefradragsbegrænsningsreglerne.


Herudover foreslås det, at fordringer erhvervet ved salg af tjenesteydelser skal indgå i opgørelsen af rentefradragsgrundlaget. Dette skønnes at medføre et begrænset provenutab.


Samlet set vurderes de foreslåede justeringer og præciseringer af reglerne i selskabsbeskatningen ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser.


Forslaget om at ophæve begrænsningen for hvilke aktiver, som aktiebaserede investeringsforeninger kan placere op til 20 pct. af deres midler i, vurderes ikke at medføre, at investeringsforeninger vil spekulere i at konvertere kapitalindkomst i større udstrækning. På denne baggrund skønnes forslaget alene at medføre et begrænset provenutab.


Endelig vurderes forslaget om at give DSB adgang til at anvende reglerne om skattefri tilførsel af aktiver ved overdragelse af en virksomhed til et datterselskab ikke at have egentlige provenumæssige konsekvenser, da DSB hermed i højere grad bliver omfattet af skattelovgivningens almindelige regler, som det i 1998 var hensigten med omdannelsen til selvstændig offentlig virksomhed.


8.Administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for det offentlige.


9.Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har samlet set ikke nævneværdige konsekvenser for erhvervslivet. Der foretages dog en række justeringer, som kan have særlig betydning for visse virksomheder.


Således indebærer forslaget om, at kurstab på fordringer ikke umiddelbart beskæres efter rentefradragsbegrænsningsreglerne, at velkonsoliderede virksomheder/koncerner i perioder med en generel rentestigning ikke får beskåret deres tabsfradrag.


Ligeledes indebærer forslaget om, at varedebitorer ved salg af tjenesteydelser kan medregnes til de aktiver, der indgår ved beregning af fradragsloftet for nettofinansieringsudgifter, at virksomheder, der leverer tjenesteydelser, ikke utilsigtet får beskåret deres fradrag.


Den foreslåede ændring af aktieavancebeskatningslovens § 21 giver udenlandske investeringsforeninger bedre muligheder for at udbyde produkter på det danske marked. Det må forventes, at der vil komme flere investeringsforeninger på det danske marked, hvorved der opstår en mulighed for, at konkurrencen mellem foreningerne øges.


10.Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.


11.Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.


12.Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.


13.Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.


14.Høring

Dele af lovforslaget har inden fremsættelsen været i høring hos følgende organisationer, jf. Folketingets skatteudvalg, alm. del - bilag 237:


Advokatrådet, Aerådet, AmChamDenmark, Børsmæglerforeningen, CEPOS - Center for Politiske Studier, Danmarks Rederiforening, Dansk Erhverv, Dansk Landbrug, Dansk Told & Skatteforbund, Den Danske Fondsmæglerforening, Den Danske Skatteborgerforening, DI, Finansrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Danske Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Forsikring og Pension, InvesteringsForeningsRådet og Skatterevisorforeningen.


En oversigt over modtagne høringssvar med tilhørende kommentarer er medtaget som bilag 1 til dette lovforslag. Lovforslaget er samtidigt med fremsættelsen sendt til fornyet høring hos ovennævnte organisationer m.v., idet der efter høringen er foretaget væsentlige ændringer i lovforslaget.


15.Sammenfattende skema

Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget

 
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Med forslaget forhindres der visse utilsigtede provenutab på selskabsbeskatningen.
Med forslaget gives der på selskabsbeskatningen afkald på utilsigtede merprovenuer samt et begrænset provenutab ved adgang til skematisk rentefradrag på grundlag af fordringer vedrørende tjenesteydelser.
Forslaget om at ophæve begrænsningerne for de aktiver, som aktiebaserede investeringsforeninger kan placere op til 20 pct. af deres midler i, vil indebære et begrænset provenutab.
Administrative konsekvenser for det offentlige
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget forhindrer, at velkonsoliderede virksomheder og virksomheder, der leverer tjenesteydelser, utilsigtet får beskåret deres fradrag for nettofinansieringsudgifter.
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgere
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser


Til § 1

Til nr. 1, 2 og 29


I henhold til selskabsskattelovens § 31 D, stk. 5, skal der foretages indeholdelse af skat på tilskud, hvis tilskudsmodtageren ville have været begrænset skattepligtig af udbytter fra tilskudsyderen, jf. § 2, stk. 1, litra c, hvis tilskudsmodtageren var moderselskab til tilskudsyderen. Indeholdelsen sker efter reglerne i kildeskattelovens §§ 65 og 65 A om indeholdelse af kildeskat på udbytter.


Den begrænsede skattepligt af tilskud afgøres således af reglerne om begrænset skattepligt af udbytte. Indeholdelsen af skat sker også efter udbyttereglerne.


På den baggrund foreslås det, at bestemmelsen i § 31 D, stk. 5, om indeholdelse af skat af tilskud flyttes til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, således at tilskud omfattet af § 31 D behandles som udbytte, hvis tilskudsmodtageren ville være skattepligtig af udbytte efter § 2, stk. 1, litra c, hvis modtageren var moderselskab til tilskudsyderen. Derved kommer indeholdelsen af skat af tilskuddene til at følge reglerne om indeholdelse af udbytteskat.


Der er udelukkende tale om en redaktionel ændring, der har til formål at samle reglerne om begrænset skattepligt for selskaber.


Til nr. 3


I følge selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, pålægges der kildeskat på renter, som et dansk selskab betaler til et koncernforbundet selskab, der er hjemmehørende i et land, som Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med.


Der gælder dog en række undtagelser herfra. Efter gennemførelsen af lov nr. 540 af 6. juni 2007 skal der bl.a. ikke indeholdes kildeskat, hvis et dansk moderselskab selv har direkte eller indirekte bestemmende indflydelse i det modtagende selskab. Tankegangen har været, at rentebetalingen i så fald - i hvert fald i et vist omfang - ville blive beskattet i Danmark via CFC-reglerne.


Der stilles ingen krav til den periode, som det danske moderselskab selv skal have direkte eller indirekte bestemmende indflydelse. Man kan derfor forestille sig, at moderselskabet kun opfylder kontrolkravet i en kort periode.


Det foreslås, at det skal være en betingelse for, at rentebetalingen undtages fra kildeskat, at moderselskabet selv har direkte eller indirekte bestemmende indflydelse over det modtagende selskab i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken rentebetalingen skal ligge. Det bemærkes, at der også i relation til rente- og udbyttebetalinger omfattet af moder-/datterselskabsdirektivet og rente-/royaltydirektivet stilles krav om, at den kvalificerende ejerandel skal eksistere i en sammenhængende periode på mindst et år.


Til nr. 4-6


Efter selskabsskattelovens § 2 A skal danske selskaber anses for at være transparente, hvis selskabet i en fremmed stat skattemæssigt behandles som en transparent enhed ved opgørelsen af koncernforbundne selskabers indkomstopgørelse. Reglerne er generelt udformet, men de vil typisk finde anvendelse i forhold til amerikanske ejere. Med bestemmelsen skabes symmetri mellem den amerikanske kvalifikation og den danske kvalifikation af danske anpartsselskaber, der efter amerikanske regler på baggrund af skatteyderens valg kan anses for at være transpartente enheder (de såkaldte check-the-box regler). Ved transparente enheder forstås enheder, der skattemæssigt anses for gennemsigtige, således at ejerne beskattes direkte af indkomsten i enheden.


Efter de gældende regler medfører et salg af et dansk anpartsselskab omfattet af selskabsskattelovens § 2 A, at den udenlandske aktionær i skattemæssig henseende anses for at have solgt en dansk filial. Det har den konsekvens, at kapitalgevinster vedrørende alle filialens aktiver og passiver beskattes, herunder goodwill.


Såfremt den udenlandske anpartshaver sælger anpartsselskabet til en køber, der ikke checker boxen på selskabet eller ikke kan gøre dette, f.eks. en dansk køber, skal der imidlertid ikke foretages en opskrivning i selskabet til aktivernes handelsværdi.


Denne manglende opskrivning medfører en asymmetri i beskatningsgrundlaget, idet sælgeren (det amerikanske selskab) beskattes af værdien af goodwill og andre immaterielle aktiver m.v. i det danske selskab, uden at det danske anpartsselskab efterfølgende kan foretage afskrivninger på det beløb, der er blevet beskattet hos sælgeren.


Hvis den udenlandske anpartshaver alene vælger at ophøre med transparensen efter amerikanske regler, f.eks. ved at omdanne anpartsselskabet til et aktieselskab, sker der efter gældende regler ikke afståelsesbeskatning af aktiverne i anpartsselskabet. Samtidigt vil selskabet succedere i den transparente enheds anskaffelsessummer m.v. I disse tilfælde medfører de gældende regler således ingen asymmetri. Efter amerikanske regler vil der imidlertid være en afståelsesbeskatning ved ophøret af transparensen. De amerikanske anpartshavere beskattes således efter amerikanske regler. Eftersom regelsættet primært er indført som følge af de amerikanske check-the-box regler, bør de danske regler afspejle den amerikanske afståelsesbeskatning - herved muliggøres creditlempelse i USA for den danske beskatning.


Det foreslås på den baggrund, at der ved ophør af transparens efter § 2 A skal ske afståelsesbeskatning af aktiverne og passiverne i anpartsselskabet - til gengæld skal aktiverne og passiverne anses for erhvervet til handelsværdien på overdragelsestidspunktet. Endvidere foreslås det, at fremførselsberettigede underskud, jf. ligningslovens § 15, og uudnyttede fradragsberettigede tab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 3, og § 9 A, stk. 3, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, bortfalder ved ophøret. Nettofinansieringsudgifter, der fremføres efter selskabsskattelovens §§ 11 B og 11 C, bortfalder derimod ikke.


Med forslaget sidestilles ophøret af transparensstatus efter § 2 A med skattepligtig overdragelse af det faste driftssted.


Til nr. 7


Det fremgår af selskabsskattelovens § 8, stk. 2, at indtægter og udgifter i et fast driftssted eller en fast ejendom i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland ikke medregnes ved opgørelsen af selskabers danske indkomstopgørelse (territorialprincippet), medmindre selskabet (og den koncern, som selskabet måtte være en del af) vælger international sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 A.


Afgrænsningen af indkomst fra fast driftssted og fast ejendom følger de tilsvarende afgrænsninger i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a og b, for udenlandske selskabers faste driftssteder og faste ejendomme i Danmark.


Denne afgrænsning fraviges dog, hvis dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den stat, hvor det faste driftssted eller den faste ejendom er beliggende, tildeler Danmark beskatningsretten til indkomsten i det faste driftssted eller den faste ejendom - i givet fald følges afgrænsningen i dobbeltbeskatningsoverenskomsten.


Sprogligt er det mere korrekt at formulere undtagelsen således, at indkomsten i faste driftssteder og faste ejendomme medregnes i tilfælde, hvor kildelandet frafalder beskatningsretten i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller anden international aftale med Danmark.


Som det fremgår, omfatter undtagelsen også de tilfælde, hvor kildelandet frafalder beskatningsretten i henhold til en anden international aftale. Der kan eksempelvis være tale om en ulandsbistandsaftale, hvor det pågældende udviklingsland som led i bistandsaftalen har indgået en aftale om at undlade at beskatte de danske virksomheder, som udfører bistandsarbejdet.


Til nr. 8


Efter selskabsskattelovens § 8, stk. 2, beskattes danske selskaber som udgangspunkt efter det såkaldte territorialprincip. Princippet fraviges bl.a. ved afståelse af fast ejendom i udlandet, når anskaffelsessummen vedrørende denne udenlandske ejendom er nedsat med en genanbragt fortjeneste vedrørende en fast ejendom i Danmark. I givet fald medregnes fortjenesten vedrørende den danske ejendom ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i Danmark.


Det foreslås præciseret, at dette tillige gælder for genanbragt fortjeneste på fast ejendom, der er genanbragt efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 C.


Til nr. 9 og 17-21


Reglerne om fradragsbeskæring af nettofinansieringsudgifter er rettet mod selskaber/koncerner, der er tyndt kapitaliserede. I meget specielle tilfælde kan reglerne imidlertid også indebære, at velkonsoliderede selskaber/koncerner omfattes af reglerne og fradragsbegrænses.


På denne baggrund og da reglerne ikke er rettet mod velkonsoliderede koncerner, foreslås det at justere reglerne vedrørende kurstab på fordringer.


Det foreslås, at der ikke sker beskæring af nettofinansieringsudgifter, i det omfang nettofinansieringsudgifterne stammer fra nettokurstab på fordringer, som overstiger årets renteindtægter (ekskl. renteindtægter fra varedebitorer).


Opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne skal foretages som hidtil, dvs. såvel gevinster som tab på fordringer indgår fortsat. Det er væsentligt, at nettogevinsterne på fordringer medregnes, hvis erhvervelsen af fordringerne eksempelvis har været lånefinansieret. I givet fald indgår renteudgifterne i nettofinansieringsudgifterne. Nettogevinsterne bør derfor ligeledes indgå i nettoopgørelsen.


Når nettofinansieringsudgifterne er opgjort, sammenholdes de fortsat med standardforrentningen af de skattemæssige aktiver. Hvis nettofinansieringsudgifterne overstiger standardforrentningen af aktiverne, kan der maksimalt ske en nedsættelse af nettofinansieringsudgifterne til 20,6 mio. kr.


Det er først herefter, at den foreslåede regel skal anvendes i beregningen af fradragsbeskæringen. Hvis nettofinansieringsudgifterne er mindre end standardforrentningen af aktiverne eller de 20,6 mio. kr., finder den foreslåede regel således ikke anvendelse.


Det foreslås, at nettoopgørelsen på fordringer foretages samlet for sambeskattede selskaber, jf. § 11 B, stk. 8, og ubeskårne nettokurstab fremføres hos administrationsselskabet.


Efter den foreslåede regel skal der ikke ske beskæring af nettofinansieringsudgifter, i det omfang kurstabene på fordringer overstiger kursgevinsterne på fordringer og renteindtægterne. De nettokurstab, der ikke fradragsbeskæres, modregnes i stedet i efterfølgende indkomstårs nettokursgevinster på fordringer og renteindtægter.


Eksempel 1: Den velkonsoliderede koncern

Koncernen har nettofinansieringsudgifter på 100 mio. kr. Koncernen har et nettokurstab på fordringer på 105 mio. kr. og renteindtægter på 5 mio. kr. Koncernen har aktiver med en skattemæssig værdi på 1 mia. kr. Loftet efter § 11 B er derfor på 70 mio. kr.


Efter de gældende regler vil koncernen få en beskæring på 30 mio. kr. Beskæringen vil være en følge af beskårne kurstab, hvorfor kurstabet vil kunne fremføres til fradrag i kursgevinster i de efterfølgende tre indkomstår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.


Forslaget medfører, at der i dette tilfælde ikke sker fradragsbeskæring, idet nettokurstabet på fordringer minus renteindtægterne er et større beløb end de 30 mio. kr. De 30 mio. kr. vil skulle fremføres til modregning i efterfølgende indkomstårs nettokursgevinster og renteindtægter ved beregningen af nettofinansieringsudgifterne.


Eksempel 2:

År 1: Koncernen har nettofinansieringsudgifter på 100 mio. kr., hvoraf nettokurstabet på fordringer er 15 mio. kr. Koncernen har renteindtægter på 5 mio. kr. Koncernen har aktiver med en skattemæssig værdi på 1 mia. kr. Loftet efter § 11 B er derfor på 70 mio. kr. Koncernen skal derfor som udgangspunkt have beskåret 30 mio. kr. i nettofinansieringsudgifter. Der skal imidlertid ikke foretages beskæring, i det omfang nettokurstab, som overstiger renteindtægterne, er en del af nettofinansieringsudgifterne. Fradragsbeskæringen reduceres derfor med 10 mio. kr. De 10 mio. kr. fremføres til modregning i senere indkomstårs kursgevinster og renteindtægter. Beskæringen bliver på 20 mio. kr.


År 2: Koncernen har nettofinansieringsudgifter på 80 mio. kr. (inden modregning fra år 1). I opgørelsen indgår nettokursgevinster på fordringer og renteindtægter på 10 mio. kr. De 10 mio. kr. fra år 1 skal modregnes i kursgevinsterne og renteindtægterne. Nettofinansieringsudgifterne er derfor på 90 mio. kr. Koncernen har aktiver med en skattemæssig værdi på 1 mia. kr. Loftet efter § 11 B er derfor på 70 mio. kr. Der skal foretages en beskæring på 20 mio. kr.


Der foreslås en konsekvensændring i bestemmelsen om fordelingen af fradragsbeskæring mellem sambeskattede selskaber. Det foreslås således, at beskæringen fordeles forholdsmæssigt på baggrund af, hvor meget det enkelte selskabs nettofinansieringsudgifter uden nettokurstab, der ikke beskæres efter den foreslåede bestemmelse, overstiger standardforrentningen af den skattemæssige værdi af aktiverne.


Desuden konsekvensændres prioriteringsreglen i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, således at nettokurstab på gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven anses for beskåret først. Beskårne nettokurstab på gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven, herunder valutakurstab, kan efter forslaget fortsat fradrages i tilsvarende kursgevinster, herunder valutakursgevinster, på gæld og finansielle kontrakter i de tre efterfølgende indkomstår.


Der laves også en konsekvensændring i § 11 C (EBIT-reglen). I EBIT-reglen sker der beskæring af nettofinansieringsudgifter, der overstiger 80 pct. af den skattepligtige indkomst før nettofinansieringsudgifter. Det foreslås, at nettokurstab, der ikke beskæres efter § 11 B, stk. 1, 3. pkt., skal nedsætte den skattepligtige indkomst i EBIT-opgørelsen og skal trækkes ud af nettofinansieringsudgifterne ved EBIT-opgørelsen.


Eksempel - videreførelse fra eksempel 2 ovenfor vedrørende renteloftet

År 1: Koncernen har en skattepligtig indkomst på 80 mio. kr. før nettofinansieringsudgifter, men efter fradrag for de ubeskårne nettokurstab på 10 mio. kr. Nettofinansieringsudgifterne efter beskæring efter § 11 B er 80 mio. kr. Nettofinansieringsudgifterne skal korrigeres for det ikke-beskårne kurstab på 10 mio. kr. Nettofinansieringsudgifterne er herefter 70 mio. kr. EBIT-reglen medfører herefter, at koncernen maksimalt kan få fradrag for nettofinansieringsudgifter på 64 mio. kr. Der skal herefter foretages en beskæring på 6 mio. kr.


År 2: Koncernen har en skattepligtig indkomst på 70 mio. kr. Nettofinansieringsudgifterne efter beskæring efter § 11 B er 70 mio. kr. I dette indkomstår er der ingen nettokurstab på fordringer, der undgår beskæring efter § 11 B, stk. 1, 3. pkt., hvorfor hverken den skattepligtige indkomst eller nettofinansieringsudgifterne skal korrigeres. EBIT-reglen medfører, at koncernen maksimalt kan få fradrag for nettofinansieringsudgifter på 56 mio. kr. Der skal derfor foretages en beskæring på 14 mio. kr.


Til nr. 10


Der er tale om en sproglig forbedring af bestemmelsen. Den nuværende ordlyd kan forstås således, at der ved opgørelsen af nettofinansieringsudgifter alene skal medregnes de skattepligtige provisionsindtægter, hvor lånets debitor har fradrag for provisionsudgifterne. Dette har ikke været hensigten.


Det foreslås derfor, at ordlyden præciseres. Skattepligtige stiftelsesprovisioner og skattepligtige løbende provisioner kan dermed medregnes ved opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne, uanset om debitor har fradrag for betalingen af provisionerne.


Til nr. 11


Der er alene tale om en sproglig forbedring. Efter bestemmelsen medregnes tab på fordringer, der er erhvervet som vederlag i næring, ikke ved opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne.


Det præciseres, at undtagelsen tillige omfatter den modstående gevinst på gæld, når medkontrahenten er koncernforbundet med fordringshaveren.


Til nr. 12


Der er tale om en lempelse af bestemmelsen, idet den nuværende udformning ikke er hensigtsmæssig. Efter den nuværende bestemmelse er det muligt, at tab på næringsaktier kan udløse rentefradragsbegrænsning. Det har imidlertid alene været tanken, at en nettoopgørelse af aktiegevinsterne plus udbytterne skulle modregnes i nettofinansieringsudgifterne.


Hvis summen af fortjenester og tab på aktier er positiv, medregnes den i nettofinansieringsudgifterne. Tab på anlægsaktier ejet i mindre end tre år, som er større end årets aktiegevinster og -udbytter, medregnes ikke, idet tabet først udnyttes i efterfølgende indkomstår efter aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 3. Tab på næringsaktier, som er større end årets aktiegevinster og udbytter, udnyttes derimod i indkomståret. Tabet skal derfor medregnes ved opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne.


Det foreslås, at ordlyden ændres således, at hvis summen efter § 11B, stk. 4, nr. 5, (aktieindkomst) bliver negativ, dvs. når tabet på næringsaktierne er højere end de øvrige aktieindkomster, medregnes denne negative sum ikke, men fremføres til modregning i det efterfølgende indkomstårs aktieindkomst ved opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne.


Eksempler:

Selskab A har renteudgifter m.v. på 200 mio., udbytter på 50 mio. samt tab på næringsaktier på 30 mio. Nettofinansieringsudgifterne udgør 180 mio.


Selskab B har udbytteindtægter på 50 mio., men tabet på næringsaktierne udgør 200 mio., derved medregnes tabet på 150 mio. ikke i opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne og fremføres til modregning i efterfølgende indkomstårs aktieindkomst.


Til nr. 13


Efter den gældende bestemmelse indgår værdien af igangværende arbejder, varelagre og fordringer erhvervet ved salg af varer og tjenesteydelser i forbindelse hermed (varedebitorer m.v.) i aktivopgørelsen i det omfang, hvormed værdien overstiger værdien af gæld opstået ved køb af varer og tjenesteydelser i forbindelse hermed (varekreditorer m.v.). Fordringer erhvervet ved salg af tjenesteydelser indgår således ikke i aktivopgørelsen, medmindre tjenesteydelsen ydes i forbindelse med salg af varer.


Det foreslås, at fordringer erhvervet ved salg af »rene« tjenesteydelser også indgår i aktivopgørelsen. Der ses i denne forbindelse ikke at være grund til at gøre forskel på salg af varer og salg af tjenesteydelser.


Desuden foreslås det præciseret, at opgørelsen også omfatter fordringer og gæld ved henholdsvis salg og køb af næringsaktiver, f.eks. næringsejendomme, der ikke omfattes af begrebet vare i varelagerloven. Det bemærkes, at næringsaktiver i denne sammenhæng ikke omfatter næringsaktier, som ikke medregnes i aktivmassen.


Endelig foreslås det, at anskaffelsessummen for finansielle kontrakter (terminskontrakter m.v.), som er undtaget fra nettofinansieringsudgifterne efter § 11 B, stk. 4, nr. 3, 4. pkt., idet de tjener til sikring af driften, skal indgå i opgørelsen af aktivmassen i stk. 5 på lige fod med andre driftsaktiver.


Til nr. 14


Efter § 11 B, stk. 6, gives der i et vist omfang mulighed for, at aktier i koncernforbundne selskaber kan medregnes ved opgørelsen af den skattemæssige værdi af selskabets aktiver, der indgår ved beregningen af loftet for rentefradraget. Udgangspunktet er, at der kan medregnes 20 pct. af anskaffelsessummen for de sambeskattede selskabers direkte ejede aktier i koncernforbundne selskaber, som ikke indgår i sambeskatningen.


