Det næste punkt på dagsordenen er:

18) 1. behandling af lovforslag nr. L 152:

Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Ny organisering af affaldssektoren).

Af miljøministeren (Troels Lund Poulsen).

(Fremsættelse 26.02.2009).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Eyvind Vesselbo.

Her har vi så det andet resultat af regeringens initiativer på forsyningsområdet, nemlig en ny organisering af affaldssektoren. Jeg er helt sikker på, at hr. Johs. Poulsen ikke denne gang vil spørge mig, hvorfor det har taget så lang tid at få den her lov igennem, for hr. Johs. Poulsen er jo med i forliget og kender derfor begrundelsen for, at det tager et stykke tid at få sådan nogle lovforslag bragt på plads, efter man har lavet en aftale.

Det her drejer sig om en liberalisering af affaldsområdet, hvor virksomhederne nu selv kan bestemme, hvilke udbydere af anlæg på genbrugsområdet man vil komme til, og der bliver mulighed for at overdrage ansvaret for affald til affaldsindsamlere, og virksomheden får adgang til de kommunale genbrugspladser mod at lade sig registrere og betale gebyr.

Der bliver også en del regelforenklinger på området, bl.a. er der lavet forslag til et helt nyt gebyrsystem, et retfærdigt gebyrsystem, som bliver et ensartet system for alle landets kommuner, dog med de variationer, der kan være i den enkelte kommune. Men nu har kommunerne ikke længere den mulighed, at de kan bruge gebyrerne på affaldsområdet, på genbrugsområdet som en ekstraskat på erhvervslivet. Nu skal det klart dokumenteres, at den økonomi, som hænger sammen med genbrugsstationen, også er det, der lægger rammerne i gebyret.

Der skal være årlig benchmarking for forbrændings- og deponeringsanlæg og krav om aflæggelse af funktionsopdelte regnskaber. Så er det vigtigt, at alt det her med organiseringen, med gebyrerne også omkranses af, at vi ønsker at fremme den nyeste teknologi med hensyn til redskaber og krav til behandling af affald, altså miljøteknologier i forbindelse med affaldshåndtering.

Vi synes i Venstre, at den her lovgivning er nået meget, meget langt i retning af de ønsker, vi har haft på det her område, og derfor kan vi stemme for lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Torben Hansen.

Det helt overordnede formål med en affaldspolitik må jo af gode grunde altid være for det første at få begrænset mængderne ved kilden og for det andet at få indsamlet og behandlet så meget som muligt af det affald, der så er. I forhold til at begrænse det ved kilden har det her lovforslag jo ikke så meget med det at gøre, men i forhold til at få indsamlet synes vi, at det her forslag, som er del af et fælles forlig herinde, rent faktisk peger den rigtige vej.

På mange punkter udgør det her forslag jo en markant ændring af de nuværende forhold, men det er jo heldigvis sådan, at kommunerne fortsat vil have det fulde og udelte ansvar for borgernes affald, og kommunerne skal også og vil også fortsat have ansvaret for den del af virksomhedernes affald, der skal brændes eller deponeres. Men det, der jo også ligger heri, er, at erhvervslivet får større frihedsgrader, men med større frihedsgrader følger jo selvfølgelig også større ansvar. De udfordringer, som erhvervslivet fremover kan få, vil selvfølgelig være omkring behandlingen af deres genanvendelige affald, som de jo for eftertiden selv skal løse en del af.

Socialdemokratiet er, også qua vi jo er en del af den samlede aftale, rigtig godt tilfredse med lovforslaget. Det er meget vidt, det er meget bredt, og det vil jo slet ikke tjene noget formål at gå ned i detaljen omkring det her, og risikoen er - det har vi jo set med det, vi har været igennem tidligere her i dag - at når man kommer for langt ned i detaljen, er det jo også der, hvor djævelen somme tider ligger begravet, og så kan det jo gå helt galt.

