Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 2. behandling af lovforslag nr. L 74:

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Beregning af dagpenge, opgørelse af beskæftigelseskrav samt arbejdsløshedskassernes adgang til registersamkøring i forbindelse med anvendelse af indkomstregisteret).

Af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen).

(Fremsættelse 19.11.2008. 1. behandling 25.11.2008. Betænkning 21.01.2009).

Ønsker nogen at udtale sig?

Hr. Bjarne Laustsen.

Jeg vil her fra Folketingets talerstol gøre noget, jeg meget, meget sjældent gør. Det er, at jeg gerne vil have lov at rose regeringen og især beskæftigelsesministeren. Det sker meget sjældent, men enhver vil jo vide, at når jeg gør det på den måde her, skal man nok lige tage det med et gran salt.

Det tror jeg vil være klogt, for vi har jo set, at regeringen kom med et egentlig ganske udmærket forslag, hvor man siger, at man kan forenkle administrationen af a-kasse-reglerne. Når folk skal have understøttelse, kan man bruge det såkaldte eIndkomstregister til at lave en registrering i stedet for som i dag, hvor man samler lønsedler sammen for 13 uger eller 3 måneder. Det kan gøres anderledes i fremtiden, og det er jo kun godt, og det skal beskæftigelsesministeren bestemt have ros for. En af grundene til, at han gjorde det, var også, at man kunne spare erhvervslivet for 38 mio. kr. i omkostninger.

Der, hvor så problemet var - og det var vi en række ordførere der gjorde opmærksom på ved førstebehandlingen - var der, hvor ministeren lige havde set sit snit til at ændre på reglerne. Hvis man havde fået en karantæne, skulle man have 10 ugers arbejde a 30 timer, altså 300 timers ustøttet arbejde for at komme ind og få understøttelse igen. Det, som ministeren foreslog, var jo, at det nu ikke skulle opgøres på ugebasis, nu skulle det være på månedsbasis - og så var det lige pludselig 13 uger i 3 måneder gange 30 timer; det var så 390 timer. De 90 timer blev lagt oveni.

Så én ting var, at erhvervslivet fik en lettelse på 38 mio. kr.; noget andet var, at det her lovforslag altså skulle bruges til at straffe lønmodtagere i forhold til genoptjeningsretten. Det var vi mange ordførere der syntes var helt urimeligt. Hvorfor kunne man ikke lave administrative lettelser, uden at det skulle gå ud over de svageste i samfundet? I en situation, hvor vi desværre må se, at ledigheden bare stiger og stiger, må vi også give Dansk Folkepartis ordfører, hr. Bent Bøgsted, ret i, at det er sværere at få 390 timers ustøttet arbejde end 300 timer.

Derfor gik vi i gang med udvalgsbehandlingen, og vi foreslog, at man godt kunne bibeholde de 300 timer, selv om man lavede ugeberegning om til månedsberegning. Det bad vi så om at få udarbejdet et ændringsforslag til, og det lå der. Ministeren ville ikke give sig, men alligevel har han selv fundet ud af efterfølgende, at han gerne vil fremsætte nøjagtig det samme lovforslag. Men regeringen ville ikke støtte Socialdemokratiet og SF og Enhedslisten i præcis det samme lovforslag. Det er da helt totalt underligt. Der er megen tale om bureaukrati og spild af tid osv. herinde. Det ville have været så let for regeringen, når der var nogen, der var geniale og havde set, at det her var et stort problem, bare at støtte oppositionens forslag.

Derfor vil jeg selvfølgelig gerne høre beskæftigelsesministeren i dag, hvorfor det er, at man ikke kan støtte oppositionen, når nu de har fremsat et forslag, der er så genialt som det, regeringen tilsyneladende gerne vil nu? Og hvad er forskellen på de to ting? Det mener jeg vi kan få et svar fra beskæftigelsesministeren på i dag. Hvis man synes, at noget er godt og man bare ikke selv har foreslået det, hvorfor kunne man så ikke bare støtte oppositionen? For det er jo det, Folketinget gerne vil, og jeg tror, at vi med det lovforslag her kan få hele Folketingets opbakning til, at vi laver noget, der er klogt i forhold til eIndkomstregisteret og administrationen af a-kasse-reglerne.