Kapitalforhøjelser i et eksisterende direkte ejet koncernforbundet selskab medregnes i visse tilfælde ved opgørelsen af aktiverne i relation til renteloftet. Det er dermed muligt under visse betingelser at medregne en kapitalforhøjelse i et udenlandsk holdingselskab, der foretages med henblik på dette selskabs erhvervelse af et datterselskab. Det er en betingelse, at det kan dokumenteres, at kapitalforhøjelsen er foretaget med henblik på en sådan erhvervelse.


Hensigten hermed har været, at en kapitalforhøjelse i et direkte ejet udenlandsk selskab med henblik på opkøb af et datterselskab vil have samme virkning i relation til renteloftet, som hvis opkøbet var foretaget direkte af et dansk selskab.


Der er imidlertid en væsentlig forskel på den almindelige regel for køb af aktier i direkte ejede datterselskaber og kapitalforhøjelsesreglen. Ved direkte køb af aktier er det afgørende for medregning, at det danske selskab køber af en ikke-koncernforbundet part, hvorimod kapitalforhøjelsesreglen kræver, at det, der købes (target), er ikke-koncernforbundet. Forskellen kan medføre utilsigtede situationer ved opkøb gennem joint ventures, hvor parterne efterfølgende skal dele den opkøbte koncerns forskellige koncernselskaber.


Det foreslås, at denne forskel fjernes, så det i begge tilfælde er afgørende, om aktierne i targetselskabet købes fra en ikke-koncernforbundet part.


Til nr. 15


Den anskaffelsessum, der kan medregnes i saldoen efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 6, reduceres bl.a. med værdien af de likvide midler i det opkøbte selskab. Baggrunden herfor er, at der ikke er et finansieringsbehov ved erhvervelse af likvide midler. Likvide midler er i bestemmelsen defineret på samme måde som i den såkaldte pengetankregel i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6.


Efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, anses bl.a. værdipapirer (herunder aktier) for at være likvide midler. Aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen m.v., anses dog ikke for at være likvide midler. I stedet foretages en konsolidering med datterselskabets aktiver.


Dette medfører i forhold til § 11 B, stk. 6, at der indirekte kan ske medregning af aktiverne i ikke-koncernforbundne selskaber, jf. selskabsskattelovens § 31 C. Hvis det danske selskab erhverver et udenlandsk holdingselskab, der ejer f.eks. 40 pct. af aktierne i et driftsselskab, vil denne erhvervelse (inkl. værdien af driftsselskabet) skulle medregnes ved opgørelsen af stk. 6-saldoen. Hvis det danske selskab havde erhvervet aktierne i driftsselskabet direkte, ville anskaffelsessummen ikke skulle medregnes i stk. 6-saldoen.


Dette har ikke været hensigten. Det foreslås derfor, at der kun skal ske konsolidering med koncernforbundne datterselskaber, jf. selskabsskattelovens § 31 C.


Til nr. 16


Selskabsskattelovens § 11 B, stk. 7, vedrører den situation, hvor selskabet ikke beskattes i hele indkomståret som følge af etablering/ophør af sambeskatning eller indtræden/ophør af skattepligt. I den situation skal aktiver ved opgørelsen efter stk. 5 og 6 medregnes i forhold til, hvor stor en del beskatningsperioden udgør af et kalenderår. Bestemmelsen fortolkes sådan, at aktivmassen forøges forholdsmæssigt, hvis selskabets indkomstdelperiode udgør mere end 12 måneder.


Det er derfor misvisende, når det i 2. pkt. anføres, at grundbeløbet på 20,6 mio. kr. (2008) nedsættes tilsvarende. Det foreslås, at det præciseres, at grundbeløbet justeres i forhold til, hvor stor en del beskatningsperioden udgør af et kalenderår.


Til nr. 22


I henhold til den gældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 11 C, stk. 2, 3. pkt., fordeles en eventuel fradragsbeskæring efter EBIT-reglen ved, at selskabernes fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter reduceres forholdsmæssigt. Det indebærer, at der i visse tilfælde kan ske fradragsbeskæring efter EBIT-reglen i et selskab, som ikke har nettofinansieringsudgifter, som overstiger 80 pct. af den skattepligtige indkomst.


Det foreslås, at fordelingen af en eventuel fradragsbeskæring i stedet sker ved, at selskabernes fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter reduceres forholdsmæssigt, i det omfang det enkelte selskabs nettofinansieringsudgifter overstiger 80 pct. af selskabets skattepligtige indkomst. Derved fordeles fradragsbegrænsningen mellem de selskaber, som har nettofinansieringsudgifter, som overstiger 80 pct. af den skattepligtige indkomst, og det undgås, at fordelingsreglen i visse tilfælde kan komme minoritetsaktionærer til skade.


Eksempel: En koncern består af tre selskaber (A, B og C). Koncernens EBIT-indkomst er 200 mio. kr. Nettofinansieringsudgifterne er på 180 mio. kr. EBIT-reglen beskærer net­to­fi­nan­sie­rings­ud­gif­ter­ne med 20 mio. kr. til 160 mio. kr. Disse 20 mio. kr. skal fordeles på de tre selskaber på baggrund af omfanget, hvormed det enkelte selskabs nettofinansieringsomkostninger overstiger 80 pct. af EBIT-indkomsten.


EBIT-indkomsten pr. selskab: A: 100 mio. kr., B: 60 mio. kr. og C: 40 mio. kr.


Nettofinansieringsudgifter pr. selskab: A: 90 mio. kr., B: 68 mio. kr. og C: 22 mio. kr.


Omfanget hvormed det enkelte selskabs nettofinansieringsudgifter overstiger 80 pct. af EBIT-indkomsten: A: 10 mio. kr. og B: 20 mio. kr. C's nettofinansieringsudgifter overstiger ikke 80 pct. af EBIT-indkomsten.


Beskæringen af nettofinansieringsudgifterne skal derfor fordeles således, at 1/3 af de 20 mio. kr. (6,7 mio. kr.) beskæres hos A, mens 2/3 af de 20 mio. kr. (13,3 mio. kr.) beskæres hos B.


Denne fordelingsmetode kan imidlertid medføre, at den fradragsbegrænsning, der tildeles selskaber med negativ EBIT-indkomst, kan overstige selskabets nettofinansieringsudgifter. Det foreslås derfor, at i disse tilfælde fordeles den overstigende fradragsbeskæring forholdsmæssigt på de øvrige koncernselskaber.


Eksempel: En koncern består af tre selskaber (A, B og C). Koncernens EBIT-indkomst er 105 mio. kr. Nettofinansieringsudgifterne er på 105 mio. kr. EBIT-reglen beskærer net­to­fi­nan­sie­rings­ud­gif­ter­ne med 21 mio. kr. til 114 mio. kr. Disse 20 mio. kr. skal fordeles på de tre selskaber på baggrund af omfanget, hvormed det enkelte selskabs nettofinansieringsomkostninger overstiger 80 pct. af EBIT-indkomsten.


EBIT-indkomsten pr. selskab: A: 78 mio. kr., B: -37 mio. kr. og C: 64 mio. kr.


Nettofinansieringsudgifter pr. selskab: A: 66 mio. kr., B: 12 mio. kr. og C: 27 mio. kr.


Omfanget hvormed det enkelte selskabs nettofinansieringsudgifter overstiger 80 pct. af EBIT-indkomsten: A: 4 mio. kr. og B: 12 mio. kr. C's nettofinansieringsudgifter overstiger ikke 80 pct. af EBIT-indkomsten.


Beskæringen af nettofinansieringsudgifterne skal derfor fordeles således, at 1/4 af de 21 mio. kr. (5,25 mio. kr.) beskæres hos A, mens 3/4 af de 21 mio. kr. (15,75 mio. kr.) beskæres hos B. B har imidlertid alene nettofinansieringsudgifter på 12 mio. kr., hvorfor B alene beskæres med 12 mio. kr.


Den overskydende fradragsbeskæring på 3,75 mio. kr. skal derfor fordeles forholdsmæssigt mellem A og C, således at A får en yderligere beskæring på ((66-5,25)/(93-5,25)*3,75) 2,6 mio. kr., mens C får en beskæring på (27/(93-5,25)*3,75) 1,15.


Til nr. 23


I henhold til selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, kan et dansk (moder)selskab som udgangspunkt modtage skattefrit udbytte fra et (datter)selskab, hvis moderselskabet har ejet mindst 10 pct. (15 pct. i 2008) af kapitalen i datterselskabet i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken udbytteudlodningstidspunktet skal ligge.


Hvis datterselskabet er hjemmehørende i et land, som Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, og ikke indgår i en international sambeskatning, vil udbyttet kun være skattefrit, hvis moderselskabet selv har direkte eller indirekte bestemmende indflydelse over det modtagende selskab. Hensigten har været, at indkomsten i datterselskabet i så fald ville være undergivet en ikke ubetydelig CFC-beskatning i Danmark. Der stilles imidlertid ikke krav til udstrækningen af den periode, som datterselskabet skal være undergivet CFC-beskatning i Danmark.


På den baggrund foreslås det, at det gøres til en betingelse for at modtage skattefrit udbytte i disse tilfælde, at moderselskabets egen direkte og indirekte bestemmende indflydelse skal eksistere i mindst et år, inden for hvilken udbytteudlodningstidspunktet skal ligge.


Til nr. 24-25 og 28


Det foreslås, at bestemmelserne i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, (skattefrihed for datterselskabsudbytter) og § 13, stk. 3, (udbytter medregnes kun med 66 pct.) ikke omfatter udbytter, hvis det udbyttegivende selskab har fradrag for udbytteudlodningen.


De foreslåede bestemmelser træder i stedet for selskabsskattelovens § 31 D, stk. 2, hvorefter ikke-deklarerede udbytter kan anses for at være skattepligtige tilskud, hvis udbyttegiveren har fradrag for udbytteudlodningen.


Den foreslåede bestemmelse finder ikke anvendelse, hvis beskatningen af udbyttet er omfattet af bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater. I givet fald finder selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., fortsat anvendelse, dvs. udlodningen er skattefri.


Til nr. 26-27


En udenlandsk ejendom, hvori der er genanbragt fortjeneste vedrørende en fast ejendom i Danmark, anses allerede for undergivet dansk beskatning, jf. således Skatterådets afgørelse i SKM2008.222.SR. Anskaffelsessummen fastsættes således ikke til handelsværdien for ejendommen på det tidspunkt, hvor international sambeskatning vælges. Anskaffelsessummen fastsættes til den oprindelige anskaffelsessum fratrukket den genanbragte fortjeneste.


Det foreslås, at bestemmelsen ændres, idet Skatterådets praksis medfører, at der vil ske beskatning af værdistigninger på den udenlandske ejendom, der er opnået inden valget af international sambeksatning.


Det foreslås derfor, at indgangsværdien på udenlandske ejendomme med genanbragte fortjenester ved valg af international sambeskatning fastsættes til handelsværdien på tidspunktet for påbegyndelsen af sambeskatningen nedsat med den genanbragte fortjeneste vedrørende den fast ejendom i Danmark. Ved afståelse af en udenlandsk ejendom opdeles den samlede fortjeneste i en »genanbragt dansk fortjeneste«, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 4, og i en fortjeneste vedrørende selve den udenlandske ejendom. Der vil alene kunne opnås credit for udenlandske skatter i den sidstnævnte fortjeneste.


Eksempel


I eksemplet er der set bort fra reglerne om bundfradraget, samt reglerne om 10.000 kr.'s tillægget. Der ses endvidere bort fra anden indkomst og evt. sambeskatning.


Erhvervsejendom i udlandet


Handelsværdien på tidspunktet for påbegyndelse af sambeskatningen (=tidspunkt for køb af ejendom)
5.000.000 kr.
Handelsværdien fordeler sig således:
 
Grund
1.000.000 kr.
Fabriksbygning
4.000.000 kr.
Afskrivningsgrundlag
4.000.000 kr.
Afskrivninger
-1.600.000 kr.
Nedskrevne værdi
2.400.000 kr.
Genanbragt fortjeneste fra salg af dansk erhvervsejendom
4.000.000 kr.
  
Salgssum
6.000.000 kr.
Salgssummen fordeler sig således:
 
Grund
2.100.000 kr.
Fabriksbygning
3.900.000 kr.
Genvundne afskrivninger
 
Salgssum for driftsbygninger
3.900.000 kr.
Nedskrevne værdi
-2.400.000 kr.
Fortjeneste (genvundne afskrivninger)
1.500.000 kr.
 
 
Ikke genvundne afskrivninger (1.600.000-1.500.000 kr.)
100.000 kr.
  
  
Ejendomsavance
 
 
Salgssum
 
6.000.000 kr.
Reguleret anskaffelsessum
1.000.000 kr.
 
Ikke genvundne afskrivninger
-100.000 kr.
 
Fortjeneste til beskatning
 
4.900.000 kr.
Heraf
  
Genanbragt danske fortjeneste
4.000.000 kr.
 
Udenlandsk fortjeneste
900.000 kr.
 
Udenlandsk skat af fortjenesten (36 pct.)
324.000 kr.
 
Dansk credit for udenlandsk skat
225.000 kr.
 


Til nr. 30


Formålet med den foreslåede ændring er at forhindre, at et datterselskab kan bringes ud af CFC-skattepligt som følge af, at der ydes et skattepligtigt tilskud til datterselskabet.


I henhold til selskabsskattelovens § 32, stk. 1, nr. 1, finder CFC-reglerne kun anvendelse, hvis datterselskabets CFC-indkomst i indkomståret udgør mere end halvdelen af datterselskabets samlede indkomst.


Datterselskabets samlede indkomst opgøres som udgangspunkt efter danske regler, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 4. Da der ikke gælder særlige regler for skattepligtige tilskud, medregnes disse til datterselskabets samlede indkomst. CFC-indkomsten, der er defineret i selskabsskattelovens § 32, stk. 5, omfatter ikke skattepligtige tilskud, som datterselskabet har modtaget i indkomståret.


Det indebærer, at et udenlandsk datterselskab kan bringes ud af CFC-skattepligt, hvis der i indkomståret ydes et skattepligtigt tilskud til selskabet, der overstiger indkomstårets CFC-indkomst efter selskabsskattelovens § 32, stk. 5. Hvis tilskuddet ikke medregnes til den skattepligtige indkomst i udlandet, kan det ske, uden at der udløses skat.


På den baggrund foreslås det, at tilskud, der er skattepligtige efter danske regler, men som ikke udløser beskatning i datterselskabet, ikke skal medregnes ved opgørelsen af den samlede indkomst i datterselskabet, når det skal vurderes om datterselskabets CFC-indkomst i indkomståret udgør mere end 50 pct. af datterselskabets samlede indkomst, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 1, nr. 1. Hvis datterselskabet er CFC-skattepligtigt, skal et eventuelt skattepligtigt tilskud fortsat medregnes ved indkomstopgørelsen.


Til nr. 31


Det foreslås, at selskaber med tilladelse som fondsmæglerselskaber eller investeringsforvaltningsselskab og som er underlagt offentligt tilsyn, også omfattes af dispensationsadgangen i selskabsskattelovens § 32, stk. 2.


Selskabsskattelovens § 32, stk. 2, medfører, at Skatterådet kan tillade, at et datterselskab med koncession til at udøve forsikrings-, realkredit- eller bankvirksomhed og underlagt offentligt tilsyn ikke skal være omfattet af CFC-beskatningsreglerne.


Baggrunden for dispensationsadgangen er, at CFC-reglerne ikke tilsigter at hindre banker, forsikringsselskaber og realkreditinstitutter i at etablere et datterselskab og udøve reel bank-, forsikrings- eller realkreditvirksomhed med etableringslandets kunder.


Der ses ikke at være særlige grunde til, at fondsmæglervirksomheder og investeringsforvaltningsvirksomheder ikke skulle have samme muligheder for dispensation som forsikrings-, realkredit- eller bankvirksomheder.


Til nr. 32


Ved lov nr. 540 af 6. juni 2007 blev CFC-beskatningen ændret således, at CFC-indkomsten opgøres efter territorialprincippet. Der blev samtidigt indført en aktivtest, således at datterselskaber kun omfattes af CFC-beskatning, hvis datterselskabets finansielle aktiver udgør mere end 10 pct. af selskabets samlede aktiver.


Forslaget indeholder en præcisering af, at territorialprincippet finder anvendelse ved opgørelsen af aktiv-grænsen. Datterselskabets faste driftssteder og faste ejendomme i andre lande medregnes således ikke ved datterselskabets aktivopgørelse. Aktiverne i de faste driftssteder vil indgå i aktivopgørelsen vedrørende det faste driftssted.


Til nr. 33


Det foreslås præciseret, at tab efter aktieavancebeskatningsloven først indgår i CFC-indkomsten, når de rent faktisk udnyttes ved modregning i aktiegevinster. Det er først på dette tidspunkt, at de reelt bliver »fradragsberettigede«. Der bliver med forslaget reelt tale om en »nettoopgørelse« af aktiegevinsterne.


Til nr. 34


Det foreslås, at ordet »fremførselsberettigede« udgår af den gældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 32, stk. 9, sidste pkt. Der er alene tale om en sproglig forbedring, som skal tydeliggøre, at moderselskabet også kan bortse fra underskud i det aktuelle indkomstår.


Til nr. 35


I henhold til selskabsskattelovens § 32, stk. 10, skal et moderselskab, som direkte eller indirekte overdrager aktier i et datterselskab, ved opgørelsen af CFC-indkomsten i datterselskabet og ved indkomstopgørelsen medregne den indkomst, som datterselskabet ville have opnået på aktiver i henhold til kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven, hvis de pågældende aktiver var afstået til handelsværdien på samme tidspunkt. Der skal dog kun medregnes et forholdsmæssigt beløb, hvis ikke alle moderselskabets aktier overdrages. Endvidere gælder særlige regler, hvis moderselskabet beskattes direkte af overdragelsen af aktier i datterselskabet, og hvis datterselskabet er undergivet CFC-beskatning efter overdragelsen.


Bestemmelsen skal forhindre, at CFC-beskatningen omgås ved, at moderselskabet sælger selve datterselskabet skattefrit i stedet for at sælge aktier mv. i datterselskabet.


Det foreslås, at denne værnsregel også skal finde anvendelse, når moderselskabets ejerandel i datterselskabet nedbringes på anden måde end ved salg. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor køberen - i stedet for at erhverve aktierne direkte af moderselskabet - foretager en kapitalforhøjelse i datterselskabet svarende til salgssummen. I dette tilfælde har moderselskabet reelt nedbragt sin ejerandel i datterselskabet uden at overdrage sine aktier.


Til § 2

Til nr. 1


Det foreslås at ændre definitionen af begrebet investeringsselskab i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, så det udtrykkeligt nævnes, at begrebet investeringsselskab også omfatter investeringsinstitutter i lande og områder uden for EU, som ville være omfattet af Rådets direktiv 85/611/EØF (investeringsforeningsdirektivet eller UCITs-direktivet), såfremt instituttet havde været hjemmehørende i en EU-medlemsstat.


Begrebet investeringsselskab vil altså omfatte investeringsinstitutter i et land eller område uden for EU, som - hvis de havde været hjemmehørende i en EU-medlemsstat - ville være omfattet af investeringsforeningsdirektivet, fordi de er institutter til kollektiv investering, som udbyder deres andele til offentligheden i Fællesskabet, og har som eneste formål at foretage investering i værdipapirer.


Selv om et investeringsinstitut i et land eller område uden for EU ikke opfylder pligterne i investeringsdirektivet, vil instituttet altså alligevel være omfattet af begrebet investeringsselskab som defineret i aktieavancebeskatningslovens § 19.


Ændringen af definitionen af investeringsselskab i aktieavancebeskatningslovens § 19 medfører, at personer og selskaber, som ejer en andel (herunder aktier eller investeringsbeviser m.v.) i et udenlandsk investeringsinstitut, der som følge af lovændringen bliver omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, i fremtiden skal beskattes af urealiseret værdistigning, henholdsvis få fradrag for urealiseret tab på andelen. Denne beskatning efter lagerprincippet sker efter bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 5 og 6.


Det medfører, at disse personer og selskaber skal medregne forskellen mellem kursværdien af andelen ved et års begyndelse og kursværdien af andelen ved årets udgang i den skattepligtige indkomst for det følgende år. Hvis kursen er steget, beskattes gevinsten. For personer sker beskatningen som kapitalindkomst. Hvis kursen er faldet, er der fradragsret for tabet. For andele, som er anskaffet i løbet af et år, træder anskaffelsessummen i stedet for kursværdien ved året begyndelse. For andele, som er afstået i løbet af et år, træder afståelsessummen i stedet for kursværdien ved årets udgang.


Til nr. 2-3


Den nuværende regel i aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 3, medfører, at aktiebaserede investeringsforeninger udelukkende kan anbringe deres aktivmasse i aktier, bortset fra aktier omfattet af lovens § 19, investeringsforeningsbeviser omfattet af lovens § 22 samt konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne samt foreningens administrationsbygning. De aktiebaserede investeringsforeninger har dog mulighed for at placere deres aktivmasse i kontanter og afledte finansielle instrumenter på dækket basis efter Finanstilsynets regler herom inden for en samlet ramme på 25 pct. af foreningens øvrige aktivmasse.


Det foreslås at ophæve begrænsningen om placering i kontanter og afledte finansielle instrumenter på dækket basis efter Finanstilsynets regler herom.


Efter ændringen vil aktiebaserede investeringsforeninger have mulighed for at foretage placering inden for den nuværende 25 pct. grænse i andre aktiver end aktier, herunder også aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, investeringsforeningsbeviser omfattet af lovens § 22 samt konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne.


Hvis en aktiebaseret investeringsforenings investeringer i aktiver overskrider betingelserne i § 21, stk. 3, finder § 22 anvendelse under de i § 21 nævnte betingelser. Det medfører, at gevinst ved afståelse af andele i den pågældende forening beskattes som kapitalindkomst.


Samtidig foreslås det at ændre aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 6, om tilfælde, hvor en aktiebaseret investeringsforening erhverver aktier, som efterfølgende viser sig at være omfattet af lovens § 19, hvorved grænsen i den ny § 21, stk. 3, viser sig at være overskredet.


Ved ændringen fastholdes formålet med det nuværende stk. 6, således at andelene i den pågældende forening først bliver omfattet af § 22 fra det tidspunkt, hvor foreningen vidste eller burde vide, at de erhvervede aktier er omfattet af § 19 med den virkning, at grænsen i stk. 3 er overskredet.


De øvrige betingelser i aktieavancebeskatningslovens § 21 er uændrede.


I henhold til § 21, stk. 10, har skatteministeren fastsat nærmere regler om aktiebaserede investeringsforeningers indsendelse af oplysninger til afgørelse af deres status, jf. bekendtgørelse nr. 926 af 4. september 2006. Denne bekendtgørelse vil blive ændret som følge af lovændringen.


Til nr. 4 og 5


Der er tale om redaktionelle ændringer.


Til nr. 6


Der er tale om en justering af udbyttebegrænsningsreglen i aktieavancebeskatningslovens § 36 A, stk. 7.


Som reglen hidtil har været formuleret, har det erhvervede selskab kunne udlodde hele sit ordinære resultat efter årsrapporten, herunder også skattefri udbytteindtægter og skattefri aktieavancer, som det erhvervede selskab selv har modtaget.