Men under de politiske forhandlinger om lovforslaget blev forligspartierne jo også enige om, at de kommunale anlæg fortsat skal kunne håndtere genanvendeligt erhvervsaffald på lige vilkår med private anlæg. Det synes Socialdemokratiet er fuldt fornuftigt, og det er jo også helt i overensstemmelse med de anbefalinger, et enigt affaldsudvalg gav i deres rapport i december 2004. Der skal derfor heller ikke være tvivl om, at det her lovforslag skal forstås på sådan en måde, at det er de kommunale behandlingsanlæg og de kommunale modtageanlæg, der fortsat kan modtage genanvendeligt affald, dvs. både komposteringsanlæg og anlæg, der adskiller, forbehandler og presser genanvendeligt erhvervsaffald. Den fortolkning regner jeg med at vi sandsynligvis er enige om.

Ud fra en samfundsøkonomisk vurdering vil det endvidere være fordelagtigt, at kommunerne i en lige og fair konkurrence kan stille utilsigtet overkapacitet til rådighed for markedet. Det er i alles interesse, og det giver jo også virksomhederne mere at vælge imellem og vil kunne udnytte en kommunal kapacitet mere optimalt.

Men som udgangspunkt er Socialdemokratiet vældig godt tilfredse med det her lovforslag. Vi synes rent faktisk, at der er mange gode elementer i det - det skal vi jo også, når vi selv har været med til at putte en del af elementerne ind - bl.a. at virksomhederne sikres frit valg af behandler for det kildesorterede genanvendelige erhvervsaffald; at virksomhederne får adgang til genbrugspladser i deres kommuner, og hvad der også er meget vigtigt, de kommunale regulativer forenkles, så det bliver mere enkelt for virksomheder og vognmænd at operere i flere kommuner; at gebyrerne gøres gennemsigtige, så borgere og virksomheder fremover kan se, hvad det er, de betaler for; og at forbrændings- og deponeringsanlæg skal aflægge regnskaber efter årsregnskabsloven. Det tror vi rent faktisk kan være med til at skabe gennemsigtighed og sammenlignelighed. Og sidst, men ikke mindst, er der også benchmarking for forbrændings- og deponeringsanlæg, og det er selvfølgelig også for at kunne følge med i, hvordan sektoren udmønter sig.

Så med de her bemærkninger kan jeg sige, at vi jo selvfølgelig vil stemme for det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Jørn Dohrmann.

Tak. Fra Dansk Folkepartis side går det selvfølgelig også ud på at få en god affaldssektor. Vi vil gerne have, at vi får en liberalisering af håndteringen af erhvervsaffaldet, og vi mener, at der er et potentiale for virksomhederne. Når vi taler om genanvendeligt erhvervsaffald, er det vigtigt, at man har det, vi kalder frit valg, og at der ikke er nogen, der får monopol på nogen af de her ting. Det, vi også har lagt vægt på i Dansk Folkeparti, er, at vi får noget regelforenkling på det her område, og det er selvfølgelig også, at virksomhederne får mulighed for at benytte de kommunale genbrugspladser mod - selvfølgelig - at betale gebyr for det.

Vi mener fra Dansk Folkepartis side, at vi vil gøre det lettere for borgerne og virksomhederne ved ligesom at sige, hvad det er, der skal ske på det her område, hvor vi skal hente vores ting, og hvordan det er, vi skal håndtere affaldet, og hvem vi kan levere til. Som jeg sagde tidligere, har det også været et vigtigt emne for Dansk Folkeparti, at vi får ryddet op i de regler, der er rundtomkring i de forskellige kommuner, sådan at man får noget ensartethed, og så virksomhederne ikke skal ud og kæmpe med hver enkelt kommune om, hvad det lige er, der gælder på det her område.

