Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 74:

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Beregning af dagpenge, opgørelse af beskæftigelseskrav samt arbejdsløshedskassernes adgang til registersamkøring i forbindelse med anvendelse af indkomstregisteret).

Af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen).

(Fremsættelse 19.11.2008).

Forhandlingen er åbnet. Fru Louise Schack Elholm.

Da Venstres ordfører ikke har mulighed for at være her, holder jeg ordførertalen.

L 74 har til formål at tilpasse reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., således at oplysningerne om indkomst, arbejdstid m.v. indberettet til indkomstregisteret kan benyttes i videst muligt omfang. Hensigten er at lette de administrative byrder og på samme tid at sikre en klar lovhjemmel til, at a-kasserne kan benytte oplysninger i indkomstregisteret til registersamkøring i kontroløjemed.

Også inden for dette område vil der ske en øget anvendelse af elektroniske oplysninger. E-indkomst-lovgivningen er fortsat relativt ny og vil derfor blive fulgt nøje.

L 74 opfylder også den del af regeringsgrundlaget, der vedrører moderne digitale løsninger og medvirker til at lette de administrative byrder. Beregnings- og opgørelsesperioden rykkes frem fra første ledighedsdag til seneste indberetningsperiode forud for ledigheden. Dog kan løntimer, der ligger i den aktuelle indberetningsperiode, medregnes, hvis de har betydning for opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Beregningsregler moderniseres sprogligt, og visse hidtil administrativt fastsatte regler indsættes i loven. Borgerne, a-kasserne og i mindre grad Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedets Ankenævn vil opnå visse administrative lettelser.

Jeg skal hermed på Venstres vegne anbefale lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Leif Lahn Jensen som ordfører.

Vi står i samme situation i Socialdemokratiet. Hr. Bjarne Laustsen er ordfører på det her område og kan ikke være her, så jeg har lovet at holde ordførertalen for hr. Bjarne Laustsen.

I Socialdemokratiet går vi ind for regelforenklinger, uanset om det kommer arbejdsgiverne, lønmodtagerne eller samfundet til gode. Dermed er også sagt, at vi går ind for anvendelse af ny teknologi.

Lovforslag nr. L 74 handler om at samkøre og bruge eIndkomstregistret samt indhente andre oplysninger. Dermed bidrager lovforslaget til at bruge moderne teknologiske løsninger for at lette de administrative byrder i forhold til a-kasserne. Men den nye teknologi må ikke bruges til at forringe lønmodtagernes vilkår, og det er netop problemet med dette forslag.

Når man skal beregne dagpenge- og efterlønssatser og opgøre beskæftigelseskravet kan det med det nye forslag her ske, at der sker en tidsforskydning, og at enkelte kan få en lavere, men måske også i nogle tilfælde en højere sats. Dette er ikke rimeligt, og vi vil i udvalgsarbejdet sikre os, at ingen bliver ringere stillet, end tilfældet er i dag.

Et andet element er, at lovforslaget vil stramme de nuværende sanktionsregler. I dag er der krav om 300 timers beskæftigelse inden for 10 uger. Det nye forslag her stiller krav om 390 timer for en sammenhængende periode på 3 måneder. Dette kan vi ikke acceptere. Vi foreslår i lighed med høringssvaret fra organisationerne, at det nuværende krav om 300 timer opretholdes, men at optjeningsperioden øges til 3 måneder.

Det er også vigtigt at fastslå, at der kan være tale om, at indberetningerne til eIndkomstregistret ikke i alle tilfælde er korrekte. Derfor skal det enkelte medlem og den enkelte a-kasse have mulighed for i konkrete sager at få oplyst det rent faktiske antal løntimer, således at der ikke på den baggrund bliver tale om, at lønmodtageren bliver ringere stillet ved beregning af dagpenge og efterløn.

Så på Socialdemokratiets vegne vil jeg sige ja til positive elementer i lovforslaget, men nej til de stramninger, som i øvrigt ingen relevans har i forhold til det nye eIndkomstregister. Vi vil derfor i udvalgsarbejdet enten stille konkrete ændringsforslag eller sikre os, at forringelserne bliver taget af bordet. Det er ikke rimeligt, at arbejdsgiverne kan spare op til 37 mio. kr., og at det så ender med, at det er lønmodtagerne, der skal betale regningen. Vi håber, at et flertal i Folketinget vil afvise disse stramninger.

