L 11 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af udlændingeloven og ændring af lov om ændring
af udlændingeloven. (Videregivelse af oplysninger til
anklagemyndigheden, gennemførelse af SIS II-forordningen
m.v.).
Fremsat den 8. oktober 2008 af
integrationsministeren (Birthe Rønn Hornbech)
Forslag
til
Lov om ændring af udlændingeloven og
ændring af lov om ændring af udlændingeloven
(Videregivelse af oplysninger til
anklagemyndigheden, gennemførelse af SIS II-forordningen
m.v.)
§ 1
I lov nr. 431 af 1. juni 2008 om ændring af
udlændingeloven foretages følgende
ændringer:
1.§ 1, nr. 2,
ophæves.
2. I
§ 2, stk. 2,
udgår: »2,«.
§ 2
I udlændingeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 808 af 8. juli 2008, som ændret
ved lov nr. 431 af 1. juni 2008, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 2 a indsættes som
stk. 4-9 :
»Stk. 4.
Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem
medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold (VIS-forordningen)
gælder her i landet.
Stk. 5.
Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
ændring af de fælles konsulære instrukser til de
diplomatiske og konsulære repræsentationer med hensyn
til indførelse af biometriske kendetegn, herunder
bestemmelser om organisering af modtagelsen og behandlingen af
visumansøgninger, gælder her i landet.
Stk. 6.
Rådsafgørelsen om adgang til søgning i
visuminformationssystemet (VIS) for de udpegede myndigheder i
medlemsstaterne og for Europol med henblik på forebyggelse,
afsløring og efterforskning af terrorhandlinger og andre
alvorlige strafbare handlinger gælder her i landet.
Stk. 7. Ministeren
for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte
regler om optagelse af personfotografi og fingeraftryk af en
udlænding, der søger om visum til Danmark.
Stk. 8. Ved SIS
II-forordningen forstås i denne lov forordning om oprettelse,
drift og brug af anden generation af Schengeninformationssystemet
(SIS II) med senere ændringer.
Stk. 9. Ved SIS II
forstås i denne lov anden generation af
Schengeninformationssystemet.«
2. I
§ 9 c, stk. 7,
ændres »stk. 5« til:
»stk. 6«.
3. I
§ 9 c, stk. 8,
ændres »stk. 6« til:
»stk. 7«.
4. I
§ 10, stk. 2, nr. 4,
ændres »Schengeninformationssystemet« til:
»SIS II«, og »Schengenkonventionen«
ændres til: »SIS II-forordningen«.
5.§ 19, stk. 3, affattes
således:
»Stk. 3. En
tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse
kan altid inddrages, hvis en udlænding, der ikke er
statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den
Europæiske Union, er indberettet til SIS II som
uønsket i medfør af SIS II-forordningen på
baggrund af omstændigheder, der her i landet kunne
medføre udvisning efter kapitel 4. Det samme gælder,
hvis den pågældende er omfattet af restriktive
foranstaltninger i form af begrænsninger med hensyn til
indrejse og gennemrejse besluttet af De Forenede Nationer eller Den
Europæiske Union. Inddragelse efter 1. og 2. pkt. sker efter
konsultation i medfør af Schengenkonventionens artikel 25
med myndighederne i et andet Schengenland.«
6. I
§ 19 indsættes som
stk. 8 :
»Stk. 8. Ved
afgørelser om inddragelse af opholdstilladelse efter
stk. 3, der er begrundet i, at udlændingen er
indberettet til SIS II som uønsket, fordi den
pågældende er omfattet af restriktive foranstaltninger
i form af begrænsninger med hensyn til indrejse og
gennemrejse besluttet af De Forenede Nationer eller Den
Europæiske Union, finder bestemmelsen i § 26,
stk. 2, tilsvarende anvendelse.«
7. I
§ 28, stk. 1, nr. 6,
ændres »Schengeninformationssystemet« til:
»SIS II«, og »Schengenkonventionen«
ændres til: »SIS II-forordningen«.
8. I
§ 33, stk. 3, 1. pkt.,
udgår », dog ikke opholdstilladelse efter § 9
a, stk. 20«.
9. I
§ 40 a, stk. 2, nr. 3,
udgår »eller«.
10. I
§ 40 a, stk. 2, nr. 4,
ændres »pågældende.« til:
»pågældende, eller«.
11. I
§ 40 a, stk. 2,
indsættes som nr. 5 :
»5) hvis
udlændingen er omfattet af § 58 g.«
12. I
§ 40 a indsættes som
stk. 10:
»Stk. 10.
Optagelse af fingeraftryk skal ske så skånsomt, som
omstændighederne tillader det. Indgrebet kan om
nødvendigt ske med den fornødne
magtanvendelse.«
13. I
§ 40 b, stk. 2, nr. 2,
ændres »pågældende, eller« til
»pågældende,«.
14. I
§ 40 b, stk. 2, nr. 3,
ændres »pågældende.« til:
»pågældende, eller«.
15. I
§ 40 b, stk. 2,
indsættes som nr. 4 :
»4) hvis
udlændingen er omfattet af § 58 g.«
16. I
§ 40 b indsættes som
stk. 10 :
»Stk. 10.
Optagelse af personfotografi skal ske så skånsomt, som
omstændighederne tillader det. Indgrebet kan om
nødvendigt ske med den fornødne
magtanvendelse.«
17. I
§ 42 j, stk. 1,
indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
»3)
faciliteter til brug for varetægtsfængsling i
medfør af § 35, stk. 1, nr. 1, og
stk. 2, af personer, som har modtaget dom og afsonet eventuel
idømt straf, og som alene varetægtsfængsles med
henblik på at sikre en effektiv fuldbyrdelse af
udvisningen,«
Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 4 og 5.
18. I
§ 42 j, stk. 1, nr. 4,
der bliver nr. 5, ændres »nr. 1-3« til:
»nr. 1-4«.
19. I
§ 45 c indsættes som
stk. 2 og 3 :
»Stk. 2. De
myndigheder, der er nævnt i stk. 1, kan endvidere efter
anmodning fra anklagemyndigheden uden samtykke fra
udlændingen videregive oplysninger fra en eller flere sager
efter denne lov, i det omfang videregivelsen kan have betydning for
anklagemyndighedens identifikation og strafforfølgning af
personer, der kan mistænkes for forbrydelser med en
strafferamme på 6 år eller derover begået i eller
uden for Danmark.
Stk. 3. De
myndigheder, der er nævnt i stk. 1, kan endvidere efter
anmodning fra anklagemyndigheden uden samtykke fra
udlændingen videregive oplysninger fra en eller flere sager
efter denne lov, i det omfang videregivelsen kan have betydning for
anklagemyndighedens identifikation af ofre for eller vidner til en
konkret forbrydelse med en strafferamme på 6 år eller
derover begået i eller uden for Danmark.«
20. I
§ 58 g indsættes som
stk. 2 :
»Stk. 2.
Rigspolitichefen kan indberette en udlænding, der ikke er
statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den
Europæiske Union, som uønsket til SIS II, hvis
udlændingen er omfattet af restriktive foranstaltninger i
form af begrænsninger med hensyn til indrejse og gennemrejse
besluttet af De Forenede Nationer eller Den Europæiske
Union.«
§ 3
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. marts 2009, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Integrationsministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af udlændingelovens § 2 a,
stk. 4-9, § 10, stk. 2, nr. 4, § 19,
stk. 3, § 19, stk. 8, § 28,
stk. 1, nr. 6, § 40 a, stk. 2, § 40
b, stk. 2 og § 58 g, stk. 2, som affattet ved
lovens § 2, nr. 1, 4, 5-7, 9-11, 13-15 og 20.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller
delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser,
som de særlige færøske eller grønlandske
forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. | Lovforslagets
baggrund og indhold |
2. | Magtanvendelse i
forbindelse med optagelse af personfotografi og
fingeraftryk |
3. | Anvendelse af
Kriminalforsorgens institution for frihedsberøvede
asylansøgere m.fl. |
4. | Videregivelse af
oplysninger til anklagemyndigheden med henblik på
efterforskning af forbrydelser |
| 4.1. | Statsadvokaten for
Særlige Internationale Straffesager |
| 4.2. | Udlændingelovens § 45 c |
| 4.3. | Øvrige regler
om videregivelse af oplysninger mellem
forvaltningsmyndigheder |
| 4.4. | Regeringens
forslag |
5. | SIS II |
| 5.1. | Baggrund |
| | 5.1.1. | Schengenkonventionens
afsnit IV om Schengeninformationssystemet |
| | 5.1.2. | Schengenkonventionens
regler om uønskede udlændinge |
| | 5.1.3. | Ændringerne af
udlændingeloven som følge af Danmarks anvendelse af
Schengeninformationssystemet |
| | | 5.1.3.1. | Udelukkelse fra
opholdstilladelse |
| | | 5.1.3.2. | Inddragelse af
opholdstilladelse |
| | | 5.1.3.3. | Afvisning |
| | | 5.1.3.4. | Særligt om
indberetning af uønskede udlændinge til
Schengeninformationssystemet |
| 5.2. | Lov om ændring
af lov om Danmarks tiltrædelse af
Schengenkonventionen |
| 5.3. | Rådets
forordning om oprettelse, drift og brug af anden generation af
Schengeninformationssystemet (SIS II) |
| 5.4. | Gennemførelse
af SIS II-forordningen på Integrationsministeriets
område |
| | 5.4.1. | Optagelse og
videregivelse af fingeraftryk og personfotografi |
| | 5.4.2. | Indberetning til SIS
II af uønskede udlændinge |
6. | Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige |
7. | Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. |
8. | Miljømæssige konsekvenser |
9. | Administrative
konsekvenser for borgerne |
10. | Forholdet til
EU-retten |
11. | Hørte
myndigheder m.v. |
12. | Vurdering af
konsekvenser af lovforslaget |
1. Lovforslagets baggrund og
indhold
Lovforslaget indeholder forslag til en præcisering af
udlændingelovens § 40 a og § 40 b,
således at det tydeliggøres, i hvilket omfang politiet
kan anvende magt til at gennemføre optagelse af fingeraftryk
og personfotografi. Der henvises til lovforslagets § 2,
nr. 12 og 16.
Der foreslås herudover en ændring af
udlændingelovens § 42 j, således at
Kriminalforsorgens institution for frihedsberøvede
asylansøgere m.fl., Ellebæk, kan anvendes til
udlændinge, der varetægtsfængsles efter
§ 35, stk. 1, nr. 1, og stk. 2. Der henvises
til lovforslagets § 2, nr. 17 og 18.
Herudover indeholder lovforslaget forslag om at udvide
anklagemyndighedens adgang til at få oplysninger i
udlændingesager for at forbedre muligheden for at efterforske
de sager, der hører under Statsadvokaten for Særlige
Internationale Straffesagers område. Udlændinge-lovens
§ 45 c giver ikke mulighed for videregivelse, når
videregivelse ønskes på anklagemyndighedens initiativ,
når der ønskes
videregivelse i et større antal sager for at finde
oplysninger om mulige gerningsmænd til forbrydelser, og
når der er tale om videregivelse af oplysninger om mulige
ofre for og vidner til forbrydelser. Hvis adgangen til
videregivelse af oplysninger udvides, vil det være muligt for
anklagemyndigheden at identificere gerningsmænd til
internationale forbrydelser, der opholder sig her i landet, samt
forbedre muligheden for at finde vidner og ofre i sådanne
sager. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 19.
Lovforslaget har også til formål at
gennemføre de ændringer i udlændingeloven, som
er nødvendige som følge af SIS II-forordningen
(Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1987/2006
af 20. december 2006 om oprettelse, drift og brug af anden
generation af Schengeninformationssystemet (SIS II)). SIS
II-forordningen er trådt i kraft, men finder først
anvendelse, når Rådet har truffet nærmere
beslutning herom. Forslaget indeholder bl.a. forslag til en regel,
der giver Rigspolitiet hjemmel til at indberette udlændinge,
der ikke er statsborgere i et EU- eller Schengenland, og som er
opført på FN's og EU's sanktionslister med
rejserestriktioner, til SIS II. Endvidere skabes der hjemmel til,
at fingeraftryk og fotos kan indlæses i SIS II. Der henvises
til lovforslagets § 2, nr. 1, 4, 5-7, 9-11, 13-15 og 20.
Integrationsministeren bemyndiges til at fastsætte
nærmere bestemmelse om disse ændringers
ikrafttræden på det tidspunkt, som Rådet
beslutter, at SIS II-forordningen skal finde anvendelse fra. Dette
forventes at ske i oktober 2009. Der henvises til lovforslagets
§ 3, stk. 2.
Endelig indeholder lovforslaget enkelte tekniske rettelser.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1-2 og
§ 2, nr. 1, 2, 3 og 8.
2. Magtanvendelse i forbindelse med
optagelse af personfotografi og fingeraftryk
Ved lov nr. 382 af 14. juni 1995 blev der i
udlændingelovens § 40 a indsat en bestemmelse om
optagelse m.v. af fingeraftryk af udlændinge. Bestemmelsen
blev indsat efter anbefalinger i Per Sørensen-udvalgets 3.
delbetænkning (betænkning nr. 1288/1995) om, at der
skulle indføres en generel adgang til konsekvent at optage
fingeraftryk af alle indrejsende asylansøgere. Efter den
hidtidige bestemmelse i udlændingelovens § 40,
stk. 3, kunne fingeraftryk og personfotografi af en
udlænding alene optages, hvis dette blev skønnet
hensigtsmæssigt med henblik på identifikation af den
pågældende.
Af bemærkningerne til bestemmelsen (Lovforslag nr. L 194
af 4. april 1995) fremgår det, at optagelse af fingeraftryk
skal foretages så skånsomt, som omstændighederne
tillader det, og at indgrebet, hvis andet ikke er muligt, vil kunne
ske med den fornødne magtanvendelse.
Ved lov nr. 407 af 10. juni 1997 blev der indføjet nye
bestemmelser i udlændingelovens § 40 a. Samtidig
blev der indsat en ny bestemmelse i udlændingelovens
§ 40 b, hvorefter der bl.a. kan optages personfotografi
af en udlænding, der søger om opholdstilladelse efter
§ 7, på samme måde, som der kan optages
fingeraftryk.
Det er ikke anført i lovbemærkningerne til
§ 40 b, at optagelse af personfotografi skal foretages
så skånsomt, som omstændighederne tillader det,
eller at indgrebet, hvis andet ikke er muligt, vil kunne ske med
den fornødne magtanvendelse.
Med henblik på at sikre, at der ikke er tvivl om
hjemmelsgrundlaget for eventuel magtanvendelse, foreslås det,
at det kommer til at fremgå direkte af loven, at optagelse af
fingeraftryk og personfotografi kan ske med den fornødne
magtanvendelse, hvis andet ikke er muligt.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 12 og
16.
3. Anvendelse af Kriminalforsorgens
institution for frihedsberøvede asylansøgere
m.fl.
I 1989 blev det besluttet i Kriminalforsorgens regi at
indrette en særlig institution for asylansøgere, der
er frihedsberøvet efter udlændingeloven, jf. i dag
navnlig udlændingelovens § 36. Institutionen blev
indrettet på et særskilt afsnit af Center Sandholm
under navnet Institutionen for Frihedsberøvede
Asylansøgere i Sandholm (Sandholmlejren), nu
Kriminalforsorgens institution for frihedsberøvede
asylansøgere m.fl., Ellebæk (herefter: Institutionen
Ellebæk). Formålet med at etablere institutionen var at
undgå, at asylansøgere, der frihedsberøves,
anbringes i fængsel eller arresthus sammen med
kriminelle.
Udlændinge, der er varetægtsfængslet efter
udlændingelovens § 35, stk. 1, nr. 1, og
stk. 2, med henblik på at sikre en effektiv fuldbyrdelse
af den pågældendes udvisningsdom, og som har modtaget
dom og afsonet en eventuel idømt straf, anbringes i dag i
landets arresthuse, typisk Københavns Fængsler.