Med hensyn til hvordan det her så skal organiseres, vil jeg sige - som vi har sagt før - at vi ønsker, at det skal være så åbent som overhovedet muligt netop med benchmarking og sammenlignelige ting i forbindelse med de forskellige virksomheder. Så der har vi i hvert fald sagt, at benchmarking er en måde at gøre det mere åbent og sammenligneligt på. Derfor mener vi også, at den samlede besparelse for virksomhederne kan blive ret stor, som vi ser det - omkring 130 mio. kr. om året. Det er også en slags penge i den her tid med finanskrisen, som i hvert fald nogle vil påstå raser mere end den har gjort tidligere, og det tror jeg er ganske rigtigt. Derfor gælder det om at finde nogle administrative lettelser for virksomhederne, hvor de får en kontant belønning ud af det også.

Vi har skabt både administrationslettelser, og vi har skabt mere gennemsigtighed, og derfor mener vi, vi er kommet utrolig langt i det her.

Hvad angår genbrugspladserne, vil jeg sige, at vi jo har drøftet utrolig meget, hvordan vi skal åbne op, sådan at alle virksomheder får adgang til pladserne. Og der har man i forhandlingerne fundet frem til, at køretøjer under 3.500 kg skal have adgang og kunne komme ind på genbrugspladsen, også selv om de har en trailer med.

Så vi kan sige, at vi i hvert fald som udgangspunkt er meget godt tilfredse med, at vi nu er kommet frem til, at vi får et system, som er mere eller mindre ens hele vejen rundt i Danmark, så vi ikke har, man kan kalde det kongestater, byråd, der sidder og beslutter deres egen praksis på området her. Så vi er godt tilfredse, som det ligger her, og vi ser frem til udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Steen Gade.

SF støtter også lovforslaget og har også været med i den aftale, der ligger bag.

Igen har vi jo et forslag, der har haft en lidt længere gang, måske også lidt længere, end det skulle have haft, i forhold til at vi jo også skal have implementeret EU's affaldsstrategi. Det havde da været ideelt, om det kunne ske i en og samme omgang, men nu får vi det så i to omgange, og sådan er det. Så vedtager vi nu det her om organisering og genanvendeligt affald, som er det område, hvor der først og fremmest sker noget, og så må vi senere se på, hvordan vi får implementeret EU's nye affaldspolitik.

For SF har det været vigtigt, at vi får noget gennemskuelighed, at vi får en fornuftig, afbalanceret løsning på spørgsmålet om genanvendeligt affald, sådan at man kan sige, at virksomhederne står frit med hensyn til, om de fortsat vil aflevere det kommunalt eller de vil aflevere det til andre. Det synes vi er vigtigt. Det er også sådan, at vi faktisk mener, at der er brug for et kvalitetsløft i behandlingen af genanvendeligt affald, og at det er et område, hvor der faktisk er meget at hente ved at specialisere sig i at udvikle metoder til at genanvende. Det er en del, som nogle måske vil sige til os bliver mere markedsgjort, og at det skal vi være skeptiske over for, men så vil jeg sige, at vi faktisk er meget optaget af, at der bliver mulighed for at genanvende affaldet bedre og finde nye områder, hvor vi skal i gang med genanvendelse. Det betyder, at vi også skal have nye anlæg, større anlæg, som kan samle affaldet og sørge for, at vi får nogle fremskridt, sådan at vi ikke bare fortsætter med at producere affald til afbrænding, men i stedet for får udviklet alternativer.

Derfor vil vi også i det fortsatte arbejde lægge vægt på, når vi skal skrive betænkning her, og når der skal tænkes i bekendtgørelser, at få en grundig drøftelse af, hvilke sektorer vi skal kigge på for virkelig at sætte fokus på udvikling og teknologiudvikling inden for affaldsbehandling. Affald lyder jo tit kedeligt og bliver sådan set kun opfattet som noget, vi skal af med, og det er det jo også i første række, men den manøvre, vi skal i gang med i de kommende år, handler jo i virkeligheden om at opfatte affald som ressourcer, og dermed skal vi i gang med en proces, hvor vi får skabt en dramatisk ændring i forhold til genanvendelse, som i virkeligheden skulle blive til, at affald bliver til nye råstoffer, til nye produkter. Det er det her jo overhovedet ikke løsningen på, men man kan sige, at her ligger en lille første forudsætning for, at man kan lave sådan en omstilling, som er en nødvendighed i fremtiden.