Ændringen indebærer, at det erhvervede selskab i udbyttebegrænsningsperioden fortsat som udgangspunkt kan udlodde sit ordinære resultat, dog fratrukket eventuelle skattefri udbytteindtægter og skattefri aktieavancer, som selskabet har modtaget.


Ved ændringen sikres det, at det erhvervede selskab ikke tømmes for værdier, ved at selskabet først modtager skattefrit udbytte/skattefri aktieavancer fra underliggende selskaber for derefter at videreudlodde sådanne udbytter/avancer til det erhvervende selskab.


Herudover foreslås en præcisering, så det udtrykkeligt fremgår, at udbyttebegrænsningen i tilfælde, hvor en skattefri aktieombytning efterfølges af en skattefri omstrukturering af det erhvervede eller det erhvervende selskab, videreføres til selskabsdeltagerne henholdsvis de deltagende selskaber i en efterfølgende skattefri omstrukturering.


Udbyttebegrænsningen vil eksempelvis videreføres, hvis det erhvervede selskab (D1) i en skattefri aktieombytning, inden for 3 år regnet fra ombytningstidspunktet, indgår i en skattefri fusion med et andet selskab (D2). I denne 3 års periode er skattefriheden for den gennemførte aktieombytning betinget af, at det erhvervende selskab (H) ikke modtager skattefrit udbytte fra det erhvervede selskab (D), der overstiger det i aktieavancebeskatningslovens § 36 A, stk. 7, anførte. I dette tilfælde videreføres begrænsningen med hensyn til, hvor meget der kan udloddes fra D1 til H til det modtagende selskab (D2) i den efterfølgende fusion. Det indebærer, at H i en periode på tre år regnet fra ombytningstidspunktet ikke kan modtage skattefrit udbytte af aktierne i D2, der overstiger H's andel af resultatet for D2 i den godkendte årsrapport for det regnskabsår, som udlodningen vedrører opgjort som angivet i det foreslåede 5. pkt. i bestemmelsen.


Tilsvarende gælder, hvis der gennemføres en skattefri ophørsspaltning af det erhvervede selskab i en skattefri aktieombytning, eller hvis der gennemføres endnu en skattefri ombytning af aktierne i det erhvervede selskab.


Ligeledes videreføres udbyttebegrænsningen til de nye selskabsdeltagere henholdsvis deltagende selskaber, hvis en skattefri aktieombytning efterfølges af en skattefri omstrukturering af det erhvervende selskab. Udbyttebegrænsningen vil eksempelvis videreføres til de modtagende selskaber (H1 og H2), hvis der gennemføres en skattefri spaltning af det erhvervende selskab inden for den periode på 3 år regnet fra ombytningstidspunktet. Det indebærer, at H1 og H2 i en periode på tre år regnet fra ombytningstidspunktet ikke kan modtage skattefrit udbytte af aktierne i det erhvervede selskab (D), der overstiger henholdsvis H1 og H2's andel af det ordinære resultat for D i den godkendte årsrapport for det regnskabsår, som udlodningen vedrører opgjort som angivet i det foreslåede 5. pkt. i bestemmelsen.


Det foreslås endvidere, at en efterfølgende lodret (eller omvendt lodret) fusion ikke skal indebære overførsel af udbyttebegrænsningen til det fortsættende selskab henholdsvis aktionærerne i dette selskab. Aktionærerne i det fortsættende selskab omfattes således ikke af den udbyttebegrænsning, der inden fusionen var gældende mellem det indskydende og det modtagende selskab.


I disse tilfælde vil den efterfølgende fusion ikke kunne tjene til, at adgangen til skattefri omstrukturering uden tilladelse benyttes til at afstå aktier eller aktiver skattefrit, idet forholdene herved for så vidt overordnet set blot føres tilbage til udgangspunktet før gennemførelsen af aktieombytningen.


Der henvises i øvrigt til afsnit 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.


Til nr. 7


Der er tale om en præcisering af bestemmelsen, så det udtrykkeligt fremgår, at bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 45 A, stk. 2, 4. og 5. pkt., om nedskrivning af overgangssaldoen med den skattepligtiges positive nettoaktieindkomst også omfatter aktieindkomst vedrørende de i § 45 A, stk. 5, 1. pkt., nævnte aktier og andele.


Til § 3

Til nr. 1


Der er tale om en konsekvensrettelse, så bestemmelsen bringes i sproglig overensstemmelse med § 15 b, stk. 8, hvortil bestemmelsen henviser.


Til nr. 2


Der er tale om en præcisering af bestemmelsen, så det udtrykkeligt fremgår, at både egentlige gældsforpligtelser og hensatte forpligtelser er omfattet. Det er herefter en betingelse for at kunne foretage en skattefri spaltning uden tilladelse, at forholdet mellem de aktiver og de forpligtelser - herunder gæld, udskudt skat m.v. - der ved spaltningen overføres til det modtagende selskab, skal svare til forholdet mellem aktiver og forpligtelser i det indskydende selskab.


Til nr. 3


Der er tale om en justering af udbyttebegrænsningsreglen i fusionsskattelovens § 15 b, stk. 8.


Som reglen hidtil har været formuleret, har de i spaltningen deltagende skaber - såvel det indskydende som det eller de modtagende selskaber - kunne udlodde hele deres ordinære resultat efter årsrapporten, herunder også skattefri udbytteindtægter og aktieavancer, som de pågældende selskaber selv har modtaget.


Ændringen indebærer, at de deltagende selskaber i udbyttebegrænsningsperioden fortsat som udgangspunkt kan udlodde deres ordinære resultater, dog fratrukket eventuelle skattefri udbytteindtægter og skattefri aktieavancer, som de pågældende selskaber har modtaget.


Ved ændringen sikres det, at et deltagende selskab ikke tømmes for værdier, ved at selskabet først modtager skattefrit udbytte/skattefri aktieavancer fra underliggende selskaber for derefter at videreudlodde sådanne udbytter/avancer til selskabsdeltageren.


For så vidt angår forslaget til fusionsskattelovens § 15 b, stk. 8, 9. og 10. pkt., er der tale om en præcisering, så det udtrykkeligt fremgår, at udbyttebegrænsningen i tilfælde, hvor en skattefri spaltning efterfølges af en skattefri omstrukturering af de(t) indskydende selskab(er) eller de(t) modtagende selskab(er), videreføres til selskabsdeltagerne henholdsvis de deltagende selskaber i en efterfølgende skattefri omstrukturering.


Forslaget svarer til lovforslagets § 2, nr. 6, jf. forslaget til aktieavancebeskatningslovens § 36 A, stk. 7, 9. og 10. pkt., vedrørende tilfælde, hvor en skattefri aktieombytning efterfølges af en skattefri omstrukturering af enten det erhvervede eller det erhvervende selskab. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.


I tilfælde, hvor der inden 3 år efter spaltningen gennemføres en lodret (eller omvendt lodret) fusion mellem det indskydende selskab og et modtagende selskab, overføres udbyttebegrænsningen hidrørende fra den skattefri spaltning uden tilladelse til det fortsættende selskab henholdsvis aktionærerne i dette selskab.


Herved adskiller reglen sig fra tilfælde, hvor »den første omstrukturering« er en skattefri aktieombytning eller tilførsel af aktiver uden tilladelse. Overføres udbyttebegrænsningen imidlertid ikke til det fortsættende selskab i tilfælde af en efterfølgende fusion, vil det være muligt at fusionere sig ud af den udbyttebegrænsning, der er en konsekvens af, at der er gennemført en skattefri spaltning uden tilladelse.


Overførsel af udbyttebegrænsningen indebærer, at aktionærerne i det fortsættende selskab ikke i en periode på 3 år regnet fra spaltningstidspunktet kan modtage skattefrit udbytte af aktierne i det fortsættende selskab, der overstiger aktionærens andel af det efter bestemmelsens 5. pkt. opgjorte resultat for selskabet for det regnskabsår, som udlodningen vedrører.


Ifølge forslaget overføres udbyttebegrænsningen dog ikke, hvis selskabsdeltageren, dvs. aktionæren i det fortsættende selskab (i denne sammenhæng et selskab), på fusionstidspunktet har ejet alle sine aktier i mere end 3 år, og aktierne således kan afstås uden beskatning. Herved sikres sammenhængen mellem udbyttebegrænsningsreglerne og beskatningen af de aktier, udbyttebegrænsningen er knyttet til.


Til nr. 4


Det foreslås, at der indføres mulighed for, at DSB kan anvende bestemmelserne i fusionsskattelovens kapitel 5 om skattefri tilførsel af aktiver ved overdragelse af virksomhed til et datterselskab, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Denne mulighed foreslås indført ved indsættelsen af et nyt stk. 3 i fusionsskattelovens § 15 c.


Ved en tilførsel af aktiver forstås den transaktion, hvorved et selskab uden at være opløst tilfører den samlede eller en eller flere grene af sin virksomhed til et andet selskab mod at få tildelt aktier eller anparter i det modtagende selskabs kapital. Ved en gren af en virksomhed forstås alle aktiver og passiver i en afdeling af et selskab, som ud fra et organisationsmæssigt synspunkt udgør en selvstændig bedrift, dvs. en samlet enhed, der kan fungere ved hjælp af egne midler.


Indførelsen af den foreslåede adgang til at anvende bestemmelserne i fusionsskattelovens kapitel 5 vil betyde, at en tilførsel af aktiver kan gennemføres uden at udløse afståelsesbeskatning af DSB og med skattemæssig succession for det modtagende selskab for så vidt angår de overdragne aktiver og passiver. Beskatningen af de fortjenester, der i princippet konstateres ved overdragelsen, vil dermed blive udskudt til det senere tidspunkt, hvor det modtagende selskab afstår de overdragne aktiver og passiver.


Det bemærkes i den forbindelse, at den skattemæssige behandling af aktiver og passiver, der inden en tilførsel af aktiver besiddes af DSB, ikke vil ændre sig, hvis aktiverne og passiverne ved en tilførsel overdrages til et datterselskab, der beskattes efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. DSB er således i medfør af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, litra d, skattepligtig efter de samme regler, som gælder for beskatningen af aktieselskaber.


Henvisningen i den foreslåede bestemmelse til fusionsskattelovens kapitel 5 indebærer, at DSB vil kunne gennemføre en skattefri tilførsel af aktiver både med og uden tilladelse fra SKAT efter de nærmere regler herom.


Til nr. 5


Formålet med forslaget er at foretage en mindre justering af beskatningen, når et selskab afstår aktier, som det har modtaget som vederlag i forbindelse med en skattefri tilførsel af aktiver, og beskatningen ikke sker efter aktieavancebeskatningslovens regler.


Hvis den skattepligtige anskaffelsessum for vederlagsaktierne er negativ, skal det negative beløb i henhold til fusionsskattelovens § 15 d, stk. 6, 1. pkt., medregnes ved opgørelsen af fortjeneste og tab, når aktierne sælges.


Fusionsskattelovens § 15 d, stk. 6, 2. og 3. pkt., indeholder regler, som skal forhindre, at et salg af vederlagsaktier, der ellers ville udløse en skattepligtig avance på grund af en negativ anskaffelsessum, i stedet laves om til udbytte (hvor kun afståelsessummen beskattes). Det følger således af disse regler, at en forholdsmæssig del af den negative anskaffelsessum skal medregnes ved indkomstopgørelsen i det indskydende selskab, hvis vederlagsaktierne sælges til det modtagende (udstedende), eller hvis der gennemføres en kapitalnedsættelse i det modtagende selskab, således at aktieavancebeskatningsloven ikke finder anvendelse. Bestemmelserne er således kun relevante, hvis selskabet ikke kan modtage skattefrit udbytte af vederlagsaktierne.


Det foreslås, at der ikke skal medregnes negative beløb efter § 15 d, stk. 6, 2. og 3. pkt., hvis de pågældende aktier kunne være afstået skattefrit efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven på tidspunktet for salget til det udstedende selskab henholdsvis kapitalnedsættelsen.


Med ændringen vil et selskab, som sælger sine vederlagsaktier til det udstedende selskab og omfattes af fusionsskattelovens § 15 d, stk. 6, 2. pkt., blive beskattet af afståelsessummen som udbytte uden tillæg af en eventuel negativ anskaffelsessum. Det forudsætter dog, at aktierne kunne være solgt skattefrit til tredjemand på tidspunktet for salget til det udstedende selskab. Ændringen gælder således ikke, hvis der er tale om næringsaktier, idet salg af næringsaktier er skattepligtigt efter aktieavancebeskatningsloven uanset ejertid.


Til nr. 6


Der er tale om en justering af udbyttebegrænsningsreglen i fusionsskattelovens § 15 d, stk. 8.


Som reglen er formuleret, kan det modtagende selskab udlodde hele sit ordinære resultat efter årsrapporten, herunder også skattefri udbytteindtægter og aktieavancer, som det modtagende selskab selv har modtaget.


Ændringen indebærer, at det modtagende selskab i udbyttebegrænsningsperioden fortsat som udgangspunkt kan udlodde sit ordinære resultat, dog fratrukket eventuelle skattefri udbytteindtægter og skattefri aktieavancer, som det modtagende selskab selv har modtaget.


Ved ændringen sikres det, at det modtagende selskab ikke tømmes for værdier, ved at selskabet først modtager skattefrit udbytte/skattefri aktieavancer fra underliggende selskaber for derefter at videreudlodde sådanne udbytter/avancer til det indskydende selskab.


For så vidt angår foreslaget til fusionsskattelovens § 15 d, stk. 8, 9. og 10. pkt., er der tale om en præcisering af bestemmelsen, så det udtrykkeligt fremgår, at udbyttebegrænsningen i tilfælde, hvor en skattefri tilførsel af aktiver efterfølges af en skattefri omstrukturering af de(t) indskydende selskab(er) eller de(t) modtagende selskab(er), videreføres til selskabsdeltagerne henholdsvis de deltagende selskaber i en efterfølgende skattefri omstrukturering.


Forslaget svarer til lovforslagets § 2, nr. 6, jf. forslaget til aktieavancebeskatningslovens § 36 A, stk. 7, 9. og 10. pkt., vedrørende tilfælde, hvor en skattefri aktieombytning efterfølges af en skattefri omstrukturering af enten det erhvervede eller det erhvervende selskab. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.


Til § 4

Der er tale om konsekvensrettelse som følge af ændringerne af ligningslovens § 16 H i lov nr. 540 af 6. juni 2007.


Til § 5

Til nr. 1 og 2


Der er alene tale om redaktionelle ændringer.


Til nr. 3


Der er tale om konsekvensrettelse som følge af ændringerne af ligningslovens § 16 H i lov nr. 540 af 6. juni 2007.


Til nr. 4


I henhold til ligningslovens § 27 A, stk. 1, kan en skattepligtig person vælge at lade fortjenesten ved salg af en række immaterielle rettigheder beskatte i takt med, at salgssummen betales, i stedet for at indtægtsføre beløbet i salgsåret. Selskaber omfattet af selskabsskatteloven kan på tilsvarende måde udskyde beskatningstidspunktet, jf. ligningslovens § 27 A, stk. 2.


Ved koncerninterne overdragelser bør der ikke lægges vægt på likviditetsmæssige hensyn mv. Samtidig kan bestemmelsen anvendes til - uden reel beskatning - at oppuste den skattemæssige værdi af de aktiver, som der kan beregnes rentefradrag af, jf. reglerne i selskabsskattelovens § 11 B.


Det foreslås derfor, at bestemmelsen ikke skal gælde for overdragelser mellem koncernforbundne selskaber, jf. selskabsskattelovens § 31 C. Det er uden betydning om selskaberne er faktisk sambeskattet eller ej.


Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.4.


Til § 6

Til nr. 1 og 2


Der er tale om redaktionelle ændringer.


Til § 7

Til nr. 1 og 2


Der er tale om rent redaktionelle rettelser af to fejlhenvisninger.


Til § 8

I henhold til § 14, stk. 3, i lov nr. 540 af 6. juni 2006 fik de nye rentebegrænsningsregler virkning for nettofinansieringsudgifter, der vedrører perioden fra og med den 1. juli 2007.


I bestemmelsen er fastsat særlige regler om indgangsværdien pr. 1. juli 2007 for aktier i koncernforbundne ikke-sambeskattede selskaber, der kan medregnes ved opgørelsen af renteloftet efter den foreslåede § 11 B, stk. 6. Bestemmelserne gælder kun aktier, der er anskaffet i indkomståret 2006 eller tidligere. Værdien af aktier, der er anskaffet i indkomståret 2007 (eller senere), opgøres efter reglerne i § 11 B, stk. 6


For aktier, der er erhvervet i indkomståret 2006 eller tidligere, fastslår § 14, stk. 3, 3. pkt., at indgangsværdien pr. 1. juli 2007 fastsættes som aktiernes skattemæssige anskaffelsessum reduceret med:


- udlodninger til sambeskattede selskaber og faste driftssteder foretaget i indkomstårene 2004-2006,

- værdien af aktier i danske selskaber, faste driftssteder og faste ejendomme i Danmark ved begyndelsen af indkomståret 2007 og

- med udlodninger, tilskud osv. foretaget i perioden fra begyndelsen af indkomståret 2007 og indtil 1. juli 2007, som nedsætter anskaffelsessummen efter § 11 B, stk. 6, nr. 3-8.



Det følger dog af § 14, stk. 3, 4.pkt., at den regnskabsmæssige indre værdi af det pågældende selskab ved udløbet af den seneste regnskabsår inden 1. juli 2007 skal anvendes ved opgørelsen af indgangsværdien, hvis denne værdi er lavere end anskaffelsessummen efter reglerne beskrevet ovenfor.


Det har vist, at denne »indre værdi-regel« i en række tilfælde ikke afspejler den anskaffelsessum og det finansieringsbehov, som det har været hensigten skulle indgå ved anvendelsen af reglerne i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 6.


På den baggrund foreslås det at indføre en mulighed for at fravige »indre værdi«-reglen, hvis indgangsværdien opgjort efter hovedreglen i § 14, stk. 3, 3. pkt., tillige reduceres med udlodninger til sambeskattede selskaber og faste driftssteder foretaget i indkomstårene 1997-2003. Det bemærkes, at forslaget får virkning fra indførelsen af renteloftet, idet der er tale om en ændring af overgangsreglen i lov nr. 540 af 6. juni 2007.


Efter forslaget kan »indre værdi«-reglen fraviges i relation til hvert enkelt direkte ejede selskab, hvis anskaffelsessum medregnes ved opgørelsen af § 11 B, stk. 6-saldoen. Hvis to sambeskattede selskaber begge ejer aktier i et sådant direkte ejet selskab, skal begge de sambeskattede selskaber anvende samme værdiansættelsesmetode ved opgørelsen af indgangsværdien, da der er tale om en samlet saldo for alle sambeskattede selskaber og faste driftssteder.


Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.3.3.


Til § 9

Ved lov nr. 532 af 17. juni 2008 om ændring af aktieavancebeskatningsloven, dødsboskatteloven og kildeskatteloven (Mere ensartet beskatning af generationsskifte i levende live og ved død) blev der ved ændringer af henholdsvis dødsboskattelovens § 29, stk. 2, og kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, indført regler om, at der ved udlodning fra et dødsbo såvel som ved overdragelse i levende live kan succederes i hele ejendomsavancen vedrørende en blandet benyttet ejendom, hvis den erhvervsmæssige del udgør mere end halvdelen. I den forbindelse blev der i reglen om succession ved overdragelse i levende live efter kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, ved en fejl anvendt formuleringen »afdødes eller en efterlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed« svarende til formuleringen i dødsboskattelovens § 29, stk. 2. Denne formulering foreslås rettet til »overdragerens eller overdragerens samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed«. Desuden foreslås en forkert henvisning til »1. pkt.« svarende til systematikken i dødsboskattelovens § 29, stk. 2, rettet til »stk. 2-11 og 14« svarende til systematikken i kildeskattelovens § 33 C, stk. 1.


Lov nr. 532 af 17. juni 2008 træder i kraft den 1. januar 2009.


Til § 10

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.


Til stk. 2

Det foreslås, at ændringerne i § 1, nr. 1-2, 7-8, 10-11, 16, 29 og 32-34, § 2, nr. 7, § 3, nr. 1 og 2, § 4, § 5, nr. 1-3, og § 6, tillægges virkning fra og med indkomståret 2009. Der er alene tale om redaktionelle ændringer og præciseringer.


Til stk. 3

Lovforslagets § 1, nr. 3, indebærer, at rentebetalinger, som efter gældende regler er skattefri som følge af, at moderselskabet selv direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse i datterselskabet, fremover kun vil være skattefri, hvis den bestemmende indflydelse eksisterer i en sammenhængende periode på et år, inden for hvilken udlodningstidspunktet ligger. Da der er tale om at rette en uhensigtsmæssighed i en væsentlig værnsregel, foreslås det, at ændringen tillægges virkning for rentebetalinger, der foretages den 8. oktober 2008 eller senere.


Til stk. 4

Lovforslaget indeholder en række mindre justeringer af lempende karakter. Det drejer sig om følgende justeringer:


- Behandlingen ved ophør af status som transparent efter selskabsskattelovens § 2 A (§ 1, nr. 4-6),

- Udvidet adgang til fradrag for kurstab på fordringer i relation til renteloftet (§ 1, nr. 9 og 17-21),

- Tab på næringsaktier, der overstiger de øvrige aktieindkomster, medregnes ikke i nettofinansieringsudgifterne (§ 1, nr. 12),

- Sidestilling af direkte erhvervelse og erhvervelse via kapitalforhøjelse i relation til selskabsskattelovens § 11 B, stk 6, (§ 1, nr. 14).

- Fordelingen af beskårne nettofinansieringsudgifter efter EBIT-reglen (§ 1, nr. 22),

- Fastsættelse af indgangsværdi, når en udenlandsk ejendom med genanbragt fortjeneste inddrages under international sambeskatning (§ 1, nr. 26-27),

- Adgang til dispensation fra CFC-reglerne for fondmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber (§ 1, nr. 31),

- Ingen medregning af negativ anskaffelsessum for aktier erhvervet ved skattefri tilførsel af aktiver, hvis aktierne kan sælges skattefrit (§ 3, nr. 5)



Det foreslås, at disse ændringer tillægges virkning fra og med indkomståret 2008. Det er det tidligste indkomstår, som reglerne kan tillægges virkning for, uden at der skal ske genoptagelse af tidligere års selvangivelser.


I indkomståret 2008 kan et selskab, der ophører med at være transparent inden den 8. oktober 2008, vælge at anvende de hidtidige regler i stedet for selskabsskattelovens § 2 A, stk. 6, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6. Det er dog en forudsætning, at de samme koncernforbundne juridiske personer kontrollerer selskabet, jf. skattekontrollovens § 3 B både før og efter transparensen ophør. Denne valgmulighed skyldes, at ændringen kan have skærpende virkning i disse situationer.


Til stk. 5.

I § 1, nr. 13, foreslås lempelser vedrørende medregning af varedebitorer vedrørende salg af tjenesteydelser og terminskontrakter vedrørende driften ved ak­tiv­op­gø­rel­sen i relation til renteloftet.