Institutionen Ellebæk er en del af Center Sandholm. Alle
indsatte i institutionen, der har en samlet kapacitet på 118
pladser, tilbydes beskæftigelse ved produktion,
bygningsvedligehold, køkken, rengøring, undervisning
eller lignende.
Center Sandholm ligger i en landzone. En ændret
anvendelse af institutionens bestående bygninger kræver
derfor som udgangspunkt landzonetilladelse efter planlovens
§ 35, medmindre anvendelsen er omfattet af
udlændingelovens § 42 j, og integrationsministeren
efter den i bestemmelsen forudsatte forhandling med kommunen har
besluttet, at planlovens bestemmelser ikke skal finde anvendelse.
Der har tidligere været udstedt midlertidige
landzonetilladelser.
En permanent anvendelse af Institutionen Ellebæk til
både udlændinge, der er frihedsberøvet efter
§ 36, og udlændinge, der er
varetægtsfængslet efter § 35, stk. 1,
nr. 1, og stk. 2, vil således enten kræve en
landzonetilladelse eller en ændring af § 42 j og
integrationsministerens efterfølgende beslutning efter
forhandling med kommunen om, at planlovens bestemmelser ikke skal
finde anvendelse.
Det må anses for mest hensigtsmæssigt, at
anvendelsen af Institutionen Ellebæk sker på samme
retlige grundlag for alle indsatte. Da den øvrige anvendelse
af Center Sandholm er baseret på integrationsministerens
beslutning med hjemmel i § 42 j, er det således
mest hensigtsmæssigt at udvide denne bestemmelse,
således at den også kommer til at omfatte
udlændinge, der er varetægtsfængslet efter
§ 35, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, og som har
modtaget dom og afsonet eventuel idømt straf.
Med den foreslåede ændring vil udlændinge,
der har afsonet deres straf og alene er
varetægtsfængslet med henblik på at sikre en
effektiv fuldbyrdelse af udvisningen, fremover kunne anbringes i
Institutionen Ellebæk i stedet for i et arresthus. De
pågældende vil således få lignende
vilkår som under afsoningen. Der vil herefter kunne
opnås en bedre og mere hensigtsmæssig
kapacitetsudnyttelse i Institutionen Ellebæk. Der henvises
til lovforslagets § 2, nr. 17 og 18.
4. Videregivelse af oplysninger til
anklagemyndigheden med henblik på efterforskning af
forbrydelser
4.1. Statsadvokaten for Særlige
Internationale Straffesager
Statsadvokaten for Særlige Internationale Straffesager
blev oprettet den 1. juni 2002 som en del af den overordnede
anklagemyndighed.
Statsadvokaten har til opgave på landsplan at varetage
forretningerne vedrørende særlige internationale
straffesager, herunder navnlig folkedrab, forbrydelser mod
menneskeheden, krigsforbrydelser, terrorhandlinger og andre
alvorlige forbrydelser begået i udlandet, hvor
efterforskningen og strafforfølgningen som følge af
sagens kompleksitet og internationale aspekter forudsætter en
særlig viden om og indsigt i forholdene i udlandet og
forudsætter, at der etableres et samarbejde med myndigheder i
andre lande, internationale institutioner m.v.
Formålet med at etablere en særlig
anklagemyndighed for dette sagsområde er at sikre, at Danmark
ikke bliver fristed for personer, som med rimelig grund kan
mistænkes for at have begået nogle af de nævnte
alvorlige forbrydelser.
Statsadvokaten modtog ved oprettelsen en række sager fra
Udlændingestyrelsen (nu Udlændingeservice) med henblik
på at vurdere, om der var grundlag for at indlede en
strafferetlig efterforskning mod de pågældende personer
her i landet for mulige krigsforbrydelser eller forbrydelser mod
menneskeheden begået i udlandet.
Statsadvokaten har også efterfølgende modtaget
anmeldelser fra udlændingemyndighederne om personer, der kan
mistænkes for at have begået forbrydelser, som er
omfattet af statsadvokatens forretningsområde. Videregivelsen
af oplysninger fra udlændingemyndighedernes sager i
forbindelse med disse anmeldelser er sket med hjemmel i
udlændingelovens § 45 c.
4.2. Udlændingelovens
§ 45 c
Af udlændingelovens § 45 c, der
vedrører videregivelse af oplysninger fra
udlændingemyndighederne til anklagemyndigheden, fremgår
det, at Udlændingeservice, Integrationsministeriet,
Flygtningenævnet og statsforvaltningerne uden
udlændingens samtykke kan videregive oplysninger fra en sag
efter udlændingeloven til anklagemyndigheden med henblik
på, at anklagemyndigheden træffer beslutning om,
hvorvidt tiltale skal rejses for forbrydelser begået i eller
uden for Danmark.
Bestemmelsen blev indsat i udlændingeloven ved lov nr.
362 af 6. juni 2002 i et nyt kapitel 7 a om udveksling af
oplysninger mellem udlændingemyndighederne,
efterretningstjenesterne og anklagemyndigheden m.v. I kapitlet blev
der endvidere som § 45 a indsat en bestemmelse, hvorefter
udlændingemyndighederne uden udlændingens samtykke kan
videregive oplysninger fra en udlændingesag til
efterretningstjenesterne i det omfang, videregivelse kan have
betydning for efterretningstjenesternes varetagelse af
sikkerhedsmæssige opgaver.
Det fremgår af forarbejderne til lovændringen, at
formålet med § 45 c er at sikre, at
anklagemyndigheden får de oplysninger, der er
nødvendige med henblik på at tage stilling til
spørgsmålet om strafforfølgning af
udlændinge, der har begået alvorlige forbrydelser,
herunder finansiering eller planlægning af eller deltagelse i
terrorhandlinger og krigsforbrydelser inden ankomsten til Danmark,
jf. Folketingstidende 2001-2002, Tillæg A, s. 755, 1. sp og
s. 782, 2. sp. ff. Derimod nævnes der ikke tilfælde,
hvor udlændingen oplyser at have været udsat for
kriminalitet eller været vidne hertil.
Bestemmelsen har på denne baggrund været anvendt
således, at den alene antages at omfatte videregivelse af
oplysninger på udlændingemyndighedernes initiativ om
mulige gerningsmænd. Bestemmelsen giver derimod ikke mulighed
for, at udlændingemyndighederne på statsadvokatens
anmodning kan udlevere oplysninger om en person, der
mistænkes for strafbart forhold, eller kan give
anklagemyndigheden oplysninger i en eller flere sager om mulige
gerningsmænd. Endvidere giver den ikke mulighed for, at
udlændingemyndighederne videregiver oplysninger til
anklagemyndigheden om udlændinge, der har været vidne
til eller offer for en forbrydelse.
Ifølge bemærkningerne til § 45 a om
udlændingemyndighedernes videregivelse af oplysninger til
efterretningstjenesterne (Folketingstidende 2001-2002, Tillæg
A, s. 780) omfatter § 45 a - i modsætning til
§ 45 c - også en adgang for
efterretningstjenesterne til at få et generelt indblik i en
eller flere grupper af sager, f.eks. samtlige sager
vedrørende bestemte nationaliteter eller grupper af sager
inden for disse nationaliteter.
4.3. Øvrige regler om
videregivelse af oplysninger mellem forvaltningsmyndigheder
Spørgsmålet om videregivelse af oplysninger
mellem myndigheder inden for den offentlige forvaltning er navnlig
reguleret af de generelle regler i forvaltningslovens
§ 28 og persondatalovens §§ 7 og 8.
Forvaltningslovens § 28 indeholder således
almindelige regler om forvaltningsmyndighedernes adgang til at
videregive fortrolige oplysninger til
andre myndigheder. Bestemmelsen i § 28 bygger på en
opdeling af de fortrolige oplysninger i oplysninger om
enkeltpersoners rent private forhold og
andre fortrolige oplysninger (almindeligt
fortrolige oplysninger).
I den forbindelse bemærkes, at oplysninger om
enkeltpersoners strafbare forhold betragtes som oplysninger om de
pågældendes rent private forhold. Det samme må
som udgangspunkt antages at gælde for oplysninger om en
udlændings asylansøgning og efter
omstændighederne andre oplysninger om en udlændings
opholdsgrundlag.
Det er i forvaltningslovens § 28, stk. 2,
fastsat, at oplysninger om en persons rent private forhold kun kan
videregives til en anden forvaltningsmyndighed, hvis en af
betingelserne i bestemmelsens nr. 1-4 er opfyldt.
Det følger i den forbindelse af § 28,
stk. 2, nr. 1, at oplysninger om rent private forhold kan
videregives, hvis den, oplysningen angår, har givet samtykke.
Endvidere følger det af § 28, stk. 2, nr. 3,
at videregivelse af oplysninger om rent private forhold kan ske,
hvis det sker til varetagelse af private eller offentlige
interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der
begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen
angår (den såkaldte værdispringsregel).
Bestemmelsen i § 28, stk. 2, nr. 3, indebærer,
at der skal foretages en afvejning mellem på den ene side den
interesse i hemmeligholdelse, som den berørte person har, og
på den anden side styrken og karakteren af de private eller
offentlige interesser, der taler for videregivelse. Bestemmelsen
forudsætter således, at der foretages en konkret
vurdering af hver enkelt oplysning for sig.
Det anførte indebærer, at der ikke med hjemmel i
forvaltningslovens § 28, stk. 2, nr. 3, kan
videregives oplysninger fra udlændingemyndighederne til
anklagemyndigheden om et større antal personer - herunder
oplysninger om udlændinge, der kan have været vidner
til eller ofre for en forbrydelse - med henblik på, at
anklagemyndigheden udfinder mulige gerningsmænd til
forbrydelser, uden at der i hvert enkelt tilfælde foretages
en konkret vurdering af hver enkelt oplysning for sig.
Det bemærkes, at persondatalovens §§ 7 og
8 indeholder næsten tilsvarende regler om videregivelse, som
de regler, der er indeholdt i forvaltningslovens
§ 28.
4.4. Regeringens forslag
Som det fremgår af beskrivelsen ovenfor, er der efter de
gældende regler kun en begrænset adgang for
udlændingemyndighederne til at udlevere oplysninger til
anklagemyndigheden med henblik på
strafforfølgning.
Statsadvokaten for Særlige Internationale Straffesager
har på den baggrund givet udtryk for et ønske om en
udvidelse af statsadvokatens adgang til oplysninger i
udlændingemyndighedernes sager, idet dette efter
statsadvokatens opfattelse vil give forbedrede muligheder for at
efterforske de sager om grove forbrydelser, der henhører
under statsadvokatens område.
Statsadvokaten har i den forbindelse peget på, at der i
Udlændingeservice findes mere end 100.000 sager, der har
været behandlet og afgjort forud for ikrafttrædelsen af
udlændingelovens § 45 c, og som ikke har
været genstand for en systematisk gennemgang med henblik
på at finde oplysninger om mulige gerningsmænd til grov
kriminalitet.
Det er statsadvokatens opfattelse, at disse sager må
formodes at indeholde oplysninger, der kan føre til
identifikation af personer med ophold i Danmark, som vil kunne
mistænkes for forbrydelser af den art, der henhører
under Statsadvokaten for Særlige Internationale
Straffesager.
Det må således lægges til grund, at en
udvidet adgang for statsadvokaten til oplysninger i
Udlændingeservices sager vil kunne føre til
identifikation af personer med ophold i Danmark, som kan
mistænkes for krigsforbrydelser m.v.
Det bemærkes i den forbindelse, at det allerede i dag er
fast praksis, at Udlændingeservice, når en ældre
sag i anden anledning bliver fremtaget, hvis sagen indeholder
oplysninger om en mulig gerningsmand, vurderer, om der bør
ske anmeldelse i sagen til statsadvokaten, jf.
udlændingelovens § 45 c. Der sker således
allerede nu videregivelse til anklagemyndigheden af oplysninger fra
ældre sager, men kun i et begrænset og ikke systematisk
omfang.
Det er derfor statsadvokatens og rigsadvokatens opfattelse, at
de gældende regler om videregivelse af oplysninger bør
ændres med henblik på at udvide anklagemyndighedens
adgang til udlændingemyndighedernes sager for at finde
oplysninger om mulige gerningsmænd, herunder oplysninger som
de pågældende selv har meddelt i forbindelse med
behandlingen af sagen. Der er kommet en del personer til Danmark
fra lande, som har været igennem meget voldsomme
omvæltninger. Det er derfor nærliggende at antage, at
der blandt personer, som har fået opholdstilladelse her i
landet, befinder sig personer, som kan bidrage med oplysninger om
anmeldt kriminalitet, om mistænkte eller om øvrige
forhold af betydning for efterforskningen af en straffesag.
Endvidere indeholder sager, som Udlændingeservice
anmelder til statsadvokaten efter § 45 c, i almindelighed
alene oplysninger fra en person, som har fortalt om egne strafbare
forhold eller om sin deltagelse i voldelige konflikter eller
lignende. Dette er ifølge statsadvokaten - selv i
tilfælde, hvor den pågældende ved senere
afhøringer vedstår sin forklaring fra
udlændingesagen - ikke tilstrækkeligt til at
føre til domfældelse. Strafforfølgning
forudsætter i disse sager næsten undtagelsesvist
identifikation og eventuelt også afhøring af ofre og
vidner. Da ofre og vidner oftest er hjemmehørende i
gerningsmandens hjemland, er efterforskningen afhængig af, at
der kan skaffes kontakt til disse personer, hvor de opholder sig,
enten i hjemlandet eller i andre lande, herunder i Danmark.
Endelig har statsadvokatens hidtidige erfaringer med
efterforskning af de nævnte sager vist, at der i Danmark kan
befinde sig gerningsmænd til forbrydelser omfattet af
statsadvokatens sagsområde, som - fordi de
pågældende udlændinge er kommet til landet for en
årrække siden - ikke er blevet identificeret og anmeldt
til statsadvokaten.
Statsadvokatens erfaringer viser, at vidner og ofre ikke kun
findes i de lande, hvor forbrydelserne er begået, men
også i andre lande, herunder i Danmark. Det må derfor
lægges til grund, at udlændingemyndighedernes sager kan
indeholde oplysninger, der kan medvirke til identifikation af ofre
og vidner.
Regeringen er enig i, at anklagemyndigheden (Statsadvokaten
for Særlige Internationale Sager) af de anførte grunde
- til brug for efterforskning af særlige internationale
straffesager, herunder folkedrab, krigsforbrydelser,
terrorhandlinger begået i udlandet m.v. - bør have
adgang til oplysninger hos udlændingemyndighederne i videre
omfang, end tilfældet er i dag. Regeringen har i den
forbindelse navnlig lagt vægt på karakteren af de
forbrydelser, som oplysningerne vil kunne anvendes til at
efterforske, samt til de særlige efterforskningsforhold, der
gør sig gældende på det omhandlede
område.
I den sammenhæng bemærkes, at formålet med
bl.a. en udvidet adgang for udlændingemyndighederne til at
videregive oplysninger om mulige ofre for og vidner til
forbrydelser er at sikre, at der indledes strafforfølgning
mod personer, der kan mistænkes for alvorlige forbrydelser,
og som er meddelt ophold i Danmark. En sådan
strafforfølgning er ikke kun af samfundsmæssig
interesse, men sker også af hensyn til de personer, der har
været ofre for de pågældende forbrydelser.
En udvidelse af adgangen til at videregive oplysninger til
anklagemyndigheden kunne ske ved, at der gives
udlændingemyndighederne en adgang til - på baggrund af
en anmodning fra anklagemyndigheden - uden videre at videregive de
oplysninger og sager, som anklagemyndigheden anmoder om.
Det er imidlertid regeringens opfattelse, at en sådan
generel videregivelsesadgang - i lyset af hensynet til de personer,
oplysningerne vil angå, samt hensynet til, at der vil
være tale om en fravigelse af de almindelige
videregivelsesregler i forvaltningsloven og persondataloven, jf.
pkt. 4.3 ovenfor - vil være for vidtgående.