Men vi vil ikke samtidig gøre det, at vi straffer nogle af de svageste her i samfundet med henblik på at holde dem ude af at kunne få understøttelse i fremtiden. Så vi mangler fra beskæftigelsesministerens side at få at vide, hvorfor man ikke simpelt hen bare i første omgang støttede oppositionens forslag i stedet for at trække den her sag i langdrag og fremsætte sit eget.

Jeg er da godt klar over, at vi herinde i Folketinget ikke kan behandle to fuldstændig identiske forslag, og jeg tror, at Dansk Folkeparti vil støtte regeringen. Så er der jo størst flertal for det; så bliver det det. Men sagen er den, at det bliver nøjagtig det samme, om Dansk Folkeparti og regeringen havde tilsluttet sig vores forslag fra starten af.

Ja, hr. Eigil Andersen.

I SF vil vi ikke forringe forholdene for arbejdsløse. Det ville beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen have gjort, men han har, som det er blevet nævnt, ændret mening, bl.a. fordi vi i oppositionen havde lavet et ændringsforslag til denne lov. Så som det er nævnt, er det endt med, at beskæftigelsesministeren fremsætter nøjagtig det samme ændringsforslag, som vi havde stillet. Og det hilser vi med stor tilfredshed. Som man siger: Der bliver større glæde i Himlen over én synder, der omvender sig - beskæftigelsesministeren - end 99 retfærdige, der ikke har brug for omvendelse.

Det ærgerlige er naturligvis, at beskæftigelsesministeren ikke har omvendt sig på mange andre punkter, f.eks. med hensyn til at skære i supplerende dagpenge til arbejdsløse, som det skete i sommer, og som vil ramme titusinder af mennesker i denne tid. Det gælder også ministerens jagt på de syge, den meget dårlige fulde kommunalisering af jobcentrene, den manglende indsats for arbejdsmiljø osv. Her er ministeren i virkeligheden storsynder, og der er stort behov for omvendelse. Men det er desværre ikke sket.

Nuvel, i den konkrete sag - hvor ministeren altså har ændret kurs - er det som nævnt sådan, at hvis man som arbejdsløs to gange inden for 12 måneder kommer til at udeblive fra en samtale eller bliver selvforskyldt ledig, så indstilles udbetalingen af dagpenge, indtil man har haft mindst 300 timers arbejde i løbet af 10 uger.

Regeringen valgte i første omgang at foreslå en forhøjelse af arbejdskravet til 390 timer i løbet af 3 måneder. Men det er langt, langt sværere f.eks. for en langtidsledig eller for en ufaglært eller for en ældre lønmodtager, der er ledig, at finde 390 timers arbejde end 300 timers arbejde, og det gælder også, selv om man ville forlænge den periode lidt, hvor man kunne finde arbejdstimerne. Ikke mindst i en tid, som vi har nu med voldsomt stigende arbejdsløshed, hvor flere hundrede mennesker i Danmark bliver fyret hver dag, bliver det endnu sværere at finde de her 390 timers arbejde, som regeringen så klogelig har valgt at bibeholde på de 300 timer. Det er vi tilfredse med, og det stemmer vi naturligvis for.

Ja, hr. Bent Bøgsted.

Jeg synes, vi skal være glade for, at vi har et forslag, som der er enighed om.

Nu hørte vi så hr. Bjarne Laustsen snakke om, at det nok bliver vedtaget, fordi Dansk Folkeparti stemmer for forslaget. Selvfølgelig gør vi det, det gør Socialdemokratiet også; hele Folketinget stemmer for det ændringsforslag, som ministeren nu har fremsat.