Tak til ordføreren. Hr. Bent Bøgsted som ordfører.

Lovforslaget her skulle jo være en regelforenkling, en lettelse for arbejdsgiverne på det administrative område, og det er det også overordnet. Men som vi også har hørt hr. Leif Lahn Jensen redegøre for, så er der nogle problemer i lovforslaget, som jeg ikke synes er ordentligt belyst. Der er ikke rigtig nogen klarhed over - i hvert fald som det fremgår af lovforslaget - hvilke konsekvenser det her får for lønmodtagerne. Det er der så desværre aldrig i lovforslagene. Når man laver noget herinde, så står der ikke noget om, hvilke konsekvenser det får for lønmodtagerne. Det er noget, som Dansk Folkeparti vil have undersøgt i forbindelse med udvalgsarbejdet vedrørende beregningsmodellen. Der er beregninger vedrørende sanktionsmodellen, som jeg synes der er nogen uafklarethed om. De giver ikke det helt klare indblik i, hvad formålet er med at lave om på det. Der er selvfølgelig nogle spørgsmål, vi skal have rejst.

Samtidig gælder det også ved indberetning til indkomstregisteret, at arbejdet kan være kontrollerbart eller ukontrollerbart, og hvis ikke der er indberettet timer fra arbejdsgiversiden, så har man en omregningsmodel, der hedder 185,95 kr., vel vidende at der er rigtig mange, der faktisk tjener mindre end 185 kr. i timen. Og laver man sådan en omregning, kan der være nogle, der mister retten til dagpenge, fordi de så i det tilfælde ikke har timer nok. Det er også noget af det, som vi skal have spurgt lidt ind til i udvalgsarbejdet.

Men de overordnede linjer er Dansk Folkeparti helt enig i, og jeg er sikker på, at vi finder en fornuftig løsning eller får nogle gode forklaringer på det i udvalgsarbejdet, også på de andre områder, som der er nogle uklarheder om og nogle spørgsmål til.

Tak til ordføreren. Hr. Eigil Andersen som ordfører.

I SF ser vi en hel del positivt i det her lovforslag, men jeg vil fra starten sige, at vi også ser nogle vanskeligheder i det.

SF hilser det velkommen, at livet nu bliver langt lettere for a-kasserne, fordi man kan begynde at bruge det nye digitale eIndkomstregister. Der er ingen tvivl om, at brugen af det også i de næste faser vil være et stort skridt fremad med hensyn til at gøre a-kassernes arbejde lettere. Men vi er imod, at man fra regeringens side, som det også er blevet nævnt fra socialdemokratisk side, udnytter situationen til at stramme kravene til de ledige på mindst et punkt.

Det er sådan, at hvis man som arbejdsløs f.eks. bliver selvforskyldt ledig to gange inden for 12 måneder, så bliver ens dagpenge simpelt hen stoppet. For at man så kan få ret til dagpenge igen, og for at udbetalingerne kan begynde igen, skal man i dag have mindst 300 timers arbejde inden for 10 uger, altså 2½ måned.

Så bliver det forklaret i lovforslaget, at eIndkomstregistret ikke kan modtage oplysninger om halve måneder, kun hele måneder, og så går det altså ikke længere med en frist på 10 uger. Regeringen foreslår så, at man fremover skal skaffe sig 390 timer for at kunne få dagpenge igen. Det vil altså sige en forhøjelse på 90 timer. De 390 timer skal så være inden for en lidt længere periode, nemlig 13 uger. Ikke desto mindre er der tale om en meget klar og urimelig stramning.

