Forslag
til
Lov om ændring af udlændingeloven
(Videregivelse af oplysninger til
anklagemyndigheden, gennemførelse af SIS II-forordningen
m.v.)
§ 1
I lov nr. 431 af 1. juni 2008 om ændring af
udlændingeloven. (Gennemførelse af forordning om
visuminformationssystemet) foretages følgende
ændringer:
1.§ 1, nr. 2,
ophæves.
2. I
§ 2, stk. 2, udgår
»2,«.
§ 2
I udlændingeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 808 af 8. juli 2008, som ændret
ved lov nr. 431 af 1. juni 2008, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 2 a indsættes som
stk. 4-9:
»Stk. 4.
Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
visuminformationssystemet (VIS) og
udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til
kortvarigt ophold (VIS-forordningen) gælder her i landet.
Stk. 5.
Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
ændring af de fælles konsulære instrukser til de
diplomatiske og konsulære repræsentationer med hensyn
til indførelse af biometriske kendetegn, herunder
bestemmelser om organisering af modtagelsen og behandlingen af
visumansøgninger, gælder her i landet.
Stk. 6.
Rådsafgørelsen om adgang til søgning i
visuminformationssystemet (VIS) for de udpegede myndigheder i
medlemsstaterne og for Europol med henblik på forebyggelse,
afsløring og efterforskning af terrorhandlinger og andre
alvorlige strafbare handlinger gælder her i landet.
Stk. 7. Ministeren
for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte
regler om optagelse af personfotografi og fingeraftryk af en
udlænding, der søger om visum til Danmark.
Stk. 8. Ved SIS
II-forordningen forstås i denne lov forordning om oprettelse,
drift og brug af anden generation af Schengeninformationssystemet
(SIS II) med senere ændringer.
Stk. 9. Ved SIS II
forstås i denne lov anden generation af
Schengeninformationssystemet.«
2. I
§ 9 c, stk. 7,
ændres »stk. 5« til:
»stk. 6«.
3. I
§ 9 c, stk. 8,
ændres »stk. 6« til:
»stk. 7«.
4. I
§ 10, stk. 2, nr. 4,
ændres »Schengeninformationssystemet« til:
»SIS II«, og »Schengenkonventionen«
ændres til: »SIS II-forordningen«.
5.§ 19, stk. 3, affattes
således:
»Stk. 3. En
tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse
kan altid inddrages, hvis en udlænding, der ikke er
statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den
Europæiske Union, er indberettet til SIS II som
uønsket i medfør af SIS II-forordningen på
baggrund af omstændigheder, der her i landet kunne
medføre udvisning efter kapitel 4. Det samme gælder,
hvis udlændingen er indberettet til SIS II som
uønsket, fordi den gældende er omfattet af restriktive
foranstaltninger i form af begrænsninger med hensyn til
indrejse og gennemrejse besluttet af De Forenede Nationer eller Den
Europæiske Union. Inddragelse efter 1. og 2. pkt. sker efter
konsultation i medfør af Schengenkonventionens artikel 25
med myndighederne i et andet Schengenland.«
6. I
§ 19 indsættes som
stk. 10:
»Stk. 10. Ved
afgørelser om inddragelse af opholdstilladelse efter
stk. 3, der er begrundet i, at udlændingen er
indberettet til SIS II som uønsket, fordi den
pågældende er omfattet af restriktive foranstaltninger
i form af begrænsninger med hensyn til indrejse og
gennemrejse besluttet af De Forenede Nationer eller Den
Europæiske Union, finder bestemmelsen i § 26,
stk. 2, tilsvarende anvendelse.«
7. I
§ 28, stk. 1, nr. 6,
ændres »Schengeninformationssystemet« til:
»SIS II«, og »Schengenkonventionen«
ændres til: »SIS II-forordningen«.
8. I
§ 33, stk. 3, 1. pkt.,
udgår », dog ikke opholdstilladelse efter § 9
a, stk. 20«.
9. I
§ 40 a, stk. 2, nr. 3,
udgår »eller«.
10. I
§ 40 a, stk. 2, nr. 4,
ændres »pågældende.« til:
»pågældende, eller«.
11. I
§ 40 a, stk. 2,
indsættes som nr. 5:
»5) hvis
udlændingen er omfattet af § 58 g.«
12. I
§ 40 a indsættes som
stk. 10:
»Stk. 10.
Optagelse af fingeraftryk skal ske så skånsomt, som
omstændighederne tillader det. Indgrebet kan om
nødvendigt ske med den fornødne
magtanvendelse.«
13. I
§ 40 b, stk. 2, nr. 2,
ændres »pågældende, eller« til:
»pågældende,«.
14. I
§ 40 b, stk. 2, nr. 3,
ændres »pågældende.« til:
»pågældende, eller«.
15. I
§ 40 b, stk. 2,
indsættes som nr. 4:
»4) hvis
udlændingen er omfattet af § 58 g.«
16. I
§ 40 b indsættes som
stk. 10:
»Stk. 10.
Optagelse af personfotografi skal ske så skånsomt, som
omstændighederne tillader det. Indgrebet kan om
nødvendigt ske med den fornødne
magtanvendelse.«
17. I
§ 42 j, stk. 1,
indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
»3)
faciliteter til brug for varetægtsfængsling i
medfør af § 35, stk. 1, nr. 1, og
stk. 2, af personer, som har modtaget dom og afsonet eventuel
idømt straf, og som alene varetægtsfængsles med
henblik på at sikre en effektiv fuldbyrdelse af
udvisningen,«
Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 4 og 5.
18. I
§ 42 j, stk. 1, nr. 4,
der bliver nr. 5, ændres »nr. 1-3« til:
»nr. 1-4«.
19. I
§ 45 c indsættes som
stk. 2 og 3:
»Stk. 2. De
myndigheder, der er nævnt i stk. 1, kan endvidere efter
anmodning fra anklagemyndigheden uden samtykke fra
udlændingen videregive oplysninger fra en eller flere sager
efter denne lov, i det omfang videregivelsen må antages at
have betydning for anklagemyndighedens identifikation og
strafforfølgning af personer, der kan mistænkes for
forbrydelser med en strafferamme på 6 år eller derover
begået i eller uden for Danmark.
Stk. 3. De
myndigheder, der er nævnt i stk. 1, kan endvidere efter
anmodning fra anklagemyndigheden uden samtykke fra
udlændingen videregive oplysninger fra en eller flere sager
efter denne lov, i det omfang videregivelsen må antages at
have betydning for anklagemyndighedens identifikation af ofre for
eller vidner til en konkret forbrydelse med en strafferamme
på 6 år eller derover begået i eller uden for
Danmark.«
20. I
§ 58 g indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
Rigspolitichefen kan indberette en udlænding, der ikke er
statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den
Europæiske Union, som uønsket til SIS II, hvis
udlændingen er omfattet af restriktive foranstaltninger i
form af begrænsninger med hensyn til indrejse og gennemrejse
besluttet af De Forenede Nationer eller Den Europæiske
Union.«
§ 3
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. marts 2009, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Integrationsministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af udlændingelovens § 2 a,
stk. 4-9, § 10, stk. 2, nr. 4, § 19,
stk. 3, § 19, stk. 8, § 28,
stk. 1, nr. 6, § 40 a, stk. 2, § 40
b, stk. 2, og § 58 g, stk. 2, som affattet ved
lovens § 2, nr. 1, 4, 5-7, 9-11, 13-15 og 20.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller
delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser,
som de særlige færøske eller grønlandske
forhold tilsiger.