Det foreslås, at disse ændringer som udgangspunkt tillægges virkning fra og med indkomståret 2008. Det er det tidligste indkomstår, som reglerne kan tillægges virkning for, uden at der skal ske genoptagelse af tidligere års selvangivelser. Der er dog tale om relativt få selskaber, der omfattes af rentefradragsbegrænsningsreglerne og som samtidigt berøres af ændringerne. Det foreslås derfor, at selskaberne kan vælge at lade ændringerne få virkning allerede fra 1. juli 2007 (virkningstidspunktet for rentefradragsbegrænsningsreglerne).


Til stk. 6

Lovforslagets § 1, nr. 15, har til formål at forhindre, at anskaffelsessummer i selskaber, som ikke indgår i koncernen, kan medregnes ved opgørelsen af renteloftet som følge af reglernes definition af likvide midler. Det foreslås, at denne utilsigtede virkning af den gældende definition fjernes hurtigst muligt. Det foreslås derfor, at den foreslåede ændring tillægges virkning for anskaffelser, der foretages den 8. oktober 2008 eller senere. Anskaffelsessummen for anskaffelser, der er foretaget inden den 8. oktober 2008, berøres ikke af forslaget.


Til stk. 7

Lovforslagets § 1, nr. 23-25, 28 og 30, § 2, nr. 6, § 3, nr. 3 og nr. 6, fjerner nogle uhensigtsmæssigheder i forbindelse med udlodning af udbytter og ydelse af tilskud. Det drejer sig om følgende ændringer:


- Udbytter, som er skattefri som følge af, at moderselskabet selv direkte eller eller indirekte har bestemmende indflydelse i datterselskabet, vil kun være skattefri, hvis den bestemmende indflydelse eksisterer i en sammenhængende periode på et år, inden for hvilken udlodningstidspunktet ligger (§ 1, nr. 23),

- Udbytter, der ikke er omfattet af moder-/datterselskabsdirektivet, kan ikke modtages skattefrit, hvis det udbyttegivende selskab har fradrag for udbyttet (§ 1, nr. 24-25 og 28),

- Tilskud, der er skattepligtige efter danske regler, medregnes ikke ved opgørelsen af forholdet mellem et datterselskabs CFC-indkomst og samlede indkomst (§ 1, nr. 30),

- Udbytte og aktieavance, der er modtaget skattefrit, medregnes ikke ved opgørelsen af det ordinære resultat i relation til udbyttebegrænsningsreglerne ved skattefri aktieombytning, spaltning og tilførsel af aktiver uden tilladelse (§ 2, nr. 4, § 3, nr. 3 og nr. 6).



Da der er tale om uhensigtsmæssigheder, der kan anvendes til at omgå væsentlige værnsregler i selskabsbeskatningen, foreslås det, at ændringerne tillægges virkning for udbytte og tilskud, der udloddes henholdsvis ydes den 8. oktober 2008 eller senere. Det foreslås derfor undtagelsesvis, at forslaget skal have virkning fra datoen for lovforslagets fremsættelse. Et senere virkningstidspunkt vil kunne tilskynde til at udnyttelse af uhensigtsmæssighederne.


Til stk. 8

Det foreslås, at afskaffelsen af den eksisterende mulighed for at undgå CFC-beskatning efter selskabsskattelovens § 32, stk. 10, ved direkte eller indirekte at nedbringe ejerandelen i et CFC-selskab på anden måde end ved en aktieoverdragelse, tillægges virkning ved nedbringelse af ejerandele den 8. oktober 2008 eller senere. Derved forhindres denne form for omgåelse af CFC-beskatningen efter offentliggørelsen af lovforslaget.


Til stk. 9

Bestemmelsen angår ikrafttrædelsen af lovforslagets § 2, nr. 1, om ændring af definitionen i aktieavancebeskatningslovens § 19 af begrebet investeringsselskaber, for så vidt angår visse udenlandske investeringsinstitutter.


De hidtil gældende regler medfører, dels at personer og selskaber, der ejer andele i udenlandske investeringsinstitutter, som berøres af de ændrede regler, først skal medregne fortjeneste eller tab på disse andele ved opgørelse af skattepligtig indkomst, når andelene afstås, dels at personer som udgangspunkt skal medregne fortjeneste eller tab til aktieindkomst.


Personer og selskaber, der ejer andele i investeringsselskaber, som omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, skal derimod for hvert indkomstår opgøre forskellen mellem andelenes værdi ved årets udgang og værdien ved årets begyndelse (såkaldt lagerbeskatning), jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 5, men gevinsten eller tabet henføres til det følgende indkomstår, jf. samme § 23, stk. 7. For personers vedkommende anses gevinst eller tab som kapitalindkomst, medmindre personen er næringsdrivende.


Den foreslåede ændrede definition af begrebet investeringsselskab medfører, at nogle udenlandske investeringsinstitutter bliver omfattet af begrebet investeringsselskaber, med den virkning, at danske ejere af andele i disse institutter bliver lagerbeskattet af urealiseret gevinst eller tab, og for personers vedkommende, at gevinst eller tab skal medregnes ved opgørelse af kapitalindkomst.


Ikrafttrædelsesbestemmelsen medfører for det første, at de nye regler om lagerbeskatning af andele i de pågældende udenlandske investeringsinstitutter og for personers vedkommende om skattemæssig behandling som kapitalindkomst gælder for gevinst eller tab vedrørende indkomståret 2009, der henføres til indkomståret 2010. For andele anskaffet inden 2009 gælder de nye regler således fra og med indkomståret 2009.


De nye regler vil således ikke få virkning for andele, som tidligere er anskaffet og som afstås inden udgangen af indkomståret 2008.


For så vidt angår eventuel latent gevinst optjent inden 2009 på andele, som ikke er afstået inden udgangen af indkomståret 2008, medfører ikrafttrædelsesbestemmelsen dernæst, at der skal ske en opgørelse af denne på grundlag af andelens værdi ved udgangen af indkomståret 2008 og den oprindelige anskaffelsessum. Den herved opgjorte gevinst eller tab medregnes i den skattepligtige indkomst, idet den dog henføres til beskatning i indkomståret 2009. For personer medregnes gevinst eller tab til aktieindkomst. Herved stilles ejeren af tidligere anskaffede andele, som om den pågældende havde afstået andelene inden udgangen af indkomståret 2008 og dermed inden de nye reglers ikrafttræden.


Til stk. 10

Det foreslås, at ændringen vedrørende aktivsammensætningen i aktiebaserede investeringsforeninger skal have virkning fra 1. januar 2009.


Til stk. 11

Det foreslås, at § 3, nr. 4, om adgang for DSB til at anvende fusionsskattelovens regler om skattefri tilførsel af aktiver har virkning for tilførsel med tilførselsdato den 1. januar 2009 eller senere.


Til stk. 12

Det foreslås, at forslaget om, at koncernforbundne selskaber ikke skal kunne anvende bestemmelsen i ligningslovens § 27 A, tillægges virkning for immaterielle aktiver, der overdrages den 8. oktober 2008 eller senere. Derved afskæres koncernforbundne selskaber hurtigst muligt fra at udnytte de uhensigtsmæssige konsekvenser af samspillet mellem ligningslovens § 27 A og reglerne for renteloftet, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.4.


Det foreslås endvidere, at immaterielle aktiver, der er overdraget efter reglerne i ligningslovens § 27 A mellem koncernforbundne selskaber, jf. selskabsskattelovens § 31 C, inden den 8. oktober 2008, skal medregnes med det overdragende selskabs skattemæssige anskaffelsessum ved aktivopgørelsen efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 5, fra og med indkomståret 2009 og indtil det fulde vederlag er betalt.


Bilag 1

Oversigt over høringssvar med kommentar

Organisation
Høringssvar
Kommentar
Advokatrådet
Ingen bemærkninger
 
Cowi A/S
Det er Cowi's opfattelse, at den forslåede formulering i § 8, stk. 2, 3.stk. 3 vil være i strid med Danmarks forpligtelser i henhold til internationale aftaler, hvor Danmark har tiltrådt aftaler, der indeholder bestemmelser om skattefritagelse, uden at have taget et sådant forbehold.
Lovforslaget er ændret til alene at være en kodificering af SKM2008.333LSR. Derved udgår det foreslåede »eller i henhold til aftale med en mellemstatslig organisation« af § 1, nr. 6.
   
 
Der ønskes en præcisering af, hvorledes begrebet »mellemstatslig organisation« skal forstås samt hvorvidt at det kræves, at Danmark skal være medlem/medejer af den pågældende mellemstatslige organisation.
Bestemmelsen er omformuleret, jf. ovenfor, derfor er præcisering ikke relevant.
Danske Advokater
Ingen bemærkninger.
 
Dansk Erhverv
Ingen bemærkninger.
 
 
Generelt
 
DI
DI støtter grundlæggende lovforslagets justeringer af rentefradragsbegrænsningsreglerne m.v.
 
   
 
DI foreslår, at formuleringen af § 2, stk.1, litra c, bør genovervejes, idet den foreslåede formulering er svært tilgængelig.
Bestemmelsen er omformuleret.
   
 
Ønsker præcisering af lovteksten, § 2 A, stk.6, 1. pkt.
»af selskabets ejere« er tilføjet lovteksten til sidst i 1. pkt.
   
 
Territorialprincippet
 
 
DI anfører, at begrebet »anden international aftale med Danmark« bør defineres i lovteksten, og at definitionen bør følge principperne i SKM2008.333LSR.
Begrebet »anden internationale aftale« er anvendt i den nuværende lovtekst samt fortolket i SKM2008.333LSR. Skatteministeriet henviser til denne fortolkning, og finder på denne baggrund ikke grund til, at definere begrebet direkte i lovteksten.
   
 
DI opfatter, at udvidelsen af undtagelsen til territorialprincippet således, at beskatningsretten i Danmark udvides til også at omfatte tilfælde, hvor kildelandet frafalder beskatningsretten i henhold til en aftale med en mellemstatslig organisation, f.eks. udviklingsbankerne, dvs. Verdensbankgruppen og de regionale udviklingsbanker, er i strid med de forpligtelser, som Danmark har skrevet under på som donorland.
Se kommentaren til Cowi A/S.
   
 
Endvidere anføres det, at reglerne om dansk beskatning stiller danske virksomheder konkurrencemæssigt dårligere end deres konkurrenter, når der skal bydes på udviklingsprojekter finansieret af eksempelvis udviklingsbanker.
Bestemmelsen er omformuleret, jf. ovenfor, hvorfor danske virksomheder ikke stilles dårligere end deres konkurrenter.
   
 
DI ønsker defineret rækkevidden af begrebet »mellemstatslig organisation«, herunder oplyst om en privat international hjælpeorganisation er omfattet af begrebet.
Se kommentaren til Cowi A/S.
   
 
Det bedes bekræftet, at eksempelvis en aftale om en stærkt reduceret beskatning i kildelandet medfører, at der ikke sker beskatning i Danmark, idet Danmark ikke anses at have beskatningsretten.
Dette bekræftes. Det afgørende er ikke størrelsen af beskatningen i kildelandet, men derimod om der er et fast driftssted i kildelandet, og om kildelandet har beskatningsretten.
   
 
Rentefradragsbegrænsningsreglerne
 
 
DI støtter forslaget, der sikrer, at kursudsving på en stor værdipapirbeholdning ikke ved en ugunstig kursudvikling bliver omfattet af fradragsbegrænsning.
 
   
 
Det ønskes præciseret med et eksempel, hvorledes § 11 B, stk.1, 3. pkt., fungerer i praksis - hvor der ikke er gæld i virksomheden, men alene kurstab.
Der henvises til bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser, hvor der i det første eksempel ikke er gæld i virksomheden.
   
 
Uklart hvorvidt den ændrede formulering i § 11 B, stk. 6, 4.pkt., fra »indirekte anskaffelse af et selskab« til »indirekte anskaffelse af aktier i et selskab« er en indsnævring eller en udvidelse af anvendelsesområdet. DI mener ikke, der skal stilles krav om selskabstype.
Den nuværende formulering har vist sig uhensigtsmæssig i enkelte situationer, hvor der sker opkøb via joint ventures. Det skal bemærkes, at der ikke gøres forskel på selskabstyper, udtrykket aktier omfatter tillige anparter i anpartsselskaber.
   
 
DI støtter udvidelsen af aktivbasen til også at omfatte debitorer vedrørende tjenesteydelser, da der ikke anses grund til, at gøre forskel på slag af varer og salg af tjenesteydelser.
 
   
 
Det ønskes bekræftet, at aktivmassen justeres tilsvarende ved en indkomstperiode på mere end 12 måneder.
Det kan bekræftes, at aktivmassen justeres tilsvarende.
   
 
Omstrukturering
 
 
DI går ud fra, at udbyttebegrænsningen i forhold til 3-års reglen fortsat skal beregnes med udgangspunkt i den oprindelige skattefri aktieombytning, således at begrænsningen bortfalder ved udløbet af denne periode og ikke tre år fra en senere skattefri omstrukturering.
Det kan bekræftes, jf. også bemærkningerne til bestemmelsen.
   
 
DI støtter desuden justeringen i forslaget i § 3, stk. 4, således at et salg af vederlagsaktier med en negativ anskaffelsessum ikke skal medregnes, hvis de pågældende aktier kunne være afstået skattefrit.
 
   
 
DI støtter forslaget i § 7, idet de eksisterende regler i en række tilfælde ikke gav et reelt billede af den investering, der er foretaget i datterselskaberne. DI er således enig med Skatteministeriet i, at den foreslåede korrektion følger hensigten bag det dengang indgåede forlig. Da der er tale om en overgangsregel finder DI det naturligt, at der sker en korrektion af den oprindelige lovs overgangsbestemmelse, og dermed også at ændringen, som foreslået, får effekt fra den oprindelige lovs ikrafttrædelse, dvs. 1. juli 2007.
 
   
 
Ikrafttrædelses- og virkningstidspunkt
 
 
DI foreslår, at følgende redaktionelle ændringer tillægges tilbagevirkende kraft fra den 1. juli 2007. Debitorer vedrørende tjenesteydelser (§ 1 nr.11). Præciseringer vedr. justering af aktivmassen ved indkomstperioder på mere end 12 mdr. (§ 1 nr. 13) samt fjernelsen af fradragsbegrænsningerne for nettokurstab på fordringer, der overstiger renteindtægter (§ 1 nr. 8).
Lovforslaget justeres således, at selskaber (eller koncerner) kan vælge, at debitorer vedrørende tjenesteydelser (§ 1 nr. 11) skal have virkning fra og med 1. juli 2007. Fjernelsen af fradragsbegrænsningen for nettokurstab har virkning som anført i lovforslaget.
 
For så vidt angår præciseringerne i lovforslaget henvises der til kommentaren til FSR.
Dansk Landbrug
Ingen bemærkninger.
 
Finansrådet
Finansrådet ønsker bekræftet, om anskaffelsessummen for finansielle kontrakter, der har til formål at sikre et selskabs finansieringsgrundlag, er omfattet af det nyt stk. 6 i § 11 B.
Det kan bekræftes, at anskaffelsessummen på finansielle kontrakter(f.eks. renteswaps), der afdækker selskabets lån, er omfattet af aktivmassen, når lånet vedrører driften (f.eks. varegæld). Det skal dog nævnes, at finansielle virksomheder ikke kan medregne anskaffelsessummen på finansielle kontrakter, idet gevinster og tab på sådanne kontrakter indgår i de finansielle virksomheders nettofinansieringsudgifter.
   
 
Foreslår dispensationsadgangen vedr. CFC beskatning revurderes for at sikre, at pengeinstitutter og andre finansielle virksomheder under tilsyn ikke bliver hindret i deres fri etableringsret samtidig med, at det sikres, at mobil indkomst ikke kan unddrages beskatning i Danmark.
Det understreges, at dispensationsadgangen er indført, fordi det ikke er fundet muligt at opstille objektive kriterier for fritagelsen.
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
Ikrafttrædelses- og virkningstidspunkt
 
FSR er generelt betænkelig ved ikrafttrædelsesbestemmelserne. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der alene er tale om »redaktionelle ændringer og præciseringer, som allerede er gældende«. Virkningstidspunktet burde ifølge FSR derfor føres tilbage til det oprindelige virkningstidspunkt i stedet for først at tillægge ændringerne virkning fra indkomståret 2009. Fremgangsmåden rejser spørgsmål om det citerede er korrekt, og skaber usikkerhed om retstilstanden frem til 2009.
Baggrunden for, at ændringerne foreslås tillagt virkning fra og med indkomståret 2009 (og altså ikke tilbage i tid), er, jf. også bemærkningerne til lovforslaget, at der er tale om redaktionelle ændringer og præciseringer, der allerede anses for gældende ret. Skatteministeriet er derfor ikke enig i, at ændringerne bør tillægges tilbagevirkende kraft, eller at ikrafttrædelsesbestemmelserne skaber usikkerhed om retstilstanden frem til indkomståret 2009.
   
 
Transparente skattesubjekter
 
 
FSR mener ikke, der er grund til at indføre afståelsesbeskatning i det tilfælde, hvor den eneste ændring er, at den udenlandske ejer træffer beslutninger om at ophøre med transparens efter udenlandske regler. Det er ikke rimeligt, når der ikke er sket ændring af ejerforholdet. Det foreslås, at lovteksten omformuleres således, at der alene sker afståelsesbeskatning, hvis der reelt sker et ejerskifte.
Regelsættet er primært indført som en følge af de amerikanske regler, hvorefter skatteyderne kan vælge, om det danske anpartsselskab skal anses for at være at være en transparent enhed eller et selvstændigt selskab (check-the-box reglerne). Efter disse amerikanske regler sker der ophørsbeskatning i de tilfælde, hvor valget omgøres. Forslaget afspejler blot denne afståelsesbeskatning.
   
 
Denne samme sondring ønskes indført for så vidt angår § 2 C- selskaber.
Der henvises til kommentaren ovenfor, idet samme forhold gør sig gældende for § 2 C selskaber.
   
 
For de tilfælde, hvor det findes nødvendigt at indføre afståelsesbeskatning, bedes ministeriet oplyse, om der i den danske indkomstopgørelse kan opnås lempelse for udenlandsk skat, der måtte blive udløst ved afståelsen.
Danmark er kildeland i det pågældende tilfælde. Der gives derfor ikke lempelse for udenlandsk skat. Det er bopælslandet (hvilket ofte vil være USA), der skal give lempelse for den danske beskatning.
   
 
Endvidere pointeres det, at der er tale om en skærpelse, der foreslås indført med tilbagevirkende kraft. Dette er yderst retssikkerhedsmæssigt betænkeligt. FSR foreslår, at hvis den foreslåede ændring vedtages som den foreligger, bør der indføres valgfrihed for selskaberne med hensyn til, om den nye formulering ønskes lagt til grund i perioden fra start af indkomståret 2008 og frem til tidspunktet for lovforslagets fremsættelse.
Det er korrekt, at ændringerne kan være af skærpende karakter. Virkningstidspunktet vil derfor blive justeret.
   
 
Territorialprincippet
 
 
Ministeriet bedes bekræfte, at udenlandsk ikke-beskatning ikke i sig selv er nok til, at territorialprincippet ikke er gældende. Hvad er eksempelvis stillingen i en situation, hvor et dansk selskab udøver en aktivitet i udlandet, der efter dansk vurdering udgør et fast driftssted, men der sker ingen udenlandsk beskatning, fordi aktiviteten ikke kvalificerer som et fast driftssted efter udenlandske regler, eller hvor der mangler intern udenlandsk hjemmel til at beskatte indkomst fra aktiviteten?
Ved vurderingen af, om kildelandet i overenskomsten har frafaldet beskatningsretten anvendes den danske fortolkning af overenskomsten.
   
 
Der gøres endvidere opmærksom på, at der er en væsentlig forskel i formålet med dobbeltbeskatningsaftaler henholdsvis aftaler med mellemstatslige organisationer. Formålet med aftaler som Verdensbanken og udviklingsbanker indgår, er, at der opnås mest støtte for de midler, som stilles til rådighed, dvs. at pengene ikke skal gå til skat til kildelandet. At ligestille aftaler med mellemstatslige organisationer med dobbeltbeskatningsaftaler er derfor i strid med formålet med disse aftaler.
Bestemmelsen er omformuleret. Se kommentaren til Cowi A/S.
   
 
Rentebegrænsning, SEL § 11 B og C
 
 
Fradragsbeskæring af kurstab på fordringer
 
 
FSR finder det positivt, at det erkendes, at kurstab på fordringer ikke er egentlige finansieringsudgifter, og at sådanne kurstab derfor ikke skal begrænse adgangen til at fradrage finansieringsudgifter opstået på andet grundlag.
 
   
 
FSR er også enig i, at der skal ske en modregning i efterfølgende indkomstår, sådan at der ikke - som nævnt i forslagets bemærkninger - opstår en asymmetri i opgørelsen, hvorved alene gevinster indgår i nettofinansieringsudgifterne.
 
   
 
Den valgte løsning i forslaget synes dog ikke at være en fuld løsning, men kun en udskydelse af problemet. FSR foreslår derfor, at reglerne udformes så kurstab på fordringer kun skal fremføres, så længe selskabet har værdipapirer, hvoraf kurstabet er opstået.
Skatteministeriet er ikke enig. Der bør samlet set være tale om en nettoopgørelse af afkastet af fordringerne, uanset deres art. Desuden vil en afgrænsningen af, hvilke værdipapirer, der skal ske modregning i, og hvilke, der ikke skal, være umulig at foretage.
   
 
Nettokurstab og fremførsel
 
 
Efter FSR's opfattelse bør formuleringen af fremførselsbestemmelsen præciseres så det klart fremgår, hvad der skal ske i tilfælde af nettokurstab. Skal man bortse fra eventuelle kurstab og modregne direkte i renteindtægter eller skal man modregne kurstab og renteindtægter i det aktuelle år, og så herefter modregne kurstab fra tidligere? Det sidste forekommer mest korrekt, men det ønskes i givet fald bekræftet.
Det kan bekræftes, at der først skal ske modregning mellem kurstab og renteindtægter i det aktuelle år - og først herefter skal ske modregning af kurstab fra tidligere år.
   
 
§ 11 B, stk. 4, nr. 1
 
 
Renteudgifter på gæld i forbindelse med anskaffelse af en næringsejendom udgør renteudgifter til en varekreditor. Er det i den forbindelse afgørende for denne kvalifikation, hvem der er kreditor i låneforholdet (sælger eller ekstern finansiering) og om det oprindelige låneforhold evt. erstattes af et nyt lån, således at f.eks. en låneomlægning, der resulterer i ændring af kreditor/nyt lån, medfører, at renteudgiften ikke længere kan anses for en renteudgift til varekreditor?
Bestemmelsen omfatter situationer, hvor gælden er optaget som led i debitors næringsvej. I forbindelse med næringsejendomme er det ikke afgørende, at sælgeren er kreditor. Det vil bero på en konkret vurdering om, der er en sådan sammenhæng mellem gæld og næringsvirksomheden, at renteudgifterne er undtaget fra medregning i nettofinansieringsudgifterne.
   
 
Fordringer erhvervet ved salg af tjenesteydelser mv.
 
 
Lovforslaget indebærer en erkendelse af, at der ikke er grundlag for at sondre mellem salg af varer og salg af tjenesteydelser i relation til renteloftet. FSR står uforstående overfor, at ændringen ifølge forslaget tidligst skal have virkning for indkomståret 2008. Tilsvarende synspunkt gælder de øvrige præciseringer i den ændrede bestemmelse, om at fordringer og gæld ved køb/salg af næringsaktiver samt anskaffelsessummen for terminskontrakter skal kunne indgå i opgørelsen af aktivmassen på lige fod med andre driftsaktiver.
Se kommentaren til Dansk Industri.
   
