L 152 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af lov om miljøbeskyttelse. (Ny organisering af
affaldssektoren).
Fremsat den 26. februar 2009 af
miljøministeren (Troels Lund Poulsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse 1)
(Ny organisering af affaldssektoren)
§ 1
I lov om miljøbeskyttelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006, som
ændret ved § 1 i lov nr. 172 af 12. marts 2008,
§ 1 i lov nr. 173 af 12. marts 2008, § 1 i lov
nr. 507 af 17. juni 2008, § 10 i lov nr. 508 af 17. juni
2008 og § 1 i lov nr. 509 af 17. juni 2008,
§ 27 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, § 2 i
lov nr. 97 af 10. februar 2009, foretages følgende
ændringer:
1.Fodnote 1 til lovens titel affattes
således:
»1) Loven
indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om
beskyttelse af vilde fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet),
(EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1), som ændret senest ved
Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, (EU-Tidende
2006 nr. L 363, side 368), dele af Rådets direktiv nr.
85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige
og private projekters indvirkning på miljøet
(VVM-direktivet), (EF-Tidende 1985 nr. L 175, side 40), som senest
ændret ved Rådets og Europa-Parlamentets direktiv nr.
2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i
forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på
miljøområdet og om ændring af Rådets
direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF for så vidt
angår offentlig deltagelse og adgang til klage og
domstolsprøvelse, (EU-Tidende 2003 nr. L 156, side 17),
Rådets direktiv 91/156/EØF af 18. marts 1991 om
ændring af direktiv 75/442/EØF om affald, (EF-Tidende
1991 nr. L 78, side 32), Rådets direktiv 91/676/EØF af
12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening
forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget,
(EF-Tidende 1991 nr. L 375, side 1), som ændret senest ved
Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006 (EU-Tidende
2006 nr. L 363, side 368, dele af Rådets direktiv
92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt
vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet), (EF-Tidende 1992 nr. L
206, side 7), som ændret senest ved Europa-Parlamentets og
Rådets forordning 1882/2003/EF af 29. september 2003,
(EU-Tidende 2003 nr. L 284, side 1), Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om emballage og
emballageaffald, (EF-Tidende 1994 nr. L 365, side 10), Rådets
direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse
og bekæmpelse af forurening, (EF-Tidende 1996 nr. L 257, side
26), Rådets direktiv 96/82/EF af 9. december 1996 om kontrol
med risikoen for større uheld med farlige stoffer,
(EF-Tidende 1997 nr. L 10, side 13), Rådets direktiv
1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald, (EF-Tidende
1999 nr. L 182, side 1), dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2000/53/EF af 18. september 2000 om
udrangerede køretøjer, (EF-Tidende 2000, nr. L 269,
side 34), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme
for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger
(vandrammedirektivet), (EF-Tidende 2000 nr. L 327, side 1), dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/96/EF af 27.
januar 2003 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE),
(EU-Tidende 2003 nr. L 37, side 24), direktiv 2003/108/EF af 8.
december 2003 om ændring af direktiv 2002/96/EF om affald af
elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE), (EU-Tidende 2003 nr. L 345,
side 106)¸ dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for
så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af
miljøskader, (EU-Tidende 2004 nr. L 143, side 56), dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF om
batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer
samt om ophævelse af direktiv 91/157/EØF, (EU-Tidende
2006 nr. L 266, side 1) og dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og
om ophævelse af visse direktiver (EU-Tidende 2008 nr. L 312,
side 3).«
2. I
§ 1, stk. 2, nr. 5, og
§ 51, stk. 1 og 4 ,
ændres »affaldsbortskaffelse« til:
»affaldshåndtering«.
3. I
§ 2, stk. 1, nr. 3,
ændres »eller bortskaffelse« til: »eller
ved den senere håndtering som affald«.
4. I
§ 4, stk. 2,
ændres »bortskaffelse af spildevand og affald«
til: »bortskaffelse af spildevand og håndtering af
affald«.
5. I
§ 5, stk. 2, nr. 2,
ændres »genanvendelse« til: »genbruge eller
genanvende«.
6. I
§ 5, stk. 2, nr. 3,
ændres »bortskaffelse« til:
»behandling«.
7. I
§ 5, stk. 3,
ændres »bortskaffelsen« til:
»affaldshåndteringen« og
»affaldsbortskaffelsen« til:
»affaldshåndteringen«.
8.§ 7, stk. 3, nr. 2 og
3 , affattes således:
»2) at
personale, der betjener bestemte forurenende anlæg, skal have
bevis for at have modtaget undervisning i miljømæssig
og teknisk forsvarlig drift af anlæggene, herunder om
undervisningens indhold og om kravene til opnåelse af
beviset,
3) særlig
uddannelse og vandelsvurdering af de i nr. 1 og 2 nævnte
personkategorier, der arbejder med risikobetonede processer, eller
som har ansvar for oplagring og håndtering af stoffer,
og«
9. I
§ 7, stk. 3,
indsættes som nr. 4:
»4) at der i
virksomheder, der forestår indsamling af genanvendeligt
erhvervsaffald, skal være mindst en person med ledelsesansvar
for indsamlingen, som skal have bevis for at kunne forestå
indberetning af data og miljømæssig forsvarlig
håndtering af affaldet, herunder om krav om undervisning og
om opnåelse af bevis.«
10. I
§ 9, stk. 1,
ændres »pante-« til: »pant-«.
11. I
§ 9, stk. 1, og § 10, stk. 1 , ændres
»bortskaffelsen« til: »håndteringen som
affald«.
12. I
§ 9, stk. 2,
ændres »panteordninger« til:
»pantordninger«.
13. I
§ 9, stk. 3,
ændres », genanvendelse eller bortskaffelse« til:
»eller affaldsbehandling«.
14. I
§ 9 a, stk. 1, nr. 7, og
§ 9 b, nr. 2 , udgår
»indsamling og«.
15. I
§ 9 a, stk. 1, nr. 7, og
§ 9 b, nr. 2 ,
indsættes efter »emballager«: »som
affald«.
16. I
§ 9 h, stk. 1,
ændres »affaldsbortskaffelse« til:
»affaldshåndtering«, og »genanvendt eller
særskilt håndteret« ændres til:
»genbrugt, genanvendt eller på anden måde
særskilt håndteret«.
17. I
§ 9 l, stk. 4,
indsættes efter »særskilt håndtering
af«: »affald af«.
18. I
§ 9 n, stk. 3,
ændres »genvundet eller nyttiggjort« til:
»genanvendt eller på anden måde nyttiggjort som
affald«.
19. I
§ 9 u, stk. 2, 1. pkt.,
affattes således:
»Producenter og importører af bærbare
batterier og akkumulatorer skal finansiere den kommunale indsamling
af udtjente bærbare batterier og akkumulatorer samt udgifter
i forbindelse med opkrævning og udbetaling af betalingen,
herunder etablering af systemer, vedligeholdelse, drift og
administration af opkrævning og udbetaling«
20. I
§ 9 u, stk. 2, 2. pkt.,
udgår »til indsamlingen«.
21. I
§ 9 u indsættes efter
stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3.
Miljøministeren kan fastsætte regler om indbetaling,
angivelse og opkrævningen af betalingen efter stk. 2,
herunder regler om registrering, betalingsperioden,
tilbagebetaling, renter og klage mv., samt at indbetaling skal ske
elektronisk. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om
videregivelse til den private organisation, jf. § 9
ø, af oplysninger indberettet i forbindelse med
indbetaling.
Stk. 4. Hvis der i
medfør af § 80, stk. 1, fastsættes
regler om, at indbetaling skal ske til told- og
skatteforvaltningen, kan skatteministeren fastsætte
nærmere regler om indbetaling og angivelse, herunder at
indbetaling skal ske elektronisk.«
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 5-9.
22. I
§ 9 x, stk. 1,
ændres »genvindingsordninger« til:
»genanvendelsesordninger«, og »genvindingen af
batterier og akkumulatorer« ændres til:
»genanvendelsen af udtjente batterier og
akkumulatorer«
23. I
§ 9 x, stk. 4,
ændres »genvinding« til:
»genanvendelse«.
24. I
§ 9 y, stk. 1,
ændres »genvundet eller nyttiggjort« til:
»genanvendt eller på anden måde
nyttiggjort«.
25.§ 9 ø, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3.
Afgørelser truffet af en privat organisation i henhold til
stk. 1 kan af den, afgørelsen retter sig imod,
påklages til miljøministeren. Klagefristen er 4 uger
fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen skal være
skriftlig og skal indgives til ministeren. En klage har ikke
opsættende virkning, medmindre ministeren bestemmer
andet.«
26. I
§ 10, stk. 4,
ændres »bortskaffer« til: »håndterer
som affald« og »bortskaffelse« ændres til:
»håndtering som affald«.
27. I
§ 13 a, nr. 5, ændres
»bortskaffelsen« til:
»håndteringen«.
28. I
§ 39 a, stk. 1,
ændres »deponering af« til: »anden
håndtering af«.
29.§ 43 affattes
således:
Ȥ 43. Enhver, der frembringer,
opbevarer, sorterer eller håndterer affald, er ansvarlig for,
at der ikke opstår uhygiejniske forhold eller sker forurening
af luft, vand eller jord.«
30. I
§ 44, stk. 1,
ændres »bortskaffelse af affald, herunder om
anmeldelse, sortering, opbevaring, indsamling, transport,
behandling, oparbejdning af affald« til:
»klassificering, håndtering, sortering og opbevaring af
affald samt mærkning af indsamlingsmateriel og pligt til at
anvende mærkning samt«.
31. I
§ 44 indsættes som
stk. 4-6:
»Stk. 4.
Miljøministeren kan fastsætte regler om
1) godkendelse som
indsamlingsvirksomhed for genanvendeligt erhvervsaffald, herunder
hvilke oplysninger en ansøgning om godkendelse skal
indeholde samt på hvilke vilkår en godkendelse kan
meddeles, og om hvordan ansøgningen skal ske, og
2) overdragelse af
virksomheders ansvar for håndtering af genanvendeligt
erhvervsaffald og indberetning af data til en tilmeldt og godkendt
indsamlingsvirksomhed for genanvendeligt erhvervsaffald, herunder
om overdragelsesaftalens udformning og indhold.
Stk. 5.
Miljøministeren kan endvidere fastsætte regler om, at
godkendelse efter stk. 4, nr. 1, kan nægtes og
tilbagekaldes, såfremt den pågældende gør
sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelighed.
Afgørelse om tilbagekaldelse skal indeholde oplysning om
adgangen til at begære en tilbagekaldelse indbragt for
domstolene og om fristen herfor og om, at indbringelse vil have
opsættende virkning.
Stk. 6.
Miljøministeren kan bestemme, at en virksomhed skal have
eneret til at forestå behandlingen af en bestemt
affaldsfraktion. En eneret kan gives for en periode på indtil
seks år ad gangen.«
32.§ 45 affattes
således:
Ȥ 45. Kommunalbestyrelsen
forestår håndteringen af affald, medmindre andet er
fastsat i loven eller i regler udstedt i medfør af
loven.
Stk. 2.
Miljøministeren fastsætter regler om kommunale
affaldsordninger, herunder om
1)
kommunalbestyrelsens pligt til at anvise behandlingsmuligheder for
affald,
2)
kommunalbestyrelsens pligt til at forestå indsamling og
behandling af affald,
3)
kommunalbestyrelsens pligt til at give adgang til genbrugspladser i
kommunen, herunder pligten til at begrænse denne adgang, og
foretage brugerundersøgelser og
4) borgeres,
grundejeres og virksomheders pligt til at benytte kommunale
affaldsordninger.
Stk. 3. Når
en kommunal indsamlingsordning er etableret, må indsamling af
det af ordningen omfattede affald kun finde sted ved
kommunalbestyrelsens foranstaltning eller bemyndigelse.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen fastsætter i et regulativ forskrifter om
de kommunale affaldsordningers omfang og tilrettelæggelse
m.v.
Stk. 5.
Miljøministeren kan fastsætte regler om regulativer
omfattet af stk. 4. Miljøministeren kan herunder
fastsætte regler om udformning, indhold, indberetning og
offentliggørelse af regulativer, samt om indberetnings
form.
Stk. 6. Stk. 3
finder ikke anvendelse på indsamlingsordninger for
genanvendeligt erhvervsaffald. Producenter og importører af
elektrisk og elektronisk udstyr, jf. § 9 i, og
producenter og importører af bærbare batterier og
akkumulatorer, jf. § 9 t, er endvidere uanset
stk. 3, berettiget til individuelt eller kollektivt at
etablere tilbagetagningsordninger for affald af elektrisk og
elektronisk udstyr fra private husholdninger og for udtjente
bærbare batterier og akkumulatorer i overensstemmelse med
regler udstedt efter § 44.
Stk. 7.
Miljøministeren kan fastsætte regler om borgeres,
grundejeres og virksomheders pligt til at benytte en
tilbagetagningsordning etableret i henhold til
stk. 6.«
33. I
§ 45 a indsættes efter
»at«: »dokumentation,«.
34. I
§ 45 b ændres
»Ministeren« til:
»Miljøministeren«.
35.§ 45 c ophæves.
36.
Efter § 45 c, indsættes:
Ȥ 45
d. Miljøministeren kan fastsætte regler om
oprettelse af registre over
1) virksomheder,
der indsamler affald,
2)
affaldstransportører,
3) anlæg, der
behandler genanvendeligt erhvervsaffald,
4) forhandlere og
mæglere af affald og
5) personer, der
har bevis for at kunne forestå indberetning af data og
miljømæssig forsvarlig håndtering af affaldet,
jf. § 7, stk. 3, nr. 4.
Stk. 2.
Miljøministeren kan endvidere fastsætte regler om
virksomheders, anlægs, transportørers, forhandleres og
mægleres og personers pligt til at tilmelde sig registrene,
og om deres pligt til at indberette oplysninger hertil, herunder i
formen herfor.«
37. I
§ 46 ændres »,
behandles og bortskaffes« til: »og
håndteres«.
38.
Efter § 46 indsættes:
Ȥ 46
a. Miljøministeren fastsætter regler om
etablering af et register over oplysninger om eksisterende
affaldsmængder samt om affaldets håndtering.
Stk. 2.
Miljøministeren kan fastsætte regler om krav til
anmeldelse, dokumentation og oplysninger om affald, herunder om
myndigheders, borgeres, grundejeres, virksomheders, ejeres,
køberes, sælgeres og eksportørers pligt til at
foretage anmeldelse af, dokumentere og afgive oplysninger om
affald, herunder i sager om klassificering af affald samt foretage
undersøgelser af affald for egen regning.
Stk. 3.
Miljøministeren fastsætter regler om
kommunalbestyrelsens pligt til at indsamle og registrere
oplysninger om eksisterende og planlagte affaldsanlæg,
herunder behandlings- og deponeringsanlæg, jf. dog
stk. 2.
§ 46
b. Miljøministeren fastsætter regler om, at
kommunale anlæg, der er godkendt til behandling af
genanvendeligt affald og godkendt og sat i drift inden den 26.
februar 2009, fortsat kan behandle genanvendeligt
erhvervsaffald.
Stk. 2.
Miljøministeren kan fastsætte de nærmere
vilkår for driften af de i stk. 1 nævnte
anlæg, herunder vilkår om regnskabsmæssig
adskillelse.«
39.§ 47, stk. 1,
ophæves.
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 1-3.
40. I
§ 47, stk. 2, der bliver
stk. 1, ændres »bortskaffelsen af affaldet«
til: »håndteringen af affald«
41. I
§ 47, stk. 2, der bliver
stk. 1, indsættes efter »kommunen«: »,
dog ikke for genanvendeligt erhvervsaffald, bortset fra affald, der
afleveres på genbrugspladser i kommunen og affald produceret
af kommunale virksomheder og institutioner«.
42.§ 48 affattes
således:
Ȥ 48. Kommunalbestyrelsen skal
fastsætte gebyrer til dækning af udgifter, herunder
udgifter efter stk. 8, til
1)
planlægning, etablering, drift og administration af
affaldsordninger, jf. dog § 50 a,
2) indsamling og
registrering af oplysninger, jf. § 46 a, og
3) forskudsvis
dækning af planlagte investeringer på
affaldsområdet, jf. dog stk. 9 og § 50 a.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen fastsætter dog ikke gebyrer, jf.
stk. 1, for indsamling af bærbare batterier og
akkumulatorer, jf. § 9 u, stk. 1 og 2.
Stk. 3. Der skal
fastsættes særskilt gebyr for hver affaldsordning
baseret på de udgifter, som er opgjort i kommunalbestyrelsens
regnskab. Kommunalbestyrelsen skal på anmodning udlevere
oplysninger om beregningen af gebyret for hver ordning.
Stk. 4.
Miljøministeren kan fastsætte regler om principper for
fastsættelse og opkrævning af gebyrer, herunder regler
om fritagelse og dokumentation for gebyrets
sammensætning.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke
påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 6. Gebyrer
efter stk. 1 skal for så vidt angår husholdninger
opkræves hos den, der har tinglyst adkomst på
ejendommen. Beløbene har samme fortrinsret i ejendommen som
offentlige skatter og afgifter.
Stk. 7. Gebyrer
efter stk. 1 skal for så vidt angår virksomheder
opkræves hos den i CVR-registret registrerede ejer af
virksomheden.
Stk. 8.
Miljøministeren opkræver et gebyr hos
kommunalbestyrelsen til dækning af udgifter til drift,
vedligeholdelse og administration af nationale digitale systemer
for affaldsdata og for udarbejdelse af affaldsregulativer.
Stk. 9.
Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om
de i stk. 1, nr. 3, nævnte henlæggelser til
planlagte investeringer, herunder vilkår om sammenhæng
til affaldsplaner og om kommunalbestyrelsens beslutning om
henlæggelser på baggrund af konkrete, planlagte og
budgetterede investeringer og deres finansiering.«
43. I
§ 49, stk. 1 og 2 , og § 54 d,
stk. 1 , ændres
»affaldsbortskaffelse« til:
»affaldshåndtering«.
44.
Efter § 50 b indsættes:
»Regnskaber for og
benchmarking af forbrændings- og deponeringsanlæg
§ 50
c. Ejere af affaldsforbrændingsanlæg og
deponeringsanlæg skal aflægge funktionsopdelte
regnskaber for anlæggene. Hvis ejeren foruden
affaldsforbrændings- eller deponeringsvirksomhed driver andre
aktiviteter, skal ejeren aflægge særskilte regnskaber
for henholdsvis affaldsforbrændings- og
deponeringsaktiviteten.
Stk. 2.
Miljøministeren kan fastsætte regler om
regnskabsføring og budgettering for
affaldsforbrændings- og deponeringsanlæggenes
aktiviteter, herunder at der skal udarbejdes årsrapporter for
affaldsforbrændings- og deponeringsanlæg, som revideres
og offentliggøres i overensstemmelse med bestemmelserne i
årsregnskabsloven.
Stk. 3.
Miljøministeren kan fastsætte regler om beregning af
driftsmæssige afskrivninger, om regnskabsmæssig
adskillelse mellem forskellige aktiviteter og om opgørelse
af åbningsbalance, herunder værdiansættelsen af
anlæggenes aktiver.
§ 50
d. Forbrændings- og deponeringsanlæg skal
årligt benchmarkes på baggrund af oplysninger om
anlæggets miljø-, service-, driftsforhold og
økonomiske forhold.
Stk. 2.
Miljøministeren fastsætter regler om benchmarkingens
indhold og udformning herunder om, hvilke oplysninger der skal
registreres, om opgørelses- og målemetoder, og om
pligt for ejere af forbrændings- og deponeringsanlæg
til at afgive oplysninger samt frister for indberetning.
Miljøministeren kan endvidere fastsætte regler om
indhentning af oplysninger til brug for benchmarking.
Stk. 3.
Miljøministeren kan beslutte, at indberetning skal ske ved
brug af særlige skemaer eller formularer.
Stk. 4.
Miljøministeren fastsætter regler om
offentliggørelse af resultaterne af benchmarking.«
45. I
§ 53, stk. 1,
ændres »affaldsbortskaffelse« til:
»affaldshåndtering« og »varens
bortskaffelse« til: »håndtering af materialet,
produktet eller varen som affald«.
46. I
§ 53 a, stk. 1,
ændres »bortskaffelse« til:
»håndtering«.
47. I
§ 53 b ændres
»eller bortskaffer, herunder indsamler, forarbejder eller
forbrænder,« til: », indsamler, forarbejder eller
håndterer som affald«.
48.§§ 55 a og b
ophæves.
49. I
§ 56, stk. 3,
udgår to steder », § 55 a«.
50. I
§ 58, stk. 1,
ændres »affaldsbehandlings- og
deponeringsanlæg« til: »affaldshåndterings-
og deponeringsanlæg«.
51.§ 86 affattes
således:
Ȥ 86. Tilsynsmyndighederne kan
hos andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger, der er
nødvendige for at udføre tilsyns- eller andre opgaver
efter denne lov. Tilsynsmyndighederne kan i forbindelse hermed
foretage sammenstilling og samkøring af oplysninger,
herunder personoplysninger, i kontroløjemed.«
52. I
§ 110, stk. 1, nr. 1,
ændres »§ 45, stk. 4« til:
»§ 45, stk. 3«
53. I
§ 110, stk. 1, nr. 13,
udgår », § 55 b«.
54. I
§ 110, stk. 3,
ændres »§ 45, stk. 2, 3 og 6« til:
»§ 45, stk. 2, 3, 5 og 7«, og
»§ 45 c,« ændres til:
»§ 45 d, § 46 a, stk. 2,
§ 46 b,«
55. I
§ 110, stk. 3,
indsættes efter »§ 50 a, stk. 3,«:
»§ 50 c, § 50 d,«.
§ 2
I lov nr. 506 af 7. juni 2006, som ændret
ved § 100 i lov nr. 1572 af 20. december 2006, foretages
følgende ændring:
1.§ 2, stk. 2, nr. 7,
ophæves.
Nr. 8-18 bliver herefter nr. 7-17.
§ 3
I lov nr. 541 af 24. juni 2005, som ændret
ved lov nr. 506 af 7. juni 2006 og § 98 i lov nr. 1572 af
20. december 2006, foretages følgende ændringer:
1.§ 1, stk. 2, nr. 3, litra
g , ophæves.
Litra h-r bliver herefter litra g-q.
2. I
§ 1, stk. 2, nr. 3, litra
q , der bliver litra p, ændres »litra a-n og
r« til: »litra a-m og q«.
§ 4
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juli 2009, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
§ 9 u, stk. 2, 1. pkt., § 9 u, stk. 3
og 4, og § 9 ø, stk. 3, i lov om
miljøbeskyttelse, som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 19, 21 og 25, træder i kraft dagen efter
bekendtgørelse i Lovtidende.
Stk. 3.
§§ 2 og 3 træder i kraft dagen efter
bekendtgørelse i Lovtidende.
Stk. 4.
§§ 47, stk. 2, § 48, § 50
c, stk. 1, og § 50 d, stk. 1, i lov om
miljøbeskyttelse, som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 41, 42, og 44, træder i kraft den 1. januar 2010.
Stk. 5. Regler, der
er udstedt efter § 45 c i lov om miljøbeskyttelse,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006,
opretholdes, indtil de ophæves eller afløses af regler
udstedt i medfør af denne lov. Overtrædelse af
reglerne straffes efter de hidtil gældende regler.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
| | | | | | |
Indholdsfortegnelse |
| | | | | | |
1. | Indledning |
| | 1.1. | Baggrund |
| | 1.2. | Politisk aftale om affaldssektoren |
| | 1.3. | Lovforslagets formål |
2. | Lovforslagets indhold |
| | 2.1. | Styrket konkurrence og øget
gennemsigtighed på markedet for genanvendeligt
erhvervsaffald |
| | | 2.1.1. | Frit valg af genanvendelsesanlæg for
virksomheder |
| | | | 2.1.1.1. | Gældende ret |
| | | | 2.1.1.2. | Arbejdsgruppen om ny organisering af
affaldssektoren og den politiske aftale |
| | | | 2.1.1.3. | Anvendelse af eksisterende
bemyndigelser |
| | | | 2.1.1.4. | Lovforslaget |
| | | 2.1.2. | Ny ansvarsfordeling |
| | | | 2.1.2.1. | Gældende ret |
| | | | 2.1.2.2. | Arbejdsgruppen om ny organisering af
affaldssektoren og den politiske aftale |
| | | | 2.1.2.3. | Lovforslaget |
| | | 2.1.3. | Affaldsregistret |
| | | | 2.1.3.1. | Gældende ret |
| | | | 2.1.3.2. | Arbejdsgruppen om ny organisering af
affaldssektoren og den politiske aftale |
| | | | 2.1.3.3. | Lovforslaget |
| | | | | 2.1.3.3.1. | Affaldsregistret -
genanvendelsesdelen |
| | | | | 2.1.3.3.2. | Affaldsregistret - registrering af
transportører, indsamlere af øvrigt affald,
forhandlere og mæglere af affald |
| | | 2.1.4. | Farligt affald |
| | | | 2.1.4.1. | Gældende ret |
| | | | 2.1.4.2. | Den politiske aftale om ny organisering af
affaldssektoren |
| | | | 2.1.4.3. | Anvendelse af eksisterende
bemyndigelser |
| | | | 2.1.4.4. | Lovforslaget |
| | | 2.1.5. | Genbrugspladser |
| | | | 2.1.5.1. | Gældende ret |
| | | | 2.1.5.2. | Arbejdsgruppen om ny organisering af
affaldssektoren og den politiske aftale |
| | | | 2.1.5.3. | Lovforslaget |
| | 2.2. | Effektiv service og administrative
forenklinger - regulativer, data og gebyrer |
| | | 2.2.1. | Færre og enklere kommunale
regulativer om affald |
| | | | 2.2.1.1. | Gældende ret |
| | | | 2.2.1.2. | Arbejdsgruppen om ny organisering af
affaldssektoren og den politiske aftale |
| | | | 2.2.1.3. | Lovforslaget |
| | | 2.2.2. | Enkel og effektiv indberetning af data om
affald |
| | | | 2.2.2.1. | Gældende ret |
| | | | 2.2.2.2. | Den politiske aftale |
| | | | 2.2.2.3. | Lovforslaget |
| | | 2.2.3. | Gennemsigtige kommunale
affaldsgebyrer |
| | | | 2.2.3.1. | Gældende ret |
| | | | 2.2.3.2. | Den politiske aftale om ny organisering af
affaldssektoren |
| | | | 2.2.3.3. | Lovforslaget |
| | 2.3. | Innovation |
| | | 2.3.2. | Arbejdsgruppen om ny organisering af
affaldssektoren og den politiske aftale |
| | | 2.3.3. | Anvendelse af eksisterende
lovhjemmel |
| | | 2.3.4. | Lovforslaget |
| | 2.4. | Effektiv forbrændings- og
deponeringssektor |
| | | 2.4.1. | Funktionsopdelte regnskaber på
affaldsforbrændings- og deponeringsområdet |
| | | | 2.4.1.1. | Gældende ret |
| | | | 2.4.1.2. | Arbejdsgruppen om ny organisering af
affaldssektoren og den politiske aftale |
| | | | 2.4.1.3. | Lovforslaget |
| | | 2.4.2. | Benchmarking af forbrændings- og
deponeringsanlæg |
| | | | 2.4.2.1. | Gældende ret |
| | | | 2.4.2.2. | Arbejdsgruppen om ny organisering af
affaldssektoren og den politiske aftale |
| | | | 2.4.2.3. | Lovforslaget |
| | 2.5. | Øvrige ændringer |
3. | Lovforslagets økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige |
4. | Lovforslagets økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet |
5. | Lovforslagets administrative konsekvenser
for borgerne |
6. | De miljømæssige
konsekvenser |
7. | Forholdet til EU-retten |
8. | Hørte myndigheder og
organisationer |
9. | Sammenfattende skema |
1. Indledning
1.1. Baggrund
I 2002 blev der i den offentlige debat sat fokus på, om
den nuværende organisering af affaldssektoren var den mest
hensigtsmæssige. En række aktører fra
erhvervslivet påpegede forskellige svagheder ved
affaldssektorens organisering. Der blev for eksempel peget
på, at der gælder mange forskellige lokale regler, som
gør det vanskeligt at operere i flere kommuner. Derudover
blev der peget på, at det er uhensigtsmæssigt, at
virksomheder nogle steder i landet har adgang til genbrugspladser
og andre steder ikke har adgang. Som reaktion på denne kritik
nedsatte miljøministeren i sommeren 2002 en arbejdsgruppe om
ny organisering af affaldssektoren. Arbejdsgruppen bestod af
repræsentanter for forbrugere, erhvervsliv,
kommunalbestyrelser og staten. Arbejdsgruppen afgav i december 2004
anbefalinger om og forslag til en ændret organisering. Der
var ikke enighed om forslag til organisering af forbrændings-
og deponeringsområdet, og der blev derfor nedsat en
tværministeriel embedsmandsgruppe med deltagelse af
Finansministeriet, Energistyrelsen, Konkurrencestyrelsen samt
Miljøstyrelsen. Embedsmandsgruppen arbejdede med
anbefalinger til organisering af forbrændings- og
deponeringsområdet i perioden oktober 2004 til oktober 2006.
Endvidere har en EU-jura arbejdsgruppe i perioden 24. august 2005
til 22. juni 2006 vurderet de EU-retslige aspekter af
arbejdsgruppens anbefaling.
Arbejdsgruppen og embedsmandsgruppens anbefalinger og den
EU-juridiske vurdering var baggrund for, at regeringen i februar
2007 offentliggjorde ideoplægget »Den nye
affaldssektor«.
1.2. Politisk aftale om
affaldssektoren
På baggrund af ideoplægget og de modtagne
høringssvar indbød miljøministeren de
politiske partier til forhandlinger om ny organisering af
affaldssektoren. Der blev den 21. juni 2007 indgået en aftale
om organisering af affaldssektoren mellem regeringen og
Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det
radikale Venstre.
Den politiske aftale for den fremtidige regulering og
organisering af affaldssektoren rummer følgende
elementer:
- Styrket
konkurrence og øget gennemsigtighed på markedet for
genanvendeligt erhvervsaffald, herunder genanvendeligt farligt
affald, i form af frit valg af genanvendelsesanlæg og ny
ansvarsfordeling, samt sikret adgang til genbrugspladser
- Effektiv service
og administrativ forenkling i forhold til regulativer, data og
gebyrer
- Innovation - nye
teknologier til affaldsbehandling
- Effektiv
forbrændings- og deponeringssektor herunder funktionsopdelte
regnskaber og benchmarking af forbrændings- og
deponeringsanlæg
Efterfølgende er forligskredsen blevet enige om
principper for udformningen af regulativer, beregning af gebyr samt
virksomhedernes betaling af gebyr for brug af
genbrugspladser.
Lovforslaget er baseret på den politiske aftale og er en
udmøntning af denne.
De nye regler om genanvendeligt erhvervsaffald skal evalueres,
når de har været i kraft i tre år. Evalueringen
skal bl.a. indeholde en vurdering af frit valg og ny
ansvarsfordeling for det genanvendelige erhvervsaffald, adgangen
til genbrugspladser, kommunalbestyrelsernes klassificering af
farligt affald som genanvendeligt, forbrændingsegnet eller
deponeringsegnet samt omfanget af støtte til innovation
indenfor affaldssektoren.