På baggrund af en samlet afvejning mellem på den
ene side de hensyn, der taler for en videregående adgang for
udlændingemyndighederne til at videregive oplysninger til
anklagemyndigheden på det omhandlede område, og
på den anden side de hensyn, der taler imod dette, finder
regeringen, at der - som nævnt - er grund til at give
udlændingemyndighederne en videregående adgang til at
videregive oplysninger end tilfældet er i dag, men at en
sådan udvidet videregivelsesadgang skal bero på, at
visse betingelser er opfyldt. Der henvises i den forbindelse til
lovforslagets § 2, nr. 19, samt de særlige
bemærkninger hertil.
Lovforslagets § 2, nr. 19, indebærer, at det
vil være reglerne i udlændingelovens § 45 c,
stk. 2 og 3, der vil regulere spørgsmålet om
videregivelse af oplysninger fra udlændingemyndighederne til
anklagemyndigheden i de tilfælde, der er omfattet af de
nævnte bestemmelser, og spørgsmålet om
videregivelse i denne sammenhæng vil således ikke bero
på de almindelige videregivelsesregler i forvaltningsloven og
persondataloven.
5. SIS II
5.1. Baggrund
Den 14. juni 1985 indgik Belgien, Frankrig, Nederlandene,
Luxembourg og Tyskland den såkaldte Schengenaftale, der
indeholdt en generel målsætning om gradvist at
ophæve person-kontrollen ved medlemslandenes fælles
grænser (de indre grænser). Aftalen fastlagde en
række mere konkrete forpligtelser for de
pågældende lande til at lempe deres
kontrolforanstaltninger for både personer og varer. Endvidere
indeholdt aftalen en række generelle bestemmelser, hvorefter
medlemslandene skulle styrke deres samarbejde om bekæmpelse
af grænseoverskridende kriminalitet og illegal
indvandring.
De nævnte lande underskrev den 19. juni 1990 en
konvention om gennemførelse af Schengenaftalen
(Schengenkonventionen). Konventionen er senere tiltrådt af en
lang række lande, herunder Danmark.
Ved lov nr. 418 af 10. juni 1997 om Danmarks tiltrædelse
af Schengenkonventionen og lov nr. 410 af 10. juni 1997 om
ændring af udlændingeloven (Schengenkonventionen m.v.)
blev det retlige grundlag for Danmarks tiltrædelse af det
mellemstatslige Schengensamarbejde skabt.
Ved lov nr. 418 af 10. juni 1997 bemyndigede Folketinget
regeringen til at ratificere konventionen. Loven indeholdt
endvidere bestemmelser om konventionens gennemførelse i
dansk ret. Ratifikationen fandt sted den 23. september 1997.
Lov nr. 410 af 10. juni 1997 gennemførte den del af
Schengenkonventionen, der vedrørte Integrationsministeriets
område, dvs. regler om fri personbevægelighed over de
indre grænser, effektiv kontrol ved de ydre grænser,
fælles indrejsebetingelser, regler om udlændinges
ophold, fælles regler om visum, transportøransvar,
uønskede udlændinge, udsendelse af udlændinge
med ulovligt ophold, ansvaret for behandlingen af
asylansøgninger og udveksling af oplysninger. Samtidig
udmøntede loven nærmere de kriterier, der skulle
gælde for indberetning af uønskede udlændinge
til Schengeninformationssystemet, jf. afsnit 5.1.3. nedenfor.
Ved Amsterdam-traktaten, der trådte i kraft den 1. maj
1999, er Schengenreglerne blevet integreret i Den Europæiske
Union. Dette er sket i form af en protokol knyttet som bilag til
Traktaten om Den Europæiske Union og Traktaten om oprettelse
af Det Europæiske Fællesskab. Danmark og de
øvrige nordiske lande indtrådte i det praktiske
Schengensamarbejde den 25. marts 2001, dog således at
reglerne vedrørende Schengen-informationssystemet allerede
blev bragt i anvendelse i forhold til de nordiske lande med
virkning fra den 1. januar 2001.
Dele af Schengenkonventionens regler vedrørende
grænsekontrol, nærmere betegnet Schengenkonventionens
artikler 2 - 8, er nu ophævet og erstattet af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 af
15. marts 2006 om indførelse af en fællesskabskodeks
for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeksen).
Forordningen viderefører konventionens principper for
grænsekontrol. Forordningen trådte i kraft den 13.
oktober 2006.
Det samlede Schengenområde omfatter i dag Tyskland,
Frankrig, Belgien, Nederlandene, Luxembourg, Italien, Spanien,
Portugal, Østrig, Grækenland, Danmark, Finland,
Sverige, Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovenien, Slovakiet,
Tjekkiet, Ungarn, Malta, Norge og Island.
Storbritannien og Irland deltager kun i visse dele af
Schengensamarbejdet, nemlig det politimæssige og retlige
samarbejde om straffesager, bekæmpelse af narkotika og
etableringen af informationssystemet SIS.
Schweiz underskrev den 16. oktober 2004 en aftale om at
tilslutte sig Schengen, og ved en folkeafstemning den 5. juni 2005
stemte et flertal af den schweiziske befolkning for aftalen.
Det er endnu uvist, hvornår Schengenreglerne træder i
kraft i Schweiz, men bl.a. Kommissionen forventer, at det
efter afslutningen af den igangværende evalueringsproces vil
kunne ske ved årsskiftet 2008/2009. Liechtenstein er som
Schweiz på vej til at deltage fuldt ud i
Schengensamarbejdet.
5.1.1. Schengenkonventionens afsnit
IV om Schengeninformationssystemet
En gennemførelse af den fri personbevægelighed,
der er forudsat i Schengenkonventionen, indebærer et behov
for kommunikation og udveksling af information mellem
medlemslandene. Der blev derfor som led i Schengensamarbejdet
oprettet et fælles informationssystem
(Schengeninformationssystemet), der ved hjælp af elektronisk
søgning giver de myndigheder, der er udpeget af
Schengenlandene, adgang til indberetninger om personer og genstande
til brug for grænsekontrollen og for anden politi- og
toldkontrol i de enkelte lande samt for administrationen af
udlændingelovgivningen.
Bestemmelserne vedrørende Schengeninformationssystemet
(SIS) findes i Schengenkonventionens afsnit IV, artikel 92-119. De
nærmere bestemmelser om indberetning i SIS er fastsat i
artikel 95-100. Det drejer sig bl.a. om indberetning af
uønskede udlændinge, der nægtes indrejse, jf.
artikel 96.
5.1.2. Schengenkonventionens regler
om uønskede udlændinge
Ifølge artikel 96 kan der på grundlag af
nationale indberetninger optages oplysninger om såkaldt
uønskede udlændinge i SIS. Af konventionens artikel 1
fremgår det, at en udlænding i konventionens forstand
defineres som en person, der ikke er statsborger i en af De
Europæiske Fællesskabers medlemsstater. Statsborgere i
Schengenlande uden for EU (p.t. Norge og Island) falder ligeledes
uden for definitionen af udlændinge. Endvidere indberettes
der ikke oplysninger om statsborgere i Schweiz, ligesom
statsborgere i Lichtenstein heller ikke bør
indberettes.
En udlænding kan efter artikel 96 indberettes som
uønsket, hvis den pågældendes
tilstedeværelse i landet formodes at udgøre en trussel
mod den offentlige orden eller sikkerhed eller mod statens
sikkerhed. Dette gælder i særdeleshed,
- når en
udlænding er idømt frihedsstraf af en varighed
på mindst 1 år på grund af en strafbar
handling,
- når der er
begrundet mistanke om, at udlændingen har begået
alvorlige strafbare handlinger, eller når der foreligger
konkrete indicier, der lader formode, at den pågældende
har til hensigt at begå sådanne handlinger på
medlemslandets område, og
- når den
pågældende udlænding tidligere er blevet udsendt,
afvist eller udvist, hvis disse foranstaltninger var ledsaget af et
indrejseforbud.
At en udlænding er indberettet eller indberettes som
uønsket i Schengeninformationssystemet efter artikel 96
betyder, at udlændingen som udgangspunkt ikke må
indrejse eller opholde sig i Schengenområdet.
Efter konventionens artikel 5, nu videreført i artikel
5 i Schengengrænsekodeksen, skal en udlænding, der er
indberettet som uønsket i SIS, afvises ved indrejse over en
ydre Schengengrænse. Afvisning kan dog undlades, hvis retten
til indrejse følger af andre internationale forpligtelser,
herunder FN's flygtningekonvention, eller hvor deltagerlandene
finder det nødvendigt at fravige betingelserne af
humanitære grunde, jf. Schengengrænsekodeksens artikel
5, stk. 4, litra c.
Af konventionens artikel 25, stk. 1, fremgår det,
at et medlemsland kun må udstede en opholdstilladelse til en
udlænding, der er registreret som uønsket i SIS,
når der foreligger tungtvejende grunde, navnlig af
humanitær karakter, eller som følge af internationale
forpligtelser. Opholdstilladelse må endvidere kun udstedes
efter forudgående konsultationer med det medlemsland, der har
indberettet den pågældende udlænding som
uønsket. Udstedes opholdstilladelsen, skal det indberettende
land trække sin indberetning tilbage, men kan dog
opføre den pågældende på sin nationale
liste over uønskede personer. Viser en udlænding, der
er i besiddelse af en gyldig opholdstilladelse, som er udstedt af
et Schengenland, sig at være registreret som en
uønsket person, der skal afvises ved grænsen, skal det
land, der har indberettet den pågældende,
rådføre sig med det land, der har udstedt
opholdstilladelsen, for at få fastslået, om der er
tilstrækkelig grund til at inddrage opholdstilladelsen, jf.
artikel 25, stk. 2. Inddrages opholdstilladelsen ikke, skal
det indberettende land trække sin indberetning tilbage, men
kan dog opføre den pågældende på sin
nationale liste over uønskede personer.
5.1.3. Ændringerne af
udlændingeloven som følge af Danmarks anvendelse af
Schengeninformationssystemet
Ved lov nr. 410 af 10. juni 1997 om ændring af
udlændingeloven (Schengenkonventionen m.v.), der
gennemførte den del af Schengenkonventionen, der
vedrører Integrationsministeriets område, blev der
bl.a. indsat nye bestemmelser til opfyldelse af konventionens
artikel 5 (nu artikel 5 i Schengengrænsekodeksen), 25 og 96
vedrørende kriterier for indberetning af en udlænding
som uønsket til Schengeninformationssystemet og konsekvenser
af en sådan indberetning.
5.1.3.1. Udelukkelse fra
opholdstilladelse
Der blev ved lov nr. 410 af 10. juni 1997 om ændring af
udlændingeloven indsat en bestemmelse i
udlændingelovens § 10, stk. 1, nr. 3, (nu
§ 10, stk. 2, nr. 4) hvorefter en udlænding,
der ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er
tilsluttet De Europæiske Fællesskaber (nu Den
Europæiske Union), og er indberettet som uønsket i
SIS, uanset bestemmelserne i §§ 6-9 kun kan gives
opholdstilladelse, når særlige grunde taler
derfor.
Af bemærkningerne til bestemmelsen (Lovforslag nr. L 222
af 10. april 1997, side 27) fremgår bl.a.
følgende:
»Om der foreligger særlige grunde til at meddele
opholdstilladelse på trods af indberetningen i SIS vil i
overensstemmelse med den sædvanlige fortolkning af
§ 10, stk. 1, bero på en konkret afvejning af
på den ene side de forhold, som taler imod at give den
pågældende opholdstilladelse, dvs. karakteren af de
forhold, der har ført til indberetningen som uønsket,
og på den anden side de grunde, der taler for, at
ansøgningen imødekommes, dvs. hvor belastende en
nægtelse af opholdstilladelse må antages at være
for den pågældende.
I betænkning nr. 968/1982, side 150, er det
anført, at særlige grunde i § 10's forstand
i almindelighed vil tilsige, at en udlænding, der er omfattet
af §§ 7-8, bør have opholdstilladelse, uanset
at der foreligger omstændigheder af den art, som er optaget i
beskrivelsen i § 10, stk. 1. Det blev i den
forbindelse tillige nævnt i betænkningen, at det vil
være rimeligt at opstille en formodning for, at
opholdstilladelse også bør meddeles i de mere
kvalificerede familiesammenføringstilfælde.
Vurderingen af, om der foreligger særlige grunde til at
meddele opholdstilladelse, må foretages i lyset af ordlyden
og fortolkningen af konventionens artikel 25.
Det fremgår af artikel 25, stk. 1, at et
medlemsland kun må udstede en opholdstilladelse til en
udlænding, der er registreret som uønsket i SIS,
når der foreligger tungtvejende grunde, navnlig af
humanitær karakter eller som følge af internationale
forpligtelser.
Af Eksekutiv-komiteens beslutning af 27. juni 1994
fremgår det, at meddelelse af opholdstilladelse til
udlændinge, som er indberettede som uønskede i SIS,
skal forblive en undtagelsessituation.
Opholdstilladelse vil i hvert fald blive meddelt,
såfremt dette følger af Danmarks internationale
forpligtelser, herunder Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention og flygtningekonventionen.
I almindelighed bør udlændinge, der er omfattet
af udlændingelovens §§ 7-8, meddeles
opholdstilladelse.«
5.1.3.2. Inddragelse af
opholdstilladelse
Der blev ved lov nr. 410 af 10. juni 1997 om ændring af
udlændingeloven indsat en bestemmelse i
udlændingelovens § 19, stk. 4, (nu
§ 19, stk. 3), hvorefter tidsbegrænsede og
tidsubegrænsede opholdstilladelser altid kan inddrages, hvis
en udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller
et land, der er tilsluttet De Europæiske Fællesskaber
(nu Den Europæiske Union), er indberettet som uønsket
i Schengeninformationssystemet på baggrund af
omstændigheder, der her i landet kunne medføre
udvisning efter udlændingelovens kapitel 4. Ifølge
bestemmelsen sker inddragelsen i forbindelse med konsultationer i
medfør af Schengenkonventionens artikel 25 med myndighederne
i et andet Schengenland.
Af bemærkningerne til bestemmelsen (Lovforslag nr. L 222
af 10. april 1997, side 28) fremgår bl.a.
følgende:
»Det fremgår af konventionens artikel 25,
stk. 2, at der, hvis det viser sig, at en udlænding med
gyldig opholdstilladelse i et Schengenland er indberettet som
uønsket i SIS, skal ske konsultationer mellem det land, der
har udstedt opholdstilladelsen, og det indberettende land med
henblik på at fastslå, om der er tilstrækkeligt
grundlag for at inddrage opholdstilladelsen.
.
I de tilfælde, hvor det skal overvejes, om en
udlænding med opholdstilladelse i Danmark skal have sin
tilladelse inddraget med henvisning til, at den
pågældende er blevet indberettet i SIS, vil der blive
foretaget en konkret afvejning af på den ene side de forhold,
som taler for en inddragelse, dvs. karakteren af de forhold, der
har ført til indberetningen, og på den anden side de
grunde, der taler imod, at opholdstilladelsen inddrages, herunder
navnlig de hensyn, der er nævnt i udlændingelovens
§ 26, stk. 1, jf. § 19, stk. 5 (i dag
§ 19, stk. 7).
Efter § 26, stk. 1, jf. den gældende
§ 19, stk. 5, skal der ved inddragelse af en
opholdstilladelse foruden til udlændingens
tilhørsforhold til det danske samfund, herunder varigheden
af opholdet her i landet, tages hensyn til, om inddragelse må
antages at virke særlig belastende, navnlig på grund af
forhold som f.eks. udlændingens familiemæssige
tilknytning til herboende personer, udlændingens manglende
tilknytning til hjemlandet eller risikoen for, at udlændingen
vil lide overlast i hjemlandet.