 
Endelig bedes det oplyst, om lønrelaterede gældsposter som skyldig A-skat og feriepenge skal anses som en gæld opstået ved køb af varer eller tjenesteydelser, således at værdien af igangværende arbejde, varelagre og fordringer erhvervet ved salg af varer og/eller tjenesteydelser skal reduceres med lønrelaterede gældsposter ved opgørelse af selskabets aktivmasse?
De omtalte gældsposter skal ikke medregnes.
   
 
Tab på finansielle instrumenter
 
 
De nye regler vedrørende kurstab på fordringer bør efter FSR's opfattelse på tilsvarende måde gælde i forhold til finansielle instrumenter som velkonsoliderede virksomheder benytter til risikoafdækning.
Finansielle kontrakter, som benyttes til risikoafdækning af driften medregnes ikke ved opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne.
   
 
SEL § 11 B, stk. 6 - saldoen
 
 
Af bemærkningerne til forslaget følger det, at anskaffelsessummen for aktier, der erhverves af et lokalt holdingselskab i forbindelse med en kapitalforhøjelse, fra et koncernforbundet selskab kan medregnes til »stk. 6-saldoen«, når det koncernforbundne selskabs aktiepost - og dermed den erhvervede aktiepost - ikke repræsenterer en indflydelse på over 50 pct. af stemmerne. Dette ændres med forslagets § 1, nr. 2, hvorefter det bliver et krav, at aktierne anskaffes fra et ikke-koncernforbundet selskab. Dette udgør en skærpelse, og da skærpelser ikke bør indføres med tilbagevirkende kraft, skal FSR opfordre ministeriet til at ændre virkningstidspunktet.
Det skal bemærkes, at anskaffelsessummen ikke kan medregnes, hvis et selskab direkte erhverver aktierne fra et koncernforbundet selskab. Det beløb, der kan medregnes i forbindelse med kapitalforhøjelser med henblik på indirekte anskaffelser, er maksimeret til det beløb, der ville kunne medregnes ved et sambeskattet selskabs direkte erhvervelse.
 
Det er således allerede et krav ved kapitalforhøjelser, at aktierne ikke erhverves fra et koncernforbundet selskab. Der er derfor ikke tale om en skærpelse.
   
 
Skatteministeriet bedes endvidere bekræfte, at det med den forslåede formulering vil være muligt at medregne anskaffelsessummen på aktier, der erhverves fra et ikke-koncernforbundet selskab, til »stk. 6-saldoen«, selvom der er tale om aktier i et selskab, som den erhvervende koncern i forvejen ejer aktier i - uanset om den eksisterende aktiebesiddelse repræsenterer over eller under 50% indflydelse.
Det kan bekræftes. Det skal dog bemærkes, at anskaffelsessummen først, medregnes, når det ikke-sambeskattede selskab bliver koncernforbundet, jf. § 31 C.
   
 
Investeringer ved opstart af virksomhed i udlandet
 
 
Som et led i justeringen af reglerne om rentefradragsbegrænsning er det FSR's klare opfattelse, at der bør indsættes en bestemmelse i SEL § 11 B, stk. 6, som sikrer, at danske selskabers »egen« ekspansion i udlandet tilskrives stk. 6-saldoen. Efter FSR's opfattelse indebærer ministerens holdning dermed en særdeles uhensigtsmæssig forskelsbehandling, som rammer de selskaber, der vælger at ekspandere på egen hånd via nystiftelse af lokale selskaber.
Skatteministeriet er ikke enig. Muligheden for at medregne dele af anskaffelsessummen på aktier er en afvigelse fra det ellers grundlæggende princip om, at der ikke gives fradrag for finansieringsudgifter i forbindelse med skattefrie indtægter, og om at udgifterne bør fradrages der hvor den indkomstskabende aktivitet er placeret.
   
 
Omstruktureringer
 
 
Ministeriet har i svaret på FSR's tidligere henvendelse vedrørende L 213 beskrevet, hvordan der skal forholdes med »Stk. 6-saldoen« i forbindelse med omstruktureringer. Det er i beskrivelsen lagt til grund, at saldoen kan overføres til nye selskaber, hvilket vi forstår sådan, at der sker succession efter fusionsskattelovens § 8. FSR foreslår, at der udformes en successionshjemmel til de forudsatte overførsler af »Stk. 6- saldoen«.
Der ses ikke at være behov for en sådan successionshjemmel. Der kan i øvrigt henvises til ministeriets besvarelse, SKM2008.240.DEP.
   
 
Det vil i den forbindelse også være hensigtsmæssigt, at ministeriets opfattelse om, at koncerninterne omstruktureringer kan ske uden at saldoen påvirkes, uanset om omstruktureringen sker skattefrit eller skattepligtigt, kommer til udtryk i loven, hvilket - i forhold til skattepligtige transaktioner - formodentlig ikke kan ske med en henvisning til FUL § 8.
Koncerninterne omstruktureringer er som udgangspunkt irrelevante for opgørelsen, idet saldoen opgøres på sambeskatningsniveau, og idet interne aktieoverdragelser er saldoen uvedkommende.
   
 
I relation til skattefri ophørsspaltning af et ultimativt moderselskab anfører Skatteministeriet, at der skal ske en opdeling af »Stk. 6-saldoen« på baggrund af, hvilket modtagende selskab der erhverver aktierne i de udenlandske selskaber. Det foreslås, at ministeriet præciserer, hvilket grundlag denne forholdsmæssige fordeling skal baseres på, når det tages i betragtning at »Stk. 6-saldoen« efter fradrag for udlodninger, frasalg mv. ikke længere afspejler de oprindelige anskaffelsessummer for aktierne.
Fordelingen foretages på baggrund af de konkrette forhold, dvs. hvilken koncern de direkte ejede selskaber kommer til at være en del af. Ved fordelingen vil der bl.a. skulle tages hensyn til den oprindelige anskaffelsessum samt efterfølgende større udlodninger og frasalg m.v. Det er dog ikke tanken, at der skal foretages en minutiøs fordelingsopgørelse.
   
 
Ved en skattepligtig ophørsspaltning af det ultimative moderselskab anfører Skatteministeriet, at de modtagende nye administrationsselskaber skal anses for at have anskaffet de udenlandske aktier direkte/indirekte. Ministeriet bedes i den forbindelse præcisere, at de modtagende selskaber ikke anses for at have erhvervet de direkte/indirekte ejede aktier ved en koncernintern transaktion.
Det kan bekræftes, at de modtagende administrationsselskaber ved en skattepligtig ophørsspaltning af det ultimative moderselskab ikke skal anses for at have erhvervet de direkte/indirekte ejede aktier ved en koncernintern transaktion.
   
 
Fordeling af EBIT-begrænsningen
 
 
Det foreslås, at EBIT-begrænsningen kun skal fordeles på selskaber, hvis nettofinansieringsudgifter overstiger 80% af deres skattepligtige indkomst. FSR har udarbejdet et eksempel, der viser, at der bør tages højde for situationer, hvor selskabernes EBIT er negativ.
Det medgives, at der bør tages højde for selskaber, hvor EBIT indkomsten er negativ. Der vil derfor blive tilføjet, at hvis fordelingen medfører, at selskaber med negativ EBIT indkomst får tildelt fradragsbeskæring, der overstiger selskabets nettofinansieringsudgifter, skal denne overskydende fradragsbeskæring fordeles forholdsmæssigt blandt de øvrige selskaber.
   
 
§ 11 B, stk. 10, 1. pkt.
 
 
Den ny fremførselsregel omhandler kun nettokurstab på gæld og finansielle kontrakter, herunder valutakurstab. Den behandler ikke nettokurstab, der fradragsbegrænses. I høringssvaret er vist eksempel 2, som det er beskrevet i høringsforslaget (siderne 32 og 33). Tillige er gengivet, hvordan behandlingen ville have været efter nugældende regler. Eksemplet viser, at der i visse situationer er mulighed for at nedbringe den skattepligtige indkomst med kurstab hurtigere end ellers. Som eksemplet er tilrettelagt fra ministeriets side fremgår det, at der over to år vil ske en samlet beskæring på 40, fordelt med 20 i hvert af årene. Imidlertid vil dette også blive resultatet af de eksisterende regler, dog med fordeling på 30 i første år og 10 i andet. Til gengæld vil man efter de eksisterende regler have et kurstab på 15 i år 2, der kan føres frem. Det er uklart, om dette er tilfældet med de nye regler, sådan som høringsforslaget er formuleret. Dette er i givet fald uheldigt, idet denne del af høringsforslaget så ikke understøtter lovgivers intention med lovforslaget - at der skulle være tale om en forbedring for velkonsoliderede selskaber, uden i øvrigt at ændre eller skærpe beskatningen.
Det skal bemærkes, at FSR's gengivelse af gældende ret ikke er retvisende.
 
For det første er der i år 1 ikke taget højde for, at EBIT-indkomsten er højere efter gældende regler, idet det foreslås, at de ikke-beskårne kurstab på fordringer nedsætter EBIT-indkomsten. Dette medfører, at EBIT indkomsten i gældende ret i eksemplet må være 10 højere, hvorfor EBIT-loftet er 8 højere. Efter gældende ret vil den sammenlignelige fradragsbegrænsning derfor være 22 i stedet for 30.
 
For det andet tages i år 2 ikke højde for, at fremførte kurstab skal medtages i EBIT beregningen, jf. stk. 1, sidste pkt. Nettofinansieringsudgifterne vil derfor være 95 i år 2 - og ikke 80 -, hvorfor fradragsbeskæringen vil være 25.
 
På denne baggrund ses lovforslaget ikke at være skærpende.
   
 
§ 11 C
 
 
Det fremgår af LL § 33 H, at et selskab ved opgørelse af den skattepligtige indkomst kan. vælge at se bort fra underskud. Skal den skattepligtige indkomst før nettofinansieringsudgifter efter SEL § 11 C således opgøres efter bortseelse af evt. underskud, jf. LL § 33 H, og skal sådanne bortsete underskud, der fremføres efter LL § 15, tillige ikke fragå ved opgørelse af den skattepligtige indkomst før nettofinansieringsudgifter efter SEL § 11 C?
Bortseelse fra underskud efter § 33 H foretages efter fradragsbeskæring efter §§ 11B og 11C.
   
 
Genanbragt ejendomsavance
 
 
FSR skal anbefale, at bemærkningerne til den foreslåede ændring i § 1, nr. 20 udbygges, således at det f.eks. klart fremgår, om der er tilsigtet en ændring af Skatterådets eksisterende praksis, idet den faktiske anskaffelsessum reduceret med den genanbragte ejendomsavance ikke længere er indgangsværdien, men derimod handelsværdien ved valg af international sambeskatning reduceret med den genanbragte fortjeneste. Ved samme lejlighed vil det også være hensigtsmæssigt, hvis der opstilles et eksempel, der viser, hvordan genvundne afskrivninger, der går ind i ejendomsavanceopgørelsen, håndteres i relation til, at der ikke opnås creditlempelse vedrørende den fulde ejendomsavance, idet en andel - qua genanbringelsesreglerne - anses for udelukkende dansk avance.
Det kan bekræftes, at der er tilsigtet en ændring i forhold til Skatterådets eksisterende praksis. Den faktiske anskaffelsessum reduceret med den genanbragte ejendomsavance vil ikke længere være indgangsværdien. Indgangsværdien vil derimod være handelsværdien ved valg af international sambeskatning reduceret med den genanbragte fortjeneste.
 
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser.
   
 
I relation til fast ejendom i udlandet, hvori danske selskaber har genanbragt avance, jf. EBL § 6 A, vil det også være hensigtsmæssigt at lovfæste, at når indkomsten (avancen) fra den faste ejendom medregnes til den danske skattepligtige indkomst, kan anskaffelsessummen for den faste ejendom også medregnes til aktivmassen efter SEL § 11 B.
Når der ikke er valgt international sambeskatning, vil den genanbragte ejendomsavance fortsat være skattepligtig til Danmark, jf. selskabsskattelovens § 8, stk. 2. Anskaffelsessummen for den oprindelige faste ejendom skal derfor medregnes i aktivmassen. Der ses ikke behov for en lovfæstelse af dette.
   
 
CFC-reglerne
 
 
I § 1, nr. 24 foreslås det, at territorialprincippet også skal anvendes ved opgørelsen af aktiverne. Ministeriet bedes i den forbindelse præcisere, hvordan - efter hvilke kriterier - finansielle aktiver - f.eks. likvider - fordeles mellem et hovedkontor og et fast driftssted i et andet land.
Ved allokeringen af de finansielle aktiver anvendes de almindelige principper for allokering af aktiver mellem hovedkontor og faste driftssteder, jf. kommentarerne til OECDs model for dobbeltbeskatningsoverenskomster.
   
 
I relation til ændringernes virkningstidspunkt, jf. forslagets § 8, skal FSR bemærke, at dispensationsadgangen for fondsmæglervirksomheder og investeringsforvaltningsselskaber bør have virkning fra 1. juli 2007, hvilket svarer til ikrafttræden for L 213.
Skatteministeriet vurderer ikke, at der er behov for ændring af ikrafttrædelsestidspunktet.
   
 
Generelt vedrørende CFC
 
 
Der er brug for en præcisering af, hvor lempelse for udenlandsk skat vedrørende CFC-selskabet skal medtages ved de danske selskabers indkomstopgørelse, således at størrelsen af sambeskatningsbidraget kan fastlægges korrekt. Lempelsesberegningen hos det selskab, der er CFC-skattepligtigt, giver det korrekte resultat, men spørgsmålet er, om der er hjemmel hertil. FSR foreslår, at denne hjemmel præciseres i lovforslaget.
Det er Skatteministeriets opfattelse, at lempelsesberegningen for udenlandsk skat skal ske i det selskab, der er CFC-skattepligtig af indkomsten.
   
 
Omstruktureringer af udenlandske selskaber
 
 
Efter reglen i SEL § 32, stk. 10 udløses der ikke CFC-beskatning af datterselskabets aktiver omfattet af ABL og KGL, når moderselskabet - på trods af en direkte eller indirekte overdragelse af aktier - fortsat er moderselskab for datterselskabet. FSR forslår, at det præciseres, at der heller ikke udløses CFC-beskatning, når et datterselskab foretager en omvendt lodret fusion med et andet datterselskab.
Efter Skatteministeriets opfattelse kan en omvendt lodret fusion mellem to 100 pct. ejede datterselskaber sidestilles med overdragelse til et sambeskattet selskab. Der skal derfor ikke ske en fiktiv afståelsesbeskatning i den situation, jf. ligeledes SKM2008.240.DEP.
   
 
Ved en fusion mellem udenlandske datterdatterselskaber synes der også at kunne opstå problemer i relation til den almindelige CFC-beskatning, jf. SEL § 32, stk. 4 henholdsvis stk. 7 og 8. Et CFC-selskabs to helt ejede datterselskaber fusionerer. Fusionen indebærer, at CFC-selskabet afstår aktierne i det indskydende selskab. Har CFC-selskabet ejet aktierne i det indskydende selskab i mindre end 3 år, udløses en aktieavance, der udgør CFC-indkomst for det danske moderselskab. Det foreslås, at bestemmelserne i SEL § 32, stk. 4 samt stk. 7-8 præciseres, således at de også undtager den skitserede situation.
Fusionsskattelovens § 15, stk. 6, finder anvendelse i den pågældende situation, hvorved fusionsskattelovens §§ 9 og 11 finder tilsvarende anvendelse. CFC-selskabet vil således kunne succedere i det indskydende selskabs anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter.
   
 
Bestemmelsen i SEL § 32, stk. 4 bør også justeres, sådan at undtagelserne i bestemmelsens næstsidste pkt. også finder anvendelse ved succession efter danske regler.
Dette følger allerede af § 32, stk. 4, 1. pkt.
   
 
Omstrukturering og udbyttebegrænsning
 
 
Lovforslaget medfører, at der er succession i udbyttebegrænsningen, der er opstået som følge af en skattefri omstrukturering uden tilladelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 36 A, stk. 7 og fusionsskattelovens §§ 15 b, stk. 8 og 15 d, stk. 8.
 
Det er forståeligt, at man ikke skal kunne omstrukturere sig ud af en udbyttebegrænsning, men FSR finder dog, at bestemmelserne er for vidtrækkende. Der vil således efter FSR's forståelse af lovforslaget indtræde succession også i følgende tilfælde:
 
Selskab A og selskab B driver sammen virksomhed i selskab C. A og B gennemfører en skattefri ophørsspaltning af C uden tilladelse. C's aktiver og passiver spaltes til selskab X og selskab Y. A modtager samtlige aktier i selskab X og B modtager samtlige aktier i selskab Y. Der indtræder ifølge fusionsskattelovens § 15 b, stk. 8 udbyttebegrænsning for udbytte fra henholdsvis X og Y til henholdsvis A og B.
 
X og Y fusioneres derefter ved to lodrette fusioner med deres respektive moderselskaber med disse som de modtagende selskaber.
Skatteministeriet er ikke enig i, at en overførsel af udbyttebegrænsningen ikke er relevant i det beskrevne eksempel, hvor en skattefri spaltning efterfølges af en lodret fusion. Overføres udbyttebegrænsningen ikke til det fortsættende selskab i disse tilfælde, vil der være mulighed for at fusionere sig ud af den udbyttebegrænsning, der er en konsekvens af, at der er gennemført en skattefri spaltning uden tilladelse.
 
Det er korrekt, at udbyttebegrænsningen herved overføres til aktier, der ikke var en del af den oprindelige omstrukturering (spaltningen), og at hele det fortsættende selskab (i eksemplet A og B) bliver underlagt udbyttebegrænsningen og ikke kun den del af virksomheden, der hidrører fra det indskydende selskab (i eksemplet X og Y).
 
Hvis der imidlertid i reglerne skulle tages højde herfor, ville det komplicere regelsættet og administrationen heraf, og ville således stride mod formålet med den indførte adgang til at omstrukturere skattefrit uden tilladelse - nemlig at skabe et objektiveret og forenklet system. Hertil kommer, at der, hvis man ikke ønsker at være underlagt reglerne om udbyttebegrænsning - f.eks. fordi det ikke kan forudses, om den etablerede struktur vil blive opretholdt i de første tre år efter omstruktureringen - fortsat er mulighed for at anvende bestemmelserne om skattefri spaltning efter tilladelsessystemet.
   
 
Det fremgår af forslaget til § 3, nr. 3 og 5, at når der sker en efterfølgende omstrukturering af det eller de modtagende selskaber i den første omstrukturering, videreføres udbyttebegrænsningen af det eller de modtagende selskaber i den efterfølgende omstrukturering. Det må betyde, at udbyttebegrænsningen overføres fra henholdsvis X og Y til henholdsvis A og B. Det kan imidlertid ikke være hensigten. I så fald overføres udbyttebegrænsningen til aktier, som det oprindeligt ikke har været meningen de skulle overføres til. Der kan i A og B meget vel i forvejen være virksomheder, som også bliver underlagt udbyttebegrænsning, selv om disse virksomheder ikke har deltaget i den oprindelige omstrukturering.
 
Hertil kommer, at udbyttebegrænsningen hører sammen med, at de aktier udbyttebegrænsningen angår, får nyt anskaffelsestidspunkt. I det ovenfor omtalte eksempel fusioneres de aktier, der har fået ny ejertid og er underlagt udbyttebegrænsning, væk. Aktierne i A og B har imidlertid ikke fået ny ejertid ved spaltningen af C, og det savner derfor mening at overføre udbyttebegrænsningen til disse aktier, som uanset spaltningen af C og de efterfølgende lodrette fusioner kan sælges skattefrit af selskabsaktionærer, der har ejet deres aktier i mere end tre år. Lovforslaget skal derfor efter FSR's opfattelse ikke omfatte sådanne lodrette og omvendt lodrette fusioner.
Skatteministeriet er imidlertid enig i, at udbyttebegrænsningen skal ses i sammenhæng med muligheden for skattefrit at sælge de aktier, udbyttebegrænsningen er knyttet til. Bestemmelsen vil derfor blive justeret, således at udbyttebegrænsningen ikke overføres i tilfælde, hvor aktionæren i det fortsættende selskab (i eksemplet A og B) på fusionstidspunktet har ejet alle sine aktier i 3 år og dermed kan sælge aktierne uden beskatning. Herved sikres sammenhængen mellem udbyttebegrænsningsreglerne og beskatningen af de aktier, udbyttebegrænsningen er knyttet til.
 
Endvidere præciseres det i lovforslaget, at udbyttebegrænsningen ikke overføres, hvis der efter en aktieombytning eller tilførsel af aktiver gennemføres en fusion mellem det erhvervende/erhvervede henholdsvis indskydende/modtagende selskab. I disse tilfælde ses den efterfølgende fusion ikke at kunne tjene til at undgå beskatning af aktier eller aktiver, da forholdene herved for så vidt overordnet set blot føres tilbage til udgangspunktet.
   
 
Skattefri omstrukturering uden tilladelse og skattefrit udbytte
 
 
FSR har noteret sig, at lovforslagene vedrørende skattefri omstrukturering af Skatteministeriet hovedsageligt anses som præciseringer. FSR forstår dette således, at ministeriet for så vidt finder, at der allerede er hjemmel i loven til at fortolke reglerne på den måde, som nu udtrykkeligt kommer til at fremgå af reglerne, såfremt lovforslagene vedtages.
Skatteministeriet er enigt i, at det i eksemplet omhandlede udbytte kan udloddes skattefrit til selskab A. Ministeriet finder ikke, at det anførte giver anledning til at ændre de gældende regler.
   
 
Med udgangspunkt heri beder FSR ministeriet overveje følgende forhold i relation til skattefri omstrukturering uden tilladelse:
 
   
 
Udbytte fra ét selskab til et andet er skattefrit, såfremt betingelserne i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2 er opfyldt, herunder betingelsen om minimum et års ejerskab af aktierne i det udbyttegivende selskab. Spørgsmålet om opfyldelsen af et års betingelsen har flere gange været fremme i praksis i relation til reglerne om skattefri omstrukturering. SKAT og Skatterådet har her fortolket reglerne således, at der gælder et de facto ejerkrav, hvilket skal forstås således, at kravet om et års ejertid ikke kan opfyldes ved succession, jf. eksempelvis SKM2006.590.SR.
 
   
 
Når der gennemføres en skattefri tilførsel af aktiver uden tilladelse til et eksisterende datterselskab, får også de eksisterende aktier i datterselskabet nyt anskaffelsestidspunkt, jf. fusionsskattelovens § 15 d, stk. 4. Tilsvarende gælder ved skattefri spaltning uden tilladelse, jf. fusionsskattelovens § 15 b, stk. 7 og i visse tilfælde af aktieombytning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 36A, stk. 4, 2. pkt.
 
   
 
Hvis et selskab A køber et selskab B den 1. oktober 2008 og den 1. maj 2009 foretager en skattefri tilførsel af aktiver til selskabet uden tilladelse, får såvel de vederlagsaktier, der udstedes af B som følge af tilførslen som de den 1. oktober 2008 erhvervede aktier i selskabet nyt anskaffelsestidspunkt, nemlig den 1. maj 2009. Spørgsmålet er, hvilken virkning dette har, såfremt B har udloddet udbytte til A eksempelvis den 1. december 2008. Det forudsættes i eksemplet, at A og B har kalenderårsregnskab, og at tilførslen gennemføres med regnskabsmæssig virkning fra den 1. januar 2009. Udbyttet er således udloddet før udbyttebegrænsningsperiodens start den 1. januar 2009.
 