I den politiske aftale fra 2007 var forligsparterne enige om,
at kommunernes rolle som myndighed og driftsherre skal være
klart adskilt på affaldsområdet, men at en sådan
adskillelse ikke nødvendiggør et krav om
selskabsgørelse. Lovens gældende § 47,
stk. 4, hvorefter fælleskommunale selskaber kan varetage
planlægningen af affaldshåndteringen indenfor
affaldsselskabets opland, så længe affaldsplanerne
formelt godkendes af de enkelte kommunalbestyrelser, bibeholdes.
Det er derudover ikke intentionen med lovforslaget at skabe adgang
på affaldsområdet til at uddelegere
myndighedskompetence til kommunale fællesskaber. Flere af de
øvrige initiativer, som f.eks. den nye model for
genanvendeligt erhvervsaffald, hvorefter kommunalbestyrelsen ikke
længere skal anvise genanvendeligt erhvervsaffald og kravet
om øget gennemsigtighed i de kommunale budgetter og
regnskaber, tjener til at sikre en adskillelse af de kommunale
myndigheds- og driftsopgaver.
1.3. Lovforslagets formål
Hovedformålet med lovforslaget er at implementere den
aftale, som regeringen den 21. juni 2007 indgik med
Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det
radikale Venstre om en ny organisering af affaldsområdet.
Forslaget skaber de nødvendige lovgivningsmæssige
rammer for at gennemføre denne politiske aftale. Elementerne
i den politiske aftale forventes gennemført dels ved eller
med hjemmel i en række af de foreslåede bestemmleser
dels med hjemmel i eksisterende bestemmelser i lovens kapitel
6.
Lovforslaget har derudover til formål dels at bringe den
danske affaldsterminologi i overensstemmelse med
fællesskabsretten og dels at undgå tvivl om
fortolkningen af særligt begrebet
»bortskaffelse«. Se nærmere bemærkningerne
til nr. 2-7, 11, 13-18, 22-24, 26-29, 37, 40, 43, 45-47 og 50.
Hertil kommer enkelte andre ændringer og præciseringer.
Desuden foretages enkelte tekniske præciseringer i
bestemmelser vedrørende producentansvar for bærbare
batterier og akkumulatorer. Se nærmere bemærkningerne
til nr. 19-21 og 25.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Styrket konkurrence og
øget gennemsigtighed på markedet for genanvendeligt
erhvervsaffald
2.1.1. Frit valg af
genanvendelsesanlæg for virksomheder
2.1.1.1. Gældende ret
Det er et grundliggende princip i affaldsreglerne i dag, at
kommunalbestyrelsen har kapacitetsforpligtelsen og dermed
indsamlings- og anvisningsret for en stor del af det affald, som
frembringes i Danmark. Når kommunalbestyrelsen skal
udmønte sin kapacitetsforpligtelse, kan den vælge at
fastsætte en indsamlings- eller en anvisningsordning.
Ordningerne fastsættes for en eller flere fraktioner, f.eks.
farligt affald eller husholdningsaffald. Affaldsordningerne skal
fastsættes i et regulativ, som vedtages af
kommunalbestyrelsen. En indsamlingsordning kan fastsættes som
en henteordning, hvor kommunalbestyrelsen har ansvaret for
indsamling af affaldet hos borgeren eller virksomheden og for, at
affaldet transporteres til genanvendelse, forbrænding eller
deponering på et anlæg, som kommunalbestyrelsen har
valgt. En indsamlingsordning kan også tilrettelægges
som en bringeordning, hvor borgeren og virksomheden har ansvaret
for at bringe det omfattede affald til et af kommunalbestyrelsen
bestemt opsamlingssted typisk en genbrugsstation, hvorfra
kommunalbestyrelsen overtager ansvaret for, at affaldet bliver
håndteret genanvendt på et anlæg, der kan
genanvende affaldet.
Ved en anvisningsordning har den affaldsproducerende
virksomhed ansvaret for, at affaldet håndteres efter
regulativets bestemmelser. Kommunalbestyrelsen vil ved en
anvisningsordning på forhånd have taget stilling til
den miljømæssigt korrekte behandling for de almindelig
kendte affaldsfraktioner, hvor der ikke gælder en
indsamlingsordning, og i regulativet henvise enten til en generel
behandling eller et konkret anlæg. Derudover kan
kommunalbestyrelsen konkret anvise, når en virksomhed
henvender sig med affald, som ikke er omfattet af en
indsamlingsordning eller en generel anvisningsordning.
For både indsamlings- og anvisningsordninger
gælder en benyttelsespligt for borgere og virksomheder. Et
eksempel på en undtagelse fra kommunalbestyrelsens
forpligtelse til at sikre behandlingskapacitet er affald, hvor der
gælder et producentansvar, som for biler, batterier og affald
af elektrisk og elektronisk udstyr.
2.1.1.2. Arbejdsgruppen om ny
organisering af affaldssektoren og den politiske aftale
Forligsparterne tilsluttede sig i den politiske aftale fra
2007 arbejdsgruppens anbefaling om, at virksomhederne skal have
frit valg af genanvendelsesanlæg. Affaldsproducerende
virksomheder skal således frit kunne vælge at få
deres genanvendelige erhvervsaffald behandlet på anlæg,
der er opført på en landsdækkende liste over
genanvendelsesanlæg. Det skal fremgå af listen, hvilke
typer genanvendeligt affald, anlægget er godkendt til at
behandle. For at blive optaget på listen, skal
anlæggene være miljøgodkendte og leve op til en
given kvalitet af genanvendelse, der måtte være fastsat
for den konkrete affaldstype.
2.1.1.3. Anvendelse af eksisterende
bemyndigelser
Med hjemmel i lovens § 44, stk. 1, vil der
blive fastsat regler om, at virksomheder, som producerer
genanvendeligt erhvervsaffald frit skal kunne vælge at
få deres genanvendelige erhvervsaffald behandlet på et
genanvendelsesanlæg, som er miljøgodkendt og
opført i et landsdækkende register (Affaldsregistret).
Om affaldsregistret se nærmere pkt. 2.1.3.
Den nugældende benyttelsespligt til de kommunale
ordninger erstattes af en pligt for affaldsproducerende
virksomheder til at aflevere deres genanvendelige erhvervsaffald
enten til virksomheder, der indsamler genanvendeligt erhvervsaffald
eller til genanvendelsesanlæg opført i
Affaldsregistret, et tilsvarende anlæg i udlandet eller for
mindre mængder til den kommunale genbrugsplads.
Der vil blive fastsat krav om udsortering med henblik på
genanvendelse. Formålet hermed er at sikre et fortsat
højt genanvendelsesniveau og at ensarte reguleringen af
behandlingen af det genanvendelige erhvervsaffald, som
kommunalbestyrelsen anviser i dag og derved skabe øget
gennemsigtighed og mere ensartede konkurrencevilkår. Det er
således tanken løbende at supplere de allerede
gældende krav i affaldsbekendtgørelsen om, at visse
fraktioner skal genanvendes for derved at lette
kommunalbestyrelsernes klassificeringsopgave. Der vil endvidere i
medfør af § 44, stk. 1, blive fastsat krav
til behandlingen af affaldet. Kravene forventes for det
første at bestå i krav til behandlingen af
særlige miljøkritiske affaldsfraktioner. Se
nærmere herom under pkt. 2.3.
2.1.1.4. Lovforslaget
Forslaget om frit valg af genanvendelsesanlæg for
virksomheder har til hensigt at give affaldsproducerende
virksomheder mulighed for selv at vælge, på hvilket
registreret genanvendelsesanlæg, de ønsker deres
genanvendelige affald behandlet. For nogle af de affaldsfraktioner,
der er omfattet af producentansvarsordninger, vil der være
undtagelser fra det frie valg, uanset at affaldet er genanvendeligt
og stammer fra virksomheder. Nærmere regler herom
fastsættes i de relevante bekendtgørelser.
Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelserne fremover
ikke vil have kapacitetsforpligtelse for det genanvendelige
erhvervsaffald bortset fra kapacitet til genanvendeligt
erhvervsaffald fra genbrugspladser og affald frembragt af kommunens
institutioner og virksomheder. Kommunalbestyrelsen må derfor
fremover ikke etablere indsamlings- eller anvisningsordninger for
genanvendeligt erhvervsaffald. Kommunalbestyrelsen må som en
konsekvens af forslaget heller ikke dimensionere kapaciteten
på eventuelle kommunale genanvendelsesanlæg efter
mængden af genanvendeligt erhvervsaffald eller indgå
aftaler om håndtering af genanvendeligt erhvervsaffald med
andre anlæg. Denne kapacitetsplanlægning må alene
ske i forhold til det genanvendelige husholdningsaffald,
genanvendeligt erhvervsaffald frembragt af kommunens institutioner
og virksomheder, genanvendeligt erhvervsaffald fra genbrugspladser
samt affald til forbrænding og deponering.
Med forslaget præciseres bl.a. som følge heraf i
§ 45, stk. 1, at affaldshåndtering alene er en
kommunal opgave, såfremt der ikke er fastsat andre ordninger
enten i loven eller i regler udstedt i medfør af
loven.
Kommunalbestyrelsen skal fortsat afgøre, om affald skal
klassificeres som genanvendeligt, forbrændings- eller
deponeringsegnet. I forhold til denne klassificering bemyndiges
ministeren i forslaget til § 44, stk. 1, til at
fastsætte regler om klassificering. Bemyndigelsen
tænkes udnyttet til bl.a. at fastsætte regler om
kommunalbestyrelsens pligt til at klassificere affald som
genanvendeligt i forbindelse med den nye ordning for alt
genanvendeligt erhvervsaffald. Se nærmere om klassificering
under nr. 30 (forslaget til § 44, stk. 1).
Der er med forslaget ikke tænkt nogen ændring af
kommunalbestyrelsens mulighed for at anvise blandet affald til
forsortering med henblik på forbrænding, uanset at det
blandede affald også indeholder genanvendeligt affald. Det er
dog en forudsætning, at den genanvendelige del udsorteres med
henblik på genanvendelse.
De eksisterende kommunale genanvendelsesanlæg kan med
forslaget til § 46 b, udbyde ledig behandlingskapacitet
til genanvendeligt erhvervsaffald på markedsvilkår,
uanset at det med forslaget ikke længere er en kommunal
opgave at sikre behandlingskapacitet for genanvendeligt
erhvervsaffald. Det forudsætter, at kommunalbestyrelserne
sikrer en fuldstændig adskillelse og selvstændige
regnskaber for den del af anlæggets drift, der relaterer sig
til genanvendeligt erhvervsaffald, som behandles på
markedsvilkår, og for den del, der relaterer sig til
kommunens gebyrfinansierede opgaver på affaldsområdet,
som skal hvile-i-sig-selv. Der skal føres et
opsøgende gebyrfinansieret tilsyn, der sikrer en
fuldstændig regnskabsmæssig adskillelse af behandlingen
af det genanvendelige erhvervsaffald fra de øvrige kommunale
affaldsaktiviteter. Kommunalbestyrelserne skal på tilsynets
foranledning til enhver tid kunne dokumentere denne
regnskabsmæssige adskillelse, herunder ved forelæggelse
af oplysninger om regnskaber, regnskabsmateriale, andre
forretningspapirer og elektronisk lagrede data, som skønnes
nødvendigt.
Om forholdet til registreringskravet se nærmere under
pkt. 2.1.3.3.1.
2.1.2. Ny ansvarsfordeling
2.1.2.1. Gældende ret
Genanvendeligt affald bliver ofte forinden genanvendelse
sorteret, komprimeret eller forbehandlet på anden måde,
før genanvendelsen er slut. Det kan betyde, at affaldet
går igennem mange virksomheder undervejs.
I dag har den affaldsproducerende virksomhed ansvaret for, at
det genanvendelige affald håndteres og herunder genanvendes
korrekt. Den affaldsproducerende virksomheds ansvar bortfalder
først i det øjeblik affaldet er afleveret på
det anlæg, kommunalbestyrelsen har anvist affaldet til,
uanset om den affaldsproducerende virksomhed har overdraget
affaldet fysisk til f.eks. en transportør. Dette
følger af, at kommunalbestyrelsens anvisningsret og - pligt
modsvares af en pligt for alle affaldsproducerende virksomheder til
at benytte den anviste behandling (benyttelsespligten).
2.1.2.2. Arbejdsgruppen om ny
organisering af affaldssektoren og den politiske aftale
Arbejdsgruppen om organisering af affaldssektoren kom i deres
anbefalinger fra 2004 frem til, at det ikke er
hensigtsmæssigt, at det altid er den oprindelige
affaldsproducent, der har ansvaret for affaldet, helt frem til det
er afleveret til behandlingsanlægget. Løsningen i den
politiske aftale fra 2007 bygger videre på disse
anbefalinger, således, at det fremover som udgangspunkt skal
være den, som har med affaldet at gøre, som skal have
ansvaret for, at det bliver håndteret rigtigt på hvert
trin i processen. Det skal dog fortsat være muligt at lade en
transportør transportere affald, uden at
transportøren skal overtage ansvaret.
2.1.2.3. Lovforslaget
Med forslaget bemyndiges ministeren i medfør af den
foreslåede § 44, stk. 4, nr. 2, til at
fastsætte regler om, at de affaldsproducerende virksomheder
kan overdrage ansvaret for, at kildesorterede fraktioner af
genanvendeligt erhvervsaffald håndteres efter gældende
regler, til en godkendt og registreret indsamlingsvirksomhed for
genanvendeligt erhvervsaffald. Se nærmere under nr. 31
(§ 44, stk. 4, nr. 2) om krav til en aftale mellem
indsamlingsvirksomheden og den affaldsproducerende virksomhed. De
affaldsproducerende virksomheder skal kun kunne aflevere
genanvendeligt erhvervsaffald til godkendte indsamlingsvirksomheder
for genanvendeligt erhvervsaffald, som er optaget på et
centralt register.
Den affaldsproducerende virksomhed kan også fortsat
vælge at få en transportør til at transportere
affaldet til et genanvendelsesanlæg. I så fald bevarer
den affaldsproducerende virksomhed ansvaret for affaldet indtil
aflevering af affaldet på et genanvendelsesanlæg
opført på et centralt register. Med forslaget gives
ministeren bemyndigelse i medfør af den foreslåede
§ 45 d til at oprette et sådant register, jf.
nærmere nedenfor under pkt. 2.1.3. En
affaldstransportør må ikke overtage ansvaret for
genanvendeligt erhvervsaffald og må derfor ikke sammenblande
affald fra flere forskellige affaldsproducenter. Det vil sige, at
affaldstransportøren, i modsætning til en
indsamlingsvirksomhed, ikke må foretage ruteindsamling af
genanvendeligt erhvervsaffald fra flere virksomheder, med mindre
det er på vegne af en indsamler af genanvendeligt
erhvervsaffald.
Med forslaget bemyndiges ministeren endvidere til i
medfør af den foreslåede § 44, stk. 4,
nr. 1, at fastsætte regler om en godkendelsesordning for
virksomheder, der indsamler genanvendeligt erhvervsaffald.
Godkendelsen vil være en forudsætning for, at den
affaldsproducerende virksomhed lovligt kan overdrage ansvaret for,
og indsamlingsvirksomheden lovligt kan overtage ansvaret for
håndteringen af det genanvendelige erhvervsaffald. Ministeren
bemyndiges, jf. den foreslåede § 7, stk. 3,
nr. 4, endvidere til at fastsætte krav om bevis for, at
mindst én person med ledelsesansvar for indsamlingen i
indsamlervirksomheden kan forestå indberetning af data og
miljømæssig forsvarlig håndtering af affald. Det
er væsentligt, at virksomheder, der indsamler genanvendeligt
erhvervsaffald og dermed har mulighed for at håndtere og
herunder transportere affald, også har det fornødne
kendskab til, hvordan dette affald håndteres forsvarligt.
Ministeren bemyndiges i den forbindelse også til at stille
krav om, at uddannelsen løbende skal opdateres og, at
uddannelsen skal afsluttes med en test. De nærmere elementer
i uddannelsen, herunder muligheden for at gennemføre den
afsluttende test uden at have gennemført
uddannelsesforløbet, vil blive fastsat i samarbejde med de
relevante parter og myndigheder. Uddannelseskravet forventes at
blive fastsat som et vilkår for godkendelsen som indsamler af
genanvendeligt erhvervsaffald.
Med forslaget skabes endvidere hjemmel for ministeren til i
medfør af den foreslåede § 46 a at
fastsætte krav om, at indsamlingsvirksomheder skal kunne
dokumentere, at det genanvendelige erhvervsaffald er afleveret til
et registreret genanvendelsesanlæg, en anden godkendt og
registreret indsamlingsvirksomhed for genanvendeligt erhvervsaffald
eller eksporteret efter gældende regler om eksport af affald.
Derudover giver forslaget ministeren bemyndigelse til i
medfør af den foreslåede ændring af
§ 45 a, at fastsætte formkrav til
dokumentationen.
Desuden skabes med forslaget til § 44, stk. 4,
nr. 2, mulighed for, at en indsamlingsvirksomhed for genanvendeligt
erhvervsaffald kan overtage ansvaret for indberetningen af
affaldsdata fra virksomheden. Den affaldsproducerende virksomhed
godkender, hvilke data, der skal indberettes, når fakturaen
fra indsamlingsvirksomheden for genanvendeligt erhvervsaffald
betales, og overdrager i den forbindelse ansvaret for
dataindberetningen til indsamlingsvirksomheden for genanvendeligt
erhvervsaffald.
Godkendelse og registrering som indsamler af genanvendeligt
erhvervsaffald er ikke til hinder for, at virksomheden foretager
andre aktiviteter på affaldsområdet som f.eks.
transport af forbrændingsegnet affald eller sortering af
forbrændingsegnet affald, der anvises af kommunalbestyrelsen.
Det vil sige, at også f.eks. sorteringsanlæg kan
godkendes som indsamlingsvirksomhed for genanvendeligt
erhvervsaffald. Også sorteringsanlæg må som
indsamler af genanvendeligt erhvervsaffald kun overtage ansvaret
for håndteringen af kildesorterede, genanvendelige
affaldsfraktioner fra affaldsproducenterne.
Det er intentionen, at de fulde omkostninger ved
administration af godkendelsesordningen skal dækkes af
gebyrer, som fastsættes med hjemmel i den gældende
§ 88 i loven. Se hertil bemærkninger til nr. 30
(§ 44, stk. 4, nr. 1).
Ministeren bemyndiges endelig i forslaget til § 44,
stk. 6, til at fastsætte regler, hvorefter godkendelse
kan nægtes eller tilbagekaldes, såfremt
ansøgeren eller den godkendte indsamlingsvirksomhed har
gjort sig skyldig i grov eller oftere gentagen
forsømmelighed i forbindelse med virksomheden for indsamling
af genanvendeligt erhvervsaffald.
Ved tilbagekaldelse af en godkendelse må der
kræves mere graverende forhold end ved nægtelse af
godkendelse, før en godkendelse, der måske har
været udnyttet i en årrække, kan
tilbagekaldes.
En afgørelse om tilbagekaldelse kan efter forslaget
begæres indbragt for domstolene af den, som afgørelsen
vedrører, og indbringelsen tillægges opsættende
virkning.
2.1.3. Affaldsregistret
2.1.3.1. Gældende ret
Kommunalbestyrelserne registrerer i dag de
transportører, der driver transportørvirksomhed i
deres kommune. Derudover registrerer kommunalbestyrelserne i
såkaldte anvisningsbilag de behandlingsanlæg, som de
anviser genanvendeligt erhvervsaffald til.
2.1.3.2. Arbejdsgruppen om ny
organisering af affaldssektoren og den politiske aftale
Arbejdsgruppen om ny organisering af affaldssektoren
anbefalede i deres rapport, at virksomheder, som er godkendt til
indsamling af genanvendeligt erhvervsaffald endvidere registreres i
et statsligt register over indsamlingsvirksomheder. Arbejdsgruppen
anbefalede endvidere, at der opbygges et centralt register for
genanvendelsesanlæg. Endelig anbefalede arbejdsgruppen, at
der opbygges et centralt register over alle transportører
med godskørselstilladelse, der transporterer affald. Den
politiske aftale fra 2007 bygger på disse anbefalinger.
2.1.3.3. Lovforslaget
Med forslaget bemyndiges ministeren til i medfør af den
foreslåede § 45 d at fastsætte regler om
oprettelse af et register over virksomheder, der indsamler affald,
affaldstransportører, anlæg, der behandler
genanvendeligt erhvervsaffald, forhandlere og mæglere af
affald. Det er intentionen med forslaget at oprette et
Affaldsregister. Registret skal dels rumme alle virksomheder, der
er godkendt til indsamling af genanvendeligt erhvervsaffald, og
anlæg, der behandler genanvendeligt affald, og dels alle
transportører og virksomheder, der indsamler andet affald
end genanvendeligt erhvervsaffald, samt forhandlere og
mæglere af affald.
Det er virksomhederne, anlæggene og
transportørerne selv, der har ansvaret for at vurdere,
hvorvidt de er virksomheder, der indsamler affald,
affaldstransportører, genanvendelsesanlæg, forhandlere
eller mæglere og for korrekt registrering heraf i
Affaldsregistret.
Affaldsregistret skal være landsdækkende og
internetbaseret og forventes opbygget med to indgange. ‰n
adgang til registrering af virksomheder, der indsamler
genanvendeligt erhvervsaffald, og anlæg, der behandler
genanvendeligt affald og én indgang til registrering af
affaldstransportører, virksomheder, der indsamler andet
affald end genanvendeligt erhvervsaffald samt forhandlere og
mæglere, hvis disse ikke er registreringspligtige som f.eks.
indsamlingsvirksomhed. Det er desuden intentionen, at navnet
på den person, som har modtaget bevis for at kunne
forestå indberetning af data og miljømæssig
forsvarlig håndtering af affaldet, skal fremgå af
registret.
Anmodning om aktindsigt i oplysninger fra registret vil blive
behandlet efter de almindelige regler i lov om offentlighed i
forvaltningen, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i
miljøoplysninger.
2.1.3.3.1. Affaldsregistret -
genanvendelsesdelen
Et centralt element i den nye ordning for genanvendeligt
erhvervsaffald er, at der skal oprettes et register over
virksomheder, der indsamler genanvendeligt erhvervsaffald og
anlæg, der behandler genanvendeligt erhvervsaffald. Alle
anlæg, der behandler, og alle virksomheder, der indsamler
genanvendeligt erhvervsaffald skal lade sig registrere i
affaldsregistret.
I genanvendelsesdelen af registret skal det fremgå,
hvilke anlæg, der kan genanvende en given affaldsfraktion.
Under hver affaldsfraktion skal der i registret findes
kontaktoplysninger vedrørende de genanvendelsesanlæg,
der kan genavnede denne fraktion. I registret vil der ligeledes
være en liste over godkendte indsamlingsvirksomheder for
genanvendeligt erhvervsaffald, så det er nemt for
affaldsproducenten at få overblik over forskellige muligheder
for at få håndteret en given genanvendelig
affaldsfraktion.
Det er hensigten, at anlæg, der behandler genanvendeligt
erhvervsaffald, skal lade sig registrere via www.virk.dk med eventuelt supplerende
kontaktoplysninger og dokumentation for gyldig
miljøgodkendelse, herunder godkendelses- og
udløbsdato. Anlæggene skal endvidere oplyse
anslået årlig kapacitet og hvilke fraktioner,
anlægget kan behandle. Hvis anlægget er omfattet af
branchebilag oplyses endvidere herom. Kapacitetsangivelsen skal
bruges som en service til affaldsproducenterne i deres overvejelser
om, hvilket anlæg der vil have den fornødne
størrelse til at modtage det pågældende affald.
Genanvendelsesanlægget har pligt til at melde tilbage til det
nationale register, hvis der sker ændringer på
anlægget og/eller i anlæggets miljøgodkendelse,
der har betydning for, hvilke affaldsfraktioner, anlægget kan
behandle.
Registreringen skal ophøre, hvis anlægget ikke
længere er berettiget til at være registreret. Det vil
sige, hvis virksomheden ophører, eller såfremt
virksomhedens miljøgodkendelse bortfalder.
Virksomheder, der foretager genanvendelsesaktiviteter som led
i bygge- og anlægsarbejder, og som sker efter en konkret
tilladelse efter loven, eller bekendtgørelser, der
særskilt regulerer genanvendelsen, er ikke
registreringspligtige. Genanvendelse af sådant affald vil
fortsat ske efter disse regler. Affaldsbehandlingsanlæg, der
behandler affald, der er reguleret i bekendtgørelser om
producentansvar, skal også optages i det nationale register.
Udenlandske genanvendelsesanlæg skal ikke registreres i
Affaldsregistret.
Det er endvidere hensigten, at virksomheder, der indsamler
genanvendeligt erhvervsaffald skal lade sig registrere via
www.virk.dk. For at blive registreret skal virksomheden opfylde
kravene til at være godkendt som indsamlingsvirksomhed. Se
herom ovenfor under pkt. 2.1.2. Godkendelsen vil fremgå af
registreringen, herunder oplysninger om den eller de personer, som
har opnået bevis for kendskab til indberetningskrav og
affaldshåndtering.
Kommunalt ejede anlæg, som behandler genanvendeligt
erhvervsaffald skal også lade sig registrere. Alle
anlæg vil skulle betale et gebyr, som skal dække
omkostningerne ved registreringen. Samtidig skal de kommunale
anlæg betale et gebyr, der skal dække det særlige
økonomiske tilsyn. Se nærmere herom under pkt.
2.1.1.4.
2.1.3.3.2. Affaldsregistret -
registrering af transportører, indsamlere af øvrigt
affald, forhandlere og mæglere af affald
Den anden del af Affaldsregistret skal indeholde en
registrering af transportører, øvrige indsamlere,
forhandlere og mæglere af affald. I dag registreres
transportører, der kører med affald for fremmed
regning, hos kommunalbestyrelsen. Som noget nyt skal
transportører, der transporterer alle typer af affald
registreres i et nationalt register, hvilket vil erstatte den
kommunale registrering af alle transportører. Der er ingen
selvstændige krav forbundet med registreringen af
transportøren. Transportøren skal dog dokumentere, at
han har opnået en godkendelse til transport af gods,
hvorefter transportøren har krav på at blive optaget i
det centrale register. Transportører vil dog fortsat
være omfattet af godkendelsespligten efter lov om
godskørsel, lov om transport af gods for fremmed regning og
eventuelt lov om farligt gods, hvis der er tale om farligt
affald.
Som noget nyt skal også virksomheder, der indsamler
affald, som ikke er genanvendeligt samt forhandlere og
mæglere registreres hos de centrale myndigheder. Dette krav
indsættes for at sikre overensstemmelse med direktiv nr.
2008/98/EF af 19. november 2008 om affald, som stiller krav om
registrering af alle indsamlingsvirksomheder, forhandlere og
mæglere af affald, hvis der ikke er indført en
godkendelsesordning for disse aktører.
2.1.4. Farligt affald
2.1.4.1. Gældende ret
I dag er det kommunalbestyrelsens afgørelse, om affald
er farligt, med mindre der er udstedt andre regler herom. Ved
farligt affald fra virksomheder kan kommunalbestyrelsen vælge
mellem at etablere en indsamlingsordning eller at etablere en
anvisningsordning. For farligt affald i mindre mængder,
særlige fraktioner og fra husholdninger skal
kommunalbestyrelsen dog etablere indsamlingsordninger. Både
virksomheder og husholdninger er forpligtede til at benytte de
ordninger, som kommunalbestyrelsen iværksætter.
Kommunalbestyrelserne kan dog meddele virksomhederne fritagelse for
benyttelsespligten.
2.1.4.2. Den politiske aftale om ny
organisering af affaldssektoren
Det fremgår af den politiske aftale fra juni 2007, at
modellen for genanvendeligt erhvervsaffald med frit valg af
indsamlingsvirksomhed for genanvendeligt erhvervsaffald og
genanvendelsesanlæg og med en klar ansvarsfordeling
kombineret med det nødvendige tilsyn også skal omfatte
genanvendeligt farligt erhvervsaffald.
2.1.4.3. Anvendelse af eksisterende
bemyndigelser
Med hjemmel i lovens § 44, stk. 1, vil der
blive fastsat regler, hvorefter også genanvendeligt,
kildesorteret, farligt erhvervsaffald vil indgå i den nye
ordning med frit valg for affaldsproducerende virksomheder af
genanvendelsesanlæg og indsamlere af genanvendeligt
erhvervsaffald. Hermed indrettes reglerne efter den administration
mange kommunalbestyrelser har anlagt i dag, hvorefter den
fritagelsesadgang, som findes i de nuværende regler, anvendes
i vidt omfang. Se i øvrigt de almindelige bemærkninger
til pkt. 2.1.1 og pkt. 2.1.2. om den nye ordning for genanvendeligt
erhvervsaffald, som også vil gælde for genanvendeligt
farligt affald.
Med forslaget lægges ikke op til en ændring af
reglerne for det øvrige ikke-genanvendelige farlige affald.
Kommunalbestyrelserne skal således fortsat have ansvaret for,
at der sker en forsvarlig håndtering af alt farligt affald
fra husholdninger og den del af virksomhedernes farlige affald, der
deponeres eller forbrændes.
2.1.4.4. Lovforslaget
Med den foreslåede ændring af § 44,
stk. 1, bemyndiges ministeren til at fastsætte regler om
klassificering. Bemyndigelsen tænkes udnyttet til bl.a. at
fastsætte regler om kommunalbestyrelsens pligt til at
klassificere affald i forbindelse med den nye ordning for alt
genanvendeligt erhvervsaffald, herunder klassificere affald som
genanvendeligt og klassificere farligt affald som genanvendeligt,
forbrændings- eller deponeringsegnet, jf. også de
almindelige bemærkninger pkt. 2.1.1.4.
2.1.5. Genbrugspladser
2.1.5.1. Gældende ret
I dag er det kommunalbestyrelsen, der afgør, om
virksomheder skal have adgang til genbrugspladserne i deres
kommune. Det er derfor ikke alle virksomheder, der i dag har adgang
til genbrugspladserne. Der er også stor forskel på,
hvad det koster. I de kommuner, hvor genbrugspladserne kun er
åbne for husholdninger, betaler virksomhederne ikke til
pladserne. I praksis er det vanskeligt at kontrollere, om
virksomhederne bruger dem.
2.1.5.2. Arbejdsgruppen om ny
organisering af affaldssektoren og den politiske aftale
Arbejdsgruppen om ny organisering af affaldssektoren kom i
deres anbefalinger fra 2004 frem til nye principper for
virksomhedernes adgang til de kommunale genbrugspladser. Disse
principper blev konfirmeret ved den politiske aftale fra 2007,
hvoraf fremgår, at der for det første skal sikres
ensartede vilkår for virksomheders adgang til genbrugspladser
i kommunerne. For det andet skal det sikres, at kildesorterede
fraktioner, der kun forekommer i mindre mængder på den
enkelte virksomhed kan afleveres på en genbrugsplads. For det
tredje skal ens og let administrerbare principper for adgangen og
betalingen til genbrugspladser sikres. Parterne bag den politiske
aftale aftalte desuden, hvilke principper der skal gælde for
beregningen af de gebyrer, som virksomhederne skal betale for at
få stillet genbrugspladser til rådighed.