Man kunne selvfølgelig altid diskutere, om Dansk Folkeparti skulle støtte Socialdemokratiet og SF's forslag, eller hvad vi skulle gøre. I den forbindelse synes jeg, at det var ret og rimeligt, at kunne man overbevise ministeren om, at det var sådan, det skulle være, så også at få en bred opbakning til det i Folketinget, hvor alle partier var med, i stedet for et forslag, som regeringen måske ikke var så opsat på.

Det er min opfattelse, at det altid har været sådan, at hvis oppositionen kommer med et forslag, som regeringen bliver overbevist om er o.k., så gør regeringen det til sit eget. Det er også sket, dengang hr. Bjarne Laustsens parti sad i regering; hvis der kom et ændringsforslag, som de kunne se var fornuftigt - det skete jo også dengang - så gjorde regeringen det til sit eget.

Det er også det, der er sket her, ved at ministeren er blevet overbevist om, at det er sådan, det skal være. Og så burde hr. Bjarne Laustsen jo være glad for, at det kommer igennem, i stedet for at man skal strides om, hvem der nu har eller ikke har ophavsret til det. Det vigtigste må jo være, at det kommer igennem. Og det gør det jo med det brede flertal, der er; alle partier stemmer for ændringsforslaget, alle partier stemmer for forslaget som sådan. Det må jo egentlig være dejligt for hr. Bjarne Laustsen at kunne se, at det forarbejde, der er blevet gjort, har båret frugt. Det skal man jo også være glad for en gang imellem.

Så kan man måske sige, at det var skønt nok, hvis hr. Bjarne Laustsen kunne have sagt, at det var hans forslag, der var kommet igennem. Men så vidt jeg ved, var det vist hr. Eigil Andersens forslag - jeg er ikke helt klar over, hvordan det interne spil er, eller om det var fagforeningens forslag, der så var blevet vedtaget. Men hovedessensen i det er, at det kommer igennem, og at vi har fået overbevist ministeren om, at det skulle være sådan, og så skal vi jo være glade og tilfredse med det.

Hr. Bjarne Laustsen for en kort bemærkning.

Jeg vil da gerne takke Dansk Folkepartis ordfører for den pæne omtale, når man har lavet noget godt. Det er da også rimeligt, men er der nogle, vi skal dele æren med, så gør vi det gerne. Normalt er det sådan, at hvis man kopierer noget fra andre, er der copyright på, og så skal man betale en afgift. Derfor synes jeg, at hr. Bent Bøgsted skylder en omgang, og jeg synes også, at han skulle få regeringen til at betale den omgang.

Vi kunne være enige om det, for de meldinger, man afgiver her ved førstebehandlingen, er, at man gerne vil være med til at se, om man kan finde nogle administrative lettelser og nogle besparelser for erhvervslivet, men at det ikke på samme tid må føre til, at vi forringer forholdene for ganske almindelige lønmodtagere. Det var vi sådan set enige om. Det kunne ministeren jo godt have set forinden. Nu har han haft travlt under hele andenbehandlingen med at diskutere med Liberal Alliance, det skal jeg beklage, for det er faktisk en vigtig sag og et vigtigt signal, som Dansk Folkeparti også tog op under førstebehandlingen, altså at man gerne vil være med til at finde administrative lettelser, men at det ikke skal være et spørgsmål om, at det så skal ramme de svageste i samfundet.

Hvis hr. Bent Bøgsted og Dansk Folkeparti havde sagt, at det er et glimrende forslag, der er kommet fra oppositionen, det stemmer vi for, så garanterer jeg også for, at regeringen havde sagt: Jamen det vil vi gerne være medforslagsstiller til, ingen problemer i det.

Det burde man gøre, i stedet for at vi skal til at trække vores forslag, og regeringen så fremsætter et fuldstændig identisk forslag.

Hr. Bent Bøgsted for en kort bemærkning.

Jeg vil spørge hr. Bjarne Laustsen, om man ikke kan sige, at det er sådan, at regeringen accepterer, at det skal være sådan, og at en normal, velfungerende regeringen så vil sige: O.k., det bliver sådan, og så fremsætter vi det som vores eget forslag.