Baggrunden for, at også tidsubegrænsede
opholdstilladelser vil kunne inddrages efter den foreslåede
bestemmelse, er, at der ikke efter konventionens ordlyd er mulighed
for at begrænse inddragelsesmuligheden til udlændinge
med tidsbegrænsede opholdstilladelser.«
5.1.3.3. Afvisning
I forbindelse med lov nr. 410 af 10. juni 1997 om
ændring af udlændingeloven blev de tidligere
afvisningsregler i §§ 28-29 samlet i § 28,
ligesom der blev indsat nye bestemmelser som følge af
Schengenkonventionen. Af § 28 fremgår det herefter,
under hvilke betingelser der kan ske afvisning ved indrejsen fra et
land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, dvs. ved
indrejse over en ydre grænse.
I § 28, stk. 1, nr. 6, blev der i
overensstemmelse med konventionens artikel 5, stk. 1, litra d,
nu Schengengrænsekodeksens artikel 5, stk. 1, litra d,
indsat en bestemmelse, hvorefter en udlænding, som ikke er
statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet De
Europæiske Fællesskaber (nu Den Europæiske
Union), kan afvises, hvis den pågældende er indberettet
som uønsket i Schengeninformationssystemet.
I § 28, stk. 2, blev det fastslået, at
statsborgere i lande, der ikke er tilsluttet Schengen-konventionen
eller De Europæiske Fællesskaber (nu Unionen), skal afvises efter bestemmelserne i
stk. 1, nr.1-7, ved indrejsen fra et land, der ikke er
tilsluttet Schengenkonventionen.
Den obligatoriske afvisningsregel i stk. 2 gælder
dog alene med de i § 28, stk. 6, nævnte
begrænsninger. Herefter skal afvisning ikke ske, hvis
udlændingen i overensstemmelse med Schengenreglerne har
opnået særlig tilladelse til at indrejse i Danmark. En
særlig tilladelse efter Schengenreglerne kan gives, hvis det
land, ved hvis grænse til et land, der ikke er tilsluttet
Schengenkonventionen, indrejsen finder sted, finder det
nødvendigt at fravige dette princip af humanitære
hensyn, af hensyn til nationale interesser eller på grund af
internationale forpligtelser, jf. konventionens artikel 5,
stk. 2, nu Schengengrænsekodeksens artikel 5,
stk. 4, litra c. I så fald begrænses
indrejsetilladelsen til det pågældende lands
område, og de øvrige Schengenlande skal underrettes
herom.
Af bemærkningerne til bestemmelsen (Lovforslag nr. L 222
af 10. april 1997, side 31) fremgår bl.a., at bestemmelserne
om afvisning skal administreres på en sådan måde,
at det undgås, at den fri bevægelighed misbruges.
Tilladelse bør derfor kun helt undtagelsesvis komme på
tale efter en konkret vurdering, f.eks. fordi udlændingens
tilstedeværelse er nødvendig for, at den
pågældende kan varetage sine interesser under en
eventuel retssag eller i forbindelse med særlige
familiebegivenheder.
5.1.3.4. Særligt om
indberetning af uønskede udlændinge til
Schengeninformationssystemet
I forbindelse med lov nr. 410 af 10. juni 1997 om
ændring af udlændingeloven blev der indsat en
bestemmelse i udlændingelovens § 58 g, hvorefter
Rigspolitichefen bl.a. indberetter en udlænding, der ikke er
statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet De
Europæiske Fællesskaber (nu Unionen), som
uønsket til Schengeninformationssystemet, hvis den
pågældende er udvist af landet som følge af en
alvorlig strafbar handling eller som følge af andre forhold,
som indebærer, at den pågældende er en trussel
mod den offentlige orden, jf. den dagældende
udlændingelovs §§ 22, 23 eller § 24,
nr. 1-3.
Af Schengenkonventionens artikel 96, stk. 1,
følger det, at de kompetente nationale myndigheder
træffer afgørelse om indberetning i SIS af
uønskede udlændinge, der nægtes indrejse. Om de
nærmere regler for indberetning henvises til afsnit 5.1.2.
ovenfor.
Konventionen må på dette punkt antages at
indebære en vis pligt for medlemslandene til at foretage
indberetninger af uønskede udlændinge i
Schengeninformationssystemet. Artikel 96 er imidlertid en
skønsmæssig bestemmelse, der overlader den endelige
fastlæggelse af kriterierne for indberetning i
Schengeninformationssystemet til de nationale myndigheder, idet der
i artiklen dog opstilles nogle retningslinjer for
fastlæggelsen heraf, herunder at udlændingen er en
trussel for den offentlige orden eller sikkerhed eller for den
nationale sikkerhed.
Bestemmelsen i § 58 g udmønter således
den skønsmæssige indberetningspligt, som følger
af artikel 96.
Ved enhver beslutning om udvisning - som i de i § 58
g angivne tilfælde automatisk vil medføre indberetning
i Schengeninformationssystemet - skal der tages de fornødne
humanitære hensyn, jf. udlændingelovens § 26.
Afvejningen af på den ene side de forhold, der taler for en
udvisning og dermed følgende indberetning i
Schengeninformationssystemet, og på den anden side de
forhold, der taler imod, vil således være foretaget,
førend der sker indberetning i
Schengeninformationssystemet.
Rigspolitichefen er i Danmark den centrale myndighed efter
Schengenkonventionens artikel 108, stk. 1, som fastslår,
at hvert medlemsland skal udpege en central myndighed som ansvarlig
for den nationale del af Schengeninformationssystemet. Efter
artikel 108, stk. 2, skal denne myndighed foretage
indberetningerne i SIS. I forlængelse heraf er det
anført i § 58 g, at Rigspolitichefen foretager
indberetningerne i SIS af uønskede udlændinge. I flere
bestemmelser i Schengenkonventionen (nu grænsekodeksen),
herunder f.eks. artikel 5, stk. 3, henvises til
Schengenlandenes nationale lister over uønskede
udlændinge. Herved forstås lister eller fortegnelser
over nationalt uønskede udlændinge, som ikke er
indberettet i Schengeninformationssystemet. Som eksempel på
sådanne udlændinge kan nævnes statsborgere i
andre Schengen- eller EU-lande, som udvises af Danmark med
indrejseforbud. Sådanne personer kan ikke indberettes i SIS,
da de ikke er udlændinge i konventionens forstand. For
Danmarks vedkommende vil den nationale liste over uønskede
personer bestå i den del af Det Centrale Kriminalregister,
der omfatter registrerede udlændinge med
indrejseforbud.
5.2. Lov om ændring af lov om
Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen
Folketinget vedtog den 1. juni 2007 lovforslag nr. L 164 om
ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af
Schengenkonventionen. Med ændringsloven (lov nr. 521 af 6.
juni 2007) blev rådsafgørelse (nr. 2007/533) og
forordning (nr. 1987/2006) om oprettelse, drift og brug af anden
generation af Schengeninformationssystemet (SIS II)
gennemført i dansk ret. Bestemmelserne i
rådsafgørelsen og forordningen vil - når de er
trådt i kraft - træde i stedet for
Schengenkonventionens afsnit IV (på nær artikel 102 A)
om Schengeninformationssystemet. Bestemmelserne træder i
kraft, når Rådet træffer bestemmelse herom. Dette
forventes at ske i oktober 2009.
Baggrunden for rådsafgørelsen og forordningen er
navnlig, at det eksisterende Schengeninformationssystem
anses for teknisk forældet, og at det bl.a. ikke anses for at
have den kapacitet, som kræves for at imødekomme
fremtidige behov for yderligere intensivering af det
europæiske politisamarbejde, herunder med de nye
EU-medlemsstater.
Rådsafgørelsen har hjemmel i Traktaten om den
Europæiske Union (TEU) afsnit VI, og forordningen har hjemmel
i Traktaten om det Europæiske Fællesskab (TEF) afsnit
IV. Grunden til, at der er vedtaget både en
rådsafgørelse og en forordning, er, at SIS II har
betydning dels for det mellemstatslige samarbejde på det
politimæssige og strafferetlige område (TEU), dels for
det fællesskabsretlige samarbejde om visum, asyl og
indvandring m.v. (TEF). Danmark har deltaget i vedtagelsen af
rådsafgørelsen (afgørelse 2007/533 RIA af 12.
juni 2007) af 2007, men har ikke deltaget i Rådets vedtagelse
af forordningen som følge af forbeholdet vedrørende
retlige og indre anliggender. Danmarks deltagelse i
Schengensamarbejdet og i vedtagelsen af rådsafgørelsen
samt forordningens nære sammenhæng med
Rådsafgørelsen talte for, at Danmark også
gennemførte forordningen i sin lovgivning, hvilket skete ved
vedtagelsen af lov nr. 521 af 6. juni 2007.
En række bestemmelser om SIS II er fælles for
både det fællesskabsretlige samarbejde om visum, asyl
og indvandring m.v. og for det mellemstatslige samarbejde på
det politimæssige og strafferetlige område. Indholdet
af forordningen svarer derfor i vidt omfang til, hvad der
følger af rådsafgørelsen. For en mere
udførlig gennemgang af indholdet af både
rådsafgørelsen og forordningen henvises til
bemærkningerne til lov nr. 521 af 6. juni 2007 om
ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af
Schengenkonventionen. I det følgende gennemgås
forordningen, der alene indeholder bestemmelser, der er relevante
for udlændingeområdet.
5.3. Rådets forordning om
oprettelse, drift og brug af anden generation af
Schengeninformationssystemet (SIS II)
Etableringen af anden generation af
Schengeninformationssystemet sker i meget vid udstrækning med
udgangspunkt i det system og de regler, der gælder i henhold
til Schengenkonventionen. Der er således tale om
indberetninger svarende til indberetningerne i konventionen,
ligesom der er tale om de samme myndigheder og formål. Der er
dog visse nye tiltag, som vil blive beskrevet i det
følgende.
Reglerne for optagelse af indberetninger og indlæsning
af personoplysninger i Schengeninformationssystemet findes i dag i
Schengenkonventionens artikel 94, stk. 1-3. Disse regler
indeholder bl.a. en udtømmende opregning af, hvilke
personoplysninger der kan indgå i en indberetning. Andre
personoplysninger end de, der er nævnt i artikel 94,
stk. 3, må ikke optages i Schengeninformationssystemet,
som derfor kun indeholder entydige og kortfattede
personoplysninger, herunder navnlig oplysninger, der kan danne
grundlag for en sikker identifikation af den indberettede. Med
forordningens artikel 20 og 21 videreføres de gældende
bestemmelser i Schengenkonventionens artikel 94, stk. 1-2,
indholdsmæssigt.
Som noget nyt vil der kunne medtages biometriske oplysninger
(fotografi og fingeraftryk), oplysninger om den indberettende
myndighed, en henvisning til den afgørelse, der ligger til
grund for indberetningen samt en henvisning til andre
indberetninger, der er foretaget i SIS II om samme person (i form
af en sammenkobling mellem flere indberetninger).
Forordningens artikel 20 betyder herefter, at der kan
indlæses oplysninger om efternavn(e), fornavn(e),
fødselsnavn, tidligere anvendte navne, eventuelle
kaldenavne, særlige fysiske kendetegn af objektiv og blivende
karakter, fødselssted og fødselsdato, køn,
fotografier, fingeraftryk, nationalitet(er), om vedkommende er
bevæbnet, voldelig eller er flygtet, indberetningsgrund, den
indberettende myndighed, en henvisning til den afgørelse,
der ligger til grund for indberetningen, oplysninger om
forholdsregler, en henvisning til andre indberetninger, der er
foretaget i SIS II vedrørende samme person (i form af en
sammenkobling mellem flere indberetninger) samt oplysning om typen
af lovovertrædelse.
Reglerne om indlæggelse af biometriske data
fremgår af forordningens artikel 22. Biometriske data kan dog
kun indlæses i SIS II efter en særlig kvalitetskontrol,
der skal sikre, at disse data er tilstrækkeligt entydige. De
nærmere specifikationer herfor fastsættes af
Kommissionen under en særlig procedure, jf. forordningens
artikel 20, stk. 3 og artikel 51, stk. 2.
Fotografier og fingeraftryk må efter forordningens
artikel 22 kun anvendes til at bekræfte identiteten af en
person, der er fundet som følge af en såkaldt
alfanumerisk søgning i SIS II, dvs. ved at der er
søgt på andre oplysninger (end fotoet eller
fingeraftrykket). Fingeraftryk vil dog, så snart det er
teknisk muligt, også kunne anvendes til direkte
identifikation af en person. Inden denne funktion implementeres i
SIS II, skal Kommissionen forelægge en rapport, der beskriver
den nødvendige teknologis tilgængelighed, for
Europa-Parlamentet til høring.
I forordningens artikel 23 fastsættes det herudover -
ligeledes som noget nyt - at der ikke kan indberettes personer i
SIS II, hvis ikke der (som minimum) indlæses oplysninger om
efternavn(e) og fornavn(e), fødselsnavn(e) og tidligere
anvendte navne og eventuelle særskilt registrerede
kaldenavne, køn samt oplysninger om de forholdsregler, der
skal tages, og hvor det er relevant en henvisning til den
afgørelse, der ligger til grund for indberetningen. Udover
disse oplysninger skal alle de øvrige oplysninger (der er
anført i forordningens artikel 20, stk. 2)
indlæses, i det omfang de er til rådighed.
Formålet med bestemmelsen i artikel 23, som ikke findes
i Schengenkonventionen, er at sikre, at en indberetning i SIS II
indeholder tilstrækkelige oplysninger til at kunne danne
grundlag for en entydig og sikker identifikation af den
indberettede. Artikel 23 finder dog ikke anvendelse i forbindelse
med indberetning af personer, der er opført på en
sanktionsliste med rejserestriktioner, jf. forordningens artikel
26, stk. 2, der er omtalt nedenfor.
Forordningen indeholder endvidere som noget nyt en definition
af, hvad der skal forstås ved en tredjelandsstatsborger.
Ifølge artikel 3, litra d, skal der ved en
tredjelandsstatsborger forstås enhver person, der hverken er
unionsborger eller statsborger i et tredjeland, som i henhold til
en aftale mellem EF og det pågældende land nyder godt
af en ret til fri bevægelighed, der svarer til den, som
tilkommer EU's borgere. Det drejer sig om statsborgere i
EØS-landene og Schweiz.
Indførelsen af SIS II indebærer ikke
væsentlige ændringer i de gældende regler om
indberetning af uønskede udlændinge.
Schengenkonventionens artikel 96 om betingelserne for at indberette
uønskede udlændinge (jf. afsnit 5.1.2 ovenfor)
videreføres således i forordningens artikel 24.
Det er dog nu fastsat, at den afgørelse, som ligger til
grund for beslutningen om at indberette den pågældende
udlænding (tredjelandsstatsborger) som uønsket, skal
være truffet på grundlag af en individuel vurdering. En
sådan individuel vurdering foretages i forbindelse med den
dom eller administrative afgørelse, der træffes af de
nationale domstole eller myndigheder, og dommen eller den
administrative afgørelse vil efterfølgende blive
indberettet til SIS II.
Forordningens artikel 25, som er ny i forhold til
Schengenkonventionen, fastsætter vedrørende
indberetning af tredjelandsstatsborgere, som er omfattet af retten
til fri bevægelighed inden for Fællesskabet, at en
sådan indberetning i SIS II skal baseres på de regler,
der er vedtaget til gennemførelse af direktivet om
unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes
og opholde sig frit på medlemsstaternes område, jf.
Europaparlamentet og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april
2004.
Ifølge artikel 27 i direktiv 2004/38/EF kan retten til
indrejse og ophold for en tredjelandsstatsborger, der er
familiemedlem til en unionsborger, alene begrænses af hensyn
til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed.
En indberetning i SIS II af et familiemedlem til en
unionsborger kan således også alene ske af hensyn til
den offentlige orden sikkerhed eller sundhed. Endvidere skal
beslutningen om indberetning ifølge direktivet være i
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, dvs. at man skal
anvende den mindst muligt indgribende foranstaltning i forhold til
at opnå det, man ønsker med afgørelsen.
Indberetningen skal begrundes udelukkende i den
pågældendes personlige adfærd, hvilket vil sige,
at en tidligere straffedom ikke i sig selv kan begrunde
indberetningen til SIS II. Den personlige adfærd skal
udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig
trussel, der berører en grundlæggende
samfundsinteresse.