2.1.5.3. Lovforslaget
Med lovforslaget bemyndiges ministeren til i medfør af
den foreslåede § 45, stk. 2, nr. 3, at
fastsætte regler om kommunalbestyrelsens pligt til at give
adgang til genbrugspladserne. Kommunalbestyrelserne skal
således fremover sikre, at alle virksomheder har adgang til
en genbrugsplads på lige fod med husholdninger. Dette kan
være en genbrugsplads, som kommunerne selv driver, eller en
plads, hvor driften er udliciteret.
Det er tanken, at der i medfør af den foreslåede
§ 45, stk. 2, nr. 3, vil blive fastsat regler,
hvorefter adgangen til genbrugspladsen skal gælde for
både farligt og ikke farligt affald. For farligt affald
afleveret af virksomheder forventes indsat en
mængdebegrænsning på 200 kg pr. år.
Endvidere vil både husholdningers og virksomheders adgang
generelt blive begrænset til køretøjer, der
vejer op til 3500 kg. Desuden kan køretøjet have
påmonteret en trailer, som ikke tæller med i de 3500
kg. Formålet er at sikre en bedre sortering af det affald,
som den enkelte virksomhed kun har i mindre mængder, så
mere affald genanvendes. Virksomheder skal betale for, at
genbrugspladsen står til deres rådighed, og der skal
på bekendtgørelsesniveau, med hjemmel i forslaget til
§ 48, stk. 4, fastsættes principper for
opkrævningen af gebyrer for virksomhedernes benyttelse af
genbrugspladser. Derudover skal kommunalbestyrelserne forpligtes
til at gennemføre brugerundersøgelser hvert fjerde
år, som skal danne baggrund for
gebyrfastsættelsen.
Udenlandske virksomheder uden fast adresse i Danmark skal have
mulighed for at aflevere affald på genbrugspladser i
én kommune mod betaling af et forholdsmæssigt fastsat
gebyr.
Forslaget ændrer ikke på, at det fortsat er
kommunalbestyrelserne, som i regulativform fastlægger
serviceniveauet på genbrugspladserne og eksempelvis kan
fastlægge åbningstider og vælge antallet af
affaldsfraktioner, som genbrugspladserne kan modtage.
2.2. Effektiv service og
administrative forenklinger - regulativer, data og gebyrer
2.2.1. Færre og enklere
kommunale regulativer om affald
2.2.1.1. Gældende ret
I dag er det op til hver enkelt kommunalbestyrelse, hvor mange
regulativer, de ønsker at udstede, og hvad indholdet skal
være. Der findes mere end 8.000 forskellige kommunale
regulativfastsatte ordninger for affald. Der er derfor stor forskel
på de kommunale affaldsregler, både hvad angår
opbygning, definitioner og formulering. Forskellene betyder, at det
er vanskeligt for virksomheder, der arbejder i flere kommuner, at
sætte sig ind i reglerne.
2.2.1.2. Arbejdsgruppen om ny
organisering af affaldssektoren og den politiske aftale
Arbejdsgruppen om ny organisering af affaldssektoren har
derfor i deres anbefalinger fra 2004 foreslået en forenkling
af de kommunale affaldsregulativer, som består i at mindske
antallet af regulativer, gøre regulativerne sammenlignelige,
gøre det nemmere at udarbejde regulativer og sikre en
ensartet og korrekt gennemførelse af nationale regler. Det
vil i praksis sige, at ens affaldsordninger også er
formuleret på samme måde i alle kommuner. Med dette
udgangspunkt har arbejdsgruppen foreslået, at der etableres
et nyt, samlet, landsdækkende system for udarbejdelse og
indberetning af affaldsregulativer. I den politiske aftale fra 2007
er der enighed om, at der skal udformes standardregulativer for
husholdnings- og erhvervsaffald, som kommunerne har pligt til at
bruge. Parterne bag den politiske aftale var desuden enige om
hvilke principper, der skulle danne grundlag for opbygning af
standardregulativerne.
2.2.1.3. Lovforslaget
Med forslaget til § 45, stk. 5, bemyndiges
ministeren til at fastsætte regler om kommunalbestyrelsernes
affaldsregulativer, herunder om deres udformning og indhold, om
kommunernes offentliggørelse og indberetning til ministeren,
og at indberetningen skal ske i en bestemt form. Det er hensigten
at bemyndigelsen vil blive udnyttet til at stille krav til
kommunalbestyrelsernes udarbejdelse af regulativer for erhvervs- og
husholdningsaffald.
Det er tanken, at regulativerne skal være digitale og
tilgængelige på en central hjemmeside, som
kommunalbestyrelserne skal indberette de udarbejdede regulativer
til. Der vil blive udarbejdet paradigmer for kommunalbestyrelsens
regulativer for erhvervs- og husholdningsaffald, således at
der kun må udarbejdes to affaldsregulativer i hver kommune,
hvor indholdsfortegnelse og formuleringer i vidt omfang er
standardiserede. Det er intentionen, at paradigmerne skal indeholde
både tvungen tekst, tekst med valgmuligheder og
frit-valgs-tekst, som skal afspejle, at der er områder, hvor
kommunalbestyrelsen har råderum til lokalt at
tilrettelægge affaldshåndteringen. Det gælder
især for husholdningsaffald. Det er ikke intentionen med
forslaget at indskrænke den enkelte kommunalbestyrelses
mulighed for selv at tilrettelægge affaldshåndteringen.
Brugen af paradigmer forventes at gøre det mere enkelt at
få overblik over de gældende kommunale regler. Det vil
bl.a. gøre det nemmere for virksomheder, der arbejder i
flere kommuner eller modtager affald fra flere kommuner.
Der gives med forslaget mulighed for at ensarte og harmonisere
udvalgte initiativer, som har vist sig miljømæssigt
effektive, som f.eks. krav om klare sække på landets
genbrugsstationer.
Det er endvidere intentionen, at de enkelte kommuners
affaldsregulativer, når de er godkendte af
kommunalbestyrelserne, skal være tilgængelige og
søgbare ét sted. Det vil sige, at både
virksomheder, borgere og kommunale medarbejdere kan søge i
de forskellige kommuners regulativer.
2.2.2. Enkel og effektiv indberetning
af data om affald
2.2.2.1. Gældende ret
Et solidt datagrundlag er forudsætningen for den
kommunale planlægning, herunder vurdering af, om
forbrændings- og deponeringsanlæggenes kapacitet er
passende.
I dag indsamler og registrerer kommunalbestyrelserne data.
Således skal affaldsbehandlingsanlæg, som er
opført i bilag 7 til bekendtgørelse nr. 1634 af 13.
december 2006 om affald, føre register over bl.a. type,
fraktion og geografisk kilde, erhvervsmæssig kilde og
mængden af affald. Affaldsbehandlingsanlæggene skal
på anmodning indberette de registrerede oplysninger til
Miljøstyrelsen. Affaldsbehandlingsanlæggene skal
endvidere til kommunalbestyrelsen eller Miljøstyrelsen
oplyse om modtaget affald, herunder oplysninger om, hvilke
affaldstyper og fraktioner og hvilke mængder, der er modtaget
fra hver enkelt virksomhed. Oplysningerne skal bl.a. bruges til den
kommunale affaldsplanlægning.
Herudover skal affaldstransportører føre
register over transporteret mængde, art og type af affald,
affaldsfraktion, affaldsproducent og afleveringssted. Oplysningerne
og dokumentation herfor skal opbevares i 5 år og udleveres
til kommunalbestyrelsen efter anmodning. Dette gælder
både for farligt og ikke-farligt affald. De fleste
kommunalbestyrelser stiller krav om indberetning.
Endelig skal en del af de affaldsproducerende virksomheder
føre register over deres affaldsproduktion, herunder
fraktion, art, mængde og sammensætning af det
producerede affald, herunder muligheder for yderligere sortering
samt indhold af visse miljøbelastende stoffer. Dette
register skal opbevares i 5 år og skal efter anmodning
indberettes til kommunalbestyrelsen, miljøcentrene og
Miljøstyrelsen. De fleste kommunalbestyrelser stiller krav
om indberetning.
2.2.2.2. Den politiske aftale
Det følger af den politiske aftale fra 2007, at der
skal etableres et samlet landsdækkende Affaldsdatasystem, som
alle relevante aktører har pligt til at indberette til og
anvende. Det vil indebære, at data om affald fremover kun
skal indberettes til én database, som kommer til at rumme
alle data om affald baseret på ensartede definitioner af
affald og behandlingsformer. Der bliver således ikke
forskellige indberetningssystemer og niveauer for indberetning af
affaldet. Med forslaget vil også færre aktører
på affaldsområdet være forpligtede til at
rapportere til Affaldsdatasystemet.
2.2.2.3. Lovforslaget
Med forslaget til § 46 a, stk. 1, bemyndiges
miljøministeren til at etablere et register med oplysninger
om eksisterende affaldsmængder samt om affaldets
håndtering. Det er hensigten, at registret skal etableres som
en elektronisk database.
Det er tanken, at der vil blive etableret et nyt system for
indberetning af affaldsdata (Affaldsdatasystemet), som vil blive
stillet til rådighed for kommunalbestyrelserne.
Kommunalbestyrelserne skal anvende Affaldsdatasystemet, når
de har brug for at indhente affaldsdata, som har relevans for den
kommunale affaldsplanlægning. Det er endvidere tanken, at
kommunalbestyrelserne samtidig vil kunne anvende data fra systemet
i tilknytning til tilsynet. Det er således fortsat
kommunalbestyrelsens opgave i fornødent omfang at
kvalitetssikre de data, som indberettes til
Affaldsdatasystemet.
Med forslaget til § 46 a, stk. 2, bemyndiges
ministeren til at fastsætte regler om bl.a. pligt for alle
relevante aktører på affaldsområdet til at
anmelde, dokumentere og afgive oplysninger om affald. Det er
således intentionen, at bestemmelsen skal omfatte alle
aktører på affaldsområdet. Aktørbegrebet
skal derfor forstås bredt og dækker også f.eks.
behandlingsanlæg, forhandlere og mæglere. Det er
intentionen, at bestemmelsen bl.a. udmøntes ved i
bekendtgørelsesform at fastsætte regler om, at
affaldsbehandlingsanlæg, indsamlingsvirksomheder for
genanvendeligt erhvervsaffald, importører,
eksportører og virksomheder, som selv behandler eller
eksporterer deres affald skal indberette data til
Affaldsdatasystemet. Der skal indberettes mindst én gang om
året, men systemet skal give mulighed for løbende
indberetninger.
Aktørerne skal have adgang til egne data i datasystemet
fra www.virk.dk ved at benytte en
digital signatur. Det er desuden meningen, at virksomheder skal
kunne trække egne data fra systemet som dokumentation for
egen affaldsproduktion, f.eks. i forbindelse med anvendelse til
grønne regnskaber. Desuden skal også
indsamlingsvirksomheder for genanvendeligt erhvervsaffald og
behandlingsanlæg have adgang til egne indberettede data.
Miljøstyrelsen og miljøcentrene, når relevant,
skal have adgang til at ændre i data i systemet samt i
tilsyns- eller statistikøjemed at lave udtræk fra
Affaldsdatasystemet. Anmodning om aktindsigt i oplysninger fra
datasystemet vil blive behandlet efter de almindelige regler i lov
om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og lov om
aktindsigt i miljøoplysninger.
Ved at anvende ensartede definitioner af affald og
behandlingsformer via et centralt system, gives der mulighed for
sammenligning og bedre statistikker, som bl.a. anvendes af
myndigheder i forbindelse med affaldsplanlægning.
Oplysningerne kan også benyttes i forbindelse med Danmarks
rapporteringsforpligtelser om affaldsstatistik overfor EU. Det
forventes, at der vil blive stillet krav om, at oplysningerne skal
indberettes på EAK-kodeniveau, som er det detaljeringsniveau,
der gør dataene brugbare i tilsynsøjemed og ved
indberetning til EU.
Ministeren bemyndiges endelig i forslagets stk. 3 til at
fastsætte regler, hvorefter kommunalbestyrelsen indsamler og
registrerer oplysninger om eksisterende og planlagte
affaldsbehandlingsanlæg. Denne opgave varetages allerede i
dag af kommunalbestyrelserne og indgår ikke i
Affaldsdatasystemet.
§ 47, stk. 1, foreslås samtidig
ophævet, således, at kommunalbestyrelsen ikke
længere har pligt til at indsamle og registrere oplysninger
om eksisterende affaldsmængder, idet oplysningerne efter
forslaget skal trækkes fra Affaldsdatasystemet.
Med lovforslaget til § 48, stk. 8,
fastslås, at Miljøministeren opkræver gebyr hos
kommunalbestyrelserne til dækning af udgifterne til drift og
vedligeholdelse af Affaldsdatasystemet. Samtidig gives
kommunalbestyrelserne med forslaget til § 48,
stk. 1, mulighed for at indregne dette gebyr i det generelle
affaldsgebyr. Det vil således med forslaget fortsat
være husholdninger og virksomheder i kommunerne, som skal
dække udgifterne til dataindsamling m.v.
Det nye forslag til § 46 a, indarbejder endvidere
bemyndigelsesbestemmelser om oplysnings- og anmelde- og
dokumentationspligter fra henholdsvis § 44, stk. 1,
§ 45, stk. 2, nr. 4 og § 45 c. Der
tilsigtes med overflytningen ingen ændring i indholdet og
rækkevidden af disse tidligere bestemmelser. Bestemmelserne
tilpasses henholdsvis ophæves samtidig hermed.
2.2.3. Gennemsigtige kommunale
affaldsgebyrer
2.2.3.1. Gældende ret
Med hjemmel i den nugældende § 48
opkræver kommunalbestyrelserne i dag gebyrer for en stor del
af aktiviteterne på affaldsområdet. I formuleringen af
§ 48 står i dag, at kommunalbestyrelsen
»kan« opkræve gebyrer. Dette »kan« er
blevet fortolket som, at kommunalbestyrelserne tillige har mulighed
for at skattefinansiere nogle af udgifterne til
affaldsområdet. Dette gælder dog ikke erhvervsaffald,
idet dette ville stride mod princippet om forureneren betaler. I
dag har kommunalbestyrelserne endvidere adgang til at opkræve
samlegebyrer, dvs. at der opkræves et samlet gebyr for flere
ordninger fra ensartede brugergrupper.
Der gælder også i dag nogle grundliggende
principper for gebyrfastsættelsen, som det ikke er
intentionen med lovforslaget at ændre på.
Kommunalbestyrelsens fastsættelse af affaldsgebyrer er
underlagt princippet om hvile-i-sig-selv, hvilket betyder, at
kommunen kan få dækket sine omkostninger gennem
opkrævning af gebyrer, men ikke må optjene et overskud.
Samtidig skal gebyropkrævningen så vidt muligt
forebygge, at der sker krydssubsidiering, både mellem de
forskellige ordninger og mellem forskellige brugergrupper
(lighedsprincippet). Det vil sige, at der ikke må optjenes et
overskud på en af de kommunale ordninger, som benyttes til at
finansiere et underskud på en anden ordning, og at en
brugergruppe ikke systematisk må betale omkostningerne for en
anden brugergruppe. Derudover gælder det EU-fastsatte princip
om, at forureneren betaler. Det fremgår således af
artikel 14 i direktiv nr. 2008/98/EF af 19. november 2008 om
affald, at omkostningerne skal afholdes af den oprindelige
affaldsproducent eller de nuværende eller tidligere
affaldsindehavere. Endelig har domstolene fastslået, at
gebyrer kan opkræves for, at kommunalbestyrelsen stiller
ordninger til rådighed for virksomheder og borgere. Det er
altså ikke i strid med § 48 at opkræve
gebyrer for, at en ordning stilles til rådighed i stedet for
at opkræve gebyrer for den faktiske benyttelse af en
ordning.
2.2.3.2. Den politiske aftale om ny
organisering af affaldssektoren
Forligsparterne er i den politiske aftale fra 2007 enige om,
at reglerne om kommunale gebyrer for affald skal revideres,
så gennemsigtigheden øges. Parterne var ligeledes
enige om at opstille kriterier for, hvordan de enkelte omkostninger
fordeles på brugergrupper og hvilke typer af virksomheder,
der kan opkræves gebyr fra.
2.2.3.3. Lovforslaget
Med hjemmel i forslaget til § 48, stk. 1,
foreslås det, at alle affaldsordninger (f.eks. indsamling af
dagrenovation og haveaffald samt genbrugspladser) fremover skal
finansieres via gebyrer. Med forslaget til § 48,
stk. 4, skabes endvidere hjemmel til at fastsætte ens
principper for, hvordan kommunalbestyrelserne skal fastsætte
og opkræve gebyrer, herunder fordelingen af omkostninger
på forskellige brugergrupper, og for hvordan der skal
føres regnskab med omkostningerne for hver enkelt
affaldsordning. Det er ikke intentionen med lovforslaget at
ændre på, at det er kommunalbestyrelsen, som beregner
og fastsætter gebyrerne, men med forslaget opstilles rammerne
for gebyrfastsættelsen.
I forbindelse med kommunalreformen er det kommunale budget- og
regnskabssystem blevet ændret. Denne ændring har
allerede skabt mere tydelig sammenhæng mellem betalingen og
den ydelse, som den enkelte husholdning eller virksomhed modtager.
Med forslaget til § 48, stk. 3, bliver det
pålagt kommunalbestyrelserne at fastsætte
særskilt gebyr for hver affaldsordning baseret på de
udgifter, der er opgjort i kommunalbestyrelsens regnskab samt, at
kommunalbestyrelsen på anmodning skal udlevere beregningen af
gebyret for hver ordning. Hermed får borgere og virksomheder
mulighed for at se, hvilken service de betaler for, når de
betaler affaldsgebyrer. Øget gennemsigtighed skal hindre
krydssubsidiering, så forskellige brugergrupper ikke betaler
for hinanden. Formålet er at styrke princippet om, at
»forureneren betaler« og synliggøre, at de
enkelte kommunale ordninger »hviler i sig selv«.
2.3. Innovation
I dag fremstår Danmark som et af de europæiske
lande som sammenlignet med andre lande både indenfor og
udenfor Europa er i front i forhold til håndtering af affald.
Danmark har således en høj grad af genanvendelse og
nogle meget effektive forbrændingsanlæg, der sikrer en
miljømæssig effektiv behandling af affaldet og
samtidig producerer energi i form af el og varme. Endelig har
Danmark en begrænset anvendelse af deponering sammenlignet
med øvrige europæiske lande. For nogle særligt
kritiske affaldsfraktioner, som f.eks. imprægneret
træaffald, røggasrensningsprodukter, shredderaffald og
PVC-affald, som i dag deponeres eller eksporteres til behandling i
udlandet, har det vist sig vanskeligt at få opført
anlæg i fuld skala, der benytter sådanne nyudviklede
affaldsteknologier.
2.3.2. Arbejdsgruppen om ny
organisering af affaldssektoren og den politiske aftale
Konsulentfirmaet McKinsey udarbejdede i 2003 en rapport om
fremme af behandling af miljøkritisk affald, som indgik i
arbejdet i arbejdsgruppen om organisering af affaldssektoren.
Rapporten konkluderer, at der findes danske og udenlandske
investorer, som kan have interesse i at investere i nye
behandlingsteknologier, som sikrer en miljømæssig
bedre behandling af miljøkritiske affaldsfraktioner end den,
der sker i dag. For en række affaldsfraktioner findes nye
behandlingsteknologier allerede i dag i pilotskala, men de er ikke
udviklet det sidste skridt til fuld skala. Behandlingsprisen
på sådanne anlæg vil typisk ligge højere
end for den konventionelle behandlingsform, og der vil derfor
hverken kunne opnås sikkerhed for, at en tilstrækkelig
volumen leveres til oparbejdning eller, at der kan opnås
positiv indtjeningsmargin på den volumen, som måtte
tilføres et nyt anlæg. Dette anses ifølge
McKinsey som en af de væsentligste grunde til, at der ikke
bliver investeret i disse nye teknologier. For de særlige
miljøkritiske affaldsfraktioner (som f.eks. PVC,
røggasrensningsprodukter, shredderaffald og
imprægneret træ) gælder, at volumen af hver
enkelt fraktion er så lille, at der oftest kun er behov for
ét anlæg til behandling af det affald, der produceres
i Danmark, da behandling på flere sideløbende
anlæg vil medføre et så lille volumen på
hvert anlæg, at anlægget ikke vil kunne drives
rentabelt. McKinsey anbefaler bl.a., at der fastsættes
miljømæssigt kvalitative minimumskrav til behandling
af disse affaldsfraktioner. Derudover anbefaler McKinsey, hvis ikke
behandlingskravene har den ønskede effekt, at det
reguleringsmæssigt sikres, at en kritisk affaldsfraktion kan
koncentreres på en eller evt. ganske få virksomheder,
således at det bliver rentabelt at etablere og drive et
anlæg, der kan leve op til behandlingskravene. Endelig
anbefaler McKinsey, at der bør arbejdes på at
indføre kvalitative minimumskrav på europæisk
plan.
Forligsparterne bag den politiske aftale fra 2007 er enige om,
at der med udgangspunkt i samfundsøkonomiske analyser skal
identificeres reguleringsmæssige tiltag, eksempelvis
skærpede miljøkrav og udbud af retten til behandling
af specificerede affaldsfraktioner i en begrænset periode med
henblik på at understøtte nye teknologier til
behandling af røggasrensningsprodukter, affald af
imprægneret træ, shredderaffald og pvc-affald.
Igangsættelse af konkrete tiltag bør som udgangspunkt
bero på den samfundsøkonomiske rentabilitet forbundet
hermed.
2.3.3. Anvendelse af eksisterende
lovhjemmel
Forslaget skal ses i sammenhæng med ministerens mulighed
i henhold til den eksisterende hjemmel i lovens § 44 til
at udstede regler om håndteringen af affald. Denne adgang er
i dag kun udnyttet for nogle fraktioner, som dæk, biler,
batterier og elektronikaffald, samt i
affaldsbekendtgørelsens §§ 36 og 37 til at
fastsætte krav om, at flere genanvendelige affaldsfraktioner
skal anvises til genanvendelse og forbrændingsegnede
fraktioner skal anvises til forbrænding. Med forslaget
tænkes denne hjemmel udnyttet, så ministeren får
adgang til i bekendtgørelsesform at fastsætte
nærmere krav til den måde, hvorpå de relevante
særlige miljøkritiske affaldsfraktioner skal
behandles.
Eksempler på behandlingskrav kan være, at der
stilles krav om, at imprægneret træ og shredderaffald
behandles, så energiindholdet i træet udnyttes, og
tungmetallerne opkoncentreres og håndteres separat.
2.3.4. Lovforslaget
Hvis fastsættelsen af behandlingskrav i sig selv ikke er
tilstrækkeligt til at sikre nye behandlingsteknologier for de
særlige affaldsfraktioner, skabes der med forslaget til
§ 44, stk. 6, bl.a. hjemmel til, at ministeren kan
bestemme, at en eller få virksomheder på baggrund af
åben licitation skal have en midlertidig eneret til at
forestå behandlingen af en bestemt affaldsfraktion.
Formålet er, at investeringsrisikoen for en virksomhed, som
har investeret i særlig miljøvenlig teknologi, herved
kan nedbringes. Den nærmere udmøntning af bestemmelsen
vil finde sted i tæt samarbejde med de relevante
aktører og øvrige myndigheder på
området.
Det er således tanken med forslaget, at behandlingskrav
fastsat eventuelt kombineret med en eneret til behandling af
særlige miljøkritiske affaldsfraktioner kan være
med til at understøtte udviklingen af nye og
miljømæssigt bedre teknologier til at behandle
affaldet. Betingelsen for at kunne udbyde behandlingen er
således, at der er fastsat særlige krav til, hvordan
den konkrete affaldsfraktion skal behandles. Det forudsættes,
at behandlingskravene notificeres efter
informationsproceduredirektivet. Hvis et dansk anlæg vinder
et udbud og således kan tildeles en eneret, vil det
formentlig, under nærmere givne betingelser, være
muligt at sikre, at den pågældende affaldsfraktion
sendes til anlægget og ikke eksporteres til et andet
EU-medlemsland. Således giver EU-reglerne om import og
eksport af affald mulighed for, at medlemslandene modsætter
sig eksport til nyttiggørelse for fraktioner, hvor der ikke
gælder EU-regler, og hvor der gælder krav om
væsentlig bedre behandling i Danmark end i importlandet.
Dette vil dog konkret skulle vurderes fra sag til sag.
2.4. Effektiv forbrændings- og
deponeringssektor
2.4.1. Funktionsopdelte regnskaber
på affaldsforbrændings- og deponeringsområdet
2.4.1.1. Gældende ret
I dag aflægger affaldsforbrændingsanlæggene
både regnskab efter el- og varmeforsyningsloven, og
såfremt de er kommunalt ejede også efter de kommunale
regler. Hovedparten af deponeringsanlæggene aflægger
regnskab efter de kommunale regler, idet de er kommunalt ejede,
mens private deponeringsanlæg aflægger regnskab efter
den selskabsregulering som det konkrete deponeringsanlæg er
omfattet af.
2.4.1.2. Arbejdsgruppen om ny
organisering af affaldssektoren og den politiske aftale
Anbefalingerne fra arbejdsgruppen om ny organisering af
affaldssektoren rummer ikke nogen anbefalinger på dette
område. Den efterfølgende embedsmandsgruppe om
organiseringen af forbrændings- og deponeringsområdet
(oktober 2006) kom med et forslag til, hvorledes
affaldsforbrændings- og deponeringsområdet kunne
gøres gennemsigtigt og dermed fremme en effektivisering af
anlæggene. Disse anbefalinger gik igen i regeringsudspillet,
men i forbindelse med forhandlinger om den politiske aftale fra
2007 var der enighed mellem forligsparterne om at vente med
omfattende reformer af deponerings- og
affaldsforbrændingsområdet, indtil indholdet i det nye
affaldsdirektiv var kendt.
2.4.1.3. Lovforslaget
Med den foreslåede § 50 c, foreslås, at
regnskaberne for affaldsforbrændings- og
deponeringsanlæg fremover skal opdeles så
affaldsforbrændings- og deponeringsaktiviteterne
opføres særskilt, således at økonomien
for aktiviteterne bliver mere gennemsigtig.
Virksomheder, der ud over affaldsforbrænding og
deponering også udfører andre opgaver, f.eks.
kompostering eller drift af genbrugspladser, skal i deres
regnskaber udskille disse sideordnede aktiviteter, så der
findes et separat regnskab for affaldsforbrændingsaktiviteten
og deponeringsaktiviteten. Denne udskillelse vil forhindre
krydssubsidiering, øge gennemsigtigheden og styrke
princippet om, at »forureneren betaler« ved, at ydelsen
prisfastsættes efter omkostningerne til netop den
aktivitet.
2.4.2. Benchmarking af
forbrændings- og deponeringsanlæg
2.4.2.1. Gældende ret
Der er i dag ikke krav om benchmarking af forbrændings-
og deponeringsanlæg i Danmark. En række anlæg har
imidlertid i længere tid deltaget i benchmarking, som er
udført af brancheforeningerne. Her er anlæggene efter
forskellige benchmarkingkoncepter systematisk blevet sammenlignet
på en række parametre.
2.4.2.2. Arbejdsgruppen om ny
organisering af affaldssektoren og den politiske aftale
Arbejdsgruppen om ny organisering af affaldssektoren beskrev
benchmarking, og den efterfølgende embedsmandsgruppe
anbefalede benchmarking af både forbrændings- og
deponeringsanlæg. Det følger af den politiske aftale
fra 2007, at der skal indføres obligatorisk benchmarking
på forbrændings- og deponeringsanlæg.
2.4.2.3. Lovforslaget
For at gøre økonomien i forbrændings- og
deponeringsanlæggene mere gennemsigtig foreslås det, at
de ca. 30 forbrændingsanlæg, herunder de anlæg,
som anvender affald som brændsel i f.eks. kraftværker
og cementproduktion, samt de ca. 125 deponeringsanlæg i
Danmark skal benchmarkes. Med forslaget til § 50 d,
bemyndiges ministeren til at fastsætte krav om årlig
benchmarking af forbrændings- og deponeringsanlæg. Det
foreslåede krav om benchmarking skal anvendes til at
måle branchens økonomiske effektivitet samt
miljø- og energieffektivitet. Benchmarking kan således
anvendes til at synliggøre udviklingen i affaldssektorens
kvalitet og effektivitet. Indførelse af obligatorisk
benchmarking er et redskab til at sikre, at forbrændings- og
deponeringsanlæg gennemgår en løbende
effektiviseringsproces.
Benchmarking skal udføres af branchen og kontrolleres
og offentliggøres af Miljøstyrelsen. Krav til hvilke
data, der skal indgå i benchmarkingen, kvaliteten af data,
hvorledes disse data skal tilvejebringes, indberettes og
offentliggøres, fastlægges i
bekendtgørelsesform af Miljøstyrelsen i samarbejde
med branchen, således at de hidtil indvundne erfaringer i
branchen indgår. Udgangspunktet er, at de anlæg, som er
omfattet af de nye regnskabskrav i forslaget til § 50 c,
også er omfattet af bestemmelserne om benchmarking i
forslaget til § 50 d.
2.5. Øvrige
ændringer
Med forslaget foreslås § 44, stk. 1,
ændret med henblik på at indarbejde
fællesskabsrettens terminologi på affaldsområdet,
jf. bemærkningerne til nr. 2 m.fl. Med forslaget til
§ 44, stk. 1, bemyndiges ministeren endvidere til at
fastsætte mærkningskrav i form af piktogrammer til
indsamlingsmateriel for genanvendeligt erhvervsaffald, der skal
anvendes af affaldsproducerende virksomheder, af
transportører og indsamlere af genanvendeligt
erhvervsaffald, kommunale genbrugspladser og af
genanvendelsesanlæg.
Det foreslås i forslaget til § 86, at
tilsynsmyndighederne bemyndiges til at kunne indhente oplysninger
fra andre offentlige myndigheder for at udføre tilsyns-
eller andre opgaver og herunder foretage sammenstilling og
samkøring af oplysningerne. Forslaget åbner mulighed
for yderligere fælles brug af data med henblik på en
mere effektiv og for virksomhederne og myndighederne administrativt
mindre bebyrdende tilrettelæggelse og gennemførelse af
tilsynsmyndighedernes kontrol.
Selvom kommunerne ved det konkrete tilsyn har mulighed for at
indhente oplysninger fra f.eks. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,
ifølge reglerne i forvaltningsloven, er det
hensigtsmæssigt med en bredere hjemmel til at anvende disse
registeroplysninger.
Ved at opnå hjemmel til at sammenkøre
oplysninger, der er indhentet hos andre myndigheder, kan kommunerne
langt bedre målrette deres tilsyn. Der er
kontrolmæssigt behov for gennem sammenstilling og
samkøring af oplysninger at kunne se sammenhænge og
mønstre, som ellers ikke ville være synlige.
Tilsynsmyndighederne vil i forbindelse med administration af
den foreslåede bestemmelse skulle iagttage de procedurer
omkring samkøring og sammenstilling af personoplysninger,
der følger af lov om behandling af personoplysninger. Se
nærmere herom under bemærkningerne til nr. 51
(§ 86).
Med lovforslaget foreslås endvidere straffehjemmel for
overtrædelser af de foreslåede nye bestemmelser, jf.
bemærkningerne til nr. 31, 36, 38 og 44.