Det er ikke kun klimaudfordringen, der kræver helt ny tænkning, det gør affaldsproduktionen faktisk også. Og man konstaterer jo, at hver gang levestandarden går frem i lande som vores, stiger mængden af affald henne på affaldsforbrændingsanlægget. Nu er vi så i en recessionsperiode, men den kunne jo så bruges til, at vi også fik tænkt igennem, at vi på det her område opfører os stort set lige så tosset, som vi gør på klimaområdet.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er den konservative ordfører, og det er hr. Per Ørum Jørgensen.

Tak, hr. formand. Dette lovforslag rummer en række gode elementer. Jeg synes, det er værd at fremhæve, at der er væsentlige regelforenklinger i forhold til det regime, vi kender i dag, at der bliver en større gennemsigtighed, men også, at det er et lovforslag, der er med til at styrke virksomhedernes konkurrenceevne, ved at den samlede besparelse som følge af faldende affaldsgebyrer og -priser, og også ved at der er færre administrative byrder, forventes at blive omkring 130 mio. kr. om året. Det synes vi er væsentligt og en styrke. Også det, at man øger konkurrencen på genanvendelsesområdet må forventes at have en positiv effekt i den retning, så vi stiller danske virksomheder ganske godt.

Vi ville måske have foretrukket en ordning, hvor de kommunale aktører ikke ville drive genanvendelsesanlæg -at man overlod det til private - men vi anerkender, at der med lovforslaget jo er taget et væsentligt skridt i den rigtige retning, og derfor synes vi, at det er noget, vi selvfølgelig skal arbejde videre på, og se på, om det ikke vil være hensigtsmæssigt, at det, når vi snakker om genanvendeligt affald, er private, der skal løse den opgave. Det er jeg sikker på at man kan, også med en kvalitet, så det ville gavne danske virksomheder generelt.

Vi er også tilfredse med, at der i forbindelse med det gebyr, som virksomhederne skal betale for at bruge de kommunale genbrugspladser, er kigget lidt på de forskellige brancher. Der er jo nogle brancher som f.eks. de liberale erhverv, som ikke har meget affald, og de bør friholdes for den afgift, så der er proportionalitet mellem den mængde affald, man har, og det gebyr, man skal betale. Vi har fundet et fornuftigt snit på det, og det var absolut ikke en let øvelse.

Men grundlæggende rummer dette lovforslag gode elementer, og vi kan fra konservativ side også støtte det.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er den radikale ordfører, hr. Johs. Poulsen.

Som det allerede er blevet sagt, er der her tale om en bred politisk aftale mellem Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, SF, De Radikale og regeringspartierne om en ny organisering af affaldssektoren. Og vi må sige, at der her er tale om en aftale, som i hvert fald på en række punkter betyder, at man fortsat kan have en fornuftig drift af affaldsområdet i fremtiden.

Jeg kan ikke lade være med at tænke lidt på, at den forrige ordfører, den konservative ordfører, hr. Per Ørum Jørgensen, jo nærmest lød, som om han havde fortrudt den aftale, han her har indgået. For han ville egentlig gerne have en runde mere, og han syntes egentlig ikke, at kommunerne skulle have en rolle at spille på det her område. Det er jo lige nøjagtig det, vi aftalte at de skal. Det skal de jo, fordi nogle af os har den opfattelse, at det er fornuftigt at udnytte en række af de store samfundsmæssige investeringer, vi nu engang har foretaget. Hvorfor kaste dem i grams? Hvorfor ikke udnytte dem fornuftigt samfundsmæssigt? Hvorfor i øvrigt ikke også imødekomme de dele af erhvervslivet, specielt de affaldsproducenter, som også gerne vil kunne aflevere til kommunale anlæg, afhængigt af hvor de agerer rundtomkring i landet?