   
 
Efter FSR's opfattelse kan tilførslen og det som følge heraf følgende nye anskaffelsestidspunkt for aktierne i datterselskabet B ikke i forhold til reglerne om skattefrit udbytte have den virkning, at udbyttet bliver skattepligtigt som følge af, at kravet om et års ejertid ikke anses som opfyldt. Selskab A har ikke afstået aktierne i B. Disse har blot skatteteknisk set fået et nyt anskaffelsestidspunkt. Hensynet bag reglerne om, at eksisterende aktier får nyt anskaffelsestidspunkt er, at der ikke skal kunne foretages salg uden fuld aktieavance efter aktieavancebeskatningsloven.
 
   
 
Derimod er der intet behov for, at et udbytte som i det ovenfor omtalte eksempel bliver skattepligtigt som følge af tilførslen, hvis selskab A i øvrigt bevarer aktierne i selskab B i minimum et år regnet fra den 1. oktober 2008. Det ovenfor omtalte synspunkt om de facto ejerskab understøtter dette synspunkt, idet skattefrihed for datterselskabsudbytte efter SKAT's og Skatterådets praksis grunder sig på et faktisk ejerskab af aktierne i det udbyttegivende selskab. I det nævnte eksempel har A de facto ejet aktierne i B fra den 1. oktober 2008, og der er ikke afstået aktier. Disse har som nævnt blot fået nyt anskaffelsestidspunkt.
 
   
 
FSR antager, at Skatteministeriet er enig i dette synspunkt og beder i den forbindelse om, at dette bliver præciseret i loven, med mindre ministeriet finder, at resultatet allerede tilstrækkeligt klart kan udledes af den eksisterende lovgivning, hvilket i givet fald bør omtales i bemærkningerne.
 
   
 
Skattefri omstrukturering og succession i adgangen til at modtage skattefrit udbytte
 
 
Skattefri fusion, spaltning og tilførsel af aktiver gennemføres med succession efter reglerne i fusionsskatteloven. Som ovenfor nævnt har SKAT og Skatterådet fortolket regelsættet i fusionsskatteloven således, at et års fristen for modtagelse af skattefrit udbytte, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2 ikke kan opfyldes ved succession. Skattefriheden for udbytte forudsætter ifølge SKAT og Skatterådet, at udbyttemodtageren de facto har ejet aktierne i det udbyttegivende selskab i minimum et år.
Skatteministeriet finder ikke, at det anførte giver anledning til en ændring af successionsreglerne i fusionsskatteloven.
   
 
FSR finder det vanskeligt at forstå, at fusionsskattelovens successionsbegreb ikke omfatter adgangen til at modtage skattefrit udbytte, når det indebærer adgang til at sælge aktier skattefrit. Følgende eksempel kan illustrere dette:
 
   
 
Selskab A og selskab B ønskes fusioneret med selskab A som det indskydende selskab og B som det modtagende selskab. A ejer aktierne i datterselskabet X, og disse aktier har været ejet i mere end tre år. Ved fusionen erhverver det modtagende selskab - selskab B - aktierne i X med succession, jf. fusionsskattelovens § 8, stk. 1. Det vil sige, at B i skattemæssig henseende ligeledes har ejet aktierne i X i mere end tre år, og B vil som ønsket umiddelbart efter fusionen kunne afstå aktierne i X skattefrit.
 
   
 
Det ovenfor omtalte de facto ejertidskrav i relation til skattefrie udbytter er derimod efter administrativ praksis ikke opfyldt via succession, Her skal ejerskabet til X (minimum 15%/10% af aktierne i X) beholdes i et år regnet fra fusionens vedtagelse for, at udbytte fra X til B kan være skattefrit. Det medfører, at et udbytte fra X til B bliver skattepligtigt, såfremt X sælges indenfor et år efter fusionens vedtagelse, selvom aktierne i X kan sælges skattefrit som følge af successionen i ejertiden. Med andre ord er tre års reglen for skattefrit aktiesalg opfyldt, hvorimod et års fristen for modtagelse af skattefrit udbytte ikke er opfyldt.
 
   
 
FSR finder dette resultat uhensigtsmæssigt og beder om, at Skatteministeriet overvejer at ændre retsstillingen til at lade successionen omfatte adgangen til at modtage skattefrit udbytte.
 
   
 
Udbyttebeskatning af likvidationsprovenu
 
 
Med L 213 blev indført, at udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, i visse tilfælde skal medregnes til udbytte, hvis modtageren er et selskab, der ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres.
 
   
 
FSR anmoder Skatteministeriet om at overveje, at der indføres fradrag for anskaffelsessummen for aktierne, og at det således alene er avancen på aktierne, der beskattes som udbytte.
Ved udbyttebeskatning bør der ikke gives fradrag for anskaffelsessummer på aktierne.
   
 
Ikke deklarerede udbytter
 
 
Skatteministeriet har i notat af 7. februar 2008 anført, at «det er Skatteministeriets opfattelse, at der med hjemmel i selskabsskattelovens § 31 D kan ske beskatning af udbytte fra et udenlandsk datterselskab, hvis der i udlandet er fradrag for udbyttet og der ikke er tale om deklarerede udbytter. Skatteministeriet er enig med FSR i, at bestemmelse i stedet for at være i selskabsskattelovens § 31 D burde indgå i udbyttereglerne i selskabsskattelovens § 13«. FSR opfordrer til, at ovenstående ændring medtages i lovforslaget.
Ændringen er medtaget i den fremsatte udgave af lovforslaget.
Foreningen
Danske Revisorer
Ingen bemærkninger.
 
Foreningen Registrerede Revisorer
Ingen bemærkninger.
 
InvesteringsForeningsRådet
InvesteringsForeningsRådet støtter forslagets § 2, nr. 1 og 2. Forslaget er efter InvesteringsForeningsRådet's opfattelse til for del for udenlandske fonde/foreninger, der ønsker at afsætte andele på det danske marked. Endvidere er det en fordel for de danske investeringsforeninger, der fremover vil kunne introducere nye aktiv typer i aktiebaserede foreninger.
 
   
 
InvesteringsForeningsRådet ønsker desuden, at der foretages ændringer af bekendtgørelse 926 af 4. september 2006 udover, hvad der følger af lovforslaget, når denne bekendtgørelse ændres i forbindelse med den foreslåede ændring af aktieavancebeskatningslovens § 21 om aktiebaserede investeringsforeninger.
Skatteministeriet vil tage stilling til dette ønske i forbindelse med udarbejdelsen af den ændrede bekendtgørelse.
Skagenfondene
Skagenfondene hilser forslaget om ændring af ABL § 21, stk. 3, nr. 2, velkommen.
 
Skatterevisorforeningen
Skatterevisorforeningen hæfter sig ved, at lovforslagets § 2, nr. 3 og § 3, nr. 3 og 5, vedr. overførsel af udbyttebegrænsningen i relation til skattefri omstruktureringer uden tilladelse først skal gælde fra indkomståret 2009, da det skaber unødig usikkerhed om, hvad der er gældende ret indtil ikrafttræden af de nye regler.
 
Spørgsmålet vil være, om Skatterådets afgørelse er gældende på dette område - ikke blot ved skattefri fusion med et selskab, der ikke har deltaget i den oprindelige omstrukturering. Hvis det er tilfældet, bør det fremgå klart af lovforslaget. I modsat fald vil det kunne opfattes, som der er et hul i reglerne, der kan udnyttes inden indkomståret 2009.
Ikrafttrædelsen i lovforslaget er ændret, således at de foreslåede præciseringer i relation til overførsel af udbyttebegrænsningen i forbindelse med efterfølgende skattefri omstruktureringer, jf. lovforslagets § 2, nr. 6, jf. forslaget til ABL § 36 A, stk. 7, 9. og 10. pkt., tillægges virkning for udbytte, der udloddes på fremsættelsesdagen eller senere. Dette af hensyn til et fælles ikrafttrædelsestidspunkt for alle ændringer af den foreslåede nyaffattelse af bestemmelsen. Tilsvarende foreslås i relation til forslaget til ændringerne af FUL § 15 b, stk. 8 og § 15 d, stk. 8.
   
 
Efter Skatterevisorforeningens opfattelse vil det være hensigtsmæssigt, at de foreslåede regler på dette område træder i kraft fra indkomståret 2008 alternativt, at de foreslåede regler gælder for omstruktureringer vedtaget efter lovforslagets fremsættelse.
 


Bilag 2

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
  
§ 1
  
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1037 af 24. august 2007, som ændret bl.a. ved § 12 i lov nr. 335 af 7. maj 2008 og senest ved § 2 i lov nr. 530 af 17. juni 2008, foretages følgende ændringer:
   
§ 2. - - -
  
a)-b) - - -
  
c) oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, bortset fra udlodninger fra obligationsbaserede investeringsforeninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2, eller oppebærer afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B. Skattepligten omfatter ikke udbytte, som oppebæres af et selskab mv. (moderselskabet), der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab (datterselskabet) i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Ved udbytteudlodninger i kalenderårene 2005 og 2006 udgør den i 2. pkt. nævnte ejerandel dog 20 pct., og ved udbytteudlodninger i kalenderårene 2007 og 2008 udgør den i 2. pkt. nævnte ejerandel 15 pct. Det er en betingelse, at beskatningen af udbyttet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor selskabet er hjemmehørende. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte, som oppebæres af deltagere i moderselskaber som nævnt i 2. pkt., der er optaget på listen over de selskaber, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a, i direktiv 90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, men som ved beskatningen her i landet anses for at være transparente enheder. Det er en betingelse, at selskabsdeltageren ikke er hjemmehørende her i landet,
 
1. I § 2, stk. 1, litra c, indsættes efter 1. pkt.:
»Skattepligtigten omfatter tillige tilskud til koncernforbundne selskaber, jf. § 31 D, hvis tilskudsmodtageren, såfrent denne var moderselskab til tilskudsyderen, ville være skattepligtig af udbytte efter denne bestemmelse.«
 
 
2. I § 2, stk. 1, litra c, ændres tre steder »2. pkt.« til: »3.pkt.«.
d) oppebærer renter fra kilder her i landet vedrørende gæld, som et selskab eller en forening m.v. omfattet af § 1 eller litra a har til juridiske personer som nævnt i skattekontrollovens § 3 B (kontrolleret gæld). Dette gælder dog ikke for renter af fordringer, som er knyttet til et fast driftssted omfattet af litra a. Skattepligten omfatter ikke renter, hvis beskatningen af renterne skal frafaldes eller nedsættes efter direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater, eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor det modtagende selskab m.v. er hjemmehørende. Dette gælder dog kun, hvis det betalende selskab og det modtagende selskab er associeret som nævnt i dette direktiv i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken betalingstidspunktet skal ligge. Skattepligten bortfalder, hvis et dansk moderselskab m.v. selv direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse i det modtagende selskab m.v., jf. § 31 C. Skattepligten bortfalder desuden, hvis det modtagende selskab m.v. er under bestemmende indflydelse af et moderselskab m.v., der er hjemmehørende på Færøerne, i Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, hvis dette selskab m.v. efter reglerne på Færøerne, i Grønland eller denne stat kan undergives CFC-beskatning af renterne, hvis betingelserne herfor efter disse regler er opfyldt. Skattepligten bortfalder endvidere, hvis det modtagende selskab m.v. godtgør, at den udenlandske selskabsbeskatning af renterne udgør mindst ¾ af den danske selskabsbeskatning, samt at det ikke betaler renterne videre til et andet udenlandsk selskab m.v., som er undergivet en selskabsbeskatning af renterne, der er mindre end ¾ af den danske selskabsbeskatning,
 
3. I § 2, stk. 1, litra d, 5. pkt., indsættes efter »jf. § 31 C«: », i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken betalingstidspunktet skal ligge«.
e)-h) - - -
  
Stk. 2-6. - - -
  
   
§ 2 A. - - -
  
Stk. 2-4. - - -
  
Stk. 5. Det forhold, at et selskab bliver omfattet af stk. 1 eller 2 henholdsvis ophører med at være omfattet af stk. 1 eller 2 medfører ikke i sig selv, at dets aktiver eller passiver anses for afstået, henholdsvis at dets aktiver og passiver anses for anskaffet. Aktiver og passiver, der er i behold hos et selskab, som bliver omkvalificeret efter stk. 1 og 2, behandles ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for den transparente enhed, som om de var anskaffet på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af det omkvalificerede selskab, og for de anskaffelsessummer, hvortil de er erhvervet af dette selskab. Eventuelle skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, som det omkvalificerede selskab har foretaget, anses for foretaget af den transparente enhed. Fusionsskattelovens § 8, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse ved omkvalificeringen. Der fastsættes ingen anskaffelsessum på goodwill eller andre immaterielle aktiver som nævnt i afskrivningslovens § 40, i det omfang de er oparbejdet af det omkvalificerede selskab selv. Den transparente enhed succederer i fremførselsberettigede underskud, jf. ligningslovens § 15, og uudnyttede fradragsberettigede tab fra tidligere indkomstår, jf. aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 3, og § 9 A, stk. 3, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4. Bestemmelserne i dette stykke finder tilsvarende anvendelse, hvis et selskab ophører med at være en transparent enhed omfattet af stk. 1 og 2.
 
4. I § 2 A, stk. 5, 1. pkt., udgår »henholdsvis ophører med at være omfattet af stk. 1 eller 2«.
 
 
5.§ 2 A, stk. 5, 7. pkt., ophæves.
Stk. 6-8. - - -
 
6. I § 2 A indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Hvis et selskab ophører med at være transparent efter stk. 1 eller 2, anses selskabets aktiver og passiver for afstået af selskabets ejere til handelsværdien. Herefter anses selskabet for at have erhvervet aktiverne og passiverne til handelsværdi på tidspunktet for ophøret af status som transparent. Fremførselsberettigede underskud og uudnyttede fradragsberettigede tab i selskabet bortfalder.«
Stk. 6-8 bliver herefter stk. 7-9.
   
§ 8. - - -
  
Stk. 2. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke indtægter og udgifter, som vedrører et fast driftssted eller en fast ejendom beliggende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, jf. dog § 31 A. Som indkomst fra fast driftssted og fast ejendom anses indkomst som nævnt i § 2, stk. 1, litra a og b. 1. pkt. omfatter ikke indkomst ved international skibs- og luftfartsvirksomhed eller tilfælde, hvor Danmark i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller anden international aftale er tildelt beskatningsretten. Uanset 1. pkt. beskattes et selskab dog af positiv CFC-indkomst, såfremt indkomsten ville være omfattet af § 32, hvis det faste driftssted havde været et datterselskab. Såvel ved bedømmelsen af, om der skal medregnes CFC-indkomst, som ved opgørelsen af CFC-indkomsten anvendes indkomstopgørelsesprincipperne for faste driftssteder. § 32 finder tilsvarende anvendelse, bortset fra stk. 7, 1. pkt., og stk. 10. Ved afståelse af fast ejendom i fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, hvor anskaffelsessummen er nedsat efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, skal den del af fortjenesten, der vedrører fast ejendom beliggende i Danmark, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
 
7.§ 8, stk. 2, 3. pkt., affattes således:
»1. pkt. omfatter ikke indkomst ved international skibs- og luftfartsvirksomhed eller tilfælde, hvor kildelandet frafalder beskatningsretten i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller anden international aftale med Danmark.«
 
 
8. I § 8, stk. 2, 7. pkt., ændres »§ 6 A« til: »§§ 6 A og 6 C«.
Stk. 3-7. - - -
  
   
§ 11 B. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for selskaber, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1- 2 a, 2 d-g, 3 a-6, § 2, stk. 1, litra a og b, eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4, kan indkomstårets nettofinansieringsudgifter alene fradrages, i det omfang de ikke overstiger den skattemæssige værdi af selskabets aktiver ganget med standardrenten, jf. stk. 2. Beskæringen kan maksimalt nedsætte indkomstårets fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter til et grundbeløb på 20 mio. kr. Hvis nettofinansieringsudgifterne fradragsbeskæres, anses kurstab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven altid for at være beskåret først.
 
9.§ 11 B, stk. 1, 3. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Der sker dog ikke fradragsbeskæring, i det omfang nettofinansieringsudgifterne består af nettokurstab på fordringer, som overstiger indkomstårets renteindtægter, jf. stk. 4. Sådanne nettokurstab fremføres til modregning i skattepligtige nettogevinster på fordringer og renteindtægter ved efterfølgende indkomstårs opgørelse af nettofinansieringsudgifterne. Opgørelserne efter 3. og 4. pkt. udfærdiges samlet for sambeskattede selskaber, jf. stk. 8. Hvis nettofinansieringsudgifterne fradragsbeskæres, anses nettokurstab på gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven altid for beskåret først.«
Stk. 2-3.
  
Stk. 4. Selskabets nettofinansieringsudgifter består af en eventuel negativ sum af følgende indtægter og udgifter:
  
1) Skattepligtige renteindtægter og fradragsberettigede renteudgifter. Renteindtægter fra varedebitorer m.v. og renteudgifter til varekreditorer m.v. indgår dog ikke.
  
2) Provisioner og lign., der er fradragsberettigede efter ligningslovens § 8, stk. 3, og de modsvarende skattepligtige provisioner.
 
10. I § 11 B, stk. 4, nr. 2, ændres »de modsvarende skattepligtige provisioner.« til: »tilsvarende skattepligtige provisioner m.v.«
3) Skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven. Tab på fordringer, der er erhvervet som vederlag i næring, medregnes ikke, og hvis medkontrahenten er koncernforbundet, jf. § 31 C, medregnes eventuel gevinst ikke. Tab og gevinst på udlån medregnes ikke, når den skattepligtige udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering og medkontrahenten ikke er koncernforbundet, jf. § 31 C. Gevinst og tab på kontrakter (terminskontrakter m.v.), som tjener til sikring af driftsindtægter og driftsudgifter, herunder i sambeskattede selskaber, medregnes ikke. Gevinst og tab på terminskontrakter m.v. medregnes dog, hvis den skattepligtige udøver næring ved køb og salg af fordringer og finansielle kontrakter eller driver næringsvirksomhed ved finansiering, hvis medkontrahenten er koncernforbundet, jf. § 31 C, eller hvis der er tale om en valutakursterminskontrakt m.v.
 
11.§ 11 B, stk. 4, nr. 3, 2. pkt., affattes således:
»Tab på fordringer, der er erhvervet som vederlag i næring, medregnes ikke, og hvis medkontrahenten er koncernforbundet, jf. § 31 C, medregnes dennes modsvarende gevinst på gæld ikke.«
4) En beregnet finansieringsomkostning ved finansielle leasingbetalinger medregnes hos leasingtager, mens leasinggiver medregner en reregnet finansieringsindtægt.
  
5) Skattepligtig fortjeneste og udnyttede tab ved afståelse af aktier m.v. omfattet af aktieadvancebeskatningsloven samt skattepligtige udbytter og skattepligtige afståelsessummer omfattet af ligningsloven § 16 B.
 
12. I § 11 B, stk. 4, nr. 5, indsættes som 2. pkt.:
»Er summen efter 1. pkt. negativ, medregnes den ikke, men fremføres til modregning i efterfølgende indkomstår.«
6) - - -
  
Stk. 5. Den skattemæssige værdi af selskabets aktiver opgøres ved indkomstårets udløb. Afskrivningsberettigede aktiver indgår med den nedskrevne værdi. Aktiver, der ikke er afskrivningsberettigede, indgår med anskaffelsessummen tillagt udgifter til forbedringer. Aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, jf. dog stk. 6, fordringer og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven samt præmieobligationer og likvide midler medregnes ikke ved opgørelsen af selskabets aktiver. Til aktiverne medregnes nettoværdien af igangværende arbejder for fremmed regning. Værdien af igangværende arbejder, varelagre og fordringer erhvervet ved salg af varer og tjenesteydelser i forbindelse hermed (varedebitorer m.v.) indgår i aktivopgørelsen i det omfang, hvormed værdien overstiger værdien af gæld opstået ved køb af varer og tjenesteydelser i forbindelse hermed (varekreditorer m.v.). Ved opgørelsen af selskabets aktiver medregnes fremførselsberettigede underskud efter ligningslovens § 15. Der medregnes de underskud, der ville være fremførselsberettigede ultimo indkomståret uden indkomstårets fradragsbeskæring efter stk. 1 og § 11 C. Ved opgørelsen af et selskabs aktiver medregnes den regnskabsmæssige værdi af finansielt leasede aktiver hos leasingtageren. Leasinggiveren medregner ikke finansielt udleasede aktiver. Ved finansiel leasing mellem sambeskattede selskaber, jf. § 31 eller § 31 A, anvendes den skattemæssige værdi i stedet for den regnskabsmæssige værdi. Aktiver, der er omfattet af beskatning efter tonnageskatteloven, medregnes ikke. Aktiver, der er indskudt af udenlandske koncernforbundne enheder, jf. § 31 C, medregnes kun, i det omfang aktiverne forbliver i selskabet i mindst 2 år. Aktiverne medregnes dog altid, hvis koncernen har valgt international sambeskatning efter § 31 A.
 
13.§ 11 B, stk. 5, 6. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Værdien af igangværende arbejder, næringsaktiver, varelagre og fordringer erhvervet ved salg af varer og andre næringsaktiver samt tjenesteydelser (varedebitorer m.v.) indgår i aktivopgørelsen i det omfang, hvormed værdien overstiger værdien af gæld opstået ved køb af varer og andre næringsaktiver samt tjenesteydelser (varekreditorer m.v.). Næringsaktiver i 6. pkt. omfatter ikke næringsaktier. Til aktiverne medregnes anskaffelsessummen på terminskontrakter m.v., som tjener til sikring af driftsindtægter og driftsudgifter, jf. stk. 4, nr. 3, 4.-5. pkt.«
Stk. 6. Til den skattemæssige værdi af selskabets aktiver efter stk. 5 medregnes 20 pct. pro anno af en samlet saldo for anskaffelsessummen for selskabets direkte ejede aktier i koncernforbundne selskaber, jf. § 31 C, som ikke indgår i sambeskatningen. For sambeskattede selskaber føres en samlet saldo hos administrationsselskabet. Anskaffelsessummen for aktier, der er erhvervet fra et koncernforbundet selskab, jf. § 31 C, eller ved kapitalforhøjelse i et koncernforbundet selskab, jf. § 31 C, tillægges ikke saldoen, jf. dog 4. og 5. pkt. I det omfang det kan dokumenteres, at en kapitalforhøjelse i et direkte ejet selskab er sket med henblik på indirekte anskaffelse af et selskab uden for koncernen, jf. § 31 C, medregnes anskaffelsessummen på tidspunktet for den indirekte anskaffelse. Der kan maksimalt medregnes det mindste beløb af fem gange den indskudte kapital og det beløb, der ville kunne medregnes, hvis selskabet var erhvervet direkte af et selskab, der indgår i sambeskatningen. Saldoen nedsættes med:
 
14. I § 11 B, stk. 6, 4. pkt., ændres »indirekte anskaffelse af et selskab uden for koncernen, jf. § 31 C« til: »indirekte anskaffelse af aktier i et selskab fra et selskab uden for koncernen, jf. § 31 C«.
- - -
  
2) Handelsværdien på anskaffelsestidspunktet af selskabets udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer el.lign., jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6.
 