Det er jeg også næsten sikker på at den ærede formand har praktiseret i sin tid som minister. Det kan han så ikke bekræfte nu her, men jeg er næsten sikker på, at hr. Bjarne Laustsen erkender, at det hidtil har været sådan, at en minister har haft mulighed for at gøre det til sit eget forslag.

Det er der noget fornuft i, når der er sådan en bred tilslutning til det hele. Det synes jeg at hr. Bjarne Laustsen skulle være tilfreds med og så sige og erkende: Vi har fået noget igennem her, og det er godt, så pyt med, hvem der står på og har æren af forslaget. Jeg tror, at der er mange udeomkring, der er klar over, at hr. Bjarne Laustsen har lagt lidt arbejde i det her, og det er også helt fint for mig.

Da jeg nu er blevet inddraget i debatten, må jeg sige, at intellektuel ejendomsret ikke har retskrav i dansk politik.

Hr. Bjarne Laustsen for en kort bemærkning.

Tak. Hvis det bare var sådan, at regeringen havde lyttet og gjort noget klogt, kunne de jo have inddraget en kreds af folketingspartier i det her, inden man fremsatte lovforslaget. Det valgte man så ikke at gøre.

Jeg tror da, at både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet ville have givet det gode råd til regeringen, at hvis man går ud og laver sådan en øvelse med at finde nogle administrative lettelser, skal man da ikke samtidig benytte sig af det andet kneb med at gå ud og forringe forholdene for ganske almindelige lønmodtagere. Det er jo det, regeringen kom galt af sted med. Derfor kunne den jo have lyttet allerede ved førstebehandlingen, og den kunne også have set: Det bliver galt at snyde på vægten i forhold til at komme med sådan en forklaring.

Så hvis der er nogen, der skal deles en ære med, vil jeg i det her tilfælde også gerne gøre det med hr. Bent Bøgsted. For sandheden er jo den, at uanset at det meste af oppositionen var enige i, at det, regeringen kom med, var skidt, kunne vi ikke have gjort det uden Dansk Folkepartis hjælp. Vi synes bare, det kunne have været smart, hvis man havde støttet vores oprindelige forslag, for de er jo fuldstændig identiske - er det ikke korrekt?

Hr. Bent Bøgsted for en kort bemærkning.

Tak til formanden for kommentaren.

Jeg vil sige til hr. Bjarne Laustsen: Man kan altid diskutere hvordan og hvorledes, men i den her forbindelse synes jeg, at vi skal være godt tilfredse med, at regeringen er gået med til det, så det er blevet et Folketing, der er enigt om det her lovforslag, også ændringsforslagene.

Så er det hr. Morten Østergaard.

Jeg synes ikke, vi skal trække debatten voldsomt i langdrag. Jeg tillader mig at glæde mig over, at der tilsyneladende er et meget, meget bredt flertal - måske endda alle partier i Folketinget - som støtter ændringsforslagene.

Det, der har været afgørende for os, er sådan set ikke, hvad det jo egentlig er her, at lempe reglerne en lillebitte smule. Det, der har været afgørende, er at skabe den administrative forenkling, som både er en lettelse for arbejdsgiverne, der ikke skal indberette de samme data flere gange, og skaber muligheder for større automatisering ved hjælp af eIndkomstregisteret. Det giver som bekendt - det synes jeg bare er værd at huske på nu, hvor man har diskussionen om den intellektuelle ophavsret - altså i størrelsesordenen 37 mio. kr. årligt i administrativ lettelse for arbejdsgiverne, som det jo især er i den her sammenhæng.

Det er altså ganske betragteligt, at man med et så lille forslag kan opnå den type besparelser. Jeg håber, at vi finder flere af dem, men vi støtter gerne ændringsforslagene her for at fastholde systemet så enkelt som muligt, uden at de borgere, det rammer, vil opleve, at der er sket nogen væsentlig ændring.

Er der flere, der ønsker at udtale sig? Hvis det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Ønskes der afstemning om ændringsforslag nr. 1-5 tiltrådt af udvalget?

De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.