Så det er lidt pudsigt at høre den konservative ordfører stå her på talerstolen og nærmest give udtryk for, at han har fortrudt det, vi nu har aftalt her, og som altså har en række fornuftige elementer i sig. Jeg kunne næsten ikke lade være med at tænke tilbage på det forrige punkt. Havde det dog været så vel, at den konservative ordfører også havde fortrudt på det område. Så kunne man måske være kommet i gang med en fornuftig debat der, men sådan er det så ikke.

Det korte af det lange er, at jeg fra Det Radikale Venstres side skal tilsige opbakning til det lovforslag og den tekst, som foreligger. Vi mener, det er en fornuftig aftale, der er opnået. Der har været forskellige indgangsvinkler, men vi mener, der er opnået en fornuftig aftale, der betyder, at man fortsat udnytter de faciliteter og de ressourcer, som vi har her i landet, på en hensigtsmæssig måde og endda på en sådan måde, at det er til gavn for de store dele af erhvervslivet, som er affaldsproducenter.

Tak til hr. Johs. Poulsen. Den næste ordfører er Enhedslistens ordfører, og det er hr. Per Clausen.

Selv om det forholder sig sådan, at Enhedslisten ikke er med i det her forlig, og selv om det forholder sig sådan, at vi har tænkt os at stemme imod lovforslaget, kan jeg dog ikke anbefale, at forhandlingerne genoptages med henblik på at give De Konservative større indflydelse på det færdige resultat. Jeg kunne ud fra det, den konservative ordfører sagde, konstatere, at det næppe vil bringe det færdige resultat tættere på Enhedslistens synspunkter. Det ville selvfølgelig også være underligt, hvis det var sådan.

Nu vil jeg ikke gøre det her vældig langt, men det kunne jeg jo sådan set godt, for jeg kunne tage alle elementer i lovforslaget og gennemgå dem meget grundigt. Det ville i øvrigt føre til den interessante konklusion, at jeg på en række områder ville sige, at det, man var nået frem til, var fornuftigt nok, ikke gjorde nogen skade og måske endda på enkelte områder var lidt bedre. Men det rækker 5 minutter alligevel ikke til, så derfor vil jeg nøjes med at sige noget om det, der er den væsentligste grund til, at Enhedslisten på et forholdsvis tidligt tidspunkt forlod de her forhandlinger.

Jeg vil sige, at det, som jo kan gøre en klogere på, hvorfor det gik på den måde, er at sammenligne med den debat, vi havde lige før om vandforliget. Der var det jo sådan, at enhver snak om markedsgørelse og liberalisering var væk, hvorimod det jo er bærende i det lovforslag, der ligger her. Jeg skal sige, at Venstre og Konservative måske lægger lidt mere vægt på de ord, end der helt er belæg for i lovteksten.

Der er i hvert fald et enkelt område, hvor der efter vores mening sker et afgørende skred, og det er, når man snakker om det genanvendelige erhvervsaffald. Der afskaffer man reguleringen og siger, at kommunerne har haft pligt til at aftage det; på den anden side har virksomheden også haft pligt til at aflevere det. Det erstatter man og siger, at vi i stedet for skal have en markedsbaseret regulering. Man skal ikke lade sig forvirre af ordet regulering, for markedsbaseret betyder, at genanvendeligt erhvervsaffald kan sælges til dem, som er godkendt til at genanvende det, uanset hvem det er og hvor det ligger henne.