Yderligere er der foreslået få ændringer til
bestemmelserne vedrørende producentansvar herunder regler
der gør det muligt for ministeren at uddelegere opgaven
vedrørende opkrævning af producentbetalingen i lovens
§ 9 u, stk. 2, for den kommunale indsamling af
udtjente bærbare batterier og akkumulatorer, til told- og
skatteforvaltningen.
3. Lovforslagets økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslagets bestemmelser, herunder
bemyndigelsesbestemmelsernes udmøntning i
bekendtgørelser indeholder en omfordeling af opgaver fra
kommunalbestyrelserne til staten. De årlige udgifter til de
nye statslige opgaver er estimeret til 13,3 mio. kr. Der må
dog i en etableringsfase forventes at skulle bruges ressourcer til
IT-understøttende systemer samt opstilling af centrale
behandlingskrav på ca. 29,3 mio. kr.
Det skønnes, at kommunernes omkostninger vil blive
reduceret med ca. 63 mio. kr. om året som følge af
lovforslaget, herunder at det genanvendelige erhvervsaffald ikke
længere skal indsamles eller anvises, og at der oprettes
nationale digitale systemer for affaldsdata og for udarbejdelse af
regulativer for husholdnings og erhvervsaffald.
Da kommunernes omkostninger antages at blive dækket ud
fra hvile-i-sig-selv-princippet, forventes de kommunale
affaldsgebyrer at falde svarende til de mindre omkostninger, som
følger af lovforslaget og de tilhørende
bekendtgørelser. Ved beregningen af reduktionen i kommunale
omkostninger er der taget udgangspunkt i en normalkommunes
nuværende tidsforbrug og forventede besparelser.
Der er derudover priseffekten af en øget konkurrence
på genanvendelsesområdet. Denne effekt er det ikke
muligt at vurdere størrelsesordenen af.
Lovforslaget har gennemgået en VAKKS-undersøgelse
(Vurdering af Virkning af Administrative Konsekvenser for
Kommunerne ved ny statslig regulering). Undersøgelsen er en
kvalitativ analyse foretaget på baggrund af en
spørgeskemaundersøgelse i seks kommuner og
tilknyttede affaldsselskaber. Undersøgelsen må
på grund af den lille population læses med forbehold. I
undersøgelsen anslås det, at der er en del færre
besparelser at hente ved implementerings- og driftsfasen end, hvad
Miljøstyrelsens beregninger viser.
Undersøgelsen skønner, at de største
tidsmæssige besparelser sker som følge af
lovforslagets forenklingsinitiativer (affaldsdata og regulativer),
mens de administrative byrder for kommunerne i forbindelse med
gebyromlægningerne er mest tidskrævende. Med hensyn til
økonomiske omkostninger, viser undersøgelsen, at
Affaldsdatasystemet vil reducere kommunernes udgifter til parallel
dataindsamling.
Undersøgelsen indeholder forslag til forbedringer,
herunder at omkostninger til brugerundersøgelser på
genbrugspladserne kan reduceres, hvis der foreligger en model for,
hvorledes brugerundersøgelserne skal forløbe. Flere
kommuner har desuden i undersøgelsen peget på, at
metoden til gebyropkrævning vil medføre administrative
omkostninger. På baggrund af disse forslag vil
Miljøstyrelsen derfor tilvejebringe en skabelon for
brugerundersøgelser på genbrugspladser.
Miljøstyrelsen vil endvidere tage kontakt til CVR med
henblik på at forsøge at øge funktionaliteten
for kommunerne i forbindelse med anvendelse af CVR-registrets
oplysninger til brug for gebyropkrævning.
Udgifterne for staten kan specificeres således:
- De nye tiltag til
sikring af styrket konkurrence på genanvendelsesområdet
(register over anlæg, transportører,
indsamlingsvirksomheder for genanvendeligt erhvervsaffald samt
forhandlere og mæglere, godkendelse af indsamlere af
genanvendeligt erhvervsaffald og udvikling af centrale
behandlingskrav) forventes at koste 14,4 mio. kr. i
etableringsudgifter og 5,3 mio. kr. pr. år i løbende
driftsudgifter.
- De nye tiltag til
sikring af mere effektiv service og administrative forenklinger
(centralt fastsatte piktogrammer, Affaldsdatasystem og
standardregulativer for husholdnings- og erhvervsaffald) forventes
at koste 14,9 mio. kr. i etableringsudgifter og 7,5 mio. kr. pr.
år i driftsudgifter.
- De nye tiltag med
en mere effektiv forbrændings- og deponeringssektor gennem
brug af obligatorisk benchmarking forventes at koste 0,5 mio. kr.
pr. år i driftsudgifter.
Finansieringen af den nye organisering af affaldssektoren vil
fortrinsvist ske ud fra hvile-i-sig-selv princippet ved
gebyrordninger. Konkret vil det betyde:
- At driftsudgifter
til Affaldsdatasystem samt regulativsystem for henholdsvis
husholdnings- og erhvervsaffald, der i dag er aktiviteter varetaget
af kommunerne, fortsat vil blive opkrævet via det kommunale
affaldsgebyr, men provenuet bliver fremover overført til
staten. Etableringsudgifter til disse aktiviteter finansieres via
Miljøministeriets virksomhedsordning, jf. finanslovens
§ 23.27.06.
- At drifts- og
etableringsomkostninger til central liste og registrering af
anlæg, transportører, indsamlingsvirksomheder for
genanvendeligt erhvervsaffald samt forhandlere og mæglere og
central godkendelse af indsamlingsvirksomhed for genanvendeligt
affald vil blive opkrævet direkte af staten ved gebyr hos de
pågældende anlæg, transportører,
indsamlingsvirksomheder, forhandlere og mæglere.
- At etablerings-
og driftsudgifter til centrale behandlingskrav (9,2 mio. kr. i
opstartsudgifter i årene 2009-2013 og 2,1 mio. kr.
årligt i drift) samt årlige driftsudgifter på 0,5
mio. kr. til obligatoriske benchmarking finansieres ved statslige
bevillinger.
4. Lovforslagets økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslagets bestemmelser, herunder
bemyndigelsesbestemmelsernes udmøntning i
bekendtgørelser vil betyde administrative lettelser for
virksomhederne. Det er særdeles vanskeligt at skønne
omfanget af de administrative lettelser for virksomhederne som
følge af tiltagene. Et forsigtigt bud er, at lettelserne
maksimalt beløber sig til 130 mio. kr. om året.
Hovedparten af virksomhedernes lettelser kan henføres til,
at det nye datasystem erstatter dobbeltindberetninger og de
eksisterende stamkort for affaldsproducerende virksomhederne.
Samtidig vil den forenklede dataindsamling lette
transporterhvervenes indberetninger. Derudover udgør
indførelsen af standardregulativer en væsentlig
lettelse for virksomhederne, der vil skulle bruge færre
ressourcer på at forholde sig til den kommunale
affaldsregulering. Det anslås, at nettoreduktionen i
affaldsgebyrerne vil være i størrelsesordenen 63,2
mio. kr. for både virksomheder og borgere. Dertil kommer
priseffekterne af en øget konkurrence på
genanvendelsesområdet. Denne effekt er det ikke muligt at
vurdere størrelsesordenen af.
Med forslaget vil de virksomheder, som ønsker at komme
på Affaldsregistret skulle betale gebyr for dette. Gebyrer
kan ses som en adgang til markedet for genanvendeligt
erhvervsaffald og dækker drift og administration af
affaldsregistret. Gebyret anslås til mellem 2.000 - 2.500 kr.
årligt pr. indsamler, transportør eller
anlæg.
Med lovforslaget skabes hjemmel til at fastsætte
ensartede principper for virksomhedernes adgang til
genbrugspladserne. Principperne vil betyde, at virksomhederne skal
dække de omkostninger, som virksomhederne giver anledning
til. Dette kommer til at afspejle sig i de kommunale gebyrer for,
at genbrugspladsen bliver stillet til rådighed for
virksomheden. Se hertil pkt. 2.1.5. i de almindelige
bemærkninger.
5. Lovforslagets administrative
konsekvenser for borgerne
Lovforslagets direkte bestemmelser samt
bemyndigelsesbestemmelsernes udmøntning i en
bekendtgørelse har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
6. De miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have direkte
miljømæssige konsekvenser.
Ved en udmøntning af forslaget til § 44,
stk. 6, vedrørende eneret til at forestå
behandling af en bestemt affaldsfraktion, som skal ses i
sammenhæng med ministerens mulighed for at fastsætte
behandlingskrav i den eksisterende § 44, kan dette
indebære en betydelig miljømæssig forbedring af
behandlingen af visse typer affald. Se hertil bemærkningerne
til forslagets § 44, stk. 6.
7. Forholdet til EU-retten
Ændringerne som følger af lovforslaget skal
overordnet set ske indenfor rammerne af den omfattende EU-retlige
regulering på området.
Lovforslagets direkte bestemmelser samt
bemyndigelsesbestemmelsernes udmøntning i en
bekendtgørelse gennemfører dele af direktiv
2008/98/EF af 19. november 2008 om affald. Fristen for
implementering af direktivet er den 12. december 2010. Nye
definitioner på begreber som håndtering og indsamling
er helt centrale ved den nye model for genanvendeligt
erhvervsaffald. For at fremtidssikre modellen vil de centrale
definitioner i det nye affaldsdirektiv derfor blive
gennemført i en ny affaldsbekendtgørelse.
Lovforslaget indeholder også krav om godkendelse og
registrering af indsamlingsvirksomheder for genanvendeligt
erhvervsaffald og registrering af transportører og
virksomheder, der indsamler andet affald samt forhandlere og
mæglere af affald. Dette krav følger direkte af
både det gældende og det nyligt vedtagne
affaldsdirektiv og vurderes derfor at være fuldt foreneligt
hermed. At der med lovforslaget etableres et nyt dansk begreb,
»indsamlere af genanvendeligt erhvervsaffald«, hvortil
der knytter sig særlige pligter og rettigheder, vurderes
også at være i overensstemmelse med EU-retten, idet der
samtidig etableres et registreringskrav for alle virksomheder, der
indsamler affald.
Lovforslaget bemyndiger miljøministeren til at
fastsætte krav om, at mindst én person med
ledelsesansvar for indsamlingen i virksomheder, der indsamler
genanvendeligt affald, skal have bevis for at kunne forestå
miljømæssig forsvarlig håndtering af
genanvendeligt erhvervsaffald samt indberetning af data. Det
vurderes, at ca. halvdelen af de virksomheder, der skal godkendes
som indsamlingsvirksomhed for genanvendeligt erhvervsaffald, vil
være omfattet af krav om godskørselstilladelse. Dette
område er EU-reguleret ved Rådets forordning
(EØF) nr. 881/92 af 26. marts 1992 om adgang til markedet
for vejgodstransport i Fællesskabet, som udføres fra
eller til en medlemsstats område eller gennem en eller flere
medlemsstaters områder, Rådets forordning (EØF)
nr. 3118/93 af 25. oktober 1993 om betingelserne for
transportvirksomheders adgang til at udføre intern
vejgodstransport i en medlemsstat, hvor de ikke er
hjemmehørende (Cabotagekørsel) og Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 484/2002 af 1. marts 2002 om
ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 881/92 og
Rådets forordning (EØF) nr. 3118/93 med henblik
på at indføre en førerattest. EU-reglerne
overlader det dog i et vist omfang til Medlemsstaterne selv at
fastsætte indholdet af de uddannelser, der ligger til grund
for godskørsels- og transport af farligt godsgodkendelserne.
EU-godstransportreglerne rummer da også mulighed for at
inddrage elementer om miljøhensyn i godkendelsen. Det
vurderes derfor, at de foreslåede krav til godkendelsen af
virksomheder, der indsamler genanvendeligt erhvervsaffald på
baggrund af opnåelse af et bevis er foreneligt med
EU-reglerne om vejgodstransport. For så vidt angår
godkendelsen af de indsamlingsvirksomheder for genanvendeligt
erhvervsaffald, som ikke er omfattet af krav om
godskørselstilladelse, vurderes der ikke at være nogen
EU-retlige aspekter.
Lovforslagets uddannelseskrav vurderes ikke at have relevans i
forhold til direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af
erhvervsmæssige kvalifikationer, idet der alene stilles krav
om, at mindst én person med ledelsesansvar for indsamlingen
i virksomheden opnår bevis for at kunne forestå
affaldshåndtering og indberetning af affaldsdata. Kravet er
således ikke til hinder for at en udenlandsk arbejdstager
opnår ansættelse hos en godkendt indsamlingsvirksomhed
for genanvendeligt erhvervsaffald. De nærmere krav i
bekendtgørelsesform, herunder sprogkrav, vil blive
udarbejdet under hensyn til direktiv 2006/123/EF om tjenesteydelser
i det indre marked, som bl.a. forbyder direkte og indirekte
diskriminerende krav til tjenesteydere. Endvidere er bestemmelsen i
lovforslaget i udkastform blevet notificeret efter
Europa-parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni
1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder
og forskrifter (informationsproceduredirektivet).
I lovforslaget beskrives, hvordan miljøministeren med
hjemmel i eksisterende regler vil udstede behandlingskrav dels for
særlige miljøproblematiske affaldsfraktioner og dels
udsorteringskrav med henblik på genanvendelse. Det vurderes,
at det vil være i overensstemmelse med EU-retten at
fastsætte sådanne krav i bekendtgørelsesform for
affaldsfraktioner, hvor der ikke findes EU-krav til behandlingen.
Det er dog en forudsætning, at reglerne forinden notificeres
for Kommissionen efter reglerne i informationsproceduredirektivet.
Derudover må der, hvis sådanne behandlingskrav skal
anvendes til at modsætte sig eksport af affald efter reglerne
om import og eksport af affald, foretages en konkret vurdering ved
den enkelte anmeldelse om eksport af, om affaldsbehandlingen i
modtagerlandet foregår under sammenlignelige forhold med den
danske. Kun i tilfælde, hvor affaldsbehandlingen i Danmark
vurderes at være væsentligt bedre egnet til at
imødegå risici for menneskets sundhed og miljø,
kan Danmark modsætte sig eksporten.
Lovforslaget bemyndiger endelig miljøministeren til at
bestemme, at et anlæg kan tildeles en midlertidig eneret til
at behandle særlige miljøkritiske affaldsfraktioner.
Det er ikke tanken, at der skal ydes økonomisk støtte
til anlægget, ligesom prisfastsættelsen for
affaldsbehandlingen forudsættes at ske direkte fra
affaldsproducerende virksomheder til anlægget og i
overensstemmelse med EU-retten. Tiltaget vurderes derfor ikke at
rumme statsstøtteretlige aspekter. En eventuel tildeling af
en eneret påtænkes gennemført på baggrund
af et udbud for at sikre åbenhed og transparens i forbindelse
med tildelingen. Ved vurderingen af, hvilket eller hvilke
anlæg, som skal tildeles eneretten, vil der endvidere blive
lagt vægt på den miljømæssigt bedste og
mest effektive behandlingsmetode samt de samfundsøkonomiske
omkostninger herved. Der kan derimod ikke lægges vægt
på, om anlægget fysisk er placeret i Danmark eller i
f.eks. et af vores nabolande, men der kan lægges vægt
på, at der ikke bliver så store afstande fra
produktionen af affald til behandlingsstedet, at
miljøgevinsten ved den nye behandling forsvinder.
Bestemmelsen i lovforslaget er i udkastform blevet notificeret
efter informationsproceduredirektivet.
Lovforslaget indeholder derudover ingen EU-retlige
aspekter.
8. Hørte myndigheder og
organisationer
Lovforslaget har været sendt i høring hos:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Affalddanmark, Akademiet
for de tekniske videnskaber, AKF, Anvendt KommunalForskning, Alle
kommuner, Arbejderbevægelsens erhvervsråd,
Arbejdstilsynet, Beredskabsstyrelsen,
Beskæftigelsesministeriet, Boligselskabernes Landsforening,
Brancheforeningen for Forbrugerelektronik, By- og
Landskabsstyrelsen, COOP Danmark, DAKOFA, Danmarks
Miljøundersøgelser, Danmarks Naturfredningsforening,
Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri,
Dansk Erhverv, Dansk Energi, Dansk Industri, Dansk Standard, Dansk
Transport og Logistik DTL, Danske Regioner, DANVA, Datatilsynet, De
Samvirkende Købmænd, Det Økologiske Råd,
Direktoratet for Arbejdstilsynet, Elretur, Emballageindustrien,
Embedslægeforeningen, Energistyrelsen, Erhvervs- og
Byggestyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Europæisk
Temacenter for Affald, Finansministeriet, Forbrugerrådet,
Forbrugerstyrelsen, Foreningen af Kommunale Tekniske Chefer,
Foreningen af Miljømedarbejdere i kommunerne (ENVINA),
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af
statsautoriserede revisorer, Forsikring & Pension,
Forsvarsministeriet, Friluftsrådet, Færdselsstyrelsen,
Fyns Affaldskoordineringsselskab (FAKS), Fødevarestyrelsen,
Genvindingsindustrien, GEUS, Greenpeace, GTS (Godkendt Teknologisk
Service), Hedeselskabet, HTS-Interesseorganisationer,
Håndværksrådet, Indenrigs- og
Sundhedsministeriet, Informationscenter for Miljø &
Sundhed, Ingeniørforeningen i Danmark, IT brancheforeningen,
Klima- og Energiministeriet, Kommunekemi A/S, Kommunernes
Landsforening, Konkurrencestyrelsen, Landbrugsrådet,
Landsorganisationen i Danmark, Miljøklagenævnet,
Naturklagenævnet, NOAH, OFR, Plastindustrien i Danmark,
Realkreditrådet, Reno Sam, Rigsrevisionen, 3F, S.B.S.
Byfornyelse, Skatteministeriet, Skov- og Naturstyrelsen,
Teknologisk Institut, Videncenter for Affald,
Velfærdsministeriet, WEEE-System, WWF, Økonomi- og
Erhvervsministeriet, Økonomistyrelsen, Ålborg
Portland, Skive Renovation 4-S, I/S ALSSUND AFFALD, AVV I/S,
AVØ A/S, Bofa, ESØ 90 I/S, I/S Esbjerg
modtagestation, I/S FASAN, Fredericia Kommune, I/S Fælles
Forbrænding, Helsingør Kommune, Horsens Kommune, IRF,
KARA/NOVEREN, I/S KAVO, Klintholm I/S, L90, NVRaffald I/S,
Modtagestation Vendsyssel I/S, Motas, I/S Nordforbrænding,
Odense Renovationsselskab A/S, I/S REFA, Reno Djurs I/S, Reno Fyn
I/S, Renosyd I/S, Feltengård I/S, Renovest I/S, Revas,
Svendborg kraftvarmeværk, Sydjysk Affaldsvarme I/S, IMOKA c/o
K.O.K I/S, TAS, Vestforbrænding, Amagerforbrænding,
Reno-Nord, AffaldVarme Århus, Miljøcenter Odense,
Miljøcenter Roskilde, Miljøcenter Århus, MC
Ringkøbing, MC Ribe, MC Nykøbing F, MC Ålborg,
DI, Dansk Byggeri, DTL Håndværksrådet, Dansk
Handel og Service, HTSI, HTSI - Genvindingsindustrien, DONG,
Forbrugerrådet, SID, KL, Reno-Sam, Affald danmark,
Finansministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet.
9. Sammenfattende skema
| | Positive konsekvenser/ mindreudgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter |
Økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige | Lovforslaget medfører en besparelse
for kommunerne på 63 mio. kr. | Lovforslaget medfører
etableringsomkostninger for staten på 29,3 mio kr. samt
driftsudgifter for staten på 13, 3 mio. kr. |
Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet | Lovforslaget medfører
administrative besparelser for erhvervslivet på op mod 130
mio. kr. Dertil kommer en priseffekt som følge af
konkurrence på genanvendelsesområdet. Denne effekt er
ikke mulig at kvantificere. | Lovforslaget medfører ubetydelige
udgifter til uddannelse for de godkendte indsamlingsvirksomheder
samt udgifter til at blive optaget i Affaldsregistret, Udgifterne
skal dække de statslige udgifter til etablering og drift af
registeret. De anslås til at udgøre mellem 2.000 og
2.500 kr. årligt pr. indsamlingsvirksomhed,
transportør og genanvendelsesanlæg. |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Lovforslaget kan medføre en
betydelig miljømæssig forbedring af behandlingen af
visse typer af affald. | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Formålet med lovforslaget er at
gennemføre dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald. Derudover
indeholder forslaget nye initiativer med godkendelse og
registrering af virksomheder, der indsamler genanvendeligt
erhvervsaffald, herunder krav om uddannelse og registrering af
behandlingsanlæg, transportører, mæglere og
forhandlere af affald. Endvidere indeholder forslaget et initiativ
med fastsættelse af centrale behandlingskrav og eventuel
tildeling af en eneret til behandling af særlige
miljøkritiske affaldsfraktioner. Regler herom vil blive
udarbejdet i overensstemmelse med de gældende EU-regler
på området. |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte dele
Til § 1
Til nr. 1.
Nyaffattelsen af noten er af redaktionel karakter.
Til nr. 2-7, 11, 13-18, 22-24, 26-29, 37, 43, 45-47 og 50
(§ 1, stk. 2, nr. 5, § 2, stk. 1, nr.
3, § 4, stk. 2, § 5, stk. 2, nr. 2 og
3, og § 5, stk. 3, § 9, stk. 1 og 3,
§ 9 a, stk. 1, nr. 7, § 9 b, nr. 2,
§ 9 h, stk. 1, § 9 l, stk. 4,
§ 9 n, stk. 3, § 9 u, stk. 2,
§ 9 x, stk. 1, § 9 y, stk. 1,
§ 10, stk. 1 og 4, § 13 a, nr. 5,
§ 39 a, stk. 1, § 43, § 46,
§ 47, stk. 2, § 49, stk. 1 og 2,
§ 53, stk. 1, § 53 a, stk. 1,
§ 53 b, § 54 d, stk. 1 og § 58,
stk. 1).
Ændringen af ordene fra
»affaldsbortskaffelse« til
»affaldshåndtering« sker for at ensrette den
danske terminologi på området i forhold til
EU-terminologien. Bortskaffelse betyder i EU-sammenhæng
enhver operation, der ikke er nyttiggørelse, mens begrebet i
dansk affaldslovgivning har haft en noget bredere betydning, som
ligger tæt på det, der i EU-sammenhæng angives
som håndtering af affaldet, forstået som indsamling,
transport, nyttiggørelse og bortskaffelse, herunder tilsyn i
forbindelse hermed. I lovforslaget erstattes brugen af begrebet
derfor flere steder med begrebet håndtering.
I andre tilfælde, hvor der ifølge bestemmelsernes
ordlyd og forarbejder er tale om det i forhold til håndtering
snævrere begreb behandling, erstattes begrebet bortskaffelse
med behandling.
Det forskellige indhold i samme begreber skaber
fortolkningstvivl ved anvendelsen af den danske affaldslovgivning.
Forslaget rummer derfor en konsekvensrettelse af brugen af begrebet
bortskaffelse, som erstattes af håndtering eller behandling.
Lovforslaget bringes dermed også i overensstemmelse med det
nye affaldsdirektiv, jf. Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2008/98 af 19. november 2008 om affald (herefter
affaldsdirektivet) og om ophævelse af visse direktivet, som
bl.a. anvender følgende definitioner:
1) Affald: Ethvert
stof eller enhver genstand, som indehaveren skiller sig af med
eller agter eller er forpligtet til at skille sig af med.
2)
Affaldsshåndtering: indsamling, transport,
nyttiggørelse og bortskaffelse af affald, herunder tilsyn i
forbindelse hermed og efterbehandling af deponeringsanlæg
samt forhandleres og mægleres virksomhed.
3) Behandling:
nyttiggørelses- eller bortskaffelsesoperationer, herunder
forberedelse forud for nyttiggørelse eller
bortskaffelse.
4) Genanvendelse:
enhver nyttiggørelsesoperation, hvor affaldsmaterialer
omforarbejdes til produkter, materialer eller stoffer, hvad enten
de bruges til det oprindelige formål eller til andre
formål. Heri indgår omforarbejdning af organisk
materiale, men ikke energiudnyttelse og omforarbejdning til
materialer, der skal anvendes til brændsel eller til
opfyldningsoperationer.
5) Indsamling:
afhentning af affald, herunder indledende sortering og indledende
oplagring af affald med henblik på transport til et
affaldsbehandlingsanlæg.
Desuden præciseres i en række bestemmelser, at der
er tale om håndtering eller behandling af affald, idet flere
bestemmelser både regulerer produkter og den senere
håndtering heraf som affald. Endelig erstattes brugen af
begrebet genvinding med begrebet genanvendelse for at sikre en
konsekvent sprogbrug i loven.
Til nr. 8 og 9 (§ 7, stk. 3).
Med forslaget til § 7, stk. 3, nr. 4,
bemyndiges ministeren til at fastsætte regler om, at mindst
én person med ledelsesansvar for indsamlingen i en
virksomhed, der forestår indsamling af genanvendeligt
erhvervsaffald, skal have bevis for at kunne forestå
indberetning af data og miljømæssig forsvarlig
håndtering af affaldet.
Begrebet »virksomheder, der indsamler genanvendeligt
erhvervsaffald« skal forstås i overensstemmelse med
definitionen på indsamling i det nye affaldsdirektiv,
hvorefter »indsamling« er defineret som;
»afhentning af affald, herunder indledende sortering og
indledende oplagring af affald med henblik på transport til
et affaldsbehandlingsanlæg«.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng
med forslaget til § 44, stk. 4, hvorefter ministeren
kan fastsætte regler om godkendelse af virksomheder, der
indsamler genanvendeligt erhvervsaffald, samt den
affaldsproducerende virksomheds adgang til at overdrage ansvaret
for genanvendeligt erhvervsaffald til en godkendt indsamler. Se
hertil bemærkningerne til nr. 31 (§ 44,
stk. 4, nr. 1 og 2).
Det er intentionen med bestemmelsen, at alle virksomheder, der
indsamler genanvendeligt erhvervsaffald, skal have mindst én
person i virksomheden, som har bevis for sin kvalifikation. Med
bestemmelsen bemyndiges ministeren til at fastsætte regler,
der nærmere fastlægger kravene til at opnå
kursus- eller eksamensbevis. Det forventes, at der som udgangspunkt
vil blive stillet krav om, at beviset opnås på baggrund
af gennemførelsen af et uddannelsesforløb.
Bestemmelsen bemyndiger derfor også ministeren til at
fastsætte regler om undervisningens indhold og forløb.
Der vil herunder være mulighed for at fastsætte regler
om gennemførelsen af løbende kurser og eksaminer, som
en opdatering af det grundlæggende kursus af 1 til 2 dages
varighed. De nærmere regler herom vil dog endvidere give
mulighed for, at personer, som allerede har det fornødne
kendskab til området, kan tage en eksamen uden at
følge kursusforløbet. Dette må især
forventes at være aktuelt efter en årrække,
når Affaldsdatasystemet har været i drift i en periode,
og virksomhederne, der indsamler genanvendeligt erhvervsaffald, har
fået kendskab til de nye indberetningskrav.
Indsamlingsvirksomhederne kan selvfølgelig beslutte, at
flere personer indenfor virksomheden skal uddannes og opnå
bevis. I større virksomheder med flere ansatte vil det
være hensigtsmæssigt, at flere personer
gennemfører uddannelsen for at sikre, at den
nødvendige viden til enhver tid er til stede i virksomheden.
Eksamensbeviset er personligt og følger den person, der har
bestået eksamenen.
Det er tanken, at der i udmøntningen af bestemmelsen
tages højde for, at konsekvensen af, at der ikke er en
person i indsamlingsvirksomheden, som har bevis for at kunne
forstå indberetning af data og miljømæssig
forsvarlig håndtering af affald, kan være, at
godkendelsen som indsamlingsvirksomhed og dermed retten til at
drive indsamlingsvirksomhed bortfalder. Der vil derfor i
bekendtgørelsen blive indsat en rimelig frist for
indsamlingsvirksomheden til at opfylde kravet om en uddannet person
i ledelsen i forbindelse med personaleudskiftning.
Det er endelig intentionen, at der i medfør af den
foreslåede registerbestemmelse fastsættes krav om, at
den eller de personer, som har gennemført uddannelsen,
står nævnt i registret, og at der ved udskiftning sker
en løbende opdatering af registreringen. Se nærmere
herom pkt. 2.1.3.
Til nr. 10 og 12 (§ 9, stk. 1 og 2).
Ændringerne er af redaktionel karakter.
Til nr. 19 og 20 (§ 9 u, stk. 2).
Ændringerne vedrører bestemmelserne om
producentansvar for bærbare batterier og akkumulatorer. Med
de foreslåede ændringer i § 9 u, stk. 2,
fastsættes, at en del af den betaling, som producenter og
importører af bærbare batterier og akkumulatorer skal
betale efter bestemmelsen, skal dække statens og kommunernes
udgifter til administration i forbindelse med opkrævning og
udbetaling af betalingen.
I forhold til udbetalingen kan eventuelle udgifter til
etablering af et dialogforum vedrørende indsamlingen og
udgifter hertil mellem kommuner og producenter og importører
afholdes af betalingen. Der er tale om en forglemmelse i
forbindelse med udformningen af den oprindelige § 9 u,
stk. 2. Der er i forbindelse med beregningen af betalingen
taget højde for disse udgifter, hvorfor tilføjelsen
alene er en teknikalitet. Der er således ikke behov for at
forhøje betalingen. Udgifter afholdt efter d. 1. januar 2009
vil blive dækket af betalingen.
Til nr. 21 (§ 9 u, stk. 3 og 4).
Ændringen vedrører bestemmelserne om
producentansvar for bærbare batterier og akkumulatorer. Den
foreslåede bestemmelse i stk. 3 skaber hjemmel til, at
der fastsættes regler om indbetaling, angivelse og
opkrævning af den betaling, som er nævnt i
§ 9 u, stk. 2, der gælder fra 1. januar 2009.
Det er tanken at henlægge modtagelse og opkrævning af
betalingen til told- og skatteforvaltningen, jf. lovens
§ 80. Efter forslaget kan skatteministeren herefter
fastsætte regler om indbetaling og angivelse, herunder
pligten til at indsende angivelse af markedsførte
mængder, samt at denne angivelse samt indbetalingen skal ske
elektronisk. Lov om opkrævning af skatter og afgifter
§§ 4 og 5 finder i forbindelse med
opkrævningen anvendelse.
I bekendtgørelse om batterier og akkumulatorer og
udtjente batterier og akkumulatorer vil der blive fastsat de
specifikke regler om renter ved manglende betaling af betalingen og
klageadgang med henvisning til de eksisterende regler i
skattelovgivningen.
Miljøministeren vil endvidere fastsætte regler om
registrering af producenter og importører af bærbare
batterier og akkumulatorer hos told- og skatteforvaltningen gennem
www.virk.dk. Pr. 1. januar 2009 skal
alle producenter og importører af batterier og akkumulatorer
i henhold til bekendtgørelse om batterier og akkumulatorer
og udtjente batterier og akkumulatorer registreres i
producentregisteret oprettet i henhold til lovens § 9
æ, stk. 1. Således vil mange producenter og
importører af bærbare batterier og akkumulatorer
på tidspunktet for lovforslagets ikrafttræden
være registreret hos Dansk Producentansvarssystem, som
varetager opgaven i henhold til § 9 ø,
stk. 1. Hensigten er, at der med hjemmel i den eksisterende
§ 9 æ, stk. 2, fastsættes regler om, at
de relevante registreringsdata, som producenter og
importører har oplyst i forbindelse med registreringen i
producentregistret, kan overføres fra producentregistret til
told- og skatteforvaltningen. For så vidt angår de
producenter og importører, der efterfølgende bliver
registreret i told- og skatteforvaltningen, vil der med hjemmel i
den foreslåede bestemmelse tilsvarende blive fastsat regler
om, at oplysninger, som gives ved registreringen, bliver
overført til producentregistret. Således undgås,
at registreringsoplysningerne skal gives mere end en gang.