I tilfælde af et positivt søgeresultat i
forbindelse med indberetning efter artikel 24 af en
tredjelandsstatsborger, som er omfattet af retten til fri
bevægelighed inden for Fællesskabet, hører den
medlemsstat, der har konstateret det positive søgeresultat,
omgående den indberettende medlemsstat, for at der hurtigst
muligt kan træffes afgørelse om, hvilke forholdsregler
der skal træffes.
Forordningens artikel 26, der også er ny i forhold til
Schengenkonventionen, fastsætter, at der, forudsat at kravene
til oplysningernes kvalitet er opfyldt, optages oplysninger i SIS
II med henblik på nægtelse af indrejse eller ophold om
tredjelandsstatsborgere, som er omfattet af en restriktiv
foranstaltning, med henblik på at forhindre indrejse i eller
transit gennem medlemsstaternes område, truffet i
overensstemmelse med TEU artikel 15, herunder foranstaltninger,
hvorved der gennemføres et rejseforbud vedtaget af FN's
Sikkerhedsråd. For tredjelandsstatsborgere, der er omfattet
af retten til fri bevægelighed inden for Fællesskabet,
skal der dog foretages en særlig vurdering forud for
indberetning, jf. det ovenfor anførte om forordningens
artikel 25 vedrørende indberetning af et familiemedlem til
en unionsborger.
Forordningens artikel 26 skaber med andre ord en forpligtelse
til, at der i SIS II optages oplysninger om
tredjelandsstatsborgere, som er opført på EU's og FN's
sanktionslister med rejserestriktioner, med henblik på at
nægte disse personer indrejse eller ophold.
Ifølge forordningens artikel 24, stk. 2,
gælder betingelserne i artikel 24 for indberetninger, jf.
ovenfor, ikke i forhold til de personer, der er omfattet af artikel
26. Det betyder, at der ikke er et krav om, at der skal foreligge
en national, individuel afgørelse truffet af de kompetente
administrative myndigheder eller domstole som grundlag for
indberetningen af en person, der er opført på
sanktionslisterne. I henhold til artikel 26 er grundlaget for
optagelsen i SIS II alene den omstændighed, at EU eller FN
har optaget den pågældende tredjelandsstatsborger
på en sanktionsliste med rejserestriktioner.
Efter forordningens artikel 26, stk. 2, kan der heller
ikke i disse tilfælde stilles krav om, at de
minimumsoplysninger, der som udgangspunkt skal indlæses i
forbindelse med en indberetning, jf. forordningens artikel 23, skal
foreligge.
I forbindelse med optagelsen af en person på EU's
sanktionslister med rejserestriktioner er det hensigten, at det
samtidig skal besluttes, hvilken medlemsstat der skal være
ansvarlig for at indberette den pågældende person i SIS
II, herunder for løbende at ajourføre indberetningen.
Det forventes, at det medlemsland, der har EU-formandskabet
på tidspunktet for beslutningen om at optage en person
på en liste om rejserestriktioner, skal forestå
indberetningen af den pågældende i SIS II.
5.4. Gennemførelse af SIS
II-forordningen på Integrationsministeriets område
5.4.1. Optagelse og videregivelse af
fingeraftryk og personfotografi
Der er i dag hjemmel i udlændingeloven til at optage
fingeraftryk af asylansøgere og af udlændinge, der
pågribes i forbindelse med forsøg på ulovlig
indrejse her i landet, med henblik på videregivelse af disse
fingeraftryk til den centrale Eurodac-enhed i Kommissionen i
henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2725/2000 af 11.
december 2000 om oprettelse af Eurodac til sammenligning af
fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af
Dublin-konventionen.
Derudover er der hjemmel til at optage fingeraftryk af
udlændinge i en række yderligere tilfælde. Dette
kan bl.a. være, hvis en udlænding opholder sig ulovligt
i landet, og optagelse af fingeraftryk sker med henblik på at
kontrollere, om udlændingen tidligere har indgivet
ansøgning om asyl i et andet EU-land, hvis optagelse af
fingeraftryk skønnes hensigtsmæssigt med henblik
på at identificere den pågældende, eller hvis det
skønnes hensigtsmæssigt med henblik på at
udstede eller fremskaffe rejselegitimation. Endelig er der i visse
tilfælde hjemmel for Udlændingeservice og politiet til
at videregive fingeraftryk.
Reglerne om optagelse og videregivelse af fingeraftryk findes
i udlændingelovens § 40 a.
I udlændingeloven i dag er der herudover hjemmel til at
optage personfotografi af en udlænding, der søger om
asyl. Der kan desuden optages personfotografi af en
udlænding, hvis det skønnes hensigtsmæssigt med
henblik på at identificere den pågældende, med
henblik på at udstede identitetskort eller andet
legitimationsdokument til den pågældende eller med
henblik på at udstede eller fremskaffe rejsedokument.
Også personfotografi kan i visse tilfælde videregives
af Udlændingeservice og politiet.
Reglerne om optagelse og videregivelse af personfotografi
findes i § 40 b.
Det fremgår af SIS II-forordningens artikel 20, at SIS
II udelukkende indeholder de kategorier af oplysninger, der
meddeles af medlemsstaterne, og som er nødvendige til
opfyldelse af de formål, der følger af forordningens
artikel 24 (sikring af den offentlige orden og sikkerhed eller den
nationale sikkerhed). Det er således kun en række
nærmere angivne oplysninger om personer, der kan medtages i
indberetninger, jf. artikel 20, stk. 2, der er beskrevet i
afsnit 5.3. ovenfor.
Bestemmelsen i forordningens artikel 20, stk. 2, svarer
til Schengenkonventionens artikel 94, stk. 1 og 3, der
indeholder en udtømmende opregning af, hvilke
personoplysninger der kan indgå i en indberetning, dog med
den væsentlige tilføjelse, at det fremover skal
være muligt at medtage biometriske oplysninger (fotografi og
fingeraftryk), oplysninger om den indberettende myndighed,
henvisning til den afgørelse, som ligger til grund for
indberetningen, samt links til andre indberetninger i SIS II.
Efter forordningens artikel 22 kan fotografier og fingeraftryk
kun indberettes i SIS II efter en særlig kvalitetskontrol.
Fotografier skal kun kunne anvendes til at bekræfte
identiteten på en tredjelandsstatsborger, der er fundet som
følge af en alfanumerisk søgning i SIS II. Det samme
gælder med hensyn til fingeraftryk, som dog, så snart
det er teknisk muligt, også skal kunne anvendes til direkte
identifikation af en tredjelandsstatsborger.
I forordningens artikel 23 fastsættes det som noget nyt,
at der ikke kan ske indberetning af personer i SIS II, hvis ikke
der (som minimum) indlæses oplysninger om efternavn(e) og
fornavn(e), fødselsnavn(e) og tidligere anvendte navne og
eventuelle særskilt registrerede kaldenavne, køn samt
oplysninger om de forholdsregler, der skal tages, og - hvor det er
relevant - en henvisning til den afgørelse, der ligger til
grund for indberetningen.
Udover disse oplysninger skal alle de øvrige
oplysninger, der er anført i forordningens artikel 20,
stk. 2, indlæses, i det omfang de er til rådighed,
jf. artikel 23, stk. 2. SIS II-forordningens artikel 23,
stk. 2, jf. artikel 20, stk. 2, forudsætter
således, at allerede optagne fingeraftryk og
personfotografier videregives til SIS II. Derimod er der ikke i
medfør af SIS II-forordningen en pligt for de nationale
myndigheder til at optage fingeraftryk og personfotografi alene med
henblik på videregivelse til SIS II.
Politiet vil typisk allerede have optaget fingeraftryk og
personfotografi enten i en strafferetlig sammenhæng
(retsplejeloven) eller i en udlændingeretlig sammenhæng
(udlændingeloven) af de personer, som på baggrund af en
dansk afgørelse skal opdateres i SIS II. Såfremt dette
er tilfældet, kan disse allerede optagne aftryk og fotos
anvendes i forbindelse med indberetning til SIS II, såfremt
der er sikkerhed for, at der er tale om samme person.
Det foreslås, at der skabes hjemmel i
udlændingelovens § 40 a og § 40 b, til at
optage fingeraftryk og personfotografi af udlændinge, der
skal indberettes til SIS II. Uanset at der ikke i SIS
II-forordningen er pligt til en sådan optagelse, sikres der
herved, at en eventuel indberetning til SIS II bliver så
udtømmende som mulig. Hjemlen til optagelse af fingeraftryk
og fotos skal alene anvendes, såfremt politiet ikke allerede
i en anden sammenhæng har optaget fingeraftryk eller
personfotos af den pågældende person, jf.
ovenfor.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 11 og
15.
Det bemærkes, at alle fingeraftryk, der optages af dansk
politi, såvel i en strafferetlig som i en
udlændingeretlig sammenhæng registreres i Det Centrale
Fingeraftryksregister i henholdsvis A-fil og B-fil. Det Centrale
Fingeraftryksregister tjener som internt arbejdsredskab for
politiet i forbindelse med identifikation af personer. De
registrerede oplysninger danner baggrund for søgninger og
sammenholdelser med henblik på fastlæggelse af
identitet. Fingeraftryk optaget af personer, som skal indberettes
til Schengeninformationssystemet som uønskede i
medfør af udlændingelovens § 58 g, vil
således naturligt skulle registreres i Det Centrale
Fingeraftryksregister (B-fil), hvorfra der kan ske videregivelse
til Schengeninformationssystemet (SIS II).
5.4.2. Indberetning til SIS II af
uønskede udlændinge
Reglerne om indberetning af uønskede udlændinge
til Schengeninformationssystemet findes i udlændingelovens
§ 58 g, der gennemfører Schengenkonventionens
artikel 96 i dansk ret.
Efter Schengenkonventionens artikel 96 optages oplysninger om
uønskede udlændinge i SIS på grundlag af
nationale indberetninger, som er en følge af
afgørelser truffet af de kompetente administrative eller
retlige myndigheder under overholdelse af de nationale
retsplejeregler. Der henvises nærmere til afsnit 5.1.3.4
ovenfor.
I SIS II-forordningens artikel 24 videreføres i stort
set uændret form den gældende bestemmelse i
Schengenkonventionens artikel 96. Forordningens artikel 24
fastsætter betingelserne for optagelse af
tredjelandsstatsborgere i SIS II med henblik på at
nægte dem indrejse eller ophold. Det vil fortsat efter
artikel 24, stk. 2, være en betingelse for indberetning
af en tredjelandsstatsborgers tilstedeværelse som
uønsket, at den pågældende formodes at
udgøre en trussel mod den offentlige orden eller sikkerhed
eller for den nationale sikkerhed i særdeleshed, når en
tredjelandsstatsborger i en medlemsstat er blevet idømt en
frihedsstraf af en varighed på mindst et år på
grund af en strafbar handling, eller når der er begrundet
mistanke om, at en tredjelandsstatsborger har begået
alvorlige strafbare handlinger, eller når der foreligger
konkrete indicier for, at den pågældende har til
hensigt at begå sådanne handlinger på en
medlemsstats område. Det følger af artikel 24,
stk. 3, at en indberetning endvidere kan optages, når en
afgørelse bygger på, at den pågældende
tredjelandsstatsborger tidligere er blevet udsendt, afvist eller
udvist, når den pågældende foranstaltning ikke er
blevet udskudt eller suspenderet, og den indebærer eller er
ledsaget af et indrejseforbud eller eventuelt et forbud mod at tage
ophold som følge af en overtrædelse af de nationale
bestemmelser om tredjelandsstatsborgeres indrejse eller
ophold.
I forhold til de gældende betingelser, der findes i
Schengenkonventionens artikel 96, indebærer SIS
II-forordningen ændringer på en række
punkter.
Det fremgår af forordningens artikel 24, stk. 1, at
den indberetning, som sker med henblik på optagelse af
oplysninger om tredjelandsstatsborgere i SIS II, skal bygge
på en afgørelse, der er truffet af de kompetente
myndigheder eller domstole i henhold til procedurebestemmelser i
national lovgivning på grundlag af en individuel vurdering.
En sådan individuel vurdering foretages i forbindelse med den
dom eller administrative afgørelse, der træffes af de
nationale domstole eller myndigheder, og dommen eller den
administrative afgørelse vil efterfølgende blive
indberettet til SIS II.
Af artikel 24, stk. 4, fremgår det, at
betingelserne i artikel 24 ikke gælder for indberetninger af
personer som følge af, at de er opført på en
sanktionsliste med rejserestriktioner, jf. forordningens artikel
26. Det betyder, at tredjelandsstatsborgere vil blive indberettet i
SIS II alene på grundlag af det forhold, at de er
opført på en sanktionsliste med rejserestriktioner. De
almindelige betingelser i forbindelse med indberetning til SIS II,
hvorefter der bl.a. skal foreligge en afgørelse fra de
nationale domstole eller myndigheder, som er truffet på
grundlag af en individuel vurdering, gælder således
ikke, når der er tale om personer, der er opført
på en sanktionsliste.
Efter forordningens artikel 25 træffes en beslutning om
at indberette tredjelandsstatsborgere, som er omfattet af retten
til fri bevægelighed, jf. direktiv 2004/38/EF om
unionsborgere og deres familiemedlemmers ret til at færdes og
opholde sig frit på medlemsstaternes område, i
overensstemmelse med de regler, der er vedtaget til
gennemførelse af direktivet, jf. også afsnit 5.3.
ovenfor.
Ifølge direktivet kan retten til indrejse og ophold for
en tredjelandsstatsborger, der er familiemedlem til en
unionsborger, alene begrænses af hensyn til den offentlige
orden, sikkerhed eller sundhed. Foranstaltninger truffet af hensyn
til den offentlige orden, sikkerhed og sundhed i forhold til den
pågældende tredjelandsstatsborger skal være i
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og kan udelukkende
begrundes i den pågældendes personlige adfærd.
Det betyder bl.a., at en tidligere straffedom ikke i sig selv kan
begrunde eventuelle foranstaltninger.
Hvis foranstaltningen består i, at der træffes
afgørelse om udvisning/udsendelse, skal der endvidere tage
hensyn til varigheden af den pågældendes ophold
på værtsmedlemsstatens område, den
pågældendes alder, helbredstilstand,
familiemæssige og økonomiske situation, samt sociale
og kulturelle integration i værtsmedlemsstaten og
tilknytningen til hjemlandet. Hvis den pågældende har
opnået tidsubegrænset ophold på
værtsmedlemsstatens område, må der alene
træffes udsendelsesafgørelse under henvisning til
alvorlige hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed, jf.
direktivets artikel 28.
SIS II-forordningens henvisning i artikel 25 til direktivet
indebærer, at også en indberetning i SIS II af et
familiemedlem til en unionsborger alene kan ske af hensyn til den
offentlige orden, sikkerhed og sundhed.
Den vurdering, der følger af direktivets artikel 27 og
28, vil normalt skulle foretages allerede i forbindelse med den
individuelle dom eller afgørelse, der træffes af de
nationale domstole eller myndigheder i henhold til
udlændingeloven, og som efterfølgende vil være
grundlaget for en eventuel indberetning til SIS II.
I overensstemmelse med SIS II-forordningens artikel 26,
hvorefter det fremover skal være muligt at indberette
personer opført på EU's og FN's sanktionslister med
rejserestriktioner, jf. ovenfor, foreslås det, at
udlændingelovens § 58 g ændres, således
at Rigspolitiet også kan indberette sådanne
udlændinge til SIS II. Der henvises til lovforslagets
§ 2, nr. 20.
Ifølge forordningens artikel 29 bevares
personoplysninger, der er optaget i SIS II, kun så
længe, det er nødvendigt for at opfylde det
formål, af hensyn til hvilket de blev givet. Senest tre
år efter indberetningen skal den indberettende medlemsstat
undersøge, om det er nødvendigt at bevare
oplysningerne. Den enkelte medlemsstat kan dog fastsætte
kortere revisionsfrister i overensstemmelse med national ret. Som
noget nyt fremgår det af forordningens artikel 30, at
indberetninger vedrørende en person, der har opnået
statsborgerskab i en medlemsstat, skal slettes, så snart den
medlemsstat, der har indberettet den pågældende, bliver
opmærksom herpå.