Det er sådan set lidt skægt, for i høringsnotatet er beskrevet en af konsekvenserne af det tiltag. Det har jo det formål, at der skal være mulighed for, at erhvervsvirksomheder skal kunne tjene penge på den her virksomhed med at genanvende affald, og så har man en eller anden forhåbning om, at det også kan blive billigere for erhvervslivet at komme af med affaldet. Det er muligt, at begge dele bliver en realitet. SF har så den helt særlige variation, at de mener, at det her vil føre til en enorm teknologisk udvikling og vil føre til tilstande, hvor genanvendelsen af affald vil stige og det vil komme på et højere kvalitetsniveau. Vi må vende tilbage til at diskutere, hvor det er, SF har det indtryk at det skulle være konsekvensen af liberalisering.

Men en af konsekvenserne er jo meget præcist beskrevet, for Kommunernes Landsforening siger: Når vi nu ikke har nogen pligt til at modtage det her affald, må det vel sikres, at der er nogen, der vil aftage affaldet, for det skal jo aftages af nogen. Men der er trøsten fra regeringens side jo, at man ikke skal bekymre sig om det, for det her er et markedsbaseret system, så et eller andet sted i EU - et eller andet sted i EU - vil der givetvis være en virksomhed, som er villig til at modtage det her affald til den rette pris. Det er sikkert rigtigt, men når man ligesom har den forklaring på, hvordan man vil løse det problem, har man så ikke også dermed sagt, at man i virkeligheden sådan set er fuldstændig ligeglad med, om vi får en tilstand, hvor affald transporteres rundt i Europa? Jeg har indtil nu opfattet det på den måde, at det sådan set var en fælles opfattelse i Danmark, at vi ikke ønsker det. Men på det her område beskrives det over for KL's spørgsmål som en konkret løsning på den udfordring, man står over for.

Hvis det er acceptabelt og holdbart på det her område, at man kan klare affaldsproblemerne ved en endeløs transport af affald rundtomkring i Europa, hvorfor så ikke også på andre områder? De miljømæssige og klimamæssige problemer ved den slags transport vokser selvfølgelig, hvis man udvider den tilgang til andre områder, men grundlæggende og principielt er der vel ingenting, der forhindrer, at man kan gøre det.

Så på den måde kan man sige, at Enhedslisten havde ret, da vi på et relativt tidligt tidspunkt kunne vurdere, at man her var i gang med liberalisering og markedsgørelse med de negative konsekvenser, det har. Og det viser så vel bare, at man kan være nogenlunde sikker på, at hvis Enhedslisten er med i en aftale og et forlig, så er den slags væk, og når vi så ikke er med i forligene, kan man næsten altid finde det.

Tak til ordføreren. Så er det miljøministeren.

Tak for de mange indlæg. Jeg er også glad for den positive modtagelse, som forslaget får her i dag. Det er jo igen et lovforslag, som vi har arbejdet rigtig meget med, og som baserer sig på en bred politisk aftale om organisering af affaldssektoren, som blev indgået i 2007.

Hensigten med aftalen er jo at modernisere affaldssektoren, så den bliver mere effektiv og med mindre administrativt bøvl. I hovedtræk kommer det til at betyde - som flere ordførere har været inde på - at vi liberaliserer håndteringen af det genanvendelige erhvervsaffald, gør administrationen på affaldsområdet mere enkel og skaber mere gennemsigtighed i økonomien på forbrændingsanlæg og deponeringsanlæg.

Som man ved, har lovforslaget også været i høring, og vi har haft en rigtig god drøftelse sammen med forligskredsen af, hvordan lovforslaget så skulle se ud.

Med lovforslaget får virksomhederne selv mulighed for i et nyt nationalt register at vælge det anlæg, de helst vil have til at genanvende deres affald. Tidligere var det kommunerne, som henviste den enkelte virksomhed til et bestemt anlæg, nu er det altså så på den måde, at der lægges op til, at virksomhederne selv træffer beslutningen. Det er i bund og grund sund fornuft, fordi det giver en større konkurrence, og det betyder også, at det sikres, at man frit kan vælge mellem, hvilke anlæg man vil benytte.