De løbende indberetninger om mængder af
markedsførte bærbare batterier og akkumulatorer, som
producenter og importører skal give i forbindelse med
betaling af betalingen, skal ske gennem www.virk.dk til told- og
skatteforvaltningen. Oplysninger om markedsførte
mængder skal ligeledes i henhold til bekendtgørelse om
batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer
indberettes til producentregistret bl.a. til brug for
tildelingsordningen for udtjente batterier og akkumulatorer
indsamlet af kommunerne, men de mængder, som producenter og
importører indberetter løbende til told- og
skatteforvaltningen, vil blive overført til
producentregistret, således at dobbelt indberetning
undgås. Der vil i bekendtgørelsen blive taget stilling
til, hvorledes kravet om årlig revisorpåtegning til
Dansk Producentansvarssystem, som på nuværende
tidspunkt er et krav i bekendtgørelsen, skal opfyldes.
Yderligere vil ministeren med hjemmel i stk. 4 kunne
fastsætte regler om betalingsperioden. Idet
betalingsforpligtelsen for producenter og importører af
bærbare batterier og akkumulatorer er gældende fra den
1. januar 2009, hvor § 9 u, stk. 2, er trådt i
kraft, mens de nærmere regler om opkrævning m.v. ikke
er fastsat, forventes den første betalingsperiode at blive
fastsat til ca. 6 måneder, fra 1. januar - 1. juli
2009.
Efter den første betalingsperiode på omkring seks
måneder, forventes betalingsperioden at blive fastsat til en
måned. Således skal producenter og importører af
bærbare batterier og akkumulatorer månedligt indbetale
for markedsførte bærbare batterier og akkumulatorer.
En månedlig indbetaling anses som passende, når der
henses til det samlede beløb, som forventes at blive
på 10 mio. kr. sammenholdt med håndhævelsen i
forbindelse med manglende betaling. Yderligere bemærkes, at
visse punktafgifter, f.eks. afgiften på
nikkel-cadmiumbatterier ligeledes opkræves månedligt,
og at producenter og importører af bærbare batterier
og akkumulatorer således vil skulle indbetale for
markedsførte bærbare batterier og akkumulatorer
parallelt med at de betaler eventuelle andre punktafgifter. Der
gives ikke hjemmel til, at de kollektive ordninger kan foretage
indberetninger eller betalinger på vegne af producenterne
eller importørerne. Det er vurderet, at byrden for
producenter og importører ved at skulle indberette til den
kollektive ordning i forhold til told- og skatteforvaltningen vil
være den samme, og da der ikke er fastsat krav til stiftelsen
af kollektive ordninger, som således ikke nødvendigvis
er en selvstændigjuridisk person, der kan
ansvarliggøres ved eventuel manglende betaling etc.,
foreslås der ikke regler om, at kollektive ordninger, jf.
lovens § 9 z, kan indbetale på vegne af
producenterne.
Miljøministeren vil ligeledes med hjemmel i
stk. 4, kunne fastsætte regler om godtgørelse i
visse tilfælde af betalingen, herunder, at betaling for
batterier og akkumulatorer, der er erlagt i forbindelse med import
eller produktion, vil skulle godtgøres, hvis der sker
efterfølgende eksport, eller hvis det bærbare batteri
eller den bærbare akkumulatorer bliver omforarbejdet til et
industribatteri eller en industriakkumulator, som ikke er omfattet
af betalingspligten i § 9 u, stk. 2.
Til nr. 25 (§ 9 ø, stk. 3).
Ændringen vedrører reglerne om klage over den
private organisations afgørelse efter regler om
producentansvar. Forslaget fastsætter de nærmere regler
for klagefristen, klagens formalitet samt hvorvidt klagen har
opsættende virkning. I den eksisterende § 9
ø, stk. 3, er det fastsat, at afgørelser truffet
af en privat organisation i henhold til § 9 ø,
stk. 1, kan påklages til ministeren. Der er i
bestemmelsen ikke redegjort yderligere for, hvilke nærmere
regler der gælder ved eventuel klage, hvorfor de almindelige
forvaltningsretlige regler og grundsætninger som udgangspunkt
finder anvendelse. Idet disse regler ofte kræver en konkret
fortolkning i hvert enkelt tilfælde omkring f.eks. form og
klagefrister mv., fastsættes bestemmelser herom nu direkte i
§ 9 ø, stk. 3. For så vidt angår
præciseringen af, hvem der er klageberettiget,
bemærkes, at dette i praksis ikke umiddelbart vil betyde en
indskrænkning i kredsen af klageberettigede, idet det
vurderes, at alene adressaten for afgørelsen også
tidligere ville være at anse som klageberettiget.
Særligt for så vidt angår afgørelser om
tildeling, jf. § 9 j, stk. 2, § 9 r,
stk. 1, § 9 u, stk. 4, og § 9 w,
stk. 3, vil samtlige producenter og importører, der er
omfattet af tildelingsordningen, dog være klageberettigede,
idet de alle anses som parter i den samlede afgørelse om
tildeling.
Til nr. 30 (§ 44, stk. 1).
Ændringen bemyndiger ministeren til at fastsætte
regler om klassificering og mærkning af indsamlingsmateriel.
For så vidt angår klassificering bemyndiges ministeren
til at fastsætte regler om klassificering af affald. Det
bemærkes, at særlige regler om klassificering af skibe
som affald er hjemlet i den gældende bemyndigelse i
lovens§ 45 b.
Bemyndigelsen tænkes særligt anvendt i de
situationer, hvor der i loven eller regler fastsat i medfør
af loven er fastsat regler for håndteringen af særlige
affaldsfraktioner, som medfører, at det ikke er en kommunal
opgave i medfør af § 45 at håndtere
affaldet.
I forbindelse med den nye ordning for genanvendeligt
erhvervsaffald forventes bestemmelsen udmøntet til bl.a. at
fastsætte regler om kommunalbestyrelsens pligt til at
klassificere genanvendeligt erhvervsaffald som genanvendeligt ud
fra en konkret vurdering i relation til affaldets egenskaber. Det
forventes, at der på bekendtgørelsesniveau
løbende vil blive fastsat krav om genanvendelse af
fraktioner af genanvendeligt erhvervsaffald.
Når kommunalbestyrelsen har klassificeret erhvervsaffald
som genanvendeligt, er det affaldsproducentens ansvar at finde et
registreret anlæg, der kan behandle det
pågældende genanvendelige affald eller en indsamler,
som kan overtage ansvaret for affaldet. En affaldsproducent er dog,
uanset at der findes et anlæg i Affaldsregistret, som kan
behandle det pågældende affald, berettiget til at
eksportere det genanvendelige affald til genanvendelse i udlandet
efter reglerne om import og eksport af affald.
For så vidt angår mærkning af
indsamlingsmateriel til genanvendeligt erhvervsaffald forventes
bemyndigelsen udnyttet til at fastsætte regler om, at
relevante aktører på området for genanvendeligt
erhvervsaffald, herunder affaldsproducerende virksomheder,
transportører, indsamlere af genanvendeligt erhvervsaffald,
kommunale genbrugspladser og genanvendelsesanlæg skal
mærke virksomhedens, genbrugspladsens eller anlæggets
indsamlingsmateriel for genanvendeligt erhvervsaffald med
særlige piktogrammer. Piktogrammerne vil blive fastlagt af
Miljøstyrelsen.
Herudover forventes bemyndigelsen udnyttet i forbindelse med
gennemførelsen i dansk ret af dele af affaldsdirektivet. Det
drejer sig bl.a. om gennemførsel af beslutninger om
affaldsfasens ophør for visse affaldsfraktioner efter
direktivets artikel 6.
Med ændringen af bestemmelsen overføres
bemyndigelsen til at fastsætte regler om
»anmeldelse« til den nye bestemmelse i § 46
a, jf. bemærkningerne hertil.
Med ændringen af bestemmelsen er der endelig foretaget
ændringer for at ensrette den danske terminologi på
området i forhold til EU-terminologien, jf.
bemærkningerne til nr. 2 m.fl.
Herudover er der ikke tilsigtet ændringer af den
nugældende bestemmelse.
Til nr. 31 (§ 44, stk. 4-6).
De foreslåede bestemmelser er nye.
§ 44, stk. 4, nr. 1:
Med bestemmelsen bemyndiges ministeren til at fastsætte
regler om en godkendelsesordning, herunder om ansøgning og
vilkår for godkendelsen som indsamlere af genanvendeligt
erhvervsaffald, samt om at ansøgningen skal ske i en bestemt
form. Bestemmelsen forventes udmøntet i en
bekendtgørelse.
Som »indsamlingsvirksomhed« forstås i
overensstemmelse med affaldsdirektivet, »afhentning af
affald, herunder indledende sortering og indledende oplagring af
affald med henblik på transport til et
affaldsbehandlingsanlæg«. Det følger ligeledes
af affaldsdirektivet, at en indsamler af genanvendeligt
erhvervsaffald skal registreres af myndighederne, hvis disse ikke
skal godkendes.
Det er intentionen med bestemmelsen, at en indsamler af
genanvendeligt erhvervsaffald kan blive godkendt, hvis mindst
én person med ledelsesansvar for indsamlingen i virksomheden
har bevis for at kunne forestå miljømæssig
forsvarlig håndtering af genanvendeligt erhvervsaffald samt
indberetning af data, jf. bemærkningerne til nr. 8 og 9
(§ 7, stk. 3, nr. 4). Dette skal sikre, at
virksomheden råder over de fornødne kompetencer til at
påtage sig ansvaret for håndteringen af affaldet,
herunder til i forbindelse med ruteindsamling at sammenblande
kildesorterede affaldsfraktioner med henblik på
genanvendelse, at mærke affaldet og at sikre, at affaldet
kommer til den korrekte genanvendelse.
For så vidt angår bemyndigelsen til at
fastsætte krav om, at ansøgning skal ske i en bestemt
form, er det intentionen at fastsætte krav om, at
ansøgning skal ske via Www.virk.dk. Det er endvidere tanken,
at ansøgning om godkendelse skal ske samtidig med, at
virksomheden, som ønsker at blive godkendt som
indsamlingsvirksomhed, lader sig registrere i Affaldsregistret, jf.
de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.3.
Der vil blive opkrævet et gebyr for godkendelse som
indsamler af genanvendeligt erhvervsaffald. Gebyret kan
fastsættes af miljøministeren i medfør af den
eksisterende § 88 i loven. Kompetencen hertil forventes
delegeret til Miljøstyrelsen. Gebyret forventes at blive
opkrævet i forbindelse med indsamlingsvirksomhedens
ansøgning om registrering og godkendelse som
indsamlingsvirksomhed, jf. de almindelige bemærkninger pkt.
2.1.2.3. Gebyret skal dække de fulde omkostninger forbundet
med administrationen af godkendelsesordningen, herunder
omkostningerne forbundet med gebyropkrævningen. Det
forventes, at gebyret for godkendelse vil blive opkrævet som
et engangsbeløb i forbindelse med ansøgningen om
godkendelse og registrering. Opgaven med at opkræve gebyret
vil eventuelt blive varetaget af en anden statslig myndighed.
§ 44, stk. 4, nr. 2:
Med bestemmelsen bemyndiges ministeren til at fastsætte
regler om overdragelse af affaldsproducerende virksomheders ansvar
for håndtering af genanvendeligt erhvervsaffald til en
godkendt indsamler af genanvendeligt erhvervsaffald. Bestemmelsen
forventes udmøntet i en bekendtgørelse, hvorefter
affaldsproducerende virksomheder af genanvendeligt erhvervsaffald i
stedet for selv at håndtere deres affald, kan overdrage
ansvaret for korrekt håndtering, herunder genanvendelse til
en indsamler af genanvendeligt erhvervsaffald, der er registreret i
Affaldsregistret, jf. den foreslåede § 45 d, og som
har en godkendelse til at være indsamler af genanvendeligt
erhvervsaffald, jf. nr. 1.
Det er intentionen med hjemmel i forslaget at fastsætte
regler om, at den affaldsproducerende virksomhed fortsat vil
være ansvarlig for kildesortering af affaldet og for dermed
at sikre den størst mulige genanvendelseseffektivitet. Ved
kildesortering forstås sortering i genanvendeligt,
forbrændings- og deponeringsegnet affald samt sortering efter
materiale og anvendelsesform. Efter kildesortering kan den
affaldsproducerende virksomhed overdrage ansvaret for den videre
håndtering af det genanvendelige affald til en godkendt
indsamler af genanvendeligt erhvervsaffald. Når affaldet
herefter overgives af indsamleren til en anden godkendt og
registreret indsamler, et genanvendelsesanlæg, der er
registreret i Affaldsregistret, eller eksporteres til et udenlandsk
genanvendelsesanlæg efter gældende regler om eksport af
affald, overgår ansvaret for affaldet til den nye
indsamlingsvirksomhed eller anlægget.
Med bestemmelsen bemyndiges ministeren endvidere til at
fastsætte regler om, at den affaldsproducerende virksomhed
kan overdrage forpligtelsen til at indberette data til indsamleren
af genanvendeligt erhvervsaffald. Den affaldsproducerende
virksomhed godkender hvilke data, der skal indberettes, når
fakturaen fra indsamlingsvirksomheden betales, og overdrager i den
forbindelse ansvaret for dataindberetningen til
indsamlingsvirksomheden. Den affaldsproducerende virksomhed vil dog
fortsat være ansvarlig for datagrundlaget.
Virksomheden, der indsamler genanvendeligt erhvervsaffald,
skal efter anmodning kunne fremvise skriftlig dokumentation for, at
affaldet er afleveret på et anlæg, der er registreret i
Affaldsregistret under den relevante affaldsfraktion. Regler herom
vil blive udstedt i medfør af den foreslåede
§ 46 a.
Med hjemmel i bestemmelsen kan der i
bekendtgørelsesform fastsættes krav til udformningen
af en aftale mellem den affaldsproducerende virksomhed og
indsamleren af genanvendeligt erhvervsaffald, herunder at aftalen
skal være skriftlig. Hvis ikke kravene opfyldes, eller hvis
indsamleren af genanvendeligt erhvervsaffald ikke er godkendt og
registreret i Affaldsregistret, vil den affaldsproducerende
virksomhed fortsat have ansvaret for håndtering af
affaldet.
Tilsynet med, om indsamlere af genanvendeligt erhvervsaffald
kun overtager ansvaret for kildesorterede fraktioner, varetages af
de kommunale myndigheder i henhold lovens kapitel 9.
Kommunalbestyrelserne fører allerede i dag tilsynet med de
virksomheder, som ifølge forslaget vil blive godkendt som
indsamlere genanvendeligt erhvervsaffald, f.eks.
sorteringsanlæg. Det er således ikke intentionen at
ændre det eksisterende tilsyn i forhold til f.eks.
tilsynsfrekvens. Tilsynet med, at virksomheder, der indsamler
genanvendeligt erhvervsaffald overholder godkendelseskravene, det
vil sige at virksomheden til en hver tid har én eller flere
ansatte, som har opnået det obligatoriske bevis, føres
af Miljøministeren. Det forventes, at ministerens
beføjelser hertil delegeres til Miljøstyrelsen.
§ 44, stk. 5:
Den foreslåede bestemmelse er ny. Med bestemmelsen
skabes hjemmel til, at ministeren kan fastsætte regler om at
nægte at udstede eller tilbagekalde en godkendelse af
virksomheder, der indsamler genanvendeligt erhvervsaffald, jf.
stk. 4, nr. 1. Afgørelseskompetencen forventes
delegeret til Miljøstyrelsen.
Bestemmelsen tænkes udnyttet til at supplere
godkendelsesordningen med muligheden for at nægte at godkende
eller tilbagekalde en godkendelse til at indsamle genanvendeligt
erhvervsaffald. Se i øvrigt de almindelige
bemærkninger pkt. 2.1.2.3. En afgørelse om
tilbagekaldelse skal indeholde oplysning om adgangen til at
begære en tilbagekaldelse indbragt for domstolene, om fristen
herfor, og om at indbringelse vil have opsættende
virkning.
Adgangen til at tilbagekalde en godkendelse tænkes
f.eks. udnyttet, hvis indsamlingsvirksomheden gentagne gange bliver
straffet for at overtage ansvaret for ikke-genanvendeligt
erhvervsaffald, ikke at overholde gældende regler om eksport
af affald eller at aflevere det genanvendelige erhvervsaffald til
behandling på et forbrændingsanlæg.
§ 44, stk. 6:
Bestemmelsen er ny. Med bestemmelsen skabes hjemmel til, at
ministeren i bekendtgørelsesform kan bestemme, at en eller
få virksomheder på baggrund af en åben licitation
midlertidigt skal have eneret til at forestå behandlingen af
en bestemt affaldsfraktion. Med denne mulighed kan der i fremtiden
være mulighed for at nedbringe investeringsrisikoen for en
virksomhed, som har investeret i særlig miljøvenlig
teknologi.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med ministerens
mulighed for at udstede regler om håndteringen af affald
efter den eksisterende hjemmel i lovens § 44. Denne
adgang er i begrænset omfang udnyttet i
affaldsbekendtgørelsens §§ 36 og 37 til at
fastsætte krav om, at flere genanvendelige affaldsfraktioner
skal anvises til genanvendelse og forbrændingsegnede
fraktioner skal anvises til forbrænding. Med forslaget
tænkes hjemlen i § 44, stk.1, bl.a. udnyttet,
så ministeren får adgang til i
bekendtgørelsesform at fastsætte nærmere krav
til den måde, hvorpå de relevante særlige
miljøkritiske affaldsfraktioner skal behandles. Eksempler
på behandlingskrav kan være, at der stilles krav om, at
imprægneret træ og shredderaffald behandles, så
energiindholdet i materialerne udnyttes og tungmetallerne
opkoncentreres og håndteres separat.
Såfremt behandlingskravene ikke har den ønskede
miljømæssige effekt tænkes denne hjemmel
udmøntet ved at udbyde affaldsbehandlingen af en specifik
affaldsfraktion i en begrænset periode ved at give sikkerhed
for, at anlæg med lovende teknologier i en periode modtager
tilstrækkelige affaldsmængder. I bestemmelsen er indsat
en grænse på 6 år. Denne er fastsat under hensyn
til på den ene side, at det skal være muligt for andre
anlæg med tilsvarende eller miljømæssigt bedre
teknologier at komme ind på markedet, og på den anden
side, at anlæg, som får tildelt eneretten, skal have en
rimelig periode til at afskrive de nødvendige investeringer.
Ved vurderingen af, hvilket eller hvilke anlæg, som skal
tildeles eneretten, vil der blive lagt vægt på den
miljø- og samfundsøkonomisk bedste og mest effektive
behandlingsmetode samt de samfundsøkonomiske omkostninger
herved. Der kan derimod ikke lægges vægt på, om
anlægget fysisk er placeret i Danmark eller i f.eks. et af
Danmarks nabolande.
Til nr. 32 (§ 45).
Den foreslåede nyaffatning af § 45 svarer til
den gældende med en række ændringer og
præciseringer.
§ 45, stk. 1:
Bestemmelsen svarer til den gældende med en
præcisering af gældende ret, hvorefter
kommunalbestyrelsens pligt til at forestå
affaldshåndteringen med hensyn til affaldstyper,
affaldsmaterialer og affaldsprodukter kan modificeres i
medfør af bestemmelser i loven eller i regler udstedt i
medfør af loven. Hermed tydeliggøres, at der for en
række affaldstyper, affaldsmaterialer og affaldsprodukter
allerede er fastsat andre ordninger, jf. bl.a. § 45 b, om
fordelingen af kompetence mellem stat og kommune ved klassificering
af skibe samt § 2 i affaldsbekendtgørelsen om
restprodukter fra røggasrensning fra kraftvarmeværker,
der anvender fossile brændstoffer.
Bestemmelsen vil endvidere være relevant for den
foreslåede nye ordning for det genanvendelige erhvervsaffald,
hvor der vil blive fastsat regler, som indebærer, at
kommunalbestyrelsens forpligtelser vedrørende
håndteringen af genanvendeligt erhvervsaffald
indskrænkes og begrænses, jf. de almindelige
bemærkninger pkt. 2.1.1.4.
Derudover er tale om konsekvensændringer, som
følge af forslaget under nr. 2 m.fl.
§ 45, stk. 2, nr. 1 og 2:
Bestemmelserne svarer til de gældende med visse
konsekvensændringer, som følge af forslaget under nr.
2 m.fl.
§ 45, stk. 2, nr. 3:
Bestemmelsen er ny og indeholder en bemyndigelse for
ministeren til at fastsætte regler om kommunalbestyrelsens
pligt til at give virksomhederne adgang til genbrugspladser i
kommunen mod betaling. Dette kan sikres enten ved adgang til
kommunens egne genbrugspladser eller ved aftale med andre kommuner
eller private.
Bestemmelsen forventes endvidere udnyttet til at
fastsætte regler om, at udenlandske virksomheder, som ikke
har fast adresse i Danmark, mod betaling kan få adgang til en
valgfri kommunes genbrugspladser. Det er intentionen, at de enkelte
kommuner mod betaling skal udlevere en form for dokumentation, der
skal tjene som bevis for betaling for adgang til kommunens
genbrugspladser for udenlandske håndværkere uden fast
bopæl i Danmark. Se nærmere herom for så vidt
angår betalingen i bemærkningerne til § 48,
stk. 4. Udenlandske virksomheder, som arbejder som
selvstændige og har adresse i Danmark, får adgang til
genbrugspladserne i den kommune, hvor de har adresse.
Bestemmelsen bemyndiger endvidere ministeren til at
fastsætte regler, der begrænser adgangen til
genbrugspladser. For farligt affald forventes indsat en
mængdebegrænsning på 200 kg pr. år.
Endvidere vil både husholdningers og virksomheders adgang
generelt blive begrænset til køretøjer, der
vejer op til 3500 kg. Køretøjet kan dog have
påmonteret en trailer, som ikke tæller med i de 3500
kg.
Bestemmelsen indeholder desuden en bemyndigelse for ministeren
til at fastsætte regler om kommunalbestyrelsens pligt til at
gennemføre brugerundersøgelser. Bestemmelsen
forventes udnyttet i forbindelse med fastsættelse af regler
om den nye ordning for det genanvendelige erhvervsaffald. Se i
øvrigt nr. 42 om betalingen herfor.
§ 45, stk. 3 og 4:
Bestemmelserne svarer til de gældende
bestemmelser.
§ 45, stk. 5:
Bestemmelsen er ny og bemyndiger ministeren til at
fastsætte regler om kommunernes regulativer, herunder om
deres form, indhold, offentliggørelse og indberetning.
Bestemmelsen tænkes anvendt til i bekendtgørelsesform
at fastsætte regler om paradigmer for de kommunale
regulativer, herunder etablering af et understøttende
digitalt system. Det er intentionen, at kommunalbestyrelserne skal
anvende disse paradigmer ved udarbejdelse og opdatering af de
kommunale affaldsregulativer.
Paradigmerne vil ikke indskrænke den enkelt
kommunalbestyrelses mulighed for selv at tilrettelægge
affaldshåndteringen. De kommunale regulativer skal opbygges
efter et paradigme med standardiserede formuleringer og tekster og
obligatorisk brug af affaldsbekendtgørelsens definitioner og
centrale begreber i den kommunale regulering. Der, hvor den
nationale lovgivning giver frie hænder til
kommunalbestyrelserne, skal der være mulighed for, at
kommunalbestyrelserne selv formulerer reglerne. Det gælder
især for husholdningsaffald.
Paradigmerne vil blive oprettet i et landsdækkende
internetbaseret værktøj, som alle kommunalbestyrelser
skal anvende til at udarbejde og opdatere de kommunale regulativer.
Systemet åbner mulighed for at kommunalbestyrelserne kan
sammenligne deres affaldsregulativer, idet alle
kommunalbestyrelsers regulativer gøres offentligt
tilgængelige.
Paradigmerne skal dække de almindeligt forekommende
affaldsfraktioner. I paradigmerne vil kommunalbestyrelserne desuden
få mulighed for at indsætte tekst om anmeldepligt ved
flytning af jord, som kommunalbestyrelserne udarbejder i
medfør af jordforureningsloven. Her er således tale om
et samspil mellem jordforureningslovens og
miljøbeskyttelseslovens regler.
Genanvendeligt erhvervsaffald vil fremover ikke være
omfattet af kommunalbestyrelsernes anvisnings- eller
indsamlingspligt, da affaldsproducenterne med lovforslaget selv har
ansvaret for håndtering af affaldet. Kommunerne vil dog
fortsat have en indsamlingspligt for så vidt angår
genanvendeligt erhvervsaffald, der afleveres på
genbrugspladserne. Beskrivelse af affaldsordninger for
genanvendeligt erhvervsaffald, bortset fra genanvendeligt
erhvervsaffald afleveret på genbrugspladser, vil derfor ikke
indgå i regulativet for erhvervsaffald men vil blive fastsat
i bekendtgørelsesform.
§ 45, stk. 6:
Bestemmelsen svarer til det gældende stk. 5.
Endvidere præciseres det, at benyttelsespligten efter
§ 45, stk. 3, ikke gælder for
indsamlingsordninger for genanvendeligt erhvervsaffald.
§ 45, stk. 7:
Bestemmelsen svarer til den gældende stk. 6.
Det nuværende § 45, stk. 2, nr. 4, er
indarbejdet i forslaget til § 46 a, jf. nr. 38, idet der
er tale om en oplysning, anmelde og
undersøgelsesregel.
Det nuværende § 45, stk. 7,
vedrørende fritagelse for regler om indsamling af materialer
og produkter til genanvendelse, bortset fra farligt affald, for
visse virksomheder ophæves, da bestemmelsen ikke
længere er relevant ved generel indførelse af frit
valg af genanvendelsesanlæg for alt genanvendeligt
erhvervsaffald.
Til nr. 33 (§ 45 a).
I bestemmelsen foreslås ordet
»dokumentation« tilføjet, således at
også dokumentation kan kræves i en bestemt form. Se i
øvrigt om krav til dokumentation i bemærkninger til
nr. 38 (§ 46 a, stk. 2).
Til nr. 34 (§ 45 b).
I § 45 b ændres »ministeren« til
»miljøministeren«.
Til nr. 35 (§ 45 c).
Bestemmelsen foreslås ophævet som en konsekvens af
forslaget i nr. 38 (§ 46 a).
Til nr. 36 (§ 45 d).
Bestemmelsen er ny.
Med forslaget bemyndiges miljøministeren til at
fastsætte regler om oprettelse af registre over virksomheder,
der indsamler affald, affaldstransportører og anlæg,
der behandler genanvendeligt erhvervsaffald, samt forhandlere og
mæglere af affald, herunder regler om, at virksomheder,
anlæg, transportører, forhandlere og mæglere har
pligt til at tilmelde sig registret og til at videregive
oplysninger til dette. Se hertil de almindelige bemærkninger
pkt. 2.1.3.
Kommunalt ejede anlæg, som behandler genanvendeligt
erhvervsaffald på markedsvilkår, skal også lade
sig registrere. Samtidig skal de kommunale anlæg betale et
gebyr, der skal dække det særlige økonomiske
tilsyn. Se nærmere herom i de almindelige bemærkninger
under pkt. 2.1.1.4.
Tilsynet med, at affaldsproducenterne afleverer deres
genanvendelige affald til en virksomhed, der indsamler
genanvendeligt erhvervsaffald eller et genanvendelsesanlæg,
der er optaget i registret, foretages af kommunalbestyrelserne i
forbindelse med tilsynet med affaldsreglernes overholdelse
generelt, dvs. det generelle tilsyn efter lovens kapitel 9.
Miljøstyrelsen fører tilsyn med, at virksomheder, der
indsamler genanvendeligt erhvervsaffald er godkendte og
optræder på Affaldsregistret.
Det er endvidere intentionen, at der, med hjemmel i den
eksisterende § 88 i loven, i bekendtgørelsesform
fastsættes gebyr til dækning af de fulde omkostninger
ved etablering, drift, vedligeholdelse, administration af
ovennævnte registre, herunder omkostningerne forbundet med
gebyropkrævningen samt tilsynet med overholdelse af reglerne
om pligt til registrering mv. Hjemmel til at fastsætte
gebyret forventes delegeret til Miljøstyrelsen. Opgaven med
at opkræve gebyret vil eventuelt blive varetaget af en anden
statslig myndighed.
Det forventes, at gebyret for registrering skal erlægges
som et beløb ved selve anmodningen om registreringen og
derefter et årligt gebyr hos de registreringspligtige
virksomheder og anlæg. Gebyret vil ikke blive differentieret
efter f.eks. brugergrupper eller medgået tidsforbrug. For
så vidt angår gebyret for godkendelse som
indsamlingsvirksomhed er det tanken, at dette skal betales som et
engangsgebyr i forbindelse med ansøgningen om
godkendelse.
Til nr. 37 (§ 46).
Se bemærkninger til nr. 2 m.fl.
Til nr. 38 (§ 46 a).
Bestemmelsen er ny. Med forslaget til § 46 a,
stk. 1, bemyndiges ministeren til at etablere et register over
oplysninger om eksisterende affaldsmængder samt om affaldets
håndtering.
Med forslaget til § 46 a, stk. 2, bemyndiges
ministeren til at fastsætte regler om bl.a. pligt for alle
relevante aktører på affaldsområdet til at
anmelde, dokumentere og afgive oplysninger om affald. Det er
intentionen, at bestemmelsen bl.a. udmøntes ved i
bekendtgørelsesform at fastsætte regler om, at
affaldsbehandlingsanlæg, indsamlere af genanvendeligt
erhvervsaffald, importører, eksportører og
virksomheder, som selv behandler eller eksporterer deres affald
skal indberette data til Affaldsdatasystemet. Det er intentionen,
at forbrændings- og deponeringsanlæg skal foretage
indberetningen på vegne af affaldsproducenten. For så
vidt angår det genanvendelige erhvervsaffald kan den
godkendte og registrerede indsamlere af genanvendeligt
erhvervsaffald foretage indberetningen på vegne af
affaldsproducenten. Hvis ikke affaldsproducenten af genanvendeligt
erhvervsaffald anvender en indsamlingsvirksomhed, er det
genanvendelsesanlægget, der skal indberette på
affaldsproducentens vegne.
De indberetningspligtige skal indberette mindst én gang
om året, men systemet skal give mulighed for løbende
indberetninger. Se i øvrigt de almindelige
bemærkninger pkt. 2.2.2.3.
Med bestemmelsen indarbejdes bemyndigelsesbestemmelserne om
oplysnings-, anmeldelses- og dokumentationskrav fra de
gældende § 44, stk. 1, § 45,
stk. 2, nr. 4, og § 45 c. Bestemmelserne i
§ 44, stk. 1, § 45 stk. 2, nr. 4,
tilpasses og § 45 c ophæves samtidig hermed. Med
indarbejdelsen tilsigtes ingen ændringer i de
pågældende bestemmelsers indhold og
anvendelsesområde, dog præciseres i bestemmelsens
stk. 2, at der kan pålægges pligt til for egen
regning at foretage undersøgelser af affald.