Vi står desværre over for en stigende arbejdsløshed. Til næste år venter eksperterne ca. 90.000 arbejdsløse, det dobbelte af i år. Desværre tror jeg, at det bliver endnu værre i tiden derefter. I en ledighedstid er det vanskeligt at skaffe sig de 300 timers arbejde, især for den gruppe, som har en stor risiko for at blive langtidsledig. Det bliver altså dermed sværere, hvis man oven i de 300 timer skal skaffe sig yderligere 90 timers arbejde. Det bliver altså sværere, også selv om perioden, man kan gøre det inden for, forlænges.

Derfor vil vi i SF stille eller medvirke til, at der blandt flere partier bliver stillet et ændringsforslag, hvor man så fastholder det nuværende krav om 300 timers arbejde, men udvider perioden til, at det skal være inden for 13 uger. Det svarer, som det også er nævnt tidligere, til, hvad LO, FTF og Akademikernes Centralorganisation foreslår.

En anden problematik er, om der er en nem adgang til oplysninger både for arbejdsløse og for arbejdsløshedskasser, også oplysninger fra tiden, hvor den enkelte var medlem af en anden a-kasse. Er der så nem en adgang, at man let kan udføre arbejdet godt nok og rette eventuelle fejl? Det er jo en kendt sag, at der til eIndkomstregistret er en hel del indberetningsfejl fra arbejdsgiverside, og derfor vil vi gerne under udvalgsarbejdet have en garanti for, at a-kasserne har en reel mulighed for at opfange de fejl og få dem rettet.

Man nævner desuden, at enkeltpersoner, det vil altså sige enkelte arbejdsløse, kan blive lidt bedre eller lidt dårligere stillet gennem det her lovforslag, f.eks. i form af at de får en lidt højere eller en lidt lavere dagpengesats end hidtil. Der vil vi i udvalgsarbejdet bede om at få eksempler på, hvordan man risikerer at blive dårligere stillet, altså eksempler i kroner og øre, for at vurdere, om det er acceptabelt eller uacceptabelt.

Endelig indebærer forslaget, at dagpengerettigheder i nogle tilfælde først kan konstateres nogen tid efter arbejdsophøret, fordi der er en langsommelighed i indberetningerne. Der vil vi bede om at få svar på, hvor meget senere man så kan få beregnet sin dagpengeret i forhold til i dag. Til slut er vi kede af, at problematikken om mere enkelhed og ikke mindst sikkerhed for at få penge for de såkaldte G-dage ikke er løst i denne omgang, selv om det bliver bebudet, at det vil komme senere.

Som man kan forstå, er SF's holdning til forslaget derfor afventende. Det bliver spændende, hvad udvalgsarbejdet kan bringe.

Tak til ordføreren. Hr. Knud Kristensen som ordfører.

Lovforslaget her er jo en modernisering, så man nu kan begynde at samkøre de forskellige parametre. Til det med at være på arbejdsmarkedet i dag, det med at modtage G-dage, det med at få de her andre ledighedsdage - det kan være i forbindelse med halvdagsjob eller heldagsjob - altså til hele den pakke af mange forskellige oplysninger, der er vedrørende en, som netop optjener løn, må vi sige, at det her er et skridt i den rigtige retning, og for mig at se, er det kun begyndelsen til, at vi kan begynde at samkøre de mange forskellige systemer, da der i både offentlig og privat administration bliver færre og færre til at løse de mange opgaver, der er omkring de arbejdsopgaver, som skal udføres. Derfor skal det også være let tilgængeligt at kunne samkøre tingene, sådan at man kan se og kontrollere, om de ydelser osv., som den pågældende får, også er i overensstemmelse med den lovgivning, der er på området.

Nu hørte jeg så hr. Eigil Andersen sige her fra talerstolen, at han ville sætte meget fokus på de forringelser, der er i forslaget her. Jeg synes, at de ting, der ligger i forslaget - de ting, der er gode, og de ting, der er mindre gode - er småting. For sådan måske at drille lidt kunne jeg godt sige til hr. Eigil Andersen, at man måske en gang imellem også skulle prøve at fokusere noget på det, som er godt i et lovforslag, for det spreder jo glæde også i det fremtidige udvalgsarbejde, vi står over for. Men Det Konservative Folkeparti støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Morten Østergaard som ordfører.