15. I § 11 B, stk. 6, nr. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Der skal dog alene ske konsolidering med koncernforbundne datterselskaber, jf. § 31 C.«
3)-8) - - -
  
Stk. 7. Hvis et selskab ikke beskattes i hele indkomståret, medregnes aktiver ved opgørelsen efter stk. 5 og 6 i forhold til, hvor stor en del beskatningsperioden udgør af et kalenderår. Grundbeløbet i stk. 1, jf. stk. 3, nedsættes tilsvarende.
 
16.§ 11 B, stk. 7, 2. pkt., affattes således:
»Grundbeløbet i stk. 1, jf. stk. 3, justeres tilsvarende.«
Stk. 8. Selskaber, der indgår i en sambeskatning efter § 31 eller § 31 A, opgør koncernens nettofinansieringsudgifter og den skattemæssige værdi af aktiverne samlet. Grundbeløbet gælder samlet for de sambeskattede selskaber. Indgår det tonnagebeskattede selskab i en sambeskatning, jf. §§ 31 og 31 A, finder stk. 3, 4. pkt., samlet anvendelse på de sambeskattede selskaber, og der bortses fra aktier i sambeskattede selskaber samt gæld og fordringer mellem de sambeskattede selskaber. Hvis et selskab ikke indgår i sambeskatningen i hele indkomståret, medregnes ved opgørelsen efter 1. pkt. selskabets aktiver ved udløbet af delperioden, jf. § 31, stk. 3, i forhold til hvor stor en del delperioden udgør af et kalenderår. Hvis der foretages fradragsbeskæring efter stk. 1, fordeles beskæringen forholdsmæssigt på baggrund af, hvor meget det enkelte selskabs nettofinansieringsudgifter overstiger den skattemæssige værdi af selskabets aktiver, jf. stk. 5, ganget med standardrenten.
 
17. I § 11 B, stk. 8, 5. pkt., indsættes efter »nettofinansieringsudgifter«: »uden nettokurstab, der ikke beskæres efter stk. 1, 3. pkt.,«
Stk. 9. - - -
  
Stk. 10. Hvis et selskab i et indkomstår fradragsbeskæres efter stk. 1, vil beskårne kurstab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven, herunder valutakurstab, kunne fradrages i kursgevinster, herunder valutakursgevinster, i de tre efterfølgende indkomstår. Ved fremførsel af kurstab modregnes de ældste kurstab først. Kurstab fremføres samlet for sambeskattede selskaber hos administrationsselskabet. Ved ophørsspaltning af administrationsselskabet fordeles de fremførselsberettigede kurstab forholdsmæssigt efter den skattemæssige værdi af aktiverne, jf. stk. 5 og 6, i de modtagende selskaber.
 
18.§ 11 B, stk. 10, 1. pkt., affattes således:
»Hvis et selskab i et indkomstår fradragsbeskæres efter stk. 1, vil beskårne nettokurstab på gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven, herunder valutakurstab, kunne fradrages i kursgevinster, herunder valutakursgevinster, på gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven i de tre efterfølgende indkomstår.«
Stk. 11. - - -
  
   
§ 11 C. Den skattepligtige indkomst før nettofinansieringsudgifter, jf. § 11 B, stk. 4, for selskaber, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1- 2 a, 2 d-g, 3 a-6, § 2, stk. 1, litra a og b, eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4, kan maksimalt nedsættes med 80 pct. som følge af nettofinansieringsudgifterne efter eventuel fradragsbeskæring efter § 11 B. Beskæringen kan maksimalt nedsætte indkomstårets fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter til grundbeløbet efter § 11 B, stk. 3, og stk. 7, 2. pkt. Er den skattepligtige indkomst før nettofinansieringsudgifter negativ, kan de fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter ikke overstige beløbet i 2. pkt. Beskårne nettofinansieringsudgifter efter 1.-3. pkt. kan fremføres til fradrag i efterfølgende indkomstår. Fremførte nettofinansieringsudgifter indgår i beregningen efter 1. pkt. i efterfølgende indkomstår.
 
19. I § 11 C, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»Den skattepligtige indkomst og nettofinansieringsudgifterne korrigeres for nettokurstab, der ikke beskæres efter § 11 B, stk. 1, 3. pkt.«
 
 
20. I § 11 C, stk. 1, 3. pkt., der bliver 4. pkt., ændres »2. pkt.« til: »3. pkt.«
 
 
21. I § 11 C, stk. 1, 4. pkt., der bliver 5. pkt., ændres »1.-3. pkt.« til: »1.-4. pkt.«
Stk. 2. Selskaber, der indgår i en sambeskatning efter § 31 eller § 31 A, opgør den skattepligtige indkomst og nettofinansieringsudgifter samlet. Grundbeløbet gælder samlet for de sambeskattede selskaber. Hvis der foretages fradragsbeskæring, reduceres selskabernes fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter forholdsmæssigt. Beskårne finansieringsudgifter fremføres samlet for de sambeskattede selskaber hos administrationsselskabet. Ved ophørsspaltning af administrationsselskabet fordeles de fremførselsberettigede finansieringsudgifter forholdsmæssigt efter den skattemæssige værdi i de modtagende selskaber.
 
22.§ 11 C, stk. 2, 3. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Hvis der foretages fradragsbeskæring, reduceres selskabernes fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter forholdsmæssigt, i det omfang det enkelte selskabs nettofinansieringsudgifter overstiger 80 pct. af selskabets skattepligtige indkomst før nettofinansieringsudgifter. Hvis den tildelte fradragsbeskæring overstiger nettofinansieringsudgifterne i enkelte af selskaberne, fordeles den overskydende fradragsbeskæring forholdsmæssigt.«
Stk. 3. - - -.
  
   
§ 13. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:
  
---
  
2) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 g og 3 a-5 b, nævnte selskaber og foreninger mv. modtager af aktier eller andele i selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e og 2 f, eller selskaber hjemmehørende i udlandet. Dette gælder dog kun, hvis det udbyttemodtagende selskab, moderselskabet, ejer mindst 10 pct. af aktie- eller andelskapitalen i det udbyttegivende selskab, datterselskabet, i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge, og hvis det udbyttegivende selskab, datterselskabet, er hjemmehørende i Danmark, i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på Færøerne eller i Grønland eller i en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, hvis det udbyttegivende selskab, datterselskabet, deltager i en international sambeskatning efter § 31 A, eller hvis det udbyttemodtagende selskab, moderselskabet, selv direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse i datterselskabet, jf. § 31 C. Ved udbytteudlodninger i kalenderårene 2005 og 2006 udgør den i 2. pkt. nævnte ejerandel dog 20 pct., og ved udbytteudlodninger i kalenderårene 2007 og 2008 udgør den i 2. pkt. nævnte ejerandel 15 pct. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udbytte vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 19. Bestemmelsen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis udbyttemodtageren er et tilsvarende selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, og selskabet eller foreningen m.v. er hjemmehørende i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på Færøerne eller i Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Ved bedømmelsen af, om et selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, opfylder betingelsen i 2. pkt., medregnes samtlige aktiebesiddelser, som selskabet eller foreningen m.v. har i det udbyttegivende selskab.
 
23. I § 13, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., indsættes efter »jf. § 31 C«: », i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge«.
 
 
24. I § 13, stk. 1, nr. 2, indsættes efter 3. pkt.:
»Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udbytter, hvis det udbyttegivende selskab, datterselskabet, har fradrag for udbytteudlodningen, medmindre beskatningen af udbyttet er omfattet af bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater.«
- - -
  
Stk. 2. - - -
  
Stk. 3. Udbytte, der ikke er omfattet af stk. 1, og som modtages fra selskaber mv., der er skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 f, 4 eller 5 a, eller som er hjemmehørende i udlandet, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med 66 pct. af udbyttebeløbet, når aktierne i det udbyttegivende selskab hverken er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 17 eller 19 eller ligningslovens § 16 C, stk. 15. Dette gælder dog kun, hvis det udbyttemodtagende selskab ejer mindre end den ejerandel, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, hvis det udbyttegivende selskab er hjemmehørende i Danmark, i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på Færøerne eller i Grønland eller i en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, eller hvis det udbyttegivende selskab deltager i en international sambeskatning efter § 31 A. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse, hvis udbyttemodtageren er et tilsvarende selskab eller forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, og selskabet eller foreningen m.v. er hjemmehørende i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på Færøerne, i Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.
 
25. I § 13, stk. 3, indsættes som 4. pkt.:
»Bestemmelsen i 1. og 3. pkt. omfatter ikke udbytter, hvis det udbyttegivende selskab har fradrag for udbytteudlodningen.«
Stk. 4-14. - -
  
   
§ 31 A. - - -
  
Stk. 2-6. - - -
  
Stk. 7. Når et udenlandsk selskab m.v. eller et fast driftssted inddrages under sambeskatning, anses aktiver og passiver, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien ved begyndelsen af det første indkomstår under sambeskatningen, jf. dog stk. 8. Der fastsættes ingen anskaffelsessum på goodwill eller andre immaterielle aktiver som nævnt i afskrivningslovens § 40, i det omfang de er oparbejdet af selskabet selv. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan højst medregnes med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under sambeskatning.
 
26. I § 31 A, stk. 7, indsættes efter 1. pkt.:
»Anskaffelsessummen på fast ejendom nedsættes med eventuel fortjeneste vedrørende fast ejendom i Danmark, jf. § 8, stk. 2, og ejendomsavancebeskatningslovens §§ 6 A og 6 C.«
 
 
27. I § 31 A, stk. 7, 3. pkt., der bliver 4. pkt., indsættes efter »Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen«: »på goodwill og andre immaterielle aktiver«.
Stk. 8-14. - - -
  
   
§ 31 D. - - -
  
Stk. 2. Stk. 1 omfatter ikke udlodninger af deklareret udbytte til aktionærerne. Stk. 1 omfatter heller ikke andre udbytteudlodninger til aktionærer. Betalingen i 2. pkt. anses dog for omfattet af stk. 1 og 6, hvis betaleren opnår fradrag for betalingen efter udenlandske regler.
 
28.§ 31 D, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Stk. 1 omfatter ikke udbytteudlodninger.«
Stk. 3-4. - -
  
Stk. 5. Der foretages indeholdelse af skat af tilskuddene, såfremt tilskudsmodtageren ville have været skattepligtig af udbytter fra tilskudsyderen, jf. § 2, stk. 1, litra c, hvis tilskudsmodtageren var moderselskab til tilskudsyderen. Indeholdelsen sker efter reglerne i kildeskattelovens §§ 65 og 65 A.
 
29.§ 31 D, stk. 5, ophæves.
Stk. 6 bliver herefter stk. 5.
Stk. 6. - - -
  
   
§ 32. Hvis et selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, er et moderselskab for et selskab eller en forening m.v. (datterselskabet), jf. stk. 6, skal moderselskabet ved indkomstopgørelsen medregne det beløb, som er angivet i stk. 7-10, når beløbet er positivt. Ejes den samme andel af aktiekapitalen i et datterselskab direkte eller indirekte af flere moderselskaber, medregnes andelen hos det moderselskab, der ejer den største direkte eller indirekte ejerandel. Hvis flere moderselskaber ejer lige store andele, medregnes andelen hos det øverste moderselskab. Det er en forudsætning for beskatning efter 1. pkt., at følgende betingelser er til stede:
  
1) Datterselskabets CFC-indkomst, jf. stk. 4 og 5, i indkomståret udgør mere end ½ af datterselskabets samlede skattepligtige indkomst opgjort efter stk. 4. Ved bedømmelsen ses der bort fra skattepligtig indkomst hidrørende fra selskaber under datterselskabets bestemmende indflydelse, hvis selskaberne er hjemmehørende i samme land som datterselskabet. I stedet inddrages skattepligtig indkomst i de pågældende selskaber forholdsmæssigt efter datterselskabets direkte eller indirekte ejerandele.
 
30. I § 32, stk. 1, nr. 1, indsættes som 4. pkt.:
»Ved opgørelsen af datterselskabets samlede skattepligtige indkomst bortses fra skattepligtige tilskud.«
2)-4) - - -
  
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis koncernen har valgt international sambeskatning efter § 31 A. Skatterådet kan tillade, at et datterselskab med koncession til at udøve forsikrings-, realkredit- eller bankvirksomhed og underlagt offentligt tilsyn ikke skal være omfattet af stk. 1, hvis den væsentligste del af indkomsten kommer fra virksomhed med kunder i det land, hvor datterselskabet er hjemmehørende, den væsentligste del af indkomsten kommer fra virksomhed med kunder, som ikke er koncernforbundne med datterselskabet, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, og datterselskabets kapitalgrundlag ikke overstiger, hvad driften af forsikrings-, realkredit- eller bankvirksomheden tilsiger. Det er en betingelse, at datterselskabet er dansk, eller at beskatningen af udbyttet fra datterselskabet til moderselskabet vil skulle frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF eller efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende. Skatterådet fastsætter vilkår for tilladelsen, som ikke kan overstige 10 indkomstår.
 
31. I § 32, stk. 2, 1. pkt., indsættes to steder efter »realkredit-«: », fondsmægler-, investeringsforvaltnings-«.
Stk. 3. Indkomsten i datterselskabet opgøres efter territorialprincippet, jf. § 8, stk. 2, 1.-3. pkt. Stk. 1, 2 og 4-13 finder tilsvarende anvendelse på datterselskabets faste driftssteder, som er beliggende uden for den stat, hvori datterselskabet er hjemmehørende.
 
32. I § 32, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »Indkomsten«: »og aktiverne«.
Stk. 4. - - -
  
Stk. 5. - - -
  
1)-4) - - -
  
5) Skattepligtig fortjeneste og fradragsberettigede tab ved afståelse af aktier m.v., der omfattes af aktieavancebeskatningsloven.
 
33.§ 32, stk. 5, nr. 5, affattes således:
»5) Skattepligtig fortjeneste og udnyttede tab ved afståelse af aktier m.v., der omfattes af aktieavancebeskatningsloven.«
6)-9) - - -
  
Stk. 6-8. - - -
  
Stk. 9. Ved moderselskabets indkomstopgørelse medregnes datterselskabets fremførte underskud. Tilsvarende gælder underskud, der er overført fra andre selskaber som led i en sambeskatning eller andet regelsæt, hvorved underskud kan overføres. Datterselskabets fremførte og overførte underskud kan dog højst medregnes med et beløb svarende til underskuddet opgjort efter danske regler. Ligningslovens § 33 H finder tilsvarende anvendelse, for så vidt angår moderselskabets egne fremførselsberettigede underskud, der ikke kan modregnes i datterselskabets indkomst.
 
34. I § 32, stk. 9, 4. pkt., udgår »fremførselsberettigede«.
Stk. 10. Hvis moderselskabet direkte eller indirekte overdrager aktier i datterselskabet, skal der ved bedømmelsen af, om moderselskabet skal medregne datterselskabets indkomst, og ved moderselskabets indkomstopgørelse medregnes den indkomst, som datterselskabet ville have oppebåret, hvis det havde afstået samtlige aktiver og passiver omfattet af kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven til handelsværdien på samme tidspunkt, dog højst et beløb forholdsmæssigt svarende til den overdragne del af aktierne. På samme måde medregnes skattemæssige hensættelser i datterselskabet. I indkomst efter 1. og 2. pkt. fradrages den skattepligtige indkomst, som moderselskabet medregner efter aktieavancebeskatningslovens §§ 8 eller 17 som følge af aktieoverdragelsen, idet fradraget dog ikke kan overstige indkomsten efter 1. og 2. pkt. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse, hvis moderselskabet fortsat er moderselskab for datterselskabet. Der sker dog en forholdsmæssig beskatning, i det omfang moderselskabets ejerandel nedbringes. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse, hvis aktierne direkte eller indirekte overdrages til en nærtstående, som omfattes af ligningslovens § 16 H, eller til et sambeskattet selskab, jf. § 31. Den nærtstående henholdsvis det sambeskattede selskab indtræder i moderselskabets anskaffelsessummer og -tidspunkter efter stk. 8. Der sker dog en forholdsmæssig beskatning, i det omfang ejerandelen nedbringes.
 
35. I § 32, stk. 10, 1. pkt., ændres »overdrager aktier« til: »nedbringer sin ejerandel« og »den overdragne del af aktierne« til: »den nedbragte ejerandel«.
Stk. 11-13. - - -
  
   
  
§ 2
  
I lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1274 af 31. oktober 2007, som ændret ved § 2 i lov nr. 335 af 7. maj 2008, § 1 i lov nr. 530 af 17. juni 2008 og § 1 i lov nr. 906 af 12. september 2008, foretages følgende ændringer:
   
§ 19. - - -
  
Stk. 2. Ved et investeringsselskab forstås:
  
1) Et investeringsinstitut i henhold til Rådets direktiv 85/611/EØF, jf. bilag 1.
2) - - -
Stk. 3-5. - - -
 
1. I § 19, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »bilag 1«: », eller et investeringsinstitut, som ville være omfattet af dette direktiv, såfremt instituttet havde været hjemmehørende i en EU-medlemsstat«.
   
§ 21. - - -
  
Stk. 3. En udloddende investeringsforening er aktiebaseret, hvis foreningen udelukkende anbringer aktivmassen
  
1) i foreningens administrationsbygning og aktier omfattet af denne lov, bortset fra aktier omfattet af § 19, investeringsforeningsbeviser omfattet af § 22 og konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne, og
  
2) i kontanter og afledte finansielle instrumenter på dækket basis efter Finanstilsynets regler herom inden for en samlet ramme på 25 pct. af foreningens øvrige aktivmasse. Anbringelse på anfordringskonto sidestilles med kontanter.
 
2.§ 21, stk. 3, nr. 2, affattes således:
»2) andre aktiver inden for en samlet ramme på 25 pct. af foreningens øvrige aktivmasse.«
Stk. 4-5. - - -
  
Stk. 6. Hvis en forening, der er omfattet af stk. 3, erhverver en aktie som omhandlet i § 19, medfører denne erhvervelse, at § 22 først finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor foreningen vidste eller burde vide, at aktien var omfattet af § 19.
 
3. § 21, stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. Hvis en forening, der er omfattet af stk. 3, erhverver aktier som nævnt i § 19, hvorved den i stk. 3, nr. 2, nævnte grænse overskrides, medfører denne erhvervelse, at § 22 først finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor foreningen vidste eller burde vide, at aktierne var omfattet af § 19.«
Stk. 7-12. - - -
  
   
§ 36 A. - - -
  
Stk. 2-3. - - -
  
Stk. 4. Aktier i det erhvervende selskab, som aktionærerne modtager som vederlag for aktier i det erhvervede selskab, behandles ved indkomstopgørelsen, som om de var erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier. Dog skal en aktionær, der er et selskab m.v., og som før ombytningen var aktionær i både det erhvervede og det erhvervende selskab, ved indkomstopgørelsen behandle alle sine aktier i det erhvervende selskab, som om de var erhvervet på ombytningstidspunktet. Det gælder dog ikke, hvis aktionæren på ombytningstidspunktet har ejet alle sine aktier i begge selskaber i mere end 3 år.
 
4. I § 36 A, stk. 4, 3. pkt., ændres »i mere end 3 år« til: »i mindst 3 år«.
Stk. 5. ---
  
Stk. 6. Har det erhvervende selskab på ombytningstidspunktet uudnyttede fradragsberettigede tab på aktier, kan disse tab uanset § 8, stk. 2 og 3, og § 17, stk. 1 og 2, ikke fradrages i gevinst ved salg af aktier i det erhvervede selskab.
 
5. I § 36 A, stk.6, udgår »og § 17, stk. 1 og 2,«, og »ved salg« ændres til: »ved afståelse«.
Stk. 7. En aktieombytning, der er sket uden tilladelse fra told- og skatteforvaltningen, anses som en afståelse af aktierne i det erhvervede selskab til tredjemand på ombytningstidspunktet, hvis det erhvervende selskab i en periode på 3 år regnet fra ombytningstidspunktet modtager skattefrit udbytte af aktierne i det erhvervede selskab, der overstiger det erhvervende selskabs andel af det ordinære resultat i den godkendte årsrapport for det regnskabsår, som udlodningen vedrører. Det gælder dog ikke, i det omfang udbytte som nævnt i 1. pkt. overstiger det ordinære resultat med et beløb, der højst svarer til det erhvervende selskabs andel af et tidligere års ordinære resultat, som ikke tidligere er blevet udloddet. 2. pkt. omfatter kun ikkeudloddede resultater for regnskabsår, der svarer til indkomståret før det indkomstår, hvor ombytningen gennemføres, og de følgende indkomstår. Viser det erhvervede selskabs godkendte årsrapport et negativt ordinært resultat, modregnes det erhvervende selskabs andel af dette resultat ved opgørelsen af det beløb, der kan udloddes til det erhvervende selskab efter 1. og 2. pkt. Til udbytte efter 1. pkt. medregnes ethvert tilskud eller udbytte af udbyttepræferenceaktier ydet af det erhvervede selskab og af koncernselskaber, som det erhvervede selskab direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over, til koncernselskaber, som det erhvervede selskab ikke har direkte eller indirekte bestemmende indflydelse over. Ved koncernforbundne selskaber forstås selskaber i samme koncern efter selskabsskattelovens § 31 C.
 
6.§ 36 A, stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. En aktieombytning, der er sket uden tilladelse fra told- og skatteforvaltningen, anses som en afståelse af aktierne i det erhvervede selskab til tredjemand på ombytningstidspunktet, hvis det erhvervende selskab i en periode på 3 år regnet fra ombytningstidspunktet modtager skattefrit udbytte af aktierne i det erhvervede selskab, der overstiger det erhvervende selskabs andel af det efter 5. pkt. opgjorte resultat for det erhvervede selskab i det regnskabsår, som udlodningen vedrører. Det gælder dog ikke, i det omfang udbytte som nævnt i 1. pkt. overstiger det efter 5. pkt. opgjorte resultat for det erhvervede selskab med et beløb, der højst svarer til det erhvervende selskabs andel af resultatet efter 5. pkt. for et tidligere år, som ikke tidligere er blevet udloddet. 2. pkt. omfatter kun ikke-udloddede resultater opgjort efter 5. pkt. for regnskabsår, der svarer til indkomståret før det indkomstår, hvor ombytningen gennemføres, og de følgende indkomstår. Hvis det erhvervede selskabs resultat opgjort efter 5. pkt. er negativt, modregnes det erhvervende selskabs andel heraf ved opgørelsen af det beløb, der kan udloddes til det erhvervende selskab efter 1. og 2. pkt. Resultatet for det erhvervede selskab opgøres som det ordinære resultat i den godkendte årsrapport fratrukket skattefrit udbytte og skattefri aktieavancer, som det erhvervede selskab har modtaget. Til udbytte efter 1. pkt. medregnes ethvert tilskud eller udbytte af udbyttepræferenceaktier ydet af det erhvervede selskab og af koncernselskaber, som det erhvervede selskab direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over, til koncernselskaber, som det erhvervede selskab ikke har direkte eller indirekte bestemmende indflydelse over. Til udbytte efter 5. pkt. medregnes ethvert tilskud eller udbytte af udbyttepræferenceaktier ydet af det underliggende selskab og af koncernselskaber, som det underliggende selskab direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over, til koncernselskaber, som det underliggende selskab ikke har direkte eller indirekte bestemmende indflydelse over. Ved koncernforbundne selskaber forstås selskaber i samme koncern efter selskabsskattelovens § 31 C. Gennemføres der i den periode, der er angivet i 1. pkt., en skattefri omstrukturering af det erhvervede eller det erhvervende selskab, overføres de i pkt. 1-8 nævnte betingelser til selskabsdeltagerne henholdsvis de deltagende selskaber i den efterfølgende omstrukturering. Det gælder dog ikke, hvis der efter aktieombytningen gennemføres en skattefri fusion mellem det erhvervede og det erhvervende selskab.«
Stk. 8-10. - - -
  
   
§ 45 A. - - -
  
Stk. 2-4. - - -
  
Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 finder ikke anvendelse på aktier, der den 1. januar 2007 var omfattet af bestemmelserne i §§ 17-19, § 21, stk. 1, § 22 eller § 44, eller på andele i foreninger, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Uanset bestemmelsen i 1. pkt. finder stk. 1-4 anvendelse på investeringsforeningsbeviser i udloddende, aktiebaserede investeringsforeninger, hvis investeringsforeningen den 1. januar 2007 i medfør af bestemmelsen i § 21, stk. 2, har valgt, at gevinst og tab ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i foreningen ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes efter de regler, der er angivet i kapitel 1-4 og 6-9.
 
