I SF ser vi en hel del positivt i det her lovforslag, men jeg vil fra starten sige, at vi også ser nogle vanskeligheder i det.
SF hilser det velkommen, at livet nu bliver langt lettere for a-kasserne, fordi man kan begynde at bruge det nye digitale eIndkomstregister. Der er ingen tvivl om, at brugen af det også i de næste faser vil være et stort skridt fremad med hensyn til at gøre a-kassernes arbejde lettere. Men vi er imod, at man fra regeringens side, som det også er blevet nævnt fra socialdemokratisk side, udnytter situationen til at stramme kravene til de ledige på mindst et punkt.
Det er sådan, at hvis man som arbejdsløs f.eks. bliver selvforskyldt ledig to gange inden for 12 måneder, så bliver ens dagpenge simpelt hen stoppet. For at man så kan få ret til dagpenge igen, og for at udbetalingerne kan begynde igen, skal man i dag have mindst 300 timers arbejde inden for 10 uger, altså 2½ måned.
Så bliver det forklaret i lovforslaget, at eIndkomstregistret ikke kan modtage oplysninger om halve måneder, kun hele måneder, og så går det altså ikke længere med en frist på 10 uger. Regeringen foreslår så, at man fremover skal skaffe sig 390 timer for at kunne få dagpenge igen. Det vil altså sige en forhøjelse på 90 timer. De 390 timer skal så være inden for en lidt længere periode, nemlig 13 uger. Ikke desto mindre er der tale om en meget klar og urimelig stramning.
Vi står desværre over for en stigende arbejdsløshed. Til næste år venter eksperterne ca. 90.000 arbejdsløse, det dobbelte af i år. Desværre tror jeg, at det bliver endnu værre i tiden derefter. I en ledighedstid er det vanskeligt at skaffe sig de 300 timers arbejde, især for den gruppe, som har en stor risiko for at blive langtidsledig. Det bliver altså dermed sværere, hvis man oven i de 300 timer skal skaffe sig yderligere 90 timers arbejde. Det bliver altså sværere, også selv om perioden, man kan gøre det inden for, forlænges.
Derfor vil vi i SF stille eller medvirke til, at der blandt flere partier bliver stillet et ændringsforslag, hvor man så fastholder det nuværende krav om 300 timers arbejde, men udvider perioden til, at det skal være inden for 13 uger. Det svarer, som det også er nævnt tidligere, til, hvad LO, FTF og Akademikernes Centralorganisation foreslår.
En anden problematik er, om der er en nem adgang til oplysninger både for arbejdsløse og for arbejdsløshedskasser, også oplysninger fra tiden, hvor den enkelte var medlem af en anden a-kasse. Er der så nem en adgang, at man let kan udføre arbejdet godt nok og rette eventuelle fejl? Det er jo en kendt sag, at der til eIndkomstregistret er en hel del indberetningsfejl fra arbejdsgiverside, og derfor vil vi gerne under udvalgsarbejdet have en garanti for, at a-kasserne har en reel mulighed for at opfange de fejl og få dem rettet.
Man nævner desuden, at enkeltpersoner, det vil altså sige enkelte arbejdsløse, kan blive lidt bedre eller lidt dårligere stillet gennem det her lovforslag, f.eks. i form af at de får en lidt højere eller en lidt lavere dagpengesats end hidtil. Der vil vi i udvalgsarbejdet bede om at få eksempler på, hvordan man risikerer at blive dårligere stillet, altså eksempler i kroner og øre, for at vurdere, om det er acceptabelt eller uacceptabelt.
Endelig indebærer forslaget, at dagpengerettigheder i nogle tilfælde først kan konstateres nogen tid efter arbejdsophøret, fordi der er en langsommelighed i indberetningerne. Der vil vi bede om at få svar på, hvor meget senere man så kan få beregnet sin dagpengeret i forhold til i dag. Til slut er vi kede af, at problematikken om mere enkelhed og ikke mindst sikkerhed for at få penge for de såkaldte G-dage ikke er løst i denne omgang, selv om det bliver bebudet, at det vil komme senere.
Som man kan forstå, er SF's holdning til forslaget derfor afventende. Det bliver spændende, hvad udvalgsarbejdet kan bringe.