SIS II-forordningen forventes at blive taget i brug i oktober
2009. Integrationsministeren vil efter forslaget til
ikrafttrædelsesbestemmelsen i lovforslagets § 3,
stk. 2, blive bemyndiget til at lade de regler, der
gennemfører SIS II-forordningen, træde i kraft
på det tidspunkt, som Rådet beslutter, at forordningen
skal finde anvendelse fra.
Når forordningens regler om indberetning er
udmøntet i dansk ret, og SIS II kan tages i brug, vil
udlændinge, der er opført på FN's og EU's
sanktionslister med rejserestriktioner, kunne indberettes til SIS
II. Det vil betyde, at sådanne udlændinge normalt skal
afvises efter de gældende bestemmelser i
udlændingelovens § 28, stk. 1, nr. 6, jf.
§ 28, stk. 2, jf. stk. 6. Efter disse
bestemmelser skal en udlænding, der ikke har
opholdstilladelse i Danmark og ikke er statsborger i et
Schengenland eller et EU-land, og som er indberettet til
Schengeninformationssystemet/SIS II som uønsket i
medfør af Schengenkonventionen/SIS II-forordningen, afvises,
medmindre udlændingen har opnået en særlig
tilladelse til indrejse i medfør af Schengenkonventionens
artikel 5, stk. 2, nu Schengengrænsekodeksens artikel 5,
stk. 4, litra c. Efter denne bestemmelse kan en
udlænding - uanset at den pågældende er
indberettet til Schengeninformationssystemet - få tilladelse
til at indrejse og opholde sig i Schengenområdet, hvis en
kontraherende part finder, at det er nødvendigt af
humanitære hensyn, af hensyn til nationale interesser eller
på grund af internationale forpligtelser. I så fald
begrænses indrejsetilladelsen til det pågældende
lands område, og landet skal underrette de øvrige
medlemslande herom.
Der vil også kunne være undtagelsesbestemmelser i
den til sanktionslisten hørende
Sikkerhedsrådsresolution eller fælles holdning fra
Rådet, der kan indebære, at udlændingen alligevel
skal tillades indrejse.
Endvidere vil de pågældende udlændinge
normalt få afslag på visum efter
udlændingebekendtgørelsens § 15,
stk. 1, nr. 4, om afslag på visum til udlændinge,
der er indberettet til Schengeninformationssystemet eller få
et allerede meddelt visum inddraget, jf.
udlændingebekendtgørelsens § 20.
Schengengrænsekodeksens artikel 5, stk. 4, litra c, jf.
ovenfor, finder tilsvarende anvendelse.
Herudover vil udlændinge, der er indberettet til
Schengeninformationssystemet, normalt være udelukket fra at
opnå opholdstilladelse, jf. udlændingelovens
§ 10, stk. 2, nr. 4, medmindre Schengenkonventionens
artikel 25, stk. 1, om tungtvejende grunde, navnlig af
humanitær karakter eller som følge af internationale
forpligtelser, finder anvendelse.
Efter udlændingelovens § 19, stk. 3, kan
en tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse
altid inddrages, hvis en udlænding, der ikke er statsborger i
et Schengenland eller et EU-land, er indberettet til
Schengeninformationssystemet som uønsket på baggrund
af omstændigheder, der her i landet kunne medføre
udvisning efter lovens kapitel 4.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 19,
stk. 3, affattes således, at det fremgår, at der
også kan ske inddragelse, hvis indberetningen i SIS II
skyldes, at den pågældende udlænding er
opført på FN's og EU's sanktionslister med
rejserestriktioner. Der henvises til lovforslagets § 2,
nr. 5.
6. Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
De økonomiske konsekvenser på
Integrationsministeriets og Justitsministeriets område vil
kunne afholdes inden for den nuværende ramme på
Finanslovsforslag 2009.
7. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v.
8. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige
konsekvenser.
9. Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget gennemfører ændringer i
udlændingeloven som følge af SIS II-forordningen
(anden generation af Schengeninformationssystemet).
Lovforslaget indeholder herudover forslag om at udvide
udlændingemyndighedernes adgang til at videregive oplysninger
til anklagemyndigheden med henblik på at forbedre
anklagemyndighedens mulighed for at efterforske de sager, der
hører under Statsadvokaten for Særlige Internationale
Straffesagers område, herunder bl.a. folkedrab,
krigsforbrydelser, terrorhandlinger begået i udlandet. Der
henvises til lovforslagets § 2, nr. 19, samt de
almindelige bemærkninger afsnit 4.
Om forholdet mellem denne udvidede videregivelsesadgang og
databeskyttelsesdirektivet (direktiv nr. 95/46/EF af 24. oktober
1995) bemærkes, at det af betragtning 22 i præamblen
til det nævnte direktiv bl.a. fremgår, at
medlemsstaterne i deres lovgivning fastsætter, på
hvilke generelle betingelser en behandling er lovlig, og at
især direktivets artikel 5 i forbindelse med artikel 7 og 8
giver medlemsstaterne mulighed for uafhængigt af de generelle
regler at fastsætte særlige betingelser for
databehandling på specifikke områder og med hensyn til
de særlige kategorier af de oplysninger, der omhandles i
artikel 8.
I den sammenhæng skal det i øvrigt
bemærkes, at det med hensyn til behandlingen af
følsomme oplysninger omfattet af direktivets artikel 8,
følger af artikel 8, stk. 4, at medlemsstaterne af
grunde, der vedrører hensynet til vigtige samfundsinteresser
- og med forbehold af, at der gives tilstrækkelige garantier
- kan fastsætte andre undtagelser i forhold til behandling af
de følsomme oplysninger end dem, der er nævnt i
artikel 8, stk. 2.
Herudover bemærkes, at det følger af
databeskyttelsesdirektivets artikel 13, stk. 1, at
medlemsstaterne kan træffe lovmæssige foranstaltninger
med henblik på at begrænse rækkevidden af de
forpligtelser og rettigheder, der bl.a. er behandlet i direktivets
artikel 6, hvis hensynet til bl.a. statens sikkerhed, den
offentlige sikkerhed eller forebyggelse, efterforskning,
afsløring og retsforfølgning i straffesager
nødvendiggør det.
På den anførte baggrund vurderes lovforslagets
§ 2, nr. 19, ikke at rejse spørgsmål i
forhold til databeskyttelsesdirektivet.
11. Hørte myndigheder m.v.
Lovforslaget har været sendt i høring til
følgende myndigheder og organisationer:
Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation,
Allerød Kommune, Amnesty International, Beredskabsstyrelsen,
Beskæftigelsesrådet, Børnerådet, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Industri,
Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Røde Kors, Dansk
Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Regioner,
Datatilsynet, Den Almindelige Danske Lægeforening, Den Danske
Dommerforening, Den Danske Europabevægelse, Det Centrale
Handicapråd, Dokumentations- og Rådgivningscentret om
Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen,
Domstolsstyrelsen, Flygtningenævnet, Foreningen af Offentlige
Anklagere, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen af
Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af
Udlændingeretsadvokater, Frederiksberg Kommune,
Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd, Færøernes Landsstyre,
Grønlands Landsstyre, Handel, Transport og
Serviceerhvervene, HK/Danmark, Håndværksrådet,
Institut for Menneskerettigheder, Jammerbugt Kommune, KL,
Københavns Byret, Københavns Kommune,
Landbrugsraadet, Landsforeningen af beskikkede advokater,
Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation,
Mellemfolkeligt Samvirke, Politiforbundet, Præsidenten for
Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Red
Barnet, Retssikkerhedsfonden, Retten i Odense, Retten i Roskilde,
Retten i Aalborg, Retten i Århus, Rigsadvokaten,
Rigspolitiet, Rådet for Etniske Minoriteter,
Sundhedskartellet, Sø- og Handelsretten, UNHCR og
Ægteskab uden grænser.
12. Vurdering af konsekvenser af
lovforslaget
| Positive konsekvenser/ mindreudgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for det
offentlige | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for det
offentlige | Ingen | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget gennemfører
ændringer i udlændingeloven som følge af SIS
II-forordningen (anden generation af
Schengeninformationssystemet) |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at § 1, nr. 2, i lov nr. 431 af
1. juni 2008 om ændring af udlændingeloven
(Gennemførelse af forordning om visuminformationssystemet)
ophæves. Forslaget om ophævelsen er af teknisk
karakter, idet bestemmelserne i § 1, nr. 2, endnu ikke er
trådt i kraft, og idet der ved dette lovforslag
foreslås yderligere bestemmelser til udlændingelovens
§ 2 a. Bestemmelserne, der foreslås ophævet
(§ 2 a, stk. 4-7 i udlændingeloven)
foreslås vedtaget på ny i dette lovforslags
§ 2, nr. 1.
Til nr. 2.
I § 2, stk. 2, i lov nr. 431 af 1. juni 2008
udgår henvisningen til lovens § 1, nr. 2, da denne
foreslås ophævet i dette lovforslags § 1, nr.
1. Der indføres dog en ny bemyndigelsesbestemmelse i dette
lovforslags § 3, stk. 2, for ministeren til at lade
disse bestemmelser træde i kraft.
Til § 2
Til nr. 1
De foreslåede bestemmelser i § 2 a, stk. 4-7, stammer fra
lov nr. 431 af 1. juni 2008 og er således tidligere vedtaget
af Folketinget. Årsagen til, at bestemmelserne ved dette
lovforslags § 1, nr. 1, foreslås ophævet og
genfremsat i lovforslagets § 2, nr. 1, er af teknisk
karakter, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1,
nr. 1. Bestemmelserne gennemfører bl.a. Europaparlamentets
og Rådets forordning om visuminformationssystemet (VIS) og
udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til
kortvarigt ophold (VIS-forordningen).
Af de særlige bemærkninger til lovforslag nr. L
105 af 12. marts 2008 fremgår der følgende
vedrørende de foreslåede bestemmelser i § 2
a, stk. 4-7:
»Den foreslåede bestemmelse i § 2 a,
stk. 4, indebærer, at bestemmelserne i forordningen om
visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem
medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold (VIS-forordningen)
gælder i Danmark. Der henvises til de almindelige
bemærkninger i afsnit 2 for en nærmere beskrivelse af
VIS-forordningen.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 2 a,
stk. 5, gælder bestemmelserne i forordningen om
ændring af de fælles konsulære instrukser til de
diplomatiske og konsulære repræsentationer med hensyn
til indførelse af biometriske kendetegn, herunder
bestemmelser om organisering af modtagelsen og behandlingen af
visumansøgninger i Danmark. Der henvises til de almindelige
bemærkninger i afsnit 4 for en nærmere beskrivelse af
forordningen om ændring af de fælles konsulære
instrukser.
Den foreslåede bestemmelse i § 2 a,
stk. 6, indebærer, at rådsafgørelsen om
adgang til søgning i visuminformationssystemet (VIS) for de
udpegede myndigheder i medlemsstaterne og for Europol med henblik
på forebyggelse, afsløring og efterforskning af
terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger
gælder i Danmark. Der henvises til de almindelige
bemærkninger i afsnit 5 for en nærmere beskrivelse af
indholdet af rådsafgørelsen.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 2 a,
stk. 7, bemyndiges integrationsministeren til at
fastsætte regler om optagelse af personfotografi og
fingeraftryk i forbindelse med en udlændings indgivelse af en
ansøgning om visum til Danmark. Formålet med
bestemmelsen er at skabe en udtrykkelig lovhjemmel for
dette.«
For så vidt angår de almindelige
bemærkninger, som omtales i det ovennævnte, henvises
der til lovforslag nr. L 105 af 12. marts 2008.
Den foreslåede bestemmelse i § 2 a, stk. 8, definerer
begrebet SIS II-forordningen i udlændingeloven. Bestemmelsen
indebærer, at der ved begrebet SIS II-forordningen i
udlændingeloven forstås forordning om oprettelse, drift
og brug af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS
II) (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1987/2006 af 20. december 2006 om oprettelse, drift og brug af
anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II).
Ved den foreslåede affattelse tages der endvidere
højde for eventuelle fremtidige ændringer af SIS
II-forordningen i det omfang, sådanne ændringer ikke
kræver ændring af andre regler i
udlændingeloven.
Den foreslåede bestemmelse i § 2 a, stk. 9, definerer
begrebet SIS II som anden generation af
Schengeninformationssystemet.
Til nr. 2 og 3
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
lov nr. 485 af 17. juni 2008 (opholdstilladelse til
udlændinge efter fribyordningen).
Til nr. 4.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af,
at Schengenkonventionens artikel 92-119 (med undtagelse af artikel
102 A) om Schengeninformationssystemet ophæves og erstattes
af bestemmelserne i SIS II-forordningen, jf. artikel 52 i
forordning om oprettelse, drift og brug af anden generation af
Schengeninformationssystemet (SIS II).
Til nr. 5
Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens
§ 19, stk. 3, kan en tidsbegrænset eller
tidsubegrænset opholdstilladelse altid inddrages,
såfremt en udlænding, der ikke er statsborger i et
Schengenland eller et EU-land, er indberettet til
Schengeninformationssystemet uønsket på baggrund af
omstændigheder, der her i landet kunne medføre
udvisning efter lovens kapitel 4.
Når SIS II-forordningen finder anvendelse efter
Rådets nærmere bestemmelse, følger det af
forordningens artikel 26, at udlændinge, der er opført
på FN's og EU's sanktionslister med rejserestriktioner,
indberettes til SIS II.
Den foreslåede ændrede affattelse af § 19, stk. 3, indebærer,
at der også kan ske inddragelse af en tidsbegrænset og
en tidsubegrænset opholdstilladelse, når indberetningen
i SIS II skyldes, at udlændingen er opført på
FN's og EU's sanktionslister med rejserestriktioner.
Inddragelse vil som i dag ske efter konsultation med
myndighederne i et andet Schengenland efter Schengenkonventionens
artikel 25, herunder artikel 25, stk. 2, hvoraf det
fremgår, at der, hvis en udlænding med gyldig
opholdstilladelse i et Schengenland er indberettet som
uønsket i Schengeninformationssystemet (SIS II), skal ske
konsultationer mellem det land, der har udstedt opholdstilladelsen,
og det indberettende land med henblik på at fastslå, om
der er tilstrækkeligt grundlag for at inddrage
opholdstilladelsen.
Hvis en udlænding, der er indberettet i SIS II som
uønsket på grund af opførelse på en
sanktionsliste med rejserestriktioner, har opholdstilladelse i
Danmark, aktualiseres spørgsmålet om inddragelse af
opholdstilladelsen. Det skal i den forbindelse vurderes, om der er
hensyn, der taler imod, at opholdstilladelsen inddrages, dvs. de
hensyn der er nævnt i udlændingelovens § 26,
stk. 1, samt eventuelle særlige undtagelser, der
måtte være nævnt i den
Sikkerhedsrådsresolution eller fælles holdning fra
Rådet, som er knyttet til den pågældende
sanktionsliste. Efter den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 19, stk. 8, jf.
lovforslagets § 2, nr. 6, finder bestemmelsen i
udlændingelovens § 26, stk. 2, anvendelse ved
afgørelser om inddragelse af en opholdstilladelse efter
§ 19, stk. 3, fordi den pågældende
udlænding er indberettet til SIS II som uønsket
på grund af opførelse på en sanktionsliste med
rejserestriktioner. Dette betyder, at opholdstilladelsen skal
inddrages, medmindre de hensyn, der er nævnt i lovens
§ 26, stk. 1, taler afgørende imod.