7. I § 45 A, stk. 5, indsættes som 3. pkt.:
»Uanset bestemmelsen i 1. pkt. finder stk. 2, 4. og 5. pkt., tillige anvendelse på aktieindkomst, der vedrører de i 1. pkt. nævnte aktier og andele.«
   
  
§ 3
   
  
I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1286 af 8. november 2007, som ændret ved § 6 i lov nr. 335 af 7. maj 2008, § 7 i lov nr. 527 af 17. juni 2008 og § 3 i lov nr. 530 af 17. juni 2008, foretages følgende ændringer:
   
§ 15 a. Ved spaltning af et selskab har selskaberne adgang til beskatning efter reglerne i § 15 b, stk. 1 og 2, når såvel det indskydende selskab som det modtagende selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF og ikke ved beskatningen her i landet anses for en transparent enhed. Det er en betingelse for anvendelsen, at der er opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen og kan foreskrive, at der specifikt udarbejdes dokumenter, der skal indsendes inden for de frister, der er nævnt i § 6, stk. 3, eller § 6, stk. 4. Ved spaltning af et selskab har selskaberne som nævnt i 1. pkt. adgang til beskatning efter reglerne i § 15 b, stk. 1 og 2, uden at der er opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen, hvis selskabsdeltagerne i det indskydende selskab ved indkomstopgørelsen benytter reglerne i § 15 b, stk. 7, og udlodning af udbytte m.v. fra det eller de modtagende selskaber m.v. sker i overensstemmelse med § 15 b, stk. 8. § 15 b, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse ved spaltninger, der er sket uden told- og skatteforvaltningens tilladelse. 4. pkt. finder ikke anvendelse, hvis det indskydende selskab har mere end én selskabsdeltager og en eller flere af disse har været selskabsdeltagere i mindre end 3 år uden at have rådet over flertallet af stemmerne og samtidig er eller ved spaltningen bliver selskabsdeltagere i det modtagende selskab, hvor de tilsammen råder over flertallet af stemmerne. 4. pkt. finder heller ikke anvendelse på spaltning omfattet af stk. 3, hvis en selskabsdeltager, der kan modtage skattefrit udbytte af aktierne i det indskydende selskab, og som helt eller delvis vil være skattepligtig efter aktieavancebeskatningsloven ved salg af disse aktier, vederlægges med andet end aktier i det eller de modtagende selskaber. 4. pkt. finder heller ikke anvendelse, hvis en selskabsdeltager, der er hjemmehørende i udlandet, har bestemmende indflydelse i det indskydende selskab.
 
1. I § 15 a, stk. 1, 4. pkt., ændres »modtagende« til: »deltagende«.
Stk. 2. Ved spaltning forstås den transaktion, hvorved et selskab overfører en del af eller samtlige sine aktiver og passiver til et eller flere eksisterende eller nye selskaber ved i samme forhold som hidtil at tildele sine selskabsdeltagere aktier eller anparter og eventuelt en kontant udligningssum. Det er en betingelse for anvendelsen af stk. 1, 4. pkt., at værdien af de tildelte aktier eller anparter med tillæg af en eventuel kontant udligningssum svarer til handelsværdien af de overførte aktiver og passiver. Det er endvidere en betingelse for anvendelsen af stk. 1, 4. pkt., at forholdet mellem aktiver og gæld, der overføres til det modtagende selskab, svarer til forholdet mellem aktiver og gæld i det indskydende selskab.
 
2. I § 15 a, stk. 2, 3. pkt., ændres to steder »gæld« til: »forpligtelser«.
Stk. 3-6. - - -
  
   
§ 15 b. - - -
  
Stk. 2-7. - - -
  
Stk. 8. Stk. 1-7 finder ikke anvendelse på spaltning, der er sket uden told- og skatteforvaltningens tilladelse, hvis selskabsdeltageren efter spaltningsdatoen for det indskydende selskab og op til 3 år efter vedtagelsen af spaltningen modtager skattefrit udbytte af sine aktier i de deltagende selskaber, der overstiger selskabsdeltagerens andel af det ordinære resultat i de respektive selskabers godkendte årsrapport for det regnskabsår, som udlodningen vedrører. Det gælder dog ikke, i det omfang udbytte som nævnt i 1. pkt. overstiger det ordinære resultat for det pågældende selskab med et beløb, der højst svarer til selskabsdeltagerens andel af samme selskabs ordinære resultat for et tidligere år, som ikke tidligere er blevet udloddet. 2. pkt. omfatter kun ikkeudloddede resultater for regnskabsår, der svarer til indkomståret før det indkomstår, hvor spaltningen er vedtaget, og de følgende indkomstår. Viser det pågældende selskabs godkendte årsrapport et negativt ordinært resultat, modregnes selskabsdeltagerens andel af dette resultat ved opgørelsen af det beløb, der kan udloddes til selskabsdeltageren efter 1. og 2. pkt. Til udbytte efter 1. og 2. pkt. medregnes ethvert tilskud eller udbytte af udbyttepræferenceaktier ydet af de i spaltningen deltagende selskaber og af koncernselskaber, som de i spaltningen deltagende selskaber direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over, til koncernselskaber, som de i spaltningen deltagende selskaber ikke har direkte eller indirekte bestemmende indflydelse over. Ved koncernforbundne selskaber forstås selskaber i samme koncern efter selskabsskattelovens § 31 C.
 
3.§ 15 b, stk. 8, affattes således:
»Stk. 8. Stk. 1-7 finder ikke anvendelse på spaltning, der er sket uden told- og skatteforvaltningens tilladelse, hvis selskabsdeltageren efter spaltningsdatoen for det indskydende selskab og op til 3 år efter vedtagelsen af spaltningen modtager skattefrit udbytte af sine aktier i de deltagende selskaber, der overstiger selskabsdeltagerens andel af det efter 5. pkt. opgjorte resultat for de respektive selskaber i det regnskabsår, som udlodningen vedrører. Det gælder dog ikke, i det omfang udbytte som nævnt i 1. pkt. overstiger det efter 5. pkt. opgjorte resultat for det pågældende selskab med et beløb, der højst svarer til selskabsdeltagerens andel af resultatet efter 5. pkt. for et tidligere år, som ikke tidligere er blevet udloddet. 2. pkt. omfatter kun ikke-udloddede resultater opgjort efter 5. pkt. for regnskabsår, der svarer til indkomståret før det indkomstår, hvor spaltningen er vedtaget, og de følgende indkomstår. Hvis det pågældende selskabs resultat opgjort efter 5. pkt. er negativt, modregnes selskabsdeltagerens andel heraf ved opgørelsen af det beløb, der kan udloddes til selskabsdeltageren efter 1. og 2. pkt. Resultatet for et deltagende selskab opgøres som det ordinære resultat i den godkendte årsrapport fratrukket skattefrit udbytte og skattefri aktieavancer, som det deltagende selskab har modtaget. Til udbytte efter 1. og 2. pkt. medregnes ethvert tilskud eller udbytte af udbyttepræferenceaktier ydet af de i spaltningen deltagende selskaber og af koncernselskaber, som de i spaltningen deltagende selskaber direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over, til koncernselskaber, som de i spaltningen deltagende selskaber ikke har direkte eller indirekte bestemmende indflydelse over. Til udbytte efter 5. pkt. medregnes ethvert tilskud eller udbytte af udbyttepræferenceaktier ydet af det underliggende selskab og af koncernselskaber, som det underliggende selskab direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over, til koncernselskaber, som det underliggende selskab ikke har direkte eller indirekte bestemmende indflydelse over. Ved koncernforbundne selskaber forstås selskaber i samme koncern efter selskabsskattelovens § 31 C. Gennemføres der i den periode, der er angivet i 1. pkt., en skattefri omstrukturering af det indskydende eller de modtagende selskaber, overføres de i pkt. 1-8 nævnte betingelser til selskabsdeltagerne henholdsvis de deltagende selskaber i den efterfølgende omstrukturering. Det gælder dog ikke, hvis der efter spaltningen gennemføres en skattefri fusion mellem det indskydende og det modtagende selskab, og selskabsdeltageren i det fortsættende selskab på fusionstidspunktet har ejet alle sine aktier i mindst 3 år.«
Stk. 9. - - -
  
   
  
4. I § 15 c indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Bestemmelserne i dette kapitel finder tilsvarende anvendelse ved tilførsel af aktiver, der foretages af DSB, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 d, dog under forudsætning af, at det modtagende selskab beskattes i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
   
§ 15 d. - - -
  
Stk. 2-5. - - -
  
Stk. 6. Udgør den skattemæssige anskaffelsessum for aktierne eller anparterne efter stk. 4 et negativt beløb, medregnes det negative beløb ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste eller tab ved afståelse af disse. Afstås aktierne eller anparterne til det selskab, der har udstedt disse, jf. ligningslovens § 16 B, og finder aktieavancebeskatningslovens regler om opgørelse af fortjeneste og tab ikke anvendelse, medregnes en eventuel afståelsessum samt en til den afståede del af aktie- eller anpartskapitalen svarende del af det negative beløb i det indskydende selskabs skattepligtige indkomst. Nedsættes aktie- eller anpartskapitalen, jf. ligningslovens § 16 A, og finder aktieavancebeskatningslovens regler om opgørelse af fortjeneste og tab ikke anvendelse, medregnes en eventuel udlodning samt en til nedsættelsen af aktie- eller anpartskapitalen svarende del af det negative beløb på samme måde i det indskydende selskabs skattepligtige indkomst.
 
4. I § 15 d, stk. 6, indsættes som 4. pkt.:
»Der skal ikke medregnes negative beløb efter 2. og 3. pkt., hvis de pågældende aktier kunne være afstået skattefrit efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.«.
Stk. 7. - - -
  
Stk. 8. Stk. 1-7 finder ikke anvendelse på tilførsel af aktiver, der er sket uden tilladelse fra told- og skatteforvaltningen, hvis det indskydende selskab efter tilførselsdatoen og op til 3 år efter vedtagelsen af tilførslen modtager skattefrit udbytte af sine aktier i det modtagende selskab, der overstiger det indskydende selskabs andel af det ordinære resultat i den godkendte årsrapport for det regnskabsår, som udlodningen vedrører. Det gælder dog ikke, i det omfang udbytte som nævnt i 1. pkt. overstiger det ordinære resultat med et beløb, der højst svarer til det indskydende selskabs andel af et tidligere års ordinære resultat, som ikke tidligere er blevet udloddet. 2. pkt. omfatter kun ikkeudloddede resultater for regnskabsår, der svarer til indkomståret før det indkomstår, hvor tilførslen er vedtaget, og de følgende indkomstår. Viser det modtagende selskabs godkendte årsrapport et negativt ordinært resultat, modregnes det indskydende selskabs andel af dette resultat ved opgørelsen af det beløb, der kan udloddes til det indskydende selskab efter 1. og 2. pkt. Til udbytte efter 1. pkt. medregnes ethvert tilskud eller udbytte af udbyttepræferenceaktier ydet af det modtagende selskab og af koncernselskaber, som det modtagende selskab direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over, til koncernselskaber, som det modtagende selskab ikke har direkte eller indirekte bestemmende indflydelse over. Ved koncernforbundne selskaber forstås selskaber i samme koncern efter selskabsskattelovens § 31 C.
 
5.§ 15 d, stk. 8, affattes således:
»Stk. 8. Stk. 1-7 finder ikke anvendelse på tilførsel af aktiver, der er sket uden tilladelse fra told- og skatteforvaltningen, hvis det indskydende selskab efter tilførselsdatoen og op til 3 år efter vedtagelsen af tilførslen modtager skattefrit udbytte af sine aktier i det modtagende selskab, der overstiger det indskydende selskabs andel af det efter 5. pkt. opgjorte resultat for det modtagende selskab i det regnskabsår, som udlodningen vedrører. Det gælder dog ikke, i det omfang udbytte som nævnt i 1. pkt. overstiger det efter 5. pkt. opgjorte resultat for det modtagende selskab med et beløb, der højst svarer til det indskydende selskabs andel af resultatet efter 5. pkt. for et tidligere år, som ikke tidligere er blevet udloddet. 2. pkt. omfatter kun ikke-udloddede resultater opgjort efter 5. pkt. for regnskabsår, der svarer til indkomståret før det indkomstår, hvor tilførslen er vedtaget, og de følgende indkomstår. Hvis det modtagende selskabs resultat opgjort efter 5. pkt. er negativt, modregnes det indskydende selskabs andel heraf ved opgørelsen af det beløb, der kan udloddes til det indskydende selskab efter 1. og 2. pkt. Resultatet for det modtagende selskab opgøres som det ordinære resultat i den godkendte årsrapport fratrukket skattefrit udbytte og skattefri aktieavancer, som det modtagende selskab har modtaget. Til udbytte efter 1. pkt. medregnes ethvert tilskud eller udbytte af udbyttepræferenceaktier ydet af det modtagende selskab og af koncernselskaber, som det modtagende selskab direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over, til koncernselskaber, som det modtagende selskab ikke har direkte eller indirekte bestemmende indflydelse over. Til udbytte efter 5. pkt. medregnes ethvert tilskud eller udbytte af udbyttepræferenceaktier ydet af det underliggende selskab og af koncernselskaber, som det underliggende selskab direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over, til koncernselskaber, som det underliggende selskab ikke har direkte eller indirekte bestemmende indflydelse over. Ved koncernforbundne selskaber forstås selskaber i samme koncern efter selskabsskattelovens § 31 C. Gennemføres der i den periode, der er angivet i 1. pkt., en skattefri omstrukturering af det indskydende eller det modtagende selskab, overføres de i pkt. 1-8 nævnte betingelser til selskabsdeltagerne henholdsvis de deltagende selskaber i den efterfølgende omstrukturering. Det gælder dog ikke, hvis der efter tilførslen af aktiver gennemføres en skattefri fusion mellem det indskydende og det modtagende selskab.«
   
  
§ 4
  
I lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark (kulbrinteskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 3. maj 2006, som ændret ved § 12 i lov nr. 514 af 7. juni 2006 og § 11 i lov nr. 515 af 7. juni 2006, foretages følgende ændring:
   
§ 6 A. - - -
  
Stk. 2. Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på en koncessionshaver, eller om der udøves en bestemmende indflydelse over den skattepligtige af en koncessionshaver, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 2, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af en person omfattet af kildeskattelovens § 1 eller et dødsbo omfattet af dødsboskattelovens § 1, stk. 2, i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold. Ved koncernforbundne selskaber forstås selskaber, hvorover der udøves en bestemmende indflydelse af samme kreds af aktionærer.
 
1. I § 6 A, stk. 2, 2. pkt., ændres »ligningslovens § 16 H, stk. 2,« til: »ligningslovens § 16 H, stk. 6,«.
   
  
§ 5
  
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006, som ændret bl.a. ved § 6 i lov 343 af 18. april 2007 og senest ved § 5 i lov nr. 906 af 12. september 2008, foretages følgende ændringer:
   
§ 2. Skattepligtige,
  
1)-5) - - -
  
6) der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med fast driftssted efter kulbrinteskattelovens § 21, stk. 1 eller 4,
skal ved opgørelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte fysiske og juridiske personer og faste driftssteder (kontrollerede transaktioner) i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Med juridiske personer i nr. 1 og stk. 3 sidestilles selskaber og foreninger m.v., der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt.
 
1. I § 2, stk. 1, nr. 6, ændres »med fast driftssted efter« til: «med kulbrintetilknyttet virksomhed omfattet af«.
 
 
2. I § 2, stk. 1, 1. pkt., ændres »med ovennævnte fysiske og juridiske personer og faste driftssteder« til: »med ovennævnte parter i nr. 1-6«.
Stk. 2. Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på en juridisk person, eller om der udøves en bestemmende indflydelse over den skattepligtige af en juridisk eller fysisk person, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. stk. 3, af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 2, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem selskabsdeltageren har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af en person omfattet af kildeskattelovens § 1 eller et dødsbo omfattet af dødsboskattelovens § 1, stk. 2, i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold.
 
3. I § 2, stk. 2, 2. pkt., ændres »ligningslovens § 16 H, stk. 2,« til: »ligningslovens § 16 H, stk. 6,«.
Stk. 3-6. - - -
  
   
§ 27 A. - - -
  
Stk. 2. Det samme gælder for selskaber og foreninger, der skal beskattes af vederlag som nævnt i stk. 1 efter reglerne i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber mv.
 
4. I § 27 A, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»1. pkt. gælder dog ikke ved overdragelser mellem koncernforbundne selskaber, jf. selskabsskattelovens § 31 C.«.
   
  
§ 6
  
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005, som ændret bl.a. ved § 8 i lov nr. 308 af 19. april 2006, § 10 i lov nr. 343 af 18. april 2007 og senest ved § 5 i lov nr. 530 af 17. juni 2008, foretages følgende ændringer:
   
§ 3 B. Skattepligtige,
  
1)-5) - - -
  
6) der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med fast driftssted efter kulbrinteskattelovens § 21, stk. 1 eller 4,
skal i selvangivelsen afgive oplysninger om art og omfang af handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte fysiske og juridiske personer og faste driftssteder (kontrollerede transaktioner). Med juridiske personer i nr. 1 og stk. 3 sidestilles selskaber og foreninger m.v., der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt. § 1, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2-8. - - -
 
1. I § 3 B, stk. 1, nr. 6, ændres »med fast driftssted efter« til: »med kulbrintetilknyttet virksomhed omfattet af«.
 
 
2. I § 3 B, stk. 1, 1. pkt., ændres »med ovennævnte fysiske og juridiske personer og faste driftssteder« til: »med ovennævnte parter i nr. 1-6«.
   
  
§ 7
  
I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1166 af 2. oktober 2007, som ændret ved § 10 i lov nr. 521 af 17. juni 2008, foretages følgende ændringer:
   
§ 2. - - -
  
Stk. 1, nr. 1)-6) - - -
  
7) Ejeren indsender senest 1 måned efter omdannelsen kopi til told- og skatteforvaltningen af de dokumenter, der i selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i forbindelse hermed, den i § 1, stk. 3, nævnte opgørelse, en opgørelse over anskaffelsessummen for aktierne eller anparterne opgjort efter § 4, stk. 2 og 3, samt dokumentation for, at selskabet er anmeldt til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, eller at overdragelsen til et allerede eksisterende selskab omfattet af § 1, stk. 2, har fundet sted, jf. dog stk. 5.
 
1. I § 2, stk. 1, nr. 7, ændres »den i § 1, stk. 3, nævnte opgørelse« til: »den opgørelse, der er nævnt i § 2, stk. 3,«.
Stk. 2-4. - - -
  
Stk. 5. Told- og skatteforvaltningen kan se bort fra overskridelse af fristen på en måned i stk. 1, nr. 6.
 
2. I § 2, stk. 5, ændres »stk. 1, nr. 6« til: »stk. 1, nr. 7«
   
  
§ 8
  
I lov nr. 540 af 6. juni 2007 om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre skattelove (CFC-beskatning og indgreb mod kapitalfonde m.v.) foretages følgende ændring:
   
§ 14. - - -
  
Stk. 2. - - -
  
Stk. 3. § 1, nr. 5, og § 11, nr. 1 og 2, har virkning for nettofinansieringsudgifter, der vedrører perioden fra og med den 1. juli 2007. For indkomståret 2007 finder selskabsskattelovens § 11 B, stk. 7, og § 11 C, stk. 1, 2. pkt., jf. § 11 B, stk. 7, tilsvarende anvendelse på perioden fra den 1. juli til udløbet af indkomståret. For aktier, der er erhvervet i indkomståret 2006 eller tidligere, fastsættes anskaffelsessummen pr. 1. juli 2007 efter reglerne i § 11 B, stk. 6, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, til aktiernes skattemæssige anskaffelsessum reduceret med udlodninger til sambeskattede selskaber og faste driftssteder foretaget i indkomstårene 2004-2006, værdien af aktier i danske selskaber, faste driftssteder og faste ejendomme i Danmark ved begyndelsen af indkomståret 2007 og efter § 11 B, stk. 6, nr. 3-8, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, for dispositioner foretaget i perioden fra begyndelsen af indkomståret 2007 og indtil den 1. juli 2007. Hvis den regnskabsmæssige indre værdi af datterselskabet ved udløbet af det seneste regnskabsår inden den 1. juli 2007 er lavere end anskaffelsessummen efter 3. pkt., anvendes denne værdi ved opgørelsen af anskaffelsessummen pr. 1. juli 2007.
 
1. I § 14, stk. 3, indsættes efter 4. pkt.:
»4. pkt. finder dog ikke anvendelse, hvis der ved anvendelsen af 3. pkt. tillige reduceres med udlodninger til sambeskattede selskaber og faste driftssteder foretaget i indkomstårene 1997-2003.«
Stk. 4-7. - - -
  
   
  
§ 9
  
I lov nr. 532 af 17. juni 2008 om ændring af aktieavancebeskatningsloven, dødsboskatteloven og kildeskatteloven (Mere ensartet beskatning af generationsskifte i levende live og ved død), som ændret ved § 6 i lov nr. 906 af 12. september 2008, foretages følgende ændring:
   
  
1. § 3, nr. 4, affattes således:
4.§ 33 C, stk. 1, 3. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
 
»4.§ 33 C, stk. 1, 3. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2-11 og 14 gælder alene for beskatning af ejendomsavancer vedrørende fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven, i det omfang ejendommen anvendes i overdragerens eller overdragerens samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed. Hvis mere end halvdelen af ejendommen anvendes i afdødes eller en efterlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed, finder 1. pkt. dog anvendelse på hele ejendomsavancen vedrørende den pågældende ejendom.«
 
Stk. 2-11 og 14 finder alene anvendelse på ejendomsavancer vedrørende fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven, i det omfang ejendommen anvendes i overdragerens eller overdragerens samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed. Hvis mere end halvdelen af ejendommen anvendes i overdragerens eller overdragerens samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed, finder stk. 2-11 og 14 dog anvendelse på hele ejendomsavancen vedrørende den pågældende ejendom.«