Jeg er heller ikke et sekund i tvivl om, at en skærpet konkurrence kommer til at være med til at kunne ses på prisen, men omvendt vil jeg også sige, at der jo ikke bliver gået på kompromis i forhold til miljøet. Anlæggene i affaldsregisteret skal alle være miljøgodkendte, og en miljøgodkendelse er faktisk et krav for overhovedet at blive registreret og komme med på den nationale liste over anlæg. Anlæggene skal også oplyse, hvilke affaldskomponenter de kan behandle.

Både private og kommunalejede anlæg kan komme med i registeret. De eksisterende kommunale anlæg kan tage erhvervsaffald ind, når der er ledig kapacitet. De kommunale anlæg skal fungere på markedsvilkår og kunne dokumentere, at de gør det. Det er så også vigtigt at sige, at nye kommunale genanvendelsesanlæg til gengæld ikke må behandle erhvervsaffald, kun husholdningsaffald.

Med de nye regler indføres et nyt begreb i affaldsreguleringen: indsamler af genanvendeligt erhvervsaffald. En indsamler kan overtage affaldsproducentens ansvar for, at det affald, som er kildesorteret, og som kommunen har klassificeret som genanvendeligt, bliver afleveret til genanvendelse. Vil en virksomhed registreres som indsamler, kræver det, at mindst en person i virksomheden har bestået en prøve i forsvarlig håndtering af affald og affaldsdataindberetning.

Jeg vil også bruge taletiden på lige at nævne et andet tema, som vi også har diskuteret, og det er genbrugspladser, som vi har drøftet særdeles grundigt. Det er sådan, at alle virksomheder får adgang til de kommunale genbrugspladser mod betaling. Der bliver adgang for køretøjer under 3.500 kg, og der må gerne være en trailer, som følger med bilen. Gebyret for genbrugspladserne bliver højest for dem, der bruger dem mest, og brugerundersøgelserne i kommunerne skal sikre, at husholdningerne og virksomhederne hver betaler deres andel af omkostningerne på genbrugspladserne. De nye regler er en god service til virksomhederne, og det er samtidig også godt for miljøet, fordi affaldet bliver sorteret bedre, så mere genbruges.

Jeg vil også gerne sige, at der på tre områder bliver en klar forenkling af administrationen på erhvervsaffaldsområdet. Der bliver nye regler for affaldsgebyrer og standardregulativer, og der bliver et nyt affaldsdatasystem.

Jeg vil ikke gå langt ned i detaljen om de forskellige ting, men sige, at det er min klare opfattelse, at vi nu får en rigtig god aftale, som også sikrer en større fokusering på erhvervsaffald og det genanvendelige affald.

Derudover får vi også en gennemsigtighed i økonomien. Selv om vi selvfølgelig ikke tager den politiske diskussion lige nu om forbrændingssektorens fremtid, kommer der alligevel til at ske nye ting på området. Uanset hvordan sektoren fremover bliver organiseret, er det vigtigt at have en gennemsigtighed i økonomien: Det skal være lettere at sammenligne anlæggenes økonomi; regnskabskravene til anlæggene skal lægge sig op ad de eksisterende krav; der skal føres særskilte regnskaber for henholdsvis forbrænding og deponering; der bliver ens krav til, hvordan der skal aflægges regnskab for kerneaktiviteterne; og samtidig bliver det nemmere at udskille driftsaktiviteterne på deponerings- og forbrændingsanlæg. Det giver på alle måder en klarere adskillelse af kommunens myndigheds- og driftsherrerolle.

Derudover vil der også på det her område være mulighed for benchmarking. Vi er i en tæt dialog med branchen, som allerede er godt i gang med opgaven, og vi er nu også ved at nå frem til en enkel metode, som med få parametre kan give et dækkende overblik over sektorens effektivitet.

Så på alle måder mener jeg faktisk, at lovforslaget har været igennem et grundigt forarbejde, som mange har bidraget meget positivt til, og jeg noterer mig også, at der er en meget bred opbakning til lovforslaget her ved førstebehandlingen.

Tak til miljøministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Planlægningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.