De hensyn, der ifølge udlændingelovens
§ 26, stk. 1, skal inddrages i forbindelse med
afgørelser om bl.a. inddragelse, er udlændingens
tilknytning til det danske samfund, udlændingens alder,
helbredstilstand og andre personlige forhold, udlændingens
tilknytning til herboende personer, udvisningens konsekvenser for
udlændingens herboende nære familiemedlemmer, herunder
i relation til hensynet til familiens enhed, udlændingens
manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet eller andre lande,
hvor udlændingen kan ventes at tage ophold, samt risikoen
for, at udlændingen uden for de i udlændingelovens
§ 7, stk. 1 og 2, eller § 8, stk. 1
og 2, nævnte tilfælde vil lide overlast i hjemlandet
eller andre lande, hvor udlændingen kan ventes at tage
ophold.
Efter EU-retten gælder det som hovedregel for
sanktionslisterne bl.a., at en medlemsstat i sit eget område
kan undtage en udlænding fra rejserestriktionerne, hvis
staten er bundet af en folkeretlig forpligtelse, eller der bl.a.
foreligger tvingende humanitære hensyn eller hensyn til
muligheden for at deltage i mellemstatslige møder, hvor der
føres en politisk dialog, som direkte fremmer demokratiet,
menneskerettighederne og retsstaten i udlændingens
land.
Afgørelser om inddragelse træffes af
Udlændingeservice og kan påklages til
Integrationsministeriet, jf. udlændingelovens § 46,
stk. 1 og 2. En afgørelse om inddragelse af en
opholdstilladelse, der er meddelt efter udlændingelovens
§§ 7-8, kan indbringes for Flygtningenævnet,
jf. udlændingelovens § 53 a.
Forslaget gennemfører SIS II-forordningen og vil derfor
først træde i kraft på det tidspunkt, som
Rådet beslutter, at forordningen skal finde anvendelse fra,
jf. forslaget til bemyndigelsesbestemmelsen i lovforslagets
§ 3, stk. 2.
Til nr. 6
Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens
§ 19, stk. 8, indebærer, at bestemmelsen i
lovens § 26, stk. 2, finder anvendelse i forbindelse
med en afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse, der
er begrundet i, at udlændingen er indberettet til SIS II
på grund af opførelse på en af FN's eller EU's
sanktionslister med rejserestriktioner, jf. den foreslåede
affattelse af lovens § 19, stk. 3. Herefter skal
hensynene i lovens § 26, stk. 1, tale
afgørende imod inddragelse, for at inddragelse ikke skal
finde sted. Dette vil også her være tilfældet,
hvis inddragelsen af opholdstilladelsen strider mod internationale
forpligtelser, jf. bl.a. Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention.
Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse i
§ 19, stk. 8, først vil træde i kraft
på det tidspunkt, som Rådet beslutter, at SIS
II-forordningen skal finde anvendelse fra.
Til nr. 7
Der er tale om en konsekvensændring som følge af,
at Schengenkonventionens artikel 92-119 (med undtagelse af artikel
102 A) om Schengeninformationssystemet ophæves og erstattes
af bestemmelser i SIS II-forordningen.
Til nr. 8
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lov nr. 486 af 17. juni 2008 (Rekruttering af udenlandsk
arbejdskraft m.v.).
Til nr. 9 og 10
De foreslåede ændringer i § 40 a, stk. 2, nr. 3 og 4, er
en konsekvens af den foreslåede bestemmelse i § 40
a, stk. 2, nr. 5, jf. lovforslagets § 2, nr.
11.
Til nr. 11 og 15
Det foreslås i § 40 a,
stk. 2, nr. 5, og § 40 b, stk. 2, nr. 4,
at der kan optages fingeraftryk og personfoto af en
udlænding, hvis udlændingen er omfattet af
§ 58 g.
Alle fingeraftryk, der optages af dansk politi, såvel i
en strafferetlig som i en udlændingeretlig sammenhæng
registreres i Det Centrale Fingeraftryksregister i henholdsvis
A-fil og B-fil. Det Centrale Fingeraftryksregister tjener som
internt arbejdsredskab for politiet i forbindelse med
identifikation af personer. De registrerede oplysninger danner
baggrund for søgninger og sammenholdelser med henblik
på fastlæggelse af identitet. Fingeraftryk optaget af
personer, som skal indberettes til Schengeninformationssystemet som
uønskede i medfør af udlændingelovens
§ 58 g, vil således naturligt skulle registreres i
Det Centrale Fingeraftryksregister (B-fil), hvorfra der kan ske
videregivelse til Schengeninformationssystemet (SIS II).
De foreslåede bestemmelser gennemfører regler i
SIS II-forordningen. Der henvises herved til de almindelige
bemærkninger, afsnit 5.4.1.
De foreslåede bestemmelser vil først træde
i kraft på det tidspunkt, som Rådet beslutter, at
forordningen skal finde anvendelse fra, jf. forslaget til
bemyndigelsesbestemmelsen i lovforslagets § 3,
stk. 2.
Til nr. 12 og 16
De foreslåede bestemmelser i udlændingelovens
§ 40 a, stk. 10, og
§ 40 b, stk. 10, fastslår, at indgreb
efter udlændingelovens §§ 40 a og 40 b i form
af optagelse af fingeraftryk og personfotografi skal foretages
så skånsomt, som omstændighederne tillader det,
men at indgrebet om nødvendigt kan ske med den
fornødne magtanvendelse.
Baggrunden for bestemmelserne er et ønske om at sikre,
at der ikke er tvivl om hjemmelsgrundlaget for eventuel
magtanvendelse. Der henvises til de almindelige bemærkninger,
afsnit 2.
Til nr. 13 og 14
De foreslåede ændringer i § 40 b, stk. 2, nr. 2 og 3, er
konsekvenser af den foreslåede bestemmelse i § 40
b, stk. 2, nr. 4, jf. lovforslaget § 2, nr.
15.
Til nr. 17
Den foreslåede ændring af § 42 j medfører, at
Institutionen Ellebæks faciliteter ikke alene kan anvendes
til udlændinge, der er frihedsberøvede efter navnlig
udlændingelovens § 36, men også til
udlændinge, der er varetægtsfængslede i
medfør af udlændingelovens § 35,
stk. 1, nr. 1, og stk. 2, og som har modtaget dom og
afsonet en eventuel idømt straf og er udvist efter
§§ 22-24, men som ikke umiddelbart har kunnet
udsendes herefter og derfor er varetægtsfængslet med
henblik på at sikre en effektiv fuldbyrdelse af
udvisningen.
Det bemærkes, at § 35, stk. 1, nr. 1,
også omfatter udlændinge, der
varetægtsfængsles inden modtagelsen af en straffedom.
Den foreslåede udvidede anvendelse af Institutionen
Ellebæk er dog afgrænset til kun at omfatte personer,
der har modtaget dom og har afsonet en eventuel idømt straf,
og som varetægtsfængsles med henblik på at sikre
en effektiv fuldbyrdelse af udvisningen. Den foreslåede
udvidede anvendelse af Institutionen Ellebæk omfatter
således ikke udlændinge, der stadig er strafafsonere
eller varetægtsfængslede inden straffedom.
Administrationen af kapaciteten i Institutionen Ellebæk
skal ske på en sådan måde, at de
udlændinge, der er varetægtsfængslede efter
udlændingelovens § 35, stk. 1, nr. 1, og
stk. 2, placeres adskilt fra de asylansøgere, der er
frihedsberøvede i medfør af § 36.
Til nr. 18
Den foreslåede ændring er en konsekvens den
foreslåede indsættelse af § 42 j,
stk. 1, nr. 3, jf. lovforslagets § 2, nr. 17.
Til nr. 19
Den foreslåede bestemmelse i § 45 c, stk. 2, angår
anklagemyndighedens adgang til at få oplysninger i konkrete
sager hos udlændingemyndighederne for at identificere mulige
gerningsmænd til forbrydelser omfattet af Statsadvokaten for
særlige Internationale Straffesagers område.
Det er hensigten, at bestemmelsen skal give anklagemyndigheden
mulighed for på anmodning at få oplysninger fra en konkret sag, hvor der er et vist grundlag
for at antage, at den pågældende person kan
mistænkes for en forbrydelse. Dette vil normalt
forudsætte, at anklagemyndigheden kan oplyse navnet på
den pågældende samt oplyse nærmere om grundlaget
for mistanken mod den pågældende. Denne adgang svarer
stort set til den allerede gældende adgang til videregivelse
af oplysninger efter forvaltningslovens § 28,
stk. 2, nr. 3, dog bortset fra, at
udlændingemyndighederne ikke skal foretage en afvejning af
hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, over
for de interesser, der ønskes varetaget ved
videregivelsen.
Det er endvidere hensigten, at anklagemyndigheden skal have
adgang til på anmodning at få oplysninger fra flere sager, herunder grupper af sager, der
må formodes at kunne indeholde oplysninger, der kan
føre til identifikation af mulige gerningsmænd til
forbrydelser. Dette indebærer, at
udlændingemyndighederne skal udlevere grupper af sager, og
herunder samtlige sagsakter i de pågældende sager, til
anklagemyndigheden uden at foretage en konkret vurdering af
oplysningerne i den enkelte sag.
Det er en betingelse for udlændingemyndighedernes
videregivelse af oplysninger i flere sager, at anklagemyndigheden
med sin anmodning om oplysninger godtgør, at videregivelsen
af oplysninger i de pågældende sager må antages
at have betydning for anklagemyndighedens identifikation af og
strafforfølgning af personer, der kan mistænkes for
forbrydelser begået i eller uden for Danmark.
Anklagemyndigheden må således i forbindelse med
anmodningen oplyse nærmere, hvilken eller hvilke forbrydelser
der efterforskes, herunder f.eks. med angivelse af en konkret
konflikt, hvorunder det ligger fast, at der er begået grove
forbrydelser. Anklagemyndigheden skal endvidere nærmere
afgrænse, hvilken gruppe af personer der eventuelt ville
kunne udfindes som gerningsmænd, f.eks. alle mænd i en
bestemt alder indrejst i en angiven periode fra et bestemt
land.
Det må være udgangspunktet, at anmodningen normalt
begrænses til at omfatte personer, der stadig kan have ophold
her i landet, idet der i almindelighed ikke er behov for at
indhente oplysninger fra udlændingemyndighederne til
efterforskning mod personer, der er udrejst af Danmark, og som det
ikke vil være naturligt eller muligt at strafforfølge
her i landet.
Hvis den pågældende mistænkte er rejst til
udlandet, og udenlandske myndigheder ønsker bistand til at
finde vidner og ofre i Danmark, skal videregivelsen af oplysninger
med henblik herpå ske efter § 45 c, stk. 3,
jf. nedenfor.
Bestemmelsen i stk. 2 giver endvidere mulighed for, at
anklagemyndigheden kan benytte adgangen til videregivelse af
oplysninger til at imødekomme en anmodning fra udenlandsk
politi eller anklagemyndighed om retshjælp til en
igangværende efterforskning i udlandet, f.eks. hvor vidner i
Nederlandene har oplyst, at der eventuelt kan opholde sig en person
i Danmark, der mistænkes for alvorlig kriminalitet, og hvor
de nederlandske myndigheder anmoder statsadvokaten om bistand til
at identificere denne person.
Det foreslås, at der i lovteksten som betingelse for
videregivelsen af oplysninger stilles krav til grovheden af den
forbrydelse, som den pågældende udlænding er
mistænkt for at have begået i eller uden for Danmark.
Dette angives ved, at der skal være tale om en strafferamme
på fængsel i 6 år eller derover. Dette svarer til
den praksis, som følges i dag med hensyn til
udlændingemyndighedernes anmeldelse af mulige
gerningsmænd til statsadvokaturen efter den gældende
bestemmelse i udlændingelovens § 45 c.
Den foreslåede bestemmelse i § 45 c, stk. 3,
vedrører adgangen til at videregive oplysninger for at
få oplysninger om vidner og ofre
til forbrydelser omfattet af Statsadvokaten for Særlige
Internationale Straffesagers område.
Det er hensigten, at denne bestemmelse skal give
anklagemyndigheden mulighed for at få oplysninger fra en konkret sag, der formodes at kunne
indeholde oplysninger, der har betydning for efterforskning af en
konkret forbrydelse. Anklagemyndigheden vil efter denne bestemmelse
kunne få udleveret oplysninger om en allerede identificeret
person, som antages at have været offer for eller vidne til
en forbrydelse, der er under efterforskning af
statsadvokaten.
Det er endvidere hensigten, at bestemmelsen skal give
anklagemyndigheden adgang til at få oplysninger fra flere sager, herunder grupper af sager, der
må antages at have betydning for muligheden for at
identificere personer, der har været ofre for eller vidner
til en forbrydelse. Dette indebærer ligesom i stk. 2,
jf. ovenfor, at udlændingemyndighederne skal udlevere grupper
af sager, og herunder samtlige sagsakter i de
pågældende sager, til anklagemyndigheden uden at
foretage en konkret vurdering af oplysningerne i den enkelte
sag.
Det er en betingelse for udlændingemyndighedernes
videregivelse af oplysninger i flere sager, at anklagemyndigheden
med sin anmodning om oplysninger godtgør, at videregivelsen
af oplysninger i de pågældende sager må antages
at have betydning for efterforskningen af en
konkret sag.
Det forudsættes således, at anklagemyndighedens
anmodning om oplysninger fremsættes som led i en konkret
igangværende efterforskning mod en eller flere personer, der
kan mistænkes for at have begået alvorlige
forbrydelser, men det er ikke en forudsætning, at
efterforskningen fuldt ud har klarlagt, hvilke forbrydelser de(n)
pågældende kan mistænkes for. Det er
således hensigten, at der også skal være adgang
til at få oplysninger i tilfælde, hvor der er
iværksat en undersøgelse af en bestemt person som
mistænkt, f.eks. som følge af dennes tidligere
position i en bevægelse, organisation eller myndighed, der
har deltaget i alvorlig kriminalitet.
Det er endvidere hensigten, at der skal være adgang til
videregivelse af oplysninger med henblik på at finde
eventuelle yderligere ofre eller vidner, der kan bidrage med
oplysninger til identifikation af en gerningsmand til en
forbrydelse, som efterforskes af statsadvokaten, f.eks. som
følge af anmeldelser, der dog ikke har identificeret
gerningsmanden.
Det foreslås endvidere, at der i lovteksten, ligesom i
stk. 2, som betingelse for adgangen til videregivelse af
oplysninger stilles krav om, at statsadvokatens efterforskning
vedrører forbrydelser med en strafferamme på
fængsel i 6 år eller derover.
Bestemmelsen i stk. 3, kan ligesom bestemmelsen i
stk. 2 anvendes i tilfælde, hvor statsadvokaturen bliver
anmodet om at bistå udenlandsk politi og anklagemyndighed med
at finde vidner og ofre i Danmark med henblik på
strafforfølgning i udlandet af en person, der f.eks.
mistænkes for krigsforbrydelser.
På samme måde som i stk. 2, skal
anklagemyndigheden nærmere afgrænse, hvilken gruppe af
sager der eventuelt vil kunne indeholde oplysninger om ofre for og
vidner til den forbrydelse, der er under efterforskning, f.eks.
alle sager vedrørende mænd af en særlig etnisk
oprindelse, der er i en bestemt alder, og som er indrejst i en
angiven periode fra et bestemt land.
Til nr. 20
Det foreslås i § 58 g,
stk. 2, at Rigspolitichefen kan indberette en
udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller et
land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, som
uønsket til SIS II, hvis udlændingen er opført
på FN's og EU's sanktionslister med rejserestriktioner.
Den foreslåede bestemmelse giver Rigspolitichefen
hjemmel til ? på Danmarks vegne - at indberette
udlændinge, der ikke er statsborgere i et EU- eller et
Schengenland, og som er opført på de nævnte
sanktionslister, i SIS II, jf. SIS II-forordningens artikel
26.
Forordningens artikel 26 skaber en pligt til, at der i SIS II
optages oplysninger om tredjelandsstatsborgere, dvs.
udlændinge der ikke er statsborgere i et Schengenland eller
et EU-land, som er opført på FN's og EU's
sanktionslister med rejserestriktioner, med henblik på at
nægte disse personer indrejse eller ophold. Efter
forordningens artikel 24, stk. 2, gælder der i disse
tilfælde ikke et krav om, at der skal foreligge en national,
individuel afgørelse truffet af de kompetente relevante
administrative myndigheder eller domstole som grundlag for
indberetningen af en person, der er opført på de
omhandlende sanktionslister. Grundlaget for indberetningen er alene
den omstændighed, at FN eller EU har optaget den
pågældende tredjelandsstatsborger på en
sanktionsliste med rejserestriktioner.