Bemyndigelsen tænkes endvidere udnyttet til at
fastsætte regler om kommunalbestyrelsens adgang til fortsat
at få oplysninger om affald fra borgere, virksomheder og
grundejere i fornødent omfang herunder til brug for
planlægning og tilsyn. Bemyndigelsen forventes endelig
udnyttet til i forbindelse med forslagets »ny
ansvarsfordeling for det genanvendelige erhvervsaffald«, jf.
de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.3. til at
fastsætte pligt for indsamlere af genanvendeligt affald til
at dokumentere, at indsamlet affald er afleveret til registrerede
genanvendelsesanlæg.
(§ 46 b)
Bestemmelsen er ny. Med bestemmelsens stk. 1, bemyndiges
miljøministeren til at fastsætte regler om, at
kommunale anlæg, som den 26. februar 2009 har godkendt
kapacitet til og behandler genanvendeligt affald indenfor rammerne
af denne kapacitet fortsat kan behandle genanvendeligt
erhvervsaffald uanset, at lovforslaget i øvrigt
indebærer, at det ikke længere er en kommunal opgave at
sikre behandling af det genanvendelige erhvervsaffald bortset fra
affald afleveret på genbrugspladserne og affald fra
kommunernes egne institutioner.
De kommunale genanvendelsesanlæg skal tilbyde ydelsen
med at behandle genanvendeligt erhvervsaffald på
markedsvilkår. Det vil sige, at der skal fastsættes en
pris, der afspejler markedsprisen og ikke opkræves et gebyr
baseret på hvile-i-sig-selv-princippet efter lovens
§ 48.
Med bestemmelsens stk. 2, bemyndiges ministeren til at
fastsætte de nærmere vilkår for driften af de i
stk. 1 nævnte behandlingsanlæg, herunder
vilkår om regnskabsmæssig adskillelse. Det forventes,
at der i bekendtgørelsesform vil blive fastsat regler, der
stiller krav om, at kommunalbestyrelserne sikrer en
fuldstændig adskillelse af og selvstændige regnskaber
for den del af anlæggets drift, der relaterer sig til
genanvendeligt erhvervsaffald, som behandles på
markedsvilkår, fra den del, der relaterer sig til kommunens
gebyrfinansierede opgaver på affaldsområdet, som skal
hvile-i-sig-selv. Der vil endvidere blive ført et
opsøgende økonomisk tilsyn med, at der er sikret en
fuldstændig regnskabsmæssig adskillelse af det
genanvendelige erhvervsaffald fra de øvrige kommunale
affaldsaktiviteter. Kommunalbestyrelserne skal på tilsynets
foranledning til enhver tid kunne dokumentere denne
regnskabsmæssige adskillelse, herunder ved oplysninger om
regnskaber, regnskabsmateriale, andre forretningspapirer og
elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendigt. De
nærmere vilkår vil blive fastsat i
bekendtgørelsesform og udarbejdet efter forhandling med
Konkurrencestyrelsen.
Til nr. 39-41 (§ 47).
Med bestemmelsen ophæves § 47, stk. 1.
Med indførelsen af det nye Affaldsdatasystem ville opgaven i
§ 47, stk. 1, 1. pkt. for kommunalbestyrelsen til at
indsamle og registrere oplysninger reelt føre til
dobbeltindberetningskrav. Kommunens behov for at kunne opnå
data for det indeværende år, hvilket datasystemet ikke
giver mulighed for, ved f.eks. tilsynsbesøg, vil blive
imødekommet ved en udmøntning af § 46 a,
stk. 2, hvorefter ministeren kan fastsætte regler om
afgivelse af oplysninger.
Desuden foreslås »bortskaffelsen«
ændret til »håndteringen« i § 47,
stk. 2. Se hertil bemærkningerne til nr. 2 m.fl. Endelig
præciseres det i § 47, stk. 2, at
kommunalbestyrelsernes affaldsplaner ikke skal omfatte
genanvendeligt erhvervsaffald, bortset fra affald leveret til
genbrugspladser i kommunen og affald produceret af kommunale
institutioner.
Til nr. 42 (§ 48).
§ 48, stk. 1:
Den foreslåede bestemmelse er ny. Med den nye
formulering af § 48, stk. 1, forpligtes
kommunalbestyrelserne til at gebyrfinansiere udgifter til
planlægning, etablering, drift og administration af
affaldsordninger. Se mere om affaldsordninger under pkt. 2.1.1.1.
Endvidere skal kommunalbestyrelsen gebyrfinansiere udgifter til
indsamling og registrering af oplysninger efter den nye
§ 46 a. I gebyrfastsættelsen skal indgå de
udgifter, som miljøministeren opkræver hos
kommunalbestyrelserne efter stk. 8. Det er således
intentionen med bestemmelsen, at den almindelige, kommunale
opgavevaretagelse på affaldsområdet skal
gebyrfinansieres.
En undtagelse herfra er finansieringen af herreløst
affald, som f.eks. affald fra rastepladser i kommunen. Indsamling,
behandling og administration af herreløst affald vil fortsat
kunne skattefinansieres.
En anden undtagelse er det kommunale tilsyn. Også
kommunernes tilsyn efter kapitel 9 i miljøbeskyttelsesloven
skal som hidtil skattefinansieres. For de virksomheder, som er
omfattet af bekendtgørelse nr. 463 af 21. maj 2007 om
brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter lov om
miljøbeskyttelse og lov om miljøgodkendelse m.v. af
husdyrbrug, vil kommunalbestyrelsen dog skulle finansiere
udgifterne til tilsyn via gebyrer i overensstemmelse med reglerne i
denne.
Som en konsekvens af det frie valg i den nye ordning for
genanvendeligt erhvervsaffald, må kommunalbestyrelserne ikke
fastsætte gebyr for ordninger for genanvendeligt
erhvervsaffald, som f.eks. papir, pap og glas, samt for
genanvendeligt farligt affald, da genanvendeligt erhvervsaffald
ikke længere vil være kommunalbestyrelsens
ansvarsområde. Dog kan kommunalbestyrelsen fastsætte
gebyr for at stille genbrugspladser til rådighed. Se
nærmere om den nye ordning for genanvendeligt erhvervsaffald
i de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.
Forslaget til § 48, stk. 1, nr. 3 svarer til
den gældende § 48, stk. 1, nr. 3. Bestemmelsen
skal dog ses i sammenhæng med den nye bestemmelse i
§ 48, stk. 9, hvor ministeren bemyndiges til at
fastsætte nærmere vilkår for
kommunalbestyrelsernes adgang til at foretage henlæggelser
til planlagte investeringer.
§ 48, stk. 2:
Den foreslåede bestemmelse er ny. Det følger af
lovens § 9 u, stk. 1 og 2, at indsamlingen af
udtjente bærbare batterier og akkumulatorer finansieres via
betaling fra producenter og importører af denne type
batterier og akkumulatorer. Indsamlingen heraf må
således ikke finansieres via gebyrer fra borgerne.
§ 48, stk. 3:
Den foreslåede bestemmelse er ny. Bestemmelsen
pålægger kommunalbestyrelserne at fastsætte
særskilte gebyrer for hver affaldsordning. Dette gælder
dog ikke, hvis der i andre regler er fastsat anden
finansieringsform. Ved affaldsordning forstås de ordninger,
som kommunalbestyrelsen fastsætter vedrørende affald,
uanset om disse er fastsat med hjemmel i
miljøbeskyttelseslovens § 45, stk. 2, eller
anden lovgivning som f.eks. jordforureningslovens
§ 50.
Kommunalbestyrelserne skal beregne særskilte gebyrer for
alle de ordninger, som har særskilte konti i det kommunale
budget- og regnskabssystem. Det kommunale budget og regnskabssystem
opererer på affaldsområdet med følgende
konti:
- fælles
formål (administration),
-
dagrenovation,
- papir, pap og
glas,
- storskrald og
haveaffald,
- farligt
affald,
- genbrugspladser
samt
- øvrige
ordninger og anlæg.
Hensigten med bestemmelsen er, at kommunalbestyrelserne skal
kunne dokumentere gebyrstørrelsen for brugergrupper for hver
enkelt af ordningerne. Ikke alle kommunalbestyrelser vil
iværksætte affaldsordninger for alle de nævnte
affaldsfraktioner, der er dækket af konti i budget og
regnskabssystemet. I så fald skal der ikke beregnes gebyr
herfor.
I de nuværende regler har kommunalbestyrelserne mulighed
for at opkræve samlegebyrer. Denne mulighed er med
bestemmelsen afskaffet. Det forventes at øge
gennemsigtigheden i gebyrerne, således at det bliver enklere
for brugeren at se, hvad der betales for, og tydeliggør, at
hver enkelt ordning skal hvile i sig selv og ikke bare
affaldsområdet under ét. Kommunalbestyrelserne
må dog gerne opkræve gebyrerne samlet, men skal til
enhver tid kunne udskille dem, og på anmodning udlevere
beregningen af gebyret for hver ordning.
§ 48, stk. 4:
Den foreslåede bestemmelse er ny. Med bestemmelsen
bemyndiges ministeren til at fastsætte regler om principper
for fastsættelse og opkrævning af gebyrerne, herunder
regler om fritagelse og dokumentation for gebyrets
sammensætning.
Med bestemmelsen bemyndiges ministeren til at fastsætte
de overordnede rammer for kommunalbestyrelsernes fastsættelse
og opkrævning af gebyrer. Det er intentionen at
udmønte bestemmelsen i bekendtgørelsesform, hvor
gebyrfastsættelsen for de enkelte affaldsordninger for
henholdsvis husholdninger og virksomheder skal opgøres
på baggrund af registreringer på de enkelte konti i det
kommunale budget og regnskabssystem. Se nærmere herom i
bemærkningerne til stk. 3.
Der forventes fastsat regler, hvorefter gebyret netop skal
dække husholdningernes og virksomhedernes andel af de
omkostninger, der er registreret på den tilsvarende konto i
budget- og regnskabssystemet, således at krydssubsidiering
undgås. Det er endvidere intentionen, at der dels vil
gælde et princip om gennemsnitsgebyrer for f.eks. ordninger
for papir, pap og glas, genbrugsplads og farligt affald og dels
være mulighed for kommunalbestyrelserne at differentiere
gebyrstørrelsen ved f.eks. dagrenovation efter
containerstørrelse, tømningsfrekvens og vægt.
Det skal også være muligt for kommunalbestyrelserne at
fastsætte forskrifter om den nærmere fordeling af
omkostninger mellem forskellige typer af ejendomme, så f.eks.
sommerhusejere betaler et mindre gebyr end øvrige
boligejeere til kommunalbestyrelsen.
For så vidt angår posteringerne på de
enkelte konti i det kommunale budget og regnskabssystem er det
intentionen, at administrationsgebyret skal dække
planlægning og information, herunder udarbejdelse af
regulativer. Administrationsgebyret skal endvidere dække
kommunalbestyrelsens udgifter i forbindelse med anmeldelse og
dokumentation ved flytning af jord. Gebyrerne for de øvrige
ordninger kan både dække udgifter af administrativ
karakter, som f.eks. udgifter til planlægning af den enkelte
ordning og udbud af opgaveløsningen, og af driftmæssig
karakter, som f.eks. udgifter til transportører og
behandlingsanlæg.
Det er ikke intentionen at ændre på de
grundlæggende principper for gebyrfastsættelse, som
gælder i dag. Se hertil de almindelige bemærkninger
pkt. 2.2.3.1.
Udgangspunktet for gebyrbetalingen for at genbrugspladserne
stilles til rådighed forventes at blive, at husholdninger og
virksomheder skal betale gebyrer, der dækker de omkostninger
på genbrugspladserne, som de hver især giver anledning
til. Det er intentionen, at der i bekendtgørelsesform med
hjemmel i forslaget til § 45, stk. 2, nr. 3, skal
stilles krav om, at kommunalbestyrelsen skal gennemføre
brugerundersøgelser hvert fjerde år med henblik
på at fastslå fordelingen af genbrugspladsernes brugere
på henholdsvis husholdninger og virksomheder, herunder de
nedenfor definerede virksomhedsgrupper. Det er tanken, at
brugerundersøgelserne skal danne grundlag for
gebyrfastsættelsen. Hvis der ikke foreligger resultater af
brugerundersøgelser kan kommunalbestyrelsen det
første år efter, at de nye gebyrregler er trådt
i kraft benytte en initial fordelingsnøgle, der
henfører henholdsvis 15 % og 85 % af omkostningerne til
genbrugspladsen til virksomheder henholdsvis husholdninger.
Den del af virksomhedernes gebyr, der dækker adgangen
til genbrugspladser, skal differentieres efter nedenstående
fordelingsnøgle, så de afspejler forskellene i, hvor
meget de forskellige erhvervsgrupper benytter genbrugspladserne.
Der tages udgangspunkt i gennemsnitlige omkostninger pr.
virksomhed:
| | |
Øvrige virksomheder: | ½ |
Håndværkere og
anlægsgartnere (0-1 ansatte): | 4 |
Håndværkere og
anlægsgartnere (2-10 ansatte): | 6 |
Håndværkere og
anlægsgartnere (Over 10 ansatte): | 8 |
| | |
Fordelingsnøglen benyttes, når de samlede
omkostninger for genbrugspladsordningen for virksomhederne og
antallet af virksomheder indenfor hver kategori i kommunen er
opgjort. Ved beregningen af gebyrerne tages der udgangspunkt i en
gennemsnitlig enhedsomkostning pr. virksomhed, der justeres i
henhold til ovenstående fordelingsnøgle.
Omkostningerne til det affald husholdningerne afleverer på
genbrugspladserne indgår således ikke i denne beregning
men opgøres særskilt.
Bestemmelsen tænkes endvidere udnyttet til at
fastsætte regler om, at udenlandske virksomheder uden fast
adresse i Danmark skal have mulighed for at aflevere affald
på genbrugspladser i én kommune mod betaling af et
forholdsmæssigt fastsat gebyr. Det er tanken, at kommunerne
som bevis for betaling skal udlevere en form for dokumentation.
Mindstebetalingen bliver beregnet for et kvartal og svarer til
¼ af det årlige gebyr for tilsvarende danske
virksomheder. Kontrollen må forventes at være
overskuelig, da de udenlandske virksomheder uden bopæl i
Danmark må forventes at benytte køretøjer med
udenlandske nummerplader. De nærmere regler herfor udarbejdes
efter forhandling med de berørte parter.
Det er tanken, at der i bekendtgørelsesform skal
fastsættes regler om, at kommunalbestyrelserne skal
opgøre antallet af gebyrbetalende virksomheder ud fra
CVR-registret. Udgangspunktet er, at alle virksomheder betaler
affaldsgebyr. En undtagelse hertil er virksomheder, som overfor
deres kommune kan dokumentere, at de eksporterer alt deres
genanvendelige affald. For visse meget små virksomheder, som
har adresse sammen med en husholdning, gælder det, at
aktiviteten i virksomheden er så begrænset, at der
reelt ikke vil være en belastning af den/ de kommunale
affaldsordninger, udover hvad der allerede er betalt fra
husholdningen. Disse virksomheder vil derfor generelt blive
fritaget for betaling af erhvervsaffaldsgebyr. Det drejer sig
f.eks. om erhvervsdrivende fonde og om små virksomheder, der
er beliggende sammen med en husstand og kun forventes at producere
marginale mængder erhvervsaffald. På den baggrund er
det tanken, at de udvalgte branchekoder i CVR-registret fritages
for erhvervsaffaldsgebyr i alle kommuner. Yderligere vil
virksomheder med en dokumenteret omsætning under 50.000
kroner efter ansøgning skulle fritages for gebyrbetaling for
et år ad gangen for.
Med bestemmelsen bemyndiges ministeren yderligere til at
fastsætte regler om dokumentation for kommunalbestyrelsens
sammensætning af gebyret. Dette kan f.eks. blive relevant ved
Statsforvaltningens behandling af gebyrsager fra kommunerne.
Det er intentionen i bekendtgørelsesform at
fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen, på trods
af kravet i stk. 3 om særskilte gebyrer, gerne må
opkræve gebyret for samme bruger på samme regning.
Gebyret vil da være sammensat af flere separat beregnede
gebyrer. De enkelte gebyrer skal ikke nødvendigvis
fremgå af opkrævningen, men skal dokumenteres på
forlangende overfor enhver, som måtte ønske det
oplyst.
§ 48, stk. 5:
Bestemmelsen er en videreførelse af det eksisterende
stk. 3.
§ 48, stk. 6:
Bestemmelsen er en videreførelse af det eksisterende
stk. 5, for så vidt angår husholdninger, hvorimod
affaldsproducerende virksomheder bliver omfattet af det nye
stk. 6. Der er ikke tiltænkt nogen ændring af
måden, hvorpå kommunalbestyrelsen opkræver gebyr
hos husholdninger.
§ 48, stk. 7:
Den foreslåede bestemmelse er ny. Med bestemmelsen
fastslås det, at gebyr for håndteringen af
virksomheders affald skal opkræves hos den CVR-registrerede
ejer af virksomheden. Hermed sikres i højere grad
overensstemmelse med forureneren betaler princippet, idet gebyret
for affaldsproducerende virksomheder skal opkræves hos
virksomhedens ejer og ikke som tidligere hos ejer af ejendommen,
hvor virksomheden er beliggende.
Ad § 48, stk. 8:
Den foreslåede bestemmelse er ny. Lovforslaget
indebærer, at en del af de opgaver, som kommunerne tidligere
har finansieret via gebyrer opkrævet med hjemmel i
§ 48, flyttes til staten. Det er intentionen med
bestemmelsen at sikre fuld finansiering af disse udgifter.
Med bestemmelsens stk. 1, bemyndiges ministeren til at
opkræve kommunalbestyrelserne et gebyr til dækning af
udgifter til drift og vedligeholdelse af nationale, digitale
systemer for affaldsdata og for udarbejdelse af affaldsregulativer.
Se hertil de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.1.3. og
2.2.2.3. Bestemmelsen tænkes udmøntet i
bekendtgørelsesform, og adgangen til at opkræve
gebyret forventes delegeret til Miljøstyrelsen. Det er
intentionen med bestemmelsen, at Miljøstyrelsen
opkræver kommunalbestyrelserne for de ydelser, staten efter
forslaget leverer til kommunalbestyrelsen i form af et
Affaldsdatasystem og et regulativsystem. Gebyret vil skulle
dække de fulde omkostninger til myndighedernes administration
og vil være baseret på et skøn. For at sikre
balance mellem omkostninger og det opkrævede beløb vil
evt. afvigelser mellem omkostning og opkrævning i året
blive korrigeret på næste års opkrævning.
For kommunalbestyrelserne er gebyret en del af kommunernes samlede
udgifter til affaldsordningerne, og de kan følgelig
opkræve gebyret som en del af kommunernes affaldsgebyr, jf.
stk. 1.
§ 48, stk. 9:
Den foreslåede bestemmelse er ny. Med bestemmelsens
stk. 9 bemyndiges ministeren til at fastsætte de
nærmere vilkår for kommunernes adgang til at foretage
henlæggelser til planlagte investeringer. Det er intentionen,
at der i bekendtgørelsesform skal fastsættes
vilkår om, at henlæggelser til fremtidige investeringer
kun kan finde sted, når kommunalbestyrelsen har truffet
beslutning om investeringer. Det er herunder tanken at
fastsætte regler om, at der kan henlægges til planlagte
investeringer til renovering, ombygning eller etablering af nye
anlæg indenfor en rimelig tidshorisont. Det er således
væsentligt, at kommunalbestyrelsens beslutning om
henlæggelser træffes på baggrund af en beslutning
om en konkret og aktuel investering, et forventet
etableringstidspunkt, et budget for investeringens omfang og deres
finansiering. Det er endvidere intentionen at fastsætte
regler om, at investeringen skal fremgå af den gældende
affaldsplan.
Til nr. 44 (§§ 50 b og c).
De foreslåede bestemmelser er nye.
§ 50 c:
Den foreslåede § 50 c, stk. 1,
fastslår, at affaldsforbrændings- og
deponeringsanlæg skal udarbejde funktionsopdelte regnskaber.
Kravet om regnskabsmæssig adskillelse har til formål at
skabe økonomisk gennemsigtighed i anlæggenes
økonomi. Affaldsforbrændingsanlæg er
anlæg, der har affald som hovedbrændsel, og som er
godkendt i henhold til varme- eller elforsyningsloven. Anlæg,
der medforbrænder affald, er ikke omfattet.
Deponeringsanlæg er defineret i
deponeringsbekendtgørelsen og omfatter både
deponeringsanlæg til blandet affald, specialdepoter og
fyldpladser. Det understreges, at der både skal udarbejdes
regnskab for forbrændingsanlæg og
deponeringsanlæg, selvom de drives af samme ejer eller i
samme selskab m.v.
I stk. 2 foreslås indført en hjemmel til, at
miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om
den regnskabsmæssige adskillelse. Sådanne nærmere
regler kan være nødvendige vedrørende
fordelingen af udgifter til f.eks. administration, der er
fælles for aktiviteter i samme enhed og for nærmere at
afgrænse den del af aktiviteterne, som regnskabskravene er
rettet imod.
Der foreslås endvidere en hjemmel til at fastsætte
nærmere regler om, at affaldsforbrændings- og
deponeringsanlæggenes regnskaber skal aflægges i
overensstemmelse med årsregnskabsloven.
I stk. 3 foreslås indført en hjemmel til, at
miljøministeren kan fastsætte regler om beregning af
afskrivninger, opgørelse af åbningsbalance og
værdiansættelse af anlæggenes aktiver.
Bestemmelsen har til formål at sikre sammenlignelighed i de
regnskabsdata, som anlæggene opgør.
§ 50 d:
Med forslaget indføres en årlig obligatorisk
måling, sammenligning og offentliggørelse af
forbrændings- og deponeringsanlæggenes effektivitet
(benchmarking). Formålet med benchmarking er at sammenligne
anlæggenes effektivitet og derved måle branchens
samlede effektivitet.
De foreslåede regler indebærer, at anlæggene
skal registrere og indberette oplysninger med henblik på
benchmarking. Pligten til at indberette oplysningerne
påhviler ejeren af det enkelte anlæg, uanset om
indberetning f.eks. sker fælles for flere anlæg gennem
en brancheorganisation eller lignende. Branchen gennemfører
benchmarkingen efter de retningslinjer der er fastlagt og
Miljøstyrelsen kontrollerer benchmarkingen og
offentliggør resultaterne.
De nærmere regler om benchmarkingens
gennemførelse vil være af teknisk karakter og
kræve nærmere drøftelser mellem branchen og
myndighederne. Det foreslås derfor i stk. 2, at
miljøministeren bemyndiges til at fastsætte de
nærmere regler i bekendtgørelsesform. Hjemlen skal
dels udnyttes til at fastlægge hvilke parametre
benchmarkingen skal omfatte, samt hvordan de udvalgte parametre
skal måles, opgøres og tilvejebringes og fristen for
indberetning.
Endvidere kan der være behov for at sikre ensartet
indberetning, f.eks. ved krav om anvendelse af særlige
skemaer. Det foreslås derfor af praktiske grunde, at
Miljøstyrelsen kan beslutte indberetningens form.
Ved fastlæggelsen af de nærmere regler
lægges vægt på, at der anvendes en simpel model
for benchmarkingen, der baseres på erfaringerne fra branchen
og samtidig indeholder den relevante overordnede information om
anlæggene.
Der skal foretages benchmarking fra 2010. Det betyder, at data
for 2010 skal indberettes primo 2011, således at de
første resultater af benchmarkingen vil foreligge i
2011.
Til nr. 48 (§ 55 a og b).
Bestemmelserne foreslås ophævet. Baggrunden herfor
er, at mineraloliebranchen siden 2000 frivilligt har påtaget
sig at indsamle og finansiere oparbejdningen af spildolie. Der er
således ikke behov for en bestemmelse som fastslår
Miljøministerens adgang til at yde tilskud til behandlingen
af spildolie, der er indsamlet i Danmark.
Til nr. 49 (§ 56, stk. 3).
Forslaget er en konsekvensrettelse af ophævelsen af
§§ 55 a og b. Se nærmere hertil nr. 48.
Til nr. 51 (§ 86).
Med forslaget til § 86 skabes der hjemmel til, at
tilsynsmyndigheden i kontroløjemed, eller ved
udførslen af andre opgaver efter loven, kan indhente
oplysninger fra andre offentlige myndigheder. Der kan herunder ske
sammenstilling og samkøring af oplysninger, herunder
personoplysninger, til kontrolformål.
Tilsynsmyndigheden har efter de gældende regler i
forvaltningsloven og lov om behandling af personoplysninger
mulighed for at indhente oplysninger i kontroløjemed i
enkeltstående tilfælde. Derimod har myndigheden ikke
uden udtrykkelig lovhjemmel mulighed for at foretage en systematisk
sammenstilling og samkøring af de oplysninger, der er
indhentet hos andre offentlige myndigheder, med de oplysninger, der
findes i myndighedernes egne IT-systemer.
Der er således med forslaget tale om en udvidelse af den
bestående adgang til indhentning og behandling af
oplysninger, som findes hos andre offentlige myndigheder.
Baggrunden for forslaget er et ønske om at udvide og
forbedre mulighederne for kontrol med overholdelse af reglerne. Der
er kontrolmæssigt behov for gennem sammenstilling og
samkøring af oplysninger at kunne se sammenhænge og
mønstre, som ellers ikke ville være synlige. Selvom
kommunerne ved det konkrete tilsyn har mulighed for at indhente
oplysninger fra f.eks. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,
ifølge reglerne i forvaltningsloven, er det
hensigtsmæssigt med en bredere hjemmel til at anvende disse
registeroplysninger.
Ved at opnå hjemmel til at samkøre oplysninger,
indhentet hos andre myndigheder, kan kommunerne langt bedre
målrette deres tilsyn, f.eks. i form af en systematisk
samkøring af oplysninger fra det nye Affaldsdatasystem med
Det Centrale Virksomhedsregister (CVR-registret). En sådan
samkøring kan gøre det muligt at udpege virksomheder,
hvor f.eks. affaldsproduktionen ikke svarer til typen af
virksomhed. Det kan f.eks. være en virksomhed, som anvender
kemikalier i deres produktion, hvor kommunen i Affaldsdatasystemet
kan se, at virksomheden ikke inden for det sidste år, har
afleveret farligt affald til behandling på et
modtageanlæg for farligt affald. Herved kan udpeges
virksomheder, hvor der er behov for et tilsynsbesøg.
Det forudsættes, at administrationen
tilrettelægges således, at de virksomheder, der
berøres af en kontrolordning, i almindelighed gøres
opmærksom på myndighedens adgang til at foretage
samkøring i kontroløjemed, inden kontrollen
iværksættes. Det forudsættes endvidere, at en
myndighed, som ønsker at foretage samkøring i
kontroløjemed, alene lader dette tage sigte på
fremtidige forhold, således at samkøringen så
vidt muligt kun finder sted, hvis de personer, der omfattes af
kontrollen, har fået meddelelse om kontrolordningen, inden de
afgiver oplysninger til myndigheden. Myndighederne vil i
forbindelse med administration af den foreslåede bestemmelse
skulle iagttage de procedurer omkring samkøring og
sammenstilling af personoplysninger, der følger af lov om
behandling af personoplysninger. I den forbindelse vil
myndighederne bl.a. skulle anmelde behandlingen til Datatilsynet,
ligesom tilsynets udtalelse skal indhentes, forinden behandlingen
iværksættes. Yderligere skal reglerne om datasikkerhed
og reglerne i sikkerhedsbekendtgørelsen iagttages. Efter
disse regler må alene autoriserede personer, have adgang til
de personoplysninger, der behandles, og der må alene gives
adgang til oplysninger, som er omfattet af den kontrollerende
myndigheds sagsområde.
Til nr. 52-56 (§ 110, stk. 1 og 3).
Der indsættes straffehjemmel, således at
overtrædelser af regler udstedt i medfør af
§ 45, stk. 5 og 7 om paradigmer for regulativer og
pligt til at benytte tilbagetagningsordninger og 45 d, om
oprettelse af registre, om pligt til at tilmelde sig registrene og
om pligt til at indgive oplysninger til registrene kan straffes
efter lovens almindelige bestemmelser herom. Desuden
indsættes straffehjemmel, således at
overtrædelser af regler udstedt i medfør af
§ 46 a, stk. 2 om anmeldelses- dokumentations- og
oplysningspligter, § 46 b om kommunale
genanvendelsesanlæg og §§ 50 c og d om
benchmarking og funktionsopdelte regnskaber kan straffes efter
lovens almindelige bestemmelser herom
Til §§ 2 og 3
Med forslaget foretages konsekvensrettelser, som ved en fejl
ikke var medtaget i lov nr. 509 af 17. juni 2008, hvor lov om
godtgørelse i forbindelse med indsamling af hermetisk
forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede
nikkel-cadmium-batterier) blev ophævet pr. 1. januar
2009.
Til § 4
Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den
1. juli 2009, dog træder de direkte bestemmelser i
§ 47, stk. 2, § 48, § 50 c,
stk. 1 og § 50 d, stk. 1, først i kraft
1. januar 2010. Bestemmelserne i § 9 u, stk. 2, 1.
pkt., § 9 u, stk. 3 og 4 og § 9 ø,
stk. 3, træder i kraft dagen efter bekendtgørelse
i Lovtidende. Bestemmelserne vedrørende
miljøministerens bemyndigelse til at uddelegere kompetencen
til at opkræve betalingen nævnt i § 9 u,
stk. 2, udmøntes i bekendtgørelse nr. 1217 af
16. december 2008 om batterier, snarest efter lovens
vedtagelse.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | | |
| | | § 1 |
| | | I lov om miljøbeskyttelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006, som
ændret ved § 1 i lov nr. 172 af 12. marts 2008,
§ 1 i lov nr. 173 af 12. marts 2008, § 1 i lov
nr. 507 af 17. juni 2008, § 10 i lov nr. 508 af 17. juni
2008 og § 1 i lov nr. 509 af 17. juni 2008,
§ 27 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, § 2 i
lov nr. 97 af 10. februar 2009, foretages følgende
ændringer: |
| | | |
| | | 1.Fodnote 1 til
lovens titel affattes således: |
1) Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører dele af Rådets direktiv 79/409/EØF
af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle
(EF-fuglebeskyttelsesdirektivet), (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side
1), som ændret senest ved Rådets forordning 807/2003/EF
af 14. april 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 122, side 36), dele af
Rådets direktiv nr. 85/337/EØF af 27. juni 1985 om
vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning
på miljøet (VVM-direktivet), (EF-Tidende 1985 nr. L
175, side 40), som senest ændret ved Rådets og
Europa-Parlamentets direktiv nr. 2003/35/EF af 26. maj 2003 om
mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af
visse planer og programmer på miljøområdet og om
ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF og
96/61/EF for så vidt angår offentlig deltagelse og
adgang til klage og domstolsprøvelse, (EU-Tidende 2003 nr. L
156, side 17), Rådets direktiv 91/156/EØF af 18. marts
1991 om ændring af direktiv 75/442/EØF om affald,
(EF-Tidende 1991 nr. L 78, side 32), Rådets direktiv
91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod
forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra
landbruget, (EF-Tidende 1991 nr. L 375, side 1), som ændret
ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1882/2003/EF af
29. september 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 284, side 1), dele af
Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring
af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet),
(EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som ændret senest ved
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1882/2003/EF af 29.
september 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 284, side 1),
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF af 20.
december 1994 om emballage og emballageaffald, (EF-Tidende 1994 nr.