Det Radikale Venstre kan også støtte dette lovforslag. Vi ønsker at styrke digitaliseringen af det danske samfund, og det forslag, der er her, er en udnyttelse af det såkaldte eIndkomstregister.

Når man gør det, er det klart, at man ofte, hvis man ønsker, at erhvervslivet og borgerne ikke skal indberette de samme oplysninger til det offentlige igen og igen, vil skulle sammenkøre registre, og man vil også skulle finde sig til rette med, at metoder, man tidligere har anvendt, måske må justeres for at sikre, at man undgår at opkræve de samme oplysninger fra borgerne igen og igen.

Jeg tror, de fleste har prøvet at sidde med blanketter i hånden og tænke: Gad vide, om ikke jeg har afgivet de her samme oplysninger et utal af gange til andre offentlige myndigheder? Gad vide, om ikke den offentlige sektor godt ved, hvor jeg bor? For man skal udfylde sin adresse igen og igen. Vi har jo sådan set et folkeregister.

Derfor er der god grund til, at man arbejder på at sikre en større grad af datagenbrug på tværs af den offentlige sektor. Og vi vurderer, at det forslag, som ligger her, primært opnår det - at man bruger det såkaldte eIndkomstregister også på arbejdsløshedsområdet, og at det derfor primært bliver en administrativ forenkling og en administrativ lettelse for det offentlige, men også og især for borgerne og erhvervslivet.

Men det er klart, at vi selvfølgelig vil være opmærksomme på, om der undervejs i udvalgsbehandlingen opstår tvivl om, hvorvidt der bag teknikken ligger nogle realændringer i dagpengesystemet, som kræver en særskilt stillingtagen. Det vil vi selvfølgelig holde nøje øje med. Men vores indtryk på baggrund af det lovforslag, der er fremsat og ligger foran os, er, vi kan støtte det.

Tak til ordføreren. Hr. Per Clausen som ordfører.

Jeg skal fortsætte lidt i den positive tone, som jeg også anslog under forrige punkt på dagsordenen. For når det handler om intentionerne og også en række af de konkrete elementer, der indgår i det her lovforslag, som handler om regelforenkling og administrative lettelser, så er Enhedslisten helt enig i, at det er der et meget, meget stort behov for, når man ser på dagpengereglerne. Så hvad det angår, er vi uhyre positive.

Til gengæld er vi ikke indstillet på, under dække af at man gennemfører regelforenklinger og administrative lettelser, at gennemføre forringelser af reglen om genoptjening af dagpengeretten efter sanktioner. Når man har en eller anden henvisning til, at eIndkomstregistret ikke opgør på ugebasis og derfor ændrer genoptjeningskravet fra 300 timer inden for 10 uger til 360 timer inden for 3 måneder, synes vi nu nok, at man skulle have valgt en anden afslutning på det, hvis hensigten var at nå et resultat, som var neutralt i forhold til fortiden eller måske endda kunne være en lille smule positivt for de mennesker, der bliver ramt af de her regler.

Vi har bemærket, at LO, FTF og AC har et konkret forslag til, hvordan man kan gøre. Enhedslisten er enig i, at det ville være en fornuftig model. Jeg kan også forstå, at det er der andre partier her i Folketinget som har givet udtryk for, og eftersom jo også Dansk Folkeparti gav udtryk for i al fald lidt bekymring vedrørende nogle elementer i det her forslag, som vedrørte lønmodtagerne og de arbejdsløses rettigheder, ja, så er der vel et vist håb om, at vi kan få rettet disse mindre fejl i udvalgsarbejdet, eventuelt i form af et ændringsforslag.

Når vi har gjort det, kan vi jo så alle sammen i fælles glæde stemme for et lovforslag, som fører til mindre bureaukrati, til regelforenkling og administrative lettelser på det her område, og det ville jo sådan set være meget positivt.

Tak til Enhedslistens ordfører. Den næste er Liberal Alliances ordfører, hr. Villum Christensen.

Vi kan også godt støtte forslaget, og vi har især noteret os, at vi nu får taget hul på samkøring af de elektroniske registre.