Ifølge forordningens artikel 26, stk. 2, kan der
heller ikke i disse tilfælde stilles krav om, at de
minimumsoplysninger, der som udgangspunkt skal indlæses i
forbindelse med en indberetning, jf. forordningens artikel 23, skal
foreligge.
I forbindelse med optagelsen af en person på EU's
sanktionslister med rejserestriktioner er det hensigten, at det
samtidig skal besluttes, hvilken medlemsstat der skal være
ansvarlig for at indberette den pågældende person i SIS
II, herunder for løbende at ajourføre indberetningen.
Det forventes, at det medlemsland, der har EU-formandskabet
på tidspunktet for beslutningen om at optage en person
på en liste om rejserestriktioner, skal forestå
indberetningen af den pågældende i SIS II. Der vil
således formentlig blive tale om en rotationsordning, hvor
Danmark (Rigspolitiet) alene vil have ansvaret i forbindelse med et
EU-formandskab.
Rigspolitiet vil i henhold til § 58 g, stk. 2,
foretage indberetningen, dvs. sørge for, at der sker
indberetning nøjagtig på grundlag af de oplysninger,
der fremgår af sanktionslisterne. De personoplysninger, der
fremgår af listerne, lægges således
uprøvet til grund. Rigspolitiet foretager ikke en
prøvelse af optagelsen af de enkelte personer på
listerne.
Den foreslåede bestemmelse vil først træde
i kraft på det tidspunkt, som Rådet beslutter, at SIS
II-forordningen skal finde anvendelse fra, jf. den foreslåede
ikrafttrædelsesbestemmelse i lovforslagets § 3,
stk. 2.
Til § 3
Det foreslås i § 3, stk. 1, at loven
træder i kraft den 1. marts 2009.
Dette indebærer, at den foreslåede
tilføjelse til § 42 j, jf. lovforslagets
§ 2, nr. 17, finder anvendelse på personer, der pr.
1. marts 2009 er eller derefter bliver
varetægtsfængslet i medfør af
udlændingelovens § 35, stk. 1, nr. 1, og
stk. 2, og som har modtaget dom og afsonet en eventuel
idømt straf og er udvist efter §§ 22-24, men
som ikke umiddelbart har kunnet udsendes herefter og derfor er
varetægtsfængslet med henblik på at sikre en
effektiv fuldbyrdelse af udvisningen.
Efter lovforslagets § 3,
stk. 2, fastsætter integrationsministeren
tidspunktet for ikrafttræden af lovforslagets § 2,
nr. 1, 4, 5-7, 9-11, 13-15 og 20.
Der er for det første tale om de bestemmelser, der
oprindeligt blev vedtaget som § 2 a, stk. 4-7, ved
lov nr. 431 af 1. juni 2008, og som af tekniske årsager
foreslås ophævet og på ny vedtaget ved dette
lovforslag. Der henvises til lovforslaget § 1, nr. 1, og
§ 2, nr. 1.
Der er for det andet tale om de forslag, der skal
gennemføre SIS II-forordningen på
Integrationsministeriets område. Bestemmelserne skal
først træde i kraft på det tidspunkt, som
Rådet beslutter, at SIS II-forordningen skal finde anvendelse
fra. Dette forventes at ske i oktober 2009.
Til § 4
Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale
gyldighedsområde og indebærer, at loven ikke
gælder for Færøerne og Grønland. Loven
kan dog ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i
kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige
grønlandske og færøske forhold tilsiger.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med den
gældende udlændingelov
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | |
| | § 1 |
I det følgende gengives de
relevante dele af de relevante gældende bestemmelser i
udlændinge-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 8.
juli 2008: | | I udlændingeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 808 af 8. juli 2008, som ændret
ved lov nr. 431 af 1. juni 2008, foretages følgende
ændringer: |
| | |
§ 2 a.
--- Stk. 1 -
3. --- | | |
| | 1. I
§ 2 a, indsættes som stk. 4-9: |
| | »Stk. 4. Bestemmelserne i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem
medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold (VIS-forordningen)
gælder her i landet. |
| | Stk. 5.
Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
ændring af de fælles konsulære instrukser til de
diplomatiske og konsulære repræsentationer med hensyn
til indførelse af biometriske kendetegn, herunder
bestemmelser om organisering af modtagelsen og behandlingen af
visumansøgninger, gælder her i landet. |
| | Stk. 6.
Rådsafgørelsen om adgang til søgning i
visuminformationssystemet (VIS) for de udpegede myndigheder i
medlemsstaterne og for Europol med henblik på forebyggelse,
afsløring og efterforskning af terrorhandlinger og andre
alvorlige strafbare handlinger gælder her i landet. |
| | Stk. 7.
Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan
fastsætte regler om optagelse af personfotografi og
fingeraftryk af en udlænding, der søger om visum til
Danmark. |
| | Stk. 8.
Ved SIS II-forordningen forstås i denne lov forordning om
oprettelse, drift og brug af anden generation af
Schengeninformationssystemet (SIS II) med senere
ændringer. |
| | Stk. 9. Ved
SIS II forstås i denne lov anden generation af
Schengeninformationssystemet.« |
| | |
§ 9 c.
--- | | |
Stk. 1 -
6. --- | | |
Stk. 7.
Til brug for Udlændingeservices afgørelser om
meddelelse af opholdstilladelse efter stk. 1 til
udlændinge, der er optaget på en uddannelse eller et
kursus ved en uddannelsesinstitution her i landet, og som ikke er
omfattet af de i stk. 5 fastsatte regler, afgiver Danmarks
Evalueringsinstitut efter anmodning fra uddannelsesinstitutionen en
vejledende udtalelse om indhold og kvalitet i følgende
uddannelser: | | 2. I
§ 9 c, stk. 7, ændres
»stk. 5« til »stk. 6«. |
1) - 3). --- | | |
Stk. 8.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
Danmarks Evalueringsinstituts udtalelser efter stk. 6,
herunder om anmodninger og om den anmodende institutions betaling
til dækning af Danmarks Evalueringsinstituts udgifter i
forbindelse med udtalelser. | | 3. I
§ 9 c, stk. 8, ændres
»stk. 6« til »stk. 7«. |
Stk. 9 -
12. --- | | |
| | |
§ 10.
--- | | |
Stk. 1.
--- | | |
Stk. 2.
--- | | |
1) - 3). --- | | |
4) udlændingen ikke er statsborger i
et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den
Europæiske Union, og er indberettet til
Schengeninformationssystemet som uønsket i medfør af
Schengenkonventionen, eller | | 4. I
§ 10, stk. 2, nr. 4, ændres
»Schengeninformationssystemet« til: »SIS
II« og »Schengenkonventionen« ændres til:
»SIS II-forordningen«. |
5) --- | | |
Stk. 3 -
4. --- | | |
| | |
§ 19.
--- | | |
Stk. 1.
--- | | |
Stk. 2.
--- | | |
1) - 2). --- | | |
3) når der foreligger oplysninger om
forhold, som efter reglerne i § 10, stk. 2, nr. 1 og
2, ville udelukke udlændingen fra opholdstilladelse. | | |
Stk. 3.
En tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse
kan altid inddrages, såfremt en udlænding, der ikke er
statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den
Europæiske Union, er indberettet til
Schengeninformationssystemet som uønsket i medfør af
Schengenkonventionen på baggrund af omstændigheder, der
her i landet kunne medføre udvisning efter kapitel 4.
Inddragelse efter 1. pkt. sker i forbindelse med konsultationer i
medfør af Schengenkonventionens artikel 25 med myndighederne
i et andet Schengenland. Stk. 4 -
6. --- Stk. 7.
Ved afgørelser om inddragelse af opholdstilladelse finder
bestemmelsen i § 26, stk. 1, tilsvarende anvendelse.
Ved afgørelser om inddragelse af opholdstilladelse efter
stk. 2, nr. 2, finder bestemmelsen i § 26,
stk. 2, tilsvarende anvendelse. | | 5.§ 19, stk. 3, affattes
således: »Stk. 3. En tidsbegrænset eller
tidsubegrænset opholdstilladelse kan altid inddrages, hvis en
udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller et
land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, er indberettet
til SIS II som uønsket i medfør af SIS
II-forordningen på baggrund af omstændigheder, der her
i landet kunne medføre udvisning efter kapitel 4, eller
fordi den pågældende er omfattet af restriktive
foranstaltninger i form af begrænsninger med hensyn til
indrejse og gennemrejse besluttet af De Forenede Nationer eller Den
Europæiske Union. Inddragelse efter 1. pkt. sker efter
konsultation i medfør af Schengenkonventionens artikel 25
med myndighederne i et andet Schengenland.« |
| | |
| | 6. I
§ 19 indsættes som stk. 8: »Stk. 8. Ved afgørelser om
inddragelse af opholdstilladelse efter stk. 3, der er
begrundet i, at udlændingen er indberettet til SIS II som
uønsket i medfør af SIS II-forordningen, fordi den
pågældende er omfattet af restriktive foranstaltninger
i form af begrænsninger med hensyn til indrejse og
gennemrejse besluttet af De Forenede Nationer eller Den
Europæiske Union, finder bestemmelsen i § 26,
stk. 2, tilsvarende anvendelse.« |
| | |
§ 28.
--- | | |
Stk. 1.
--- | | |
1) - 5). --- | | |
6) Hvis udlændingen ikke er
statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den
Europæiske Union, og er indberettet til
Schengeninformationssystemet som uønsket i medfør af
Schengenkonventionen. | | 7. I
§ 28, stk. 1, nr. 6, ændres
»Schengeninformationssystemet« til: »SIS
II«, og »Schengenkonventionen« ændres til:
»SIS II-forordningen«. |
Stk. 2 -
9. --- | | |
| | |
§ 33.
--- | | |
Stk. 1 -
2. --- | | |
Stk. 3.
Påklages en afgørelse efter stk. 1 inden 7 dage
efter, at den er meddelt den pågældende, har
udlændingen ret til at blive her i landet, indtil klagen er
afgjort, såfremt udlændingen enten er omfattet af
EU-reglerne, jf. § 2, eller er statsborger i et andet
nordisk land og har haft bopæl her i landet eller hidtil har
haft opholdstilladelse her i landet, dog ikke opholdstilladelse
efter § 9 a, stk. 20. Opretholdes afgørelsen,
fastsættes der en ny frist for udrejse efter reglerne i
stk. 2. En udlænding, der ikke hidtil har haft
opholdstilladelse, registreringsbevis eller opholdskort her i
landet, og som er omfattet af EU-reglerne, jf. § 2,
stk. 1 og 2, har dog ikke ret til at blive her i landet,
indtil en klage over en beslutning om udvisning efter
§§ 25 a eller 25 b er afgjort. En udlænding,
der hidtil har haft en opholdstilladelse med henblik på
midlertidigt ophold, som efter fast praksis ikke kan
forlænges yderligere, har ikke i medfør af 1. pkt. ret
til at blive her i landet, indtil en klage over en afgørelse
om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen er
afgjort. | | 8. I
§ 33, stk. 3, 1. pkt., udgår: », dog
ikke opholdstilladelse efter § 9 a,
stk. 20«. |
Stk. 4 -
15. --- | | |
| | |
§ 40
a. --- | | |
Stk. 1.
--- | | |
Stk. 2.
--- | | |
1)-2). --- | | |
3) hvis dette skønnes
hensigtsmæssigt med henblik på identifikation af den
pågældende, eller | | 9. I
§ 40 a, stk. 2, nr. 3, udgår
»eller«. |
4) hvis dette skønnes
hensigtsmæssigt med henblik på udstedelse eller
fremskaffelse af rejsedokument til den
pågældende. | | 10. I
§ 40 a, stk. 2, nr. 4, ændres
»pågældende.« til:
»pågældende, eller«. |
Stk. 3 -
9. --- | | |
| | 11. I
§ 40 a, stk. 2, indsættes som nr. 5: »5) hvis udlændingen er
omfattet af § 58 g.« |
| | |
| | 12. I
§ 40 a indsættes som stk. 10: »Stk. 10. Optagelse af
fingeraftryk skal ske så skånsomt, som
omstændighederne tillader det. Indgrebet kan om
nødvendigt ske med den fornødne
magtanvendelse.« |
| | |
§ 40
b. --- | | |
Stk. 1.
--- | | |
Stk. 2.
--- | | |
1) --- | | |
2) hvis dette skønnes
hensigtsmæssigt med henblik på udstedelse af
identitetskort eller andet legitimationsdokument til den
pågældende, eller | | 13. I
§ 40 b, stk. 2, nr. 2, ændres
»pågældende, eller« til
»pågældende«. |
3) hvis dette skønnes
hensigtsmæssigt med henblik på udstedelse eller
fremskaffelse af rejsedokument til den
pågældende. | | 14. I
§ 40 b, stk. 2, nr. 3, ændres
»pågældende.« til:
»pågældende, eller«. |
Stk. 3 -
9. --- | | |
| | 15. I
§ 40 b, stk. 2, indsættes som nr. 4: »4) hvis udlændingen er
omfattet af § 58 g.« |
| | |
| | 16. I
§ 40 b indsættes som stk. 10: »Stk. 10. Optagelse af personfotografi
skal ske så skånsomt, som omstændighederne
tillader det. Indgrebet kan om nødvendigt ske med den
fornødne magtanvendelse.« |
| | |
§ 42
j. --- | | |
Stk. 1.
--- | | |
1) - 2). --- | | |
3) faciliteter til brug for
frihedsberøvelse i medfør af § 36 og | | 17. I
§ 42 j, stk. 1, indsættes efter nr. 2, som nyt
nummer: |
| | »3) faciliteter til brug for
varetægtsfængsling i medfør af § 35,
stk. 1, nr. 1, og stk. 2, af personer, som har modtaget
dom og afsonet eventuel idømt straf, og som alene
varetægtsfængsles med henblik på at sikre en
effektiv fuldbyrdelse af udvisningen,« Nr. 3 og 4 bliver herefter til nr. 4 og
5. |
4) faciliteter til brug for administration
i tilknytning til de i nr. 1-3 nævnte funktioner. | | 18. I
§ 42 j, stk. 1, nr. 4, der bliver nr. 5,
ændres »nr. 1-3« til: »nr.
1-4«. |
| | |
§ 45
c. --- | | |
Stk. 1.
--- | | |
| | 19. I
§ 45 c indsættes som stk. 2 og 3: |
| | »Stk. 2. De myndigheder, der er
nævnt i stk. 1, kan endvidere efter anmodning fra
anklagemyndigheden uden samtykke fra udlændingen videregive
oplysninger fra en eller flere sager efter denne lov, i det omfang
videregivelsen kan have betydning for anklagemyndighedens
identifikation og strafforfølgning af personer, der kan
mistænkes for forbrydelser med en strafferamme på 6
år eller derover begået i eller uden for Danmark. |
| | Stk. 3.
De myndigheder, der er nævnt i stk. 1, kan endvidere
efter anmodning fra anklagemyndigheden uden samtykke fra
udlændingen videregive oplysninger fra en eller flere sager
efter denne lov, i det omfang videregivelsen kan have betydning for
anklagemyndighedens identifikation af ofre for eller vidner til en
konkret forbrydelse med en strafferamme på 6 år eller
derover begået i eller uden for Danmark.« |
| | |
§ 58
g. --- | | |
Stk. 1.
--- | | |
| | 20. I
§ 58 g indsættes som stk. 2: »Stk. 2. Rigspolitichefen kan indberette
en udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller
et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, som
uønsket til SIS II, hvis udlændingen er omfattet af
restriktive foranstaltninger i form af begrænsninger med
hensyn til indrejse og gennemrejse besluttet af De Forenede
Nationer eller Den Europæiske Union.« |