L 365, side 10), Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september
1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening,
(EF-Tidende 1996 nr. L 257, side 26), Rådets direktiv
96/82/EF af 9. december 1996 om kontrol med risikoen for
større uheld med farlige stoffer, (EF-Tidende 1997 nr. L 10,
side 13), Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om
deponering af affald, (EF-Tidende 1999 nr. L 182, side 1), dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF af 18.
september 2000 om udrangerede køretøjer, (EF-Tidende
2000, nr. L 269, side 34), dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om
fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets
vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet), (EF-Tidende
2000 nr. L 327, side 1), dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2002/96/EF af 27. januar 2003 om affald af
elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE), (EU-Tidende 2003 nr. L 37,
side 24), direktiv 2003/108/EF af 8. december 2003 om ændring
af direktiv 2002/96/EF om affald af elektrisk og elektronisk udstyr
(WEEE), (EU-Tidende 2003 nr. L 345, side 106) og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21.
april 2004 om miljøansvar for så vidt angår
forebyggelse og afhjælpning af miljøskader,
(EU-Tidende 2004 nr. L 143, side 56). og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF om
batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer
samt om ophævelse af direktiv 91/157/EØF, (EU-Tidende
2006 nr. L 266, side 1). | | »1) Loven indeholder bestemmelser,
der gennemfører dele af Rådets direktiv
79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle
(EF-fuglebeskyttelsesdirektivet), (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side
1), som ændret senest ved Rådets direktiv 2006/105/EF
af 20. november 2006, (EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368), dele
af Rådets direktiv nr. 85/337/EØF af 27. juni 1985 om
vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning
på miljøet (VVM-direktivet), (EF-Tidende 1985 nr. L
175, side 40), som senest ændret ved Rådets og
Europa-Parlamentets direktiv nr. 2003/35/EF af 26. maj 2003 om
mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af
visse planer og programmer på miljøområdet og om
ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF og
96/61/EF for så vidt angår offentlig deltagelse og
adgang til klage og domstolsprøvelse, (EU-Tidende 2003 nr. L
156, side 17), Rådets direktiv 91/156/EØF af 18. marts
1991 om ændring af direktiv 75/442/EØF om affald,
(EF-Tidende 1991 nr. L 78, side 32), Rådets direktiv
91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod
forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra
landbruget, (EF-Tidende 1991 nr. L 375, side 1), som ændret
senest ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006
(EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368, dele af Rådets direktiv
92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt
vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet), (EF-Tidende 1992 nr. L
206, side 7), som ændret senest ved Europa-Parlamentets og
Rådets forordning 1882/2003/EF af 29. september 2003,
(EU-Tidende 2003 nr. L 284, side 1), Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om emballage og
emballageaffald, (EF-Tidende 1994 nr. L 365, side 10), Rådets
direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse
og bekæmpelse af forurening, (EF-Tidende 1996 nr. L 257, side
26), Rådets direktiv 96/82/EF af 9. december 1996 om kontrol
med risikoen for større uheld med farlige stoffer,
(EF-Tidende 1997 nr. L 10, side 13), Rådets direktiv
1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald, (EF-Tidende
1999 nr. L 182, side 1), dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2000/53/EF af 18. september 2000 om
udrangerede køretøjer, (EF-Tidende 2000, nr. L 269,
side 34), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme
for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger
(vandrammedirektivet), (EF-Tidende 2000 nr. L 327, side 1), dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/96/EF af 27.
januar 2003 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE),
(EU-Tidende 2003 nr. L 37, side 24), direktiv 2003/108/EF af 8.
december 2003 om ændring af direktiv 2002/96/EF om affald af
elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE), (EU-Tidende 2003 nr. L 345,
side 106)¸ dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for
så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af
miljøskader, (EU-Tidende 2004 nr. L 143, side 56), dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF om
batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer
samt om ophævelse af direktiv 91/157/EØF, (EU-Tidende
2006 nr. L 266, side 1) og dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og
om ophævelse af visse direktiver (EU-Tidende 2008 nr. L 312,
side 3). |
| | | |
§ 1. Stk. 2.
Med denne lov tilsigtes særligt 1) at forebygge og bekæmpe
forurening af luft, vand, jord og undergrund samt vibrations- og
støjulemper, | | 2. I
§ 1, stk. 2, nr. 5, og § 51, stk. 1
og 4, ændres »affaldsbortskaffelse« til:
»affaldshåndtering«. |
2) at tilvejebringe hygiejnisk begrundede
regler af betydning for miljøet og for mennesker, | | |
3) at begrænse anvendelse og spild
af råstoffer og andre ressourcer, | | |
4) at fremme anvendelse af renere
teknologi og | | |
5) at fremme genanvendelse og
begrænse problemer i forbindelse med
affaldsbortskaffelse. | | |
| | | |
§ 51.
Miljøministeren kan med henblik på at fremme
genanvendelse og renere teknologi og begrænse problemerne i
forbindelse med affaldsbortskaffelse fastsætte regler om
eller bestemme, at. | | |
Stk. 5.
Ministeren kan som led i overvågningen af og med henblik
på at fremme genanvendelse og renere teknologi og
begrænse problemerne i forbindelse med
affaldsbortskaffelse | | |
| | | |
§ 2.
Loven omfatter | | |
1) al virksomhed, som gennem udsendelse af
faste, flydende eller luftformige stoffer, gennem udsendelse af
mikroorganismer, der kan være til skade for miljø og
sundhed, eller ved frembringelse af affald kan medføre
forurening af luft, vand, jord og undergrund, | | |
2) rystelser og støj, | | |
3) produkter eller varer, som i
forbindelse med fremstilling, opbevaring, anvendelse, transport
eller bortskaffelse kan medføre forurening, | | 3. I
§ 2, stk. 1, nr. 3, ændres »eller
bortskaffelse« til: »eller ved den senere
håndtering som affald«. |
4) transportmidler og andre mobile
anlæg, som kan medføre forurening, og | | |
5) dyrehold, skadedyr og andre forhold,
som kan medføre hygiejniske problemer eller væsentlige
ulemper for omgivelserne. | | |
| | | |
§ 4. | | |
Stk. 2.
Ved valg af stedet skal der tages hensyn til områdets
beskaffenhed, herunder den nuværende og planlagte fremtidige
udnyttelse, samt til mulighederne for hensigtsmæssig
bortskaffelse af spildevand og affald. | | 4. I
§ 4, stk. 2, ændres »bortskaffelse af
spildevand og affald« til: »bortskaffelse af spildevand
og håndtering af affald«. |
| | | |
§ 5. | | |
Stk. 2.
Der skal herunder lægges vægt på, at varen eller
produktet har en sådan sammensætning og udformning, at
varen eller produktet | | |
1) sikres den længst mulige
levetid, | | |
2) i videst muligt omfang lader sig
genanvende og 3) ved den endelige bortskaffelse som
affald ikke giver anledning til forurening eller anden
miljøbelastning. | | 5. I
§ 5, stk. 2, nr. 2, ændres
»genanvendelse« til: »genbruge eller
genanvende«. 6. I
§ 5, stk. 2, nr. 3, ændres
»bortskaffelse« til: »behandling«. |
Stk. 3.
Den, der anvender eller forbruger varer eller produkter, skal ved
anskaffelsen og ved bortskaffelsen af varen eller produktet
medvirke til at fremme genanvendelsen og begrænse problemerne
i forbindelse med affaldsbortskaffelsen. | | 7. I
§ 5, stk. 3, ændres
»bortskaffelsen« til:
»affaldshåndteringen« og
»affaldsbortskaffelsen« til:
»affaldshåndteringen«. |
| | | |
§ 7. Stk. 3.
Ministeren kan fastsætte regler om, 1) at personer i ledelsen af bestemte
forurenende anlæg skal have den hertil fornødne
tekniske viden og eventuelt bevis herfor, | | |
2) at personale, der betjener bestemte
forurenende anlæg, skal have bevis for at have modtaget
undervisning i miljømæssig og teknisk forsvarlig drift
af anlæggene, herunder om undervisningens indhold og om
kravene til opnåelse af beviset og 3) særlig uddannelse og
vandelsvurdering af de i nr. 1 og 2 nævnte personkategorier,
der arbejder med risikobetonede processer, eller som har ansvar for
oplagring og håndtering af stoffer. | | 8.§ 7,
stk. 3, nr. 2 og 3, affattes således: »2) at personale, der betjener
bestemte forurenende anlæg, skal have bevis for at have
modtaget undervisning i miljømæssig og teknisk
forsvarlig drift af anlæggene, herunder om undervisningens
indhold og om kravene til opnåelse af beviset, 3) særlig uddannelse og
vandelsvurdering af de i nr. 1 og 2 nævnte personkategorier,
der arbejder med risikobetonede processer, eller som har ansvar for
oplagring og håndtering af stoffer, og« |
| | | |
| | | 9. I
§ 7, stk. 3, indsættes som nr. 4: »4) at der i virksomheder, der
forestår indsamling af genanvendeligt erhvervsaffald, skal
være mindst en person med ledelsesansvar for indsamlingen,
som skal have bevis for at kunne forestå indberetning af data
og miljømæssig forsvarlig håndtering af
affaldet, herunder om krav om undervisning og om opnåelse af
bevis.« |
| | | |
§ 9.
Miljøministeren kan fastsætte regler om pante- og
rabatordninger for bestemte produkter, der medfører en
særlig miljøbelastning ved bortskaffelsen, samt for
bestemte emballagetyper. Stk. 2.
Til gennemførelse af de i stk. 1 og 2 nævnte
panteordninger kan ministeren fastsætte regler om: 1) pantets eller rabattens
størrelse, 2) mærkning af de af ordningen
omfattede produkter, varer eller emballager, herunder producenters,
importørers og forhandleres m.v. pligt til at mærke
produkterne m.v. forud for markedsføring, udlevering eller
salg, | | 10. I
§ 9, stk. 1, ændres »pante-« til:
»pant-«. 11. I
§ 9, stk. 1, og § 10, stk. 1,
ændres »bortskaffelsen« til:
»håndteringen som affald«. 12. I
§ 9, stk. 2, ændres
»panteordninger« til:
»pantordninger«. |
3) pligt for producenter,
importører og forhandlere m.v. af de af pantordningerne
omfattede produkter, varer eller emballager til at være
tilsluttet pantordningerne, herunder pligt til at tilmelde
produkterne, varerne eller emballagerne til den relevante
pantordning forud for import med henblik på videresalg samt
pligt til at modtage og opbevare de pantbærende produkter
m.v. samt refundere pant for disse ved returnering, og | | |
4) pligt for forhandlere m.v., producenter
og importører til at give myndighederne enhver oplysning,
eventuelt i en bestemt form, og få rigtigheden af
oplysningerne bekræftet af revisor til brug for
administrationen og kontrollen af pant- og returordningen. | | |
Stk. 3.
Ministeren kan fastsætte regler om, at administrationen og
kontrollen med de i stk. 1 og 2 nævnte ordninger helt
eller delvist skal overlades til forhandlere m.v., producenter
eller importører af de pågældende produkter,
varer eller emballager eller til disses organisationer, foreninger
eller selskaber, når der ved en sådan ordning kan
sikres en effektiv og miljømæssigt betryggende
indsamling med henblik på genbrug, genanvendelse eller
bortskaffelse. Ministeren kan i den forbindelse bestemme, at
ét selskab m.v. skal have eneret til at forestå
administrationen og kontrollen af ordningen. Ved et selskab m.v.
forstås i denne sammenhæng én eller flere
forhandlere m.v., producenter eller importører af de
pågældende produkter, varer eller emballager eller
disses organisationer, foreninger eller selskaber, der har
fået overladt at forestå administrationen eller
kontrollen af ordningen. | | 13. I
§ 9, stk. 3, ændres », genanvendelse
eller bortskaffelse« til: »eller
affaldsbehandling«. |
| | | |
§ 10.
Med henblik på at begrænse den samlede forurening,
herunder frembringelse af affald, kan miljøministeren
fastsætte bindende mål for nedbringelse af anvendelsen,
udledningen eller bortskaffelsen af nærmere bestemte
produkter, stoffer eller materialer. | | |
| | | |
§ 9 a.
Ministeren kan fastsætte nærmere regler om driften,
administrationen og kontrollen med pant- og returordninger, der er
henlagt til et selskab m.v. i henhold til § 9,
stk. 3. Der kan herunder fastsættes regler om | | |
1) selskabets aktiviteter og godkendelse
af visse af selskabets dispositioner, herunder selskabets pligt til
ikke at drive anden virksomhed, | | |
2) selskabets betaling af indbetalt pant
og anvendelse af gebyrindtægter i overensstemmelse med
skyldige økonomiske hensyn, herunder selskabets afholdelse
af administrationsudgifter og forvaltning af
gebyrindtægter, | | |
3) selskabets udarbejdelse af
resultatopgørelser for gebyrområder, | | |
4) kontrol og tilsyn med selskabet,
herunder regnskabsinstruks, budgetter, budgetopfølgning,
regnskab, beretning samt revision, revisors kontrol af selskabet og
revisors oplysningspligt til myndighederne i henhold til en af
ministeren fastsat revisionsinstruks, | | |
5) selskabets opbevaring af materiale
vedrørende registrerede tilmeldinger til pant- og
returordningen i indtil fem år efter ophør af det
enkelte tilmeldingsforhold, | | |
6) selskabets tilvejebringelse og
videregivelse af oplysninger og dokumentation af enhver art om
pant- og retursystemet og administrationen heraf samt selskabets
forhold i øvrigt til brug for myndighedernes administration
og kontrol med ordningen og selskabet, | | |
7) selskabets opfyldelse af
miljømæssige målsætninger, indsamling og
håndtering af de af ordningen omfattede varer, produkter og
emballager og selskabets iværksættelse af
informationskampagner, | | 14. I
§ 9 a, stk. 1, nr. 7, og § 9 b, nr. 2,
udgår »indsamling og«. 15. I
§ 9 a, stk. 1, nr. 7, og § 9 b, nr. 2,
indsættes efter »emballager«: »som
affald«. |
8) selskabets pligt til at udbyde
selskabets indkøb af varer og tjenesteydelser, | | |
9) selskabets overvågning af
ordningen, herunder indsamling og bearbejdning af data fra
producenter, importører og forhandlere m.v., | | |
10) selskabets pligt til ved enerettens
ophør at udlevere materiale, herunder registre over
tilmeldinger, dokumenter og korrespondance vedrørende
tilmeldingsforhold, samt datamateriale, der er indgået i
fastsættelsen af gebyrer m.v., hvis ministeren
skønner, at det er nødvendigt af hensyn til
opretholdelsen af et pant- og retursystem, og | | |
11) selskabets dispositioner over midler,
der før tildelingen af rettigheder til selskabet efter
regler udstedt i medfør af § 9, stk. 3, er
opsparet i selskabet. | | |
| | | |
§ 9 b.
Undlader bestyrelsen, direktionen eller tilsvarende ledelsesorgan i
et selskab m.v., der har fået overladt administrationen af en
pant- og returordning i henhold til § 9, stk. 3, i
rette tid efter de regler, ministeren har fastsat efter
loven, | | |
1) at meddele eller tilvejebringe
oplysninger og dokumentation af enhver art om administrationen af
pant- og retursystemet og selskabets forhold i øvrigt,
herunder regnskaber og resultatopgørelser, til brug for
myndighedernes administration og kontrol med ordningen og
fastsættelse af pant og gebyrer, jf. § 9 a,
stk. 1, nr. 3 og 6, | | |
2) at iværksætte indsamling og
håndtering af de af ordningen omfattede varer, produkter
eller emballager eller informationskampagner, m.v., jf.
§ 9 a, stk. 1, nr. 7, | | |
3) at udbyde selskabets indkøb af
varer eller tjenesteydelser, jf. § 9 a, stk. 1, nr.
8, | | |
4) at foretage overvågning af
ordningen, herunder indsamle og bearbejde data fra producenter,
importører og forhandlere m.v., jf. § 9 a,
stk. 1, nr. 9, | | |
5) at udbetale pant, godtgørelse
eller tilskud, jf. § 9 a, stk. 1, nr. 2, og
§ 55 c, eller | | |
6) at efterleve miljøministerens
afgørelser i klagesager, jf. § 9 f, | | |
7) kan miljøministeren, efter at
forholdet er indskærpet over for selskabet m.v., og en af
ministeren fastsat frist er udløbet, som tvangsmiddel
pålægge den eller de ansvarlige herfor ugentlige eller
månedlige bøder, der tillægges
udpantningsret. | | |
| | | |
§ 9 h.
Miljøministeren kan med henblik på at fremme
genanvendelse og renere teknologi og med henblik på at
begrænse problemerne i forbindelse med affaldsbortskaffelse
fastsætte regler om, at bestemte materialer, produkter eller
varer, herunder emballage, efter endt brug skal foranstaltes
tilbagetaget af den for markedsføringen ansvarlige producent
eller importør, samt at den for markedsføringen
ansvarlige producent eller importør forpligtes til for egen
regning at foranstalte det tilbagetagne genanvendt eller
særligt håndteret. | | 16. I
§ 9 h, stk. 1, ændres
»affaldsbortskaffelse« til:
»affaldshåndtering«, og »genanvendt eller
særskilt håndteret« ændres til:
»genbrugt, genanvendt eller på anden måde
særskilt håndteret«. |
| | | |
§ 9
l. | | |
Stk. 4.
Ministeren kan fastsætte regler om, at ministeren eller den,
ministeren bemyndiger hertil, i særlige tilfælde kan
dispensere fra pligten til for egen regning at foranstalte
tilbagetagning samt særskilt håndtering af
elektriske og elektroniske produkter. | | 17. I
§ 9 l, stk. 4, indsættes efter
»særskilt håndtering af«: »affald
af«. |
| | | |
§ 9
n. | | |
Stk. 3.
Ministeren kan fastsætte regler om producenters og
importørers pligt til at give oplysninger om
mængde og kategorier af elektrisk og elektronisk udstyr, der
er markedsført, tilbagetaget, genvundet eller nyttiggjort,
om den eksporterede mængde tilbagetaget affald samt om, at
forpligtelsen, jf. § 9 z, stk. 1, er overdraget til
andre. | | 18. I
§ 9 n, stk. 3, ændres »genvundet eller
nyttiggjort« til: »genanvendt eller på anden
måde nyttiggjort som affald«. |
| | | |
§ 9
u. | | |
Stk. 2.
Producenter og importører af bærbare batterier og
akkumulatorer skal finansiere den kommunale indsamling af
bærbare batterier og akkumulatorer. Udgiften til indsamlingen
udgør 2,70 kr. pr. kg markedsførte bærbare
batterier og akkumulatorer. Beløbet pris- og
lønreguleres årligt pr. 1. januar med den af
Finansministeriet fastsatte sats for det generelle pris- og
lønindeks. Det regulerede beløb afrundes opad til det
nærmeste hele ørebeløb. Stk. 3.
Miljøministeren fastsætter regler om, hvorledes
markedsandelen, jf. stk. 1, fastsættes, herunder hvordan
markedsandelen beregnes på grundlag af de mængder, der
er registreret i producentregisteret nævnt i § 9
æ. | | 19. I
§ 9 u, stk. 2, 1. pkt., affattes
således: »Producenter og importører af
bærbare batterier og akkumulatorer skal finansiere den
kommunale indsamling af udtjente bærbare batterier og
akkumulatorer samt udgifter i forbindelse med opkrævning og
udbetaling af betalingen, herunder etablering af systemer,
vedligeholdelse, drift og administration af opkrævning og
udbetaling«. 20. I
§ 9 u, stk. 2, 2. pkt., udgår »til
indsamlingen«. |
Stk. 4.
Miljøministeren kan fastsætte regler om en
tildelingsordning for udtjente bærbare batterier og
akkumulatorer, herunder om tidsfrister for afhentning og regler om,
hvornår den private organisation, jf. § 9 ø,
kan få tredjemand til at udføre opgaven for
producentens eller importørens regning. Stk. 5.
Miljøministeren kan fastsætte regler om, at
producenter og importører skal redegøre for,
hvorledes de har opfyldt deres forpligtelse efter stk. 1, og
regler om, at redegørelsen skal afgives til ministeren eller
det i § 9 æ nævnte producentregister.
Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt form. Stk. 6.
Miljøministeren kan fastsætte regler om, at
producenter og importører kan undtages fra kravet i
stk. 1, hvis producenten eller importøren i forhold til
det danske markeds størrelse markedsfører meget
små mængder bærbare batterier og akkumulatorer i
Danmark. | | 21. I
§ 9 u indsættes efter stk. 2 som nye
stykker: »Stk. 3. Miljøministeren
kan fastsætte regler om indbetaling, angivelse og
opkrævningen af betalingen efter stk. 2, herunder regler
om registrering, betalingsperioden, tilbagebetaling, renter og
klage mv., samt at indbetaling skal ske elektronisk. Ministeren kan
endvidere fastsætte regler om videregivelse til den private
organisation, jf. § 9 ø, af oplysninger
indberettet i forbindelse med indbetaling. Stk. 4.
Hvis der i medfør af § 80, stk. 1,
fastsættes regler om, at indbetaling skal ske til told- og
skatteforvaltningen, kan skatteministeren fastsætte
nærmere regler om indbetaling og angivelse, herunder at
indbetaling skal ske elektronisk.« Stk. 3-7 bliver herefter
stk. 5-9. |
Stk. 7.
Miljøministeren kan fastsætte regler om, hvorledes
betalingen fra producenter og importører, jf. stk. 2,
skal fordeles til kommunerne, herunder at fordelingen kan ske i
henhold til aftaler mellem en juridisk enhed af producenter og
importører og kommunerne. | | |
| | | |
§ 9 x.
Miljøministeren fastsætter regler om producenters,
importørers og forhandleres pligt til at oplyse slutbrugere
af batterier og akkumulatorer om de potentielle virkninger for
miljøet og menneskers sundhed af de stoffer, der benyttes i
batterier og akkumulatorer, hensigtsmæssigheden af ikke at
bortskaffe udtjente batterier og akkumulatorer sammen med usorteret
husholdningsaffald, men at deltage i de særskilte
indsamlingsordninger, de indsamlings- og genvindingsordninger, som
slutbrugerne har til rådighed, og slutbrugernes rolle i
forbindelse med genvindingen af batterier og akkumulatorer.
Endvidere kan ministeren fastsætte regler om producenters,
importørers og forhandleres pligt til at oplyse om
betydningen af den påførte mærkning i
forbindelse med markedsføring af batterier og akkumulatorer.
Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt form. | | 22. I
§ 9 x, stk. 1, ændres
»genvindingsordninger« til:
»genanvendelsesordninger«, og »genvindingen af
batterier og akkumulatorer« ændres til:
»genanvendelsen af udtjente batterier og
akkumulatorer« |
Stk. 4.
Ved salg af nye bærbare batterier og akkumulatorer må
slutbrugerne ikke gøres særskilt bekendt med
omkostningerne ved indsamling, behandling og genvinding af udtjente
bærbare batterier og akkumulatorer. | | 23. I
§ 9 x, stk. 4, ændres »genvinding«
til: »genanvendelse«. |
| | | |
§ 9 y.
Miljøministeren kan fastsætte regler om producenters
og importørers pligt til at give oplysninger om
mængde, type og kemisk sammensætning af batterier og
akkumulatorer, der er markedsført, tilbagetaget, genvundet
eller nyttiggjort, den eksporterede mængde tilbagetaget
affald og oplysninger om, hvorvidt forpligtelsen efter
§ 9 u, stk. 1, § 9 v, stk. 1,
§ 9 w, stk. 1, og § 9 x, stk. 2, er
overdraget til andre. | | 24. I
§ 9 y, stk. 1, ændres »genvundet eller
nyttiggjort« til: »genanvendt eller på anden
måde nyttiggjort«. |
| | | |
§ 9
ø. | | |
Stk. 3.
Afgørelser truffet af en privat organisation i henhold til
stk. 1 kan påklages til ministeren. | | 25.§ 9
ø, stk. 3, affattes således: »Stk. 3. Afgørelser truffet
af en privat organisation i henhold til stk. 1 kan af den,
afgørelsen retter sig imod, påklages til
miljøministeren. Klagefristen er 4 uger fra den dag,
afgørelsen er meddelt. Klagen skal være skriftlig og
skal indgives til ministeren. En klage har ikke opsættende
virkning, medmindre ministeren bestemmer andet.« |
| | | |
§ 10. | | |
Stk. 4.
Er der efter stk. 2 indgået aftale med virksomheder
eller sammenslutninger af virksomheder, som anvender, udleder eller
bortskaffer en væsentlig del af de pågældende
produkter, stoffer eller materialer, kan ministeren fastsætte
tilsvarende krav om begrænsning af anvendelse, udledning
eller bortskaffelse af disse produkter, stoffer eller materialer
for virksomheder, som ikke er omfattet af aftalen. | | 26. I
§ 10, stk. 4, ændres »bortskaffer«
til: »håndterer som affald« og
»bortskaffelse« ændres til:
»håndtering som affald«. |
| | | |
§ 13
a. Miljøministeren fastsætter med henblik
på opfyldelse af Det Europæiske Fællesskabs
direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet
regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke
vilkår | | |
1) tilladelser kan meddeles efter
§ 19, stk. 1 og 2, § 27, stk. 2, og
§ 28, | | |
2) godkendelser kan meddeles efter
§ 33, stk. 1, §§ 38 og 39, | | |
3) tilladelser, dispensationer,
anmeldelser m.v. efter regler udstedt i medfør af
§ 7, stk. 1, § 19, stk. 5, og
§ 27, stk. 3, kan meddeles eller behandles, | | |
4) etablering eller udvidelse af en
miljøzone kan finde sted i medfør af § 14 a
og | | |
5) planlægning af bortskaffelsen af
affaldet i kommunen kan ske i medfør af § 47,
stk. 2. | | 27. I
§ 13 a, nr. 5, ændres »bortskaffelsen«
til: »håndteringen«. |
| | | |
§ 39
a. Listevirksomheder, der | | |
1) udvinder metaller af kabler, | | |
2) foretager skylning eller
rengøring af tromler til opbevaring af kemikalier eller
kemikalieaffald, | | |
3) driver ophugningsanlæg, herunder
bilophugning, | | |
4) udtager hårde mekaniske genstande
el.lign. af f.eks. apparater, maskiner, motorer mv. med henblik
på videresalg eller | | |
5) foretager mekanisk fragmentering af
metalaffald, | | |
skal etablere sikkerhedsstillelse over for
godkendelsesmyndigheden. Sikkerhedsstillelsen skal dække
tilsynsmyndighedens udgifter til videretransport og destruktion
eller deponering af affaldet ved en selvhjælpshandling, jf.
§ 69 og § 70. | | 28. I
§ 39 a, stk. 1, ændres »deponering
af« til: »anden håndtering af«. |
| | | |
§ 43.
Enhver, der frembringer, opbevarer, behandler eller bortskaffer
affald, er ansvarlig for, at der ikke opstår uhygiejniske
forhold eller sker forurening af luft, vand eller jord. | | 29.§ 43 affattes således: »§ 43. Enhver, der frembringer,
opbevarer, sorterer eller håndterer affald, er ansvarlig for,
at der ikke opstår uhygiejniske forhold eller sker forurening
af luft, vand eller jord.« |
| | | |
§ 44.
Miljøministeren kan fastsætte regler om bortskaffelse
af affald, herunder om anmeldelse, sortering, opbevaring,
indsamling, transport, behandling, oparbejdning af affald og pligt
til at benytte særlige affaldsmæglere, forhandlere,
indsamlings- og oparbejdningsvirksomheder m.v. Reglerne kan
endvidere omfatte særlige affaldstyper, affaldsmaterialer og
affaldsprodukter. | | 30. I
§ 44, stk. 1, ændres »bortskaffelse af
affald, herunder om anmeldelse, sortering, opbevaring, indsamling,
transport, behandling, oparbejdning af affald« til:
»klassificering, håndtering, sortering og opbevaring af
affald samt mærkning af indsamlingsmateriel og pligt til at
anvende mærkning samt«. |
Stk. 2. I
regler udstedt i medfør af stk. 1 kan det bestemmes, at
virksomheder, der sorterer, behandler eller oparbejder
nærmere bestemte affaldstyper eller affaldsfraktioner, for
egen regning skal etablere miljø- eller
kvalitetsstyringssystem certificeret af en akkrediteret
virksomhed. | | |
Stk. 3.
Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at enhver
indsamlingsvirksomhed, forhandler eller mægler, som handler
eller formidler handler med affald over grænserne, for egen
regning skal etablere et miljøstyringssystem certificeret af
et akkrediteret certificeringsorgan eller verificeret af en
akkrediteret miljøverifikator. Alternativt kan de lade sig
inspicere af et akkrediteret inspektionsorgan. | | |
| | | |
| | | 31. I
§ 44 indsættes som stk. 4-6: |
| | | »Stk. 4. Miljøministeren
kan fastsætte regler om |
| | | 1) godkendelse som indsamlingsvirksomhed
for genanvendeligt erhvervsaffald, herunder hvilke oplysninger en
ansøgning om godkendelse skal indeholde samt på hvilke
vilkår en godkendelse kan meddeles, og om hvordan
ansøgningen skal ske, og |
| | | 2) overdragelse af virksomheders ansvar
for håndtering af genanvendeligt erhvervsaffald og
indberetning af data til en tilmeldt og godkendt
indsamlingsvirksomhed for genanvendeligt erhvervsaffald, herunder
om overdragelsesaftalens udformning og indhold. |
| | | Stk. 5.
Miljøministeren kan endvidere fastsætte regler om, at
godkendelse efter stk. 4, nr. 1, kan nægtes og
tilbagekaldes, såfremt den pågældende gør
sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelighed.
Afgørelse om tilbagekaldelse skal indeholde oplysning om
adgangen til at begære en tilbagekaldelse indbragt for
domstolene og om fristen herfor og om, at indbringelse vil have
opsættende virkning. |
| | | Stk. 6.
Miljøministeren kan bestemme, at en virksomhed skal have
eneret til at forestå behandlingen af en bestemt
affaldsfraktion. En eneret kan gives for en periode på indtil
seks år ad gangen.« |
| | | |
| | | 32.§ 45 affattes således: |
§ 45.
Kommunalbestyrelsen forestår bortskaffelsen af affald, jf.
dog § 45 d. Stk. 2.
Miljøministeren fastsætter regler om kommunale
affaldsordninger, herunder om 1) kommunalbestyrelsens pligt til at
anvise bortskaffelsesmuligheder for affald, 2) kommunalbestyrelsens pligt til at
forestå indsamling og bortskaffelse af affald, herunder til
genanvendelse af materialer og produkter, 3) borgeres, grundejeres og virksomheders
pligt til at benytte anviste bortskaffelsesmuligheder eller
affaldsordninger og 4) borgeres, grundejeres og virksomheders
pligt til at indgive anmeldelse af og afgive oplysninger om affald
samt foretage undersøgelser af affald. Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen fastsætter i et regulativ forskrifter om
affaldsordningernes omfang og tilrettelæggelse m.v. Stk. 4.
Når en indsamlingsordning er etableret, må indsamling
af det af ordningen omfattede affald eller eventuelt genanvendelige
materiale kun finde sted ved kommunalbestyrelsens foranstaltning
eller bemyndigelse. Stk. 5.