Jeg mener, det bør være en klar ambition for Folketinget, at vi får sat fokus på, at man, hver eneste gang man beder folk om at indberette et eller andet, skal sikre sig, at man ikke har informationerne i forvejen. Jeg ved, at man i Norge har haft fantastisk stor succes med at etablere et sådant register, hvor det altså er en pligt, at myndighederne overbeviser sig om, at her er der en information, som de ikke har i forvejen.

Det skal vi også arbejde videre med, hvis vi overhovedet skal nå den høje ambition, at 25 pct. af vores bureaukrati - eller bøvl, som det hedder i folkemunde - skal reduceres inden 2010. Vi har ikke nået mere end 10 pct. sådan cirka, og der er jo ikke ret længe til 2010. Men et skridt på vejen er der i det her lovforslag, og det synes jeg faktisk vi skal have meget mere af.

Vi kan godt støtte lovforslaget.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Så er det beskæftigelsesministeren.

Jeg vil gerne takke for den behandling, forslaget har fået her i Tinget i dag. Med forslaget bidrager vi jo til at opfylde målsætningen om indførelse af moderne, digitale løsninger, og forslaget medvirker til at lette arbejdsgivernes administrative byrder.

Formålet er, at der ved administrationen af reglerne om beregning af dagpenge- og efterlønssats og opgørelse af forskellige beskæftigelseskrav i videst muligt omfang anvendes oplysninger om lønindtægt, løntimer m.v., altså de oplysninger, der er indberettet i eIndkomstregistret. Formålet med lovforslaget er også at sikre en klar lovhjemmel for a-kasserne til i kontroløjemed at sammenkøre oplysninger i eIndkomstregistret med andre oplysninger. Så lovforslaget er altså et første skridt i retning af øget anvendelse af elektroniske oplysninger i administrationen af arbejdsløshedsforsikringen.

Vi er meget opmærksomme på det potentiale, en øget anvendelse af elektroniske oplysninger kan have for såvel arbejdsgivere som de administrerende myndigheder og a-kasserne. Erfaringerne med eIndkomstregistret er fortsat relativt nye, og vi er først nu ved at drage nogle erfaringer med registret og med, hvordan det fungerer i relation til bl.a. arbejdsløshedsforsikringen. Vi vil derfor følge udviklingen nøje og vil på grundlag heraf overveje, hvilke andre tilpasninger der på lidt længere sigt kan være behov for. Formålet er jo, at der ved administrationen af reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring i videst muligt omfang anvendes oplysninger om borgernes lønindtægt, løntimer m.v., som er indberettet til eIndkomstregistret, og det er altså bl.a. herigennem, at vi kan lette de administrative byrder.

Forslaget går grundlæggende ud på en omlægning eller en periodeforskydning af de opgørelsesperioder, der er grundlaget for administrationen af reglerne om beregning af dagpenge- og efterlønssats og opgørelsen af forskellige beskæftigelseskrav, således at oplysningerne i eIndkomstregistret kan benyttes.

Det kan ikke udelukkes, at de foreslåede regler i enkelte tilfælde kan betyde, at satsen for den enkelte ledige kan blive lidt højere eller lidt lavere, og at opfyldelse af beskæftigelseskravet eventuelt kan forskydes tidsmæssigt. Jeg vil gerne sige, at som følge af indberetningsterminer og periodiseringer i eIndkomstregistret vil det ikke være muligt at opretholde en opgørelse af beskæftigelseskravet på ugebasis; det er nødvendigt at tilpasse kravet til beskæftigelsesperiodens længde, således at der tages hensyn til månedsvise indberetninger til eIndkomstregistret, og det lovforslag, vi har her foran os, er alene en konsekvens heraf.

Forslaget ændrer ikke det nuværende krav til beskæftigelsens omfang pr. uge, idet kravet fortsat vil svare til optjening af 30 timer pr. uge for fuldtidsforsikrede og 15 timer pr. uge for deltidsforsikrede, men disse ting egner sig jo til, at vi gennemgår dem under udvalgsbehandlingen, så vi kan se, hvordan lovforslaget rammer i forskellige tilfælde. Tak.

Tak til beskæftigelsesministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Arbejdsmarkedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.