Producenter og importører af elektrisk og elektronisk
udstyr, jf. § 9 i, er uanset stk. 4 berettiget til
individuelt eller kollektivt at etablere tilbagetagningsordninger
for affald af elektrisk og elektronisk udstyr fra private
husholdninger i overensstemmelse med regler udstedt efter
§ 44. Stk. 6.
Ministeren kan fastsætte regler om borgeres, grundejeres og
virksomheders pligt til at benytte en tilbagetagningsordning
etableret i henhold til stk. 5. Stk. 7. I
regler, der vedrører indsamling af materialer og produkter
til genanvendelse, bortset fra olie- og kemikalieaffald, skal det
bestemmes, 1) at kommunalbestyrelsen skal fritage en
virksomhed fra pligten til at benytte en kommunal
indsamlingsordning, såfremt virksomheden godtgør, at
den senest samtidig med den kommunale indsamlingsordnings
iværksættelse har indgået aftale om, at
affaldstyper, der er omfattet af indsamlingsordningen, afleveres
til anden side til genanvendelse, og | | Ȥ 45. Kommunalbestyrelsen
forestår håndteringen af affald, medmindre andet er
fastsat i loven eller i regler udstedt i medfør af
loven. Stk. 2.
Miljøministeren fastsætter regler om kommunale
affaldsordninger, herunder om 1) kommunalbestyrelsens pligt til at
anvise behandlingsmuligheder for affald, 2) kommunalbestyrelsens pligt til at
forestå indsamling og behandling af affald, 3) kommunalbestyrelsens pligt til at give
adgang til genbrugspladser i kommunen, herunder pligten til at
begrænse denne adgang, og foretage brugerundersøgelser
og 4) borgeres, grundejeres og virksomheders
pligt til at benytte kommunale affaldsordninger. Stk. 3.
Når en kommunal indsamlingsordning er etableret, må
indsamling af det af ordningen omfattede affald kun finde sted ved
kommunalbestyrelsens foranstaltning eller bemyndigelse. Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen fastsætter i et regulativ forskrifter om
de kommunale affaldsordningers omfang og tilrettelæggelse
m.v. Stk. 5.
Miljøministeren kan fastsætte regler om regulativer
omfattet af stk. 4. Miljøministeren kan herunder
fastsætte regler om udformning, indhold, indberetning og
offentliggørelse af regulativer, samt om indberetnings
form. Stk. 6.
Stk. 3 finder ikke anvendelse på indsamlingsordninger
for genanvendeligt erhvervsaffald. Producenter og importører
af elektrisk og elektronisk udstyr, jf. § 9 i, og
producenter og importører af bærbare batterier og
akkumulatorer, jf. § 9 t, er endvidere uanset
stk. 3, berettiget til individuelt eller kollektivt at
etablere tilbagetagningsordninger for affald af elektrisk og
elektronisk udstyr fra private husholdninger og for udtjente
bærbare batterier og akkumulatorer i overensstemmelse med
regler udstedt efter § 44. Stk. 7.
Miljøministeren kan fastsætte regler om borgeres,
grundejeres og virksomheders pligt til at benytte en
tilbagetagningsordning etableret i henhold til
stk. 6.« |
2) at virksomheder etableret efter
iværksættelse af en kommunal indsamlingsordning ved
etableringen er berettiget til at blive fritaget for benyttelse af
den kommunale indsamlingsordning, såfremt virksomheden
godtgør, at den har indgået aftale om, at
affaldstyper, der er omfattet af indsamlingsordningen, afleveres
til anden side til genanvendelse. | | |
| | | |
§ 45
a. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at
anmeldelser af og oplysninger om affald, herunder materialer og
produkter til genanvendelse, til offentlige myndigheder efter dette
kapitel skal ske i en bestemt form. | | 33. I
§ 45 a indsættes efter »at«:
»dokumentation,«. |
| | | |
§ 45
b. Ministeren kan fastsætte regler om | | 34. I
§ 45 b ændres »Ministeren« til:
»Miljøministeren«. |
1) fordeling af kompetencen mellem stat og
kommunalbestyrelser i forbindelse med klassificering af skibe som
affald, | | |
2) statens og kommunalbestyrelsernes
behandling af sager om klassificering af skibe som affald, herunder
myndighedernes indbyrdes koordination, | | |
3) pligt for købere, sælgere
og eksportører af skibe til at underrette den kompetente
kommunalbestyrelse om salg, anden overdragelse eller
påtænkt eksport af et skib beliggende i en dansk havn,
og | | |
4) at skibe med destination uden for
EU/EØS ikke må eksporteres, førend der er
truffet afgørelse om, hvorvidt skibet må anses som
affald efter den til hver tid gældende bekendtgørelse
om affald. | | |
| | | |
§ 45
c. Ministeren kan fastsætte regler om krav til
dokumentation, herunder regler om oplysningspligt for ejere,
købere, sælgere og eksportører i forbindelse
med behandlingen af sager om klassificering af affald. | | 35.§ 45 c ophæves. |
| | | |
| | | 38. Efter
§ 46 indsættes: |
| | | Ȥ 46
a. Miljøministeren fastsætter regler om
etablering af et register over oplysninger om eksisterende
affaldsmængder samt om affaldets håndtering. |
| | | Stk. 2.
Miljøministeren kan fastsætte regler om krav til
anmeldelse, dokumentation og oplysninger om affald, herunder om
myndigheders, borgeres, grundejeres, virksomheders, ejeres,
køberes, sælgeres og eksportørers pligt til at
foretage anmeldelse af, dokumentere og afgive oplysninger om
affald, herunder i sager om klassificering af affald samt foretage
undersøgelser af affald for egen regning. |
| | | Stk. 3.
Miljøministeren fastsætter regler om
kommunalbestyrelsens pligt til at indsamle og registrere
oplysninger om eksisterende og planlagte affaldsanlæg,
herunder behandlings- og deponeringsanlæg, jf. dog
stk. 2. |
| | | |
| | | § 46
b. Miljøministeren fastsætter regler om, at
kommunale anlæg, der er godkendt til behandling af
genanvendeligt affald og godkendt og sat i drift inden den 26.
februar 2009, fortsat kan behandle genanvendeligt
erhvervsaffald. |
| | | Stk. 2.
Miljøministeren kan fastsætte de nærmere
vilkår for driften af de i stk. 1 nævnte
anlæg, herunder vilkår om regnskabsmæssig
adskillelse.« |
| | | |
§ 47.
Kommunalbestyrelsen indsamler og registrerer oplysninger om
eksisterende affaldsmængder fordelt på type og
materialer samt om affaldets behandling og bortskaffelse.
Kommunalbestyrelsen indsamler og registrerer ligeledes oplysninger
om eksisterende og planlagte affaldsanlæg, herunder
behandlings- og deponeringsanlæg. Oplysningerne fremsendes
til Miljøstyrelsen. | | 39.§ 47, stk. 1,
ophæves. Stk. 2-4 bliver herefter
stk. 1-3. |
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelsen af
affaldet i kommunalbestyrelsen. | | 40. I
§ 47, stk. 2, der bliver stk. 1, ændres
»bortskaffelsen af affaldet« til:
»håndteringen af affald« |
Stk. 3.
Miljøministeren fastsætter regler for indholdet af de
kommunale affaldsplaner, tidsfrister og procedurer i forbindelse
med tilvejebringelsen samt om revision af planerne. Ministeren
fastsætter endvidere nærmere regler om, hvilke
oplysninger kommunerne skal fremsende til
Miljøstyrelsen. | | 41. I
§ 47, stk. 2, der bliver stk. 1,indsættes
efter »kommunen«: », dog ikke for genanvendeligt
erhvervsaffald, bortset fra affald, der afleveres på
genbrugspladser i kommunen og affald produceret af kommunale
virksomheder og institutioner«. |
Stk. 4.
Ministeren kan bestemme, at nærmere angivne
forudsætninger skal lægges til grund for den i
stk. 2 nævnte plan, herunder fastsætte regler om
eller bestemme, at planen i stk. 2 skal erstattes af en
fælleskommunal plan. | | |
| | | |
§ 48.
Kommunalbestyrelsen kan fastsætte gebyrer til dækning
af udgifter til 1) planlægning, etablering, drift og
administration af affaldsordninger, herunder anvisningsordninger,
samt til sortering, indsamling af affald m.v. og til etablering og
drift af virksomheder og anlæg for oparbejdning af affald og
affaldsbortskaffelse, jf. dog § 50 a, 2) indsamling og registrering af
oplysninger, jf. § 47, og 3) forskudsvis dækning af planlagte
investeringer på affaldsområdet, jf. dog § 50
a. Stk. 2.
Der kan opkræves et samlet gebyr for de ordninger m.v., som
kommunalbestyrelsen har iværksat. Stk. 3.
Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 og 2 kan
ikke påklages til anden administrativ myndighed. Stk. 4.
Miljøministeren kan udarbejde
standardbetalingsvedtægter. Stk. 5.
Gebyrer efter stk. 1 og 2 påhviler den, der har tinglyst
adkomst på ejendommen, og beløbene har samme
fortrinsret i ejendommen som offentlige skatter og afgifter. For
beløbene er der udpantningsret. | | 42.§ 48 affattes således: »§ 48. Kommunalbestyrelsen skal
fastsætte gebyrer til dækning af udgifter, herunder
udgifter efter stk. 8, til 1) planlægning, etablering, drift og
administration af affaldsordninger, jf. dog § 50 a, 2) indsamling og registrering af
oplysninger, jf. § 46 a, og 3) forskudsvis dækning af planlagte
investeringer på affaldsområdet, jf. dog stk. 9 og
§ 50 a. Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen fastsætter dog ikke gebyrer, jf.
stk. 1, for indsamling af bærbare batterier og
akkumulatorer, jf. § 9 u, stk. 1 og 2. Stk. 3.
Der skal fastsættes særskilt gebyr for hver
affaldsordning baseret på de udgifter, som er opgjort i
kommunalbestyrelsens regnskab. Kommunalbestyrelsen skal på
anmodning udlevere oplysninger om beregningen af gebyret for hver
ordning. Stk. 4.
Miljøministeren kan fastsætte regler om principper for
fastsættelse og opkrævning af gebyrer, herunder regler
om fritagelse og dokumentation for gebyrets
sammensætning. Stk. 5.
Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke
påklages til anden administrativ myndighed. |
| | | Stk. 6.
Gebyrer efter stk. 1 skal for så vidt angår
husholdninger opkræves hos den, der har tinglyst adkomst
på ejendommen. Beløbene har samme fortrinsret i
ejendommen som offentlige skatter og afgifter. |
| | | Stk. 7.
Gebyrer efter stk. 1 skal for så vidt angår
virksomheder opkræves hos den i CVR-registret registrerede
ejer af virksomheden. |
| | | Stk. 8.
Miljøministeren opkræver et gebyr hos
kommunalbestyrelsen til dækning af udgifter til drift,
vedligeholdelse og administration af nationale digitale systemer
for affaldsdata og for udarbejdelse af affaldsregulativer. |
| | | Stk. 9.
Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om
de i stk. 1, nr. 3, nævnte henlæggelser til
planlagte investeringer, herunder vilkår om sammenhæng
til affaldsplaner og om kommunalbestyrelsens beslutning om
henlæggelser på baggrund af konkrete, planlagte og
budgetterede investeringer og deres finansiering.« |
| | | |
§ 49.
Miljøministeren kan træffe bestemmelse om
kommunalbestyrelsernes pligt til at oprette, udvide deltagerkredsen
af eller tilslutte sig kommunale fællesskaber for
affaldsbortskaffelse, herunder genanvendelsesvirksomheder. | | 43. I
§ 49, stk. 1 og 2, og § 54 d, stk. 1,
ændres »affaldsbortskaffelse« til:
»affaldshåndtering«. |
Stk. 2.
Ministeren kan endvidere træffe bestemmelse om, at kommunale
fællesskaber for affaldsbortskaffelse skal modtage affald fra
kommunalbestyrelser, som ikke deltager i fællesskabet, samt
om, at kommunalbestyrelserne stiller arealer til rådighed for
fælleskommunale virksomheder for affaldsbortskaffelse. | | |
| | | |
§ 54
d. Der kan gives tilskud til affaldsprojekter, der har til
formål at begrænse problemerne i forbindelse med
affaldsbortskaffelse. Tilskud kan gives til udrednings- og
udviklingsprojekter samt til formidlings- og
informationsprojekter. | | |
| | | |
| | | 44. Efter
§ 50 b indsættes: |
| | | »Regnskaber for og benchmarking af
forbrændings- og deponeringsanlæg |
| | | |
| | | § 50
c. Ejere af affaldsforbrændingsanlæg og
deponeringsanlæg skal aflægge funktionsopdelte
regnskaber for anlæggene. Hvis ejeren foruden
affaldsforbrændings- eller deponeringsvirksomhed driver andre
aktiviteter, skal ejeren aflægge særskilte regnskaber
for henholdsvis affaldsforbrændings- og
deponeringsaktiviteten. |
| | | Stk. 2.
Miljøministeren kan fastsætte regler om
regnskabsføring og budgettering for
affaldsforbrændings- og deponeringsanlæggenes
aktiviteter, herunder at der skal udarbejdes årsrapporter for
affaldsforbrændings- og deponeringsanlæg, som revideres
og offentliggøres i overensstemmelse med bestemmelserne i
årsregnskabsloven. |
| | | Stk. 3.
Miljøministeren kan fastsætte regler om beregning af
driftsmæssige afskrivninger, om regnskabsmæssig
adskillelse mellem forskellige aktiviteter og om opgørelse
af åbningsbalance, herunder værdiansættelsen af
anlæggenes aktiver. |
| | | |
| | | § 50
d. Forbrændings- og deponeringsanlæg skal
årligt benchmarkes på baggrund af oplysninger om
anlæggets miljø-, service-, driftsforhold og
økonomiske forhold. |
| | | Stk. 2.
Miljøministeren fastsætter regler om benchmarkingens
indhold og udformning herunder om, hvilke oplysninger der skal
registreres, om opgørelses- og målemetoder, og om
pligt for ejere af forbrændings- og deponeringsanlæg
til at afgive oplysninger samt frister for indberetning.
Miljøministeren kan endvidere fastsætte regler om
indhentning af oplysninger til brug for benchmarking. |
| | | Stk. 3.
Miljøministeren kan beslutte, at indberetning skal ske ved
brug af særlige skemaer eller formularer. |
| | | Stk. 4.
Miljøministeren fastsætter regler om
offentliggørelse af resultaterne af
benchmarking.« |
| | | |
§ 53.
Miljøministeren kan fastsætte regler om, at
importører eller producenter af nærmere angivne
materialer, produkter eller varer, herunder emballage, skal betale
et gebyr til staten, til kommunerne eller til kommunale
fællesskaber for affaldsbortskaffelse eller et selskab mv.
som nævnt i § 9, stk. 3, til hel eller delvis
dækning af omkostningerne i forbindelse med materialets,
produktets eller varens bortskaffelse. Hvis gebyret indbetales til
et selskab mv., jf. stk. 2, kan miljøministeren
fastsætte regler om, at gebyret fastsættes af selskabet
mv. Gebyrer, der er fastsat af et privat selskab mv., skal
godkendes af ministeren. | | 45. I
§ 53, stk. 1, ændres
»affaldsbortskaffelse« til:
»affaldshåndtering« og »varens
bortskaffelse« til: »håndtering af materialet,
produktet eller varen som affald«. |
| | | |
§ 53
a. Miljøministeren kan for at sikre en effektiv
bortskaffelse af affald hidrørende fra materialer, produkter
eller varer, herunder emballage, anvende de i § 53,
stk. 1, nævnte gebyrer til tilskud til indsamling og
bortskaffelse af affald hidrørende fra materialer, produkter
eller varer, herunder emballage, og til dækning af udgifter
til administration af disse gebyrer og tilskud, herunder kontrol,
information, evaluering mv. samt udgifter, der er afholdt efter
regler udstedt efter § 55 c. Ministeren kan endvidere
fastsætte regler om anvendelse af gebyr, der efter
§ 53, stk. 1, skal betales til private
organisationer, selskaber el. lign. | | 46. I
§ 53 a, stk. 1,ændres
»bortskaffelse« til:
»håndtering«. |
| | | |
§ 53
b. Enhver, der frembringer eller bortskaffer, herunder
indsamler, forarbejder eller forbrænder, materialer,
produkter eller varer, herunder emballage, skal efter anmodning
meddele Miljøministeriet enhver oplysning, der er af
væsentlig betydning for administrationen af § 53
a. | | 47. I
§ 53 b ændres »eller bortskaffer, herunder
indsamler, forarbejder eller forbrænder,« til: »,
indsamler, forarbejder eller håndterer som
affald«. |
| | | |
§ 55
a. Miljøministeren kan for at sikre et effektivt
indsamlingssystem yde tilskud til bortskaffelse af spildolie, der
er indsamlet her i landet, når spildolien afgiftsberigtiges
efter lov om afgift af mineralolieprodukter mv. og lov om
kuldioxidafgift af visse energiprodukter og bortskaffes som
brændsel i anlæg, der producerer og afsætter
fjernvarme. Det er en betingelse for ydelse af tilskud, at
bortskaffelsen, herunder indsamling, forarbejdning og
forbrænding, af spildolien sker i overensstemmelse med denne
lov og regler fastsat i medfør af loven. | | 48.§§ 55 a og b
ophæves. |
Stk. 2.
For beløb, der skal betales tilbage efter § 56,
stk. 3, hæfter den, der som ejer, forpagter eller
lignende driver virksomheden for egen regning. Der er
udpantningsret for beløbene. | | |
| | | |
§ 55
b. Enhver, der frembringer eller bortskaffer, herunder
indsamler, forarbejder og forbrænder, spildolie, skal efter
anmodning meddele ministeren enhver oplysning, der er af
væsentlig betydning for administrationen af § 55
a. | | |
§ 56. | | |
Stk. 3.
Ministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af
tilskud efter § 53 a, § 55 a og § 55
c, herunder om behandling af ansøgninger,
ansøgningers form og indhold, tidsfrister, vilkår for
ydelse af tilskud, udbetaling af tilskud, bortfald af afgivne
tilsagn, tilbagebetaling af tilskud og renter heraf,
patentrettigheder, regnskaber, revision samt tilsyn og kontrol mv.
Der kan herunder fastsættes nærmere regler om, at
ansøgere efter § 53 a, § 55 a og
§ 55 c har pligt til for egen regning at foretage
prøveudtagning, analyser og målinger af stoffer og
affaldsstoffer. | | 49. I
§ 56, stk. 3, udgår to steder »,
§ 55 a«. |
| | | |
§ 58.
Kommunalbestyrelsen kan i nødvendigt omfang træffe
afgørelse om ekspropriation til fordel for
spildevandsanlæg og offentligt ejede affaldsbehandlings-
og deponeringsanlæg, jf. dog stk. 2, når der er
meddelt tilladelse til anlægget. | | 50. I
§ 58, stk. 1, ændres
»affaldsbehandlings- og deponeringsanlæg« til:
»affaldshåndterings- og
deponeringsanlæg«. |
| | | |
§ 86.
(Ophævet). | | 51.§ 86 affattes således: »§ 86. Tilsynsmyndighederne kan
hos andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger, der er
nødvendige for at udføre tilsyns- eller andre opgaver
efter denne lov. Tilsynsmyndighederne kan i forbindelse hermed
foretage sammenstilling og samkøring af oplysninger,
herunder personoplysninger, i kontroløjemed.« |
| | | |
§ 110.
Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning, straffes med bøde den, der | | |
1) overtræder § 15 b,
stk. 2, § 19, stk. 1 eller stk. 2,
§ 20, § 22, § 23, § 27,
stk. 1 eller stk. 2, § 28, stk. 4,
§ 43, § 45, stk. 4, § 50,
stk. 1, § 50 a, stk. 1 eller 2, og
§ 72 a, | | 52. I
§ 110, stk. 1, nr. 1, ændres
»§ 45, stk. 4« til:
»§ 45, stk. 3« |
2) undlader at efterkomme forbud eller
påbud efter loven, herunder påbud om at berigtige et
ulovligt forhold eller pålæg efter § 26
a, | | |
3) undlader at efterkomme krav fastsat i
medfør af § 9 h og § 10,
stk. 4, | | |
4) tilsidesætter vilkår
knyttet til en tilladelse, dispensation eller en godkendelse efter
loven, | | |
5) undlader at sløjfe eller
afblænde en tank til mineralolie efter de herom
gældende regler, jf. § 21 a, | | |
6) anlægger, påbegynder eller
driver virksomhed uden godkendelse efter § 33, | | |
7) undlader at meddele oplysninger efter
§ 37 a, stk. 2, eller at meddele oplysninger eller
at afgive prøver efter § 72 eller at give
underretning som nævnt i § 21, § 71,
stk. 1, og § 72 a, | | |
8) undlader at indgive anmeldelse, der er
foreskrevet i regler udfærdiget efter § 7,
stk. 1, herunder tilsidesætter vilkår i
forbindelse med en sådan anmeldelse, eller undlader at
indgive ansøgning, jf. § 39, | | |
9) modvirker myndighedernes adgang til
ejendomme, lokaliteter eller transportmidler i strid med
§ 87, | | |
10) forsætligt borttager, forvansker
eller beskadiger afmærkninger, som foretages i forbindelse
med arbejder og undersøgelser efter loven, | | |
11) undlader at efterkomme krav i en
afgørelse efter § 70 b eller fjerner eller
ændrer udstyr, som tilsynsmyndigheden har anbragt i
medfør af en afgørelse efter § 70 a eller
§ 70 b, | | |
12) overtræder bestemmelser fastsat
i De Europæiske Fællesskabers forordninger
vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov, jf.
§ 2, eller | | |
13) afgiver urigtige eller vildledende
oplysninger eller undlader at afgive oplysninger efter
§ 53 b, § 55 b eller § 56 a, | | 53. I
§ 110, stk. 1, nr. 13, udgår »,
§ 55 b«. |
14) undlader at efterkomme
godkendelsesmyndighedens eller klageinstansens afgørelse om
at etablere sikkerhedsstillelse efter § 39 a, eller | | |
15) hindrer i strid med § 41 e,
stk. 3, at vilkår eller påbud efter
§ 34, stk. 2, eller § 41 kan
efterkommes, | | |
16) indtægtsfører pant, som
ikke er indløst, uden at betingelserne herfor er opfyldte,
jf. § 9 c, | | |
17) undlader at søge en
overhængende fare for forurening afværget eller hindre
yderligere udledning af forurenende stoffer m.v., jf.
§ 71, stk. 2, eller | | |
18) undlader at iværksætte de
nødvendige forebyggende foranstaltninger over for en
overhængende fare for en miljøskade eller ethvert
praktisk gennemførligt tiltag, der kan begrænse en
miljøskades omfang og forhindre yderligere
miljøskade, jf. § 73 c. | | |
Stk. 3. I
regler og forskrifter, der udstedes i medfør af
§§ 7-10, §§ 12-16, § 17,
stk. 3, § 18, § 19, stk. 5-7,
§ 19 a, § 27, stk. 3, § 31,
stk. 3, § 35, § 35 a, § 37 b,
stk. 2, § 39, stk. 4, § 39 b,
stk. 2, § 44, § 45, stk. 2, 3 og 6,
§ 45 b, § 45 c, § 47, stk. 3,
§ 48, § 50 a, stk. 3, § 51,
§ 53, § 53 c, stk. 3, § 55 c,
stk. 2, § 56, stk. 3, § 72 a,
stk. 3, § 89, stk. 2, og § 89 a, kan
der fastsættes straf af bøde. Det kan endvidere
fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i indtil
2 år under tilsvarende omstændigheder som anført
i stk. 2. | | 54. I
§ 110, stk. 3, ændres »§ 45,
stk. 2, 3 og 6« til: »§ 45, stk. 2,
3, 5 og 7«, og »§ 45 c,« ændres
til: »§ 45 d, § 46 a, stk. 2,
§ 46 b,« 55. I
§ 110, stk. 3, indsættes efter
»§ 50 a, stk. 3,«: »§ 50
c, § 50 d,«. |
| | | |
| | | § 2 |
| | | I lov nr. 506 af 7. juni 2006, som
ændret ved § 100 i lov nr. 1572 af 20. december
2006, foretages følgende ændring: |
| | | |
Stk. 2.
Kvalitetsstyringssystemet skal omfatte sagsbehandling efter
følgende love og regler fastsat i medfør heraf: | | |
1) lov om miljøbeskyttelse, | | |
2) lov om vandforsyning m.v., | | |
3) lov om forurenet jord, | | |
4) lov om beskyttelse af
havmiljøet, | | |
5) lov om kemiske stoffer og
produkter, | | |
6) lov om betalingsregler for
spildevandsanlæg m.v., | | |
7) lov om godtgørelse i forbindelse
med indsamling af hermetisk forseglede
nikkel-cadmium-akkumulatorer, | | 1.§ 2,
stk. 2, nr. 7, ophæves. Nr. 8-18 bliver herefter nr. 7-17. |
8) lov om råstoffer, | | |
9) lov om beskyttelse af de ydre koge i
Tøndermarsken, | | |
10) lov om okker, | | |
11) lov om miljømål m.v. for
vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder
(miljømålsloven), | | |
12) lov om naturbeskyttelse, | | |
13) lov om vandløb, | | |
14) lov om sommerhuse og campering
m.v., | | |
15) lov om Skjern Å
Naturprojekt, | | |
16) lov om anvendelse af
Frøstruplejren, | | |
17) lov om planlægning, for så
vidt angår VVM-sager, og | | |
18) lov om miljøgodkendelse m.v. af
husdyrbrug. | | |
| | | |
| | | § 3 |
| | | I lov nr. 541 af 24. juni 2005, som
ændret ved lov nr. 506 af 7. juni 2006 og § 98 i
lov nr. 1572 af 20. december 2006, foretages følgende
ændringer: |
| | | |
Stk. 2.
Samarbejdet omfatter | | |
1) beskæftigelsesområdet, for
så vidt angår kommunalbestyrelsens opgaver efter | | |
a) § 13, stk. 2-5, i lov om
ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats
og regler udstedt i medfør heraf og | | |
b) § 16 i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område i det omfang,
bestemmelsen finder anvendelse på kommunalbestyrelsens
opgaver efter litra a, | | |
2) genoptræningsområdet, for
så vidt angår kommunalbestyrelsens opgaver efter | | |
a) § 140 i sundhedsloven, | | |
b) § 44, jf. § 86,
stk. 2, og §§ 85 og 86 i lov om social service
og | | |
c) § 16 i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område, for så
vidt angår kommunalbestyrelsens opgaver efter litra b, | | |
3) natur- og miljøområdet,
for så vidt angår kommunalbestyrelsens opgaver
efter | | |
a) lov om miljøbeskyttelse og
regler udstedt i medfør af loven, | | |
b) lov om vandforsyning m.v. og regler
udstedt i medfør af loven, | | |
c) lov om forurenet jord og regler udstedt
i medfør af loven, | | |
d) lov om beskyttelse af havmiljøet
og regler udstedt i medfør af loven, | | |
e) lov om kemiske stoffer og produkter og
regler udstedt i medfør af loven, | | |
f) lov om betalingsregler for
spildevandsanlæg m.v. og regler udstedt i medfør af
loven, | | |
g) lov om godtgørelse i forbindelse
med indsamling af hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer
(lukkede nikkel-cadmium-batterier) og regler udstedt i
medfør af loven, | | 1.§ 1,
stk. 2, nr. 3, litra g, ophæves. Litra h-r bliver herefter litra g-q. |
h) lov om råstoffer og regler
udstedt i medfør af loven, | | |
i) lov om okker og regler udstedt i
medfør af loven, | | |
j) lov om miljømål m.v. for
vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder
(miljømålsloven) og regler udstedt i medfør af
loven, | | |
k) lov om naturbeskyttelse, dog med
undtagelse af § 35, stk. 11, og § 49,
stk. 3, samt regler udstedt i medfør af loven, | | |
l) lov om vandløb og regler udstedt
i medfør af loven, | | |
m) regler udstedt i medfør af lov
om sommerhuse og campering m.v., | | |
n) § 11 a, nr. 7, § 11
e, stk. 3, § 11 g samt kapitel 6 og § 51 i
lov om planlægning og regler udstedt i medfør af
loven, for så vidt angår anlæg omfattet af lovens
§ 11 g, | | |
o) § 2, stk. 1, nr. 5,
litra a, jf. § 18, stk. 3, i lov om støtte
til udvikling af landdistrikterne, | | |
p) lov om privat bortskaffelse af
spildevand på Sejerø og andre småøer og i
områder med spredt bebyggelse og regler udstedt i
medfør af loven, | | |
q) lov om et kvalitetsstyringssystem for
den kommunale sagsbehandling på natur- og
miljøområdet og regler udstedt i medfør af
loven, for så vidt angår kommunalbestyrelsens opgaver
efter litra a-n og r, og | | 2. I
§ 1, stk. 2, nr. 3, litra q, der bliver litra p,
ændres »litra a-n og r« til: »litra a-m og
q«. |
r) lov om miljøgodkendelse m.v. af
husdyrbrug | | |
4) det sociale område, for så
vidt angår kommunalbestyrelsens opgaver efter | | |
a) § 10, stk. 4,
§ 11, stk. 3, §§ 12, 32, 36, 41, 42,
45, 97, 98, 100-104, 107-110, 112-114, 116, 124-136 og 141,
§ 142, stk. 5, § 144 og § 149 i
lov om social service og b) § 16 i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område, for så
vidt angår kommunalbestyrelsens opgaver efter litra a,
og | | |
5) specialundervisningsområdet, for
så vidt angår kommunalbestyrelsens opgaver efter | | |
a) § 3, stk. 2,
§ 4, § 20, stk. 2 og 5, § 21,
stk. 1 og 2, jf. § 20, stk. 3, § 22,
stk. 1, jf. § 20, stk. 2, og § 22,
stk. 2, jf. § 20, stk. 3, i lov om folkeskolen
og regler udstedt i medfør heraf, for så vidt
angår undervisningen i specialskoler og specialklasser, og
§ 12, stk. 2, i lov om folkeskolen og regler udstedt
i medfør heraf, for så vidt angår
pædagogisk- psykologisk rådgivning, og | | |
b) lov om specialundervisning for voksne
og regler udstedt i medfør heraf. | | |
| | | |
| | | § 4 |
| | | Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2009, jf. dog
stk. 2-4. |
| | | Stk. 2.§ 9 u, stk. 2, 1.
pkt., § 9 u, stk. 3 og 4, og § 9 ø,
stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 19, 21 og 25, træder i kraft
dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. |
| | | Stk. 3.
§§ 2 og 3 træder i kraft dagen efter
bekendtgørelse i Lovtidende. |
| | | Stk. 4.
§§ 47, stk. 2, § 48, § 50
c, stk. 1, og § 50 d, stk. 1, i lov om
miljøbeskyttelse, som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 41, 42, og 44, træder i kraft den 1. januar 2010. |
| | | Stk. 5.
Regler, der er udstedt efter § 45 c i lov om
miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1757 af
22. december 2006, opretholdes, indtil de ophæves eller
afløses af regler udstedt i medfør af denne lov.
Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil
gældende regler. |
Officielle noter
1) Loven indeholder
bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og
om ophævelse af visse direktiver (EU-Tidende 2008 nr. L 312,
side 3).